CBS OBSERVER 7a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n s e p t e m b e r 2 0 1 0

s t u d i e p l a d s - 8 e - r e s s o u r c e r - 1 2 - 1 3 r o s k i l d e f e s t i v a l - 1 4 - 1 7 v e l k o m m e n t i l c b s - s e k t i o n

Det bliver den samfundsmæssige gennemslagskraft i Københavns udvidede storbyregion, der kom-mer i fokus i CBS’ nye strategi. Den øgede nytteværdi for samfundet skal blandt andet møntes ud gennem tre store, tværdisciplinære, femårige forsknings- og uddannelsesindsat-ser. Gennem disse skal CBS bidrage aktivt til at løse aktuelle store og komplekse udfordringer i regionen. Andre nøgleord er innovation og iværksætteri samt bæredygtighed og etik.

På de indre linjer er formålet at transformere CBS. I umiddelbar forlængelse af vedtagelsen skal CBS tage hul på den strukturproces, der skal geare organisationen til at realisere strategien. Skabelonen lig-ger i vid udstrækning fast for den forandringsproces, som CBS’ admi-nistration skal tage hul på. Også forskningsmiljøerne kan se frem til

forandringer, blandt andet at CBS’ 37 centre enten skal indlejres i eller gøres til institutter.

Det store forbeholdInde i bladet kan man læse meget mere detaljeret om CBS’ nye stra-tegi, og hvad udmøntningen af den sandsynligvis kommer til at medfø-re af forandringer for CBS’ struktur – for forskningen og VIP-siden, for administrationen og TAP-siden, for uddannelserne og organisationen. Men en ting skal man holde sig for øje. Alt er skrevet med forbehold.

I skrivende stund, torsdag den 25. august, er der stadig fire dage til CBS’ bestyrelses og direktions strategiseminar, hvor det forventes, at bestyrelsen endeligt vil godkende CBS’ nye strategi. Hvilke justerin-ger og ændringer, gennemgangen ved strategiseminaret vil medføre i forhold den foreliggende, endelige indstilling til ny strategi for CBS, kan på nuværende tidspunkt selv-følgelig ikke siges.

1

Af Bjørn HyldkrogFoto:Rie Neuchs

k u r s s k i f t e

Er din kommende karriere for vigtig til at blive overladt til tilfældigheder? Så bliv gratis studiemedlem i CA a-kasse og tag styringen allerede i dag.

Det kan nemlig ikke alene betyde 13.368 kr. ekstra, hvis du står uden job efter uddannelsen. Du får også adgang til

Career Academy med kurser, rådgivning og andre aktiviteter, der hjælper dig med at få karrieren ud over rampen. Læs mere på studiemedlem.dk.

wwww.ca.dk

Tlf. 3314 9045

KICKSTART DIN KARRIERE I DAG

* Koster alm. sms-takst

PS: Er du snart færdiguddannet? Så husk at få meldt dig ind i CA senest 14 dage efter sidste eksamen – eller forhåndstilmeld dig allerede i dag på ca.dk/dimittend.

VIND 13.368,-Se hvordan på studiemedlem.dk

67-juli10-ann-cbs-258x70mm.indd 1 20-08-2010 13:28:13

CBS’ Leadership Team (f.v.): Rektor Johan Roos, (ny) universitetdirektør Hakon Iversen, forskningsdekan Alan Irwin og uddannelsesdekan Jan Molin foran vandtårnet, der på et tidspunkt i processen var skitseret ind i CBS’ hus- formede Strategy Map (den endelige kan ses på side 5). Gennem august sikkert CBS’ mest fortravlede medarbejdere.

CBS’ nye strategi på pladsMed mindre behandlingen i CBS’ bestyrelse ved strategiseminaret mandag den 30. august bød på drastiske overraskelser, er CBS’ nye strategi nu vedtaget. Modellen er så fortsat det brede business university, men nu med ’Business in Society’ som kernefokus

Læs mere side 2-7

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2

Alt ligner egentlig sig selv. Bygningerne står endnu: det engang så flotte og højt præmiere-de Dalgas Have byggeri, den dystre, men levende lufthavnsbygning på Solbjerg Plads, de forskellige mere eller mindre attraktivt beliggende bygninger i Porcelænshaven og så den nye centralbygning med det sigende navn ’Kilen’.

Der har været en del flytninger fra den ene bygning til den anden – men det hele ligner egentlig sta-dig sig selv. Alligevel er det hele lidt anderledes.

Der er kommet fremmede øjne på CBS – øjne der ser noget andet, end de fleste ’gamle’ ansatte ople-ver. Naturligt nok. En ansat oplever tingene på nært hold uden nød-vendigvis at have eller tænke i det store forkromede overblik. En rek-tor og en direktion betragter delene i en helhed og ser tingene udefra – uden nødvendigvis at have indsigt i præcist, hvad der egentlig foregår i det enkelte miljø.

De nye øjne ser et hav af miljøer, der har fået lov til at vokse vildt og inderligt som i en gammel have. Den er ikke længere pæn og over-skuelig, og den lever ikke op til tidens normer. Den skal nu tæmmes og trimmes. Dem, der lever og ånder i haven, oplever det så nok ganske anderledes. Men de kan også kun se deres egen del af den – og så måske naboens endnu grønnere del.

Den selvsåede forskningVores nye rektor har lige siden han

tiltrådte sin stilling for lidt over et år siden set et stort problem i, at CBS har 38 forskningscentre. Det vil mange institutledere sikkert give ham ret i. Centerlederne havde for vane at gå uden om dem og direkte til den gamle rektor. Det er der sat en stopper for.

Fik en ansat en god idé, gik man direkte til rektor og forelagde den. Var han enig, kunne man samle andre kampfæller og dernæst afle-vere den endelige ansøgning. Blev den imødekommet, havde man et center med eget budget, hvor man kunne lave hvad man ville. Det karakteriserede stort set den virk-somhedskulturelle tilgang til udvik-ling på CBS.

Fordelen var, at der blev arbej-det i døgndrift – det var folks hjertebarn, nærmest ens egen virk-somhed. Det var entrepreneurship og innovation på samme tid. At arbejde for sit eget var at arbejde for CBS. Resultatet var, at CBS blev befolket med en hel række stærkt engagerede medarbejdere… med egen dagsorden.

Ulempen var, at centrene ikke umiddelbart lod sig lede og til tider var en kile mellem CBS’ øverste ledelse og institutlederne. Et center kunne desuden trække energi og ressourcer ud af et institut samtidig med, at det forskede i et område, som faldt mere eller mindre sam-men med et andet selvstændigt centers… med hver sin egen dags-orden.

Det samme gælder uddannelses-området. Uddannelser er spiret og vokset, så der i dag er stor mang-foldighed… og flere delvis overlap-pende uddannelser. Måske ikke set fra de studerendes synsvinkel, fordi de ved nøjagtigt hvor de vil hen

og hvorfor, men set ovenfra – og udefra.

Rodløs i ventetidenAlle går og venter. Hvad vil der egentlig ske? Hvor radikale vil ændringerne være? Hvad vil der være tilbage efter strategiplanens endelige vedtagelse? Hvad opprio-riteres, og hvad skæres væk? Bliver der fyringer, og er jeg blandt dem? Spørgsmålene er mange og usikker-heden stor.

Måske ikke hos den ældre garde, der alligevel skal på pension inden for ganske få år. Nok heller ikke hos de helt unge, som ikke har noget at se tilbage på. Men vel nok hos dem der har en passende for-tid og måske en rimelig fremtid på CBS. De sidste er usikre – eller i hvert fald ikke så sikre, som de var engang. Deres egen indflydelse på deres egen plads i solen er mind-sket.

Dertil kommer, at en del har prøvet det hele før – de har været igennem omorganiseringer, struk-turændringer og ledelsesskifter, og de har sagt farvel til gamle kolleger og goddag til nye. Samtidig har mange af dem været igennem den langstrakte omstillingsproces fra det hedengangne HHK (gammel forkortelse for Handelshøjskolen

1) til CBS med ny styrelseslov og alt, hvad der ellers er fulgt i kølvan-det på dette.

For ovenover alting…Kun få føler sig direkte fyringstruet. Andre føler sig bare truet af de nye forhold, der ikke blot har ramt CBS, men alle de højere uddannelses-institutioner. Ansættelse af endnu flere administrative ledere, samling af administrationen i større enhe-

der, professionalisering af ansøg-ningsprocessen for forskerne, mere fokus på ansøgningsresultater end på forskningsresultater, og endnu mere varm luft og spin i stedet for reel snak.

Mangt og meget bliver omdefi-neret, uden at man bemærker det. For eksempel opfattes interdiscipli-naritet ikke længere som forskning med udspring i forskere, der selv forbinder flere forskningsfelter, men nu kun som forskning udført i et samarbejde mellem forskere specialiseret inden for forskellige forskningsfelter i strategisk sam-mensatte teams. Det er ikke det eneste eksempel.

Man kan betragte det som en naturlig udvikling af universitets-loven fra 2003, der med ét gjorde en uddannelsesinstitution til en erhvervsvirksomhed. Forskningen skal være brugerdreven, anvendel-sesorienteret og afsættelig på det globale marked for A-tidsskrifter, og man skal helst tjene ind til egen stilling.

CBS skal nu i gang med at prio-ritere mellem områder af egen drift – og nogle må velsagtens skæres væk, da der enten ikke er aktuel interesse for dem i erhvervslivet, eller fordi de ikke tjener sig ind. Men fravalg kan være mere bety-dende end tilvalg, idet vigtige og gennem årtier opbyggede kom-petencer med ét kan forsvinde og ikke vil lade sig genopbygge, når der bliver brug for dem igen – og det gør der ofte.

Fra vildnis til..?Tilgangen med de tusinde frit-voksende blomster har absolut også haft sine mindre heldige konsekvenser. Der er store interne

forskelle på CBS. Nogle centre er World Class, andre støttes mere eller mindre… og undertiden ikke fra ledelsens side.

Nogle forskere har været så hel-dige (og dygtige og ihærdige) at få en ekstern ansøgning igennem et forskningsråd eller en fond og der-med skaffet midler til skolen – en kvalitet i sig selv, der belønnes og nyder særlig bevågenhed. Andre har været lige så dygtige og ihær-dige, men…

I det hele taget har belønnings-systemet for CBS’ medarbejdere overordnet set ikke udviklet sig systematisk og gennemsigtigt. Der forekommer store skel mellem medarbejdere inden for samme stil-lingsniveau og funktion, VIP som TAP. Nogle medarbejdere kører på første klasse, andre på anden og tredje klasse. Som resultat føler nogle sig marginaliserede og for-kerte, mens andre føler sig priorite-rede og rigtige.

Det har ikke været nogen syste-matisk udvikling – snarere noget, der mere eller mindre ubemærket er vokset gennem tiden sammen med de tusinde blomstrende blom-ster. Så det vil ikke kun være af det onde at få luget ud, beskåret, plan-tet om og anlagt i planlagte bede i én samlet have.

Men for den enkelte blomst, der ikke ved, hvordan lugningen, beskæringen og resten af anlægs-arbejdet kommer til at påvirke den, har ventetiden været visnende lang og svækket rodfæstet. En del af dem, der har oplevet sig som mere og mere rodløse, har allerede plan-tet sig selv om.

1

Mens vi venter på anlægsplanerneDe tusinde blomstrende blomster skal nu samles i én have. Sidste hånd er ved at blive lagt på beslutningen om, hvilken slags have blomsterne skal samles i. Næste skridt bliver så selve anlægsarbejdet – og hvad det kommer til at betyde for både floret som helhed og den enkelte blomst

Af Per Durst-AndersenTegning: Niels Poulsen

c b s - p o r t r æ t

Jamen, vi er da klar til

at gå i gang, lige så snart

vi får arbejdstegningerne!

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 1 0 3

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte søger folk med ambitioner. Læs mere om vores rekrutteringsevent på www.karriere.deloitte.dk.

Business Consulting inviterer.Varmluftssælger eller knivskarp problemknuser? Vi inviterer dig indenfor til en udfordrende casedag og giver dig svar på, om livet som konsulent i Business Consulting er noget for dig.

Fredag den 29. oktober kl. 12:00-22:00

Send dit cv og relevante karakterer senest den 15. oktober 2010 til dkbc@deloitte.dk.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n4

Fra semesterstart 2010 retter CBS sit overordnede fokus mod ’Business in Society’. Det betyder, at formålet med CBS’ uddannelser og forskning bliver at understøtte samt levere uddannet arbejdskraft til erhvervslivet og på anden vis bidrage ved at tage aktiv del i sam-fundets udvikling som helhed.

Udgangspunktet bliver at fremme det erhvervs- og samfundsmæssige interessefællesskab i ’Copenhagen Metropolitan Region’ – regionen forstået som et område, der stræk-ker sig fra Nordtyskland til vores skandinaviske nabolande. Mere konkret skal CBS gennem univer-sitetets forskning og uddannelser bidrage aktivt til at løse store og komplekse erhvervs- og samfunds-mæssige udfordringer i regionen, blandt andet ved at analysere og arbejde intenst med udvalgte, meget store og tværdisciplinære forsknings- og uddannelsesindsat-ser. Dette selvsagt i en global kon-tekst.

CBS skal udvikle akademisk viden, ledelsesfærdigheder og entreprenørskabstalent, så det får gennemslagskraft i organisationer, erhvervslivet og det omkringlig-gende samfund. Og CBS skal forny sig selv og selve formålet med det at være en business school på en innovativ måde, der overskrider videnskabelige, industrielle og kul-turelle skel.

Det var så forarbejdetDet er store ord. De er så ikke tilfældige, og de kommer til at

medføre store forandringer for og på CBS. CBS OBSERVER har inter-viewet rektor Johan Roos med hen-blik på at få løftet sløret for, hvad nogle af de forandringer vil være. Det har rektor indvilget i – vel at mærke med forbehold for direktio-nens absolut sidste finjusteringer frem til strategiseminaret og CBS’ bestyrelses efterfølgende input og endelige godkendelse mandag den 30. august.

Først da vil alt ligge helt fast – i form af starten på en ny proces ret-tet mod at geare CBS til at realisere strategien. Denne forventes, som det var tilfældet med dialogen om CBS’ fem vejledende principper og strate-giprocessen gennem det seneste år, at inddrage den bredest mulige del-tagelse på tværs af hele CBS.

- Vi har afdækket vores stake-holders forventninger til os – og de forventninger skal vi leve op til. Vi har udvalgt de temaer, som vi mener, at vi skal arbejde med og styre vores udvikling hen imod for bedst at gøre dette. Vi har afdæk-ket de midler og værktøjer, vi råder over og skal udvikle i orga-nisationen for at kunne realisere vores mål. Og vi har vores fem vejledende principper at pejle efter i processen. Nu skal vi transformere CBS. Det skal vi gøre sammen, siger Johan Roos.

Bredt erhvervsuniversitetDen transformationsproces er CBS ifølge rektor et exceptionelt godt udgangspunkt for, som det med sin forskning og forskere, sine uddan-nelser og studerende og sin orga-nisation og medarbejdere fremstår i dag. For det er det fagligt bredt funderede business university med sin markante internationale orien-tering og dedikation til at være et

lærende universitet, der skal bygges videre på.

- Vi skal styrke vores kompetencer inden for og evner til at formidle de klassiske erhvervsøkonomiske disci-pliner, så vi cementerer CBS’ posi-tion som regionens centrale leveran-dør af erhvervsrettet forskning og uddannelse. Men vi fastholder iden-titeten som bredt funderet business university. Og så skal vi have etab-leret en stærkere, mere ligeværdig fokusering på og prioritering af både uddannelse og forskning blandt vores forskere, påpeger Johan Roos, der er klar til at gå i clinch med ABACUS-systemet for at få det til at lade sig gøre, og fortsætter:

- Endelig skal vi have hele CBS til at trække i samme retning, både hvad forskning og uddannelse angår. Vi skal holde op med at lægge mur-sten hver især og i stedet sammen bygge et hus.

At CBS ikke for-mår at gøre dette i dag kan udledes af de eksisterende, iboende forhin-dringer for udvik-ling, som strategiarbejdsgrupperne afdækkede gennem foråret – især materialet fra gruppe 3: ’Improving Society through Research’ og gruppe 4: ’Educating to Transform People’ kan nærlæses med fordel.

Ikke nogen Århus-modelMed 14 institutter og 37 centre på

et CBS, hvis forskere i dag ikke just kan siges målrettet at trække i samme retning, kan det oven-stående kursskifte ikke undgå at påvirke den måde, CBS’ organiserer sig fremover. Hvilken skabelon, CBS’ administration som udgangs-punkt kommer til at skulle udvikle sig efter, kan læses rimeligt tydeligt ud af indstillingen fra strategiar-bejdsgruppe 7.2. (læs artikel side 5-6, red.).

Men hvad med strukturen bag forskerne, forskningsprojekterne

og forsknings-samarbejderne – og for den sags skyld

uddannelserne? Som det er i dag, er fokus for diffust og strukturen for fragmenteret. Den holdning kan man også meget tydeligt

læse ud af referatet fra det seneste besty-relsesmøde,

hvor bestyrel-sen krævede, at ledelsen også skulle sikre

ejerskab til ”de hårde priorite-ringer og fra-

valg, der nødvendigvis må komme” og præ-sentere ”beslutninger og initiativer, der kan gennemføres på kort sigt”.

- Vi skal selvfølgelig i gang med at sikre en sammenhæng mellem CBS’ struktur og strategi, og det skal vi straks efter strategiens vedtagelse i bestyrelsen. Jeg vil understrege, at der ikke bliver tale om en tvungen

top-down beslutning, hvor direktio-nen på forhånd udstikker et facit, siger Johan Roos og fortsætter:

- Der bliver tale om en bottom-up proces med respekt for det eksisterende, hvor vi med konkret udgangspunkt i de tre store, tværgå-ende, femårige ’Business in Society’ platforme, som vi har udvalgt, vil invitere forskningsmiljøerne til at bidrage til at reorganisere CBS med fokus rettet skarpt mod øget direkte gennemslagskraft i samfundet.

Med det sagt, så kan rektor løfte sløret for, at der ikke eksisterer 38 mere eller mindre selvstændige centre på CBS om et år. De vil blive gennemgået med henblik på, at samtlige centre skal ind i linje-strukturen – enten ved indlejring i eksisterende institutter, gerne som centeragtige forskningsgrup-per, eller ved at blive omdannet til institutter. Selve institutterne og deres respektive overordnede forskningsfokus og konstellationer vil også blive gennemgået og holdt op imod, hvordan de bidrager til uddannelsesprogrammerne og bedst kan indgå i at realisere CBS’ nye strategi.

Konkrete initiativerDe første tre store, tværgående ’Business in Society’ (BiS) plat-forme, der skal forberedes i løbet af efteråret og lanceres i 2011, vil rette sig mod ’Making Sustainability an Engine for Growth’, ’Enhancing Productivity through Design’ og ’Promoting Innovation through Public-Private Collaboration’. Tanken er at fastholde dem som centrale fokusområder for CBS’ virke i fem år, hvorefter de tages op til genovervejelse og eventuel udskiftning med andre.

BiS platformene vil involvere en række dedikerede forskere og ph.d.-studerende fra CBS, men også omfat-te eksempelvis offentlige høringer med deltagelse fra andre universite-ter, erhvervsliv og det offentlige – og selvfølgelig foregå i tæt samarbejde med private og offentlige organisa-tioner. CBS vil afsætte midler til BiS platformene, men også tiltrække eks-tern finansiering.

Et andet konkret initiativ er at gennemgå og evaluere CBS’ udbud af uddannelser. Samtidig ønsker vi at udvikle en ny type bachelorud-dannelse, der igennem praktikop-hold i virksomheder skal sikre et tæt samspil mellem teori og praksis.

Og blandt CBS’ TAP-ansatte vil der som nævnt sideløbende blive taget hul på en videreudvikling og efterfølgende implementering af indstillingerne fra strategiarbejds-gruppe 7.2.

- Strategien og den strukturpro-ces, vi skal i gang med i kølvandet på den, kommer til at berøre alle på CBS, understreger Johan Roos.

1

Af Bjørn HyldkrogTegning: Niels Poulsen

t r a n s f o r m a t i o n

‘Vi skal styrke voreskompetencer inden for og

evner til at formidle de klassiske erhvervs-

økonomiske discipliner, så vi cementerer CBS’ position

som regionens centrale leverandør af erhvervsrettet

forskning og uddannelse. Men vi fastholder identiteten som bredt funderet business university. Og så skal vi have etableret en stærkere, mere ligeværdig fokusering på og

prioritering af både uddannelse og forskning

blandt vores forskere.

Johan Roosrektor

Copenhagen Business (in Society) UniversityMandag den 30. august fik CBS sin nye strategi helt på plads. Det skete ved CBS’ bestyrelses og direktions årlige strategiseminar. Vi præsenterer den nye strategi og giver nogle bud på, hvad den kommer til at betyde i praksis – med det forbehold, at avisen går i trykken den 26. august

Der er billetter til alle,

men I skal altså ombord nu!

Toget kører om lidt!

