boliger på p-hus torvet - hillerød

Startredegørelsen beskiver i korte træk det konkrete projekt, baggrunden for at udarbejde en ny lo-kalplan for området, de væsentlige problemstillinger der efterfølgende skal håndteres, samt forvalt-ningens anbefalinger og vilkår for det videre arbejde.

Startredegørelsen forelægges udvalget for Arkitektur-, Byplan- og Trafi kudvalget (ABT) samt Økono-miUdvalget (ØU), der endeligt beslutter at igangsætte en lokalplan for området.

Startredegørelse

Boliger på P-hus Torvet

16. maj 2019

STARTREDEGØRELSE - P-hus Torvet

2

Startredegørelsen består af tre dele:

• en indledende del, der beskriver baggrunden for at udarbejde en

lokalplan for området,

• en del med bygherres præsentation af projektet i korte træk.

• en del med forvaltningens beskrivelse af lokalplanområdet, plan

forhold samt vurdering af projektet og de væsentlige opmærk

somhedspunkter, der skal håndteres i forbindelse med udarbej

delsen af lokalplanforslaget.

Startredegørelsen forelægges udvalget for Arkitektur, Byplan og Trafi k

(ABT) samt ØkonomiUdvalget (ØU), der endeligt beslutter at igangsætte en

lokalplan for området. Startredegørelsen er kun et oplæg til igangsætning.

Herefter inviteres der til indledende dialogmøde, og derefter udarbejdes

der et lokalplanforlslag, som først skal i høring hvorefter Byrådet kan vælge

at vedtage lokalplanen.

Kort beskrivelse af projektet

Hillerød Byråd besluttede den 29. maj 2019 at sælge P-Hus Torvet. Byg-

herre ønsker at opføre tre ekstra etager med ca. 23 ungdomsboliger og 41

familieboliger oven på P-huset. Projektet indeholder en overbygning af va-

regården til Irma, så byggeriet rykkes ud til gaden. Projektforslaget bevarer

de fl este af de 216 off entlig tilgængelige parkeringspladser, der er i p-huset

i dag, samt de 43 pladser, som er udlejet til Nordsjællands Politi. Lokalpla-

nen er en forudsætning for at salget af P-Hus Torvet kan gennemføres.

Bygherres præsentation af projektet

I dette afsnit beskrives bygherres præsentation af projekt, og hvordan de

ønsker at udvikle området. Når der I nedenstående står ”vi”, henviser det til

bygherre.

”Ved Torvet” er et usædvanligt byggeri.

På den centralt beliggende grund i Hillerød ligger der i dag et delvist ned-

gravet parkeringshus og en læsserampe for Irma. Det er i sig selv væsent-

lige funktioner, men de giver ikke meget liv til kvarteret, og parkeringshuset

er i forfald på grund af nedsivende regnvand.

Vi ønsker at bygge 64 almene boliger hen over p-hus og læsserampe – et

lille, tæt byggeri samlet om et grønt gårdrum. De nye boliger kommer til

at fungere som et tag, der beskytter det eksisterende anlæg mod elemen-

terne, men boligerne kommer også til bidrage til byen på andre måder:

De kommer til at fylde et grimt hul i gadebilledet ud. Grunden er i dag en

uværdig genbo til Hillerød Kirke i Østergade. Boligerne kommer også til at

bidrage til en mere levende bymidte, befolket døgnet rundt og med lys i

vinduerne om aftenen. Og ved at blande boformer og boligstørrelser kom-

mer de til at danne hjem for både børnefamilier og studerende, unge og

ældre.

Kort beskrivelse af projektet

Læsevejledning


3

Arkitektur.

Det eksisterende parkeringshus bliver først sat i stand og kommer herefter

til at fremstå som en begrønnet base for boligerne. Vi støber et sammen-

hængende dæk henover parkeringshus og læsserampe, så boliger og trafi k

adskilles både funktionelt, brand- og støjmæssigt. Rundt langs kanten af

dækket bygger vi tre etager med boliger, så der opstår et gårdrum i midten.

Det bliver et lille, intimt gårdrum med svalegange rundt langs siderne – et

rum til at mødes i, til at lufte dynerne ud over kanten af svalegangen og et

rum, hvor de små børn kan lege trygt.

Facaderne beklædes med røde, ophængte teglskaller i nuancer, der pas-

ser til de omkringliggende huse i røde mursten. Tagene er fl ade som på

politistationen ved siden af, men mod Østergade og mod torvet bliver den

øverste etage trukket tilbage. Ved indkørslen til parkeringshuset og indgan-

gen til boligerne forhøjes bygningen lokalt med en enkelt etage, svarende

til de tårne og hjørnemarkeringer vi i dag kan se rundt om krydset ved

kirken i Østergade.

Det er vores ønske, at ’Ved torvet’ bliver en god nabo – et hus, der fi nder sin

plads i byen uden at larme og uden at gøre sig til.

Friarealer og begrønning

Det centrale gårdrum bliver bebyggelsens primære uderum, beplantet med

blomstrende og frugtbærende træer, så beboerne kan følge årstidernes

gang. Boligerne får altaner eller franske altaner, og der bliver mulighed for

at etablere en tagterrasse. Det renoverede parkeringshus begrønnes med

klatreplanter.

