bigasanalyse syddjurs kommune, 03.07.12
DESCRIPTION
Analyse af mulighederne for at placere fælles biogasanlæg i Syddjurs KommuneTRANSCRIPT
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
TLF +45 56 40 00 00
WWW cowi.dk
DATO 3. juli 2012
SIDE 1/14
PROJEKTNR A027886
REF Henrik Søe Lysgaard
MAIL [email protected]
TLF 56 40 76 13
Indhold 1 Indledning ............................................................................................. 1
2 Baggrund .............................................................................................. 2
2.1 Om biogasanlæg .............................................................................. 2
2.2 Biogasgrundlag i Syddjurs ................................................................. 4
3 Metode .................................................................................................. 5
3.1 Inputanalyse ................................................................................... 6
3.2 Interessentanalyse ........................................................................... 6
3.3 Afsætningsanalyse ........................................................................... 6
3.4 Afstandsanalyse ............................................................................... 7
3.5 Geografisk analyse ........................................................................... 8
3.6 Landskabsanalyse .......................................................................... 10
4 Resultater ............................................................................................ 10
4.1 Trin 1 - mulige lokaliseringsområder ................................................. 10
4.2 Trin 2 - vurdering af de mulige områder ............................................ 11
4.3 Trin 3 - debat og udvælgelse af endelige lokaliseringsområder ............. 12
5 Oplæg til kommuneplanlægning ............................................................. 12
5.1 Målsætninger ................................................................................. 13
5.2 Retningslinjer ................................................................................ 13
6 Bilagsoversigt ...................................................................................... 14
1 Indledning
COWI har i samarbejde med Syddjurs Kommunes plan- og miljøafdelinger gen-nemført lokaliseringsanalyse med henblik på at finde egnede områder for biogasan-læg i kommunen. Analysen danner grundlag for den videre planlægning for bio-gasanlæg i kommunen som helhed gennem Kommuneplan 2013 og for aktuelt bio-gasanlæg under planlægning i Mørke-Hornslet området.
Dette notat beskriver baggrund, metode og resultater af lokaliseringsanalysen, og indeholder endvidere et oplæg til mål og retningslinjer for kommuneplanlægning af biogasanlæg.
NOTAT
Lokalisering af biogasanlæg i Syddjurs Kommune
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE 2/14
2 Baggrund
Det er et statsligt mål, at op til 50 % af husdyrgødningen i landet kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas. Som led i folketingets Grøn Vækst initiativer skal kommunerne sikre plangrundlag for biogasanlæg. Syddjurs Kommune skal således senest ved Kommuneplan 2013 vedtage retningslinjer og lokaliseringsom-råder for biogasanlæg.
Naturstyrelsen har i "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013" beskrevet følgende hovedhensyn i planlægningen:
1 Kommunerne skal igennem kommuneplanlægningen sikre sammenhæng imel-lem husdyrgødningens tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering
2 Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgen-de hovedhensyn:
› Primært beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag
› Hertil kommer › Natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og landskab › Kulturmiljøer og fredede fortidsminder › Vej- og tilkørselsforhold › Nabohensyn
Det fremgår endvidere, at lokalisering bør afklares på grundlag af nyeste jord-brugsanalyse og kommunalt udpegede særligt værdifulde jordbrugsområder.
2.1 Om biogasanlæg
Kommuneplanlægningen for biogasanlæg omfatter alene fælles biogasanlæg, for-stået som ejet og drevet af selvstændig juridisk enhed og beliggende på egen matri-kuleret ejendom (i modsætning til gårdanlæg mv.).
Et biogasanlæg består principielt af følgende funktioner:
Modtagelse › Modtagehal, hvor biomassen aflæsses af tankbiler › Biomassen kan være gylle, enggræs, tang, madaffald m.m.
Behandling › Rådnetank, omrøring og findeling, behandlingstid ca. 20 døgn › Efterlagring, normalt i op til 30 dage inden den afgassede biomasse af-
hentes til udbringning på
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE 3/14
Gasbehandling › Rensningsystem efter rådnetank
og efterlagertank, hvor svovlbrin-te og fugt udrenses
› Gastank til lagring af gassen, in-den levering til varmeværk
Styring mv. › Styringssystem (SRO-anlæg), der
kontrollerer alle processer › Mandskabs- og kontorfaciliteter › Lager og værkstedsbygninger
Biogasanlæg har en række fordele af samfundsmæssig, miljø- og klimamæssig og landbrugsmæssig karakter, bl.a.
› Store mængder gylle og organisk affald genanvendes
› Biomassen bidrager til bæredygtig energiproduktion, der kan erstatte fos-sile brændstoffer som olie, kul og naturgas
› Den afgassede gylle har en række fordele, da den lugter mindre, medfører bedre kvælstofudnyttelse, mindre ammoniakfordampning, og belaster klimaet mindre (mindre CO2). Derudover elimineres smittekim og para-sitter i husdyrgødningen.
Ulemperne ved anlægget kan være flere afhængig af placeringen, men er normalt forbundet med
› Øget, tung trafik
› Visuel påvirkning
› Lugtgener, dog i mindre grad på nye anlæg med effektiv luftrenseanlæg og med et mindre input af fødevareaffald.
Principdiagram af arbejdsgangen i biogas-anlæg.
Fra Naturstyrelsens Apropos om "Kommu-neplanlægning for biogasanlæg".
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE 4/14
2.2 Biogasgrundlag i Syddjurs
Der er i dag ca. 20 fælles biogasanlæg i Danmark. Det er et statsligt mål - og en aftale med Kommunernes Landsforening - at der planlægges for yderligere 50 fæl-les anlæg. Tallet har baggrund i, at 95 % af husdyrbrugene ligger i 50 kommuner, så målet svarer til ét anlæg i hver af disse 50 kommuner.
Bånlev Biogasanlæg i den nordlige del af Århus Kommune er det eneste eksiste-rende fælles biogasanlæg i Østjylland/ Djursland-området og anlægget modtager en vis mængde gylle af ukendt omfang fra landmænd i Syddjurs Kommune. Inden for kommunen findes desuden et gårdanlæg ved Nimtofte med input fra ca. 680 DE.
Ud fra husdyrregistret (CHR 2011) kan der laves en opgørelse over husdyrgrundla-get i Syddjurs og Østjylland/ Djursland-området. Se kort-vignet i sidemargen. På næste side er opgørelsen vist opdelt på dyr og kommuner, og med overslag af gød-ningsproduktionen og gaspotentialet. Der er ca. 90.900 dyreenheder (DE) i områ-det, heraf ca. 23.600 DE i Syddjurs Kommune.
Gødningsproduktionen i Djursland-området kan overslagsmæssigt opgøres til 1,4 mio. tons gylle/år, heraf knapt 400.000 tons i Syddjurs Kommune. Med udgangs-punkt i det statslige mål om en udnyttelsesandel på 50 % af gylleproduktionen til biogasanlæg svarer det til 700.000 tons i området og 200.000 tons i kommunen.
Antalsmæssigt svarer dette til et grundlag for 3-5 anlæg i området og 1-2 i kommu-nen. (á en størrelse på 140-230.000 tons gylle - til sammenligning er Djurs Bio-energis planlagte anlæg på 180.000 tons). Det skal nævnes, at geografisk er hus-dyrgrundlaget stort i grænseområdet mod Århus og Norddjurs Kommuner. Dvs. at hvis der i Syddjurs kan udlægges lokaliseringsområder for 1-2 anlæg i den kommende Kommuneplan 2013 vil det være udtryk for at realisere et passende/højt ambitionsniveau ud fra det gyllepotentiale der findes i kommunen og området - og i forhold til det statslige mål på området.
Ved de efterfølgende 4-årige kommuneplanrevisioner må det vurderes, om realise-ringstakten og eventuelt andre biomasseleverandører (virksomheder, planteavlere mv) kan danne baggrund for yderligere anlæg eller lokaliseringsområder.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE 5/14
3 Metode
Udgangspunktet for lokaliseringsanalyse er den analysemodel, som Naturstyrelsens Biogassekretariat har sat op. Men på visse punkter er der foretaget en opdatering af data (f.eks. CHR og landskabsinteresseområder) og gennemført en (re-) vurdering af kriterierne for udpegningen.
Data, kriterier og kriteriernes styrke (svag, middel, stærk) oplistes i det følgende.
Analysen omfatter følgende del-analyser og parametre:
Metodikken er, at "stærke" kriterier er styrende for udpegningen af mulige biogasområder (trin 1), mens "svage/middel" kriterier indgår i konkrete vurderinger af områdernes egnethed (trin 2).
Vurderingerne i trin 2 kan føre til at visse områder udgår eller justeres i op-lægget til egnede biogasområder, som vurderes på baggrund af offentlig de-batperiode (trin 3).
