bylivkolding (pixi) 2014-17

20
BYLIVKOLDING 2014-17 BYLIVKOLDING 2014-17

Upload: bylivkolding

Post on 08-Apr-2016

218 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Bylivkolding (pixi) 2014-17

BYLIVKOLDING 2014-17BYLIVKOLDING 2014-17

Page 2: Bylivkolding (pixi) 2014-17

Udgivet: November 2013Forsidebillede: Ideudvikling til kvarternetværksseminar juni 2013

Page 3: Bylivkolding (pixi) 2014-17

For første gang bliver det boligsociale arbejde i Kolding samlet i én helhedsplan. 14 boligafdelinger, tre kvarterer, 3.326 boliger og cirka 6.200 mennesker er dækket af den nye boligsociale helhedsplan.

Den samlede økonomiske ramme er cirka 29 millioner kroner - Landsbyggefonden har bidraget med 22 millioner kroner, mens cirka 7 millioner kroner skal finansieres lokalt af boligafdelinger, boligor-ganisationer og Kolding Kommune.

Den nye helhedsplan markerer, at man er fælles om fremtiden i Kold-ing. Den er et samarbejde mellem Boligselskabet Kolding, Lejerbo Kolding, AAB Kolding og Kolding Kommune. Der er tre kvarterer i helhedsplanen. Det ene er området Skovvejen, Skovparken, Nørre-marksvej og Skovvænget, mens de to andre er Munkebo og Fjordpar-ken/Brændkjær. Nogle boligafdelinger er med for første gang, mens andre har haft boligsociale indsatser i over 20 år.

VisionerDen overordnede vision med den boligsociale helhedsplan er “at øge trivsel og tryghed i de udsatte boligområder”.

Strategien tager udgangspunkt i boligorganisationernes strategier, Kolding Kommunes designstrategi og Social- og Sundhedsforvalt-ningens selvværdsstrategi. Det er et grundlæggende træk, at strate-gierne er helhedsorienterede og bygger på princippet om hjælp til selvhjælp.

Strategierne fokuserer på at inddrage alle relevante partnere: Fra beboere til lokale aktører og netværk. Det er med til at give de bedste resultater af de boligsociale indsatser.

BAGGRUND OG VISION

Page 4: Bylivkolding (pixi) 2014-17

OVERORDNEDE MÅLInddragelse af beboere og lokale aktører er en essentiel del af alle indsatser og et grundlæggende princip for det boligsociale arbejde i Kolding. Tilgangen er anerkendende og ressourcebaseret.

Overordnet skal ByLivKolding via indsatserne i boligområderne bidrage til:

> at styrke aktivt medborgerskab > at styrke uddannelse og beskæftigelse > at bygge bro mellem boligområderne og

det omkringliggende samfund > at forebygge kriminalitet > at skabe attraktive boligområder

Forankring er et vigtigt led hele vejen igennem. Det boligsociale ar-bejde skal forstås som tidsbegrænsede udviklingsprojekter, der på sigt skal forankres hos lokale institutioner, frivillige foreninger og be-boere. Inddragelse af lokale aktører er derfor afgørende.

Visionen er at skabe “øget trivsel og tryghed”, og det skal opnås ved at igangsætte og understøtte aktiviteter, der skaber muligheder og rammer for, at beboerne får styrkede relationer og indflydelse på såvel eget liv som lokalområdet.

Afdelingerne og kvartererne har forskellige karaktertræk og behov. De lokale indsatser skal passe til de lokale forhold, og derfor varierer den enkelte afdelings andel af indsatserne. Indsatsen er opdelt i fem temaer, der hver indeholder en række aktiviteter.

Page 5: Bylivkolding (pixi) 2014-17

Figuren illustrerer ByLivKoldings overordnet mål om at skabe trivsel og tryghed i udsatte boligområder. Det skal ske ved at understøtte aktiviteter, der skaber muligheder og rammer, for at beboerne får styrkede relationer og indflydelse.

Page 6: Bylivkolding (pixi) 2014-17
Page 7: Bylivkolding (pixi) 2014-17

Væresteder for børn og ungeVærestederne skal være med til at øge trivsel og tryghed blandt børn i boligområderne samt styrke børnenes evner og mod til at indgå i fællesskaber i og uden for boligområderne. Indsatsen skal også fore-bygge kriminalitet.

Der bliver givet støtte til værestederne Børnekontakten i Skovparken, Klub 101 i Munkebo, Fjordklubben i Fjordparken og Ambassaden i Skovparken.

Aktiviteterne består her af opsøgende arbejde til børn, som ikke er en del af de ordinære tilbud, brobygning til foreningslivet i resten af Kolding, demokratiforståelse via børneråd og forældreinddragelse.

LommepengeprojekterLommepengeprojekterne skal introducere børnene for de første skridt på vej mod arbejdsmarkedet og styrke deres evner til at indgå i fæl-lesskaber i og uden for boligområderne.

