Patientinddragelse ⎟ Kvalitetsstrategi ⎟ Patienter med kroniske sygdomme ⎟ Utilsigtede hændelser

CENTER FOR KVALITET – fuld fart frem!

Årsrapport 2012

Vejen til en bedre stuegang– FRAM er en ny metode til forbedring

af arbejdsgange

Lærer computeren at finde markører– Center for Kvalitet udvikler ny it-teknologi

Samarbejder om borgeren– Center for Kvalitet forbedrer rammerne

for dialog imellem region og kommuner

Forskning i kvalitet– Tre ph.d.-studerende fortæller,

at forskningsenheden er godt på vej

Redaktion: Thomas Laursen og Maria Tversted Harboe, Center for Kvalitet

Foto: Jakob Fynsk, Heidi Lundsgaard, Center for Kvalitet

Grafisk tilrettelæggelse: ProGrafisk ApS

Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 F O R O R D ⎟ 3

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

FRAM: Vejen til en bedre stuegang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4

Patientinddragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7

Kvalitetsstrategi 2011-2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

Fokusområder på sygehusenhederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9

Lærer computeren at finde markører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13

Center for Kvalitet i 2012: Oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14

Forskningsenheden: Fuld fart frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16

Kvalitetsdag 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19

Patienter med kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20

Utilsigtede hændelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22

Samarbejder om borgeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24

Medarbejdere 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27

Kære læser,

2012 blev et år med fuld damp på kedlerne

Det afspejles i årsrapporten, der viser de

mangfoldige opgaver, Center for Kvalitet

løser . Samtidigt fortæller årsrapporten,

hvad Center for Kvalitet er, og i hvilken

retning, vi gerne vil udvikle os .

Center for Kvalitet løser opgaver i

hele spektret fra drift over udvikling til

forskning . Det er vores faste ambition

at bygge bro fra viden om kvalitet til

bedre behandling og pleje af patienter i

Region Syddanmark . Det gør vi i et tæt

samarbejde med de decentrale sygehus-

enheder, den primære sundheds sektor

og sundhedsstaben . Både i vores eget

hus og i relationen til vores mange gode

samarbejdspartnere kan vi med tilfreds-

hed konstatere, hvor frugtbart det er, når

opgaver løses i sammenhæng .

2012 var desuden året, hvor forsk-

ningsenheden ved Center for Kvali-

tet blev flyvefærdig . Mere end hver tred-

je medarbejder er tilknyttet enheden .

Forskningsenheden er en rugefunktion

for skabelse af viden om, hvad der virker

i praksis og for vidensbaseret udvikling

af processer og redskaber, der kan styrke

kvalitet i praksis . Her i årsrapporten kan

man læse om tre nyansatte ph .d .-stude-

rende, som giver et godt billede af vari-

ationen i den forskningsmæssige ruge-

kasse .

Forskning og vidensbaseret udvik-

ling er kodeord for Center for Kvalitet .

Det er kodeord for den kernekompeten-

ce og identitet, vi ønsker at konsolidere

og styrke yderligere i årene, der kommer .

Forhåbentligt til gavn for dem, vi sam-

arbejder med, og dem, der aftager vores

ydelser: Region Syddanmark, sygehuse-

ne, psykiatrien, den primære sundheds-

sektor og mange flere .

I 2012 har Center for Kvalitet haft et

godt samarbejde med de nævnte og flere

til . Jeg vil benytte lejligheden til at sige et

stort tak herfor, og hele centret ser frem

til det fremtidige samarbejde .

God læselyst!

Arne Poulstrup

Centerchef

F R A M

4 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 F R A M

Medicinsk Afdeling Kolding: Klokken

er ni om morgenen . De yngre læger mø-

des med overlægen og sygeplejerskerne

til et fælles tavlemøde, inden de går ud

på dagens stuegang .

Ved hjælp af en storskærm danner

personalet sig et fælles overblik over

afdelingens patienter og deres behand-

lingsplaner . Alle deltagere i tavlemø-

det kommer med informationer eller

spørgsmål, der indgår i beslutninger om

patientens behandling eller udskrivelses-

tidspunkt .

Men sådan har det ikke altid været .

Det fælles tavlemøde blev indført, ef-

ter at sygehuset i samarbejde med Cen-

ter for Kvalitet havde analyseret de dag-

lige arbejdsprocesser med analysemeto-

den FRAM .

Erkendelse af ubevidste vanerPernille Kølholt Langkilde er udviklings-

koordinator ved Medicinsk Afdeling

Kolding: »Vi lavede tre interviews ud fra

FRAM-modellen med sygeplejersker,

yngre læger og overlæger . Når vi spurg-

te, hvornår stuegangen starter, var sva-

ret, at stuegangen starter, ’når vi mødes’ .

Det var ikke et fast tidspunkt, men kun-

ne være alt mellem 9:30 og 11:30« .

FRAM-metoden er udviklet af pro-

fessor Erik Hollnagel ved Center for

Kvalitet . Metoden bruger bl .a . struktu-

rerede interviews til at afdække detaljer

i det faktiske arbejde, sådan som det ud-

føres i hverdagen .

For Medicinsk Afdeling Kolding blev

nøglen til en forbedret stuegang det fak-

tum, at ingen kunne svare præcist på,

hvornår stuegangen begynder: »Det, jeg

synes, er godt ved den her måde at inter-

viewe personalet på, er, at man ikke be-

der dem komme med løsningsforslag,

men om at beskrive, hvordan arbejdet

rent faktisk foregår«, siger Pernille Køl-

holt Langkilde .

Beskrivelsen førte til, at afdelingen

besluttede at begynde stuegang hver dag

med fælles tavlemøde klokken ni .

Arbejdsglæde og vidensdelingPernille Kølholt Langkilde fortæller, at

arbejdet med FRAM-metoden har været

»genialt« . Det har medført øget arbejds-

glæde, og det har styrket det tværfaglige

samarbejde:

»Når de yngre læger, som skal lære

Vejen til en bedre stuegang

Pernille Kølholt Langkilde fik

til opgave at se på, hvordan man

kan nedbringe den gennemsnit-

lige tid, en patient er indlagt på

afdelingen . Hun valgte at bruge

FRAM-analysen: »Vi er begyndt at knække kurven, og det kan være en effekt af FRAM- analysen og det fælles tavlemøde«, siger hun .

Center for Kvalitet introducerer FRAM – en ny metode til analyse af arbejdsgange. På Sygehus Lillebælt Kolding har metoden medført en bedre stuegang, der altid begynder med et fælles tavlemøde.

Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 F R A M ⎟ 5

F R A M

Output

RessourcerForudsætninger

Input

Tid Kontrol

Center for Kvalitet og FRAM-metodenProfessor Erik Hollnagel har udviklet FRAM, som står for Funktionel Resonans Analyse Metode. FRAM er en systematisk fremgangsmåde til at lave en fremstilling af, hvordan et givent arbejde sædvanligvis ud-føres i hverdagen. Den kortlægger funktio-ner i arbejdet, koblinger imellem dem og de variationer i arbejdets resultat, som kob-lingerne kan medføre.

Grundstenen i FRAM-metoden er sekskanten med de seks aspekter, der kan

bruges til at analysere en funktion i arbejdet på et hvilket som helst detalje-

ringsniveau (f.eks. indlæggelse, stuegang, blodprøvetagning mv.).

F R A M

noget, kommer herned, er de her måske

en enkelt dag og kender ikke patienten .

Før kom de ofte klokken 10 eller 11 og

skulle selv læse mange patienters jour-

naler igennem, inden de var klar . Nu er

de med ved det fælles tavlemøde, hvor

både overlæge og sygeplejersker kan

hjælpe med at danne et fælles overblik« .

Erkendelsen af den ubevidste vane,

at stuegang ikke starter på et bestemt

tidspunkt, førte til en ny rutine med fæl-

les tavlemøde før stuegang . Og det fælles

tavlemøde medfører bedre rammer for

tværfaglig vidensdeling og styring af

patientens behandlingsplan .