Adgangsforhold og parkering

Ind- og udgange til parkeringshus og læsserampe bliver ved med at ligge,

hvor de ligger i dag, blot med boligerne ovenpå. Parkeringshuset kommer

også til at fungere som i dag, så handlende og andre med ærinde i byen

kan parkere centralt. Boligerne kommer til at have bare én adgangstrappe

og elevator, som fører op til gårdrummet over parkeringshuset. Elevatoren

dækker alle etager, så der er niveaufri adgang til samtlige boliger. Alle boli-

ger har deres hoveddør ud til gårdrummet – det giver en god fornemmelse

af, hvem man bor sammen med, det danner rum for det tilfældige møde i

hverdagen, og i sidste instans skaber det tryghed for beboerne.

Bæredygtighed

Vi tror på en bred defi nition af bæredygtighed, som inkluderer et medan-

svar for byens liv og beboernes mulighed for at leve trygge og gode liv. Men

projektet rummer også mere traditionelle, bæredygtige tiltag. Ikke mindst

vil boligerne blive opført i præfabrikerede træelementer. Træ er det eneste

byggemateriale, der lagrer CO2 i stedet for at frigive det til atmosfæren og

regnes som fremtidens byggemateriale. Det giver også den mindste og

mest lydsvage byggeplads, hvilket omgivelserne i Hillerød nok i sig selv vil

se, som det mest bæredygtige.


4

Forvaltningens vurdering af projektet

Forvaltninger vurderer, at byggeriet passer godt ind i området og at det

opfylder udbudsbetingelserne.

Byggeriet indeholder en stor bygningsvolumen, som forstærkes af de

røde tegl, men indpasser sig i området, bl.a. ved nedbryde skalaen, ved at

trække facaden en etage ned mod Østergade (så der kun er 4 etager ud

mod gaden, se illustration projektforslaget side 6). Skalaen kan dog godt

nedbrydes yderligere f.eks. ved frem og tilbagespring i facaderne, skift i

materialevalg, og placering og dimensionering af bygningens dør- og vindu-

esåbninger.

Begrønning af facaden ville kunne bidrage til at give et modspil til de røde

tegl.

Når varegården overdækkes, vil det fylde et hul i gadebilledet ud, som i dag

skaber en kedelig bagside ud mod Østergade. Det indre gårdrum bidrager

med et grønt uderum for beboerne, hvor de kan mødes, som også vil være

til glæde for byens øvrige beboere.

Parkeringshuset har i dag en væsentlig funktion i, at sikre adgangen til byen

og understøtter butikkerne i den Veslige del af bymidten. Renovering af P-

huset er med til at sikre, at parkeringspladserne også vil være tilgængelige

i fremtiden. Nogle pladser forventes dog til gå tabt i konstruktion og der

bliver ikke etableret nye parkeringspladser til boligerne oven på P-huset.

Kommuneplan 2017

P-Hus Torvet er omfattet af kommuneplanens rammeområde SB.C.8 -

Slotsbyen, Helsingørsgade/Østergadekarreen, der udlægger området

til Bycenter med butikker, boliger, kulturelle og sociale formål, liberale

erhverv, off entlig og privat service, samt andre ikke genegivende erhverv,

som Byrådet fi nder naturligt kan indpasses i området.

Bebyggelsesprocenten er 170% for området under et. Maksimumhøjden

for bygninger med facade mod Østergade, er 21 meter målt fra Østergade.

Maksimalt 4½ etager

Kommuneplantillæg

For at gennemføre projektet med boliger oven på P-Hus Øst, er det nød-

vendigt at vedtage et kommuneplantillæg, som hæver det maksimale eta-

geantal fra 4½ etage til 6 etager (7 etager inklusiv tårnbygningen). P-huset

ligger i et skrånende terræn, hvorfor byggeriet i praksis svarer til 4 etager

ud mod gaden (Østergade) og 6 etager mod torvet (inkl. parkeringsdæk-

kene, som har en lavere højde).

Den ekstra 1½ etage er nødvendig, hvis der skal bygges boliger oven på

p-huset og hvis der skal være højde nok, til at bygge hen over varegården.

Herudover lægges der op til, at give mulighed for en mindre tårnbygning,

som kan være med til at skabe variation i byggeriet og spille sammen med

henholdsvis tårnet på Igen Genbrug og Politigården.

Eksisterende lokalplan

P-Hus Torvet er omfattet af lokalplan 338, Centerområde Helsingørsgade/

Østergadekarréen. Jf. lokalplanen må P-huset fremstå i to overjordiske

Forhold til anden

planlægning


5

etager, set fra det sydvestlige hjørne og tre overjordiske etager, set fra

torvedannelsen på nordsiden af p-huset. Muren omkring varegården mod

Østergade må maksimalt være 2,5 meter høj.

Øst for P-Hus Torvet vedtog byrådet, februar 2018: ”Lokalplan 399 for

Boliger og Sognehus ved Østergade”. Der er endnu ikke søgt byggetilla-

delse til at opføre boliger oven på Irma-bygningen. I Projektet, der dannede

udgangspunkt for lokalplanen, er der illustreret vinduer i gavlen ud mod va-

regården. Det vil bygherre typisk ikke få lov til, hvis bygningen ligger i skel,

da der skal være en ubrudt brandmur imellem ejendommene, samtidig vil

det ikke være hensigtsmæssigt, at etablere vinduer ud til en grund, hvor

der kan bebygges lige foran vinduerne.