CBS’ Stategy Map ---->

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 1 0 5ni

fest

o

Advance the Copenhagen Metropolitan region while engaging globally

Business in Society

Man

atio

ns

… provide knowledge Our salient stakeholders – students, alumni, staff, companies, organisations, policy makers and other external parties - expect CBS to …

… educate exceptional … continuously update … provide access to … be recognised for our … offer global beacons … enhance our

Advance the Copenhagen Metropolitan region while engaging globallyBuild academic knowledge, managerial skills and entrepreneurial talent that impact organisations and businesses

Transcend scientific, industrial and cultural boundaries to innovate the business of business schools

Expe

cta and skills that qualify

bachelor and master graduates for their first jobs

graduates who will shape the business and society of tomorrow

and challenge practitioners

relevant research, alumni and new opportunities

innovative ability to combine profound disciplinary knowledge with interdisciplinary initiatives

of outstanding education and research

reputation for delivery and professionalism

Educating to transform people Impacting society through research Leveraging our local distinctiveness Extending our global engagement

Them

es

Educating to transform people

•Enable all students to master relevant knowledge and skills about business in society - and the very best students to excel

•Enhance institutional capabilities in ICT

Impacting society through research

•Secure competence in classical business disciplines

•Create and develop the next generation knowledge and skills for business in a broader societal context

Leveraging our local distinctiveness

•Enhance our position as the gateway to business education and research in our region

•Address Grand societal and business Challenges that impact our region and

Extending our global engagement

•Prioritise different regions of the world and develop deeper, selected partnerships in line with our strategic direction

•Strengthen our global recognition, reputation and appeal through selectedT Enhance institutional capabilities in ICT,

virtual and project-based learning

•Ambitiously develop a culture of life-long learning

broader societal context

•Increase impact on academic, teaching and organisational practices as well as on public debate and policy making

Challenges that impact our region and have relevance for the world

•Develop and maintain collaborative platforms to reconfigure problems, solutions and markets in our region

reputation and appeal through selected rankings

•Deepen our commitment to strengthening responsible management education (PRME)

nabl

ers

Creating excellent business infrastructure

Valuing and developing our staff Developing long-term financial flexibility

Integrate sustainability into all our practices

Develop campus for innovation and entrepreneurship

Ensure efficient processes of sufficiently high quality

Bring together academic staff and teaching demands

Develop a simpler, transparent and more robust organisation

Ens Dedicated to Relevance Creating Distinctiveness Committed to Excellence Rewarding Imagination Join Us represents our

Valuing and developing our staff Developing long term financial flexibility

Mitigate financial and operational risks

Aggressively pursue diverse sources of funding

Attract, develop and retain high-performing staff

Increase service orientation in delivery

Continue to engage staff in the development of CBS

Recognise performance levels and link to reward system

Gui

ding

Pr

inci

ples represents our commitment to

creating value by blending a market-driven approach with knowledge developed to meet future challenges.

represents our continuous efforts to redefine and recreate the unique traits that set us apart

represents our dedication to be the best at what we do and to set new levels of quality and performance

represents a culture in which we enable, challenge and stimulate ideas

commitment to strengthening the CBS community and our efforts to promoting equal opportunities for all in all that we do

1

r e d i g e r e t a f t h o m a s e d v a r d s e n

n y t o g n o t e r

Store forandringer for eksamensklagerNår HD og dagstuderende fremover klager over deres eksamen, vil de også kunne få sat deres karakterer ned ved en ny prøve eller ombedømmelse. Det er konsekvensen efter en lovæn-dring, der også betyder, at det fremover er universitetet, der skal bestemme, hvad der skal ske med klagen. Tidligere blev klagen automatisk altid sendt til bedømmeren efter en fast proce-dure, men nu bliver det uddannelsesdekanatet på CBS, der skal tage stilling til, om der skal tilbydes en omprøve, gives en ombedømmelse, eller om klagen skal afvises.

Først hvis klagen afvises af dekanatet, kan man i fremtiden klage til ankenævnet, der på nuværende tidspunkt tager sig af klager. Ankenævnet kan derefter selv vedtage at ombe-dømme eksamenen i nævnets regi – eller vælge fra den samme vifte af muligheder, som deka-natet havde til rådighed. Studerende vil dog kun kunne risikere en dårligere karakter, hvis de accepterer et tilbud om ombedømmelse eller omprøve. Det bliver med andre ord tid til at tage en dyb indånding og overveje situationen, selv efter man har klaget, fremover.

Stort ståhej om finanslovsforslagetHverken regeringen, oppositionen, universiteterne eller fagforeningen er enige om, hvor-vidt der fremover bliver flere eller færre penge til uddannelse og forskning med regeringens finanslovsforslag. Danske Studerendes Fællesråd, DSF, har sammenfattet de konkrete tal i finanslovsforslaget og fundet flere årsager til bekymring. Der uddeles kun flere penge, hvis de studerende færdiggør til tiden, og det vil medføre en skævvridning til fordel for nogle univer-siteter, mener DSF-formand Mikkel Zeuthen.

- Færdiggørelsesbonusen er en dårlig form for konkurrence, hvor man giver til de universi-teter, der har hurtige studerende, på bekostning af de universiteter, hvor de studerende ikke er lige så hurtige. Der er snarere brug for at forbedre uddannelserne over hele linjen, siger Mikkel Zeuthen.

Et andet stridspunkt er, at globaliseringsmidlerne stadig ikke er uddelt, og at mange tidli-gere bevillinger fra puljen er ved at udløbe. Den resterende pose penge dækker kun omtrent disse midler, og det betyder, at universiteternes fremtid stadig er usikker, fordi ingen endnu ved, hvordan der vil blive fordelt i fremtiden. Københavns Universitet ser ikke mange gode nyheder i forhold til finanslovsforslaget, men CBS-rektor Johan Roos er klar til at spare for at tage del i det overordnede samfundsansvar. Johan Roos påpeger på, at vi alle skal spare lidt i krisetider, og da problemerne først for alvor rammer CBS i 2013, mener han ifølge Leadership News på CBSshare, at der er god tid til at overveje ansvarlige løsninger.

For 30 millioner forbedret studieadministrationVed sit møde i juni godkendte CBS’ bestyrelse et forslag fra direktionen om en investering på ikke mindre end 30 millioner kroner, der skal gå til at forbedre it-understøttelsen af de studie-administrative processer og områder. De mange penge skal gå til et program, der bygger på løst koblede it-moduler, der kan tages i brug hen ad vejen, efterhånden som de er udviklede. Programmet vil blandt andet blive baseret på veludbredte Open Source løsninger.

Beslutningen glæder studenterrepræsentanten i CBS’ bestyrelse for CBS Students. - Det er en vigtig beslutning, vi har foretaget. Den giver os studerende mulighed for digitalt

at foretage til- og frameldinger til fag og eksaminer. Og det forbedrer den skema- og eksa-mensplanlægning, som i dag er en kilde til frustration for mange studerende. Det er en sejr for alle studerende på CBS, siger HA(it)-studerende Christian Refshauge, der var den store vinder ved seneste styrelsesvalg på et valgprogram, der gik på netop at forbedre studieadmini-stration ved hjælp af digitale løsninger.

CBS’ bestyrelsen godkendte den foreslåede investering, men ønskede en højere hastig-hed på programmet, så det fik en kortere tidshorisont end de fire-fem år, der var lagt op til. Bestyrelsen henstillede endvidere, at finansieringen af programmet i videst muligt omfang blev finansieret via driften i stedet for balancen.

Hjælp til de boliglidendeEt nyt studieinitiativ er mundet ud i hjemmesiden www.postflat.com. Initiativtagerne har allerede modtaget bunkevis af forespørgsler fra studerende, der desperat mangler et sted at bo. Det er også præcis derfor, de fire iværksætterlystne unge mennesker har startet postflat.com op som en mulighed for at gøre det nemmere for en udsat gruppe at finde et nyt hjem. Navnet udspringer af ideen om en online opslagstavle, hvor alle gratis kan sætte en seddel op ligeså nemt, som det er at sætte en seddel op i det lokale supermarked.

- Vi kan ikke fremskynde etableringen af boliger i København, så i stedet opfordrer vi alle, der har et ekstra værelse eller lejlighed til at leje den ud – således at såvel udlejerne som de unge mennesker kan få gavn af de tomme lejligheder, siger medstifter af initiativet, Nicolai Watzenig.

Tid til at snøre løbeskoeneTirsdag den 21. september løber Campus Relay endnu engang rund om CBS. Kom og deltag i den gratis, fire gange to en halv kilometer lange stafet med lækre præmier, hvor hele campus aktiveres med en stor løbebane. Arrangementet lover en eftermiddag med masser af underhold-ning, og alle løbere modtager en gratis løbetrøje og forfriskninger efter løbet. Selve arrangemen-tet går i gang kl. 12. hvor der vil være opvarmning med CBS Sport, og kl. 17. uddeles både præ-mier til de hurtigste løbere og de bedst udklædte. Meld dig og dit hold til på www.cbs.dk/con-tent/edit/141299/1. Husk at I skal være fire for at kunne danne et hold… og skynd jer så, for tilmeldingen bliver lukket ved de 200 hold. 1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n6

CBS skal udvikle en enklere, mere gennemsigtig og mere robust orga-nisation. Det er ifølge CBS’ Strategy Map et af de tiltag en imod den enestående forretningsinfrastruktur, der skal befordre implementeringen af CBS’ strategi fremover.

’Creating excellent business infra-structure’ var det centrale fokus for strategiarbejdsgruppe 7.2.. Alt tyder nu på, at grup-pens anbefalin-ger om en øget centralisering af funktioner og support kan bruges som en klar indikation for, hvordan CBS’ administration skal omorgani-sere sig i den kommende tid. Men de faglige repræsentanter er bekymrede for konsekvenserne af en kommende centralisering og håber på reel medarbejderindfly-delse i processen.

- Medarbejderne er faktisk ikke bange for ændringer. De er bange for ikke at blive hørt, fastslår HK-TAP tillidsrepræ-sentant Pascale Florentsen fra Studieadministrationen og fortsæt-ter:

- Noget af det, som mine kolle-ger er glade for på CBS, er, at der netop er plads til, at tingene til en

vis grænse kan gøres på medarbej-dernes måde.

Ny projektorganisationI de første uger efter sommerferien har man kunnet læse på CBSShare, at der i Leadership Team er enighed om, at strategiarbejdsgruppe 7.2.’s anbefalinger peger i den rigtige retning. I løbet af september vil der således blive oprettet en ny projekt-organisation på CBS med direkte reference til universitetsdirektøren. Arbejdsgrupper i projektorganisatio-nen skal arbejde videre med anbefa-lingerne, udarbejde mere detaljerede

analyser efter behov og præ-sentere ledelsen på CBS for kon-krete handlings-

planer. For CBS’

nystartede uni-versitetsdirektør Haakon Iversen, der er tiltrådt i strategiproces-sens slutspurt,

er nøgleordene for det kommende projektarbejde åbenhed, transpa-rens og inddragelse. Det glæder Helle Damgaard Andersen, der som fællestillidsrepræsentant for AC-TAP medarbejderne mener, at det er vig-tigt, at der bliver en reel medarbej-derinddragelse gennem processen:

- Repræsentationen i strategi-arbejdsgruppe 7.2. har i sagens natur været begrænset. Men rundt omkring på CBS har de enkelte afdelinger sikkert gode alternative og supplerende forslag. Og på de informationsmøder, der er ble-

vet holdt efter præsentationen af arbejdsgruppens forslag, har der været enighed om, at det er vigtigt, at vi får bragt dem på banen, under-streger Helle Damgaard Andersen.

I AC-TAP Klubben efterlyste man derfor en plan for dels, hvordan man vil indhente forslag i organi-sationen, og dels, hvordan sådanne forslag vil indgå i den videre proces. Det ser ud til, at svaret er på vej i form af den nye projektorganisation.

Medarbejderne inddragesMen er medarbejderindflydelsen ikke meget afhængig af, hvordan man sammensætter arbejdsgrup-perne, og hvad udgangspunktet bli-ver for den nye projektorganisation? Og vil de områder og afdelinger på CBS, der slet ikke er berørt af 7.2., blive inddraget?

Disse spørgsmål stillede CBS OBSERVER den nye universitets-direktør. Og for ham er det meget vigtigt, at såvel ekspertisen som ind-dragelsen er i orden:

- Så for hvert område projekt-organisationen skal analysere, henter vi internt en medarbejder på fuld tid – en medarbejder med stor ekspertviden og bred indsigt i organisationen, fortæller Hakon Iversen og påpeger, at arbejdsgrup-perne bliver relativt små, men får til opgave at inddrage bredere eksper-tise fra organisationen – herunder de områder, der ikke var med i 7.2.-anbefalinerne, som selvfølgeligt også vil blive inddraget i nødvendigt omfang:

- De præcise grænseflader mellem 7.2. og den nye projekt organisation er ikke helt fastlagte endnu. Men

alle overordnede større processer skal med. For eksempel kommer et helt central område, der ikke blev behandlett i 7.2. – nemlig det inter-nationale område – med, understre-ger Hakon Iversen.

I AC-TAP Klubben foreslog man simpelthen, at man spørger medar-bejderne:

- Man kunne helt konkret – for eksempel med udgangspunkt de syv trends fra 7.2. – bede medar-bejderne komme med eksempler på markante pro-blemstillinger fra deres dagligdag, og meget gerne også løsnings-forslag, refererer Helle Damgaard Andersen.

Dette forslag er universitetsdirek-tøren dog ikke med på:

- Jeg vil meget hellere målrettet spørge de medarbejdere, der har ekspertisen. Men det er samtidig en bærende tanke, at alle i orga-nisationen bliver hørt undervejs i processen, pointerer Hakon Iversen og fortæller, at man internt vil hente cirka to medarbejdere, der på fuld tid vil skulle stå for kommunikatio-nen i organisationen gennem hele processen.

Stordrift og synergi?Strategiarbejdsgruppe 7.2. anbefa-lede blandt andet en højere grad af centralisering af områder som HR, økonomi og IT på CBS (se faktaboks). Om der er fordel ved det er noget, som AC-TAP fællestil-

lidsrepræsentant Helle Damgaard Andersen sætter spørgsmålstegn ved:

- Jeg synes, at det er lidt betæn-keligt, hvis man argumenterer for centralisering og sammenlægninger bare ved at bruge mantra som ’stor-driftsfordele’ og/eller ’synergi’. Hvis man kigger på for eksempel univer-sitetssammenlægningerne eller

kommunesam-menlægnin-

gerne har der jo været masser af eksempler på, at administrationen er blevet meget

dyrere og mindre effektiv ved sam-menlægninger, pointerer Helle

Damgaard Andersen og fortsætter: - Man bør altid afveje fordele og

ulemper – og frem for alt sikre, at man ikke fjerner folk for langt væk fra brugerne. Det er vigtigt, at de administrative enheder på CBS har et indgående kendskab til de pro-cesser, de skal understøtte. Det kræ-ver, at man er i tæt daglig kontakt med brugerne og de enkelte forret-ningsenheder.

Universitetsdirektør Hakon Iversen er helt enig i, at det er vig-tigt, at nærheden er der. Han under-streger, at de decentrale medarbej-dere på institutterne netop bliver det centrale i forhold til servicen.

- Det rigtige antal medarbejdere skal sidde tæt på enheden, men være forankret centralt i CBS’ orga-nisation. Desuden er løsningen måske slet ikke den samme over hele CBS, men kan blive individuel

Administrationen i centrum på CBSCBS skal igennem endnu en administrativ centralisering. Alt tyder efterhånden på, at anbefalingerne fra strategiarbejdsgruppe 7.2. vil blive brugt som en rimelig anvisning om, hvilken retning CBS’ administrative struktur skal udvikle sig fremover

Af Trine MadsenTegning: Niels Poulsen

s t r u k t u r s n a k

‘Medarbejderne er faktisk ikke bange for

ændringer. De er bange for ikke at blive hørt.

Pascale FlorentsenHK-TAP tillidsrepræsentant

Studieadministrationen

‘(...) det er samtidig en bærende tanke, at alle i

organisationen bliver hørt undervejs i processen,

Hakon Iversenuniversitetsdirektør

... så skal du også garantere mig

100 procent, at min stilling

ikke ser sådan ud fremover!

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 1 0 7

fra enhed til enhed, mener Hakon Iversen.

Til gavn for de ansatteDet vigtige for universitetsdirektøren er, at CBS får skabt et professionelt miljø, der kvalificerer medarbejderne ude i enhederne, så CBS får større

kvalitet i processerne, og – ikke mindst – sikrer, at systemet som hel-hed bliver mindre sårbart.

I mellemtiden er medarbejderne ifølge Pascale Florentsen nervøse for at miste deres faglighed og arbejds-glæde – såvel under processen som efterfølgende:

- Hvis arbejdsopgaverne skal strømlines, må det være et afgø-rende kriterium, at der bliver frigjort et overskud af ressourcer – og at et sådan overskud vil blive brugt til mere udvikling. Det vil skabe mere arbejdsglæde. Det er også vigtigt, at ansvaret ikke tages fra den enkelte medarbejder, og at arbejdsopgaverne ikke bare bliver til samlebåndsar-bejde. Ved den slags strømlining er der fare for, at der skabes en lige-gyldighed overfor arbejdsopgaverne, understreger Pascale Florentsen.

Hakon Iversen svarer, at vi nok ikke kommer udenom, at der vil blive flere standarder:

- Men til gengæld tror jeg, at den enkelte medarbejder vil opleve at få et større netværk og en fornem-melse af, at styringskæden bagved understøtter bedre. Det vil lige præcis sørge for, at den frigørelse af ressourcer, vi på sigt vil få, bliver til medarbejdernes fordel, pointerer han.

Udvikling, ikke afviklingAC-TAP Klubben på CBS har sendt en række kommentarer til arbejds-gruppe 7.2.s anbefalinger til ledel-sen. Helle Damgaard Andersen fortæller, at en af bekymringerne går på en af forudsætningerne, der er opridset i de syv trends (se fak-taboks). Hun citerer fra kommenta-rerne:

”Det kommer til fremstå, som om det, at CBS er en netværksbase-ret organisation, er et problem. Vi mener, at en administration uden netværksbasering i et videnssam-fund og på en vidensinstitution vil kunne føre til unødig bureaukrati-sering og infleksibilitet. Og det vil

blive ineffektivt i forhold til sup-porten af den del af organisationen, forskerne, der netop er kendetegnet ved at være netværksbaseret.”

Men Hakon Iversen mener bestemt, at det er en kæmpe fordel, at CBS er en netværksbaseret orga-nisation:

- Og jeg tror det bliver meget nemmere at arbejde netværksbase-ret, når vi ved, hvem der gør hvad, og så længe nærheden bevares – men i en central forankring, under-streger han.

Helle Damgaard Andersen er da

heller ikke uenig i, at der er ting, der kan gøres bedre:

- Det betyder selvfølgelig ikke, at vi mener, at der ikke er plads til forbedringer. Det skal vi selvfølgelig benytte strategiprocessen til. Men, som vi skriver til ledelsen: ”CBS har en kultur, der har tiltrukket ansatte og studerende i mange år. Udgangspunktet for forandringer skulle derfor gerne være de styrker og fordele, som vores nuværende kultur og organisering har – ikke at vi skal have en ny kultur.”

1

Syv trends på CBS i dag1. Netværksbaseret organisationKoordination, styring og videndeling gennem et stort antal formelle og uformelle netværk og individuelle relationer

2. Uklar kompetence-/ ansvarsfordelingDer er ofte uklarhed om den formelle ansvarsfordeling og sagsgange

3. Høj grad af fragmenteringSpredning af ensartede opgaver over et stort antal enheder og der-med en betydelige variation i de enkelte enheders opgaveportefølje, så medarbejdernes tid ’smøres tyndt ud’ over opgaver

4. Lav grad af standardiseringFravær af beskrevne og dokumenterede processer og ofte duplike-ring, hvor individuelle enheder parallelt udvikler hver deres metoder til at løse samme type opgave

5. Komplekse processer med mange handoversProcesser, der – blandt andet som konsekvens af den fragmenterede organisering – involverer flere led og handovers

6. Manglende it-understøttelseManuelle og duplikerede processer som følge af manglende it-under-støttelse og samspil mellem it-systemer – dette adresseres dog delvist af de igangværende og vedtagne investeringer

7. Vanskeligt forhold mellem centralt og lokalt• Decentral oplevelse af, at centrale funktioner er utilgængelige og bureaukratiske• Central oplevelse af stor variation i decentralt kompetenceniveau, hvor få enheder driver stort ressourceforbrug

(Kilde: Strategiarbejdsgruppe 7.2.)

Strategiarbejdsgruppe 7.2. – anbefalinger• Etablér overblik over alle administrative nøgleprocesser med hen-

blik på at øge effektiviteten, kvaliteten og gøre arbejdspladsen mere attraktiv.

• Tag initiativ til at udvikle kulturen i de centrale enheder for at fremme forståelsen for CBS’ kerneaktiviteter og fremme et generelt servicefokus.

• Sammenlæg de generiske aktiviteter organisatorisk og placer dem fysik i enten en central enhed eller på campus-niveau.

• Lav partnerfunktioner for eksempel indenfor HR og økonomi for at sikre en høj kvalitet i ydelserne og at de enkelte enheder modtager services målrettet deres behov. En partner vil have ansvar for fast at servicere et mindre antal lokale enheder.

• Organiser ikke-generiske aktiviteter, som forudsætter nærhed til det lokale miljø, enten lokalt eller på campus-niveau. (Det kan være akti-viteter som undervisningsadministration og forskningsassistance.)

• Sørg for, at institutledere har a. en administrativ ’partner’, der kan støtte ham/hende i

strategiske spørgsmål og sikre samspillet med de centrale serviceenheder,

b. en lokal koordinator/supportfunktion, og c. andre relevante støttefunktioner så som undervisnings-

administration og forskningsassistance•Institutter/afdelinger kan vælge at pulje disse ressourcer (som for eksempel den nuværende institutadministration i Dalgas Have).

Læs mere om 7.2.s anbefalinger på Share.

KOM GRATIS I TIVOLI MED DIT STUDIEKORT

Tivoli byder alle nye – og gamle – studerende velkommen til et nyt semester ved at tilbyde fri entre fra 1. september – 26. september. Alt du skal gøre er at vise dit studiekort eller optagelsesbrev i indgangen.

Studenter_ann_258x175-Mag.indd 1 16/08/10 12.16

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n8

I juni udgaven af CBS OBSERVER bad CBS Students’ formand, Emil Stigsgaard Fuglsang om hjælp fra CBS’ ledelse. Midt under eksa-mensræset mistede de studerende adgang til grupperum, og det efter antallet af disse i forvejen var ble-vet mindsket ved direktionens over-tagelse af første sal i Kilen.

I sit svar til Emil Stigsgaard Fuglsangs debatindlæg takkede Johan Roos med tilbagevirkende kraft på CBS’ vegne de studerende for fleksibiliteten og lovede, at man tager problemet alvorligt, men påpegede også, at afholdelsen af konferencer er vigtige for CBS, selv om de optager i forvejen sparsom studieplads.

Nu påpeger CBS Students’ for-mand igen, at en sådan fleksibilitet gerne skulle gå i begge retninger, men at dette stadig ikke ser ud til at være tilfældet. De studerende tilpasser sig løbende fleksibelt de snævre rammer og muligheder – og forventes så oveni at udvise endnu mere fleksibilitet – til tider uden varsel. Og uden mulighed for at gøre indsigelse i situationen.

Forlad biblioteket nuI slutningen af juni havde stud.

merc.FIR Vicki Schmidt i god tid booket et grupperum på bibliote-ket. Her ville hun sammen med sin studiekammerat fra FIR Arbresha Ramovic skrive løs på deres fæl-les gruppeprojekt. Men kort efter de havde indtaget grupperummet fik de to studerende at vide, at samtlige studerende skulle rømme biblioteket, fordi der skulle holdes dimittendfest i indgangshallen.

- Vi blev givet fem minutter til at pakke, og det gjaldt samtlige fire etager af studerende i biblio-teket. Vi havde en stram deadline på projektet, og vi mistede flere arbejdstimer, indtil vi fik transporteret os selv tilbage til egen lejlighed, fortæller Vicki Schmidt.