Anvendelsen af metoden FRAM på

Medicinsk Afdeling Kolding var motive-

ret af et ønske om at nedbringe patient-

ernes liggetider: »Jeg håber at imøde-

komme afdelingsledelsens ønske om at

få nedbragt liggetiderne . Vi er begyndt at

knække kurven, og det kan være en effekt

af FRAM-analysen og det fælles tavlemø-

de«, siger Pernille Kølholt Langkilde .

Center for Kvalitet satser på at udvikle og introducere FRAM-metoden til an-

vendelse i sygehussektoren i Region Syddanmark samt sprede kendskabet til me-

toden nationalt og internationalt .

Aktiviteter i 2012:

• 2-dagskursus i anvendelsen af FRAM blev udviklet og gennemført (udbydes

i 2013)

• International workshop over 2 dage i anvendelsen af FRAM

• 4 FRAM-analyser er gennemført og 6 er igangsat for at lære af utilsigtede

hændelser og pege på mulige forbedringer

Vil du vide mere om FRAMDu kan læse meget mere om FRAM

på Center for Kvalitets hjemme-

side:

www.centerforkvalitet.dk

I sommeren 2013 udgiver Center

for Kvalitet en håndbog om FRAM.

Snapshots fra Kvalitetsdag 2012

6 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 F R A M

▲ Detalje fra postersessionen. Udviklingskonsulent Mette Mollerup.

▲

Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 P A T I E N T I N D D R A G E L S E ⎟ 7

P A T I E N T I N D D R A G E L S E

PatientinddragelseCenter for Kvalitet har i 2012 bidraget til kortlægning af og diskussion om patientinddragelse. Kvalitetsdag 2012 satte fokus på patientinddragelse, og i løbet af året stod centret desuden for flere publikationer om emnet.

Vil du vide mere om patientinddragelse?Besøg www.centerforkvalitet.dk/patientinddragelse

• Et godt kort på hånden – syv metoder til patientinddragelse.

Kan downloades eller bestilles

• Notat om patientinddragelse. Kan downloades eller bestilles

• Patientinddragelse i Region Syddanmark – katalog. Kan downloades eller bestilles

Formål

De syv videnskort kan bruges til at få et overblik over metoderne,

deres formål, hvad de kræver i praksis samt hvilke erfaringer, der er

gjort med metoden.

Sådan gør du

Brug de syv kort til under­

visning, gruppearbejde, in­

spiration, temadage, udvik­

ling eller til en diskussion

i personalestuen. Spring

videre fra kortet til video­

interviews og uddybende

in for mation på Center for

Kvalitets hjemmeside.

Eksempler

De syv kort om metoder til patientinddragelse indeholder metoder,

der inddrager den enkelte patient og grupper af patienter. De inde­

holder metoder, der har effekt for den enkelte patients behandling,

og metoder, der sigter på kvalitetsudvikling af sundhedsydelserne.

Patien

tind

drag

else – et go

dt ko

rt på h

ånd

en

7 M

ET

OD

ER

TIL

PA

TIE

NT

IND

DR

AG

EL

SE

Patientinddragelse

Patientinddragelse er vigtig for alle i sundhedsvæsnet. Men hvordan gør

vi det? Center for Kvalitet har lavet syv videnskort om patientinddragelse.

Hvert kort beskriver en metode til patientinddragelse, som blev præsente­

ret på Kvalitetsdag 2012.

www.centerforkvalitet.dk/

patientinddragelse

Center for Kvalitet er Region Syddan­

marks centrale videns­ og udviklings­

center for kvalitetsudvikling af sund­

hedsydelser. Hvert år arrangerer cen­

tret en kvalitetsdag. I 2012 var temaet

patientinddragelse. Følg linket, eller

scan QR koden for at få mere viden og

inspiration om patientinddragelse.

ET GODT KORT PÅ HÅNDEN – 7 METODER TIL PATIENTINDDRAGELSE. Center for Kvalitet 2012. ISBN 978­87­993427­7­8.

Idé og tekst: Maria T. Harboe, Thomas Laursen. Layout: ProGrafisk ApS. Portrætfoto: Jakob Fynsk

Notat om patientinddragelse

Februar 2012

Patientinddragelse i Region Syddanmark Katalog

December 2012

Kvalitetsdag 2012 Center for Kvalitet satte fokus på patientinddragelse på centrets

årlige konference for regionens ansatte om kvalitetsudvikling in-

den for sundhedsområdet . På Kvalitetsdag 2012 fik 230 deltage-

re adgang til viden, inspiration og refleksion

om en række metoder og tilgange til patient-

inddragelse .

Se mere på:

www.centerforkvalitet.dk/patientinddragelse

Læringsmateriale om patientinddragelseMed baggrund i Kvalitetsdag 2012 ønskede Center for Kvali-

tet at skabe et materiale til læring om og diskussion af patient-

inddragelse . Formålet var at bringe viden fra Kvalitetsdag 2012

i spil i andre sammenhænge . Derfor producerede centret syv vi-

denskort om patientinddragelse, der, sammen med en række vi-

deointerviews og slides fra oplægsholdere, kan ses på:

www .centerforkvalitet .dk/patientinddragelse .

Ledelsesinformation om patientinddragelseVed siden af Kvalitetsdag 2012 har Center for Kvalitet i 2012 stå-

et for at skabe anvendelig ledelsesinformation om patientind-

dragelse til Region Syddanmarks politiske og administrative le-

delse . I februar 2012 udgav centret et notat om patientinddra-

gelse . Notatet indeholder blandt andet beskrivelser af en række

metoder til afdækning af erkendte eller uerkendte patientbehov

ved direkte eller indirekte inddragelse . I løbet af 2012 har centret

desuden stået for at indsamle informationer om igangværen-

de og planlagte projekter om patientinddragelse på sygehusene

i Region Syddanmark . Samlet blev det til et katalog om patient-

inddragelse, som centret offentliggjorde i december 2012 .

Lene Sjöberg holdt oplæg om motivationssamtalen ved Kvalitetsdag 2012

8 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 K V A L I T E T S S T R A T E G I

K V A L I T E T S S T R A T E G I

I 2012 har Center for Kvalitet understøttet udviklingsprojekter

og vidensdeling for sygehuse og afdelinger, der har til opgave at

forfølge målsætninger inden for de fire indsatsområder .

Målsætninger for de fire indsatserCenter for Kvalitet har for Region Syddanmark udarbejdet de

specifikke målsætninger for de fire særlige indsatsområder inden

for patientsikkerhed . I marts 2012 blev konkrete mål for hvert

område vedtaget, ligesom der blev lagt rammer for monitorering

og målopfyldelse .

Netværk og undervisningCenter for Kvalitet har i 2012 understøttet den decentrale imple-

mentering af de fire indsatser på forskellige måder, f .eks .:

• Tre uddannelsesdage for al relevant personale ved Sygehus

Sønderjylland

• Ledelsesworkshop for afdelingsledere på Sygehus Lillebælt

• Netværksmøder med overlæger fra alle relevante afdelinger om

indsatsen for at nedbringe antallet af hospitalserhvervede infek-

tioner

• Etablering af netværk imellem kontaktpersoner på alle regio-

nens sygehuse, der skal udveksle viden og erfaringer om tryksår

Center for Kvalitet har været med til at

udvælge og formulere målsætninger og

indsatser på de fire områder:

• Sikker Kirurgi Tjekliste: WHO-

tjeklisten anvendes fuldt ud på alle

patienter

• Risikolægemidler: Vejledningen om ri-

sikolægemidler finder anvendelse på alle

relevante afdelinger

• Tryksår: I 2014 opstår der ikke tryksår

under indlæggelse

• Infektion: Elimination af VAP’erne. Re-

duktion af sepsis og CVK- og KAD-relate-

rede infektioner

Vil du vide mere: www.centerforkvalitet.dk/fireindsatser

Kvalitetsstrategi 2011-2014De fire indsatser vedrørende patientsikkerhed

Beslutningsnotat af 6. marts 2012

www.centerforkvalitet.dk

v

Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark 201 1 - 2014

“Kvalitet i det vi gør og siger”

Vedtaget af Regionsrådet 28. februar 2011

Region Syddanmarks Kvalitetsstrategi 2011-2014Sikker Kirurgi Tjekliste. Risikolægemidler. Tryksår. Hospitals erhvervede infektioner. Det er de fire indsatsområder, der i kvalitetsstrategien er vedtaget inden for patientsikkerhed.