I Skovvejen/Skovparken-kvarteret tager projektet udgangspunkt i Juniorklubben, mens udgangspunktet for Munkebo er Klub 101 og Fjordklubben i Fjordparken.

De unge skal udføre arbejdsopgaver for afdelingsbestyrelser, organi-sationsbestyrelser og ejendomsfunktionærerne, fx pakke og omdele materiale.

De ældste guides videre til tilbud, hvor der formidles fritidsjob, og andre unge kan få tilbudt fritidsjob hos ejendomsfunktionærerne.

Page 8: Bylivkolding (pixi) 2014-17

Brobygning til foreningslivet og foreningsguidesBoligområdernes børn og unge skal i højere grad være en del af for-eningslivet i Kolding Kommune.

Børn og unge skal præsenteres for lokale foreninger. Det skal ske i tæt samarbejde med de lokale klubber og væresteder, og der gøres en særlig indsats for, at børn og unge bliver inkluderet i foreninger og klubber.

En række unge vil få støtte og værktøjer til at formidle viden om foreningslivet i Kolding til børn og unge.

Forældrekurser og netværk samt sociale arrangementerNetværk og kurser skal være med til at styrke forældrenes involve-ring og deltagelse i børnenes liv. Det skal skabe rammer og mulighed for at udvikle sociale netværk for familierne i boligområderne.

Der vil blive etableret, udviklet og understøttet netværk for forældre i de enkelte boligområder. Lokale kurser skal give forældrene praktiske værktøjer, de kan bruge i hverdagen - fx “Forældrematematik” eller “Forældre-it”. Samtidig vil beboerdrevne sociale arrangementer blive understøttet.

Vi designer livet“Vi designer livet” er Kolding Kommunes kreative vision for fremtiden.

Unge inviteres til at give deres bud på fremtidens muligheder og bidrage til Kolding Kommunes kreative proces, så de oplever, at de selv kan gøre en forskel.

Page 9: Bylivkolding (pixi) 2014-17

Der vil være fokus på at få børn og unge inkluderet i foreningslivet i Kolding. Der vil være fokus på at få børn og unge inkluderet i foreningslivet i Kolding.

Page 10: Bylivkolding (pixi) 2014-17
Page 11: Bylivkolding (pixi) 2014-17

FritidsjobFor at styrke de unges tilknytning til arbejdsmarkedet tilbydes 13-17-årige fritidsjob primært hos lokale ejendomfunktionærer. De unge trænes i at varetage et fritidsjob, og efter behov støttes de unge i at finde et ordinært fritidsjob.

LektiecaféerLektiecaféerne skal støtte børn og unge i deres skolegang og styrke deres gennemførsel af uddannelse. Lektiecaféerne i Munkebo og i Skovvejen/Skovparken-kvarteret drives af frivillige.

De boligsociale medarbejdere hjælper med at rekruttere frivillige til lektiecaféerne og udbrede kendskabet til lektiecaféerne.

Opkvalificerende kurserKurserne skal være med til at styrke uddannelsesgraden blandt be-boerne og sikre koordinering mellem Kolding Kommunes fremskudte beskæftigelsesindsats og indsatserne i helhedsplanen.

Der vil blive udbudt lokale opkvalificerende kurser primært inden for dansk, matematik og edb. Kurserne kan være et skub i retning af den rette uddannelse, og for forældre kan det styrke dem i at hjælpe deres børn med lektielæsning.

Erhvervsnetværk og mentorordningerDer er behov for at styrke uddannelse og beskæftigelse i bolig-områderne. Der vil blive etableret et erhvervsnetværk med lokale virksomheder med fokus på mentorordninger, virksomhedsbesøg, fritidsjob og træning i jobsøgning for unge.

Page 12: Bylivkolding (pixi) 2014-17
Page 13: Bylivkolding (pixi) 2014-17

Åben rådgivning og opsøgende arbejdeÅben rådgivning i Skovvejen/Skovparken-kvarteret og i Munkebo skal bygge bro mellem beboere og relevante aktører og myndigheder. Der bliver tilbudt socialfaglig rådgivning, råd om at bo alment, henvisning til relevante aktører og info om andre vejledningstilbud.

Samtidig vil der være opsøgende kontakt til ensomme beboere, som kan få øget trivsel og netværk ved at blive inkluderet i eksisterende tilbud.

De blå ressourserKurserne skal klæde ejendomsfunktionærerne på til at indgå i samar-bejdet om de boligsociale indsatser og skabe relationer til relevante samarbejdspartnere.

Ejendomsfunktionærerne vil få praktiske værktøjer, de kan bruge i hverdagen: kulturforståelse, konflikthåndtering og viden om mentor-rollen for unge i fritidsjob.