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE 6/14
3.1 Inputanalyse
Inputanalysen omhandler beliggenhed i forhold til biomasse, primært beliggenhed i områder med koncentration af husdyrbrug og nærhed til større veje. Data hentes fra Det centrale HusdyrRegister (CHR) og kommunen. Beliggenhedskriteriet i forhold til gyllegrundlaget er centralt for minimering af transportafstande og optimering af rentabilitet. Det anslås normalt, at transportud-gifter udgør en ca. 1/3 af driftsomkostningerne for et biogasanlæg.1 Parameter Afstand Kriteriets styrke
Husdyrtæthed (antal DE inden for <10 km og 15 km)
Tyngdepunkt / nærhed (ubestemt)
Stærk
Øvrige stor-leverandører (ikke konkret kendskab til i Syddjurs)
Nærhed (ubestemt) Stærk
Biogasanlæg - gårdanlæg Nærhed (ubestemt) Middel
Nærhed til større veje (planlagte veje medtaget)
Nærhed (< 500 m, < 1000 m)
Stærk
Erhvervsområder til klasse 6-7 virksomheder (ikke aktuel i Syddjurs)
Inden for/nærhed Stærk
3.2 Interessentanalyse
Interessentanalysen omhandler lokalisering af, hvor der er interesse for anlægget. Kan opfattes som en konkretisering af husdyranalysen eller en kortlægning af øvri-ge biomasseleverandører. Der er ikke kendskab til øvrige aktuelle storleverandører af biomasse i Syddjurs Kommune. Denne analyse gennemføres ikke p.t.
3.3 Afsætningsanalyse
Afsætningsanalysen omhandler beliggenheden af varmeværker, der kan anses som mulige aftagere gas fra anlægget. Data hentes fra kommunen/biogassekretariatet. Biogasanlæg skal lokaliseres med nærhed til varmeværker/varmeledninger, så de kan understøtte varmeplanlægningens mål.
1 Ifølge Miljøministeriets biogassekretariat.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE 7/14
Parameter Afstand Kriteriets styrke
Varmeværker Nærhed (ubestemt: < 5 km, < 10 km)
Middel
Varmeledninger Nærhed (ubestemt) Middel
3.4 Afstandsanalyse
Afstandsanalysen omhandler sikring af fornøden afstand til boliger for at und-gå/minimere gener fra anlægget. Data hentes fra biogassekretariatet/BBR. I Miljøministeriet Apropos om "Kommuneplanlægning for biogasanlæg" fra 2011 fremgår det, at der ikke findes afstandskrav til boliger og biogasanlæg, men at det anbefales at holde en afstand på 500 m til nærmeste landsby eller større samling boliger. Miljøministeriet anbefaler endvidere at planlægge for en afstand på mini-mum 300 m til enkeltboliger i det åbne land. Afstandene har baggrund i Miljøministeriets "Håndbog for miljø- og planlægning", hvor der anbefales en afstand på 500 m til erhverv i miljøklasse 7 og 300 m til er-hverv i miljøklasse 6. Afstanden på 300 m harmonerer endvidere med afstandskri-teriet i husdyr- og pelsbekendtgørelsen, hvor de 300 m som udgangspunkt skal overholdes ved udvidelser af husdyrbestande. I Håndbogen for miljø- og planlægning er biogasanlæg kategoriseret som erhverv i miljøklasse 7, hvor der anbefales en afstand på minimum 500 m til boliger. Håndbogen er oprindelig fra 1991 og revideret i 2004, hvilket indikerer at erfa-ringsgrundlaget for biogasanlæg baserer sig på de ældre biogasanlæg, som havde større lugtgener end nyere anlæg. Ifølge praksis fra en lang række kommuner kategoriseres biogasanlæg i Kommu-neplan 2009 typisk som virksomhed i miljøklasse 6-7 svarende til anbefalede mi-nimumsafstande på hhv. 300 m og 500 m. Parameter Afstand Kriteriets styrke
Byområder, landsbyer og sammenhængende bebyg-gelser
> 500 m Stærk
Enkeltliggende boliger > 300 m Stærk
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE 8/14
3.5 Geografisk analyse
Den geografiske analyse omhandler en kortlægning af områder, hvor et biogasan-læg kan komme i konflikt med væsentlige natur- og landskabsinteresser mv., som de fremgår af lovgivning, fredninger og kommuneplanlægningen. Data hentes fra miljøportalen og kommunen. Arealbindinger opdeles i 3 kategorier: røde restriktive zoner, orange vurderingszo-ner af anden myndighed, og gule kommunale vurderingszoner. Restarealer uden for ovennævnte er som udgangspunkt egnet til biogasanlæg. Røde - restriktive - zoner, der med stor sandsynlighed er i strid med biogasanlæg Parameter Afstand Kriteriets styrke
Natura 2000 områder Uden for Stærk
Fredede områder Uden for Stærk
Beskyttet natur (§ 3) Uden for Stærk
Beskyttet vandløb (§ 3) Uden for Stærk
Strandbeskyttelseslinje (var. op til 300 m)
Uden for Stærk
Klitfredningslinje (ikke ak-tuel i syddjurs)
Uden for Stærk
Kirkebyggelinje (300 m) Uden for Stærk
Fortidsminder Uden for Stærk
Fortidsmindelinje (100 m)* Uden for Stærk
Fredskov Uden for Stærk
Lavbundsområder KP Uden for Stærk
Beskyttelseszone almen drikkevandsboring (< 25m)
Uden for Stærk
Råstofområder Uden for Stærk
Byområder støj- og lugtføl-somme - rammeområder
Uden for Stærk
* Fortidsmindelinjen er sat som rød negativ zone, da nbl. vejledningen fastsætter at den skal administreres restriktivt (biogassekr. har den som gul vurderingszone)
Orange - vurderings - zoner for andre myndigheder, der kan være i strid med bio-gasanlæg Parameter Afstand Kriteriets styrke
Nationalpark (zone 1, 2 og 3)
Uden for Stærk
Særlige drikkevandsområ-der - OSD
Uden for Middel
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE 9/14
Nitratfølsomme indvin-dingsområder
Uden for Middel
Højspændingsledninger Uden for Stærk
Arealreservationer for nye veje
Uden for Stærk
Gasledninger (ikke aktuel i Syddjurs)
Uden for Stærk
Beskyttede sten- og jorddi-ger *
Uden for Stærk
* Kommunen er myndighed for diger i byzone.
Gule - vurderings - zoner for kommunen, der kan være i strid med biogasanlæg Parameter Afstand Kriteriets styrke
Fremtidig by (perspektiv-områder)
Udenfor Middel
Beskyttelseszone drikke-vandsboring (25-300 m)*
Uden for Middel
Indvindingsopland for al-ment vandværk*
Uden for Middel
Kystnærhedszonen (3 km) Uden for Middel
Søbeskyttelseslinje (150 m) Uden for Stærk
Åbeskyttelseslinje (150 m) Uden for Stærk
Skovbyggelinje (300 m) > 30 m fra fredskov Stærk
Skovbyggelinje (herunder privat skov)
30-300 m Svag/middel
Skovrejsningsområde Konkret vurdering Middel
Kirkeomgivelser KP Uden for Stærk
Kulturmiljøområder KP Uden for Middel
Mulig natur KP (1., 2. og 3. prioritet)
Uden for Stærk
Spredningskorridorer KP Uden for Middel
Geologisk interesseområde KP
Uden for Middel
Særlige landskabelige om-råder (KP 2009)
Uden for Stærk
Landskabskarakterplan
Særlige visuelle oplevelser Uden for Stærk
Visuelle oplevelser Uden for Stærk
Særlig karakteristisk Konkret vurdering Middel
Karakteristisk Konkret vurdering Middel
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE 10/14
Karaktersvag Konkret vurdering Svag
Kontrasterende Konkret vurdering Svag
God tilstand Konkret vurdering Svag
Middel tilstand Konkret vurdering Svag
Dårlig tilstand Konkret vurdering Svag
Bevare/beskytte Konkret vurdering Middel
Vedligeholde Konkret vurdering Svag
Genoprette Konkret vurdering Svag
Ændre/nyskabe Konkret vurdering Svag
* Indvindingsopland og beskyttelseszone for almene vandværker er ift. biogassekretaria-tets analyse flyttet fra rød restriktiv zone til gul vurderingszone.
3.6 Landskabsanalyse
Landskabsanalysen omhandler en mere konkret landskabelig vurdering af de muli-ge arealers egnethed til lokalisering af biogasanlæg, der er store tekniske anlæg i landskabet. Syddjurs Kommune har vedtaget Landskabsplan fra 2009, der baserer sig på en kortlægning af kommunen på baggrund landskabskaraktermetoden, der anbefales af Miljøministeriet. Se oplistning af kriterier i skemaet ovenfor. Landskabskarak-terplanen er i øvrigt under bearbejdning / nuancering med henblik på revision i Kommuneplan 2013. De udpegede mulige biogasområder efter lokaliseringsanalysens trin1 har COWI vurderet mere konkret i forhold til den landskabelige påvirkning efter metodikken i landskabskaraktermetoden.