Hanne Lyager er kvalitetskoordinator ved Sygehus Søn-

derjylland . Hun er begejstret for de tre tværfaglige ud-

dannelsesdage, som hun har gennemført sammen med

Center for Kvalitet:

»Jeg kan mærke nu, med den måde vi har arbejdet med de fire indsatser på, at det ikke kun er lederne eller kva-litetsnøglepersonerne, men også frontpersonalet, der er optaget af at gå bag om problemstillingerne og også tilla-der sig kritisk refleksion«.

Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 F O K U S O M R Å D E R ⎟ 9

F O K U S O M R Å D E R

Fokusområder for patient- sikkerhed på sygehusenhederneI Region Syddanmark er varetagelsen af patientsikkerhed decen-

tralt organiseret. Det vil sige, at hver sygehusenhed er ansvarlig

for de indsatser, der iværksættes for at opfylde lov om patient-

sikkerhed og de målsætninger, der er vedtaget af Region Syd-

danmark. Herunder ses et varieret udvalg af fokusområder, som

hver sygehusenhed har arbejdet med i 2012. Alle enheder har

arbejdet med implementeringen af de fire indsatser inden for

patientsikkerhed i Region Syddanmarks Kvalitetsstrategi (se

side 8). Derfor er denne indsats ikke særskilt nævnt.

• Gode udskrivelser

• Nyt koncept for undervisning i genoplivning

• Identifikation af spild (f.eks. unødige indlæggelser)

• Nyt koncept for sikkerhedsrundering

• Forbedringer af logistik omkring blodprøver

• Audit på organisationsniveau

• Systematisk kvalitativ gennemgang af tvangs-

episoder

• Tværsnitsundersøgelser og patientsikkerhedsrunde-

ringer til at sikre, at medicinsk behandling overhol-

der faglige anbefalinger

• Nye metoder til analyse af utilsigtede hændelser med

inspiration i Resilience Engineering

• Udrulning af Patientsikkert Sygehus på alle

matrikler

• Lederworkshops for afdelingsledelse og mellem-

ledere

• God anvendelse af data til forbedringsarbejde

• Udvikling af Global Trigger Tool

• Håndtering af koncentrerede elektrolytter

• God sektorovergang ved patienter med særlig risiko

for blodpropper

• Netværksgruppe med kommunale riskmanagere

og Sygehus Sønderjylland

• Håndtering og dokumentation af allergi og

intolerans

• Grundkursus i patientsikkerhed

Kong Christian X’sGigthospital

• Personaleudvikling (høj faglighed og fleksibilitet)

• Samlet strategi og plan for patientoplevet kvalitet

• Forberedelse af DDKM, version 2

Friklinikken

1 0 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 A T S

A T S

Lærer computeren at finde markører

Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 A T S ⎟ 1 1

»Manuel gennemlæsning af journaler er

tidsrøvende og kræver medarbejderres-

sourcer . En computer kan gøre det på

kortere tid«, fortæller Ulrik Gerdes, der

er overlæge på Center for Kvalitet .

Sammen med civilingeniør i sundheds-

teknologi Christian Hardahl fra SAS In-

stitute i Danmark udvikler han et nyt

it-værktøj til hurtig og effektiv gransk-

ning af patientjournaler . Projektet hed-

der Automatiseret Trigger Søgning (ATS)

og går ud på at lære computeren at gen-

kende bestemte markører for mulige pa-

tientskader, som på engelsk kaldes »trig-

gers«, i patientjournalerne .

»Vi er nogle af de første i Danmark,

som arbejder med computerassisteret

tekstanalyse på denne måde . Vi er i færd

med at bygge et katalog op over ordsam-

linger i journaler – det vil sige alle ord,

der knytter sig til markører for mulige

patientskader . Vi kategoriserer journaler-

ne og lærer computeren at genkende or-

dene«, siger Ulrik Gerdes .

Komplekse markørerUlrik Gerdes og Christian Hardahl har

manuelt gransket de 500 elektroniske

patientjournaler fra Kolding Sygehus,

som udgør projektets datamateriale, for

Center for Kvalitet udvikler ny it-teknologi til at effektivisere søgning i elektroniske patientjournaler efter mulige patientskader. Teknikken har et stort potentiale, fortæller overlæge Ulrik Gerdes.

Hvad er en markør for patientskade?Det amerikanske Institute for Healthcare Improvement (IHI) har udviklet et værktøj til manuel gennemlæsning af patientjournaler på en systematisk måde for at finde skader. Det er bygget op efter, at man i journalerne leder ef-ter bestemte markører (triggere), som erfaringsmæssigt kan være knyttet til forekomsten af en patientskade. For eksempel kan en blodtransfusion være et tegn på, at der i behandlingsforløbet har været risiko for fare. Dernæst ser man på, om der faktisk er sket skader. I nogle tilfælde kan markører være di-rekte knyttet til skader (bl.a. et fald, et tryksår eller en sårinfektion), men der kan også findes markører uden skader.

1 2 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 A T S

A T S

at finde alle markørerne . Dernæst har de

programmeret computeren til at slå ned

på de ord i journalen, der f .eks . markerer

en risiko for tryksår .

Hvor en manuel gennemlæsning af

én journal kræver cirka et kvarters arbej-

de, kan computeren læse 2000 journaler

– i minuttet .

Det lyder måske simpelt, men ar-

bejdet med at lære computeren at gen-

kende og forstå sammenhænge i en pa-

tientjournal kræver en tunge placeret lige

i munden . For eksempel er det relativt

nemt for computeren at fange en mar-

kør i teksten, mens den ikke umiddelbart

kan tolke betydningen, hvis der står »in-

gen« eller »ikke« foran ordet . Desuden

kan et ord som fald være en markør for

en patientskade, der er indtruffet på sy-

gehuset (f .eks . at patienten er faldet ud

af sengen), men det kan også være et ord

for den skade, der førte til indlæggelsen

(f .eks . at patienten er faldet i sit hjem) . I

de tilfælde skal computeren ud fra kon-

teksten kunne forstå, hvad der er hvad .

»Nogle markører er ligetil, mens an-

dre er komplekse . Det kan være svært at

vide, om en infektion er opstået på sy-

gehuset eller inden indlæggelsen«, siger

Christian Hardahl .

Udviklingspotentiale med udfordringerComputerens sproglige forståelse af

journalerne afhænger ikke kun af kon-

teksten i det skrevne .

Stavefejl, forkortelser, slang og lokalt

sprogbrug er alt sammen udfordringer,

der kræver en grundig gennemlæsning af

journalerne, så computeren kan lære at

læse bredt .

Men de to udviklere er fulde af op-

Et samarbejde imellem Center for Kvalitet og SAS InstituteCenter for Kvalitet i Region Syddanmark og SAS Institute i Danmark har

indgået et samarbejde omkring projektet, hvor SAS Institute bidrager med

software, håndtering af data og konsulentydelser til programmering, og Cen-

ter for Kvalitet står for den sundhedsfaglige ekspertise, projektstyring og in-

formationsformidling.

– Jeg får meget ud af at samarbejde med Center for Kvalitet. Jeg får gode

snakke med medarbejderne, og det giver nye input. Nogle spørger måske:

»Har I prøvet dét og dét?« Så prøver vi det af og indbygger eventuelt de nye

erfaringer. Det giver et godt udviklingsfællesskab, siger Christian Hardahl.

timisme omkring it-værktøjet, som skal

implementeres til brug på Kolding Syge-

hus i løbet af efteråret 2013 .

