calonita vip pÅ tour med bandet (læseprøve)

VIP – På tour med bandeter oversat fra amerikansk

af Elisabeth Kiertzner efter VIP I’m with the BandTekst copyright © 2015 by Jen Calonita

Illustrationer copyright © 2015 by Kristen GudsnukPublished by agreement with Sanford J. Greenburger associates, Inc.

and Licht & Burr Literary Agency, DenmarkDenne udgave: © Høst & Søn / rosinante & co, København

1. udgave, 1. oplag, 2016Omslag: Alette Bertelsen / aletteb.dkSat med The Serif af Jette Egnhusen

Trykt hos Livonia Print, Riga

ISBN 978-87-638-4544-1

Printed in Latvia 2016

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Til min lille, talentfulde kusine, Haley Ingram

Høst & Søn er et forlag i rosinante & coKøbmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København K

rosinante-co.dk

VIPmedband_DK_indhold.indd 2 12/04/16 15.28

Fredag d. 19. februar

STED: Hjemme

»I feel blue if I say ’I love you’ and you falter why do you turn and walk away?My heart knew the moment that I saw you, That I need you like a fish needs water!«

Zander Welling stod og sang til mig. MIG! Jeg

stirrede lykkelig ind i hans store blå øjne. De øjne,

der var kendt for at få piger til at hyperventilere og

besvime til hans koncerter. Wauw, hans smil var

også fuldstændig hypnotiserende.

ARGH! Var det savl?

Det ville fuldstændigt ødelægge øjeblikket,

hvis jeg savlede. Hvor tit er det lige, at den lækre

forsanger i et boyband synger til en, mens man løber


2

hen ad stranden sammen? Vent. Hvad var det lige,

han gjorde? Han stoppede lige med at synge og kørte

hånden gennem sit krøllede, brune hår og sagde:

»Mackenzie, vil du …«

»VÅGN OP!« Min bedste veninde, Scarlet, prikkede

mig hårdt i kinden. »Du hørte dj’en! De uddeler

Perfect Storm-billetter om fem minutter!«

Jeg kan ikke gøre for, at jeg drømmer om Perfect

Storm. Ofte. Den drøm, jeg lige havde, er direkte

udløst af den flip-flapper, som vores anden bedste

veninde, Iris, spåede os med i morges. Da det blev

min tur, viste det sig at:

Jeg bliver gift med Zander Welling! YES!

Vi får tre børn! COOL!

Vi skal bo på St. Lucia! (FYI: Det er min yndlingsø i

Caribien. Det er også den eneste, min mor nogensinde

har taget mig med til). FANTASTISK!

Jeg bliver bøjletandlæge. Vent. HVAD?

Det sidste MÅ være en fejl. Det er Scarlet, der vil

være bøjletandlæge. Hun vil opfinde en metode,

hvor børn kan få alle fordelene ved at have bøjle


3

uden rent faktisk at behøve at gå med den, hvilket

lyder godt, synes jeg. Og jeg skal ikke engang have

bøjle.

Alle ved, at jeg skal være kunstner. Det er ikke for

at prale, men mine venner og vores billedkunstlærer,

hr. Capozzi, siger, at jeg er den bedste til at tegne på

hele syvende årgang på Brookside Skole. Jeg doodler

hele tiden i min dagbog eller på whiteboartdtavlen i

mit værelse eller i kladdehæfterne, når vi har time.

En eller anden dag får jeg min egen tegneserie, der

skal hedde Mac Attack. Jeg er allerede i gang med

første bind. Den handler om et pige-rockband, der

ind imellem deres koncerter bekæmper kriminalitet,

og forsangeren hedder Mac (opkaldt efter mig:

Mackenzie). Pigerne har ens, sølvfarvede tanktops

på og pink og grønne kamuflagebukser, der ser cool

ud på scenen og er behagelige at have på off-stage,

når man bekæmper forbrydere. Jeg har ikke vist

første bind til nogen endnu. Det er TOPHEMMELIGT,

men mine venner har set en masse andre ting, jeg

har tegnet, som for eksempel cover-kunst. Det er


4

min anden drøm – at designe albumcovers, og PS

får brug for et til deres første hele album. Heath

Holland, et af bandmedlemmerne, har lige tweetet,

at det udkommer i starten af næste år. Her er det, jeg

har lavet til dem:


5

Er du med? Et skib ved navn PS i havsnød i en

kæmpestorm? Se lige de regnskyer, jeg har tegnet!