4 Resultater
På baggrund af ovennævnte delanalyser og kriterier har COWI gennemført en GIS-analyse og udpeget mulige og egnede biogasområder.
> bilag Se bilag med A3-kortvisning af delanalyserne på kommuneniveau.
4.1 Trin 1 - mulige lokaliseringsområder
Ud fra de opstillede stærke kriterier er der i trin 1 fundet 10 mulige lokaliserings-områder til biogasanlæg.
Mulige områder trin 1 Areal
1n Halling Nord 47,7 ha
1s Halling Syd 12,6 ha
2 Lime 32,2 ha
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE 11/14
3 Andi 13,8 ha
4 Mørke 4,4 ha
5 Kolind 9,5 ha
6 Skiffard 71,6 ha
7 Tirstrup 19,7 ha
8 Kolstrup 23,6 ha
9 Rosmus 11,5 ha
10 Hornslet Syd 12,8 ha
> bilag Se bilag med A3-kortvisning af de mulige områder efter trin 1.
> bilag Se bilag med A4-kortvisning af de egnede områder efter trin 1.
4.2 Trin 2 - vurdering af de mulige områder
De mulige biogasområder, der var resultatet af analysens trin 1, er i trin 2 vurderet nærmere bl.a. med udgangspunkt i de kriterier, der fremgår med svag/middel styrke i skemaerne under den geografiske analyse ovenfor.
Parametre Kriteriets styrke
Særlige drikkevandsområder - OSD Middel
Nitratfølsomme indvindingsområder Middel
Indvindingsopland for alment vandværk Middel
Beskyttelseszone drikkevandsboring (25-300 m) Middel
Skovbyggelinje (30-300 m) Svag/middel
Skovrejsningsområde Svag
Kystnærhedszonen (3 km) Middel
Spredningskorridorer KP Middel
Geologisk interesseområde KP Middel
Kulturmiljø KP Middel
Fremtidig by (perspektivområder) Middel
Særligt karakteristisk landskab Middel
Karakteristisk landskab Middel
Bevare/beskytte landskab Middel
De mulige områder efter analysens trin 1 er herefter vurderet nærmere i forhold til
› Husdyrgrundlag (antal DE inden for 10 og 15 km) › Afsætningsmuligheder (herunder afstand til muligt varmeværk) › Naboafstand (herunder antal boliger inden for 300-500 m) › Trafikale forhold (herunder afstand til større offentlig vej) › Grundvandsforhold
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE 12/14
› Naturværdier › Landskabelige påvirkninger › Øvrige forhold (herunder øvrige planlægningsmæssige interesser)
> bilag Se bilagsrapport med landskabelige vurderinger.
> bilag Se A3 skema med bindinger og vurdering af de enkelte områders egnethed.
Vurderingen har ført til, at flere af de udpegede mulige områder i trin 1 ikke er fundet egnet til biogasanlæg ud fra især landskabelige, trafikale og grundvandshen-syn m.m.
På baggrund af vurderingen i trin 2 er der fundet 5 egnede biogasområder:
Egnede områder trin 2 Areal
1n Halling Nord 13,8 ha
1s Halling Syd 10,1 ha
4 Mørke 4,3 ha
5 Kolind 5,6 ha
8 Kolstrup 19,4 ha
10 Hornslet Syd 12,8 ha
> bilag Se bilag med A4-kortvisning af de egnede områder efter trin 2.
4.3 Trin 3 - debat og udvælgelse af endelige lokaliseringsområder
De egnede biogasområder efter analysens trin 2 udsendes efter politisk behandling i offentlig debatperiode inden der tages administrativt og politisk endelig stilling til hvilke biogasområder, der skal indgå i den videre planlægning.
> bilag Se oplæg til debatfolder for den offentlige debatperiode.
Ifølge tidsplanen forløber debatperioden henover sommeren 2012, mens byrådet i september 2012 træffer endelig beslutning om hvilke biogasområder, der kan indgå i den videre planlægning.
5 Oplæg til kommuneplanlægning
Byrådet har allerede i Kommuneplan 2009 tilkendegivet at være indstillet på at fremme biogasanlæg.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE 13/14
5.1 Målsætninger
Følgende er COWIs oplæg til en konkretisering af byrådets målsætninger på bio-gasområdet:
› Byrådet vil arbejde for at fremme biogasproduktionen i kommunen, så en større del af husdyrgødningen og andre egnede biomasser anvendes til grøn energi.
› Byrådet vil gennem kommuneplanlægningen sikre, at der i relation til kommunens biomassepotentiale udpeges egnede områder til lokalisering af fælles biogasanlæg med en hensigtsmæssig placering i forhold til bio-masse (/husdyr-)grundlaget og mulige varmeværksaftagere, og med vare-tagelsen af natur- og landskabsinteresser, samt nabohensyn.
5.2 Retningslinjer
Følgende er COWIs oplæg til kommuneplanens retningslinjer for planlægning af biogasanlæg:
› Fælles biogasanlæg skal lokaliseres inden for de på kort udpegede bio-gasområder. [kortvisning følger byrådets beslutning]
› Etablering af fælles biogasanlæg bør normalt ske på baggrund af lokal-planlægning og med varetagelse af følgende hovedhensyn:
› Gode vej- og tilkørselsforhold som tilgodeser trafiksikkerhed og mi-nimering af gener for miljø og naboer
› Minimering af støj og lugtgener for omkringboende
› Afbødning af den landskabelige påvirkning af omgivelserne, f.eks. ved optimal indpasning i forhold til terræn og landskabselementer som eksisterende og nye skov- og læbeplantninger.
› Ovennævnte er ikke til hinder for at der uden for disse områder efter kon-kret vurdering kan etableres gårdanlæg på baggrund af landzonetilladelse / byggetilladelse.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE 14/14
6 Bilagsoversigt
Følgende bilag hører til notatet/lokaliseringsanalysen:
› Oversigtskort (A3) med delanalyserne input- og outputanalyse, afstands-analyse og geografisk analyse (trin 1)
› Oversigtskort (A3) med mulige biogasområder (trin 1)
› Notat (COWI) med landskabsvurderinger (trin 1)
› Oversigtsskema (A3) med bindinger og vurdering af trin 1 områdernes egnethed
› Kort (A4) med mulige og egnede biogasområder (trin 1 + 2)
› Udkast til debatfolder for den offentlige debatperiode (A3)
Trin 1
Mulige biogasområder
Biogasanlæg i Syddjurs KommuneLokaliseringsanalyse
3. juli 2012
1n Halling Nord
1s Halling Nord
10 Hornslet Syd
2 Lime
3 Andi
4 Mørke
8 Kolstrup
5 Kolind7 Tirstrup
9 Rosmus
6 Skiffard
Trin 1
Mulige biogasområder
Biogasanlæg i Syddjurs KommuneLokaliseringsanalyse
3. juli 2012
1n Halling Nord
1s Halling Nord
10 Hornslet Syd
2 Lime
3 Andi
4 Mørke
8 Kolstrup
5 Kolind7 Tirstrup
9 Rosmus
6 Skiffard
Halling Nord
Biogasanlæg i Syddjurs KommuneLokaliseringsanalyse
Trin 1 og Trin2-områder
6. juni 2012
Mål 1:10.000
NORD
Halling Syd
Biogasanlæg i Syddjurs KommuneLokaliseringsanalyse
Trin 1 og Trin2-områder
6. juni 2012
Mål 1:10.000
NORD
Lime
Biogasanlæg i Syddjurs KommuneLokaliseringsanalyse
Trin 1 og Trin2-områder
6. juni 2012
Mål 1:10.000
NORD
Andi
Biogasanlæg i Syddjurs KommuneLokaliseringsanalyse
Trin 1 og Trin2-områder
6. juni 2012
Mål 1:10.000
NORD
Mørke
Biogasanlæg i Syddjurs KommuneLokaliseringsanalyse
Trin 1 og Trin2-områder
6. juni 2012
Mål 1:10.000
NORD
Kolind
Biogasanlæg i Syddjurs KommuneLokaliseringsanalyse
Trin 1 og Trin2-områder
6. juni 2012
Mål 1:10.000
NORD
Skiffard
Biogasanlæg i Syddjurs KommuneLokaliseringsanalyse
Trin 1 og Trin2-områder
6. juni 2012
Mål 1:10.000
NORD
Tirstrup
Biogasanlæg i Syddjurs KommuneLokaliseringsanalyse
Trin 1 og Trin2-områder
6. juni 2012
Mål 1:10.000
NORD
Kolstrup
Biogasanlæg i Syddjurs KommuneLokaliseringsanalyse
Trin 1 og Trin2-områder
6. juni 2012
Mål 1:10.000
NORD
Rosmus
Biogasanlæg i Syddjurs KommuneLokaliseringsanalyse
Trin 1 og Trin2-områder
6. juni 2012
Mål 1:10.000
NORD
Hornslet Syd
Biogasanlæg i Syddjurs KommuneLokaliseringsanalyse
Trin 1 og Trin2-områder
3. juli 2012
Mål 1:10.000
NORD
ADRESSE COWI A/S
Jens Chr. Skous Vej 9
8000 Aarhus C
Danmark
TLF +45 56 40 00 00
FAX +45 56 40 99 99
WWW cowi.dk
PROJEKTNR. A027886-003
DOKUMENTNR. 1
VERSION 3
UDGIVELSESDATO 03.07.2012
UDARBEJDET LRLU
KONTROLLERET HSLY
GODKENDT HSLY
INDHOLD 1 Baggrund 2
2 Metode 2 2.1 Den landskabelige påvirkning af biogasanlæg 3
3 1n Halling Nord 5
4 1s Halling Syd 7
5 2 Lime 10
6 3 Andi 14
7 4 Mørke 18
8 5 Kolind 21
9 6 Skiffard 24
10 7 Tirstrup 27
11 8 Kolstrup 31
12 9 Rosmus 33
13 10 Hornslet 36
SYDDJURS KOMMUNE
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE LANDSKABSVURDERINGER
2/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
1 Baggrund
Dette notat har sammenhæng med igangværende planlægningsopgave for lokalise-ring af biogasanlæg i Syddjurs Kommune. Der skal udpeges og afgrænses lokalise-ringsområder til den kommende Kommuneplan 2013, herunder til planlægning for et konkret anlæg i Mørke-Hornslet området. Der er gennemført en lokaliserings-analyse ud fra en række nærmere fastlagte kriterier (afstandskrav mv.), som har resulteret i et antal mulige biogasområder i analysens trin1. Alle disse områder lig-ger uden for landskabsområder, der i Kommuneplan 2009 er udpeget som "særlige landskabelige områder", og områder der i kommunens gældende Landskabskarak-terplan er udpeget som områder med "særlige visuelle oplevelser" og "visuelle op-levelser".