»Der er et vældigt udviklingspoten-

tiale i teknologien . Vi finder ting med

computeren, som ikke er fundet ved ma-

nuelle gennemlæsninger, og der er fle-

re muligheder for at trække informatio-

ner ud, end der er i forhold til den ma-

nuelle metode, som bruges i dag«, siger

Ulrik Gerdes .

Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 L U P ⎟ 1 3

L U P

Den Landsdækkende Undersøgelse af PatientoplevelserCenter for Kvalitet deltager i regionens arbejde med LUP – Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser.

På baggrund af LUP’en udarbejder Center for Kvalitet rapporter

med patientkommentarer, der tager udgangspunkt i udsagn fra

patienter, som har været indlagt eller i ambulant behandling på

sygehuse i Region Syddanmark .

I 2012 transskriberede og analyserede Center for Kvalitet hoved-

parten af de regionale patientkommentarer . Sygehusene i Region

Syddanmark modtog i alt 21 .541 kommentarer fra de i alt 35 .065

patien ter, der besvarede spørgeskemaerne i LUP 2011 .

Fem medarbejdere fra Center for Kvalitet stod for at udvæl-

ge temaerne i rapporten ved at udtrække og analysere kvalitative

data i en stikprøve med 1200 tilfældigt udvalgte kommentarer .

LUP-resultaterRegion Syddanmarks LUP-kommentarer fra 2011 viste, at mere

end 90 procent af patienterne samlet set er tilfredse . Heraf angav

»kun« 37 %, at de samlet set er meget tilfredse . Det er således en

udfordring for regionens sygehuse at gøre den tilfredse patient

meget tilfreds med sygehusvæsenet .

Stikprøveanalysen viste en række typiske kommentarer, som

danner et billede af konkrete forbedringsønsker fra patienternes

side . De er samlet i nedenstående syv temaer:

• at blive mødt som et individuelt menneske

• at opleve lydhørhed, respekt og tålmodighed

• at opleve højere grad af personalekontinuitet

• at personalet kan tale og forstå dansk

• at opleve en positiv stemning og atmosfære

• respekt for vores tid

• at personalet samarbejder og sikrer sammenhæng i mit forløb

Temaerne og kommentareksempler kan læses i Cen-

ter for Kvalitets rapport »LUP 2011 Regionale Patient-

kommentarer – Hvordan får vi flere ’meget tilfredse’

patienter i Region Syddanmark?«, der er udgivet i de-

cember 2012. Man kan finde rapporten på centrets

hjemmeside, www.centerforkvalitet.dk.

LUP 2011Regionale PatientkommentarerHvordan får vi flere ‘meget tilfredse’ patienter i Region Syddanmark?

Center for Kvalitet 2012

1 4 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 C F K : O V E R B L I K

C F K : O V E R B L I K

KvalitetscirklenHer er et overblik over Center for Kva-

litets arbejde i 2012 ved hjælp af kvali-

tetscirklen .

Kvalitetscirklen er et af flere grund-

læggende værktøjer i kvalitetsudvikling .

Den viser vejen fra planlægning over

implementering til efterfølgende studi-

er af den iværksatte praksis og nye ret-

ningslinjer eller handlinger, studierne

kan lægge op til .

Center for Kvalitet i Region Syd-

danmark løser mange forskellige opga-

ver inden for kvalitetsudvikling . Centret

skaber viden om, hvilke metoder til kva-

litetsudvikling inden for sundhedsom-

rådet, der virker bedst . Center for Kva-

litet understøtter konkrete udviklings-

projekter på regionens sygehuse, i psy-

kiatrien, i almen praksis og i samarbej-

det mellem sundhedsvæsnet og kom-

muner i regionen . Og centret er med til

at prioritere de områder, der skal for-

skes i .

I 2012 har Center for Kvalitet bidraget med en række opga-

ver og initiativer, der i forhold til Region Syddanmarks sam-

lede sundhedsarbejde kan kaldes »planlægning«. Her forstås

planlægning bredt, således at det både er »tidlig« planlægning

i form af understøttende refleksionsprocesser og »sen« plan-

lægning i form af f.eks. strategiudformning.

• Udvælgelse og formulering af fire indsatser inden for pa-

tientsikkerhed som led i Region Syddanmarks aktuelle

kvalitetsstrategi (se side 8)

• Kvalitetsdag 2012 om patientinddragelse (se side 19)

• Udgivelsen »Patientsikkerhed – tilgange og forståelser«

I 2012 er Center for Kvalitet i samarbejde med andre aktører

på sundhedsområdet i Region Syddanmark kommet frem til

resultater og anbefalinger, der på vidt forskellige måder kan

indgå i udvikling af sundhedsydelser. Her listes aktiviteter,

som i bred forstand har et anbefalende sigte i forhold til det

samlede sundhedsområde i Region Syddanmark.

• Anbefalinger til parakliniske undersøgelser (se side 23)

• Anbefalinger vedrørende sygehusrecepter (se side 23)

• Katalog om eksempler på patientinddragelse i Region

Syddanmark (se side 7)

• Anbefalinger til monitoreringsmodel af Sam:Bo-aftalen

(se side 24)

Center for Kvalitet i 2012PLAN

ACT

Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 C F K : O V E R B L I K ⎟ 1 5

I 2012 har Center for Kvalitet støttet konkrete proces-

ser om implementering af patientsikkerhed og kvalitets-

udvikling på decentrale sygehusenheder og afdelinger. Det

vil sige det arbejde, der handler om den daglige udførelse af

strategier, lovfæstede retningslinjer mv.

• Workshops og uddannelsesdage i forbindelse med kvalitets-

strategien (se side 8)

• Grundkurser i patientsikkerhed

• Vurdering af potentiale for vidensspredning af kroniker-

projekter (se side 20)

• Facilitering af netværksmøder om tryksår

• Kurser om metoder til patientsikkerhed og kvalitetsudvikling

(fx FRAM og GTT)

• Udgivelsen »Et godt kort på hånden – syv metoder til patient-

inddragelse« (se side 7)

I 2012 har Center for Kvalitet deltaget i og igangsat en lang række

undersøgelser, der kan være med til at skabe forbedringer af den

måde, sundhedsydelserne udføres på. Det vil sige aktiviteter, der

gennem studier af praksis søger at forbedre praksis.

• LUP 2011: Hvordan får vi flere »meget tilfredse« patienter

(se side 13)

• Projekt Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (se side 20)

• Evaluering af forløbsprogrammer for voksne patienter med

type 2-diabetes (se side 20)

• Analyser af utilsigtede hændelser med metoden FRAM

(se side 4)

• Igangsættelse af tre ph.d.-forløb inden for kvalitets-

udvikling (se side 16)

• Udvikling af Automatiseret Trigger Søgning

(se side 10)

• Dataindsamling omkring patient -

sikkerhed og kvalitetsstrategien

DO

STUDY

Lene Pedersen er partner i PAR3. Ved Kvalitetsdag 2012 fortalte hun om patientinddragelse ved hjælp af Epitalet – det virtuelle sundheds­væsen. Følg linket, eller scan QR koden for at se videointerview med Lene Pedersen.

Patien

tind

drag

else – et go

dt ko

rt på h

ånd

en

Met

ode

2:

EP

ITA

LE

T –

DE

T V

IRT

UE

LL

E S

UN

DH

ED

SVÆ

SE

NEpitalet Epitalet er et testsamarbejde om udviklingen af et sektorløst sundheds­væsen baseret på telemedicin. Samarbejdet ledes af overlæge og leder af Telemedicinsk Forskningsenhed, Klaus Phanareth.

www.centerforkvalitet.dk/patientinddragelse

FormålEpitalet har til formål at give borgeren behandling og sundhedsfag­lig rådgivning i eget hjem eller der, hvor borgeren befinder sig. Am­bitionen er, at borgeren skal være i trygge omgivelser og få bedre kontrol med eget helbred.