Scarlet og Iris siger, at Zander, Heath og Kyle Beyer

(det tredje medlem af Perfect Storm) bliver vilde

med den, når jeg viser dem den. Der er bare et lille

problem:

Jeg mangler at møde dem.

»I feel blue,« sang jeg højt til mig selv, mens jeg

endnu engang tænkte på min skønne dagdrøm om

Zander. (Ægte PS-fans kender teksten, selv om den

nye sang ikke er udkommet endnu. Drengene har

lagt et sneak-peek op på nettet, hvor de synger den).


6

»MAC!« Iris havde et vanvittigt blik i sine brune

øjne ligesom de kvindelige spøgelser i den der alt for

uhyggelige film, vi så forleden aften, da vi havde

sleepover. Hendes rødblonde hår strittede til alle

sider, som om hun havde fået stød – sikkert fordi hun

hele dagen havde hevet sig håret over de her billetter.

»Det er faktisk meningen, vi skal lytte efter tegnet

til, at vi kan ringe ind,« sagde hun anspændt. »Z100

deler kun ét par ekstrabilletter ud i eftermiddag, så

hold op med at distrahere mig!»

Hold nu op, altså. Alt det her billet-halløj fik Iris

helt op i det røde felt. Men hun havde ret. Jeg burde

gemme mine Zander-dagdrømme til samfundsfag

(hvaffor en borgerkrig?) eller køreturene med mor,

når hun havde en af de der lange snakke med en

klient, som havde en såkaldt »identitetskrise«.

Vi skulle bare vinde de Perfect Storm-billetter til i

morgen aften, for – for nu at citere Scarlet:

JEG VIL HELLERE MISTE MIN MOBIL FOR EVIGT

END AT GÅ GLIP Af PERFECT STORM LIVE.

Perfect Storm er værd at miste sin mobil for.


7

Drengene i bandet er lige så perfekte sammen som

Nutella og frosne bananer.

Zander Welling er dejlig, og vi elsker hans falset,

men han er også sjov og lidt skør (han er bange

for rulletrapper). Desuden har han et stort hjerte.

Han har startet det her velgørenhedsprojekt God

Bedring, hvor de giver privatkoncerter til syge børn.

Er det ikke bare stort, eller hvad?

Scarlet siger, at Heath Holland er den lækreste,

fordi han er charmerende og har et lige så flot smil

som Thor (vores yndlings-Avenger). Men Heaths


8

superkræfter er practical jokes. Han er PS’ rebel

og kaster vandballoner på sine band-kammerater

og tegnet tusch-overskæg på Mikey G., deres

superskræmmende bodyguard, og laver jokes med

deres fans med Nerf-vandkanoner.

Kyle Byer er … tjah, Kyle. Vi ved ikke så meget om

ham englænderen, fordi han er så stille, men han er

lækker, han spiller guitar, og han er med i Perfect

Storm. Så what’s not to like?

En eller anden dag erobrer Perfect Storm verden,

men lige nu er der stadig ret mange, der ikke aner,

hvem de er. Jeg har ondt af de mennesker, der må

leve en Zander-fri tilværelse. De burde se lidt mere

Totally-TV. Scarlet, Iris og jeg elsker den kanal, fordi

de viser mange flere musikvideoer end MTV. Da

Perfect Storms EP blev udgivet, kårede kanalen PS til

et af deres ’Totalt spændende nye bands’. Vi har været

hooked fra det øjeblik, vi så Zander synge første linje

af »I Could Love You Forever«. Det var der nok også

andre piger, der har været, for drengene fik fordoblet

antallet af følgere på bare én uge! Nu bliver deres


9

singler spillet på Totally TV’s satellit-radiostation, og

deres YouTube-kanal er ved at blive superpopulær,

takket være hjælp fra kendte bands. Ifølge Heaths

Twitter-feed er drengene allerede booket som opvarm-

ning til otte koncerter her til vinter. I morgen spiller

de en for Z100 på Long Island, til et event, der hedder

Song Slam, og det er det, vi prøver at få billetter til.

Da pladserne på første række på Nassau Coliseum

starter på 250 dollars, og ingen af vores forældre

køber ’Jeg dør hvis jeg ikke kommer med til den her

koncert’-argumentet, omdannede Iris, Scarlet og jeg

mit værelse til en Perfect Storm-kommandocentral

for at vinde billetter via radiostationen.

Indtil videre er det ikke gået særlig godt.