De mulige biogasområders egnethed vurderes herefter i trin 2 nærmere i forhold til en række parametre, herunder i forhold til landskabelig indvirkning, jf. nærværende notat.
2 Metode
Vurderingerne er foretaget ved besigtigelse, suppleret med oplysninger hentet fra den eksisterende landskabskarakterkortlægning, samt supplerende orientering fra kort af Per Smed (landskabsdannelse), samt historiske kort (hovedsageligt høje og lave målebordsblade).
For hvert enkelt område er kortfattet opsummeret landskabskarakterkortlægningens resultater, herunder strategiske mål. Landskabskarakterkortlægningens overordne-de betragtninger suppleres i denne analyse med konkrete vurderinger af landskabet i de udpegede områder.
Områdets beliggenhed i forhold til væsentlige landskabstræk beskrives, og der gi-ves en kortfattet vurdering af, om der er geologiske (landskabelige) interesser i om-rådet, som har betydning for områdets egnethed til placering af biogasanlæg.
Landskabets kulturhistoriske dybde vurderes med udgangspunkt i historiske kort, og der gives en vurdering af om der er kulturhistoriske træk med betydning for om-rådets egnethed til placering af biogasanlæg.
Områdets visuelle og rumlige karaktertræk beskrives, og påvirkningen ved indpla-cering af biogasanlæg vurderes.
Endelig gives der eventuelt anbefalinger til afgrænsning af området.
I det følgende bruges begrebet "området" om de konkrete afgrænsede områder der undersøges, mens formuleringen som "tilstødende områder" eller "tilstødende land-skaber" er brugt til at beskrive konteksten.
Notatets beskrivelser og vurderinger er endvidere drøftet med Poul Henning Jen-sen, der p.t. arbejder for Syddjurs Kommune med nuancering af Landskabskarak-terplanen.
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
3/39
2.1 Den landskabelige påvirkning af biogasanlæg I dette afsnit beskrives generelt den landskabelige påvirkning af biogasanlæg.
Biogasanlæg i Maabjerg ved Holstebro, der ligeledes er kraftvarmeværk og et af de største anlæg af sin art, og dermed større end de typiske biogasanlæg.
Grundlæggende er et biogasanlæg et ganske omfattende anlæg, som i sit udtryk typisk fremstår meget teknisk, med typisk op til 20-25 meter høje siloer, trykbehol-dere og tilhørende bygningsanlæg, samt skorstene typisk op til 25-30 m's højde, men i nogle tilfælde betydeligt højere.
Med denne størrelse vil biogasanlæg typisk opleves dominerende i anlæggets nær-zone, men da lokaliseringskriterierne i trin 1 holder en afstand til beboelser på mi-nimum 500 m til byer og sammenhængende bebyggelser og 300 m til enkeltbebo-elser, vil anlægget sjældent opleves i nærzonen udover evt. fra større landevej.
Oplevelsen af anlægget i mellemzonen og fjernzonen vil afhænge af landskabets rumlige og visuelle forhold. Et biogasanlæg vil skabe eller forstærke indtrykket af et teknisk landskab, som kan have påvirkning på ganske stor afstand, afhængigt at synligheden. Anlæggets højde gør, at det typisk ikke kan skjules helt med træer.
Anlæggets konkrete påvirkning afhænger i større grad af landskabets terrænformer og rumlige forhold, herunder om landskabet er åbent med lange kig eller om det er mere lukkede rum, f.eks. på grund af skove mv. Anlæggets tekniske karakter gør det egnet til indplacering i landskaber, der i forvejen er præget af tekniske anlæg, industrilandbrug, store infrastrukturanlæg og lignende. Anlægget vil derimod være uegnet i uberørte landskabsområder og områder med store visuelle kvaliteter.
4/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
Biogasanlæg i Maabjerg i en afstand på 1-1½km.
En række vindmøller på tilsvarende afstand
Som det ses af ovenstående virker biogasanlægget mere teknisk og dominerende i landskabet end vindmøllerne. Biogasanlæg fremstår med betydelig tyngde, hvor-imod vindmøller er enkle konstruktioner. Skorstenen kan til gengæld som vindmøl-ler være højere og ses på endnu større afstand.
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
5/39
3 1n Halling Nord
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Hornslet Moræneflade
Landskabskarakter Karakteristisk
Nøglekarakter Transparent til åbent bølget morænelandskab med intensiv landbrugsdrift og spredte gårde og skovom-råder.
Strategisk landskabsmål Vedligeholde og styrke
Landskabskarakteren i området svarer til den overordnede karakter i landskabska-rakterområdet.
Placering af et biogasanlæg i området vurderes grundlæggende at være i overens-stemmelse med den eksisterende landskabskarakter, der er præget af intensiv land-brugsdrift med spredte, større landbrugsbygninger, vindmøller mv. Biogasanlæg kan siges at være en naturlig følge af intensivt landbrug, men vil dog være et større anlæg i forhold til flere af de fritliggende gårde.
6/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
Landskabsdannelse og geologi
Området ligger på en storbakket moræneflade. Der er ikke særlige geologiske eller topografiske karakteristika som har betydning for eventuelle anlæg i området.
Kulturhistoriske forhold
Området ligger i et åbent udskiftningslandskab mellem Halling, Skader og Vol-dum. Udskiftningsmønsteret fremstår hverken på kortet eller i felten markant. Dog er bebyggelsesstrukturen omkring området med en række udflyttede gårde og et par husmandssteder spredt i landskabet karakteristisk.
Samlet vurderes de kulturhistoriske forhold ikke at have væsentlig betydning.
Rumlige visuelle forhold
Området ligger højt på en sydvendt skråning, som kulminerer nord for området umiddelbart syd for Voldum, og ender mod syd ved Halling Bæk. Landskabet er åbent og frit for hegnsplantninger. Centralt i området omkring et par mindre vand-huller er der lav, kratlignende beplantning. Omkring området ses fritliggende gårde med beplantning omkring. Vest for området ses en række vindmøller.
Området er ikke rumligt afgrænset mod tilstødende arealer. De omkringliggende områder har samme karakter.
Kig ind over området fra Lyngvej mod Vest
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
7/39
Den vestlige del af området set fra Voldumvej mod Syd.
Områdets høje beliggenhed og åbne karakter gør, at et anlæg i området vil være synligt fra store afstande. Anlægget vil virke visuelt synligt i områdets åbne flader, men i samspil med de øvrige store landbrugsbygninger og vindmøller.
Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområde vurderes at være i overensstemmelse med det strategiske landskabsmål.