Sådan gør duEpitalet giver med en tablet eller skærm borgeren redskaber i selv­monitorering og træning i eget hjem, eller der hvor borgeren befin­der sig. De konkrete sundhedsydelser organiseres, så borgeren har én indgang til sundhedsvæsnet.

EksemplerI Lyngby­Taarbæk Kom­mune tester de første borgere med KOL Epi­talet. Se nyhedsklip på www.virtuellehospital.dk.

Output

RessourcerForudsætninger

Input

Tid Kontrol

1 6 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 F O R S K N I N G S E N H E D E N

F O R S K N I N G S E N H E D E N

Forskningsenheden:Fuld fart fremad

2012 blev året, hvor forskningsenheden for alvor tog form. Ni medarbejdere er knyttet til enheden, og tre nye ph.d.-studerende fortæller her, hvad Center for Kvalitet kan opnå med den forskning, som enheden lige nu sætter i gang.

F R A M

Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 F O R S K N I N G S E N H E D E N ⎟ 1 7

»Det er et godt sted at være . Det er et

vigtigt sted . Det er en forskningsen-

hed, som profilerer sig udadtil, både na-

tionalt og internationalt«, siger Bettina

Haastrup Grøne om forskningsenheden

ved Center for Kvalitet .

Med sit sundhedsøkonomiske

ph .d .-projekt er Bettina Haastrup Grøne

en tredjedel af den nye trio af unge for-

skere . De to andre tredjedele er Søren Bie

Bogh, som skal undersøge akkreditering-

ens effekt på klinisk proceskvalitet, og

Caroline Raben, som vil fremforske in-

dikatorer, der kan bruges til at støtte det

daglige kliniske arbejde for læger og sy-

geplejersker .

Viden der kan brugesDe tre ph .d .-studerende har deres dagli-

ge gang som naboer til det kontor, hvor

centrets professor, Erik Hollnagel, hol-

der til . Hvis man åbner døren op til Erik

Hollnagels verden, kan man ikke und-

gå at støde på netop den internationale

spændvidde, som Bettina Haastrup Grø-

ne taler om .

Erik Hollnagel er aktiv i adskillige

forskningsnetværk, der trækker sine trå-

de over hele kloden . Spændvidden fra

Region Syddanmark til resten af verden

og spændvidden fra systematisk viden

til forbedrede sundhedsydelser er to

mærkesager for den forskningsenhed,

der lige nu vokser frem på Center for

Kvalitet:

»Jeg håber, mit projekt munder ud

i et konkret redskab eller værktøj, som

sundhedspersonalet kan bruge i deres

kliniske arbejde, så det ikke bare bliver et

teoretisk projekt, der ligger i en lille bog

et eller andet sted«, siger Caroline Raben

om sin kommende forskning i ledende

indikatorer .

Bjerge der skal bestigesDe tre ph .d .-studerende står foran nogle

bjerge, der skal bestiges . Problemer, der

skal løses . Samarbejdspartnere, der skal

findes . Undersøgelser, der skal designes

rigtigt . Data, der skal indhentes og be-

arbejdes . Alt sammen bjerge med netop

den slags kurver og stigninger, som vil

kendetegne forskningsenhedens udfor-

dringer og arbejde i årene, der kommer .

Forskningsenheden:Fuld fart fremad

Forskningsenheden ved Center for Kvalitet skal studere metoder og resul-

tater på kvalitetsområdet for

at belyse, om kvalitetsaktivi-

teterne fører til bedre diagno-

stik og behandling af patienter

i sundhedsvæsnet.

Forskningsenheden er etable-

ret af Region Syddanmark og

Center for Kvalitet i et samar-

bejde med Institut for Regi-

onal Sundhedsforskning ved

Syddansk Universitet.

Læs mere om forskningsenhe-

den her:

www.centerforkvalitet.dk/

forskning

F O R S K N I N G S E N H E D E N

1 8 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 F O R S K N I N G S E N H E D E N

Bettina Haastrup Grøne skal undersøge

sundhedsøkonomien i kræftudredning

og se på, om det foregår effektivt nok,

når mistanke om lungekræft bliver af-

kræftet, og det eventuelt er en anden syg-

dom, der ligger til grund: »Der kommer

mange patienter ind i pakkeforløb til

udredning, som skal være foretaget ind-

en for 24 kalenderdage . Der skal ske

meget på kort tid, og hvis man ikke

hurtigst muligt får patienter uden lun-

gekræft ud af udredningen, kan det

have store unødvendige omkostninger

for samfundet, for sundhedsvæsenet og

for patienten« . Et af bjergene i Bettina

Haastrup Grønes undersøgelse bliver, at

hun helst skal have de fleste eller alle af

land ets 18 relevante afdelinger til at sam-

arbejde om interviews og data .

Søren Bie Bogh skal lave undersøgel-

ser, der fortæller, hvorvidt eller på hvil-

ke måder akkreditering har haft effekt

på sygehusenes kliniske proceskvali-

tet: »Jeg kigger ikke på, om patienterne

f .eks . dør eller ikke dør, men på, om de

får CT/MR-scanning inden for 24 timer,

om synketest bliver lavet og den slags .

Jeg skal undersøge, om den store indsats

man har pålagt sundhedsvæsenet med

akkreditering rent faktisk over tid har

betydet, at fagpersonalet er blevet bedre

til at udføre processerne« . Et af bjergene

i Søren Bie Boghs projekt er, at der ikke

kan etableres en kontrolgruppe til sam-

menligning, da akkreditering er obliga-

torisk for sygehuse i Danmark .

Caroline Raben vil bidrage til at vise

sundhedsvæsenet og dets myndigheder,

at indikatorer kan bruges til andet end

måling og kontrol, og at indikatorer kan

være andet end tal: »Mit projekt går ud

på at vise, om det er muligt at udvikle en

model til at kortlægge eller forstå spe-

cifikke processer i sundhedsvæsenet og

så identificere indikatorer i de processer

til at forbedre patientsikkerheden . Indi-

katorer, der kan bruges til at styre efter i

det daglige arbejde« . Et af bjergene i

Caroline Rabens projekt er, at hun må

bryde nyt land, fordi den etablerede op-

fattelse lægger hovedvægten på kvantita-

tive indikatorer til brug for måling .

Erik HollnagelErik Hollnagel er professor ved forskningsenheden. Han beskæftiger sig med forskning, der

udvikler nye og bedre tilgange til arbejde med sikkerhed og kvalitet i komplekse organisationer

som sundhedsvæsenet. Men det er en forskning, der hele tiden næres af praktisk viden og erfa-

ring, og som testes i den virkelige kliniske verden.

Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 K V A L I T E T S D A G 2 0 1 2 ⎟ 1 9

K V A L I T E T S D A G 2 0 1 2

Voxpop: Deltagere på Kvalitetsdag 2012

Tove Wilhelmsen, afdelingssygeplejerske, H .C . An-

dersen Børnehospital, Odense Universitetshos pital:

– Det har været rigtig spændende at være med .

Dacapo var en god start på dagen, og det har væ-

ret et meget vedkommende tema . Jeg har fået no-

get at reflektere over – blandt andet om der er no-

get, jeg selv kunne lægge op til eller være med til at

forbedre .

Rikke Augustinussen, afdelingssygeplejerske, Bør-

ne- og Ungdomspsykiatri Kolding:

– Selve emnet er jeg meget optaget af, fordi det er

en stor del af mit arbejde . Kvalitetsdagen har gi-

vet mig information om, hvor jeg kan søge viden,

og værktøjer til, hvordan vi praktisk griber de nye

ideer an .

Kvalitetsdag 2012:Patientinddragelse på programmetSessioner, debatter og satirisk teater var midlerne til at sætte fokus på patientinddragelse, da Center for Kvalitet den 1. november 2012 slog dørene op for den årlige kvalitetsdag på Hotel Trinity i Fredericia.

