CARENET arrangement - den 28. november 2013

Velfærdsteknologi & Arbejdsmiljø

• Velkommen v. Jørgen Løkkegaard

• Et bedre arbejdsmiljø med velfærdsteknologi v/ Casper Burlin, seniorkonsulent, Teknologisk Institut v/

• Når ord skaber virkelighed v/ Chris B. Nørregaard, udviklingskonsulent, Vejle Kommune Pause

• Nylige erfaringer fra arbejdsmiljøprojekt v/ Michael Bech Petersen, udviklingskonsulent, Faaborg-Midtfyns Kommune

• Frokost

Dagens program (1)

• Vasketoiletter & arbejdsmiljø v/ Robert Jacobsen, J. Honoré Care

• Spiserobotter & arbejdsmiljø v/ Bente Tolstrup, direktør, salg og marketing, Carewarekompagniet

• Forflytningsteknologi & arbejdsmiljø v/ Kent Hvidtfeldt, salgschef, Ergolet

• Workshop – input til jeres daglige praksis

• Diskussion og ‘tak for i dag’

Dagens program (2)

Om Casper Burlin

• Seniorkonsulent i Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut siden 2009

• Tidligere arbejdet i private virksomheder, Københavns Amt, Region Hovedstaden

• Arbejdet som HR/arbejdsmiljøkonsulent og ekstern konsulent

• Arbejdet med arbejdspladsudvikling, trivsel og arbejdsmiljø kompetenceudvikling, projektledelse, (velfærds)teknologiimplementering mv.

• MSc. HRM, Sidefag psykologi, MBA stud.

Teknologi

KompetencerOrganisering

’Center for Arbejdslivs mission er at udvikle offentlige og private virksomheders evne til at anvende de menneskelige ressourcer bedst muligt, til gavn for samfund, brancher og virksomheder. Udviklingen sker i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere, samt ved at sikre samspil mellem organisering, kompetencer og teknologi’

Center for Arbejdsliv - Projekter

Rigshospitalet

Falck

Region Midtjylland

Esbjerg og København kommune

Bornholms Hospital

Region Hovedstaden

Styrkelse af arbejdsmiljøet i ældreplejen med intelligent teknologi

• Resultatkontrakten ”Danmark som telemedicinsk foregangsland” (2013-2015), støtte af Styrelsen for Forskning og Innovation med 31,5 mio.

UdbudLeverandører

Forretningsmodeller, teknologiske snitflader

og open source platforme til udviklere,

producenter, leverandører og

underleverandører

Bedre teknologier og services til borgere og sundhedsprofessionelleØget vækst i forretningsmuligheder nationalt og internationalt

EfterspørgselBrugere

Organisering, finansiering,

uddannelser og kompetencer til gavn

for borgere, hospitaler,

kommuner og praktiserende læger

TeknologierInfrastrukturerInternationale

standarder

• Produktmodning• Rådgivning, test og godkendelse

af medicinsk udstyr, software.• Wireless/trådløse teknologier• Regulatoriske krav• Internationale standarder

(Continua Health Alliance)

• Human factors and ergonomics

• Socioteknisk system-tilgang• Sikkerheds- og

designpsykologi• Brugerinddragelse og

behovsafdækning• Usability og implementering

af ny teknologi• Kontekstanalyser og human

factors baserede risikoanalyser

• Implementering af velfærds og sundhedsteknologi

• Organisering og arbejds-processer med nye teknologier

• Design af storskala tværsektorielle projekter på sundhedsområdet

• Nye forretnings- og innovationsmodeller

• eLæring og træning• Business cases og evaluering

• Åbne standarder, protokoller, standardisering

• Forretningsmodeller ift Telemedicin/Caretech området

• Brugerdreven innovation

Tværgående indsats for TelemedicinTELEMEDICIN

10

Definition: Velfærdsteknologi

”Velfærdsteknologi er brugerorienterede teknologier, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx. tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden i og uden for boligen. Velfærdsteknologien er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. Fokus for velfærdsteknologierne er at sikre en bedre ressourceudnyttelse i forbindelse med velfærdsydelser og/eller at tilvejebringe en bedre kvalitet af disse ydelser for deres bruger”

