brev til erhvervs og vækstminister troels lund poulsen

5
Erhvervs- og Vækstministeriet Minister Troels Lund Poulsen Slotsholmgade 10-12 1216 København K København d. 13 Marts 2016. Kære Troels Lund Poulsen, Jeg skriver til Dig i et anliggende som jeg vurderer kræver politisk stillingtagen, idet jeg efter grundig overvejelse, har besluttet ikke at rette denne henvendelse direkte til Erhvervsstyrelsen, da min klage omhandler et forhold hvori Erhvervsstyrelsen selv er aktiv part, og derfor bør sagsbehandles andetsteds under dit resort, eller muligvis hjemtages til Ministeriet selv. Det er min opfattelse at bestyrelses- og ledelsesforhold i ‘Riskær Fonden’ (Familiefonden af 1 December 1997) ikke er betryggende. Jeg skriver til dig i min egenskab af skaber af denne Fond, og initiativtager til Fondens stiftelsesgrundlag. Jeg skriver også som fortrinsstillet beneficient når det drejer sig om lån- eller tilskud til særlige innovationsprojekter (jfr. fundatsen) og som legatberettiget under Fondens mere generelle udlodningsbestemmelser. Jeg har derfor på flere områder en berettiget retslig interesse i Fondens forvaltningsforhold. Erhvervsstyrelsen udskiftede den af stifteren til Fonden indsatte bestyrelse i 2001 med en bestyrelse udpeget af Erhvervsstyrelsen. Tidligere klager og indsigelser over Fondens driftforhold har været behandlet direkte i Erhvervsstyrelsen, men som rekursmyndighed for klagesager er Erhvervsstyrelsen næppe den rigtige sagsbehandler, alt den stund at klagerne retter sig mod en bestyrelse der er indsat af Styrelsen selv. Styrelsen har tidligere praktiseret at sende klagesager til de facto sagsbehandling i Fonden 1

Upload: klaus-riskaer-pedersen

Post on 21-Jan-2017

727 views

Category:

Government & Nonprofit


2 download

TRANSCRIPT

Page 1: Brev til erhvervs  og vækstminister Troels Lund Poulsen

Erhvervs- og Vækstministeriet

Minister Troels Lund Poulsen

Slotsholmgade 10-12

1216 København K

København d. 13 Marts 2016.

Kære Troels Lund Poulsen,

Jeg skriver til Dig i et anliggende som jeg vurderer kræver politisk stillingtagen,

idet jeg efter grundig overvejelse, har besluttet ikke at rette denne henvendelse

direkte til Erhvervsstyrelsen, da min klage omhandler et forhold hvori

Erhvervsstyrelsen selv er aktiv part, og derfor bør sagsbehandles andetsteds

under dit resort, eller muligvis hjemtages til Ministeriet selv.

Det er min opfattelse at bestyrelses- og ledelsesforhold i ‘Riskær

Fonden’ (Familiefonden af 1 December 1997) ikke er betryggende.

Jeg skriver til dig i min egenskab af skaber af denne Fond, og initiativtager til

Fondens stiftelsesgrundlag. Jeg skriver også som fortrinsstillet beneficient når

det drejer sig om lån- eller tilskud til særlige innovationsprojekter (jfr.

fundatsen) og som legatberettiget under Fondens mere generelle

udlodningsbestemmelser. Jeg har derfor på flere områder en berettiget retslig

interesse i Fondens forvaltningsforhold.

Erhvervsstyrelsen udskiftede den af stifteren til Fonden indsatte bestyrelse i

2001 med en bestyrelse udpeget af Erhvervsstyrelsen. Tidligere klager og

indsigelser over Fondens driftforhold har været behandlet direkte i

Erhvervsstyrelsen, men som rekursmyndighed for klagesager er

Erhvervsstyrelsen næppe den rigtige sagsbehandler, alt den stund at klagerne

retter sig mod en bestyrelse der er indsat af Styrelsen selv. Styrelsen har

tidligere praktiseret at sende klagesager til de facto sagsbehandling i Fonden

!1

Page 2: Brev til erhvervs  og vækstminister Troels Lund Poulsen

selv, hvilket - ikke overraskende - har medført at alle tidligere indsigelser er

blevet tilsidesat og overhørt.