Flere end 200 af regionens medarbejde-

re, interessenter og politikere mødte op,

da Center for Kvalitet for femte år i træk

kunne byde velkommen til en dag dedi-

keret til kvalitet i sundhedsvæsenet .

Kvalitetsdag 2012 bød på en bred

palet af debatter, sessioner og satire,

og programmet førte således deltager-

ne godt rundt om emnet patientinddra-

gelse .

Dagens underholdning stod teater-

truppen Dacapo for . Igennem små sket-

cher satte skuespillerne ord og billeder

på de typiske problemstillinger med ind-

dragelse af patienten, og ved hjælp af lige

dele humor og alvor understregede de

behovet for opmærksomhed på kommu-

nikationen imellem patient og behand-

lingssystem .

Efterfølgende kunne deltagerne

overvære to af i alt otte faglige sessioner,

der blandt andet gav de tilstedeværende

mulighed for at tilegne sig ny viden om

metoder og opleve patientinddragelse fra

patientens perspektiv .

I pausen var der postersession med

bred deltagelse, og hele dagen igennem

var der lagt op til netværk og generel vi-

densdeling blandt deltagerne .

Sæt ✗ i kalenderen:

Kvalitetsdag 2013Center for Kvalitet inviterer til

Kvalitetsdag 2013 tirsdag den

5. november 2013.

Dette års tema er »Måling«, og

dagen vil blandt andet handle

om dokumentation på forskel-

lige niveauer og kvalitativ og

kvantitativ måling.

Hold øje med

www.centerforkvalitet.dk,

hvor der vil komme opslag om

Kvalitetsdag 2013 og være mu-

lighed for tilmelding til dagen.

Dacapo levendegjorde patientinddragelse igennem korte skuespil – og

dét til stor morskab for publikum. Men baggrunden var alvorlig, og sa-

tiren var med til at skabe debat om gode – og mindre gode – måder at

inddrage patienten.

Se Dacapos tre skuespil fra dagen www.centerforkvalitet.dk/skuespil

2 0 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 K R O N I S K E S Y G D O M M E

K R O N I S K E S Y G D O M M E

Patienter med kroniske sygdommePatientforløb og samarbejde imellem sygehuse, kommuner og almen praksis er et vigtigt ind-satsområde i Region Syddanmarks kvalitetsstrategi. Center for Kvalitet har i 2012 bidraget med udvikling og vidensspredning særligt vedrørende patienter med kroniske sygdomme.

Patienter med diabetesCenter for Kvalitet har i 2012 været særligt involveret i kvalitets-

udvikling inden for opsporing og behandling af type 2-diabetes:

• Audit om stratificering af diabetespatienter. Center for Kvalitet

har i samarbejde med Diabetes Udvalg Region Syddanmark og

Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet gennemført en

audit for at afklare, om det er de mest syge diabetikere, der kon-

trolleres i sygehusenes diabetescentre . Det vil sige, om stratifice-

ring af patienter med type 2-diabetes gennemføres som beskre-

vet i det regionale forløbsprogram .

• Virkningsevaluering af adgangen til patientuddannelse. Center

for Kvalitet har for Samordningsforum Sygehus Lillebælt gen-

nemført en evaluering af, om patienter med type 2-diabetes får

de rette tilbud om patientuddannelse, som det regionale forløbs-

program foreskriver, og om patienterne tager imod tilbuddet .

• Udviklingsprojekt om en model til tidlig opsporing af diabetes.

Som del af OTAP-projektet (se faktaboks) har Center for Kvalitet

varetaget projektledelse for en undersøgelse af, om en intensive-

ret indsats i lægepraksis resulterer i opsporing af flere patienter

med type 2-diabetes end normalt .

• Optimering af diabetesbehandling gennem systematisk anven-

delse af data fra datafangst . Som en del af OTAP-projektet (se

faktaboks) har Center for Kvalitet gennemført en undersøgel-

se af, om systematisk arbejde med statusopgørelser for patienter

og opfølgning på data forbedrer behandlingen af patienter med

type 2-diabetes .

OTAP-projektetProjektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis består af tre delprojekter, der alle omhandler den

praktiserende læges rolle som tovholder for patienter, som er diagnosticeret med en kronisk sygdom. OTAP

er del af de projekter, som Region Syddanmark har iværksat med finansiering fra Indenrigs- og Sundheds-

ministeriets kronikerpulje til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom.

Læs mere om OTAP her: www.centerforkvalitet.dk/otap

Opfølgning og koordination efter udskrivelse Januar 2013

1

Snapshots fra Kvalitetsdag 2012

Kvalitetsdagen handlede også om netværk.

▲ Deltagerne kunne vælge

imellem otte sessioner.

Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 K R O N I S K E S Y G D O M M E ⎟ 2 1

Patienter i overgangeDen øgede specialisering og de mange samarbejdspartnere i et

moderne sundhedsvæsen understreger et vitalt behov for sam-

menhæng i patientforløbet . Center for Kvalitet har i 2012 bidra-

get til at styrke mulighederne for, at der er god patientbehand-

ling og tryghed i overgange:

• Udviklingsprojekt om opfølgende hjemmebesøg . Som del af

OTAP-projektet (se faktaboks) har Center for Kvalitet i samar-

bejde med praksiskonsulenter og kommunale sundhedsafde-

linger undersøgt, hvilke effekter man får ud af at tilbyde bor-

gere med særligt behov et opfølgende hjemmebesøg efter ud-

skrivelse .

• Udvikling af model til kvalitetsmonitorering af regional sam-arbejdsaftale, der sikrer koordination mellem sygehus og kom-

munal pleje ved udskrivelse . Center for Kvalitet har været tov-

holder for en arbejdsgruppe mellem de lokale samordnings-

fora, som har udviklet en model til løbende monitorering af

den såkaldte Sam:Bo-aftale i Region Syddanmark (se mere om

Sam:Bo side 24) .

Udvalgte resultater af undersøgelserne• Udbyttet af opfølgende hjemmebesøg vurderes af de fagprofessionelle som positivt, men der er dog organisatoriske og logi-

stiske udfordringer ved ordningen – herunder manglende viden om aftalen

• Flere af analyserne viser, at forløbsprogrammer ikke bruges nok i almen praksis. Forløbsprogrammer bør i højere grad desig-

nes, så de passer til den virkelighed, hvori de skal implementeres (f .eks . i almen praksis)

Vidensspredning om kronikerprojekterI perioden 2010-2012 har alle landets regioner gen-

nemført et stort antal projekter finansieret af Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet for at forbedre behand-

lingsforløb for patienter med kronisk sygdom. I Regi-

on Syddanmark har 39 projekter fået bevilget midler

til formålet. Efter aftale med Afdelingen for Sundheds-

samarbejde og Kvalitet i Region Syddanmark (ASK)

har Center for Kvalitet i 2012 arbejdet med at give en

ekstern vurdering af, hvilket potentiale for videns-

spredning projekterne indeholder. Center for Kvalitet

har holdt dialogmøder med hovedparten af projektle-

derne. I foråret 2013 udgives en rapport om alle pro-

jekter samt anbefalinger for udvalgte temaer. Center

for Kvalitet og ASK arrangerer desuden seks temamø-

der for at udbrede erfaringer fra de regionale projekter.

▲

2 2 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 U T H

U T H

Center for Kvalitet arbejder med patientsikkerhed, herunder

sagsbehandling for den regionale primærsektor samt undervis-

ning i patientsikkerhed og utilsigtede hændelser (UTH) for alle

sektorer .

Formålet er at øge opmærksomheden på og åbenheden om

utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet og på den måde udbre-

de fokus på patientsikkerhed .