Fredericia Kommune

VELFÆRDSTEKNOLOGI

Definitioner: Psykiske arbejdsmiljø og trivsel

Psykisk arbejdsmiljø:De forhold ved en arbejdssituation, der påvirker ens psykiske helbred, og som indebærer en risiko for forringelse af fysisk og psykisk helbred og arbejdsevne

Trivsel: Det enkelte menneskes oplevelse af balance og følelsen at have overskud både fysisk og mentalt

Relationen mellem velfærdsteknologi og arbejdskraftbesparende teknologi

Jeres erfaringer

Hvilke gode og/eller dårlige erfaringer har I oplevet i forhold til

arbejdsmiljøet ved indførelse af velfærdsteknologi?

Projekt: BBS Bornholm

Resultat med BBS (1)• I gennemsnit er tidsforbruget til forflytnings- og hygiejne rutiner faldet

med 66 %• Tidsforbruget til forflytnings- og hygiejne rutiner med brug af lift er faldet

med 63 %• Tidsforbruget til forflytnings- og hygiejne rutiner uden lift er faldet med 65

%• Antallet af forflytningsrutiner, hvor lift er nødvendig, er faldet med 30 %• 41 % af personalet svarer, at det er blevet lettere at få patienterne ud af

sengen• 68 % af personalet mener, at den gennemførte uddannelse har gjort det

nemmere eller meget nemmere at forflytte patienterne

Resultat med BBS (2)• Antallet af arbejdsskader er reduceret som følge af projektet fra 10 i 2008,

til 5 i 2009 og 0 arbejdsskader i 2010• Patienterne oplever en højere komfort med det nye udstyr• Der er realiseret besparelser svarende til 3,1 årsværk på Bornholms

Hospital• svarende til kr. 1.078.800,- per år (212,19 kr./time x 1.640 timer/år x 3,1

mandår).• På landsplan er besparelsespotentialet 466 årsværk eller kr. 160 mio. pr. år

(212,19 kr/time. x 1.640 timer/år x 466 mandår).

Andre erfaringer: Da vi have gjort hvad vi havde planlagt havde brugen af de nye BBS ingen effekt! Det skulle trænes, og ikke kun instrueres, før det lykkedes.

Case: Geelgårdskolen

Implementering af omverdenskontrolsystem

Organisatoriske – arbejdsmæssige erfaringer

• Processen: Lokal arbejdsgruppe, ledelsesmæssigforankring, sæt i gang!

• Kollegaer koblet på løbende og ad hoc• Nogen fik

træning/instruktion/oplæring – de fleste gjorde ikke

• Nogle medarbejdere følte sig inkompetente

• Relation mellem medarbejder og borger (kunne) ændre sig

Model: De fire i’er

Information

Involvering

Instruktion

Implementering

INFORMATIONFor at sikre forståelsen af de tiltag, der igangsættes, bør organisationen informere de involverede medarbejdere og brugere om initiativet. INVOLVERINGFor at sikre ejerskab er det en god idé at inddrage de nødvendige personer, personalegrupper, brugere, ledere mv. i arbejdet med løsningerne.

INSTRUKTIONMedarbejdernes forudsætninger både de tekniske og faglige er afgørende for at opnå succes med teknologien hos brugerne.

IMPLEMENTERING For at sikre den nødvendige information, relevant involvering og instruktion vil det være en fordel at udarbejde en implementeringsplan.

Erfaringer: Robot støvsugere i en kommune

Det væsentligste i denne sammenhæng er, at uoverensstemmelser iforståelsesrammerne i forhold til formål og anvendelse, har fordret til gnidninger i organisationen. Det har vist sig gennem medarbejdernes umiddelbare modstand mod robotstøvsugerne, hvor de følte at implementeringen var ud fra et top-down perspektiv. Dette kom til udtryk gennem frustrationer og skepsis i forhold til anvendelsen af robotstøvsugerne.

Til gengæld har ledergruppen anskuet implementeringen fra et bottom-up perspektiv, hvor de mente at medarbejderne har spillet en stor rolle i implementeringen.