Udbud og salg af P-Hus Torvet

Hillerød Byråd besluttede den 19. december 2018 at udbyde P-Hus Torvet

som parkeringshus med enten almene eller private boliger. Det igangvæ-

rende udbud af P-hus Torvet blev ændret således, at det gav mulighed for

at opføre tre etager med boliger oven på P-huset. Dvs. 6 etager i alt og 4

etager set fra Østergade, samt at give mulighed for at opføre en mindre

tårnbygning (på en ekstra etage). Udbudsmaterialet stillede desuden krav

om, at varegården til Irma skal bygges over, så byggeriet rykkes ud til ga-

den.

Budet valgt af byrådet overholder udbudsbetingelserne og salget af P-Hus

Torvet blev godkendt af Byrådet den 29. maj 2019. Lokalplanen er en for-

udsætning for at gennemføre salget af P-Hus Torvet.

Parkering

Der skal, så vidt muligt, fortsat skal være 216 off entlig tilgængelige par-

keringspladser i forbindelse med P-Hus Tovet. Derudover er 43 pladser

udlejet til Nordsjællands Politi.

I tilbuddet fremgår det, at der vil fragå ca. 26 parkeringspladser på grund

af nye søjler og tekniske installationer. Der vil så efterfølgende være 190

off entlig tilgængelige parkeringspladser. Bygherre tilbyder, at aftalen om

udlejning af parkeringspladser til Nordsjællands Politiet kan fortsætte efter

renoveringen, hvis det er kommunens ønske.

Boligprojektet udløser jf. Kommuneplan 2017 et behov på 32 parkerings-

pladser. Disse pladser vil være en del af de eksisterende off entlig tilgænge-

lige parkeringspladser, og reserveres ikke til beboere.

I et vist omfang kan p-pladserne udnyttes dobbelt, da mange beboere

kører i bil til arbejde i dagtimerne, hvor der er kunder til butikkerne. Om

aftenen, når biografens kunder skal parkere, er der ikke kunder i butikker-

ne. Lørdag kan der være sammenfald mellem beboer parkering og kunder

i butikkerne; men pt. er der på en travl lørdag kun en belægning på 60% i

parkeringshuset, svarende til 86 ledige pladser.

I anlægsfasen vil det være nødvendigt at lukke dele af p-huset, indtil der

Opmærksomhedspunkter


6

er etableret fundamenter og nye dæk over hele P-huset. Bygherre har

oplyst at de vil etapeopdele anlægsfasen med henblik på, at fl est mulige

parkeringspladser vil være tilgængelige under byggeprocessen.

Opholdsarealer

Jf. kommuneplanen skal der etableres udendørs opholdsarealer sva-

rende til minimum 25 % af m2 boliger og minimum 5 % af m2 erhverv,

service, kontor, undervisning og kultur.

4800 m2 boliger svarer til 1200 m2 bilfri udendørs opholdsarealer.

Bygherre har oplyst at de forventer, at etablere opholdsarealer på sam-

let set 1200 m2. Heraf udgør gårdhaven, som etableres på et hævet dæk

oven på P-Huset, ca. 850 m2. Altaner, udearealer, i forbindelse med tilba-

gerykning af øverste etage og opholdsarealer og udearealer i forbindelse

med altangange udgør de resterende ca. 350 m2.

Skyggevirkning og indblik til naboer

Når der bygges højt og tæt i bymidten kan det ikke undgår at give skyg-

gevirkninger til naboer lige som naboer også kan opleve at bygningen

giver indblikgener til deres altaner eller ind ad vinduerne. Forvaltningen

vurderer, at der i nogen grad vil komme skyggevirkninger, som naboerne

til bygningen kan fi nde generende (se bilag), mens indblikgener vurderes

at være begrænset, da der ikke er udsyn fra p-hus-bygningen til udearea-

ler ud over P-Hus Torvet og nabobebyggelsens altaner.

Arkitektur

Tilpasning, højder

Sammenlignet med omkringliggende bygningsvolumener er grunden

med p-huset relativt stor, hvilket også beskrives i bygherres materiale.

Derfor er det fornuftigt at bryde bebyggelsen op i mindre volumener,

som i højere grad indpasser sig til de eksisterende volumener.

Hjørnet mellem Søndre Jernbanevej og Østergade er specielt i den

forstand, at det fl ere steder markeres med spring i etageantal ud mod

vejen. Både kirken, politigården, samt bygningen nord for kirken ud

mod Østergade har hjørnemarkering. Set i det lys, giver det god mening

at lave et lignende greb, hvor der tilføjes en ekstra etage (tårn) ud mod

Østergade, således at bygningerne ”taler” til hinanden.

I lokalplanprocessen skal gener i forhold til naboer, belyses nærmere og

søges begrænset.