Hun er rasende over at fester åbenbart er vigtigere end de stude-rendes trivsel og adgang til at udfolde sig fagligt på CBS. Biblioteket blev lukket med kort varsel, og selv bibliotekspersonalet virkede ifølge Vicki Schmidt opgivende i forhold til sagens håndtering fra CBS. De vidste heller ikke noget om arran-gementet på forhånd.

- Det er ikke alle, der har mulig-hed for at tage hjem til sig selv – eller har plads for den sags skyld. Jeg synes, at det er frækt, at CBS efterlyser fleksibilitet fra de stude-rendes side, når samme fleksibilitet tydeligvis kun skal gå den ene vej. Måske kunne man have informeret tidligere eller åbnet en brandvej ind på biblioteket foreslår Vicki Schmidt.

Beklagelig misforståelseDet er ikke første gang, der hol-des dimittendfest i indgangshallen. Sidste år blev festen afholdt uden

problemer. Da sørgede arran-

gørerne selv for rettidig informa-tion og fleksibi-litet over for de berørte. Derfor

blev der også i år givet grønt lys til dimittendfesten af Information

Center.- Der er sket

en misforståelse her. Det kan være svært at dække alle baser, og

denne sag viser desværre klart, hvordan et arrangement kan fun-gere godt det ene år, men mindre godt det næste. Det handler også om, at der er nye arrangører på de samme arrangementer fra år til år.

Vi arbejder på tiltag, der vil gøre misforståelser mindre sandsynlige i fremtiden siger fuldmægtig i CBS’ Information Center, Allan Stockfleth Olsen og fremhæver:

- Det er meget sjældent, at noget bliver lukket. Vi tilsigter altid at være fleksible, og spørger videre op i ledelsen, som vurderer sagen, hvis arrangementer kan medføre gene for andre.

En af dem, der bliver spurgt, er University Marshal Gert Bechlund. Han slår fast, at det er blevet svæ-rere at få lov at holde større arran-gementer.

- Undervisningen kommer altid først, og fordi vi er pressede på pladsen, overvejer vi større arran-gementer fra gang til gang. Af og til kommer der dog arrangementer, der er af strategisk vigtighed for CBS. Dem afholder vi, siger Gert Bechlund.

Den kroniske tilpasningArrangementer, der er til gene og

misforståelser, ville heller ikke være et stort problem, hvis der ellers var nok studiepladser. Det påpeger formanden for CBS Students, Emil Stigsgaard Fuglsang:

- De studerende er allerede utro-ligt fleksible, som tingene er i dag. Vi sidder allerede i larmen på gan-gene og i kantinen. Ledelsen efter-lyser mere fleksibilitet og mobilitet, men realiteten er jo, at der er fyldt op i alle lokationer i forvejen. Derfor synes jeg, at det snart er på tide, vi ser noget fleksibilitet og dialog den anden vej.

Flere studerende, som CBS OBSERVER har talt med, klager over den megen støj i Nexus og kantinerne, hvor der nødvendigvis også studeres flittigt, og påpeger, at larmen og manglen på plads går ud over deres faglige indsats. De ønsker, ligesom formanden for CBS Students og Vicki Schmidt, mere dialog og fleksibilitet fra CBS’ side

1

CBS’ studerende på tålt opholdUmiddelbart før sommerferien mistede de studerende adgang til CBS’ grupperum til fordel for en konference. Det var midt i eksamensperioden og fik formanden for CBS Students til at reagere skarpt. Senest er studerende så uden varsel blevet smidt ud af biblioteket til fordel for en dimittendfest

Af Thomas EdvardsenFoto: Jørn Albertus

c b s - f l e k s i b i l i t e t

‘Det er ikke alle, der har mulighed for at tage hjem til sig selv – eller har plads for den sags skyld. Jeg synes,

at det er frækt, at CBS efter-lyser fleksibilitet fra de stu-derendes side, når samme fleksibilitet tydeligvis kun

skal gå den ene vej.

Vicki Schmidtstud.merc.FIR Mangel på studiepladser

CBS har i forvejen en kedelig danmarksrekord i form af det laveste antal grupperum per studerende. Cirka 12.500 dagstuderende skal deles om 36 grupperum. Dermed kæmper hver studerende med 347 andre om det samme lille lokale. Heldigvis er der 20 flere grup-perum på vej i Dalgas Have og 20 gruppeopstillinger i Ovnhallen i Porcelænshaven. Dermed bliver der i fremtiden kun 164 studerende om hvert grupperum.

Det er ikke altid nok at booke et grupperum, hvis man vil være sikker på plads. Arbresha Ramovic (tv.) og Vicki Schmidt (th.), der er studiekammerater på cand.merc.FIR-linjen, blev smidt ud fra biblioteket på Solbjerg Plads, da der skulle afholdes dimittendfest.

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 1 0 9

Danske Bank-koncernen har over 20.000 medarbejdere i

bl.a. Danmark, Norge, Sverige, Finland, Irland, Nordirland og Baltikum.

BLIV GRADUATE – søg fra februarVi ansætter graduates med vidt forskellige profiler og interesser. Du bliver ansat i et fast job og får en personlig udviklingsplan, masser af praktisk erfaring og mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Forløbet starter den 1. september.

SKRIV SPECIALE HOS OS – søg i efteråret Kunne du tænke dig at samarbejde med os om dit

speciale? Vi tilbyder et struktureret forløb, hvor du får en fast

kontaktperson og adgang til relevante data. Vi

annoncerer forløbet i efteråret og indleder samarbejdet i starten af det nye år.

FÅ EN MENTOR – søg fra juniLæser du på en overbygning på CBS eller Københavns Universitet, kan du søge om at få en mentor, der bl.a. giver dig inspiration til overgangen fra studie- til arbejdsliv. Du mødes med din mentor mindst fire gange i løbet af et år.

BLIV SUMMER INTERN – søg fra februarEr du kandidatstuderende inden for økonomi eller finansiering og har et år tilbage af dit studie? Grib chancen for et 10 ugers lønnet forløb i et af vores forretningsområder, og få mulighed for eventuelt at fortsætte i et studiejob bagefter.

FÅ ET STUDIEJOB – søg året rundtVi søger løbende forskellige profiler til studiejob på typisk 15–20 timer om ugen. Du kan møde over hundrede andre studerende i koncernen og være med i et studenternetværk, hvor I udveksler erfaringer, og du får faglig inspiration til både dit job og dit studie.

Vælg din egen karrierevejHos os kan du tage hul på karrieren, allerede mens du studerer – uanset om du drømmer om at arbejde med kommunikation, controlling, forretningsudvikling eller noget helt f jerde. Vi tilbyder en række forskellige genveje til dig, der vil smage på en karriere i koncernen – og se, om Danske Bank er noget for dig.

LÆS MERE,

OG FÅ NYHEDS-

MAILS PÅ

www.danskebank.

com/studerende

258x354_Studenterannoncer_kbh.indd 1 20/08/10 15.14

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 0

CBS er og vil være et internatio-nalt universitet. Det står lysende klart med hele 37 engelsksprogede uddannelser og linjer på bachelor- og kandidatniveau. Det betyder også, at der stilles høje krav til de studerendes sprogfærdigheder. Men når det kommer til universitets eget niveau i undervisningen, summer kritikken blandt de studerende.

De studerende mener, at der kan sættes spørgsmålstegn ved mange af CBS’ underviseres sproglige færdigheder. Kritikken går blandt andet på grammatik, udtale, dansk-sprogede slides i engelsksprogede undervisningsforløb og eksempler fra udvekslingsstuderende, der ganske enkelt ikke kan forstå deres undervisere.

- Jeg har oplevet en underviser, der var fantastisk til at under-vise på dansk. Men da jeg senere havde den samme underviser på et engelsksproget hold, var hun meget nervøs, og man kunne tydeligt mærke, hun var hæmmet af ikke at kunne sproget godt nok, fortæller Lise, der er kandidatstuderende på CBS.

Ifølge cand.merc. studieleder Henrik Sornn-Friese er det et tilba-gevendende problem, at der ikke bliver stillet krav til eksterne og interne underviseres sprogfærdighe-der, når de bliver ansat via institut-terne på CBS.

- Problemets omfang er måske endnu uklart, men vi ved, at det er der – og det skal tages seriøst, hvis CBS skal fremstå som et profes-sionelt og internationalt universitet,

siger Henrik Sornn-Friese og påpe-ger:

- I sidste ende er en kæde jo ikke stærkere end det svageste led, og kritikken af undervisernes færdig-heder kan i fremtiden påvirke de studerendes valg af uddannelse.

Sprogpolitik i limboDet er ikke første gang, CBS OBSERVER stiller skarpt på under-visernes engelskkompetencer. I februar 2009 bragte vi et sprogtema i avisen, hvor der blandt andet blev sat fokus på løfterne i CBS’ sprog-politik og deres mangel på imple-mentering.

Af sprogpolitikken (2006) frem-går det, at: ”CBS bør […] fokusere på at identificere de undervisere, der har behov for at få videreudvik-let deres kompetence i at undervise på engelsk...”

Ifølge Hanne Leth Andersen, der er direktør for CBS Learning Lab, er sprogpolitikken endnu ikke blevet implementeret.

- Vi tilbyder naturligvis frivil-lige engelskkurser til studerende såvel som undervisere, men det oprindelige Language Center som kompetenceudviklingsenhed for underviserne eksisterer ikke mere på CBS, siger Hanne Leth Andersen og fortæller, at der fra Learning Lab’s side på nuværende tidspunkt ikke foretages nogen specifik eva-luering af undervisernes basale engelskkundskaber, grammatiske kompetencer eller udtale.

- Det optimale ville være, at vi havde en medarbejder, der ude-lukkende tog sig af kurser og sprogligt-didaktiske evalueringer af undervisere. Men dels er det en politisk beslutning at gå ud og evaluere underviseres sprogkund-skaber, dels har vi desværre ikke

ressourcerne til det, siger Hanne Leth Andersen.

Det har man på Københavns Universitet Life fakultet, hvor samt-lige undervisere på kandidatud-dannelserne skal certificeres til at undervise på engelsk, i løbet af de næste tre år. KU har oprettet et Center for Internationalise-ring og Parallel-sproglighed (CIP) der på forskningsbaseret basis skal vare-tage både evaluering, certificering og opkvalificering af underviserne ved KU.

Strategisk bremseklodsMangel på ressourcer og ansvars-

fordelingen er ifølge lektor og medlem af det udvalg, der i sin tid udarbejde CBS’ sprogpolitik, Ole Helmersen, netop de to grunde til, at implementeringen af sprogpoli-tikken fortsat er et hængeparti.

- Sprog-politikken blev udformet som et led i CBS’ internationalise-ringsstrategi, og lige nu hører den didaktiske enhed, såvel som under-visernes og de studerendes kompe-tencer til under Learning Lab. Men det er et problem, at de der mang-ler personer til at løfte opgaven, og med den nye strategiproces i vente er implementeringen lagt lidt hen, fortæller Ole Helmersen og tilføjer, at det ikke kun et spørgsmål om sprog, og påpeger:

- Der er lidt forskellige holdnin-ger til, hvor ansvaret skal placeres. Men i sidste ende er det uddan-nelsesdekanen eller den enkelte studieleder, der skal sørge for, at det er i orden.

Uddannelsesdekan Jan Molin er uenig med Ole Helmersen i, at undervisernes kompetencer ligger hos ham.

- Underviserne er ansat af insti-tutterne, og det er derfor dem, der

skal sørge for, at undervisernes kompetencer er i orden, under-streger Jan Molin, der erkender problemet, men samtidig fortæller, at der ikke bliver taget hånd om det, inden imple-menteringen af CBS’ nye strategi skal diskuteres i bestyrelsen den 25. oktober.

- Vi skal i ledelsen først have styr på tre ting: strategi-processen, CBS’ fremtidige orga-nisering og bud-gettet for 2011, siger Jan Molin og fastslår:

- Det er bestemt ikke nogen ønskværdig situation, men sådan er det lige nu.

Op ad bakke siden 2006Sprogpolitikken blev i år 2006 ved-taget som et led i CBS internatio-naliseringsstrategi og godkendt af CBS’ bestyrelse. Implementeringen af sprogpolitikken begyndte efter-følgende så småt at tage form – dette med hjælp fra Language

Center, der som selvstændig enhed på CBS skulle opkræve betaling for at holde kurser og evaluere under-visere og studerende.

Vanskelig øko-nomi og man-gel på ansatte til at videre-

føre Language Centerets arbejde samt CBS’ stra-tegiproces og

generelle ansæt-telsesstop har

gjort, at arbejdet hen imod at

implementere sprogpolitikken stort set er gået

helt i stå gennem det seneste år. Løfterne

i sprogpolitikken forbliver de samme, men optimismen er faldet siden 2006. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvornår CBS igen aktivt vil tage hånd om problemet, og endda hvem der kommer til at stå for at løfte opgaven.

Indtil da opfordrer Hanne Leth Andersen alle studerende til at rette henvendelse til deres studieleder, hvis underviserens fremmedsprog kan forbedres. 1

De studerende dumper underviserne i engelskCBS’ studerende har både hårde og kritiske ord om deres underviseres engelskkompetencer. De studerende skal selv opfylde krav til deres sproglige færdigheder for at komme ind på studierne, men hvordan sikrer man undervisernes niveau

Af Fie TiedtFoto: Morten Andersen

s p r o g f o r b i s t r i n g

Evalueringer og opfordringerCBS Learning Lab står for de evalueringer, der bliver sendt ud til stu-derende ved afslutningen af et semester. På nuværende tidspunkt bli-ver studerende ikke adspurgt om deres underviseres sproglige kom-petencer. Dette mener Learning Lab-direktør Hanne Leth Andersen ville være et tiltag, der ville være af stor værdi at implementere på de studier, hvor parallelsproglighed er gældende. Hertil tilføjer evalu-eringsmedarbejder Mia Thomsen, at det er yderst vigtigt, alle stude-rende besvarer evalueringerne, så CBS får det bedst mulige repræsen-tative billede af situationen på uddannelserne ud af disse.

‘Der er lidt forskellige holdninger til, hvor

ansvaret skal placeres. Men i sidste ende er det Undervisningsdekanen

eller den enkelte studieleder, der skal sørge for, at det er i orden.

Ole Helmersenmedlem af det

sprogpolitiske udvalg

‘Underviserne er ansat af institutterne, og det er der-for dem, der skal sørge for,

at undervisernes kompeten-cer er i orden.

Jan Molinundervisningsdekan

Undervisningen på engelsk er ikke tilfredsstillende, hvis underviserne ikke har de sproglige kompetencer i orden. Og de studerende, især på de engelsksprogede studier, er et kritisk publikum.

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 1 0 1 1

Fri Internet på mobilen

Frem til 1. november kan du bruge din mobil til surf, Facebook og tjekke din mail uden at det koster dig en krone. Og så kan du selvfølgelig tale og sende SMS til de samme lave priser som normalt. Bliv kunde nu.

Det koster kun 1 kr.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 2

Det vigtige er ikke just, om skole-tasken, penalhuset og kladdehæf-terne er i orden længere. Nu drejer det sig om pc’en og institutionens online faciliteter. Og hvad studierne angår, så skal den elektroniske platform for undervisningen – e-læringsplatformen – også være i orden.

For at sørge for det, gik CBSLearn i luften i sommerferien, og fra 16. august kunne de nye bachelorstuderende og deres under-visere og introvejledere logge sig på. Ja, du læste rigtig nok, de nye bachelorstuderende. Det er nemlig endnu ikke alle på CBS, der har fornøjelsen af at kunne logge sig på den nye e-læringsplatform.

- I opstartsfasen har vi valgt kun at lade et overkommeligt antal logge på systemet for ikke at risi-kere, at det bryder ned, fortæller studiechef Annette Juhl Hansen og forklarer, hvorfor valget netop faldt på de nye bachelorstuderende:

- I studieadministrationen skulle de alligevel indtaste data for alle de nye studerende, og i Learn kræver det kun få klik med musetasten sammenlignet med den gamle e-læringsplatform, SiteScape, hvor man skulle krydse af flere steder. Så vi har samtidig fået bevist syn for sagn om, at Learn mindsker det administrative tastearbejde, når alt data engang er flyttet over.

Resten af CBS følgerDet er først ved studiestart efter sommerferien 2011, at alle CBS ansatte og studerende har adgang til Learn.

- Man kan ikke bare flytte samt-lige studerende fra et system til et andet, da hver person har nogle koder og data, som skal konverte-res. Som udgangspunkt skal alt fra SiteScape flyttes over til Learn. Men det, der er sværest at finde, er filer som de studerende selv har gemt i vitale projektrum på SiteScape, påpeger Annette Juhl Hansen og fortsætter:

- Som en løsning på det problem overvejer vi at sende en mail ud i løbet af efteråret, hvor vi beder alle studerende om at gemme vigtige

data fra SiteScape. Ellers vil det blive slettet, når vi til september 2011 afbryder forbindelsen.

Planen er, at 50 procent af CBS’ ’gamle’ studerende vil blive flyt-tet fra SiteScape til Learn til jul, så de per semesterstart i januar 2011 har adgang til Learn. De sidste stu-derende vil ifølge en optimistisk Annette Juhl Hansen så få adgang efter sommerferien 2011.

Hvilke uddannelseslinjer, der skal flyttes henholdsvis før og efter jul, vil blive offentliggjort i løbet af sep-tember måned.

Ny Learn, ny mail, ny …Som alle ’gamle’ studerende efter-hånden gerne skulle have bemær-ket, er man blevet bedt om at skifte adgangskode på e-campus. Ideen med dette er, at det i fremtiden skal være nemt for CBS’ studerende at få adgang til samtlige CBS online tjenester (e-mail, Learn, e-Campus og så videre). Kort fortalt et log-in til det hele.

Projektleder og kommunikations-rådgiver Sanni Brandt tager metafo-rikken i brug, mens hun tegner og fortæller de fremtidige planer for CBS mange IT systemer:

- Forestil dig et hus, hvor hvert af de forskellige rum er forskel-lige online tjenester. Lige nu har vi renoveret nogle af rummene, som for eksempel den nye Hotmail og Learn. Det, vi nu mangler, er så at bygge huset og derigennem samle de opdaterede og andre nødven-dige tjenester, under et og samme tag. På denne måde får vi mulighed for, at de forskellige tjenester kan ”snakke” sammen, forklarer Sanni Brandt og fortsætter:

- Et eksempel på dette kunne være, at skemaændringer automa-tisk vil blive vist i en online kalen-der på den enkeltes personlige widget forside (widget’s er selvvalg-te applikationer, som for eksempel Facebook og Twitter red.).

Frem til efterårsferien arbejder en projektgruppe på kalenderfunktio-nen til det nye ’hus’, så mon ikke vi også snart kan vinke farvel til SYLLABUS.

CBS har allerede sat sit prægCBS IT var på en længere rejse for at finde frem til den helt rigtige løs-

ning til den nye e-læringsplatform, der skulle erstatte det efterhånden godt udtjente SiteScape. Rejsen endte i Australien, hvor Learning Management systemet Moodle har sit hovedsæde.

Moodle består af en Open Source platform med over 32 millioner brugere fra 200 forskellige lande. Og mens det er gratis for CBS at være en del af det globale Moodle community, skal universitetet til gengæld ’give tilbage til samfun-det’ ved at dele erfaringer med og indberette nye løsninger, som man selv udvikler eller får udviklet, til Moodle’s andre brugere. Man kan

som bruger nemlig tilpasse og udvikle videre på Moodle’s bru-gerflade, og CBS har da absolut til hensigt løbende at gøre bruger-fladen endnu nemmere og endnu mere overskuelig for CBS’ studeren-de og undervisere at benytte.

For CBS som organisation bety-der skiftet til Moodle, der i sin skræddersyede inkarnation som CBS’ e-læringsplatform altså hedder CBSLearn eller blot Learn, at uni-versitetet kommer til at spare cirka en million kroner årligt, når adgan-gen til det licensbaserede SiteScape endelig bliver afbrudt.

1

CBS’ ny e-læringsplatform er onlineEt nyt studieår er startet. Ud over de nye studerende kan CBS samtidig byde velkommen til den nye e-læringsplatform – CBSLearn. Den havde nemlig første skoledag sammen med de 2.860 nye studerende

Af Fie TiedtFoto: Rie Neuchs

o p e n s o u r c e s

Til oktober vil e-læringskonsulent i Learning Lab, Michael Pedersen, begynde at afholde workshops for CBS’ undervisere, så de kan få ideer til, hvordan de med for-del kan benytte Learn aktivt i deres undervisning. Det er nem-lig Michaels håb, at Learn ikke bare vil blive brugt til fildeling, men mere som et online kursus-site, hvor studerende og under-visere kommunikerer på tværs af uddannelseslinjer samt bidrager til et CBS community.

- I Learn ligger der allerede

en række plug-ins, som man kan tilføje gratis. De studerende og undervisere har for eksem-pel mulighed for at snakke eller lægge lyd ind, lave deres egne quizzer og Wiki, fortæller Michael Pedersen og påpeger:

- På denne måde kan både underviserne og de studerende blive aktiveret online, og det åbner op for helt nye måde at lære på. Måske kan vi endelig få udbredt god e-læring bredt på CBS.

1

Ubegrænsede muligheder for e-læring

Bliv e-lærerUndervisere, der er interesserede i at deltage i Learn-workshops, kan kontakte Michael Pedersen på mail: mp.llcbs.dk. For yderligere info:

http://moodle.org/Nye studerende kan allerede fra første studiedag favne den nye e-lærings-platform, CBSLearn. (Alle andre studerende kommer til i løbet af det næste år – enten ved årsskiftet eller fra næste sommer).

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 1 0 1 3

0375

10

AmbitiøseVi er en dynamisk virksomhed i forandring og vækst. Vi vil være den førende virksomhed i Danmark, når det handler om at yde den bedste og mest kompetente service over for vores kunder. Vi vil være den bedste arbejdsplads i Danmark, som giver vores medarbejdere mulighed for at præge deres arbejde i en ønsket retning.

FleksibleDagene er aldrig ens, når du arbejder hos os. Arbejds opgaverne ændres, og du vil arbejde med forskellige kolleger og forskellige kunder på kryds og tværs af virk somheden. Der er mulighed for at gå mange karriereveje hos os, afhængig af hvad du ønsker, og hvordan din livssituation ser ud.

Ledige stillingerLige nu søger vi blandt andet Trainees (HA’ere) og Associates (cand.merc.aud.’ere) til start september 2011. Derudover søger vi løbende studentermedhjælpere og konsulenter til Assurance, Tax og Advisory.

