beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige …...observerer urin, afføring, ekspectorat og...

Generel klinisk studieplan Undervisningssted: Medicinsk sengeafsnit MSA, Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Herning.

Sygeplejerskeuddannelsen: Campus Holstebro og Silkeborg

Modul: 11

Oktober 2012 Side 1 af 17

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Organisatorisk placering

Velkommen som sygeplejestuderende i medicinsk sengeafsnit (MSA) på Regionshospitalet

Herning.

Med denne generelle kliniske studie plan ønsker vi at informere om MSA og forbedrede dig

på en klinisk periode. Da sundhedsvæsenet er under kontinuerlig udvikling og forandring,

sker der løbende ændringer i afsnittet, som ikke nødvendigvis bliver opdateret her i samme

omfang.

Først beskrives MSA i organisatorisk sammenhæng, dernæst mere specifikt.

MSA er en del af medicinsk afdeling, som hører under Hospitalsenheden Vest, Region

Midtjylland. Medicinsk Afdeling er fordelt på 3 matrikler - Herning, Holstebro og Ringkøbing.

Medicinsk afdeling i Herning består af medicinsk sengeafsnit (MSA), hjertemedicinsk

sengeafsnit (HSA), medicinsk dagafsnit (MDA) og medicinsk ambulatorium. Afsnittene

modtager patienter fra hele den vestlige del af Region Midt.

MSA er normeret til 32 sengepladser, hvoraf de 2 er semiintensive senge. Afsnittet er delt i 3

grupper, hvor patienterne fordeles efter speciale.

MSA1: Gastroenterologi

MSA2: Geriatri og endokrinologi

MSA3: Lunge- og infektionssygdomme.

http://www.vest.rm.dk/afdelinger/medicinsk+afdeling

Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle

MSA består af en afdelingssygeplejerske, ca. 45 sygeplejersker, 10 social og

sundhedsassistenter, 2 sekretærer og serviceassistenter.

På afdelingen findes en oversigt over ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner,

udviklingssygeplejersker, kliniske vejledere og praktikvejledere.

Der er tilknyttet specialeansvarlige overlæger til de forskellige specialer, som med andre

læger varetager den daglige stuegangsfunktion.

MSA samarbejder med bl.a. geriatrisk team, diabetes-, KOL- og ilt- sygeplejersker, palliativ

team, ernæringsenheden og sygehuspræsten.

Der er tilknyttet faste ergo/fysioterapeuter til MSA. Terapeuterne er organiseret i

terapiafsnittet, men de kommer dagligt i afsnittet dels til tværfaglig konference og til fysio-

og ergoterapeutiske interventioner.

Desuden samarbejder vi med akut sengeafsnit (ASA), HSA, MDA og ambulatorier,

sygehusapoteket, røntgenafdeling, dagkirurgisk enhed (DKE) m.fl.

Derudover samarbejdes der med primær sektor – almen praktiserende læger, visitatorer og

hjemmesygeplejersker for at skabe et sammenhængende patientforløb.

Endvidere er der samarbejde med de øvrige hospitaler og hospices.

Patienter og pårørende er ligeledes vigtige samarbejdspartnere i pleje- og

behandlingsforløbet.

http://www.vest.rm.dk/afdelinger/medicinsk+afdeling



Modul: 11


Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle

Størstedelen af patienterne som modtages i afsnittet er oftest indlagt akut via ASA til

udredning og behandling. Patienterne kommer også fra MDA, intensivterapi afsnittet (ITA)

og andre sygehuse.

Desuden kan patienter have åben indlæggelse i afsnittet. Det er oftest cancerpatienter, som

har svære sygeplejemæssige problemstillinger, der ikke umiddelbart kan løses i hjemmet.

Efter indlæggelse på MSA overflyttes mange patienter til videre udredning og behandling i

MDA eller til et ambulatorium. Patienter som er afsluttet i sygehusregi udskrives til primær

sektor.

MSA er uddannelsessted for sygeplejestuderende fra både Via University College Campus

Silkeborg og Holstebro fra modul 1, 4, 5, 6, 11, 12 og 13. MSA er desuden praktiksted for

social - og sundhedsassistentelever, erhvervspraktikanter og FADL- vagter.

Patientkategorier/borgerkategorier

MSA modtager patienter med medicinske sygdomme primært indenfor 5 specialer, som er

gastroenterologi, geriatri, endokrinologi, infektionsmedicin samt lungesygdomme, desuden

modtages patienter med almene medicinske problematikker.

De 32 sengepladser fordeles fleksibelt i afsnittets 3 grupper, så patienterne placeres efter

diagnose.

MSA 1 modtager primært patienter med gastroenterologiske sygdomme så som

levercirrhose, hepatitis, ulcus ventrikuli eller duodeni, esophagus variceblødninger, kroniske

tarmsygdomme, pancreatitis, anæmi, causa socialis og cancer. For en del af patienterne er

indlæggelsen et led i udredningen af deres mave- tarm symptomer.

MSA 2 modtager de geriatriske patienter samt patienter med endokrinologiske lidelser.

Den geriatriske patient indlægges typisk med et kompleks sygdomsbillede, som både

omfatter akutte og kroniske sygdomme. Nogle af de hyppigst forekomne problematikker er

infektioner, dehydrering, delir, fald, DVT, diabetes, hjerte- og lungelidelser, demens,

osteoporose mm

De endokrinologiske patienter kan være indlagte på grund af nyopdaget diabetes,

ketoacidose, dysreguleret diabetes eller addisonkrise ofte i et kort indlæggelsesforløb.