Nedbrydning af skala gennem frem- og tilbagespring i facaden

De røde tegl passer fi nt i det eksisterende bybillede. Ud over politistatio-

nen er bebyggelsen den eneste med fl adt tag. Når man både arbejder

med fl ade tage og tunge/mørke materialer (tegl), vurderer forvaltningen

at der bør være særlig fokus på at bryde skalaen ned og åbne bygnin-

gerne op. Det bør være et gennemgående fokuspunkt at bryde skalaen

ned, så bygningerne ikke fremstår for bastante. Det sker bl.a. ved at den

øverste etage trækkes tilbage mod Østergade (se illustrationen i bilag

med projektforslag, side 6). Frem- og tilbagespring i facaderne, skift i

materialevalg, samt placering og dimensionering af forskellige dør- og


7

vinduesåbninger kan bidrage yderligere til at åbne bygningen op (jf. refe-

rencefoto om vinduer, altaner og franske altaner).

Hvad giver projektet til byen?

Umiddelbart indpasser byggeriet sig fi nt i det eksisterende bybilledes

teglstensstruktur. Hvis kantzonen mod Østergade begrønnes, vil det give

et modspil til de røde tegl. Der bør arbejdes med at gøre altanerne til et

aktiv i facadens udformning og noget som bidrager positivt til oplevelsen af

bygningen fra gadeplan.

Regnvand

Området er i dag fælleskloakeret. Dvs. et fællessystem leder spildevand

(det vand der kommer fra køkkenvasken, toilettet, gulvafl øbene mv.) sam-

men med regnvand og overfl adevand til den fælleskommunale kloakled-

ning. Vandet føres herfra til et renseanlæg. Området er i spildevandsplan

2018-2021 udpeget til at få separeret afl øbssystemet i veje og off entlige

arealer. Hillerød Forsyning er ved at planlægge et projekt med afl edningen

til slotssøen for dette opland. Det bør derfor undersøges om bygherre kan

afkoble regnvandet fra fælleskloakken og afl ede det til Slotssøen evt. med

rensning og forsinkelse.

Der skal, jf. kommuneplanen, etableres anlæg til opsamling af tagvand til

brug for toiletskyl og tøjvask. Kravet indskrives i lokalplanen.

Forvaltningen anbefaler, at der udarbejdes lokalplanforslag og kommune-

plantillæg, med udgangspunkt i bygherres projekt.

I projektforslaget har bygherre præsenteret to forskellige materialevalg.

En ydre skærmtegl, der skal afspejle byens rødstenshuse og et alternativ til

skærmtegl, som kan være anodiseret aluminium. Forvaltningen anbefaler

at lokalplanen stiller krav om (skærm)tegl.

Bygherre nedbryder skalaen ved at trække facaden en etage ned mod

Østergade. Skalaen kan dog godt nedbrydes yderligere f.eks. ved frem og

tilbagespring i facaderne, skift i materialevalg og placering og dimensio-

nering af bygningens dør- og vinduesåbninger. Begrønning af facaden vil

kunne bidrage til at give et modspil til de røde tegl.

Forvaltningen anbefaler, at der i lokalplanlægningen arbejdes med at

nedbryde skalaen yderligere, samt at muligheden for at begrønne facaden

undersøges.

Tidsplanen angiver en forventet tidsplan, der kan rykke sig under vejs.

Der afholdes en forhøring på minimum 14 dage inden udarbejdelse af lo-

kalplanforslag. Høringsperioden af lokalplanforsalget fastsættes til 8 uger.

Den samlede lokalplanproces tager forventet ca. 1 år.

Anbefalinger

Procesplan


8

Byrådet god-kender salg af P-hus Torvet.

Den 29. maj 2019

Igangsætning af lokalplan i ØU

Den 23. oktober 2019

Endelig lokalplan

August 2020

Forslag til lokalplan i

MTU, ØU og Byrådet

februar 2019

Endelige vedtagelse af lokalplan i MTU,

ØU og Byrådet

juli 2020

Udarbejdelse af forslag Off entlig høring og behandling af høringssvar Klagefrist

april 2019

’VED TORVET’BOLIGER OVER PARKERINGSHUS I HILLERØD

2Grundens placering i centrum af Hillerød

Kontekst og rammer

3

Følgende projektforslag beskriver muligheden for at bebygge arealet ovenpå parkeringshuset i Østergade, med ca. 64 blandede familie- og ungdomsboliger.

Boligerne varierer imellem ca. 45-110 m2 brutto, og der skal tilvejebringes fællesarealer, inde og ude, hvor beboerne kan mødes i dagligdagen i forskellige sociale sammenhænge.

Det er hensigten, at de nye boliger bidrager til byen med liv, spændende arkitektur og lægger sig naturligt ind i netværket af gader og pas-sager i den gamle bykerne. Der er også kigget på mulighed for at forskønne facaden på det ek-sisterende parkeringshus, med begrønning, med lyssætning, som gør, at man oplever bebyggel-sen som imødekommende fra gadeplan.

Det er en forudsætning at muligheden for vareindlevering og størstedelen af nuværende p-pladser bibeholdes. Det anslåes at omtrent 10 procent af pladserne i parkeringshuset vil gå tabt til konstruktioner og føringsveje ifm. bolig-byggeriet.

tidlig skitse. huset er siden forenklet og formindsket.