Se hvilke stillinger der er ledige lige nu på pwc.dk/karriere.

Du er også velkommen til at kontakte HC Senior Consultant Martin Skyum Funch på e-mail: mty@pwc.dk.

Selvom vi er verdens største, kommer du aldrig til at føle dig lille.

Kunne du tænke dig en karriere i PwC?

PricewaterhouseCoopers (PwC) er verdens største revisions- og konsulenthus med mere end 163.000 medarbejdere i 151 lande. I Danmark er PwC blandt de fire største virksomheder inden for branchen. Vi løser branchespecifikke opgaver inden for revision, skat og rådgivning og sætter en ære i at have alle kompetencerne samlet i virksomheden. Dette giver et fællesskab og en faglig styrke, som er helt unik. Flere end 1.800 medarbejdere på 16 kontorer i hele landet forener tankesæt, erfaring og løsninger for at udvikle nye perspektiver og praktisk rådgivning. pwc.dk/karriere

Når de studerende starter efterårs-semestret 2010 på CBS, bliver det med et nyt mailsystem. Samtidig går de over til kun at have ét bru-gernavn og ét password (’same sign on’) til alle skolens systemer.

Den 21. juni overgik alle stude-rende til en ny online mailplatform, live@edu. Forinden skulle alle stu-derende skifte deres Ad-password, som de brugte til for eksempel pc’erne på campus-området, for at få adgang til det nye mailsystem samt opnå ’same sign on’ til CBS e-ressourcer.

Opgraderede mulighederFor at få adgang til mailsystemets mange fordele er det en forudsæt-ning, at de studerende skal logge på den nye mailkonto. Det nye mailsystem er en del af en online Office-pakke, der ligeledes gør det muligt at arbejde i Outlook, Word, OneNote, Excel og PowerPoint, selv om den studerende sidder ved en PC eller Mac, der ikke har program-merne installeret.

Dokumenter kan deles online og redigeres med mulighed for versi-onsstyring, som gør det lettere for studerende at samarbejde om for eksempel en opgave. En anden fordel ved det nye mailsystem er, at de studerende får 10 GB til rådig-hed i deres mailboks, samt 25 GB online lagerplads.

De studerende har også fået mulighed for at chatte med deres kontakter og oprette grupper, der kan dele kalendere. Som helhed introducerer det nye mailsystem mange funktioner, som vil bidrage stærkt til at gøre gruppearbejde og kommunikation lettere for den stu-derende.

Mange mangler stadigInden projektet blev skudt i gang, blev der fra flere sider udtrykt bekymring over tidspunktet, fordi det blev lanceret i eksamenspe-rioden og umiddelbart før som-merferien. Dette var problematisk, fordi de studerende i den periode var svære at informere. Omvendt ville det ligeledes have været pro-blematisk midt i semestret, hvor de studerende har travlt og skal kunne følge med i deres fag – og således skal være 100 procent sikre på, at mailsystemet fungerer.

De studerende blev informeret via e-campus artikler, plakater, opslag på CBS’ Facebook-side og mail til deres studiekonto både før og efter skiftet. Men selv om mange har skiftet password, mangler flere stadig at logge på deres mailkonto. Nu starter det nye semester, og det er vigtigt, at de studerende har adgang til deres nye mailkonto, da de ellers ikke vil modtage vigtig information fra deres studier.

Det er selvfølgelig stadig muligt at ændre passwordet – enten ved at logge på help.student.cbs.dk eller ved at logge på en af skolens com-putere. Derudover er det vigtigt, at de studerende bliver gjort opmærk-somme på det nye mailsystem, da tidligere indstillinger om videre-sendelse af e-mails ikke er kommet med i det nye system.

Stor, men god mundfuldHos IT vejlederne er der generel tilfredshed omkring forløbet.

- I betragtning af, hvor stort et omskift det har været, synes jeg, at det er gået rigtig godt. Det har klart været at foretrække for både os og de studerende, at overgangen har fundet sted i sommerferien, så man ikke har været ramt af manglende mails, når der kom info om eksa-

mener og så videre. Alt i alt har vi været ret tilfredse med overgangen, siger Anne Louise Christiansen, IT-vejleder og koordinator hos CBS IT, men påpeger:

- Der vil jo altid opstå nogle små-fejl og være uforudsete ting – men i forhold til forbedringen i at få et nyt mailsystem har det været små-ting. Det største problem hos os har egentlig været de mange stude-rende, der ikke har læst nyheden/mailen om, at der er kommet et nyt mailsystem, og at de i den forbin-delse skal skifte password – og der-for nu ikke kan logge ind på noget som helst.

På trods af lidt tekniske proble-mer i starten er overgangen stort set forløbet gnidningsløst. Ina Augustin, specialestuderende på Management of Creative Business Processes er glad for den nye mail.

- Jeg synes, at det er irriterende, at mine kontaktpersoner ikke auto-matisk er blevet overflyttet fra den gamle mail. Men ellers er jeg meget glad for Outlook- kalenderen og muligheden for at inddele mails i mapper. Det skaber sådan et godt overblik, fortæller Ina Augustin.

Hvorfor Microsoft?Spørgsmålet om, hvorfor CBS valgte

Microsoft, har utvivlsomt meldt sig hos nogle.

Valget af system er foretaget med inddragelse af en gruppe stude-rende. Samtidigt har CBS IT testet to systemer på en række områder lige fra brugervenlighed til lagerka-pacitet samt den generelle drift og styring af systemet. De to systemer, henholdsvis Microsoft Live@edu og Google Apps, var begge løsninger, der på optimal vis ville kunne til-byde de studerende et mere fordel-agtigt mailsystem end det tidligere.

Valget faldt dog på Microsoft, da de alene kunne garantere, at personfølsomme data holdes inden for EU, som det kræves i henhold til persondataloven. Ligeledes kunne kun Microsofts løsning på daværende tidspunkt håndtere og rettighedsstyre maillister på samme måde som hidtil.

2

Nyt mailsystem og kun ét passwordCBS’ studerende fik kort før sommerferien nyt mailsystem. Samtidig fik de – når de logger på deres mailkonto – automatisk adgang til alle deres andre CBS-e-ressourcer uden at skulle logge på dem også. Men ikke alle studerende har fået taget det i brug endnu

Af Birgitte Saxtorph og Mette Abildgaard

l i v e @ e d u

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 4

Regnen skyllede ned over publikum og Roskilde Festival på en vindkold aften, da amerikanske Pearl Jam den 30. juni 2000 kl. 22.35 gik på Orange Scene foran 50.000 festival-gæster. Allerede fem minutter inde i koncerten begyndte trykket bagfra på dem, der stod foran scenen, at være kraftigere end normalt. Og efter en halv time blev 40-50 unge mennesker, der stod tæt ved sce-nens forkant skubbet omkuld af en kraftig sideværts bølgebevægelse i publikum.

Presset fra alle sider var så stærkt, at de fleste af dem, der var røget ned i mudderet ikke kunne komme op igen. Situationen blev ikke bedre af, at mange såkaldte crowd-surfere, der blev båret frem mod scenen af publikums flittige hænder, også endte i klumpen af mennesker, der filtret ind i hinan-den kæmpede for at trække vejret og for at komme på benene igen. Ni unge mænd omkom, kvalt, mast og trampet ned foran scenen. Otte af dem lå døde i 15-20 minutter, mens Pearl Jam fyrede den af på scenen kort derfra, og folk dansede og festede lige ved siden af.

Der var mange årsager til, at det gik så galt – herunder vinden, der gjorde, at lyden var dårlig og fik folk til at søge op mod scenen, samt at en stor menneskeflok kom væltende fra en netop afsluttet koncert på Grøn Scene. Men en central årsag til ulykken var, at der gik 15-20 minutter, fra bølgebevæ-gelsen skubbede festivalgæsterne omkuld, til der blevet givet besked til Pearl Jam om, at bandet skulle afbryde koncerten.

Roskilde Festivals og Orange Scenes organisation var nemlig ikke udstyret med et opmærksomheds-beredskab, der satte den i stand til hurtigt at opdage og håndtere ulyk-ken. Så da det gik op for festivalens folk, hvad der var sket, havde man problemer med at håndtere situa-tionen.

Et wake up call- Roskilde Festival havde gjort meget for sikkerheden, men det er ikke forkert at beskrive ulykken som et wake up call, fordi alle tro-ede, at Roskilde var den mest sikre

festival i verden. Det, man tidligere havde opfattet som en relativt overskuelig opgave – at skabe sik-kerhed for publikum – begyndte man efter ulykken at opfatte som en langt mere kompleks opgave, fortæller Morten Vendelø fra Institut for Organisation.

Morten Vendelø og Claus Rerup, der er lektor ved Ivey School of Business i Canada og som for øje-blikket gæsteforsker på Institut for Organisation, præsenterede for et år siden et paper på den

årlige Academy of Management-konference. Efter at de gennem det forløbne år har indsamlet yderligere empiriske data og styrket deres analyser og konklusioner, er de nu ved at være parate til at indsende artiklen til et tidsskrift med henblik på publicering.

Artiklen er et bidrag til teoriud-vikling inden for området ’fast deci-sion making’, hvor en central arti-kel af Kathleen M. Eisenhardt, fra Stanford University hævder, at hvis ledelsen i en organisation blot har

de rigtige realtids informationer til rådighed, så kan den uden de store problemer agere i en dynamisk og uforudsigelig verden.

Sådan ser de to forskere det ikke:- I 2000 skulle man tage en

beslutning om at stoppe en koncert på Roskilde Festival, men der er to ting, der kommer forud for at man kan gøre det. Først skal organisatio-nen blive opmærksom på de mange forskellige signaler om, at noget ikke er, som det skal være. Dernæst skal den kunne skabe mening ud

af observationerne. Inden for forsk-ningsområdet har man antaget, at informationer i sig selv giver umid-delbar mening og skaber beslut-ninger. Vi har fokus på frontlinjen og den proces, der foregår der, og det er centralt i vores bidrag til forskningsområdet, forklarer Claus Rerup.

20 skæbnesvangre minutterDer var behov for hurtige beslut-ninger den aften for ti år siden. Men der gik hele 20 minutter, fra gruppen af festivalgæster væltede blot fire-fem meter fra de nærmeste sikkerhedsvagter, til koncerten blev stoppet, og man kom dem til hjælp.

I første omgang gik det ikke op for Roskilde Festivals sikker-hedsvagter, hvad der var sket. De reagerede ikke umiddelbart på, at der var opstået et stort hul i publikumsmængden foran scenen. Siden gik der kostbar tid, inden sik-kerhedsvagterne indså, at de ikke kunne hjælpe de væltede, og derfor ikke vidste, hvad de skulle stille op. Da sikkerhedsvagterne endelig kunne komme til at hjælpe ofrene, var det umuligt at genoplive de otte, der var døde. Det niende offer døde fem dage efter på Roskilde Sygehus uden at komme til bevidst-hed.

Statsadvokaten fastlagde intet retligt ansvar for ulykken, men fremsatte kritik af festivalens sik-kerhedsorganisation, Roskilde politi samt manglen på lægelig koordina-tion i forbindelse med ulykken.

- Forskellen mellem vores forskningsprojekt om ulykken på Roskilde Festival, og statsadvoka-tens rapport, er, at han undersøger, hvad der skete den aften, mens vi fokuserer på at analysere det, der skete den aften i sammenhæng med, hvad der var sket før. Vores indsigt gør, at vi bedre kan forklare, hvad der skete og hvorfor, og hvor-dan man bedre kan håndtere lig-nende situationer i fremtiden siger Morten Vendelø og uddyber:

- På festivalen havde man i årene op til ulykken vænnet sig til, at publikum opførte sig vildere og vil-dere. Crowdsurfing og moshing var tilladt, uden man havde spurgt sig selv, om det ikke var ved at blive for vildt. Sikkerhedsvagterne foran sce nen hev fem til ti personer over barrieren hvert minut, forsynede dem med vand og fulgte dem ud igen. Al vagternes opmærksomhed var rettet mod at se efter personer

Roskilde-katastrofen som forskningsempiriNår en organisation overser små vigtige signaler om, at noget ikke er som det skal være, kan det gå så grueligt galt, som det gik ved ulykken for ti år siden på Roskilde Festival, hvor ni unge mænd omkom. Forskningsprojekt på tværs af Ivey School of Business og CBS bruger ulykken som case i udviklingen af teori, der vil kunne hjælpe med at forudse og forebygge ulykker

Af Jørn AlbertusFoto: Rie Neuchs

r o c k s c i e n c e

Lektor Morten Vendelbo fra Institut for Organisation og lektor Claus Rerup, Ivey Business School i Canada, har brugt ulykken fra Roskilde Festival 2000 som empiri i et forskningsprojekt inden for ’fast decision making’.

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 1 0 1 5

i de forreste rækker, der besvimede eller var dehydrerede, påvirkede eller skulle gribes, når de crowdsur-fede ind over barrieren foran Orange Scene.

Tunnelsyn på det forventedeSikkerheds vagterne havde ifølge de to forskeres paper nærmest udvik-let tunnelsyn på det, der foregik umiddelbart på den anden side af barrieren foran scenen. Alt dre-jede sig om den næste person, der skulle hives over, og den fysiske mandfolkepræ-station, der hørte med til det. Hvis man forestiller sig, at sikker-hedsvagterne havde et mentalt katalog over, hvad man kunne forvente var far-ligt for publikum under en koncert, så var det, der ledte til ulykken, ikke med.

Det var heller ikke klart, i hvilke situationer det kunne blive nød-vendigt at afbryde en koncert, samt hvordan beslutningen om at afbryde en koncert skulle træffes. Dette spil-lede ind ved ulykken, hvor koncer-ten først blev stoppet, da Pearl Jams tour manager blandede sig i en dis-kussion blandt nogle medarbejdere bag scenen og kort efter besluttede at afbryde koncerten.

Sikkerhedsorganisationen ved Orange Scene var med andre ord gearet til at være opmærksom på og handle i forhold til det forventede, mens den havde store problemer med at forudsige og håndtere det uventede. Den slags ved man meget mere om i dag.

- Siden 9/11 har der været skre-vet meget om og fokuseret meget på at kunne for-udsige ulykker,

katastrofer og ter-rorangreb. Vores bidrag er meget ydmygt og et

simpelt bud på, hvordan det kan gøres. Det er alfa omega, at man i organisationer – hvad enten det handler om sik-

kerhed i metroen eller i en sportshal – narrativt holder fast i sensitiviteten over for ulykker.

Man skal opbygge evnen til at være bange, og man skal tænke det

utænkelige. Det kan man kun, hvis man tænker frontlinjen med, siger Claus Rerup.

I dag er publikumssikkerheden forbedret betydeligt på festivalen, der lærte en lektie i 2000. Og Claus Rerups og Morten Vendeløs forsk-ning vil kunne hjælpe andre organi-sationer med at lære lektien, før det går galt.

1

IT-U

NIV

ERSI

TETE

T I K

ØBE

NH

AV

N Studiestart til januar 2011

* Dimittendundersøgelse 2008

FØLGER DU MED ITDEN? • 96% af vores dimittender i IT & Business har job*• 93% har skrevet projekter i samarbejde med virksomheder*

ITU.dk

Morten Vendeløs og Claus Rerups paper og kommende artikel lig-ger i forlængelse af Claus Rerups forskning. Sidstnævnte har blandt andet skrevet om insulin-krisen i Novo Nordisk i 93 og er nu ved at gå i gang med et større udred-ningsarbejde om Estonia-ulykken, som han har fået en treårig forsk-ningsbevilling på 100.000 canadi-ske dollars til.

Morten Vendeløs placering i Danmark har gjort, at det især er ham, der har interviewet medar-bejdere fra Roskilde Festival, samt trawlet sig igennem mange tusind dokumenter i form af rapporter, avisartikler, bøger, festivalaviser, fotografier, radioudsendelser og tv-dokumentarer og film, for at kunne analysere, hvad der skete.

Der eksisterer således en vis arbejdsdeling, mellem de to, hvor de fra hvert sit udgangspunkt

konstant udfordrer hinandens input til forskningsprocessen.

- Det, vi laver, ligger i forlæn-gelse af det, jeg har forsket i. Men Morten stiller nogle andre gode spørgsmål end dem, jeg ellers arbejder sammen med, siger Claus Rerup, hvortil Morten Vendelø replicerer:

- Claus er rigtig god til at spørge, ”Hvad kan vi bruge dem til?”, når jeg har præsenteret ham for muligheden for indsamling og analyse af yderligere empiri-ske data om Roskilde Festival og ulykken.

Fra data til meget hands-onOm selve dataindsamlingen kan man sige, at det gode ved at bruge Roskilde Festival som case er, at der findes store mængder offent-ligt tilgængeligt empirisk data om festivalen. Bagsiden af medaljen er, at der er så mange empiriske data af forskellige typer, at de to forske-re konstant må huske at spørge sig selv, om de kan bidrage til deres forskning.

- Nogle af de empiriske data, vi

har til rådighed, kan meget præ-cist forklare, hvad der sket under koncerten. Det er unikt at have så pålidelige data i et processtudie. Ved hjælp af Pearl Jams set-liste kan man for eksempel dokumen-tere, hvornår forskellige personer har gjort hvad, på de forskellige organisatoriske niveauer. Vi har brugt triangulering for at tjekke alle data og alle kilder – mindst to skal sige det samme, for at vi kan bruge dem til noget, fortæller Claus Rerup.

Men ikke nok med det, Morten Vendelø har også gennemført uddannelsen til sikkerhedsvagt på Orange Scene og har i praksis arbejdet foran scenen under festi-valerne i 2008 og 2009. Så han har ikke bare læst, hørt og set en masse dokumentation om festiva-len, han har også prøvet på egen krop, hvad det vil sige at hjælpe mennesker over barrieren foran scenen – noget der ikke er uvæ-sentligt, når man skal forstå sik-kerhedsvagterne reaktioner under ulykken i 2000.

1

Data overflowDet transatlantiske forskningsprojekt

var et mastodontarbejde med en kæmpe dataindsamling og -bearbejdning og en ret

enestående form for praktisk feltarbejde

Af Jørn Albertus

u ly k k e s f o r s k n i n g‘Siden 9/11 har der været

skrevet meget om og fokuse-ret meget på at kunne forud-sige ulykker, katastrofer og

terrorangreb. Vores bidrag er meget ydmygt og et simpelt

bud på, hvordan det kan gøres. Det er alfa omega, at man i organisationer – hvad

enten det handler om sik-kerhed i metroen eller i en

sportshal – narrativt holder fast i sensitiviteten over for

ulykker.

Claus Reruplektor, Ivey School of

Business i Canada

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 6

CBS og Roskilde Festival overvejer at lære af hinanden. Potentialet er der: En case competition på CBS kunne eventuelt udvikle en brugbar business model, som Roskilde Festivalen kunne bruge til at håndtere en af sine største udfor-dringer – det allestedsnærværende skrald. Man kunne eventuelt lave et sustainability academy med forskere og studerende på CBS, der deltog på Roskilde Festival, hvor det både kunne lære festivaldeltagerne om bæredygtighed og samtidig brande universitetet. CBS kunne overveje at opstille kondicykler, hvor de stude-rende kunne oplade deres bærbare og deres mobiltelefoner?

Hos Jonas Eder-Hansen er ide-erne mange, når det kommer til et eventuelt samarbejde mellem Skandinaviens førende musikfe-stival og Skandinaviens førende business school. Jonas Eder-Hansen er projektleder for implemente-ring af FN-initiativet, Principles for Responsible Management Education (PRME – udtales som ’prime’ på engelsk) på CBS. Meget kort hand-ler PRME om, at uddanne næste generation af ansvarlige ledere gennem strategisk fokus på etik, bæredygtighed og ansvarlighed i undervisning og forskning samt at tage sin egen medicin og være et godt eksempel for de studerende og ansatte inden for de førnævnte

emner.

Ansvarlig fanebærerTankerne om Roskilde Festivalen er ikke de første vigtige tanker, Jonas Eder-Hansen har tænkt på CBS:

- I 2007 begyndte jeg at interes-sere mig for, hvordan vi uddanner fremtidens ansvarlige ledere med fokus på CSR (Corporate Social Responsibility) her på CBS. Jeg mente, det var noget, vi skulle satse på – ikke blot for at give CBS konkurrencemæssige fordele, men også for at gøre skolen bedre til at kommunikere sin profil på CSR-området, hvor vi i forvejen havde mange gode initiativer kørende.

Dengang var Jonas Eder-Hansen sekretariatsleder på CBS Centre for Corporate Social Responsibility (cbsCSR). I dag arbejder han for direktionen med at skabe ram-merne for uddannelse af fremtidens ledere ved at få integreret etik, klima og bæredygtighed i under-visningen på CBS. Hans interes-sefelt er blevet til et projekt, som direktionen finansierer – styrkelse af ansvarlig ledelsesuddannelse er nemlig blevet en væsentlig pind i CBS’ nye strategi, og CBS er en af de 320 Business Schools, der har tilsluttet sig PRME. Så det var vist nogle meget gode tanker, han begyndte at tænke for tre år siden.

Ungdommelig tiltrækningUdover integration af bæredyg-tighed i undervisningen har Jonas Eder-Hansen, sammen med University Marshal Gert Bechlund, især haft fokus på det såkaldte

Green Campus Initiative. Her er målet at reducere CBS’ samlede CO2-udledning med 40 procent i 2020 og gøre CBS CO2-neutral i 2030.

Green Campus initiativet er også omdrejningspunktet for de drøftelser, der er mellem Roskilde Festivals klimakoordinator, Thomas Niebuhr, og Jonas Eder-Hansen. Det var nemlig de indledende øvelser med at formidle Green Campus Initiative til de studerende, der fik Jonas Eder-Hansen til at gå i tæn-keboks. For det var ikke ligefrem, fordi det myldrede ind med stude-rende, da man inviterede til Green Campus kick-off i april, og der var endda helt gratis grønne drinks.

- Så var det, jeg begyndte at tænke på Roskilde Festival. De kan det der med at komme i dialog med unge mennesker om bære-dygtighed, fairtrade, genbrug og affald. Så måske kunne vi lære noget af festivalen, fortæller Jonas Eder-Hansen, der også har været med til at danne en Green Campus græsrodsgruppe, hvor ansatte og studerende kan videndele om at gøre skolen så grøn så mulig uden at male den.

Bæredygtigt samspilI sommer var CBSere fra Green Campus-gruppen og ansatte med relation til PRME så på studietur på festivalen. Her fik de et første-håndsindtryk af, hvad man gør der-ude i sit arbejde for at gøre festiva-len bæredygtig.