Sociale arrangementer og aktiviteterArrangementer og aktiviteter skal skabe rammer og mulighed for at udvikle sociale netværk. Beboerdrevne initiativer udvikles og under-støttes, og den boligsociale medarbejder støtter og rådgiver de frivil-lige, der laver aktiviteterne.

DigitaliseringBeboerne får mulighed for at styrke deres kompetencer i forhold til håndtering af IT i hverdagen. Der vil blive udbudt lokale kurser i grundlæggende IT-færdigheder og digital kommunikation med offent-lige myndigheder.

Page 14: Bylivkolding (pixi) 2014-17
Page 15: Bylivkolding (pixi) 2014-17

Styrkelse og udvikling af kvarternetværkKvarternetværkene skal være med til, at aktørerne i lokalområderne opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer.

De tre nuværende kvarternetværk udvikles og understøttes. Der skal sikres et højt informationsniveau og lokal koordinering, som kan skabe synergi mellem de forskellige aktørers mangeartede aktivi-teter og indsatser.

Styrkelse af det frivillige livDet frivillige liv vil fortsat blive styrket og udviklet til gavn for både frivillige og brugerne af de frivillige aktiviteter.

Der vil blive afholdt kurser for frivillige i boligområderne og oprettet erfa-netværk for frivillige på tværs af boligområderne, så de kan bruge hinandens erfaringer.

Processtøtte til afdelingsbestyrelserStøtten skal både styrke beboerdemokraternes kompetencer inden for boligsocialt arbejde og styrke deltagelsen i beboerdemokratiet.

Afdelingsbestyrelserne styrkes i at kunne udbrede viden til beboerne om beboerdemokratiets muligheder.

Der vil blive oprettet erfa-netværk for afdelingsbestyrelserne på tværs af kvartererne, så de kan dele erfaringer.

Page 16: Bylivkolding (pixi) 2014-17
Page 17: Bylivkolding (pixi) 2014-17

Kommunikationsplatform for det boligsociale arbejdeMålet er at sikre information og erfaringsopsamling om helhedsplan-ens indsatsområder og vidensdeling lokalt i Kolding.

ByLivKoldings hjemmeside og nyhedsbrev skal udvikles og vedlige-holdes, så alle deltagere i helhedsplanen og eksterne samarbejds-partnere har let adgang til information om indsatser, anvendte metoder og opnåede resultater.

Kommunikation internt i de enkelte kvartererIndsatsen skal styrke en positiv områdeidentitet for hver enkelt kvarter. Der bliver lavet kommunikationsstrategier for de tre kvarterer i samarbejde med afdelingsbestyrelser og lokale aktører.

Der vil blive udarbejdet lokale nyhedsbreve for hvert kvarter med relevant boligsocial information.

Beboerdrevet kommunikation og imageindsatsDen beboerdrevne kommunikation skal styrkes. Lokale afdelings-hjemmesider, beboerblade og andre medier understøttes. Samtidig laves der lokale pressestrategier i samarbejde med afdelingsbesty-relser.

Image/ekstern kommunikationFor at give borgerne i den øvrige del af Kolding større viden om for-holdene og livet i boligområderne, vil der blive udarbejdet image-strategier for de enkelte boligområder.

Kommunikationsaktiviteter skal også være med til at nuancere billedet af boligområderne.

Page 18: Bylivkolding (pixi) 2014-17

Kvartnetværkene har været med til at definere indholdet i helhedsplanen ByLivKolding 2014-2017.

Kvartnetværkene har været med til at definere indholdet i helhedsplanen ByLivKolding 2014-2017.

Page 19: Bylivkolding (pixi) 2014-17

ORGANISERINGStyregruppen for ByLivKolding har det overordnede ansvar for hel-hedsplanens gennemførelse og fremdrift.

Styregruppen består af forretningsførerne for de tre boligorganisa-tioner, kommunale forvaltningsdirektører, udviklingschefen fra Social- og Sundhedsforvaltningen samt sekretariatsledelsen.

Tværgående løsningerHelhedsplanen har fem tværgående indsatsområder, der tilpasses de lokale forhold. Hvert indsatsområde har en tovholder, og strukturen skal sikre koordinering og erfaringsudveksling på tværs af boligom-råderne.

Kvartnetværkene er det naturlige omdrejningspunkt for det lokale samarbejde i de enkelte kvarterer.

Udgangspunktet for det boligsociale arbejde er, at udfordringerne skal løses ved, at der skabes forandringer lokalt - og ikke ved at flytte problemerne rundt mellem de forskellige boligområder i Kolding.

Lokale styregrupper I de enkelte kvarterer fungerer afdelingsbestyrelserne som styre-gruppe på aktivitetsniveau. Det boligsociale arbejde skal blive et naturligt punkt på afdelingsbestyrelsesmøderne, og til de enkelte afdelingsbestyrelser tilknyttes en primær boligsocial kontaktperson.

Page 20: Bylivkolding (pixi) 2014-17

ByLivKolding er et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune www.bylivkolding.dk