I dag uddelte Z100 billetter en gang i timen indtil

klokken 6. Vi var gået glip af dem, der blev uddelt

mellem klokken 11 og 15, fordi vi var i skole. (Mor var

ved at gå amok, da jeg foreslog at blive hjemme fra

skole for at have bedre vinderchancer). Vi løb hjem,

da klokken ringede ud efter sidste time, men vi nåede

ikke tidsrummet mellem kl. 16 og 17. Det næste var


10

klokken 18, dagens sidste uddeling, og DEN MÅTTE

VI BARE IKKE GÅ GLIP AF.

Iris havde siddet med øret klistret til radioen de

sidste ti minutter. Scarlet havde tweetet med bandet

hele dagen og sagt, at vi var tre fattige piger, der

prøvede at vinde billetter (for at de skulle få ondt

af os og forære os nogle). Og jeg, øh, jeg dagdrømte

om Zander. Men så snart vi hørte dj’en sige, at man

kunne ringe ind, kom der gang i os.

»Ring! Ring! Ring!« skreg Scarlet og lød ligesom

træner Riley, når hun råber ad os i idræt, fordi vi går

rundt på banen i stedet for at løbe.

Vi tastede løs på vores mobiler, som gjaldt det livet.

Jeg kunne se, at Iris var nervøs, fordi hun begyndte

at synge falsk, og Scarlet flippede ud.

»Hold op med at synge!« hvinede Scarlet, mens

hun med fingeren hamrede løs på genkald-tasten

på sin skinnende mobiltelefon. Pigen er lynhurtig,

og det er super effektivt på skolens soft ball-hold

(og forhåbentlig ved radiokonkurrencer). Scarlet er

holdets førstemand … eller hedder det dame? »Din


11

stemme distraherer mig!« Scarlet kan godt blive

irritabel, når hun går i konkurrence-mode.

Jeg kiggede på en af Zander-plakaterne, som mit

værelse nærmest er tapetseret med. »Fatter du, at

hun taler sådan til sine bedste veninder?« spurgte

jeg plakat-Zander. Jeg snakker meget med mine PS-

plakater. Hvilket måske lyder lidt mærkeligt, men

det er det, der sker, når man er enebarn, og ens mor

arbejder i et tour-management firma i New York.

Før i tiden var hun tit på tour med nogle af verdens

største bands, men så fik hun mig og tog et job, så

hun var mere hjemme. Teknisk set. Min mor arbejder

stadig meget.

»Mac, ringer du, eller snakker du med Z igen?« Iris

stemme var også anspændt. Hun bankede hektisk

fingrene ned mod telefonen, og jeg fór sammen.

»Ja, jeg …« Så hørte jeg optaget-tonen stoppe, og

telefonen begyndte at ringe. »Den ringer!«

Pigerne sprang op fra deres kontrolposter – Scarlet

fra min seng, Iris fra min sækkestol pyntet med

hjemmelavede PS-puder.


12

»Jeg vidste, at dine lykkeformularer ville virke!«

Iris lød meget gladere end for et minut siden.

»Også mig,« sagde jeg, og det var sandt. Da det ikke

blev os, men en eller anden pige ved navn Annalise

Arnold fra Hamilton, New Jersey, der vandt billetter

klokken 17, vidste jeg bare, at vi var nødt til at komme

ind i et PS-mindset, ligesom Zander gør inden hver

koncert. Han er så overtroisk, at han ikke tillader

nogen i grønt tøj komme backstage! Vi besluttede at

give den hele armen, for vi havde brug for, at Z100 gav

os to sæt billetter i stedet for et, eftersom vi var tre.

MACS TOP 5* LYKKEMIDLER TIL AT VINDE PS BILLETTER

* 5 er Zanders yndlingstal

1. Mal dig selv med bodypaint, ligesom drengene

gør til fodboldkampe. (Iris skrev bogstaverne PS

på sin højre arm i sidste time og malede ansigtet

rødt. Det var uhyggeligt på en gyseragtig måde og

samtidigt vildt cool).

2. Vi skiftede alle til rødt, så snart vi kom hjem fra


13

skole, og lakerede vores negle røde. Det er Zanders

yndlingsfarve.

3. Spis kun PS-yndlingsmad. Jeg løb over i 7-Eleven

og købte Cheetos, Rice Krispies Treats, rød energi-

drik (Z’s favorit!) og gulerødder i et af frikvar-

tererne.

4. Vi blev også overtroiske og smed mors asparges

ud (undskyld, mor!). Z hader grøn mad, og derfor

gemte vi også guacamolen og mors klamme

kålchips og fjernede alle de grønne M&M’s fra

dåsen i køkkenet (Jeg kan ikke afsløre, hvor de

havnede).