- Roskilde Festival kan bare noget med action, og de er knald-dygtige til at kommunikere og involvere folk, påpeger Jonas Eder-Hansen.

Det er endnu ikke afgjort, om CBS skal være partner med Roskilde Festival – derfor er det heller ikke konkretiseret, hvordan et eventuelt videre samarbejde skal skrues sammen. Festivalen kan iføl-ge Jonas Eder-Hansen for eksempel godt lide ideen om et Sustainability Academy – måske i forbindelse med Odeon Scenen, der er festi-valens bæredygtige scene. Men festivalarrangørerne mener også, at ideen skal have et ordentlig skud humor, før den vil være bæredygtig på dyrskuepladsen.

Der er som beskrevet også tanker om en case competition og måske nogle cases til undervisningen på CBS. Indtil videre er det kun tan-ker. Det bliver nemlig først afgjort i løbet af efteråret, om CBS overho-vedet skal på Roskilde. Men det gør det vigtigt at tænke tanker, for hvor der er tanker, er der en vej. Det har Jonas Eder-Hansen vist før.

1

Egentlig tog Henrik Bjelke Hansen til Afghanistan for at være sammen med sin kæreste og få skrevet sin cand.merc.(fil)-hovedopgave færdig for to år siden. Men så blev han involveret i NGOen Skateistan med at få en skateboardskole og -hal op at stå i Kabul, og hovedopgaven røg på hold.

Skateboardhallen blev færdig sidste år, og interessen blandt Kabuls børn er stigende. Skate-undervisningen kombineres med skolearbejde, så der undervises også i engelsk, foto, it, drama og forskellige håndværk. I sko-len bringer man børn sammen fra forskellige sociale klasser

og etniciteter. Mange af dem er analfabeter og cirka halvdelen er gadebørn.

Henrik kunne bruge noget af det, han havde lært på CBS, mens han var i Kabul, hans rolle i projektet lå inden for at udar-bejde strategier og handlingspla-ner samt at styre økonomien

I dag er Henrik tilbage i Danmark og i fuld gang med hovedopgaven, men arbejdet i Skateistan er ikke slut. Nu leder han den danske afdeling, hvis primære formål er at rejse penge. Og det er Henrik god til. I for-året arrangerede han en støttefest for Skateistan og i sommer fik Henrik på festivalens skaterscene overrakt 400.000 kr. til Skateistan af Foreningen Roskilde Festival.

- Skateistan er et projekt, der giver afghanske børn mod, selvtillid og gode oplevelser omkring skateboarding i et land, der bærer tydeligt præg af over 30 års uroligheder, sagde Trine Henningsen, der er medlem af bestyrelsen for Foreningen Roskilde Festival.

I alt er det lykkedes Henrik at rejse 600.000 kroner indtil videre i år. Pengene skal gå til at få anlagt udendørs skate- og uddan-nelsesfaciliteter i Kabul til gavn og glæde for endnu flere afghan-ske børn.

1

CBS’er modtog pris på 400.000

Trine Henningsen fra Foreningen Roskilde Festival overrækker 400.000 kroner til Henrik Bjelke Hansen.

- Vi er her på grund af musik-ken og har været her hvert år, siden jeg kom til CBS. Det er dejligt afslappende. Senere i dag skal vi ned og høre Florence + the Machine og i aften Them Crooked Vultures, fortæller CBS’ forskningsdekan Alan Irwin, da vi møder ham og hustruen, lektor Maja Horst fra Institut for Organisation over en stor svalende mojito i varmen fredag eftermiddag.

Dagen før har Alan og Maja været med på den officielle studietur sammen med andre repræsentanter for CBS og aktive i Green Campus-arbejdet (se arti-kel modstående side), men nu er det tid til at nyde livet.

- Det er en rigtig god måde at starte sommerferien på. Festivalen går hurtigt i blodet på en, og man kan geare ned i den gode stemning, siger Maja Horst.

Alan og Maja nyder, at festi-valen er velorganiseret, uden at det føles sådan. Og de nyder, at der også er faciliteter til dem, der gerne vil have det lidt mere mageligt.

- Vi bor i 2900 Roskilde. Vi har købt en billet med telt, så da vi ankom i går, stod det parat til os. Det er luksus; Der er relativt stille om natten, og alle fornø-denheder er tæt på, fortæller Maja Horst.

Men musikken er i centrum for Maja og Alan, der derhjemme har den regel, at de op til festivalen kun må høre musik med bands, der står på programmet.

- Det er min årlige mulighed for at blive opdateret på, hvad der sker i musikken, slutter Alan Irwin før han og Maja går videre til næste musikoplevelse.

1

Muligt CBS-partnerskab med Roskilde Festival i 2011CBS kan lære noget af Roskilde Festival med hensyn til at engagere og involvere unge mennesker i arbejdet. Roskilde Festival kan lære noget fra CBS’ indsigter og kompetencer inden for bæredygtighed. Så hvorfor ikke jamme sammen

Af Jørn AlbertusFotos: Rie Neuchs

s a m s p i l s t o n e r

Bliv Green Campus græsrod

Er du interesseret i at deltage i Green Campus arbejdet, så kontakt Jonas Eder-Hansen på jonas.eder-hansen@cbs.dk.

Læs mere om PRME på http://www.unprme.org/

Elsker musikken og nyder stemningen

Maja Horst og ægtemanden, Alan Irwin, bruger hvert år Roskilde Festival til at geare ned op til sommerferien.

CBS og Roskilde Festival lurer på, om de skal indgå i et partnerskab omkring bæredygtighed. Derfor var en ganske stor gruppe fra Green Campus-gruppen og PRME på studietur til årets festival.

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 1 0 1 7

- I år stiller Students med 252 frivillige, fortæller stud.merc.pol Sofie Hyllested, der er koordi-nator for styregruppen og CBS Students’ overordnede ansvar-lige for arbejdet på Roskilde Festival. Hun har allerede haft tre 24-timers vagter på festivalen og er nu i gang med den første af tre 12-timers vagter, så det er ikke meget musik, hun har fået hørt. Men lørdag har hun fri, og da skal hun høre Kings of Convenience og Kashmir sam-men med vennerne.

Vi får os en kop kaffe ved kommandobunkeren, der er en campingvogn. Så kan Sofie også få demonstreret årets spons-orgaver fra Peter Larsen Kaffe, der har leveret kaffe og suk-ker, Spisestuerne og Nexus, der har leveret kopper og te, samt Danisco, der har leveret regnslag – noget der er meget vigtigt for servicevagterne, når det regner, hvilket det så heldigvis ikke

gjorde i år. - Jeg er overrasket over,

hvor meget arbejde, der er. Telefonerne ringer hele tiden, siger Sofie Hyllested.

En af årsagerne til, at Sofie må knokle, er Roskilde Festivals bureaukratiske og hierarkiske organisation. Frihed under ansvar er en by i Rusland for frivillige på festivalen, også for CBS-studerende, der er i gang med at tage en lederuddannelse.

- Det dræber motivationen, når Roskilde hele tiden tjekker vores folk og efterfølgende ringer og brokker sig over ubetydelige småting, fortæller Sofie Hyllested.

CBS Students er servicevagter på en medarbejdercamp og to partnerområder, der ligger langt væk fra kommandobunkeren, som er en campingvogn. Så når der er problemer, der skal løses i marken, skal Sofie også ud på en længere vandretur.

1

Arbejdskrævende frivillig indsats for CBS Students

CBS sikkerhedstjans på Roskilde SkateProfessor Karlheinz Kautz fra CBS har netop haft sin sidste af tre ottetimersvagter som secu-rity manager på skaterområdet, Roskilde Skate. Før det har han været eksaminator ved ikke færre end 180 mundtlige eksaminer. Så nu er han klar til sommerferie. Forskningsassistent Jesper Holcks arbejde som sikkerhedskoordi-nator på skaterområdet slutter først, når man har fået ryddet op efter festivalen. Jesper har arbej-det som frivillig på festivalen i de sidste mange år, mens det er andet år, at Karlheinz gør det.

Roskilde Skate ligger på cam-pingområdet, og det er først og fremmest i dagene før den egent-lige musikfestival, at der er tryk på med folk på skateboards, inli-nere og bmx-cykler akkompagne-

ret af DJ-musik. Nogle af verdens bedste skatere konkurrerede igen i år med hinanden på skateområ-det, der i år er gjort til en scene i Roskilde Festivalens interne hierarki – noget som Jesper og andre har arbejdet hårdt for.

- Det har gjort Skate til en del af en sektion, som vi har meget mere til fælles med, kan udveksle flere erfaringer med og lære mere af. Det er en proces at arbejde på forbedret sikker-hed på Roskilde, fortæller Jesper Holck.

Status som scene betyder, at Roskilde Skate har fået flere med-arbejdere og forbedrede mulighe-der for sikkerhedsarbejdet.

Karlheinz Kautz har som secu-rity manager mandat til at stoppe aktiviteterne, hvis der sker uheld, og det gør der, og han har brugt sit mandat, fortæller han.

De to, der til daglig er kolle-gaer på Institut for Informatik, er enige om, at sikkerhedsarbejdet næste år skal forbedres yderli-gere, blandt andet ved at indføre obligatorisk brug af hjelm på Roskilde Skate. De vil fortsat gøre deres til, at den gode pro-ces fortsætter.

1

Forskningsassistent Jesper Holck (tv) og professor Karlheinz Kautz (på vej ned fra 180 mundt-lige eksaminer th.) som Skate Security MIB t-shirts på Roskilde.

Man bliver kørt i ganske stramme tøjler, når man er en del af Roskilde Festivals organisation, fortæller Sofie Hyllested fra CBS Students.

Når de grønne CBS’ere fester

Sidste år holdt de fastelavn og slog katten af tønden. Forrige år stod den på flæskesteg og rødkål, da de holdt julefrokost i lejren. I år var turen kommet til at fejre en ir(sk)grøn fest med masser af Guiness og Kilkennys. Saint Patrick’s Day er en gammel irsk tradition, der oprinde-lig var religiøs, men i dag mere er præget af festligheder, hvor forskel-lige typer alkohol efter irsk opskrift indgår.

Der bor 23 i Grisestien, som lej-ren kaldes. Cirka halvdelen af dem er CBS-studerende eller -dimitten-der. Resten er nogle af de mærkeli-ge mennesker, der aldrig har haft et forhold til CBS. Det vil sikkert ikke komme bag på CBS OBSERVERs kvikke læsere, at CBS’erne udgør en tung overvægt blandt dagens festaber.

Alt er gjort så grønt som muligt. Telte og pavilloner er udsmykket med grønne guirlander. Alle har grønt tøj på i forskellige variationer. En ung kvinde er iklædt armyjakke, militær-hat og knæstrømper, en ung mand en habitjakke af tykt grønt fløjl. Det ser ud som om, de har det varmt.

Men før festen rigtig får lov at starte skal hele flokken ud et kap-løb for deltagere med to hoveder, fire arme og tre ben.

Hvad der sker i løbet af trebens-løbet, kan man få glimt af i bille-derne. Men fælles for alle posterne er, at konkurrencereglerne er meget komplicerede ikke mindst fordi de ændrer sig hele tiden.

Tilbage i lejren kommer der whi-sky in the jar og der spises grøn kage og kokosmakroner.

Fotografen og undertegnede får lov at agere dommer i tre kategori-er: sødeste par, bedste udklædning og sejeste styrt.

Musikken starter og folk skråler And it’s no, nay, never klap klap klap - No nay never no more - Will I play the wild rover - No never no more. 1

Af Jørn AlbertusFotos: Rie Neuchs

r o s k i l d e g l i m t

Gruppefoto med Torkil, det grønne oppustede dyr, som pigen med solbriller og grønne cykelbukser har på armen. Der har levet hele sit liv i Netto, men er en habil terningspiller, der også gør det godt i ølstaffetten.

Trebenskapløbets starter foran lokummerne lige ved siden af N-tårnet. Et par servicevagter i orange veste får noget at glo på da deltagerne begynder at binde, deres ben sammen med grønt klæde og gaffatape.

En af dagens poster er en fodboldkamp. Grønt hold vinder suverænt over grønt hold. Vindermålet scores på et trebenet saksespark. Ren verdensklasse synes grønt hold, mens grønt hold synes det er snyd.

Man ikke spilder god irsk øl på ølstafetten, man bruger fynsk konsumøl.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 8

Nu skal CBS’ innovatører og iværk-sættere for alvor tages i skole. Men først skal innovatørernes og iværk-sætternes undervisere tages i skole – og det skal de på CBS.

Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) har som spydspids på et eliteunderviser-projekt på tværs af universiteter fået ansvaret for at uddanne 18 eliteundervisere, der skal arbejde med at inkorporere entrepre-neurship i uddannelserne ved DTU, Københavns Universitet og CBS.

Produktudviklingen af de kom-mende eliteundervisere er del af EU projektet ’Next Generation’, der er et samarbejde mellem universiteter og vækstfremmende organisationer i hovedstadsre-gionen, varende fra start 2010 til slut 2013. Målet med projektet er at indarbejde mere praktiske elementer i entrepreneurship i undervisningen på de tre uni-versiteter samt at få etableret et reelt grundfag indenfor entrepre-neurship.

Innovativ iværksættelseDe kommende 18 eliteundervi-sere skal være drivkraften i at udvikle og virkeliggøre en inno-vativ universitetspædagogik og undervisning i entrepreneurship. Bestående af ansøgte lektorer og professorer kommer de til at udgøre et netværk på tværs af

DTU, KU og CBS. Gennem forløbet vil de blive

inddelt i tre teams á seks. Her vil de blive coachet og rådgivet af forskellige mentorer inden for deres respektive undervisnings-områder. Underviserne vil under hele projektet blive bedt om at tage stilling til, hvordan de bedst vil kunne implementere andre undervisningsmetoder i deres fag – hele tiden med tanken om innovation og entrepreneurship i mente.

- Det er tanken, at der på den måde naturligt vil ske en konstant evaluering af projek-tet, siger Karina Rothoff, der er projektkoordinator fra CSE, og nævner endvidere, at CSE hele tiden vil følge med i den enkelte

undervisers præsentationer af nye undervisningsmetoder over for deres respektive teams:

- På den måde har vi mulighed for at lave en løbende opfølgning på projektet og samtidig bidrage med vejledning og nye redska-ber til underviserne, som de kan bruge til at løfte deres undervis-ning.

Udviklingstanker på tværsGrupperne vil blive dannet på tværs af universiteterne for på den måde at få en så stor faglig spredning som muligt:

- Der vil i høj grad være fokus på trial and error’ princippet og det at forsøge at tænke ud af boksen. Dertil vil vi – via coa-ching, forelæsninger og arrange-

menter gerne lære underviserne at tilføre en entrepreneuriel tankegang til deres undervis-ning, fortæller projektkoordinater Karina Rothoff.

Arbejdet i de forskellige teams skal stå på i et år, men selve projektet varer tre år og skulle meget gerne munde ud i, at de første 18 undervisere er i fuldt sving med eller klar til at implementere de nylærte under-visningsmetoder i deres fore-læsninger. Det er også tanken, at de tanker, som de første hold har diskuteret og vendt i deres

respektive teams, bliver videre-ført til det næste hold eliteunder-visere og anvendt, så projektet og konceptet så at sige produkt-udvikler sig selv undervejs

Relevans i samspilletMålet i selve eliteundervisnings-projektet er tvedelt. Et, med fokus på ovenstående, nemlig den innovative universitetspæda-gogik og udviklingen af under-visning i entrepreneurship. Det andet klare fokus rettes mod at højne brugen af forskningens resultater i erhvervslivet.

- Vi ser gerne en endnu bedre kobling mellem forskningens resultater og den grad, vi anven-der dem i erhvervslivet. En bedre synergi og videndeling mellem de to vil på sigt medvirke til, at der bliver dannet flere virk-somheder, der skal sikre frem-tidens vækst og beskæftigelse i Hovedstadsregionen, siger Karina Rothoff.

Universitetsforskningen søges altså at blive endnu mere relevant for erhvervslivet, og eliteunder-visningsprojektet skal altså i høj grad også bidrage til den brobyg-ning. Hvis det kan realiseres, vil det fokuserede samspil mellem tre så toneangivende universi-teter i Danmark muligvis på en og samme tid kunne gavne både Danmarks økonomi og universi-tetsforskningen som sådan.

1

Eliteundervisning af eliteundervisereEt nyt eliteunderviserprojekt på tværs af DTU, KU og CBS skal højne de studerendes kompetencer, viden og formåen inden for entrepreneurship og innovation samt styrke samspillet mellem erhvervsliv, kandidatuddannelser og forskermiljøer

Af Anders DalhoffFoto: Liselotte Østergaard

n e x t g e n e r a t i o n

Læs mere om Eliteundervisningsprojektet på www.cbs.dk/eliteunderviser

Karina Rothoff er projektkoordina-tor for et eliteunderviserforløb, som holder til på Copenhagen School of Entrepreneurship, og som skal styrke undervisningen i entrepre-neurship på CBS, DTU og KU.

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 1 0 1 9

Anders, KøbenhavnWildCard-bruger

Spar op til 50% på dine togrejser og forsvind lidt mere Er du 16-26 år eller på SU? Så kan du få op til 50% rabat på alle dine togrejser. Et DSB WildCard koster 180 kr. om året og kan være tjent ind allerede efteren enkelt tur på tværs af landet. Køb det nu via sms eller på dsb.dk/wildcard

DSB WildCard koster 180 kr. + alm. sms-takst. Tjenesten udbydes af DSB, Sølvgade 40, 1349 København K., tlf. 70131415.

SU giver dig ret til et WildCard – uanset din alder! Køb WildCard nu. Sms Wild [dit cpr.nr.] [dit navn] til 1412

”50% rabat på togturen er ret fedt, når man har lagt SU’en i fredagsbaren”

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2 0

HOVEDSPONSOR STORSPONSOR SPONSORER

KARRIEREMESSE

Oplev bl.a.:

Kompetence CampForedragVirksomhederSpeed Dating

Århus, Ridehuset: 21.09, 10-17København, Øksnehallen: 23.09, 10-17For studerende og dimittender. Fri entré Tjek updates på facebook.com/karrieremesse

CBS’ to studenterorganisationer, WELL og Develop, slår nu pjalterne sammen og danner en ny studenterorganisation. Navnet bliver 360° - Students for Sustainability. Formålet er at styrke begge tidligere organisationers arbejde med bæredygtighed og virksomhe-ders sociale ansvar, populært også kaldet Corporate Social Responsibility eller CSR.

Både WELL og Develop har eksisteret på CBS i mange år, hvor deres medlemmer har arbejdet frivilligt med CSR og bæredygtighed ved siden af studierne. Det også før CSR blev et ’buzzword’, som efterhånden er blevet et gængs fænomen, også på CBS. CSR eller virk-somheders sociale ansvar drejer sig om, hvor-dan virksomheder kan drive forretning på en ansvarlig og bæredygtig måde, for eksempel ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø og klima.

Fare WELL & DevelopDevelop har eksisteret siden 2004, hvor orga-nisationen har fokuseret særligt på koblingen mellem erhvervslivet og bæredygtig udvikling i tredjeverdenslande. En af organisationens hjørnesten har været Develop Prize, hvor

studerende årligt har kunnet konkurrere om at udforme den mest lovende forretningsidé med sociale såvel som profitskabende mulig-heder.

En af grundlæggerne af CBS’ anden sustainability-orienterede studenterorganisa-tion, WELL, er Maria Kim Lassen, som blev færdiguddannet som cand.merc.int. i 2007. Hun har været aktiv i organisationen siden dens start i 2002.

- Vi synes ikke, at der var nok fokus på de ’bløde værdier’ som CSR, virksomheds-etik og bæredygtighed i undervisningen på CBS. Så vi ville give de studerende et forum, hvor de havde mulighed for at diskutere og beskæftige sig med, hvad det vil sige at være en ansvarlig virksomhed, forklarer hun om WELL’s raison d’être.

God dag til den nye cirkel- Vi er rigtig stolte over at kunne præsentere ’360° - Students for Sustainability’ og glæder os til at byde nye CSR-interessede medlem-mer velkommen. Hvis man som studerende vil prøve at arbejde praktisk med CSR og bæredygtighed, danner den nye organisation nogle rigtigt gode rammer for netop det, siger Janni Raundahl, den nye formand for ’360° - Students for Sustainability’, om sam-menlægningen af de to organisationer:

Begge organisationer har stor erfaring med at lave forskellige events på CBS med fokus

på CSR og bæredygtighed. Og det vil den nye organisation fortsætte med.

- Vi har en masse spændende ting på pro-grammet for det næste semester, herunder CSR-seminarer og workshops med virksom-heder og andre organisationer, samarbejde med CBS’ ledelse om CBS Green Campus uge i oktober og CBS’ karrieremesse, som her i år også vil fokusere på bæredygtighed. Vi vil meget gerne høre fra studerende, der er interesserede i at gå med ind i arbejdet, siger Camilla Crone Jensen, der leder event-gruppen i den nye organisation.

2

En bæredygtig fusionWELL + Develop = 360° - Students for Sustainability. De to store CSR-orienterede studenterorganisationer slår sig sammen og styrker dermed indsatsen for Corporate Social Responsibility på CBS

Af Maiken NicolaisenFoto: 360° - Students for Sustainability

c s r h e l e v e j e n r u n dt

Fusionsbåren lanceringOnsdag den 8. september afholder 360° - Students for Sustainability launch event i CBS’ studenterbar, Nexus på Solbjerg Plads, med oplæg om CSR, underhold-ning, mad og drikke. Alle studerende med en interesse for CSR og bæredygtig-hed er velkomne, så kom og hør, hvor-dan du kan deltage.

Læs mere om den nye organisation og launch event i Nexus på www.wellweb.org, www.develop-dk.dk

’www.360students.dk.

De studerende i 360° når hele vejen rundt omkring bæredygtighed og CSR.

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 1 0 2 1

Står du ’som en tiger på spring’ og skal i gang med jobsøgningen – hvad enten det er et studiejob eller efter uddannelsen? Selv om du har læst meget, lært meget og udviklet dig meget kan det alligevel være svært at få sat ord på dine kvaliteter og kompetencer, så de også giver mening for en kommende arbejdsgiver.

Hårdt afklaringsarbejde Når man søger på ’kompetencer’ og ’kom-petenceafklaring’ på internettet, så skriver de kloge hoveder ofte, at man bare skal sætte sig ned og sætte ord på sine vigtigste kompetencer – som om det var det letteste i hele verden. Det står 100 procent i skærende kontrast til de studerende, jeg møder som karriererådgiver: De bliver nemlig blege i ansigtet, når talen falder på at udarbejde sin egen kompetenceafklaring.