4

magtfuld hjørnemarkering i krydset ved po-litistationen, som ellers står i røde teglsten

langs passagen til helsingørgade

supermarkedets varegård bevares og indgår i besvarelsen.

boliger med liv og lys i vinduerne vil gøre meget for at styrke dette rum som

en plads i byen - en del af Hillerøds forside snarere end bagside

endnu en fin bymæssig markering af hjørnet ind mod kirken

fra kirken ned mod irmas forplads strækker sig en akse af røde teglbygninger, som kun-

ne fortjene en arkitektonisk replik

5

der bygges hen over det hul i husrækken, som IRMAs varegård i dag skaber, så Østergade får en mere sammenhængende gadefacade.

derved bliver p-huset og varegården bedre og mere værdige genboer til kirken og det kommende menighedhus.

Områdets kvaliteter og udfordringer

6 Højdestudier af markante bygninger i nærområdet

Kirken Lokalplanprojekt, lokalplan 399 Boliger på P-hus Politigården

En grundsten i analysearbejdet har været, ud-over at undersøge P-husets statiske egenskaber, at kigge på tæthed og højder i kvarteret om-kring P-huset.

Byens udskrevne spilleregler tillader ganske stor variation, men fastholder kirken som lokalt top-punkt og pejlemærke.

0 m

5 m

10 m

15 m

20 m

25 m

Volumenstudier

7Fugleperspektiv med omgivelserne

Lokalplanprojekt, lokalplan 399

Politigården

Kirken

Nye boliger

P-huset

8 Perspektiv af det nye gårdrum inde i bebyggelsen, samt af den østlige facade og passage. Bemærk tilbagetrækningen af den øverste etage.

Helsingørgade

9

Koncept for P-husfacade: P-husets facader begrønnes og der arbejdes med en lyssætning af arealet, som giver særlig oplevelse om aftenen.

Koncept for boligfacade: De nye boliger beklædes mod byen med tegl i røde farver, der taler med de omkringliggende huse.

Koncept for ankomst: Ankomsten foregår via det grønne gårdrum og fælles, sammenhængende altangangssystem.

10

01. eksisterende parkeringshus, delvist nedgravet02. nyt dæk over øverste p-dæk03. beboelse i tre etager

snit gennem det eksisterende parkeringshus med de karakteristiske forskudte etager.

indkørsel sker på det næstøverste dæk, hvor-ved det øverste dæk ligger cirka en halv etage højere end østergade.

bemærk at parkeringshuset ligger åbent for elementerne, hvilket accellererer almindeligt slid og forfald.

Princip for bebyggelsen

01

11

der etableres nye bæringer, så de griber mindst muligt ind i de eksisterende parkeringspladser. der vil uundgåeligt gå nogle pladser tabt.

et betondæk skaber et nyt, kunstigt terrænni-veau over p-huset. dækket beskytter de under-liggende konstruktioner mod vejrlig og skaber en brandmæssig adskillelse mellem husets to fremtidige funktioner.

nye facader til p-huset skal udformes, så de un-derstøtter naturlig tværventilation af de øver-ste parkeringsetager.

der bygges tre etager boliger omkring et fæl-les gårdrum på det nye dæk over parkerings-huset.

indgangen til det fælles gårdrum kan markeres med en ekstra etage, så byggeriet indgår i en dialog med de omkringliggende huse i områ-det, hvor der er flere eksempler på hjørnemar-keringer.

02 03

12 Situationsplan 1:1000

ind

ind

politi

gårdrum

kirke

øste

rgad

e

helsingørgade

IndpasningParkeringshusets størrelse er givet - og det er ganske stort i sin sammenhæng. Bemærk i situationsplanen, hvordan det nye byggeri oven på det eksisterende parkeringshus er brudt op i

fire mindre dele, som hver især er genkendelige størrelser i byen.

De kan forstås som et forhus, der først og frem-

mest følger spillereglerne for byggeri på Østergade i sammenbygning og facadeflugt - og så de kendte side- og bagbygninger omkring en mindre gård.

13

TEKNIK / FÆLLESAREALER / OPBEVARINGFAM. BOLIG FAM. BOLIG FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG FAM. BOLIG FAM. BOLIG

UNGDOMSBOLIGER


FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG


UNGDOMSBOLIGER

INGEN VINDUER AHT. BRANDFORHOLD VED SKEL


FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG


UNGDOMSBOLIGER

FAM. BOLIGFAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG FAM. BOLIG



OPGANG TIL BOLIGER

TRAPPE FRA P-KÆLDER

LÆSSERAMPE TIL SUPERMARKED

RAMPERRAMPER

PARKERINGSHUS

ATELIERBOLIG ATELIERBOLIG

UNGDOMSBOLIGERFÆLLES

ØSTERGADE

KT. 38,7

KT. 37,4

IND- OG UDKØRSEL P-HUS

NYE SØJLER PLACERET I VENTILATIONS- OG LYSSKAKT LANGS FACADEN AF P-HUS


BEGRØNNET GÅRDRUMPÅ NYT DÆK OVER P-HUS

TRAPPE

TRAPPE

ELEVATOR

KT. 42,3

BEDE OG HØJBEDE

FRUGTTRÆER

SIDDEPLADSER I TØMMER

SEMI-PRIVAT ZONE FORAN INDGANGSDØR

ALTANER MOD SYD

ALTANER MOD VEST

MOD IRMAGRUNDEN

FRANSKE ALTANERMOD ØSTERGADE

ADGANG TIL GÅRD (KT. 42,3)FRA HJØRNET AF ØSTERGADE (KT. 38)