Geologi og landskabs-dannelse
Ingen særlig betydning
Kulturhistorie Ingen særlig betydning
Rumlige visuelle for-hold
Anlægget vil fremstå synligt i det åbne landskab, der i forvejen er teknisk præget af landbrugsbygninger, gyl-letanke, vindmøller mv.
Samlet konklusion Samlet vurderes området at være egnet til biogasanlæg.
4 1s Halling Syd
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Hornslet Moræneflade
Landskabskarakter Karakteristisk
8/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
Nøglekarakter Transparent til åbent bølget morænelandskab med intensiv landbrugsdrift og spredte gårde og skovom-råder.
Strategisk landskabsmål Vedligeholde og styrke
Landskabskarakteren i området svarer til den overordnede karakter i landskabska-rakterområdet.
Placering af et biogasanlæg i området vurderes grundlæggende at være i overens-stemmelse med den eksisterende landskabskarakter, der er præget af intensiv land-brugsdrift med spredte, større landbrugsbygninger. Biogasanlæg kan siges at være en naturlig følge af intensiv landbrug, men vil dog være et større anlæg i forhold til flere af de fritliggende gårde.
Landskabsdannelse og geologi
Området ligger på en storbakket moræneflade. Umiddelbart syd for området løber Halling Bæk. Ådalen er ikke ret markant, men fornemmes dog i terrænet. Omkring åen ses kun meget begrænsede engarealer. De geologiske og topografiske karakte-ristika vurderes ikke at have væsentlig betydning for eventuelle anlæg i området.
Kulturhistoriske forhold
Området ligger i det udskiftede dyrkningslandskab syd for Halling. De få udskift-ningshegn som oprindeligt har været i området er fjernet, så området fremstår som en samlet markflade. Vest for området ligger Sønderskovvej/Bygballevej, som er en del af det oprindelige vejnet omkring Halling (Landevejen kom først til i anden halvdel af 1900-tallet), og som stadig til dels kantes af hegn og vejtræer.
Samlet vurderes de kulturhistoriske forhold dog ikke at have væsentlig betydning.
Rumlige visuelle forhold
Området ligger i bunden af skråningen ned mod Halling Ådal, og afgrænses rum-ligt mod syd og sydvest af beplantningen langs Halling Bæk, og i lidt større afstand af mindre skovområder mod syd og vest, samt af bebyggelsen ved Halling Autoop-hug. Mod øst og nord indgår området i et åbent landbrugslandskab, karakteriseret ved spredte gårde og store åbne markflader.
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
9/39
Området set fra Voldumvej mod syd
Området set fra Voldumvej mod nordvest
Anlægget vil virke visuelt synligt i områdets åbne flader, der dog afbødes af nær-liggende skovområder. Et biogasanlæg i dette område vil til gengæld være mere dominerende set fra Halling By end det nordlige område 1n. Det vil eventuelt kun-ne indpasses i den vestligste del af området, hvor Halling Autoophug i forvejen udgør et synligt landskabselement. I givet fald anbefales det at bebyggelsen af-skærmes med træplantning.
10/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområde vurderes at være i overensstemmelse med det strategiske landskabsmål.
Geologi og landskabs-dannelse
Ingen særlig betydning
Kulturhistorie Ingen særlig betydning
Rumlige visuelle for-hold
Anlægget vil fremstå synligt, men vil eventuelt kunne indpasses i den vestlige del.
Samlet konklusion Samlet vurderes området ud fra en landskabelig be-tragtning som et muligt, men ikke optimalt område for biogasanlæg.
5 2 Lime
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Mørke Moræneplateau
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
11/39
Landskabskarakter Karakteristisk
Nøglekarakter Højtliggende, åben bølget landbrugsflade med man-ge spredte gårde og huse samt landsbyer i randen
Strategisk landskabsmål Vedligeholde og styrke
Landskabet i området svarer godt til den overordnede beskrivelse af landskabska-rakteren. Området afgrænses mod vest og syd af landsbyerne Lime og Lemmer.
Placering af et biogasanlæg i området vurderes grundlæggende at være i overens-stemmelse med den eksisterende landskabskarakter, der er præget af intensiv land-brugsdrift med spredte landbrugsbygninger. Biogasanlæg kan siges at være en na-turlig følge af intensiv landbrug, men vil dog være et større anlæg i forhold til flere af de fritliggende gårde.
Landskabsdannelse og geologi
Området ligger på en storbakket moræneflade. Der er ikke særlige geologiske eller topografiske karakteristika som har betydning for eventuelle anlæg i området.
Kulturhistoriske forhold
Området ligger i udskiftningslandskabet omkring Lime og Lemmer. Udskiftningen er en forholdsvis konsekvent blokudskiftning (regulære, rektangulære markflader), og de oprindelige skel og til dels udskiftningshegn og diger er i nogen grad bevaret - særligt er et hegn centralt i området markant.
Områdets kulturhistoriske struktur fremstår således i store træk velbevaret. Indpla-cering af et biogasanlæg vil i nogen grad virke forstyrrende på oplevelsen af kultur-landskabet.
Rumlige visuelle forhold
Området er overvejende fladt til let bølget, men mod øst stiger terrænet (særligt uden for området), så man fra Landevejen umiddelbart nord for Skomagerhuse ikke kan se ind i området. Det kan man dog igen lidt længere mod nord, og fra Skov-bakkevej er hele området synligt.
Området fremstår rumligt afgrænset af bebyggelse og beplantning omkring Lime og Lemmer mod vest og syd, og i en vis grad af terrænstigningen mod øst.
En række udskiftningshegn såvel i selve området som umiddelbart nordvest, syd og øst for området er med til at definere områdets rum, uden at de dog af den grund fremstår som lukkede, men snarere som delvist lukkede. Området fremstår som en del af et større sammenhængende område med samme overordnede karakter.
12/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
Kig ind over området fra den østlige ende af Skovbakkevej. Områdets delvist åbne karakter med en del bevarede udskiftningshegne ses tydeligt.
Kig mod syd fra Randersvej. Bebyggelse og beplantning omkring Lemmer ses på den modsatte side af området.
Fra en visuel betragtning vil det være vanskeligt at indpasse et biogasanlæg i om-rådet, uden at sætte områdets visuelle kvaliteter og sammenhængen med tilstøden-de landskaber over styr.
Anlægget vil virke visuelt synligt i områdets åbne flader, men i samspil med de øvrige fritliggende store landbrugsbygninger i området. Områdets høje beliggenhed og åbne karakter gør, at et anlæg i området vil være synligt fra store afstande.
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
13/39
Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområde vurderes at være i overensstemmelse med det strategiske landskabsmål.
Geologi og landskabs-dannelse
Ingen særlig betydning
Kulturhistorie Området fremstår delvist velbevaret, og et biogasanlæg vil svække oplevelsen af kulturlandskabet
Rumlige visuelle for-hold
Anlægget er betydeligt større end de fritliggende gårde og vil være synligt over store afstande
Samlet konklusion Samlet vurderes området ud fra en landskabelig be-tragtning som et muligt, men ikke optimalt område for biogasanlæg.
14/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
6 3 Andi
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Mørke Moræneplateau og Rosenholm Ådal
Landskabskarakter Særligt Karakteristisk (hovedparten) Karakteristisk
Nøglekarakter Mørke Moræneplateau: Højtliggende, åben bølget landbrugsflade med mange spredte gårde og huse samt landsbyer i randen Rosenholm Ådal: Ådal med små lands-byer og landbrugsarealer på dalsiderne og ekstensiv drift på lavbundsarealer i dalbunden.
Strategisk landskabsmål Bevare og beskytte (hovedparten) Vedligeholde og styrke
Området ligger i overgangen mellem de to landskabskarakterområder - på kanten af moræneplateauet. Visuelt indgår området som en del af overgangen til ådalen.
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
15/39
Områdets karakter svarer godt til beskrivelsen af Mørke Moræneplateau, og den del af Rosenholm ådal som refererer til dalsiderne.
Indpasning af et biogasanlæg vil være i modstrid med det strategiske landskabsmål om bevare og beskytte, og også mod målet om at vedligeholde, i henhold til nøgle-karakterens beskrivelse af en åben flade med mange spredte gårde og huse.
Landskabsdannelse og geologi
Området ligger på kanten af morænefladen oven for en flade der er dannet som en issø ved afslutningen af sidste istid. Områdets karakter af overgangszone er tydelig når man kører på Randersvej, hvor overgangen fra morænefladen til issøfladen er meget tydelig.
Overgangen fra morænefladen til issøfladen set fra nordvest på toppen af moræne-bakken.
Områdets geologi er samlet set ganske markant, og spiller en væsentlig rolle for landskabsoplevelsen. Ud fra en geologisk betragtning er området ikke egnet til bio-gasanlæg, da det vil påvirke den tydelige oplevelse af den landskabelige overgang.