Dette viser, at der har været forskellige oplevelser og forståelser af implementeringen af robotstøvsugere blandt ledergruppen og medarbejdergruppen

REAKTIONER PÅ FORANDRINGER

”Hvordan påvirker arbejdspladsforandringer den enkelte medarbejder”

Steen Høyrup, DPU

MÅDEN forandringen kommer på:Grad af involvering af medarbejderne

Grunde til at involvere medarbejderne– Mindske modstand ved senere gennemførelse– Informere: Skabe viden– Skabe forståelse: Hvorfor skal dette ske?– Skabe accept: Forpligtelse– Udnytte medarbejdernes gode ideer og særlige

praksisviden for at forbedre kvaliteten af forandringen

Medarbejderinddragelse kan give ledelsen problemer

• De mange ideer er ikke til at håndtere• Hvis man har lovet indflydelse, kan man ikke

sådan trække den tilbage• Den nære ledelse kan selv være magtesløs

over for det overordnede koncept, der sikkert ikke kan ændres ved

Reaktioner?

Individuelle reaktioner - Ændringer i relationer

Individuelle reaktioner

• Angst – usikkerhedsfølelse:- Information og viden er intellektuel, vi har ikke en

sikker kropslig fornemmelse af det nye• Angst er foregribelse af farer• Krybdyrshjerne reaktioner:- Kamp-flugt- Trykke sig sammen- Søge støtte hos den stærke leder

Individuelle reaktioner

• Brud i vaner, arbejdsrutiner• Vaner og rutiner giver overskud, der kan

bruges på krævende opgaver• Trussel: Især hvis man ikke har meget

overskud - mestring i det daglige arbejde• Tryghed truet, hvorfor: Både nye krav og nye

sociale relationer at realisere dem i - samtidig!

Individuelle reaktioner

• Stille og langsomt erhvervede privilegier kan komme under søgelys

• Bliver mine nye betingelser bedre/værre: F.eks. også de fysiske rum, indretning mv.

• De nye krav: Kan man klare dem? Er de større? Kan man blive ”udstillet” over for kolleger og ledelsen?

• Mere eller mindre indflydelse og ”frirum”

Ændringer i relationer

• De kan være gode eller ”spændte”: Begge ting er dårlige ved forandringer:

- De gode kan man miste- De spændte kan åbne op for ”grimme ting”- Hvis det sociale er det bærende/vigtigste, kan

arbejdet blive meningsløst- De uformelt opbyggede netværk forsvinder

Ændringer i relationer

• Det større system bliver nyt og måske uigennemskueligt

• Hvad sker der med sammenholdet?• Hvem skal man gå til, når der er mangel på

ekspertise eller problemer?

Det gode ved forandringer

• Komme i kontakt og samarbejde med nye og spændende kolleger

• Nye udfordringer: Trænger til noget nyt efter mange år i samme arbejdsfunktion

• Nye krav: Ny viden, nye kompetencer, lære noget mere gennem uddannelse

• Slippe bort fra tidligere fastlåste problemer

Hvor langt er vi så med velfærdsteknologi?

- og hvad betyder det for arbejdsmiljøet?

• Projektet med 44 vasketoiletter i Holstebro, Slagelse, Roskilde og Aarhus kommuner

• Investering kr. 25.000 pr. stk.• For 48% af deltagerne tidsforøgelse (18 min. længere pr.

døgn)• Sparet i gennemsnit 5 min. pr. borger pr. døgn

½

Ændringer i opgaverne for plejepersonalet

• Støvsuge-styrer -> robotstøvsuger-tømmer (teknologiindsigt)

• Hjælper af (passiv) borger -> optræning af (aktiv) borger (ergonomi/hjælpemiddel-vejleder)

• Forflytter af borger i teams -> Individuel forflytningsekspert (selvledende)

• Udfører af hjælpeopgaver -> Personlig samtalepartner (psykologisk indsigt)

- Selvfølgelig sat på spidsen!

Barriere

• Fra forsøg til stor-skala og drift• Implementering af teknologien• Medarbejderinddragelse • Ledelsesmæssig opbakning• Uddannelse, oplæring og træning

Muligheder

• Bedre fysiskarbejdsmiljø• Flere ‘fornuftige’ og meningsfyldte opgaver• Medarbejdere beriget i deres arbejde • Øget kompetencer

Spørgsmål?