Ofte ved de godt, hvad de står for, og hvad de er gode til, når vi får talt lidt ind på emnet. Problemet er bare, at du som jobsøgende normalt ikke har din egen afkla-ringscoach ved din side til at stille alle de

svære og ubehagelige spørgsmål, som man ’Ik’ liiige helt’ får stillet sig selv i afklarings-processen.

Ikke desto mindre er det essentielt, at DU arbejder med at få DINE styrker og ressour-cer helt frem i lyset. Det er en proces, som gør dig mere afklaret om dine spidskompe-tencer, og så bliver det langt lettere at skrive målrettet ansøgning og CV – uanset om du søger en opslået stilling, eller om du søger job uopfordret.

Dimitteret med ballastKompetencer er noget, vi samler hele livet igennem. Ofte kan mange af dem overføres fra kontekst til kontekst. Det er der bare nogen, der har glemt at fortælle studerende og nyuddannede.

Alt for ofte møder jeg bemærkningen: ”Ja, men jeg har jo ingen erfaring. Jeg har bare taget en uddannelse, og så har jeg haft for-skellige studiejobs.”

Underkend ikke dig selv: Som stude-rende har du fået en masse ballast fra dine akademiske bestræbelser i projektarbejder, præsentationer, eventuelt udenlandsophold og/eller internships, konkurrencedeltagelse og frivilligt arbejde. Det kunne eksempelvis være: ’Strukturering’, ’Projektorganisering og projektledelse’, ’Planlægning og styring efter en deadline’, ’Networking’ samt ’Skabe for-enklede modeller over et komplekst emne’.

Alle disse kvaliteter skaber en merværdi for dig. Du skal blot kende til opskriften på, hvordan det skal formidles, så de også skaber værdi for din kommende arbejdsplads, når først du er blevet ansat.

Formidlingen er afgørendeI bund og grund er kompetenceafklaringen det indledende skridt til at sikre den opti-male kommunikation af dine kompetencer – i CV’et, i ansøgningen og til brug ved samta-len. Kunsten er at få kommunikeret dem til modtageren i modtagerens verden.

Alle virksomheder, der ansætter, skal du betragte som en potentiel køber af din arbejdskraft. De sidder og spørger sig selv: ”What’s in it for us?” Derfor bliver kunsten at få oversat dine erfaringer til ting (egenska-ber), der skaber udbytte/merværdi for virk-

somheden. Denne proces skal DU som jobsøgende

hjælpe virksomheden med – jeg plejer i råd-givningen at kalde det, at ’Du skal hjælpe virksomheden i sin oversættelsesproces’. Derfor skal du ikke fylde CV og ansøgning op med erfaringer, - beskrevet på en måde, så de giver mening for dig – men i stedet forholde dig til, hvad dine erfaringer vil give af udbytte for virksomheden, når de først ansætter dig.

EFU-modellenI salgsverdenen bruges EFU-modellen ofte til at vise denne kommunikationsproces. E - for Egenskab, F – for Fordele og U for Udbytte. Du skal altså tage alle de egenskaber (erfa-ringer), du ønsker at fremhæve omkring dig selv, og få dem oversat til, hvad de skaber af udbytte for virksomheden.

Kunsten er at vende EFU om til UFE, når du skal kommunikere til virksomheden: Start med at fortælle om, hvilket udbytte de får ud af at ansætte dig, og underbyg det derefter med de fordele og de erfaringer, som du byg-ger din argumentation på.

Kompetencer kommer ikke ned på papir af sig selv!

Beskrivelsen af dine spidskompetencer kommer ikke af sig selv, det er hårdt arbejde, og der er sjældent gode genveje frem til løsningen. Men når du er kommet igennem processen, vil du stå meget stærkere i CV- og ansøgningsskrivningen og i jobinterviewsi-tuationen.

Så…Kom i gang med den afklaring.

Glem alt om, at du ikke kan noget og ikke har noget at byde på. Du har allerede anvendt over 20 år til at samle kompetencer.

Hav fokus på modtageren og dennes udbytte ved brug af dine kompetencer. Du trænger bedst igennem, når du sender på modtagerens frekvens.

Tænk bredt – det er både på studiet, i dine studiejobs, i dit frivillige arbejde, i bestyrel-sesarbejdet samt på udvekslingsopholdet, at ’guldet ligger begravet.

2

Kommuniker dine kompetencer klartStår den på jobsøgning nu… som færdiguddannet eller stadig studerende? Der er opskrifter på at mestre den svære kunst, det kan opleves som at skulle sætte ord på, hvad man kan, og hvordan det kunne gavne en arbejdsgiver

EFU-modellenEgenskab: Dine egenskaber og dine

erfaringer. Alt det du kan, som er relevant for virk-somheden.

Fordele: De fordele, det skaber for den virksomhed, hvis du bliver ansat.

Udbytte: Virksomhedens udbytte: Det som virksomheden får igen ved at ansætte dig og betale din løn.

Af Lars Ulrik Jeppesen, karriererådgiver i CA a-kasse

k a r r i e r e r å d

Sådan kommer du videre Som studiemedlem i CA a-kasse kan du deltage i vores kurser om kompetence-afklaring og karriereplanlægning. Læs mere om tidspunkter og tilmelding på www.ca.dk/studiemedlem.

Karriererådgivning på CBS Lars Ulrik Jeppesen fra CA a-kasse er på CBS hver tirsdag og torsdag fra kl. 09.00-14.45. Book en tid (evt. til en snak om kompetenceafklaring) på

career.cbs.dk/appointments.

Ved sommerens studiestart har det været en anderledes oplevelse at være introvejleder. I hvert fald for HA(kom.) introvejlederne på CBS. Arbejdsbyrden forbundet med at regi-strere tilmeldinger og tage imod betalinger til introforløbets fester og sociale aktiviteter blev nemlig outsourcet.

HA(kom.) introvejleder Stine Mølbak havde hørt om den nystartede virksomhed, Billetto, som tilbyder arrangører et gratis online værk-tøj til at håndtere billetsalg og tilmeldinger, og det lød som noget, der var værd at prøve af:

- Da vi som introvejledere i år skulle digi-talisere vores kommunikation til de nye stu-

derende, søgte vi efter en alternativ løsning. Her kom Billetto ind i billedet, og for os har deres system været langt mindre arbejdskræ-vende og mere overskueligt end for eksem-pel at anvende netbank. Det har været rigtig nemt for os at holde styr på tilmeldingerne, fortæller Stine Mølbak.

Introvejlederne oprettede en HA(kom.) eventhjemmeside på billetto.dk til de forskel-lige aktiviteter i introforløbet og kunne her-efter sende et link ud til de nye studerende, hvor fra de så kunne betale og tilmelde sig.

Et lille billetgebyrBilletto er startet af en gruppe unge iværk-sættere med blandt andre den cand.merc. MIB studerende Henrik Akselbo i spidsen. Han var glad for, at hans forretningskon-cept kunne hjælpe medstuderende, der skulle arrangere aktiviteter for de nye CBS-

studerende:- Som festarrangør og introvejleder kan det

godt være besværligt, at tage imod betalinger og registrere tilmeldinger. Vores ambition har fra starten været at tilbyde et værktøj, som er nemt og enkelt at anvende. Så vi er glade for, at vores brugere også har oplevet det som sådan, siger Henrik Akselbo.

Konceptet er gratis for arrangørerne, men ikke for brugerne. Billetterne er tillagt et bil-letgebyr på 4,75 kr., som betales af deltager-ne i de enkelte arrangementer. Til gengæld klares betalingen nemt, da billetto.dk både tager imod danske såvel som udenlandske betalingskort – noget der gør systemet vel-egnet, når der skal arrangeres fester i løbet af skoleåret for både danske og udenlandske studerende.

2

Introvejledning uden indsamlingsarbejdeNyt online-bestillings og -betalings billetsystem gjorde livet nemt for HA(kom.)-introvejlederne

Af Simon Toft Rømer,Billetto Aps

s e lv b e t j e n i n g

HA(kom.) introvejleder Stine Mølbak fandt en smart måde at registrere deltagere og mod-tage betaling.

Karriererådgiver Lars Ulrik Jeppesen anbe-faler at bruge tid på at sætte ord på alt det, man rent faktisk kan som nyuddannet.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2 2

Fuldmægtig Marianne Risberg skif-tede fra folkeskolen til CBS for 25 år siden. Om IOAs mere modne – nogle af os måske endda over-modne – ansatte har været mere medgørlige end hendes tidligere elever, kan man tvivle på. Marianne har i årenes løb måttet udvise stor tålmodighed overfor vi forskeres håbefulde, ikke altid lige gennem-arbejdede, men altid forsinkede skriverier. Med en ekstra nats arbej-de har hun reddet mangt et papir i land lige op under deadline.

Der var nok for en intellektuel blæksprutte at tage fat på tilbage i midtfirserne, hvor der inden for dansk samfundsvidenskab var en meget lav produktion af ph.d.-afhandlinger og artikler, og kun undtagelsesvist publikationer på engelsk. Marianne blev en utræt-telig og skattet medarbejder for IOAs og CBS’ forsknings interna-tionalisering.

Hun startede som projektad-ministrator og medarbejder på ét af IOAs første internationale projekter, CHIPS. Takket være hendes tålmodige oversættel-

ses- og redigeringsarbejde så en stribe af working papers, artikler (nogle med Marianne som med-forfatter) og IOAs første ph.d.-afhandling på engelsk dagen. Hun var også involveret i redige-ringen af to artikelsamlinger på engelsk, den ene en udgivelse fra det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, og har siden over-sat flere bøger til engelsk.

Intet er blevet ’lost in transla-tion’, men kvaliteter tilføjet. Når én artikel havde været igennem Mariannes sprogvask, der ikke var noget skåneprogram, fulgte en heftig forhandlingsfase. Ikke alene om de rette engelske termer, men også om, hvad der egentlig stod eller kunne stå i artiklen. Som regel fandt forfatteren og Marianne frem til kompromisser, som begge kunne leve med, og som givetvis lettede læsernes fortolkningsarbejde.

Mariannes kompetencer som projektadministrator og fagsprogs-redaktør rygtedes hurtigt og resul-terede i at hun blev administrator for en stribe af store projekter og centre, og samtidig måtte holde en veritabel sprogfabrik kørende. Med den bivirkning at konstant overbelastning blev hendes eksi-stensvilkår på CBS.

Hun var gennem fem år en utrættelig administrator, sprogva-

sker og sjælesørger for de mange CBS- og AUC-medarbejdere ved Forskningscenter for Ledelse og Organisering i Sygehusvæsenet, FLOS. Med Marianne som ansvar-lig for økonomi, administration, kommunikation og organisering af workshops og konferencer blev mange bekymringer fjernet fra cen-terleders og medarbejderes skuldre.

Mariannes kompetencer har også været efterspurgt og påskøn-net uden for CBS. Uden hendes mangeårige indsats ville SCANCOR-samarbejdet med Stanford University have været ilde stedt. Og da EGOS – European Group for Organisation Studies – for godt ti år siden skulle skifte ham fra et uformelt netværk til en ’full-fledged’ international videnskabelig organisation, var Marianne selv-skreven som (general)sekretær.

Hendes skabelse af en moderne administrativ infrastruktur for EGOS er anerkendt af forskere fra mange lande, og kommer mange i Europa og på andre kontinenter til gode i dag. Det arbejde var det svært for Marianne at få lov til at slippe, og hun har ydet megen bistand til sin efterfølger.

Fra 2005 var Marianne admi-nistrator for Center for Ledelse i Byggeriet, CLIBYG, og Center for Health Management, MHM. I begge

tilfælde engagerede Marianne sig ikke blot i det administrative, men også i forskningens faglige indhold og samfundsrelevans.

Gennem de seneste år har Marianne måttet kæmpe med en svær kræftsygdom, men hun har fortsat ydet rådgivning og hjælp

på IOA i det omfang, kræfterne har tilladt det.

Tak for mange års indsats for IOA, CBS og europæiske organisa-tionsforskere, Marianne. Det er et privilegium for os at have fået lov til at samarbejde med dig.

2

En drivkraft for CBS’ internationalisering går på pension Af Finn Borum,

professor emeritus, IOA

p e r s o n a l i a

Hvis det ikke er råt talent, hvad skal der så til? Kunne indblik i real life cases fra konsulenternes faglige hverdag og værdien af en oplagt mulighed for at udvikle sine personlige kompetencer være svaret? Ernst & Young klædte i år 79 studerende på til en succesfuld karriere gennem Ernst & Young University.

Onsdag den 11. august 2010 åbnede Ernst & Young dørene – og elevatorerne – til Ernst & Young University for 9. gang. Fra DR’s tidligere Radiorådssal på 14. etage i den forhenværende TV-Byen i Gyngemosen fik de håndplukkede studerende fra syv uddannelsesin-stitutioner ikke alene mulighed for at nyde en fantastisk udsigt over København, men blev også budt på to dages intensivt program med praktisk fagligt overblik og indblik i egne personlige kompetencer.

Det personlige fokusEller faktisk var det omvendt; pro-grammet startede nemlig med de

studerende selv, hvilket var en del af et nyt koncept:

- Jeg var med sidste år, men nu er Ernst & Young University meget mere interaktivt og involverende. Jeg har for eksempel fået en intro-duktion til coaching og ledelse, og det har været en rigtig god start, siger Kasper Jørgensen, som til daglig læser på IBS-linjen på CBS.

Og der er en god grund til, at Ernst & Young har valgt at fokuse-re på de personlige kompetencer.

- Der er et begreb, der hedder ’hire for attitude, train for skills’. I en rekrutteringsproces vurderer vi jeres videregående uddannelser og karakterer som en indikation af, at I kan tilegne og reproducere viden – altså jeres evne til at lære, forkla-rede HR-direktør Peter Haugaard og fortsatte:

- Men tænk lige over, hvad der er nemmest for os at træne jer i: Regnskabsstandarder eller evnen til at være en god leder? Jeres per-sonlige tilgang og nysgerrighed er nøglefaktorer. Til syvende og sidst tror vi nemlig på, at dét gør jer til en succes.

Så før de studerende nåede frem til indblikket i, hvordan man råd-giver i krisetider, og hvad der skal til for at skabe vækst og innova-

tion samt fik M&A-konsulenternes praktiske supplement til den teo-retiske viden, stod den første dag i de personlige kompetencers tegn.

God ledelse og netværkUd over gode råd og redskaber til at styrke sig selv personligt og fagligt var den røde tråd gen-nem dagene at netværke i sociale breaks og under en stemningsfyldt middag. Løbende blev agendaen i dansk erhvervsliv drøftet og ikke mindst: Hvad vil det sige at prak-tisere god ledelse? Det havde både de studerende, underviserne og især én foredragsholder adskillige bud på:

- Jeg har studeret de mest suc-cesfulde ledere i dansk erhvervsliv og de største sportsstjerner, og hverken Simon Kjær eller Tiger Woods er fødte stjerner. De har opnået deres succes ved hård træ-ning og vedholdenhed. Og det er dét, det hele drejer sig om, sagde Rasmus Ankersen fra Winners Lab.

For Ernst & Young var arrange-mentet en unik mulighed for at få en dialog med potentielle kandida-ter og en temperaturmåling af de studerendes præferencer og priori-teter – mens det for de studerende gav lejlighed til at få udvidet net-

værket face to face: - Alle folk taler om netværk,

og selv om jeg ’kun’ er midt i min uddannelse, begynder det at gå op for mig, hvor vigtigt det er. Det gælder selvfølgelig i hverdagen på CBS, men Ernst & Young University var en virkelig god anledning til at møde flere

på tværs af årgange, universiteter og studieretninger. Jeg oplevede desuden en reel interesse fra underviserne, CEO Per Møller og Peter Haugaard – vores input tæller også, Og så blev der vir-kelig kræset for os, siger Vibeke Svenningsen fra CBS.

2

Tårnhøj konsulenttræningErnst & Young University er flyttet ud til toppen af den tidligere TV-Byen i Gyngemosen, der nu hedder EY Tower. Med et let justeret fokus ud fra devisen ’hire for attitude, train for skills’ kom de studerendes personlige kompetencer i centrum

Af Anja Viberg Ernst & Young

t r o m p e t t e k s t

Efter et tætpakket program sluttede Ernst & Young University med en kontant honorering af de to, der havde gjort en særlig aktiv indsats for at netværke. Anders Klougart Hansen og Kia Norsker, begge fra CBS, forlod EY Tower med gode oplevelser, opdateret fag-lig viden – og rejsegavekort til en værdi af 10.000 kroner.

Fuldmægtig Marianne Risberg har ydet en stor indsats gennem sine 25 år på CBS, ikke mindst som drivkraft i internationaliseringen.

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 1 0 2 3

I en tid hvor der er skarp konkur-rence om de gode jobs, og hvor ordet ”krise” stadigvæk præger mediebilledet, handler det om at styrke sit netværk og sine kar-rieremuligheder. Uanset om du er dimittend, bachelor eller kandidat-studerende, er du et skridt foran dine medstuderende, hvis du ser muligheder på arbejdsmarkedet og i dig selv. Samtidig er det vigtigt, at du er klædt ordentligt på, hvis du ønsker at give et kompetent indtryk

på virksomhederne, når du skal søge job.

I år præsenterer SICEF inspirati-onsforedraget ’Den store præsen-tation’ med Mikael Trolle, tidligere landstræner for det danske volley-ball hold. Det handler om, hvordan du med enkle midler løfter din egen præstation fra det nuværende niveau til et højere og bedre.

Men det er langt fra den eneste indgang til råd og vejledning på kar-rieremessen.

- På messen har du også mulig-hed for at besøge vores Kompetence Camp, hvor du kan få råd og vejled-ning om, hvordan du bedst præsen-terer dig selv og dine kompetencer. Derudover kan du møde virksomhe-

der, som står klar til at møde dig og fortælle om kultur, krav og karriere-muligheder i deres virksomhed, for-tæller Cecilie Hansen, en af de frivil-lige projektmedarbejdere i SICEF.

’Netværk’ og ’kompetencer’ er ord, som ofte dukker op, når der

tales om karriere, men SICEF har et ønske om at gøre de fine ord brugbare og håndgribelige for de studerende:

- I år har vi skabt en karriere-messe, hvor der er fokus på ’kar-riere i øjenhøjde’, hvilket skal skinne

igennem vores tiltag. Et eksempel er messens Speed Dating, hvor du kan møde repræsentanter fra forskellige fagområder til en uformel snak om alt fra hverdagens arbejdsopgaver til et mere generelt indblik i fagom-rådet, forklarer Cecilie Hansen og fortsætter:

- Jo før du får skabt gode kontak-ter og stærke relationer, desto større er dine muligheder for at score drømmejobbet.

Den forventningsfulde projekt-medarbejder ser frem til september, hvor karrieremessen løber af stablen i Øksnehallen, København. Der er fri adgang. 2

Karriere i øjenhøjde med SICEFSlå vejen forbi Øksnehallen torsdag den 23. september. SICEF karrieremesse 2010 byder i år på blandt andet på Kompetence Camp og styrket netværk gennem Speed Dating

Af Katrine JensenFoto: SICEF

m ø d e r h v e r v s l i v e t

10WONDERFUL COPENHAGEN & PARTNERE INVITERER TIL

– konference om værtskab for internationale møder og kongresser

København, torsdag d. 11. november 2010Gratis deltagelse

ALT OMKONGRES

» Sådan organiserer du en international kongres » Erfarne kongresværter fortæller, hvad de fi k ud af at afholde en kongres» Få svar på hvad Wonderful Copenhagen kan hjælpe dig med » Oplev fl ere af Københavns interessante møde- og kongreslokaliteter

Tilmeld dig på

altomkongres.dk

WOCO_altomkongres2010_annonce_CBS_258x175.indd 1 13/08/10 13.37

SICEF karrieremesse 2010Sted: Øksnehallen, København (fri entre)

Tid: den 23. september 2010, klokken 10-17.

Foredrag: ’Den store præstation’ af Mikael Trolle klokken 13-14.

Læs mere om messen på sicef.dk eller facebook.com/karrieremesse

SICEF karrieremesse er en del af DJØF studerende og bliver arrange-ret af frivillige studerende ved siden af studie og arbejde. SICEF har eksisteret siden 1997 og kan i år byde på koncepter som Kompetence Camp og Speed Dating. SICEF karrieremesse 2010 byder på gode råd om jobsøgning, inspirationsforedrag, møde med virksomheder og

meget mere.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2 4

En for mig udødelig erindring fra Klitgården på Skagen, lørdag aften rundt om bordet i stuen: Suzanne Brøgger fortæller fra Afrika. Mens hun taler med sin distinkte, lidt drævende stemme, når jeg at tænke, at det her er det nærmeste jeg kommer Karen Blixen. Brøgger har besøgt en farm, der også tager hånd om vilde dyreunger.

”Der står jeg. Dyrepasseren siger, at jeg roligt kan stikke min hånd ind i munden på den. Men det er trods alt en flodhest, også selvom det kun er en unge. Så gør jeg det. Og pludselig erfa-rer jeg, hvor erotisk det er at stikke sin arm ned i halsen på en flodhest.”

Vi skulle alle sammen efter tur vælge en sang fra Højskolesangbogen til fæl-lessang og så fortælle en historie om, hvad vi bedrev, og hvad der optog os. Selv bidrog jeg med at fortælle om en sammenhæng, jeg havde fundet mel-lem den italienske renæssancemaler Caravaggios to udgaver af Paulus’ omvendelse, malet i 1600, og Henry Mintzbergs tegning af ’The Six Basic Parts of the Organization’ fra 1983. Det blev ikke til poesi på niveau med Brøgger, men det faldt i god jord – flere havde meninger om sagen, og hvor kontraintuitiv sammenhængen end kan lyde, blev artiklen dog senere publiceret i Organization Studies (2010; 31).

Antallet af bøger og artikler fra CBS’ forskere, der som undertegnede har eller kunne have en taknemlig fodnote om Klitgården, er meget højt. Det gæl-der alle slags forskere på højskolen, men måske er der særlig grund til at fremhæve to grupper: forsker-stude-rende og udenlandske gæste-forskere. Disse to grupper har måske i særlig grad behov og mulighed for den unikke

kombination af isolation og socialitet som kende-tegner Klitgården, og det kan måske i særlig grad få udbytte af de venner og kollegiale netværk, der uvægerligt udvikles der.