ÅBENT ADGANGSSYSTEM OMKRING DET LILLE GÅRDRUM

TRAPPE

TRAPPE

ELEVATOR

FRUGTTRÆER

ALTANER MOD SYD

ALTANER MOD VEST

MOD IRMAGRUNDEN


KT. 45,3


TILBAGERYKNING AF ØVERSTE ETAGEUD MOD ØSTERGADE

TILBAGERYKNING AF ØVERSTE ETAGEUD MOD HELSINGØRGADES LAVERE HUSE

TRAPPE

TRAPPE

ELEVATOR

ALTANER MOD SYD

ALTANER MOD VEST

MOD IRMAGRUNDEN

KT. 48,3

Plan, stueetage, niveau 5 og 6 af eksisterende parkeringshus, kt 37,4. Adgang fra Østergade 1:400


AdgangParkeringshusets tilkørsler bevares. Det falden-de terræn betyder, at vi som udgangspunkt må respektere den eksisterende trafikløsning. På hjørnet ud mod Østergade placerer vi indgan-

gen til boligerne. Der bliver een primær indgang til den nye gård, som sikrer at borgerne møder og ser hinanden i deres daglige færden.

14


FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG


UNGDOMSBOLIGER


FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG


UNGDOMSBOLIGER



FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG


UNGDOMSBOLIGER


FAM. BOLIG




OPGANG TIL BOLIGER



RAMPERRAMPER

PARKERINGSHUS



ØSTERGADE

KT. 38,7

KT. 37,4





TRAPPE

TRAPPE

ELEVATOR

KT. 42,3

BEDE OG HØJBEDE

FRUGTTRÆER



ALTANER MOD SYD

ALTANER MOD VEST

MOD IRMAGRUNDEN




TRAPPE

TRAPPE

ELEVATOR

FRUGTTRÆER

ALTANER MOD SYD

ALTANER MOD VEST

MOD IRMAGRUNDEN


KT. 45,3




TRAPPE

TRAPPE

ELEVATOR

ALTANER MOD SYD

ALTANER MOD VEST

MOD IRMAGRUNDEN

KT. 48,3

Plan, første sal, kt 42,3. Gårdrum, stueplan for boliger 1:400 Plan, anden sal, kt 45,3. Boliger 1:400

GårdenGården er projektets samlende, sociale rum. Man ankommer altid til gården først, og så går man til sin bolig.

15


FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG


UNGDOMSBOLIGER


FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG


UNGDOMSBOLIGER



FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG


UNGDOMSBOLIGER


FAM. BOLIG




OPGANG TIL BOLIGER



RAMPERRAMPER

PARKERINGSHUS



ØSTERGADE

KT. 38,7

KT. 37,4





TRAPPE

TRAPPE

ELEVATOR

KT. 42,3

BEDE OG HØJBEDE

FRUGTTRÆER



ALTANER MOD SYD

ALTANER MOD VEST

MOD IRMAGRUNDEN




TRAPPE

TRAPPE

ELEVATOR

FRUGTTRÆER

ALTANER MOD SYD

ALTANER MOD VEST

MOD IRMAGRUNDEN


KT. 45,3




TRAPPE

TRAPPE

ELEVATOR

ALTANER MOD SYD

ALTANER MOD VEST

MOD IRMAGRUNDEN

KT. 48,3

Plan, anden sal, kt 45,3. Boliger 1:400

AdgangssystemetAt alle er synlige for hinanden, når de går til eller fra arbejde og skole, betyder helt enkelt at man kommer til at kende sine naboer. Det giver tryg-hed.