Kulturhistoriske forhold
De oprindelige udskiftningsstrukturer i selve området er helt forsvundet og erstattet af nyere markskel. Landskabet omkring er præget af de udflyttede gårde og enkelte huse, og netop fraværet af udskiftningshegn (som formentlig aldrig har været sær-lig fremtrædende) gør, at den karakteristiske bebyggelsesstruktur opleves særligt tydeligt i det kuperede landskab.
16/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
Udflyttede gårde er jævnt fordelt på toppen af morænefladen. Set fra Randersvej mod nordøst med området i forgrunden.
Et biogasanlæg vil virke voldsomt i sin skala og tekniske karakter i forhold til det udskiftede landskabs karakter.
Rumlige visuelle forhold
Området fremstår helt åbent, med spredte gårde i det omkringliggende landskab. Området ligger på den øverste del af skråningen ned mod Rosenholm Ådal, og ud-sigten både til og fra området er markant, ikke mindst på grund af Randersvej, der virker som en understregning af den landskabelige overgang. Området er ikke rum-ligt afgrænset.
Kig mod øst ind gennem området fra den vestlige afgrænsning.
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
17/39
Et biogasanlæg vil være forstyrrende for landskakbsoplevelsen uanset hvor det pla-ceres i området.
Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområde vurderes at være i modstrid med det strategiske landskabsmål.
Geologi og landskabs-dannelse
Etablering af et biogasanlæg vil sløre den landskabelige overgang mellem moræneflade og issøplateau.
Kulturhistorie Anlægget vil virke forstyrrende på oplevelsen af det karakteristiske bebyggelsesmønster. Ingen betydning inden for selve området.
Rumlige visuelle for-hold
Anlægget vil fremstå meget dominerende og fremmed for området
Samlet konklusion Samlet vurderes området ud fra en landskabelig be-tragtning ikke at være egnet til biogasanlæg.
18/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
7 4 Mørke
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Mørke Moræneplateau
Landskabskarakter Karaktersvag
Nøglekarakter Højtliggende, åben bølget landbrugsflade med mange spredte gårde og huse samt landsbyer i randen
Strategisk landskabsmål Vedligeholde og styrke
Området svarer godt til den overordnede beskrivelse af landskabskarakteren. Om-rådet fremstår en anelse mere afgrænset end det ses mange andre steder, til dels på grund af nærheden til Mørke by tæt på.
På den baggrund vurderes udnyttelse af området til biogasanlæg ikke at være i di-rekte modstrid med det strategiske landskabsmål.
Landskabsdannelse og geologi
Området ligger på morænefladen. Der er ikke særlige geologiske forhold af betyd-ning for udpegningen til biogasanlæg.
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
19/39
Kulturhistoriske forhold
Området ligger tæt på Mørke Stationsby, som er opstået på bar mark i starten af 1900-tallet. Der er ikke bevaret markante spor af udskiftningslandskabet i området, udover det lille vandløb som slynger sig uden om området, og som kantes af spredt, kratagtig beplatning.
Der er ikke noget i de kulturhistoriske forhold der har betydning i forhold til ud-pegning af området til biogasanlæg.
Rumlige visuelle forhold
Området ligger afskærmet fra Randersvej af beplantning og bebyggelse. Selve om-rådet fremstår ret åbent, og med svagt stigende terræn fra syd mod nord. Området er ret synligt fra boligerne langs Stationsvej og fra Skaføgårdsvej og Trælgårdsvej.
Landskabet omkring er præget af spredt bebyggelse og beplantning, som samlet danner et mellemskalalandskab med delvist afgrænsede rum.
Kig fra Trælgårdsvej ind i området
20/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
Kig fra Skaføgårdsvej mod området. Herfra vil anlægget fremstå meget synligt og dominerende.
Kig fra området mod Mørke. Beplantningen langs bækken ses mellem området og byen.
Anlægget vil særligt fra Skaføgårdsvej og fra boligerne langs Stationsvej fremstå meget synligt og dominerende. Samlet set vurderes de landskabelige værdier dog sådan, at der ud fra en landskabelig betragtning godt vil kunne indpasses et biogas-anlæg i området, givet at der etableres skærmende beplantning omkring anlægget.
Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet vurderes ikke i væsentlig grad at være i modstrid med det strategiske landskabsmål, da området ikke entydigt rummer de
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
21/39
kvaliteter som er grundlaget for vurderingen af land-skabskarakteren i karakterområdet.
Geologi og landskabs-dannelse
Ingen særlig betydning
Kulturhistorie Ingen særlig betydning
Rumlige visuelle for-hold
Anlægget vil i nogen grad fremstå dominerende, men vil dog kunne indpasses uden at miste væsentlige land-skabelige værdier.
Samlet konklusion Samlet vurderes det, at området ud fra en landskabelig betragtning vil kunne anvendes til biogasanlæg.
8 5 Kolind
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Thorsager Smeltevandsterasse
22/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
Landskabskarakter Særligt Karakteristisk
Nøglekarakter Smeltevandsterrasse med erosionsdale. På smelte-vandsterrassen lukket middelskala landskab med mo-saik af yngre nåletræsplantager og landbrug i omdrift samt bebyggelse i randen. I erosionsdalene åbent til transparent middelskalalandskab mosaik af eng, rør-skov, mosearealer, græsning og landbrug i omdrift samt meget lidt bebyggelse i det åbne land.
Strategisk landskabsmål Bevare og beskytte
Området svarer fint til beskrivelsen af den overordnede landskabskarakter, idét det ligger på smeltevandsterrassen, og indgår i en landskabelig sammenhæng der har form af en mosaik af små skovområder og dyrkede marker, som delvis afgrænses af levende hegn.
Det strategiske landskabsmål er "bevare og beskytte". Området repræsenterer netop det lukkede middel-småskala landskab som defineres i nøglekarakteren. På den baggrund vil etablering af et biogasanlæg medføre en svækkelse af landskabskarak-teren. Området ligger delvist i et mindre, lukket rum - delvist afgrænset af læhegn og skov. På den baggrund vil det kunne overvejes om placeringen af et biogasan-læg alligevel kan accepteres.
Landskabsdannelse og geologi
Området ligger på en afvandingsflade, dannet da isen trak sig tilbage mod nordøst i slutningen af sidste istid.
Samlet vurderes der ikke at være geologiske værdier, som er uforenelige med etab-lering af et biogasanlæg i området.
Kulturhistoriske forhold
Udskiftningsstrukturen i området er forholdsvis velbevaret, med en række udskift-ningshegn der markerer de forholdsvis små, blokudskiftede marker. Dog er de tid-ligere markveje for hovedpartens vedkommende sløjfet.
Samlet vurderes de kulturhistoriske værdier ikke at være uforenelige med en ud-pegning af området til biogasanlæg.
Rumlige visuelle forhold
Området karakteriseres af en række delvist afgrænsede landskabsrum af mindre skala, adskilt af bevarede udskiftningshegn. Mod vest findes en bebyggelse af huse og Bugtrup Mølle langs Ebdrupvej.
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
23/39
Kig gennem området mod vest fra Frellingvej. De bevarede udskiftningshegn ind-deler området i mindre, delvist lukkede rum.
Som udgangspunkt er der ikke væsentlige landskabelige værdier, som vil blive på-virket af et anlæg. Området indgår dog i en større sammenhængende helhed med samme karakter, og denne helhed vil umiddelbart blive svækket ved etablering af et biogasanlæg. Et biogasanlæg vil dog kunne indpasses i området, hvis anlægget afskærmes med kraftig træbeplantning som en fortsættelse af eksisterende skovbe-plantning.
Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet vurderes ikke at være i overensstemmelse med det strategiske landskabsmål.
Geologi og landskabs-dannelse
Ingen særlig betydning
Kulturhistorie Ingen særlig betydning
Rumlige visuelle for-hold
Anlægget vil virke forstyrrende i forhold til områdets karakter medmindre markfelter afgrænset af hegn og skoveplantninger.
Samlet konklusion Samlet vurderes området ud fra en landskabelig be-tragtning at være egnet til biogasanlæg, omend det ikke er optimalt.
24/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
9 6 Skiffard
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Nimtofte Moræneflade
Landskabskarakter Særlig Karakteristisk
Nøglekarakter Bølget morænelandskab med intensivt dyrkede mar-ker omkranset af lange levende hegn, anden småbe-voksning og gårde samt mange husmandsbebyggel-ser.
Strategisk landskabsmål Bevare og beskytte
Området ligger umiddelbart nord for landskabskarakterområde Kolindsund. Over-gangen mellem de to landskabskarakterområder er den markante kystskrænt, som findes umiddelbart syd for området.
Området understøtter fint nøglekarakteren. Overordnet fremstår det måske mere åbent, idét der indenfor området ikke er levende hegn, og der kun ses spredt be-byggelse omkring området.