5. Tal med britisk accent af to grunde: (a) det lyder

bare mere cool, og (b) Kyle er fra London (selvom

han siger så lidt i videoerne, at det er svært at

tyde, om han har accent).

Vi jublede så højt, at jeg næsten ikke kunne høre, da

dj’en sagde: »Vi har opkald nummer 100 igennem.«

»SHHH!« sagde jeg til pigerne. Og så forberedte

jeg mig på at benytte min bedste radiostemme, som


14

jeg havde øvet mig på for mig selv (man har masser

af tid til at tænke, når man er alene på sit værelse i

mange timer).

»Hey der!« sagde dj’en i radioen og i min telefon.

»Hvem taler jeg med?«

Jeg åbnede munden for at svare, og så døde forbin-

delsen.

NEEEEEEEEEJ!

Jeg skreg så højt, at flere af hundene i ejendom-

men begyndte at gø. »De lagde på!« skreg jeg, mens

en eller anden pige, der mente, hun var Zanders

kommende kone, skreg inde i radioen, da hun vandt

vores billetter. »Jeg blev smidt af!«

»NEJ!« hylede Scarlet. »NEJ! NEJ! NEJ! Jeg ringer

til stationen. Det kan de ikke gøre! Du var opkald

nummer 100!« Scarlet begyndte at ringe op igen. Så

hørte jeg hende sådan helt surt sige »Medarbejder

i kundeservice« til den automatiske svarer og blive

vred på samme måde, som mor gør, når hun ikke kan

komme til at tale med et rigtigt levende menneske.

Iris og jeg faldt om på sengen og stirrede op i


15

loftet, hvor en plakat af drengene i blåt stirrede sørg-

modigt ned på os. »Jeg fatter bare ikke, at vi ikke skal

med.« Iris’ stemme skælvede.

»Heller ikke mig,« sagde jeg hæst, og så var vi

begge stille lidt (bortset fra Iris’ snøften), mens

Scarlet hele tiden råbte »MEDARBEJDER I KUNDE-

SERVICE« ind i sin mobil.

Jeg bemærkede, at halvdelen af Iris’ røde maling

var gnedet af mit ansigt ned i min PS-pude. Jeg var

for deprimeret til at bekymre mig om det. »Jeg tro-

ede virkelig, vi ville vinde i dag,« klynkede Iris.

»Det gjorde jeg også. Jeg har allerede sagt til alle,

at vi skal med, selvom vi ikke har billetter endnu,«

sagde jeg.

Scarlet dumpede ned på sengen ved siden af

os. »Z100 sagde, at jeg ikke kunne bevise, at vi var

nummer 100, der havde ringet ind. Vi kan

ligeså godt droppe det. Vi kommer ikke med til

koncerten.« Hun kastede hovedet tilbage, og så lå

vi alle tre på min seng. Vi kunne ikke samle energi

til at synge med på »I Need You (Like a Fish Needs


16

Water)«, da de spillede den i radioen et par minutter

senere.

Hvordan skulle jeg nogensinde få mulighed for at

vise Zander det albumcover, jeg havde tegnet, hvis

vi ikke mødtes til koncerten?

Jeg havde det så elendigt, at jeg ikke engang hørte

det, da det bankede på døren første gang.

»Mac? Åbner du?«

Det var mor. De to skridt hen til døren tog en

evighed. Da jeg åbnede den, så mor temmelig meget

gladere ud end os. Og også smuk som altid i sine

cool-mor jeans og en jakke med halskæder, som ikke

er de billige fra Claire’s. Folk tror nogle gange, at

mor er min babysitter, hvilket jeg har en hemmelig

mistanke om, at hun er ret glad for.

»Hvorfor låser I døren, når der ikke er nogen

hjemme?« spurgte hun.

»Ånder,« sagde vi i kor.

Den film var seriøst skræmmende.

Mor lænede sig ind mod døren. »I ser ret triste ud,

piger, i betragtning af at det er fredag.«


17

»Vi vandt ikke de der Song Slam-billetter, så vi

kommer ikke til at se Perfect Storm live,« fortalte Iris

og begyndte at græde. Iris tuder over reklamer med

babyer i, og hver eneste gang vi er i biografen, men

denne gang har hun god grund til det.