16


FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG


UNGDOMSBOLIGER


FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG


UNGDOMSBOLIGER



FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG


UNGDOMSBOLIGER


FAM. BOLIG




OPGANG TIL BOLIGER



RAMPERRAMPER

PARKERINGSHUS



ØSTERGADE

KT. 38,7

KT. 37,4





TRAPPE

TRAPPE

ELEVATOR

KT. 42,3

BEDE OG HØJBEDE

FRUGTTRÆER



ALTANER MOD SYD

ALTANER MOD VEST

MOD IRMAGRUNDEN




TRAPPE

TRAPPE

ELEVATOR

FRUGTTRÆER

ALTANER MOD SYD

ALTANER MOD VEST

MOD IRMAGRUNDEN


KT. 45,3




TRAPPE

TRAPPE

ELEVATOR

ALTANER MOD SYD

ALTANER MOD VEST

MOD IRMAGRUNDEN

KT. 48,3

Plan, tredje sal, kt 48,3. Boliger 1:400 Tagplan. Boliger 1:400

17


FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG


UNGDOMSBOLIGER


FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG


UNGDOMSBOLIGER



FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG

FAM. BOLIG


UNGDOMSBOLIGER


FAM. BOLIG




OPGANG TIL BOLIGER



RAMPERRAMPER

PARKERINGSHUS



ØSTERGADE

KT. 38,7

KT. 37,4





TRAPPE

TRAPPE

ELEVATOR

KT. 42,3

BEDE OG HØJBEDE

FRUGTTRÆER



ALTANER MOD SYD

ALTANER MOD VEST

MOD IRMAGRUNDEN




TRAPPE

TRAPPE

ELEVATOR

FRUGTTRÆER

ALTANER MOD SYD

ALTANER MOD VEST

MOD IRMAGRUNDEN


KT. 45,3




TRAPPE

TRAPPE

ELEVATOR

ALTANER MOD SYD

ALTANER MOD VEST

MOD IRMAGRUNDEN

KT. 48,3

Tagplan. Boliger 1:400

18 Plan af familieboliger, mulig udformning. 1:100

køkkenkøkken

opholdophold

altanaltan

soveværelse

halvprivat områdemellem indgang og gårdrum

soveværelse

badbad

entréværelse værelse værelse værelseentré

19Plan af ungdomsboliger, mulig udformning 1:100

køkken

køkken

ophold

ophold

åbentadgangssystem

entré

entré

opbevaring

opbevaring

soveværelse fransk altan mod Østergade

fransk altan mod Østergade

soveværelse

bad

bad

Boligtyper og diversitetDe to viste boligplaner giver et godt billede af spændet af boligtyper i det færdige byggeri. Den kompakte familiebolig kan i sig selv bruges af mange forskellige mennesker og familiekonstella-

tioner. Når vi sidenhen udvikler særlige hjørnetyper og tagboliger, vil huset ende med gode rum for både de ældste og de yngste borgere i Hillerød. Den rummelige ungdomsbolig herunder er rigelig

til to. Dens placering midt i byen er et privilegium, ligesom det vil være et privilegium at blive del af det lille samfund omkring den hævede gård.

20 tværsnit 1:200

niveau 6

1. sal

2. sal

3. sal

niveau 5

niveau 4

niveau 3

niveau 2

niveau 1

niveau 0

Grader af privathedDet store tværsnit, der går fra gaden, gennem parkeringshuset til den hævede gård og den enkelte bolig giver os en fortælling om de forskel-lige grader af privathed, som et godt boligprojekt

tilbyder - fra byens intense liv, til det tætte fælles-skab omkring den lille gård og helt ind til det in-dividuelle rum, inde i boligen eller ude på altanen, hævet over byen.

Jo finere gradbøjningen af privathed, jo bedre plads bliver der til forskellighed, til forskellige mennesker, forskellige steder i livet, med forskelli-ge behov.

21foreløbig skitse af facade mod østergade 1:200

Variation og ordenAt bygge nyt i det centrale Hillerød er ikke enkelt. Bygningerne skal deltage i deltage i det sammen-satte hele, som byen udgør, af underforståede regler og brud på de selvsamme regler...

Vi tror på at de nye boliger skal have spil i facader-ne, altaner og franske altaner, tilbagerykninger af tagetagen, spring i højden - men vi tror også på, at huset skal underordne sig den helhed det indgår i,

at det skal tale dæmpet, at det skal være en hold-spiller - sådan som gode byhuse er.

22 Facader og snit 1:500 - med omkringliggende bygninger

23

9,5 M

16,9 M

17 M

14 M

23,5 M

15,6 M

35,6 M

Fugleperspektiv med omgivelser

Irmabygningen

Politigården

Kirken

Passagen

Boliger

P-huset

24

Parkeringshuset.

Parkeringshusets åbne sider tænker vi at be-grønne som vist ovenfor.Passagen vil fremstå venlige, levende, og afspejle årstiderne – hvor biler og støj bliver gemt.Eksemplet er et københavnsk parkeringshus.

Vinduer, altaner og franske altaner.

Bygningen er tegnet med altaner mod vest og syd og franske altaner ud mod Østergade. Vi kan overveje at differentiere og fordele al-taner/franske altaener ud over hele bebyggel-sen. Fotoet herover er fra et murstensbyggeri fra Holland, som kun bruger franske altaner.

Facader

Som illustreret her i mappen, så ønsker vi et at bygningen får et homogent udtryk. Vi lægger op til at benytte en skærmtegl på overflader som yderfacader.

25

Materialitet i gårdrummet.

Hvor bygningens ydre skærmtegl gerne skal afspejle byens rødstenshuse, vil vi gerne skabe en mere intim og varm stemning i går-drummet. En mulighed er et skifte i materiale, som kunne være træ eller mørke plader, for visuelt at iscenesætte et stemningsskifte.

Alternativer til facader.

Vi har arbejdet med et alternativ til skærmtegl, som kan være en anodiseret aluminium, som fås i antal farver og nuancer. Vi lægger op til at benytte en skærmtegl, men viser det sig, at være for dyrt, kan man over-vejer en materialeændring, vinduer fås også i samme vedligeholdesfri alu. anodisering.

26

Byggeri med træmoduler

Brugen af rumstore træmoduler er oftest begrundet med de lavere omkostninger, men deres virkelige fordele ligger andre steder.