Det strategiske landskabsmål er "bevare og beskytte". Det gælder også syd for om-rådet i Kolindsund. Området fremstår helt uforstyrret af tekniske anlæg, og den
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
25/39
skovbevoksede kystskrænt mod Kolindsund er det mest markante landskabsele-ment. Opførelse af større tekniske anlæg vurderes ikke at være i overensstemmelse med landskabsmålet, da det vil sløre afgørende landskabsværdier og områdets ka-rakter helt vil ændres.
Landskabsdannelse og geologi
Kolindsund er dannet som en smeltevandsdal, og har frem til stenalderen været i forbindelse med havet som en fjordarm. Selve området ligger på kanten af den overvejende sandede morænebakke nord for smeltevandsdalen. Morænelandskabet er storbakket, og fremstår på grund af fraværet af beplantning meget tydeligt. Kyst-skrænten er en markant formation, som dog i nogen grad sløres af skovplantning.
En del af den gamle kystskrænt er ryddet for beplantning. Set fra Dæmningen mod nordøst.
Samlet set er områdets geologi, og særligt overgangen til området syd for, så mar-kant, at opførelsen af et stort teknisk anlæg som et biogasanlæg vil virke slørende på oplevelsen, ligesom selve anlægsprocessen vil forstyrre de geologiske lag i et større område.
Kulturhistoriske forhold
Området er udskiftet fra Skiffard i en stjerneform, hvilket forklarer, at der ikke er udflyttet gårde i området. De oprindelige udskiftningsskel synes i hovedtræk beva-ret. Der er ikke udskiftningshegn, men det er ikke sikkert at der har været hegn i området.
Overordnet er områdets kulturhistoriske træk velbevarede, men ikke af en karakter der hindrer anlæg i området.
Rumlige visuelle forhold
Området fremstår med åbne, dyrkede marker, som gennemskæres af en nord-sydgående markvej. Mod syd afgrænses området rumligt af træbeplantning på kystskrænten mod Kolindsund, men på grund af det kuperede terræn er der flere
26/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
steder udsyn hen over træerne mod Kolindsund og kystskråningen på sydsiden af sundet. På lidt længere afstand er området også på de øvrige sider rumligt afgræn-set af skov.
Udsyn mod nord fra en position centralt i området. Landskabet er storbakket og åbent, men afgrænses i det fjerne af skov.
Landskabsformerne fremstår tydelige på grund af fraværet af anlæg og beplant-ning.
Det vurderes vanskeligt at placere et anlæg i området uden at det bliver stærkt syn-ligt fra flere steder i omgivelserne, selv om det godt vil kunne skjules fra visse synsvinkler. Anlægget vil være et afgørende brud med landskabets nuværende fremtræden og de store visuelle kvaliteter i området.
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
27/39
Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasanlæg vurderes at være på i modstrid med det strategiske landskabsmål.
Geologi og landskabs-dannelse
Området er ikke egnet til biogasanlæg
Kulturhistorie Ingen særlig betydning
Rumlige visuelle for-hold
Anlægget vil fremstå meget dominerende og fremmed for området
Samlet konklusion Samlet vurderes området ud fra en landskabelig be-tragtning ikke at være egnet til biogasanlæg.
10 7 Tirstrup
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Pederstrup Moræneflade
Landskabskarakter Særlig Karakteristisk
28/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
Nøglekarakter Højtliggende transparent til åben bølget landbrugs-flade med en tiltagende bebyggelses- og beplant-ningsgrad fra øst mod vest.
Strategisk landskabsmål Bevare og beskytte
Området ligger i en del af landskabskarakterområdet som har en større tidsdybde end det øvrige karakterområde: "Den del af Høgholm Hovedgårdsejerlav, der strækker sig ind i området repræsenterer en ældre historisk periode end reformtiden som følge af ældre karaktergivende elementer." (Fra beskrivelsen af landskabska-rakterområdet). Områdets karakter af herregårdslandskab fremstår ret tydeligt.
Etablering af et større teknisk anlæg vil være et væsentligt indgreb i områdets land-skabskarakter (herregårdslandskab med store åbne marker, afgrænset af skove og vådområder), og vurderes derfor ikke at være i overensstemmelse med det strategi-ske landskabsmål.
Landskabsdannelse og geologi
Området ligger på den nordlige kant af morænefladen, på grænsen til smeltevands-dalen Skodå Ådal. Hovedgården Høgholm er anlagt på en forhøjning ude i selve ådalen syd for Hallendrup Å. Ådalen har en sidegren som strækker sig umiddelbart øst for området.
Sidegren til Hallenbæk ådal, der løber øst for områdeafgrænsningen
Overgangene mellem moræneflade og ådal fornemmes i landskabet, uden dog at være meget markant, til dels fordi ådalen i dag er drænet og dyrket på lige fod med morænefladen. Dog vil etablering af et biogasanlæg yderligere sløre landskabs-overgangene.
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
29/39
Kulturhistoriske forhold
Området ligger i Høgholm hovedgårds ejerlav, og hovedgårdslandskabet fremstår forholdsvis velbevaret med sin vekslen mellem store, åbne markflader og skovom-råder, og landskabselementer som allé-beplantede adgangsveje til hovedgårdens bygninger, ligesom enkelte driftsbygninger spredt i landskabet er typiske elementer i nyere herregårdslandskaber.
Allékantet adgangsvej til Høgholm nord for området
På trods af at selve hovedgårdsanlægget ikke fremstår velbevaret ud over selve ho-vedbygningen, har det omkringliggende herregårdslandskab bevaret en række ka-rakteristiske træk, som vil blive svækket ved opførelsen af et biogasanlæg.
Rumlige visuelle forhold
Selve området fremstår som en svagt bølget, dyrket landsbrugsflade. Udenfor om-rådet afgrænses det mod syd og øst af skovområder, og mod nord af beplantning og bebyggelse omkring Høgholm. Mod vest passerer Århus Landevej forbi området på en lav dæmning. Området er meget synligt fra vejen.
30/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
Kig ind over området fra sydvest. Et anlæg i området vil skærme for oplevelsen af kulturlandskab og landskabsovergange.
Indplacering af et biogasanlæg i området vil være stærkt synligt, og vil som oven-for beskrevet svække oplevelsen af kulturlandskabet.
Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet vurderes at være i modstrid med det strategiske landskabsmål.
Geologi og landskabs-dannelse
Nogen betydning
Kulturhistorie Udpegning af området vil svække de kulturhistoriske værdier.
Rumlige visuelle for-hold
Anlægget vil fremstå dominerende og fremmed for om-rådet
Samlet konklusion Samlet vurderes området ud fra en landskabelig be-tragtning ikke at være egnet til biogasanlæg.
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
31/39
11 8 Kolstrup
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Nimtofte Moræneflade
Landskabskarakter Karakteristisk
Nøglekarakter Bølget morænelandskab med intensivt dyrkede mar-ker omkranset af lange levende hegn, anden småbe-voksning og gårde samt mange husmandsbebyggel-ser.
Strategisk landskabsmål Vedligeholde og styrke
Området er omgivet af mindre skovområder, og fremstår i sin skala og åbenhed i nogenlunde overensstemmelse med nøglekarakteren. Dog gør beliggenheden i en issølavning, at landskabet er fladt frem for kuperet som i resten af karakterområdet.
Placering af et biogasanlæg vurderes at kunne indpasses uden at det forringer nøg-lekarakteren, som netop karakteriseres af en blandet arealanvendelse præget af in-tensiv landbrugsdrift.
32/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
Landskabsdannelse og geologi
Området ligger i en issølavning, som er afvandet gennem en tunneldal fra Nimtofte mod syd. Dette er årsagen til landskabets flade fremtræden, og forklarer også den høje grad af plantageplantning, da jordbunden i issølavningen er mindre frugtbar end på morænefladen.
Etablering af et biogasanlæg vil dog ikke påvirke oplevelsen af issølavningen, der i forvejen sløres af skovplantningerne.
Kulturhistoriske forhold
Ingen væsentlige bemærkninger
Rumlige visuelle forhold
Området fremstår med lukkede eller delvist lukkede landskabsrum i middel skala. Mod øst og vest afgrænses området af skovplantninger, ligesom der er skov syd for Grenåvej. Indpasning af et biogasanlæg vil fint kunne finde sted.
Kig ind over området fra Grenåvej. Området ligger bag Smedebækken, der ses som en linje af spredt beplantning i markfladen.
Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet kan være på kanten af det strategiske landskabsmål, men vurderes umiddelbart at være ok.
Geologi og landskabs-dannelse
Ingen særlig betydning
Kulturhistorie Ingen særlig betydning
Rumlige visuelle for- Anlægget vil ikke påvirke væsentlige landskabsværdier
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
33/39
hold
Samlet konklusion Samlet vurderes området ud fra en landskabelig be-tragtning at være egnet til biogasanlæg.