Men muligheden står åben for alle med et åbent sind. Man får tid til sig selv og sin skrivning, men man er ikke alene. Den ubekymrede stemning fra et engelsk landsted er på Klitgården kombineret med klosterets strenge, men produktive disciplin. Risikoen for overspringshand-linger er små, værelserne er venlige, udsigten ubegribelig smuk, luften frisk og lydbilledet inciterende. Maden er rustik og punktlig. Muligheden for at nå meget er stor, uanset om man er der tre dage eller to uger.

Stedets helt enestående kvalitet ligger ud over de arkitektoniske og beliggen-hedsmæssige fortrin i kombinationen af gæster: kunstnere og forskere. Næppe noget andet sted i landet sker en sådan krydsbefrugtning i højere grad end på Klitgården. Hertil kommer en mindst ligeså vigtig gevinst: på trods af, at man for at komme derop må tage toget på Københavns Hovedbanegård og køre, til skinnerne holder op, og havet definitivt opsluger Jylland, så er det på Klitgården, man i særlig grad kan møde sine CBS kollegaer.

En del af mine udmærkede kollegaer fra andre institutter kender jeg udeluk-kende fra Klitgården. Det er formentlig rigtigt at CBS har Nordeuropas største campus, i hvert fald kan man roligt regne Klitgården med.

Stedet egner sig ikke kun som refu-gium for den enkelte forsker. Nogle af mine bedste ophold har været med forskergrupper eller studienævn. Og det, som nogle gange nævnes som et minus – nemlig den halve dags rejse,

som det tager at nå frem – kan udnyt-tes til skrivning, læsning og diskussion. I en tid med stort fokus på stress og udbrændthed fremstår sådanne togture som et af de sidste steder, der tilbyder en langsom afkobling fra hektiske vaner og tilkobling til overvejelse, refleksion og skrivning. Det er man så klar til, når man når frem, og stilheden sænker sig over ens liv.

CBS har opsagt sin aftale med Klitgården med udgangen af dette år. Det er for mig at se en forhastet beslut-ning. Det er naturligvis trange tider for de danske universiteter, og man må spare, hvor man kan. Men selv set fra bundlinjen er Klitgården en god inve-stering: intet andet sted kan vi få vores forskere til at arbejde længere tid og mere intenst, samtidigt med at de fak-tisk oplever at blive rigere, og at vende hjem med fornyet energi.

En oplagt løsning kunne være, at CBS forhandlede de antal døgn, som garan-teres ned på et overkommeligt niveau. Det ville sikre at også nye generationer af CBS forskere ville møde nye generati-oner af Suzanne Brøggere, og at de nye forskere også ville møde hinanden.

Et CBS uden Klitgården er, med for-lov, lidt ligesom en svensker uden en ødegård. Det ville stadigvæk være en udmærket svensker, men han ville med sikkerhed meget snart komme til at savne sin ødegård. 2

CBS har en ødegård: KlitgårdenAf Bent Meier Sørensen

Lektor, ph.d., LPF

d e b a t

Og stort tillykke til CBS, fordi vi har denne fantastiske aftale med Klitgården om refugieophold for skolens forskere og lærere. Det var en virkelig god ide, da CBS og den daværende rektor, Finn Junge Jensen, gik ind i initiativgruppen, der fik restaureret Christian d. X’s gamle sommerresidens, så den fra 2000 kunne tjene som refugium.

Jeg var så heldig, at jeg blev den før-ste refugiegæst på Klitgården. Det var en uge i foråret 2000, hvor jeg de første tre dage havde selskab af én anden refugiegæst og de sidste fire var mut-ters alene. Jeg har siden da været der hvert år, mindst én gang om året. Jeg har været der alene med individuelle projekter, i grupper med fællesprojekter med CBS-kolleger, med kolleger fra KU, med kolleger Norge og med kolleger fra Paris. Jeg har været der om somme-ren, efteråret, vinteren og foråret, hver sæson med sin charme.

Hvert eneste ophold har skabt rum, plads og tid til fordybelse og koncen-tration i en helt exceptionel grad. Den lidt kloster- og kostskoleagtige daglige rytme med måltider til faste tider, det

store, dejlige Plesner hus solidt plantet i klitten, de harmoniske stuer med de originale møbler, det lille celle-agtige værelse med den pragtfulde udsigt til det stadig skiftende hav og lys. Det hele bidrager til at skabe et løft ud over det sædvanlige – et løft der gene-rerer en kolossal faglig inspiration.

Jeg har som refugiegæst næsten uden at lægge mærke til det produceret flere bøger, foredrag, artikler og kapitler til antologier og kompendier. Andre ople-ver samme inspiration og produktivitet ved at trække på stedets gode energier. Det har jeg oplevet gælder ikke mindst ph.d.-studerende, ofte småbørnsmødre og -fædre der drager fuld nytte af de lange børnefri dage og nætter til deres projekt. Jeg er sikker på, at en oversigt over CBS-forskeres produktivitet vil kunne vise en brat opadgående kurve fra 2000 og frem…

Inspirationen bliver yderligere stimu-leret af de andre refugiegæster, af deres koncentration, og af samtalerne ved spisebordet eller ved bordene på den store østvendte terrasse. Dét er et eks-tra plus ved refugietanken og ved den specielle udformning denne har fået på Klitgården, hvor man insisterer på at blande faggrupper:

Man ikke bare møder kolleger fra andre institutter på CBS, kolleger som man aldrig ville have stiftet bekendt-

skab med, men som man her kan knytte varige venskaber og fællesska-ber med. Man møder også mennesker fra mange andre sfærer af det danske samfund: ud over forskere fra andre universiteter og forskningsinstitutioner kan man nyde dagligt samvær og dis-kussioner med billedkunstnere, væver-sker, fotografer, filmfolk, skuespillere, forfattere, digtere, Tour de France kom-mentatorer, dansere, musikere – ja, hele orkestre sågar.

Mødet med folk med andre beskæf-tigelser er yderst inspirerende; man får indsigt i en langt større kompleksitet og rigdom i det danske samfund, end man ellers har mulighed for. Og så bliver man udfordret på sit eget fagområde når man skal prøve at forklare det i sin al sin nørdethed og forsvare det i almin-delige vendinger.

Så tak for denne enestående mulig-hed for fordybelse og produktivitet som Klitgården og CBS har tilbudt i disse ti første år, og en stor opfordring til CBS om at fortsætte samarbejdsaftalen med Klitgården. Dette enkle, værdsatte og effektive personalegode bør komme endnu flere til gode, ikke bare med henblik på at øge deres mulighed for sammenhængende og original forskning i et enestående kreativt og inspirerende miljø, men også for at sætte CBS på både Skagens- og verdenskortet. 2

Stort tillykke til KlitgårdenAf Lita Lundquist,

professor, CBP

d e b a t

Selvværdsgruppe- Har du tanker om, at du ikke er god nok?- Tænker du, at andre har mere værdi end dig – at de er smukkere og klogere?

- Kritiserer du dig selv, dit udseende, det du siger og det du gør?

- Bekymrer du dig tit unødigt?- Oplever du, at du er udenfor og anderledes?

Har du oplevet disse problemer i flere år, og går det ud over dit studieliv? Så er deltagelse i en selvværdsgruppe måske noget for dig.

Studenterrådgivningen tilbyder i dette semester en selv-værdsgruppe, hvor deltagerne kan få mulighed for at arbejde med deres selvværd, og målet er at tro mere på sig selv og få en bedre livskvalitet.

Gruppen består af højest 8 deltagere, som mødes 2 timer på onsdage kl. 13.30-15.30, i alt 15 gange.

Forventet start er onsdag den 3. november 2010. Kontakt os for en forsamtale på tlf. 3534 3042.

Studenterrådgivningen på Frederiksberg, Howitzvej 13, st., 2000 Frederiksberg, tlf.: 3534 3042 (7026 7500 – pr. 1/9 2010), mail: cbs@srg.dk (frb@srg.dk – pr. 1/9 2010)Web: www.srg.dk

Træffetid: Tirsdag-fredag kl. 9-15

Kronprins Frederiks legat til videregående studier ved Harvard University i studieåret 2011-2012Crown Prince Frederiks’s Fund udbyder legater til et års videregående non-degree studier ved John F. Kennedy School of Government ved Harvard University i studie-året 2011-2012.

Legatet dækker betaling af undervisningsafgiften ved John F. Kennedy School of Government, svarende til ca. USD. 36.000

Legatet tildeles to højt kvalificerede studerende på overbygningen inden for statskundskab, økonomi, jura, forvaltning el.lign., ved et dansk universitet eller anden højere læreanstalt.

Ansøgningsfristen er onsdag, den 13. oktober, 2010, kl. 12.00. For mere information og ansøgningsskema se venligst: www.wemakeithappen.dk

Fulbright Joint Grants – Til Studier i USAFulbright Kommissionen udbyder i efteråret legater til studerende som vil læse i USA. Legaterne i efterårsrun-den er til specifikke amerikanske universiteter, og er på DKK 85.000

Ansøgningsfristen for studier i det akademiske år 2011-2012 er:

Onsdag den 6. oktober, 2010, kl. 12.00

For komplet liste over legater, ansøgningsskema og yder-ligere oplysninger: www.wemakeithappen.dk

Fulbright Danish Visiting Scholar - Undervisningsåret 2011Fulbright Kommission udbyder et legat som ”Fulbright Danish Visiting Scholar” ved amerikanske universiteter.

Legatet er på 200.000kr, og gives til et selvarrangeret forsknings/undervisnings-ophold på et amerikansk uni-versitet i det akademiske år 2011.Ansøgeren må være ansat som adjunkt, lektor eller pro-fessor ved en dansk højere læreanstalt, og skal beherske engelsk på højt niveau.

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 6. oktober 2010, kl. 12.00

Ansøgningsskemaet og yderligere oplysninger: www.wemakeithappen.dk

s e r v i c e s t o f

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 1 0 2 5

Få studerende ved, hvad de hættetrøjeklædte skikkelser, der bærer rundt med bogstaverne ’CBS Students’ på deres trøjer, går og laver. Vi, tre kommunikationsstuderende ved CBS, begyn-dte i midten af vores sommerferie at infiltrere denne gruppe. Det gjorde vi i forsøget på at bes-vare spørgsmålene: Hvem er CBS Students? Hvad foretager de sig? Og har de overhovedet noget at sige på CBS? I denne og følgen-de klummer vil vi give svar på, hvad vi fandt ud af.

Vi havde hørt om dem under introforløbet, hvor fremlæggelsen flød sammen med de andre infor-mationer og kaffen. Vi havde set dem gå rundt i mørkeblå trøjer med hætte og påskrift. Ellers havde vi intet forhold til CBS Students. Efter at have navigeret gennem alle sider, undersider og under-undersider på CBS Students’ site, var vi ikke blevet meget klogere.

Vi lagde ud med at kontakte formanden – Emil

Fuglsang, der typisk bruger i omegnen af 50 timer om ugen på politisk arbejde i organisa-tionen. Efter et møde med ham blev det klart for os, at vi ikke var de eneste, der var uvidende om, hvad CBS Students egentlig foretager sig.

Organisationen havde gen-nem sin toårige levetid være ud af stand til at kommunikere effektivt om sig selv og sine bedrifter, indrømmede han. Af den grund var de resultater, Emil og resten af organisa-tionen havde opnået, forb-levet ukendte for de fleste studerende.

Mødet med Emil havde gjort os en smule kloge-re: CBS Students er en studenterpolitisk organi-sation – det vil sige, at dens ædleste formål er at repræsentere de studerendes interesser. Den har altså noget at skulle have sagt, når der træffes studierelevante beslutninger på CBS. Den er en sammenslutning af studerende på tværs af lin-jerne på CBS, og alle studerende er velkomne til

at involvere sig i organisationens aktiviteter. Det skal nævnes, at organisationen ikke har nogen partipolitisk agenda – man kæmper altså udeluk-kende for de studerendes forhold og hverken for sin røde eller blå overbevisning.

En oplysning, som overraskede os en del, var at CBS Students faktisk ejer de to nonprofit-organisationer, Nexus og Spisestuerne. CBS Students har altså større indflydelse på hverdags-livet på CBS, end vi umiddelbart gik og troede. Dette forhold vakte for alvor vores interesse for studenterorganisationen. Hættetrøjerne og kaffen er tilsyneladende kun toppen af det isbjerg, de kalder CBS Students.

Læs med i næste udgave af CBS OBSERVER, hvor vi graver dybere i sagen om CBS Students.

2

Næste deadline den 16. september

Debatindlæg max. 1 A4 page

Sendes til red.observer@cbs.dk

1

c b s o b s e r v e r

Valgfagssekretariatet på CBS har overbooket faget R80 ’Køb og salg af virksomheder’ så massivt, at vi er 43 kandidatstuderende, som plud-selig i august fik en mail om, at vi ikke får faget alligevel. Jeg er bare målløs og forarget over måden, det hele er foregået på.

Havde jeg bare ikke fået faget under den almindelige ansøgning-srunde, havde det været okay. Men jeg var blevet stillet det her fag i udsigt. Hvordan kan man bare komme valsende ind og tage faget

fra mig – halvanden måned senere – uden så meget som en undskyld-ning eller en forklaring?

Udvælgelsen af de 43 studerende er desuden fuldstændig tilfældig. Min medstuderende veninde på FIR fik for eksempel ikke samme mail. Vi har begge fået opfyldt alle vores 1. prioriteter, så det kan ikke være det, der er kriteriet. Så jeg vil gerne vide, hvorfor jeg skal smides ud af faget, mens hun ikke skal?

CBS opfordrer på e-campus de studerende til at tænke sig godt om, når de vælger fag: Det en chance for at specialisere sig inden for emner, som er relevante for ens jobprofil, og som man kan skrive kandidatafhandling om.

Det var præcis derfor, jeg havde

valgt faget. ’Køb og salg af virk-somheder’ er et emne, jeg gerne vil skrive speciale om, og et af de områder, jeg helst vil have job inden for. Jeg havde oven i købet den engelske variant af faget som 2. prioritet. Hvorfor har jeg ikke i det mindste fået mit 2. prioritetsøn-ske? Eller hvorfor er der ikke gjort noget forsøg på at oprette et ekstra hold eller en studiekreds, eventuelt på et senere tidspunkt? Ledelsen efterlyser fleksibilitet fra os stud-erende. Men skal det aldrig gå den anden vej?

I stedet er vi en stor gruppe stu-derende, der får vores 3. prioritet eller kort før studiestart skal ud og finde noget helt andet. Vi er altså som en slags andenrangsstuderende

blevet stillet værre end vores med-ansøgere fra 1. ansøgningsrunde.

Jeg efterlyser, at CBS finder en

anden og mere rimelig løsning. Hvad vil I gøre for at hjælpe os?

2

Hvorfor skal de studerende altid betale prisen?Af Vicki Schmidt,

stud.merc.FIR

d e b a t

Ikke alle fik det de ønskede sig – og det er brandærgerligt! Vi skylder en forklaring, som vi vil forsøge at give her.

Valgfagssekretariatets opgave er at koordinere de studerendes ønsker og udbuddet af valgfag i samarbejde med studienævn og undervisere. I dette koordinations-arbejde indgår mange overvejelser så som kvalitet i undervisningen, underviserressourcer og økonomi. Dette koordinationsarbejde er ikke

ukompliceret, blandt andet fordi der ikke er uanede mængder af undervisere, og fordi koordinations-arbejdet foregår over 180 fag (og undervisere) og med cirka 10.000 studiepladser alene i dette efterår.

Når Valgfagssekretariatet efter den første udbudsrunde kan kon-statere, at der er (for) mange stude-rende, der ønsker et fag, forsøger vi i samarbejde med studienævn og underviser i et forsøg på at være fleksible at finde en løsning, såle-des at alle studerende kan få det, de ønsker sig.

Typisk kan en løsning være at dublere faget – det vil sige dele faget i to, hvor så enten undervise-ren underviser på begge hold, eller

der findes en anden underviser til det ekstra hold. Alternativt kan en løsning også være at ’sprænge’ rammen for det maximale antal af studerende på faget.

For faget R80 har alle løsninger været afsøgt. Desværre uden held, da det ikke har været muligt at skaffe ekstra underviserressourcer, ligesom det ikke har været muligt at sprænge rammen for det maxi-male antal studerende på faget.

I bagklogskabens klare lys giver forløbet stof til eftertanke på den administrative bane.

Valgfagssekretariatet valgte i den konkrete situation – og i håbet om at finde en løsning – at tilmelde samtlige studerende til faget uden

at gøre opmærksom på, at der var en usikkerhed forbundet med til-meldingen.

Det kan vi bestemt gøre bedre, og vi vil bestræbe os på i fremtiden at informere de tilmeldte studeren-de bedre om situationen. Det kan også overvejes, om det overhovedet er hensigtsmæssigt at arbejde med at finde alternative løsninger efter deadline, hvis der er for mange tilmeldinger til et givent fag, når denne proces både kan være lang-varig og skabe usikkerhed for de studerende.

Vi vil gerne i dialog med stude-rende om, hvad der er af fordele og ulemper for dem ved de valg, vi må tage, og få input til processen og

kommunikationen omkring denne. Så hvis Vicki har lyst, vil vi gerne invitere hende til at komme forbi sekretariatet for en snak om, hvor-dan vi fremover bedst håndterer en situation, hvor ikke alle kan få deres ønsker opfyldt i første omgang.

Det er brand ærgerligt, at vi ikke er i stand til at opfylde alle de studerendes 1. prioritetsønsker på det tidspunkt, de ønsker faget. Til gengæld garanterer vi, at alle stude-rende kan få opfyldt det antal ECTS point, den enkelte studerende skal bruge for at kunne færdiggøre sit studium. Og for fagområdet ’Køb og salg af virksomheder’ udbydes der beslægtede fag til foråret 2011.

2

Et forsøg på fleksibilitetAf Gitte Hvitfeld

og Rie Snekkerup

d e b a t s v a r

a f c h r i s t i a n w i l k e n s , r o n n i e j a k o b s e n o g m o r t e n g e e r t s e n

c b s s t u d e n t s k l u m m e

Mysteriet om hættetrøjerne

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l2 6

CBS OBSERVERNr. 6 2010 1 3. årgang 1 ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg

Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779

Fax: 3815 3964

E-mail: red.observer@cbs.dk

Udgivelsesdato for nr. 7: 6. oktober 2010

Deadline til næste nr.: 16. september 2010

Annonceekspedition DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K Tlf.: 7027 1155

Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Bjørn Hyldkrog (DJ), redak tions sekretær: Jørn Albertus (DJ). VIP-redaktør: Per Durst-Andersen, TAP-redaktør: Trine Madsen, Studenterredaktør: Fie Tiedt & Thomas Edvardsen.

CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen.

Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journal-istiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.

Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Søren Toft. VIP-repræsentant: Jens Gammelgaard. TAP-repræsentanter: Stephanie Hadler og Henning Brakner. Studenterrepræsentanter: Nicki Brøchner Nielsen og Henrik Jensen (CBS Students).

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-beholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

Kontrolleret oplag 18.610 stk.i perioden 1.7.08 - 30.6.09

Oplag dette nummer: 23.000 stk.

Summertime... and the living… should be easy. Here in Denmark we have been enjoying unseason-ably good weather. Normally I would take full advantage of the situation, and you would find me pushing the pram down the boardwalk covered in sunscreen.

As if my life as a newly baked father and student wasn’t intense enough, I packed in half a semes-ters course load into six short weeks from late June and through July.

Contrary to popular belief I am not a masochist and there is a method to this madness. It’s all about delayed gratification. I am entering the internship phase of my study and because I took my credits over the summer my class schedule is clear right up until February. That means that come January while many in Copenhagen will be freezing their tusches off, I’ll be cooling my heels in my hometown of Palm Beach and showing off my baby to friends and relatives in Florida.

A full course load at CBS’ International Summer University program has taught me that despite

renowned aesthetics, Danish design wasn’t meant for the heat. As Dad sweats in the classrooms at Solbjerg Plads, Baby Frida has also been slow to adjust to the rising thermometer.

We’ve tempered the change in sea-son as best we can by cladding the babe in little more than a diaper and slathering her in sunscreen for our daily walks which now have been timed to avoid the high sun. Early morning and later afternoon har-bor side strolls with rewarding cool ocean breezes seem to be just what it takes to get Frida to nap in the summer heat.

The winter of my discontent has been turned into glorious summer by the daughter of Mom Jane. Long dark nights with Baby Frida sleeping not more than three hours at a time are slowly giving way to the dawn of a new era – the return to the times of a full nights rest.

It has not been easy and sure, the war against sleep is still waged on a nightly basis (especially during the height of the July heat wave). But we have merely become better tacticians and have removed some major obsta-

cles to Frida’s unfettered slumber. After learning that Frida in addi-

tion to being able to smell fear (a trait shared only by dogs, sharks and bees) also possessed a keen sense to sniff out breast milk, Jane has been banished to sleep in the living room. As if having a newborn hasn’t been hard enough on the old sex life.

While Mom camps on the couch, Dad has taken over the night shift. In short time Frida has learned that the only reward for waking in the middle of the night is her father’s off key serenade. Should this trend continue there is hope that we all soon may be able to sleep through the night.

With a full nights rest, Baby Frida is now more ready to make mischief in the day. Frida has always been an infant that demands a great deal of attention; being held, talked to and played with on a constant basis. As she has grown (at eight and a half months she is over 76 centimeters long and weighs nearly ten kilos) her development and mobility have now become a source of entertain-ment for all.

Frida can now sit in a high chair and play with her food. Feeding her blended bland mixes by spoon has been the technique of choice. But as she is a curious child in a con-stant search for entertainment, she requires a fuller experience with food. She makes use of her hands to test texture and velocity and has thus greatly increased feeding time amount while simultaneously decreasing the ratio of food that actually reaches her mouth.

Besides being a messy affair, meal time has also tested Mom’s and Dad’s reflexes as she, quite literally, bites

off more than she can chew.

Before this summer, if we left Frida on her play rug and turned our back to do something we were assured to find her there again. Setting a more mobile rolling and crawling (current-ly backwards only) little girl down on the floor has become a dicey affair that has accelerated our need for Frida-proofing the apartment.

There is an undeniable radius of destruction that surrounds my little girl. School papers left carelessly within her reach are quickly torn to ribbons. As she has become more mobile the range of goods on her path of destruction has become more enticing.

Dad’s old LP collection and cock-tail bar will the first to go, followed by anything on a shelf or in a drawer less than 20 cm off the ground. What is sure to replace them are all man-ner of gaudy, squeaky, plush toys designed to enlighten and sure to clutter precious floor space in our rapidly shrinking apartment.

The summer spent studying has left this Dad a bit depleted. Much like Baby Frida needs a good nap to keep her spirits up, her old man has also reached his point of no return regarding the need to recharge his batteries. So with no more teachers and no more books we’ve escaped north to the summer house where we beat the city heat with some sim-ple country living.