Den høje grad af præfabrikation og brugen af træ sikrer

1. kort byggetid på pladsen, produktionen sker i en hal off-site2. mindre byggeplads og generelt færre gener for omgivelserne3. gode og ordnede arbejdsforhold for håndværkerne.4. mindre spild5. væsentligt forbedret CO2 regnskab

Langt størstedelen af præfabrikerede træbyggerier produceres i dag lokalt i Danmark.

Træbyggeri med teglfacader

Med beklædningstegl kan vi bygge huse med et udtryk, der passer ind i vores murstensrøde kontekst uden at forfalde til at skalmure tunge facader foran en let konstruktion. Dette giver os også gode langtidsholdbare facader uden træhusets behov for vedligehold.

Eksemplet her viser et rækkehusbyggeri med beklædningstegl fra firmaet Wienerberger (Sjælsø/Vandkunsen: Margretheholm)

27

Byggeteknik

Den foreslåede byggeteknik er enkel. Vi foreslår rækker af nye søjler og stabiliserende vægge, som grundlæggende er uafhængige af parkeringshuset.

Omtrent halvdelen af søjlerne placeres foran parkeringshuset, hvor der funderes i bunden af de eksisterende lys- og ventilationsskakte.

De resterende bæringer skal sammen med faldstammer og andre føringer finde den bedst mulige plads inde i parkeringshuset i vores viderebearbejdning af projektet.

Der er god plads til teknikrum i gårdens nordøstlige hjørne, som har ringere lysfor-hold, da vi iike kan sætte vinduer i skel mod Irmagrunden.

Bjælker og et støbt dæk danner grund for vores lille gårdbebyggelse. Boligerne opfø-res af rumstore elementer i træ, som køres til pladsen færdigapterede og løftes på plads med en mobilkran.

Det er en teknik, der rummer store forde-le på en følsom og sværttilgængelig grund som denne - særligt den kortere byggetid og støjsvage byggeplads er attraktive, når man arbejder centralt i Hillerød.

Arealer

Samlede arealer ved tre etager (som tegnet)

areal, familieboliger a c.89,3 m2 3661 m2 / ca.41 stkareal, ungdomsboliger a c.49,3 m2 1134 m2 / ca.23 stk

samlet areal inkl adg.system 4800 m2

areal, friareal ca. 1200 m2

parkering, 1 plads pr 150 m2 ca. 32 stk

Byggeteknik, bæredygtighed, arealer

28

Bæredygtighed og ressourcer

Jo længere vores huse står, jo sundere en investering udgør de, når vi taler bæredyg-tighed. Den oprindelige investering i råma-terialer, energi og CO2 retfærdiggøres af en bygnings lange liv.

Dette projekt giver parkeringshuset nyt liv, og når det om få år huser både el-biler, fami-lier og unge, vil det give mening miljømæs-sigt på en måde man ikke normalt forbinder med denne bygningstype.

Boligernes rumstore elementer i træ bærer også en miljømæssig fordel ud over den støj-svage byggeplads. Træ er unikt som bygge-materiale, da det lagrer CO2 i stedet for at afgive det til atmosfæren. Set i sammenhæng med parkeringshusets forlængede levetid giver det os muligheden for et ualmindeligt sundt projekt.

Biodiversitet og byøkologi

Med et intelligent landskabsprojekt vil be-byggelsens lille gårdrum bidrage til at under-støtte områdets biodiversitet som en station mellem kirkegårdens grønne rum og søen.

Bær- og frugttræer har den rigtige størrelse til rummet og vil skabe rum for insekter og fugle, hvor der i dag er en asfaltørken, lige-som de vil dramatisere årets gang for bebo-erne.

Landskabsprojektet udarbejdes i samarbejde med ingeniørfirmaets biologer.

Social bæredygtighed

Den sunde ressourcemæssige fornuft, der ligger bag ønsket om at fortætte bykernen, og den sociale bæredygtighed, der ligger i at tilbyde ordentlige boliger til helt almindelige mennesker centralt i byen er hovedtemaer i projektet.

Den store bredde i boligerne skaber plads til alle, og det fælles adgangssystem skaber muligheden for spontane møder og et sundt niveau af naturlig overvågning.

Håndtering af regnvand

Opsamling og styring af regnvand er en væ-sentlig problemstilling, da det eksisterende parkeringshus i dag har store problemer med stående vand på de nederste etager.

Da grunden imidlertid er fyldt ud med et underjordisk anlæg vil en mere konventio-nel LAR løsning ikke kunne komme på tale, og den bedste håndtering af regnvand skal findes i den fremadrettede dialog med kom-munen.

Affaldshåndtering

Da alle benytter samme adgang til gårdrum-met og bebyggelsen, skal affaldsopsamlingen ske i een station i forbindelse med denne.

Dette skaber mulighed for en rationel afhen-tet fra et sted for hele huset, alt i henhold til gældende affaldsregulativ.

Varmeplanlægning

Vi regner med almindelig tilslutning til den kollektive varmeforsyning, jævnfør tilslut-ningspligten til fjernvarme.

29

Sommersolhverv kl. 09:00

Jævndøgn kl. 09:00

Vintersolhverv kl. 09:00







Sol og skyggeforhold

april 2019BOLIGER OVER PARKERINGSHUS I HILLERØD

boliger på p-hus torvet - hillerød

Documents