12 9 Rosmus
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Pederstrup Moræneflade Tirstrup Hedeslette B
Landskabskarakter Særlig karakteristisk (hovedparten) Karakteristisk
Nøglekarakter Pederstrup Moræneflade: Højtliggende transparent til åben bølget landbrugsflade med en tiltagende bebyg-gelses- og beplantningsgrad fra øst mod vest.
Tirstrup Hedeslette B: Intensivt landbrug i fladt til bølget terræn, med mellemstore til store gårde, omgi-vet af småbevoksninger. Store transparente landskabsrum med en del levende hegn og landsbyer.
Strategisk landskabsmål Pederstrup Moræneflade: Bevare og beskytte (hoved-parten) Tirstrup Hedeslette B: Genoprette og styrke
34/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
Området ligger på overgangen mellem to landskabskarakterområder, men hoved-sageligt i landskabsområde Pederstrup Moræneflade, og områdets karakter svarer godt til den beskrevne landskabskarakter i dette karakterområde.
Det strategiske landskabsmål for denne del af Pederstrup Moræneflade er "bevare og beskytte". Områdets karakter som åben, dyrket, bølget moræneflade vil umid-delbart svækkes ved etablering af et stort teknisk anlæg som et biogasanlæg. Sær-ligt fordi området ligger på overgangen mellem de to landskabstyper. Overgangen er dog allerede svækket af nuværende og tidligere råstofgrave. På den baggrund vil det kunne overvejes om placeringen af et biogasanlæg alligevel kan accepteres.
Landskabsdannelse og geologi
Den nordlige del af området ligger på moræneflade, mens den sydlige del ligger på kanten til Tirstrup Hedeslette. Forskellen mellem de to landskabstyper er dog ikke så tydelig på dette sted, da hedesletten her er karakteriseret ved et forholdsvis bak-ket terræn, sammensat af hovedsageligt sand- og grusholdige aflejringer afsat af smeltevandet ved afslutningen af sidste istid. Denne sammensætning afspejles i den nuværende aktivitet med mange grusgrave i området.
Udsyn fra Enghaven på morænefladen over hedesletten mod syd med den tydelige råstofgraveaktivitet.
Samlet vurderes det, at et anlæg ikke vil betyde afgørende forringelser af de geolo-giske værdier, men omvendt er placeringen heller ikke optimal, på grund af belig-genheden i en overgangszone mellem to landskabstyper.
Kulturhistoriske forhold
Området er blokudskiftet, og udskiftningsstrukturen er delvist bevares med et op-rindeligt udskiftningshegn og dige i den nordlige del af området. Diget har oprinde-ligt strakt sig hele vejen gennem området, men er nu sløjfet i den sydlige del.
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
35/39
Samlet er de kulturhistoriske værdier i området ikke væsentlige for beslutning om udpegning.
Rumlige visuelle forhold
Området fremstår som en bølget, sydvendt skråning, karakteriseret ved åbne, dyr-kede marker, delvist afgrænset af levende hegn mod nord og øst. Sydøst for områ-det findes en sløjfet grusgrav, som dyrkes i bunden, men er tydeligt genkendelig på grund af de afgravede skråninger på siden. Mod sydvest ligger en nyetableret grus-grav. Vest for området ligger en markant gravhøj på Snoghøj. Området gennem-skæres af en mindre højspændingsledning. Området indgår i et større sammenhæn-gende landskab med mellemstore til store dyrkede markflader og en del hegn.
Den markante gravhøj på Snoghøj med området til højre i baggrunden.
Den nedlagte grusgrav øst for området, med området i baggrunden.
36/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
Et biogasanlæg i området vil være meget synligt fra alle sider, og vil trods de eksi-sterende tekniske anlæg virke fremmed og forstyrrende for landskabsoplevelsen i området.
Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet kan være på kanten af det strategiske landskabsmål, men vurderes umiddelbart at være ok.
Geologi og landskabs-dannelse
Nogen betydning. Anlægget vil yderligere sløre land-skabsovergangene.
Kulturhistorie Ingen særlig betydning
Rumlige visuelle for-hold
Anlægget vil være dominerende og forstyrrende for landskabsoplevelsen
Samlet konklusion Samlet vurderes området ud fra en landskabelig be-tragtning at være mindre egnet til biogasanlæg.
13 10 Hornslet
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Hornslet Morænelandskab
Landskabskarakter Karakteristisk
Nøglekarakter Transparent til åbent bølget morænelandskab med intensiv landbrugsdrift og spredte gårde og skovom-
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
37/39
råder.
Strategisk landskabsmål Genoprette og styrke
Området ligger umiddelbart syd for Sophie Amaliegård Skov. Skoven, og særligt skovbrynene, der markerer overgangen fra skovens lukkede landskabsrum til det omkringliggende åbne landbrugsland, er udpeget som område med visuelle ople-velsesmuligheder. Skoven udgør således et markant element med en mere markeret rumlig afgrænsning end den generelle landskabskarakter i området. Herudover er der god overensstemmelse med nøglekarakteren.
Sophie Amaliegårds Skov danner et markant skovbryn nord for området
Placering af et biogasanlæg i området vurderes grundlæggende at være i overens-stemmelse med den eksisterende landskabskarakter, der er præget af intensiv land-brugsdrift med spredte, større landbrugsbygninger, vindmøller mv. Biogasanlæg kan siges at være en naturlig følge af intensivt landbrug, men vil dog være et større anlæg i forhold til flere af de fritliggende gårde.
Det strategiske landskabsmål er "Genoprette og styrke". Det afspejler, at land-skabskarakteren generelt vurderes at være i dårlig stand, især på baggrund af at udviklingen i arealanvendelsen i området har undergået en del forandringer siden landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse. Landskabsmålet sigter således mod i et eller andet omfang at genoprette tidligere skelstrukturer mv. Dette er ikke nødvendigvis i modstrid med en anvendelse af området til biogasanlæg, men vil afhænge af en nærmere analyse af skel- og bebyggelsesstrukturen.
Landskabsdannelse og geologi
Området ligger på en storbakket moræneflade. Der er ikke særlige geologiske eller topografiske karakteristika i selve området som har betydning for eventuelle anlæg i området. Landskabet skråner ned mod Hornslet ådal, og området fremstår, særligt
38/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
set fra den sydvestlige del af Hornbjergvej, som en del af ådalens side, med vidt udsyn over ådalen og den modsatte skrænt. Dette bør tages i betragtning ved plan-lægning for et eventuelt anlæg.
Kulturhistoriske forhold
Området er en udskiftet markflade, som dækker flere oprindelige matrikler. Oprin-delige veje og diger i området er sløjfet. Samlet er de kulturhistoriske værdier i om-rådet ikke af betydning for beslutning om udpegning.
Rumlige visuelle forhold
Området fremstår som en let bølget, nordøstvendt skråning. Området består af dyr-kede marker og er helt åbent. Nord for området ligger Sophie Amaliegård Skov, som danner en markant rumlig afgrænsning. Rundt omkring området ligger en række mindre gårde, omgivet af skærmende beplantning. Øst for området ses er-hvervsområdet i Hornslet. Sydvest for området stiger terrænet yderligere. Herfra er der vid udsigt henover området og videre mod Hornslet ådal. En vognmandsforret-ning markerer sig i landskabet mod sydvest, ligesom et højspændingstracé passerer lige syd om området. Nordvest for området ses en gruppe med fire vindmøller. Samlet set er området i nogen grad præget af tekniske anlæg.
Udsigt fra Hornbjergvej sydvest for området. Herfra er der vidt udsyn med Horns-let Ådal henover Hornslet By.
Det let bakkede landskab betyder, at et biogasanlæg delvis vil blive skjult bag bak-kerne, set fra Kirkeholtvej, mens det vil være ret synligt set fra udkanten af er-hvervsområdet og Hornbjergvej.
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
39/39
Området set fra udkanten af erhvervsområdet i Hornslet.
Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet er ikke nød-vendigvis i modstrid med det strategiske landskabsmål. Dette må afhænge af en nærmere analyse af landskabsmålet.
Geologi og landskabs-dannelse
Ingen betydning internt i området. Dog skal det sikres, at et anlæg ikke slører den samlede karakter af dalside i Hornslet ådal.
Kulturhistorie Ingen betydning.
Rumlige visuelle for-hold
Anlægget vil være synligt, men vil kunne indpasses uden at miste væsentlige landskabsværdier.
Samlet konklusion Samlet vurderes det, at området ud fra en landskabelig betragtning vil kunne anvendes til biogasanlæg. Ved den endelige placering vil der dog skulle tages hensyn til oplevelsen af skovbrynet og udsigten mod ådalen.