»Jeg ved det godt, jeg ved det godt, billetterne

var dyre,« snøftede jeg, inden mor kunne nå at sige

noget. Iris græd virkelig heftigt nu, og Scarlet, der

plejer at være meget Heath-agtig (altså, spiller hård),

hyperventilerede og lavede det der tudenummer

med hele tiden at stoppe med at græde og så starte

igen. Så selvfølgelig begyndte jeg også at tude. Jeg

kiggede på mor. HUN GRINEDE AF OS! Tænk, at min

mor var så strid.

»Mor,« råbte jeg vredt. »Det er ikke sjovt! Jeg er

mere vild med PS, end jeg er med at tegne.« Hun

holdt op med at grine. »Okay, måske ikke, men de

kommer i hvert fald ind på en flot andenplads.«

»Jeg griner, fordi I græder over ingenting,« sagde

mor. »Hvis jeg var kommet hjem et par minutter før,

kunne jeg have reddet jer fra et sammenbrud.« Hun


18

tog fire billetter op af lommen og holdt

dem op som en tombola-præmie. »Kan I

gætte, hvad det her er?«

Scarlet og Iris var lige at vælte mig,

da de styrtede hen til døren. Jeg holdt

vejret. Var det muligt?

Min mor holdt billetterne op, så vi

ikke kunne nå dem. »Hold op med at

græde, piger. I skal til Song Slam!«

Vi skreg så højt, at min mor holdt sig for

ørerne. Cody, slædehunden inde ved siden

af, hylede.

»Og det er ikke hvilke som helst plad-

ser,« sagde mor. »Hvad siger I tre til femte

række PLUS backstage-pas?«

Nu skreg vi så højt, at jeg troede mit vindue ville

splintre.

MIN MOR ER DEN COOLESTE MOR I VERDEN! Jeg

kastede mig over hende og krammede hende. Scar-

let og Iris hjalp til med at klemme mor sammen i en

sandwich.


19

»Hvordan har du skaffet dem?« spurgte jeg. »Jeg

syntes, du sagde, at der ikke var nogen inde på

arbejdet, der kunne skaffe dem?«

Hun smilede lidt lumsk. »Rygterne siger, at jeres

band er ved at blive så stort, at det måske bliver

opvarmningsband for Lemon Ade på hendes nye

tour.« Jeg spærrede øjnene op. »Nogle stykker fra mit

arbejde tager med for at tjekke dem ud. I skulle nok

tage og få gjort jeres røde T-shirts klar,« sagde mor.

»Hvor har du hørt om Zanders fødselsdagsønske?«

spurgte jeg. Om morgenen havde Zander tweetet, at

alle skulle tage rødt på til koncerten.

»Jeg ved mere om PS, end du tror,« sagde hun

kryptisk.

Og ved du hvad? Jeg var ligeglad med, hvordan

hun vidste det. Jeg kunne ikke tænke på andet, end

at JEG SKULLE MØDE ZANDER WELLING!


Lørdag d. 20. februar, kl. 00.03

STED: Hjemme

Hvem prøver jeg at narre? Jeg kan ikke sove.

I DAG SKAL JEG MØDE ZANDER WELLING!

Jeg kan ikke beslutte mig for, hvilken T-shirt

jeg skal tage på: Den, jeg lavede i tirsdags med

HAPPY BIRTHDAY, Z.

skrevet på en fødsels-

dagskage, eller den

jeg tegnede af ban-

det i billedkunst.

Eller måske skulle jeg

vælge den, jeg lavede af

deres næste albumcover,

designet af moi?


22

Beslutninger, beslutninger …

Den vigtigste er: Hvad skal

jeg sige til Zander, når jeg

møder ham?

Min åbningsreplik er ret

afgørende, for det er vigtigt, at de

ord får Zander til at indse, at jeg

er den eneste pige for ham. Men

alt det, jeg har fundet på, lyder lat-

terligt (»Endelig mødes vi!«) eller fjollet

(»Jeg har brug for dig, som en PS-fan har brug for

vand«) eller skræmmende på en klam, stalker-agtig

måde: (Jeg er en perfekt storm af en pige for dig,

Zander!»).

Ved du hvem, der ikke ville have svært ved at

tale med Zander? Mit tegneserie-alter ego, Mac fra

bandet Mac Attack. Tegneserie-Mac er fyldt med

selvtillid, hvorimod jeg er fyldt med nerver. Hvis det

var Mac Attack og ikke mig, der skulle til den her

meet’n’greet, ville det gå nogenlunde sådan her:


27

Suk. Jeg ville ønske, at jeg var mere som hende i

virkeligheden.


calonita vip pÅ tour med bandet (læseprøve)

Documents