Aktiviteter for den regionale primærsektor i 2012• Infostand på Praksisdag Syd

• Formidling af information omkring rapportering af UTH via

Praksisnyt

• Formidling af information omkring rapportering af UTH via

VisInfoSyd

• Temadag om UTH for fysioterapeuter

• Oplæg om UTH i samarbejdsudvalg for fodterapeuter

• Udarbejdelse af læringsmateriale vedr. rapportering og læring

af UTH

• Informationsmøder om UTH for sociale botilbud

Grundkursus i patientsikkerhedTo gange årligt underviser Center for Kvalitet i patientsikkerhed .

I 2012 fandt grundkurserne sted på Uddannelsescentret Frede-

ricia i marts og september måned, og ved hvert kursus deltog ca .

30 regionale medarbejdere, som arbejder med patientsikkerhed .

Kurset tager patientsikkerhed og utilsigtede hændelser op til

diskussion og lader deltagerne reflektere over situationer i de-

res egen arbejdsdag, hvor en hændelse skete eller var ved at ske .

Deltagerne bliver blandt andet sat ind i lovgivningen omkring

utilsigtede hændelser og får en introduktion til risikostyring og

-vurdering samt balancen imellem effektivitet og sikkerhed .

Formålet er at inspirere deltagerne til, hvordan de varetager

rollen som nøgleperson, og samtidig skal kurset give gode ide-

er til, hvordan deres egne afdelinger kan lære af utilsigtede hæn-

delser .

Anbefalinger ved parakliniske undersøgelserI maj 2012 udgav Center for Kvalitet anbefalinger til sikre ar-

bejdsgange ved parakliniske undersøgelser i almen praksis . Bag-

Utilsigtede hændelser (UTH)

Hvem skal rapportere en UTH?Forpligtelsen til at rapportere utilsigtede hændelser omfat-

tede indtil 1. september 2010 kun sygehuse og psykiatrien,

men med den nye lov om rapportering af utilsigtede hæn-

delser i sundhedsvæsenet skal alle autoriserede sundheds-

personer rapportere de utilsigtede hændelser eller nær-hæn-

delser, som de får kendskab til.

Loven omfatter i dag også patienter og pårørende, der nu

har mulighed for at rapportere en utilsigtet hændelse. For-

målet er at skabe systematisk opmærksomhed på og læring

af de fejl, der kan undgås, og derved forebygge, at de sker

igen.

Hvad er en UTH?Sundhedslovens § 2 definerer utilsigtede hændelser således:

»Ved utilsigtede hændelser forstås i denne bekendtgørelse på

forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes

patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kun-

ne have været skadevoldende, men forinden blev afværget el-

ler i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder.

En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekom-

mer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder

præhospital indsats eller i forbindelse med forsyning af og in-

formation om lægemidler.«

Kilde: Retsinformation.dk

Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 U T H ⎟ 2 3

grunden var, at en større del af de

rapporterede utilsigtede hændelser i

almen praksis vedrørte arbejdsgan-

ge ved parakliniske undersøgelser

(billeddiagnostik, vævsprøver og

blodprøver) . Center for Kvalitet har

set nærmere på hændelses typerne

og undersøgt, hvad det er, der kan

gå galt i processen fra bestilling

af en paraklinisk undersøgelse til

handling og reaktion på svaret .

Læs mere på www.centerforkvalitet.dk

Anbefalinger ved sygehusrecepterFra januar 2010 til januar 2011 undersøgte 17 apotekere, hvil-

ke fejltyper og mangler de opdager i ekspeditionen af sygehus-

recepter . Center for Kvalitet supplerede data fra undersøgelsen

med informationer fra klinikerne og udgav rapporten »Sygehus-

recepter – fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af

recepten på apoteket« . Rapportens formål er at skabe en ramme

for sammenhængen imellem strategiske målsætninger og hand-

linger i den daglige opgaveløsning i forbindelse med sygehusre-

cepter .

Rapporten har tre anbefalinger:

• Mindsk fejl og mangler ved at bruge elektroniske recepter

• Optimer receptudfyldelse

• Sygehus og apotek skal samarbejde

Sygehusrecepter Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket

Marts 2012

I marts 2012 holdt Det regionale læge-

middelråd et møde, hvor rapporten var

på dagsordenen . Resultatet var en opfølg-

ningsliste med følgende anbefalinger:

• »Det enkelte sygehus sætter fokus på, at

det er vigtigt, at recepter udfyldes korrekt

(inkl. autorisations-ID, SKS-kode mm.)

• At der i videst muligt omfang ordineres

lægemidler elektronisk, og at der gøres en

indsats for at reducere antallet af gule re-

cepter. Det anerkendes, at medicinmo-

dulerne pt. ikke fungerer optimalt, og at

det derfor ikke er muligt at udfase de gule recepter helt.«

Parakliniske undersøgelser Best practise

Maj 2012

En større del af de rapporterede utilsigtede hændelser i praksissektoren i 2011-12 vedrørte parak-liniske undersøgelser. Vi har derfor set nærmere på hændelsestyperne og undersøgt, hvad det er, der kan gå galt i processen fra en paraklinisk undersøgelse bestilles til der handles og reageres på svaret.

Resultatet af gennemgangen har betydet, at vi har opstillet nedenstående anbefalinger til arbejds-gange, der med fordel kan tages i anvendes ved parakliniske undersøgelser. Tjekliste Ordination Tilstræbe kun at have en journal åben ad gangen og gøre patienten færdig i én proces. Rekvisition Tjekke rekvisition og sikre sig at, der er overensstemmelse med rekvisition, patient og den paraklinisk undersøgelse, der skal foretages. Prøvetagning Den som tager prøven gør den færdig i én proces. Spørge patient om navn og cpr.nr. inden prøven tages. Tjekke på rekvisitionssedlen hvilke glas, der skal bruges. Sætte label fra rekvisition på glas før prøven tages. Forsendelse af prøve Tjekke at prøven er mærket korrekt inden pakning og afsendelse. Svarafgivelse Handle på svar med det samme eller oprette system til opfølgning på svar. Manglende svar Oprette et system som sikrer, at det opdages, hvis et svar går tabt. Generelt Opfordre til, at det enkelte lægehus beskriver arbejdsgange for parakliniske undersøgelser. Beskrivelserneskalindeholdefleredetaljer,jostørreklinikkener.Desudenkanetfokus på utilsigtede hændelser inden for det parakliniske område nemt fås ved gennemgang på personalemøder og i forbindelse med udvikling af handleplaner.

Læs mere om patientsikkerhedPå vores hjemmeside www.centerforkvalitet.dk finderdumereinformationom patientsikkerhed, rapportering og læring af utilsigtede hændelser.

Erik Hollnagel og Ulrik Gerdes holdt hver et oplæg på GTT-mødet i Regionshuset.

Global Trigger ToolGlobal Trigger Tool (GTT) er et redskab til at monito-

rere antallet af patientskader over tid ved hjælp af en

systematisk gennemgang af patientjournaler. GTT an-

vendes på tre ud af fire somatiske sygehuse i Region

Syddanmark.

Med afsæt i GTT er Center for Kvalitet i samarbejde

med SAS Institute Danmark i færd med at udvikle et

it-redskab til automatiseret gennemgang af elektroni-

ske patientjournaler (se fokusartiklen om ATS, side 10).

31. januar 2013 inviterede Center for Kvalitet til møde

om Global Trigger Tool i Regionshuset i Vejle. Formå-

let var at drøfte anvendelsen af redskabet og diskute-

re, hvordan GTT kan bruges, og hvori dets styrker og

svagheder ligger.

2 4 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S A M : B O

S A M : B O

Samarbejder om borgeren

Oversygeplejerske Birthe Rosenkrantz Lindegaard fra Center for Kvalitet deltager i en uvildig kvalitetsmonitorering af Sam:Bo-aftalen:

»Formålet med Sam:Bo er at skabe kvalitet og bedst mulige, sammenhængende patientforløb for borgeren. I vurderingen af den enkelte borger

er der plads til forbedring, og monitoreringsmodellen afdækker, hvor det er«, siger hun.

Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S A M : B O ⎟ 2 5

Sam:Bo-aftalen imellem Region Syddanmark og regionens kommuner skal skabe sammenhængende patientforløb for borgeren. Center for Kvalitet afprøver en monitoreringsmodel for Sam:Bo og understøtter dialogen imellem region og kommuner.

Hvad er Sam:Bo? Sam:Bo er en samarbejdsaftale, Region Syddanmark og kommunerne har indgået med hinanden, og kernen i aftalen er kom-

munikationen omkring en borger.

Formålet er at sikre, at fagfolk på tværs af sektorer er informerede om borgerens behandling, sygdom og evne til egenomsorg,

således at behandling og pleje af patienten passer til vedkommendes behov. Både på sygehuset og når patienten vender hjem.

På samme måde skal patienten inddrages, så han er oplyst om sit eget behandlingsforløb.

Sam:Bo fordrer, at parterne går i dialog med hinanden og er fleksible i forhold til at løse opgaver omkring patienten.

»Det handler om at få relevante oplysninger om borgeren til at flytte sig i systemet. Det er for eksempel vigtigt for sygehuset

at vide, hvordan borgeren plejer at fungere derhjemme, så personalet kan få et overblik over hans normale sundhedstilstand.

Deri ligger en faglig vurdering om, hvad kan borgeren, hvad gør borgeren, og hvad har borgeren behov for«, siger Birthe

Rosenkrantz Lindegaard.

Patientforløb skal være sammenhæn-

gende for at sikre, at borgeren ikke falder

imellem to stole i systemet .

Det er grundstenen i den sundheds-

aftale, Region Syddanmark har indgået

med kommunerne, og som Sam:Bo-afta-

len er en del af .

Sam:Bo eller »Samarbejdsaftale mel-

lem kommuner og region om borger/pa-

tientforløb i Region Syddanmark« er en

nedskrevet aftale om håndtering af ind-

læggelse, udskrivning og genoptræning,

der løber på tværs af sektorerne i Region

Syddanmark .

Center for Kvalitet har til opga-

ve at understøtte dialogen imellem regi-

on og kommuner og sikre, at samarbej-

det fortsat lever op til formuleringerne i

Sam:Bo-aftalen blandt andet ved hjælp

af monitorering .

Kræver opdateringerBirthe Rosenkrantz Lindegaard er over-

sygeplejerske hos Center for Kvalitet .

Hun deltager i kvalitetsmonitoreringen

af aftalen på baggrund af en model, re-

præsentanter for kommunerne og syge-

husene har udviklet i samarbejde med

Center for Kvalitet .

I 2012 foretog hun og Center for

Kvalitet en uvildig pilotundersøgelse af

modellen, som skal medvirke til at fin-

de de områder, der kan forbedres . Re-

sultatet af pilotundersøgelsen skal lægge

op til en drøftelse og derigennem tætte-

re dialog imellem kommuner og sygehu-

se, fortæller hun .

»Kommunerne og regionen er gla-

de for Sam:Bo . Men aftalen skal tilpas-

ses virkeligheden, og dér giver monito-

rering syn for sagn . Det er vigtigt, at Re-

gion Syddanmark fortsat holder fast i

Sam:Bo-aftalen, men den kræver løben-

de opdateringer . Det er vigtigt, at vi sik-

rer, den fungerer efter hensigten«, siger

Birthe Rosenkrantz Lindegaard, der med

monitoreringen håber at gøre kvalitets-

arbejdet til en integreret del af hverdagen

både i kommunerne og på sygehusene .

Pilotundersøgelsen bliver gennem-

ført i første halvdel af 2013, hvorefter re-

sultatet bliver sendt til behandling i en

følgegruppe .

2 6 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S A M : B O

S A M : B O

ordinator Susanne Bladt og leder af

Virksom Viden i Odense Kommunes æl-

dre- og handicapforvaltning Lene Lehm-

kuhl Noer .

»Før tænkte vi, at vi forstyrrede hin-

anden på de forkerte tidspunkter og ikke

kunne få fat i hinanden . Det har Sam:Bo

rettet op på . Vi får nu automatisk leveret

så mange gode elektroniske informatio-

ner om borgeren, at vi kan koncentrere

os om at gå i dialog i de situationer, hvor

udskrivelsen er kompleks, eller der er be-

hov for uddybning«, siger Susanne Bladt .

Giver arbejdsroUdfordringerne i Sam:Bo-aftalen ligger

i, at sektorerne husker at underrette hin-

anden . Sygehusene skal give kommuner-

ne besked ved indlæggelse, men sidst-

nævnte skal også selv være på forkant og

indhente informationer – og ikke tæn-

ke intet nyt er godt nyt, fortæller Lene

Lehm kuhl Noer .

»Sam:Bo skal sikre, at borgeren ikke

98-årige Lilly Nielsen blev indlagt på sygehuset efter et fald på sit badeværelse. Samarbejdet imellem sektorerne sikrede, at hun efter udskri-

velsen kom ud i et døgnrehabiliteringstilbud, indtil hun var parat til at komme hjem til sig selv. Synet og hørelsen er ikke, hvad de har været,

men Lilly Nielsen har været vant til at klare sig selv med lidt hjælp fra hjemmeplejen i forhold til rengøring og hjælp med strømperne.

oplever at blive tabt, når vedkommende

kommer tilbage til sit eget hjem efter en

indlæggelse . I Sam:Bo har vi fået et godt

og effektivt redskab, der giver os de op-

lysninger og den arbejdsro, vi har brug

for . Men samtidig er der brug for opda-

tering, udvikling og kvalitetssikring af

Sam:Bo«, siger Lene Lehmkuhl Noer .

Susanne Bladt og Lene Lehmkuhl Noer fra Odense Kommune oplever Sam:Bo som et effektivt redskab i hverdagenSamarbejdet mellem kommune og syge-

hus får et løft af en aftale som Sam:Bo .

Det er oplevelsen ude i den hverdag,

Sam:Bo er blevet en del af, fortæller ko-

Susanne Bladt er koordinator

i Odense Kommune.

Lene Lehmkuhl Noer er leder i Odense

Kommunes ældre- og handicapforvaltning.

Sam:Bo giver bedre informationsstrøm

Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 M E D A R B E J D E R E ⎟ 2 7

Arne PoulstrupCenterchef

Jeanette HounsgaardSouschef

Monika TheisenCentersekretær

Thomas LaursenKommunikationskonsulent

Maria Tversted Harboe Kommunikationskonsulent

(barselsvikar for Maria

Vallø)

Maria Vallø Kommunikationskonsulent

Ane BlomUdvikling

Konsulent

Lene von BülowUdvikling

Specialkonsulent

Anette EriksenUdvikling

Specialkonsulent

Birthe Rosenkrantz Lindegaard Udvikling

Oversygeplejerske

Mads LundUdvikling

Innovationskonsulent

Inge PedersenUdvikling

Specialkonsulent

Michael Dyre StæhrUdvikling

Specialkonsulent

Søren Bie Bogh Forskning

Ph .d .-studerende

Johannes GaubForskning

Overlæge

Ulrik GerdesForskning

Overlæge

Bettina Haastrup Grøne

Forskning

Ph .d .-studerende

Erik Hollnagel Forskning

Professor

Nina Sahlertz KristiansenForskning

Ph .d .-studerende

Anne Zierau KudskForskning

Ph .d .-studerende

Peter QvistForskning

Overlæge

Caroline Raben

Forskning

Ph .d .-studerende

Medarbejdere 2012

Center for KvalitetP . V . Tuxensvej 5

5500 Middelfart

Telefon +45 63 48 40 60

E-mail centerforkvalitet@rsyd .dk

Web www .centerforkvalitet .dk

www .regionsyddanmark .dk

Center for Kvalitet bygger bro fra viden om kvalitet til bedre behandling og pleje af patienter i Region Syddanmark.

Center for Kvalitet understøtter kvalitetsudvikling og forskning på tværs af Region Syddanmarks sygehuse,

psykiatrien og almen praksis.