I takt med at tiden går, bliver det dog stadig mere indlysende, at tidligere klager

og indsigelser bør underlægges en nøgtern og uvildig vurdering ud fra et hensyn

til at beskytte Riskær Fondens ideelle egeninteresse. En egeninteresse der ikke

varetages betryggende af den nuværende ledelse.

Flere forhold er kritisable:

- Fondens bestyrelse og ledelse er ikke tilrettelagt efter de anbefalinger der er

udsendt for god fondsledelse;

- Fondens bestyrelse er kun sammensat af tre personer, hvoraf den ene person

samtidig udfylder positionen som Direktør i såvel Fond som Fondens

driftselskab;

- De to af bestyrelsens medlemmer har siddet i Bestyrelsen siden

Erhvervsstyrelsen indsatte deres egen bestyrelse i 2001, og begge er

aldrende;

- Bestyrelsens Formand er knap 76 år, og har bestridt formandsposten i 15 år;

- I sager af kritisk og politisk betydning for de begunstigede af Fondens

f unda t s , h a r d e r f unde t en s ammenb l and i ng s t ed ime l l em

bestyrelsesformandens position i Fonden og rollen som indehaver af det

advokatfirma der har bistået Fonden i denne type af spørgsmål;

- Der er ikke en forsvarlig arbejdsdeling indenfor bestyrelsen, og forventningen

til at mindst 1/3 af bestyrelsens medlemmer er uafhængige giver ikke mening

i den smalle bestyrelse;

- Udpegningsperioden er de facto en livstidstilknytning der er løsrevet fra

Fondens egeninteresse. Mangel på fornyelse og mangfoldighed betyder at

Fonden ikke administreres efter sin Fundats;

- Habilitetsproblemer i Bestyrelsen medfører at den reelt ikke træffer sine

beslutninger på betryggende vis, idet det ene bestyrelsesmedlem som

samtidig Direktør, i en lang række sager, må anses som inhabil hvilket

problematiseres af at bestyrelsen herudover kun består af 2 andre

medlemmer;

!2

Page 3: Brev til erhvervs  og vækstminister Troels Lund Poulsen

- Der finder en sammenblanding sted af Fondens erhvervsinteresser og

hensynet til at sikre udlodninger til de udlodningsberettigede. To

omstændigheder der er adskilte i Fundatsen;

- Forvaltningen af Fondens midler er ikke betryggende. Fondens formue var i

2000 på 247 mio, og er i 2014 kun steget til 275 mio;

- Ledelse og bestyrelse har over 10 år hævet ca. 10 millioner i honorarer,

hvortil kommer ca. 7 millioner i ikke specificerede advokatsalærer.

Det indtryk tilbagestår, at bestyrelsen direkte modarbejder Fondens formål og

egeninteresse. Således har direktøren i Fonden Teddy Jacobsen ved flere

lejligheder udtalt, at man i Fonden ikke ser noget selvstændigt formål i at

Fondens kapital øges. Udtalelserne er faldet over lang tid, og må derfor

tillægges bestyrelsen som sådan. Senest udtaler direktør Teddy Jacobsen, at

man ikke alene er uinteresseret i om Fondens kapital forøges, men at man -

tilsyneladende - har en større interesse i at se at formuen falder. Således

udtaler Direktør Teddy Jacobsen til Dagbladet Børsen d. 11 Marts 2016:

"Der ligger ikke noget selvstændigt mål om, at fonden skal blive stadig større –

tværtimod," siger han.

Fundatsen for Riskær Fonden har som sit udtrykkelige formål, at Fonden skal

bistå - især tidligere ledende medarbejdere i CyberCity A/S - med

innovationsprojekter. Samt iøvrigt at bidrage til innovation og udvikling af ny

teknologi, fortrinsvis i samarbejde med den tidligere ledelse i CyberCity A/S.