Studying skills will still come in handy though as we take note of new developments and try to stay one step ahead of a quickly crawling Baby Frida.

b y w i l l i a m t y l a n d e r I I I

b i l l ’ s b a b y b l o g

Next deadline: September 16th

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page

Mail to: red.observer@cbs.dk

1

c b s o b s e r v e r

1

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 1 0 2 7

So it’s September. Welcome or welcome back as the case may be. Before returning students and fac-ulty at CBS once more go into the fray they are sure to reminisce over their summer holidays. Tales of travels, summer houses, internships and parties will certainly be shared over lunch at Solbjerg Plads can-teen or a Thursday beer at Nexus.

A select group will no doubt recount that during an especially remarkable six weeks over later June and July in Copenhagen they were not out appreciating Kongens Have or Amager Strandpark while indulging in that most rare of occurrences, a good Danish sum-mer but instead felt themselves cal-led to take part in sweaty, intense classrooms in a nearly vacant cam-pus.

The six week wonderOne could be excused for expect-ing the lights to go out at CBS dur-ing the summer. Most of those that carry the academic torch take the summer off. For six weeks, however – from late June to early August – a small candle keeps the academic light alive year round. Now in its eleventh year, CBS International Summer University Program has grown substantially in popularity and course offerings from its hum-ble beginnings.

The program draws students from CBS and abroad for the chan-ce to earn up to 15 ECTS points over the summer. This is half a full semester’s work in a quarter of the time. The classes are at bachelor and masters levels both and are all

offered in English. Besides busi-ness school staples like Micro and Macroeconomics, new courses not typically available during the school year are offered including such spe-cialties as Sustainable Performance Evaluation or Humanitarian Operations.

To keep the program running efficiently, 30 to 40 students must be signed up for the courses to take place. Some innovative courses like Video Games and Communication have been canceled due to low enrolment but some exceptions have been made to fit faculty needs.

A foreign affair to rememberThe faculty also reflects an interna-

tional flavor. Lecturers from partner universities typically make up two thirds of the teaching staff. In 2010 – to help keep costs down – the ratio fell to fifty percent, as lectur-ers were asked to teach two classes each. This leanness has not nega-tively affected quality, to the con-trary. After receiving a record num-ber of applications the program has become more selective.

- International lecturers are part of the attraction. They bring a lot of energy and have received good stu-dent evaluations. They aren’t usu-ally here for the money but rather the experience, reports Program Coordinator Anders Hansen, adding that bringing in faculty from abroad also brings in challenges such as

adjusting teaching and evaluation styles to Danish university stan-dards.

A summer of successCBS International Office has qua-lified this year’s program as a success, and the three full time members of staff led by Program

Coordinator Anders Hansen are extremely satisfied with the results. Here in 2010 the program drew more than 1500 students – a 22 percent increase over the previous year.

- ISUP is more than a short sum-mer program; it is the result of a year round campaign to attract stu-dents and lecturers from CBS’s best partner universities, boasts Anders Hansen who attributes the growth not due to any marketing activity but rather good word of mouth from former students and faculty.

International students made up the biggest numbers in the pro-gram’s growth with a 28 percent bump over last year. Most of these students come from Europe and North America, but growing num-bers are also coming from univer-sities in Asia, Australia and South America.

The program is subsidized through CBS, as most students come from partner universities, but there is potential to attract more fee paying students.

- As the program has grown to offer more and better courses, our reputation has improved and we have good standing to compete for fee paying students with other top programs across Europe, Anders Hansen reflects on the programs future.

1

Doing homework while at summer campSix weeks sweating at Solbjerg Plads; or how I learned to stop envying sunbathers and found fulfillment counting ECTS. CBS’ International Summer University Program had a good year offering a solid academic alternative to holidaymaking

By William Tylander III

i n t h e s u m m e r t i m e

ISUP 2011CBS International Summer University Program 2011 is scheduled for its six week run from June 25th to August 5th next summer. Details on next year’s program will be available on the website this autumn, and the list of course offerings will be up by December.

http://cbs.dk/cbs_international/summer_university

On June 7th, this year’s winners of The BCG Scholarship Workshop received the BCG Scholarship worth DKK 15,000 each. The winners of BCG´s Scholarship 2010 were Morten V. Schoeder, B.Sc. International Business, and Nicolai Nielsen, M.Sc. Applied Economics and Finance, both from CBS

Each year BCG (The Boston Consulting Group) gives out The BCG Scholarship to one or more top students who, as part of their education, are going to study a semester abro-ad. Thus students with an upcoming semester abroad will also this year be able to apply for The BCG Scholarship Workshop and get the chance to win a travel scholarship.

From among this year’s applications, 15

students from CBS, Aarhus University and University of Copenhagen were selected to participate in the full day workshop that takes place in the BCG Copenhagen office. The workshop gives the students a unique opportunity to both learn about the life as a strategy consultant and how to work in groups with students from other schools and fields of study. Last but not least, the work-shop gives them a chance to win a travel scholarship worth DKK 15,000.

The scholarships were presented at BCG’s Copenhagen office, where Mette Kloch from the CBS International Office together with Partner and Director Bent Dyhre Hansen and Principal Mai-Britt Poulsen from BCG, Copenhagen, congratulated the winners. At the presentation it was also pointed out that this year the competition had been very tough and that Morten and Nicolai have good reason to be proud of winning.

2

BCG Scholarship Workshop 2010

By Charlotte Ballisager, BCGPhoto: Jørn Albertus

t r o m p e t t e k s t

The two winners were happy to receive the scholarships of DKK 15.000 that will contribute to the financing of their upcoming semester abroad. Morten V. Schroeder will go to The Wharton School, University of Pennsylvania and Nicolai Nielsen will attend HEC in Paris.

Even though you’re working hard at school it seems you can still enjoy the summer. ISUP 2010 was a huge success with a 22 percent increase in the number of students from last year.

WELCOME TO CBSi n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l2 8

Welcome to Copenhagen Business School. You’ve done the research. You’ve read the brochures. You know that “CBS means Business”. What you might not know, but will be glad to hear, is that CBS also means service.

Service for you – you who have just laid eyes, set foot and dropped luggage onto this foreign land with its foreign people, its foreign cul-ture, foreign food and foreign edu-cational system. Service that covers practical matters and academic issues alike. Service that will make your stay and studies a pleasant personal experience.

This article is your quick view of what services there are and where

they can be found.

The written wordAs befits the true scholar, CBS writes stuff down. Publications both online and in print are accessible 24/7 at your convenience, and if you can find the time or feel the need, they are worth a skim. CBS’ online resources for international exchange students are spread over two websites: www.cbs.dk and www.e-campus.dk.

The latter is where you’ll find your grades, enrolments, schedules and news. Be sure to check here frequently in order to stay up-to-date.

www.cbs.dk provides relevant information in its CBS International section. Questions about accommo-dation, residence permits and the like are answered here.

Two print publications also offered on CBS.dk are the Arrival

Guide and the Survival Guide. Both are free of charge and brought to you by CBS’ International Office.

The Arrival Guide contains the most important information on registering in Denmark, health and emergencies, transport and other practicalities.

Once you’ve truly arrived, the Survival Guide provides important hints on how to get through the rest of your stay. Leaf through it in order to find out about Danish language courses, accommoda-tion, insurance matters and social arrangements throughout the year.

The spoken word- We are their moms and dads, says Niels Henrik Larsen, Deputy Director of International Programs at CBS’ International Office.

While he won’t take care of your dirty laundry or tell you to

take out the trash, his team at the International Office will stand by your side when disaster strikes and trouble comes knocking on your door.

- Students are welcome at any time to talk about personal issues, culture shock, homesickness, whatever it is, Niels Henrik Larsen assures.

Apart from these, the International Office also helps you with concerns related to hous-ing and accommodation, visas, residence permits and all the other little things that any international exchange brings with it.

Intro ActionThen there’s your ‘buddy’. Your buddy is just that – your buddy. Call on him or her when you have ques-tions, need advice or just someone to hang out with (do bring a calen-dar though, Danes – especially CBS

Danes – are busy people). As a final service to you, the

International Office arranges and funds the Introduction Week. Thanks to the blood, sweat and tears of the exchange crew – fifty student volunteers – your first week at CBS should provide you with all the information and social network you need to make your exchange an enjoyable experience.

1

Life-lines from good to need-to-knowCBS offers its international exchange students a wide range of services from the very first day they set their feet on Danish soil – and will stand by your side through thick, thin and your stay

By Sebastian SchwolowPhoto: Liselotte Østergaard

a t y o u r s e r v i c e

The CBS International OfficePorcelaenshaven 26, 1st floorDK-2000 FrederiksbergDenmarkTelephone: +45 3815 3006E-mail: rec.intoff@cbs.dk

He won’t yell at you to take out the trash, but in many other aspects he will be your ’Dad’ during your stay in Copenhagen. Deputy Director of International Programs Niels Henrik Larsen – here in a Cosby-inspired pose surrounded by some of his ‘children’ – assures that visiting students can come to the International Office at any time, if they need someone to talk to.

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 1 0 2 9

- International full-degree students never had any specific service concentrated on the spe-cial needs that they have. They were treated like Danish students, is how Maiyanne Sølvi Nielsen of the Department of International Marketing and Recruitment describes a chal-lenge that has recently attracted some atten-tion at CBS.

In several interviews with international full-degree students, Katrine Sonnenschein and Kristina Jørvad of the Student Guidance Service found out that there was a real need for better integration and administrative ser-vices. Presenting their results to a number of study boards in March 2010, they wrote:

“CBS has created many good initiatives for our exchange students, but does not offer any special arrangements for our internation-al full-degree Master students despite the fact that they make up almost 20 percent of all

students enrolled in English-language Master programs”.

The challenge at handWhile CBS’ International Office offers a wide range of services to international exchange students (see article page 28, 1), interna-tional full-degree students are traditionally more attached to their individual study pro-grammes and the International Office had little to do with them.

- The traditional administrative setup of Danish universities does not support the handling of fee-paying students. They get stuck in the huge machine, says Niels Henrik Larsen, Deputy Director of International Programs at the International Office.

The problems start long before a full-degree student even gets to CBS. Lacking the resources, the Admissions Office cannot provide high degrees of service to each and every applicant.

- We know we are losing students because of this. They get better offers, they don’t hear from us, and so on, Niels Henrik Larsen explains and points out that with the grow-ing internationalization of CBS and its strate-gic goal of becoming a business school that can compete on the international market, this situation has to change. And changing it is.

First SolutionsInternational Marketing and Recruitment has

employed Maiyanne Sølvi Nielsen as project coordinator only for full degree students. One of the first projects is a joint venture with CBS’ Student Guidance Service, and is called International Student Guide project.

The project aims at providing international full-degree students with basic information and guidance on living in Denmark, practical matters, the educational systems and similar issues. In an arrival workshop with both Danish and international volunteers, the new-comers will be able to clarify whatever ques-tion they may have as they receive their basic introduction.

In addition, international full-degree stu-dents can look forward to two welcoming receptions in September and a graduation reception at the end of their stay.

- By creating institutions like these, we hope to give our international full-degree students better ownership of CBS, says Niels Henrik Larsen.

Both an Arrival and Survival guide have been published with selected information especially relevant for full-degree interna-tional students. They are available online.

Finally, the Department of International Marketing and Recruitment and its dedicated staff open their doors and ears to the ques-tions and concerns from anyone who needs qualified advice.

1

Going full-scale for the full-degree studentsCBS is working hard to provide better service for international full-degree students – it’s been a long time coming, but...

By Sebastian Schwolow

a t y o u r s e r v i c e

Congratulations on your admittance to CBS. You have only just begun, but let me just say it outright: Our goal is that we will work together as a team to qualify you for your first job after your graduation.

However, there is still some way to go before you will be signing that first employment contract.

It is my wish that you will experi-ence a relevant education of the highest standard, closely linked to research and the business sector. You will be taught by experts with a passion for their academic field who cannot wait to share their knowledge with you, and you will become acquainted with Danish and foreign companies that cooper-ate with CBS in terms of research and specific projects.

You will meet a university that takes pride in cultivating the regional aspect, i.e. our exciting Copenhagen Metropolitan Region – an area including Denmark, Northern Germany and Southern Sweden. But we also focus on globalization – not just by having numerous foreign researchers and students at CBS, but also by send-ing employees and students abroad who return with valuable knowl-edge and experience.

And we highly value your being

here and bringing the world right to our feet.

You will be part of a study environ-ment where people take care of each other, make demands on each other and help each other – and where students and staff together feel responsible for the develop-ment of the individual and society. You will be enjoying the benefits of some of the best facilities in the country, beautiful buildings and a great social life on campus.

You can safely assume that the next few years will be exciting, educational, fun and demanding. You can expect that we will do our best to qualify you for your first job – but we also expect something from you.

A good CBS student takes studies and study life seriously. We expect that you contribute to the teaching in every aspect, but also that you participate in student politics, in our cooperation with our corporate partners, and that you help make our CBS brand even more acknowl-edged.

We encourage you to take initia-tive, that you challenge us, that you contribute to making CBS an even better university – for the sake of you, your fellow students and for the entire society.

Therefore: Congratulations, thank you – and welcome to CBS!

2

CongratulationsBy Johan Roos, CBS President

t h e co m i n g y e a r s

CBS President Johan Roos is delighted to welcome all new students at CBS.

Arrival and Survival Guide online at:http://uk.cbs.dk/cbs_international/

international_students

Katrine Sonnenschein (left) and Kristina Jørvad from CBS’ Student Guidance Service uncovered a real need for a better integration of full-degree students at CBS.

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l3 0

This is your life – have the time of itWith just the slightest amount of curiosity, research and outreach you can make this new semester – or the coming couple of years – at CBS one of the best periods of your life. This is YOUR life, you see. So make it happen! Right here. Right now!

Welcome to all the international students starting CBS this term and congratulations for choosing such a great business school in such a wonderful city. For whatever reason, you have decided to partake of the expat experience and to try your luck at surviving in a foreign land while simultaneously tak-

ing on a university degree. Whether you have just arrived here on exchange, or especially if you are in it for the long haul of two or three years, this is your choice. This is your life!

You have opted to study in Denmark, amongst the Danes. Although you may think it looks a bit like other places you know, there are some subtle differences here. The most important one to realise straight away is that while the Danes may seem slightly shy and reserved on the outside, once you have made an effort to befriend them, they can be the funniest and warmest people around. In

Denmark it is up to you to reach out the first hand of friendship.

Like the national character, the same is entirely true of CBS. Unless you can reach out and get involved in some of the activities going on here, you may have a pretty ordi-nary experience. At CBS, formal and informal networks exist all over the place. However, they won’t come and find you, you have to find them. A lot of the time it’s not about what you know, but who you know. So get to know some people, and live CBS!

The next and biggest question is; how do

I do that? Don’t worry, it’s not as hard as it might sound, there are lots of ways to get involved. Read on and see. 1

By Chris Day

c p h & c b s q u i c k g u i d e

Building up a network and earn-ing some money at the same time seems like an ideal combination. CBS’ e-Campus regularly posts part-time jobs, traineeships and internships for interested students. Keep an eye out on

https://e-campus.dk/jobs for those, and also make sure to take part in any study relevant

arrangements that come to school, such as recruitment fairs, profes-sional presentations and company visits. The CBS Career Center also provides a resource where you can have your CV checked and speak to a careers adviser. Their home page is on:

https://e-campus.dk/career.

1

Money could be nice

As you find your way around school, things might go slightly wrong on the odd occasion, or you may just feel you need a bit more advice. If this is the case, don’t worry. CBS has a Student Guidance Service staffed by Student Guidance Counsellors (Studievejledningen in Danish) ready to help out.

To find out which student guidance counsellor or mentor can advise you on your program, check out:htttp://uk.cbs.dk/om_cbs_campus/aabningstider/

studievejledninger/studievejledningen

1

If things get tough

Okay, life happens – even while studying. And life can give rise to all kinds of stresses and personal problems that you might prefer talking to a psychologist or social worker about and maybe even getting some structured help.

Even here you are not left to your own devices. There is a Student Counselling Service attached to CBS, and if this paragraph hits close to your mark, they can be found through

www.studraadgiv.dk/

If things get really tough

CBS OBSERVER is the school’s own in-house newspaper and one of the few university papers left in Denmark that maintains an entirely independent editorial staff. Published monthly, it’s the perfect way to keep abreast of school events. So make it a habit to give it a read. With half

of it in Danish, it’s also a good way to start practicing reading Danish if you are think-ing about trying to learn the language. And if you have an article or letter that you would like to submit to the editor, you can send it to red.observer@cbs.dk.

1

Keep an eye on the press

For an instant network with a bit of power thrown in, you might want to think about getting involved with the student union or your program’s study board. CBS Students are the school’s student union and provide a great way for students to meet and network with each other. They organise all sorts of activities and social events and provide students with a voice at the school.

To get actively involved with CBS Students you can fill out a volunteer profile on their website:

www.cbsstudents.dk. Each program at CBS is accompa-

nied by its own study board. The study board provides all stakeholders in the program with a chance to discuss the good and bad aspects of the course and to try to constantly improve on them. Students are elected to the study boards by their fellow students, so keep an eye out for the next elections and put yourself forward if you think it’s something for you.

1

Influence is nice

CBS OBSERVER is mostly written by students for the rest of you students, and our low rol-ling rookie journalists are always on the lookout for news and views to share with you.

Alexandra Bak Jakobsen is a student representative in the study board for the IB program. You can have your say, too.

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 1 0 3 1

CBS has an energetic social life with the hub of activities centred around and in Cafe Nexus. Nexus’ Thursday bar is the big night of the week and is generally the place to go if you want to party with and meet other students. For more information check out

www.cafeerne.dk.There is also the Friday bar at La Cable cafe which takes place in the rather more chilled environs of Dalgas Have.

However, if you really want to meet people with similar interests to you, the best thing to do is to join one of the

many societies in school. CBS Sports is the place to

go if you are feeling active. They currently run all sorts of sports teams at varying levels and are always seeking new members. Check out

www.cbssport.dk to find out what’s going on.

The CBS International Choir provides a great way for stu-dents and teachers alike to meet up and socialise through a shared love of song. Their website can be found on http://sites.google.com/site/

choircbs/englishhome.

1

Social life is nice

The pursuit of a social life at CBS can also be combined with getting experience and creating networks for a future life after studying.

The Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) provides a CSE Lab for you to go to find some advice and guidance if you have an innovative or entrepreneurial idea. CSE is also the home for Venture Cup; the competition for entrepre-neurs and Innofactor which focuses on research in IT. You can read more about CSE on http://uk.cbs.dk/degree_program-mes/entrepreneurship/about_cse.

There is also a chance to create an investment oriented network through the FinanceLab, a student organisa-tion for business and finance stu-dents. You can become a member on

www.financelab.dk.

If you are interested in Corporate Social Responsibility and related ethical and development oriented engagement, check out the newly fused student organisation ‘360° - Students for Sustainability’. Check out

www.360students.dk.

1

Focused socialising

While you are working hard to make things happen socially at CBS, don’t forget that your modus operandi here is to study. There are many resources available to aid you when studying, including the fantastic libraries, computer rooms and (occasionally hard to come

by) study rooms located around the school.

CBS also runs a mentoring scheme for first year students, whereby a number of third and fourth year students can be called upon to provide help and advice.

1

Don’t Forget to Study!

It may seem a bit early to think about it now, but CBS offers some fantastic opportunities to connect with other international students – either by going on exchange over-seas if you’re an international full degree student, or taking part in various activities and events organ-ised by CBS’ International Office.

Also, the International Office is

always looking for willing volun-teers to meet and great new stu-dents and help out in various ways. Of course, this provides another great chance to keep building up your network. Have a thorough look through http://uk.cbs.dk/cbs_international to find out more about what’s going on.

1

Get up and go elsewhere

Finally, you have chosen to study in one of the world’s most fun and accessible cities. Combining city living with a laid back Nordic vibe, Copenhagen can provide all sorts of entertain-ment and cultural options. The city is firmly on the world map and a surprising amount of events take place here.

‘This Week in Copenhagen’ is a great guide to all that’s going on in the city. You can read the online version on www.ctw.dk

Also, check out www.aok.dk regularly for a full breakdown of Copenhagen’s latest cafes and nightlife spots. 1

Copenhagen is great too

That’s it, that’s that. Not that this quick overview is truly and totally comprehensive – to the contrary, we’re just showing you where some of the paths to the good life at CBS and in Copenhagen can be found. There are more – many more. As long as you move, ask, listen and keep your eyes open, you’ll find them. That’s your job. After all – right here, right now. This is your life!

1

c b s o b s e r v e r

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r s e p t e m b e r 2 0 1 0

CBS OBSERVER 6

Welcome to CBS – and to CBS OBSERVER… or welcome back as the case might be. If you get the feeling that most CBS’ employees, academic and administra-tive both, seem a little preoccupied with more than just the task at hand, you’re not wrong.

CBS is charging down the final yards towards the finishing line of a one year strategy process. The strategy will place CBS’ main focus on ‘Business in Society’ with all that this will entail of focus on matters like Corporate Social Responsibility and ethics over sustainabil-ity to innovation and entrepreneurship.

CBS’ Board of Directors are expected to put their stamp of approval on the new strategy on Monday august 30th. Immediately following that the imple-mentation of the new strategy will lead to a process reassessing what is and then restructuring that which must be restruc-tured.

All of this will lead to a lot of changes for CBS’ staff through the coming year.

And the new strategic focus is also sure to make itself felt on both campus and the study programs. CBS is living in interest-ing times of change.

If you are a new international student at

CBS, a good way of beginning to under-stand as much as possible of what will be happening around you will be to read our four Welcome-pages inside the paper.

1

Bill’s baby blog – page 26Summer University at CBS – page 27

Welcome to CBS – page 28-31CBS’ Presidents’ welcome – page 29

CBS OBSERVER in English

©2010 Accenture. All rights reserved.

It’s not where you started, it’s where you’re going that matters.

Just another day at the office for a high performer.

Visit accenturejob.dk

Choose Accenture for a career where the variety of opportunities and challenges allows you to make a difference every day. A place where you can develop your potential and grow professionally, working alongside talented colleagues. The only place where you can learn from our unrivalled experience, while helping our global clients achieve high performance.

If this is your idea of a typical working day, then Accenture is the place to be.

Strategic semester start at CBSCBS is busy adopting a new university strategy with emphasis on ‘Business in Society’

By Bjørn HyldkrogCartoon: Niels Poulsen

y o u a r e s o w e l co m e

Welcome!