Dette fremgår eksplicit af fundatsen.

Fonden har samtidig et række udlodningsformål der retter sig mod såvel jeg

selv samt øvrige familiemedlemmer, men som af Fondsbestyrelsen er

omfortolket til en art tilfældige uddeling af mindre legater til en personkreds der

ikke var inddraget i relation til Fondens tilblivelse og stiftelsesgrundlag. Der

finder derfor p.t. ikke udlodninger sted der har sammenhæng med stifterviljen

eller relation til skabelsesgrundlaget.

!3

Page 4: Brev til erhvervs  og vækstminister Troels Lund Poulsen

Samlet er gentagne udtalelser fra ledelsen i Fonden om at “man ikke ser noget

selvstændigt mål om at Fonden bliver stadig større - tværtimod” derfor udtryk

for at Fundatsen direkte modarbejdets, idet Fonden gradvist svækkes i sin

evene til at opfylde de formål som er angivet i fundatsen.

I tillæg til disse mere generelle indsigelser, skal jeg samtidig bede Ministeren

overveje, om der bør finde en fornyet sagsbehandling sted af den forhandling

der blev opgivet i 2003, og som havde til formål at sikre en større udlodning fra

Riskær Fonden til fordel for en række kreditorer i mit personlige konkursbo

(1992-2008).

Ved salget af CyberCity A/S erhvervede jeg er retskrav på en udlodning på op til

25 millioner kr til dette rettede formål. Flere års forhandlinger med

kreditorbankerne brød sammen i 2003, da disse krævede 75 millioner i

kompensation for at opgive deres krav. Erhvervsstyrelsen udtalte dengang at

man ikke kunne medvirke til en tøming af Fonden, og jeg var af samme

opfattelse, og trak min anmodning om bistanden tilbage.

Uanset at der - formentlig - derfor ikke er et retskrav på Riskær Fondens

bistand, henvendte jeg mig i Januar 2016 til Fondsbestyrelsen med et forslag

om, at man efter 15 år, burde honorere denne moralske forpligtelse til at løse

dette problem, så denne sag kan lukkes ned i kreditorbankerne. Min vurdering

var - og er - at man kan forudse en løsning der vil være langt mindre bekostelig

for Fonden end hvad der kunne forhandles i 2003. I den konkrete anmodning

om en udlodning anså jeg det samtidig for afgørende, at det jo ville være

kreditorerne der bliver beneficienter af en udlodning og ikke jeg selv, hvorfor

der bør kunne tages stilling til min anmodning, uafhængigt af holdningen til

personlige udlodninger med mig selv som direkte beneficient.

Jeg modtog afslag på anmodningen fra Bestyrelsesformand Axel Kierkegaard i et

brev af 9. Marts 2016.

Jeg skal derfor anmode Ministeren om at overveje, om det vil være passende

om der finder en uafhængig vurdering sted af fondsbestyrelsens

sammensætning og kompetancer, samt finder en vurdering sted af det forløb

!4

Page 5: Brev til erhvervs  og vækstminister Troels Lund Poulsen

der knytter sig til Fondens opfyldelse af sine formål, og den forventning der

sædvanligvis vil være til god fondsledelse og kapitalforvaltning.

Jeg skal samtidig bede Ministeren overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at

bede Erhvervsstyrelsen om at indtræde i overvejelsen af, om det

forhandlingsforløb der førte til sammenbrud af kreditorforhandlinger for mere

end 13 år siden - og i hvilket forløb Erhvervsstyrelsen selv var en aktiv del, -

bør genoptages, idet baggrunden ikke har forandret sig i disse år.

Med Venlig hilsen

Klaus Riskær Pedersen

Gammel Strand 42

1202 København K

[email protected]

M: +45 22 64 30 42

Skype: klausriskaerpedersen

!5