MSA 3 modtager patienter med infektions- og lungesygdomme. Indenfor det

infektionsmæssige område, behandles primært patienter med pneumoni, sepsis,

urinvejsinfektioner, tropesygdomme, HIV/AIDS samt andre infektioner.

De hyppigst forekommende lungesygdomme er kol og astma, hjerte- og lungelidelser samt

lungecancer.

Aldersmæssig i hele MSA er der stor spredning blandt patienterne, fra helt unge til ældre.

Indlagte patienter har som oftest et meget komplekst sygdomsbillede, der kræver tæt

observation, pleje og behandling. Patienter, der er i stand til at være hjemme og kan

transporteres til og fra sygehuset, behandles i MDA eller akut ambulatorium.



Modul: 11


Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold

Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger

Som studerende i afsnittet er der mulighed for at følge patientforløb med både akutte,

kroniske og komplekse sygdomme. Det er derfor væsentligt, at du som sygeplejestuderende

er afklaret i forhold til behov for egen læring og øver dig i at prioritere og stille krav i forhold

til læringsudbytte.

Følgende er eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger du kan møde i MSA, her med

udgangspunkt i Nursing Minimum Data set (NMDS):

Aktivitet: Faldrisiko, immobilisation, sengelejekomplikationer

Ernæring/hydrering: Kvalme, opkast, nedsat appetit, overvægt, undervægt, dehydrering

Hud og slimhinder: Decubitus, sår, udslæt, cyanose, icterus, svamp i mundhulen

Kommunikation: Afasi, evne til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen.

Psykosociale forhold: Arbejdsevne, relationer til familien og omgivelserne, misbrug,

mestring, konfus, delirøs tilstande, krise, identitetsproblemer.

Respiration og cirkulation: Dyspnøe, hoste, risiko for aspiration, ødemer, blødninger,

hypo- og hypertension, hypoterm, febrilia, takycardi og bradycardi, abstinenser.

Seksualitet: Samlivsforstyrrelser som følge af sygdom, behandling eller lægemidler.

Smerter og sanseindtryk: Akutte og kroniske smerter samt ubehag. Problemer med syn

og hørelse.

Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. delir, medicinændringer, medpatienter, indlæggelse

Viden og udvikling: sygdomsindsigt, hukommelse, behov for information og/eller

undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet.

Udskillelse af affaldsstoffer. Inkontinens, retention, obstipation, diarre, melæna,

hæmatese

Typiske kliniske sygeplejeopgaver

I det følgende beskrives de sygeplejefaglige opgaver, der er relevante på modul 11. Det

faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er

primært fokus på at udføre sygepleje og at formidle sygepleje, men der indgår også

elementer af at lede sygepleje og at udvikle sygepleje.

Modulbeskrivelsen foreskriver at den studerende skal øve sig i:

Patientperspektivet

At inddrage, reflektere og handle i forhold til:

patientens livshistorie, levevilkår og sociale netværk

patientens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til kompleks, akut og kronisk

sygdom.

Sygeplejeperspektiv

At udføre sygepleje

Selvstændigt identificere sygeplejebehov, opstille mål, planlægge, udføre, evaluere,

justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af

patienter og deres netværk



Modul: 11



Varetage sygeplejehandlinger knyttet til fysiologiske, sociale, kulturelle, psykiske,

religiøse og eksistentielle områder

Beherske uddelegerede opgaver knyttet til diagnostiske undersøgelser, behandlinger

og medicinadministration til udvalgte patientgrupper

Anvende nationale og lokale strategier, standarder, metoder og kliniske retningslinjer i

udførelse af sygepleje

Identificere og handle på etiske dilemmaer og uhensigtsmæssige magtrelationer

Overholde etiske retningslinjer og lovgrundlaget for udøvelse af sygepleje.

Nedenstående er eksempler på det udførende aspekt i MSA:

Aktivitet

Mobiliserer pt. under hensynstagen til dennes behov og sygdom samt ud fra en

sygeplejefaglig viden anvender sikkert korrekte forflytningsteknikker og gør brug af

relevante hjælpemidler, samt iværksætter relevante sygepleje- og udrednings tiltag,

eks. fysioterapi.

Foretager og dokumenterer faldscreening og ud fra det iværksætter relevante

sygepleje- og udrednings tiltag

Ernæring

Foretager ernæringsscreening og ud fra det iværksætte relevante sygeplejetiltag

(herunder vægtkontrol, kost- og ernæringsvurdering, kostform, kostregistrering)

Anlægger og seponerer ventrikel- og ernæringssonde efter gældende instrukser.

Kender og anvender diverse diæter/kostformer, samt involverer relevant tværfagligt

personale.

Foretager og vurderer væskeregistrering, mht. justering af væskeindtagelsen.

Håndterer parenteral ernæring ud fra instruks under supervision.

Identificerer, vurderer og iværksætter kvalmeforebyggende eller kvalmelindrende

behandling og observerer den iværksatte pleje og behandling mht. justering.

Plejer patienter med ernæringssonder inkl. PEG-sonde – herunder administration af

sondemad.

Hud og slimhinder

Observerer behov for samt udfører mundpleje.

Bistår pt. med personlig pleje ud fra en vurdering af patientens

egenomsorgskapacitet.

Udfører nedre toilette ud fra gældende hygiejniske principper.

Foretager tryksårsscreening og ud fra det iværksætter relevante sygeplejetiltag.

Identificerer, vurderer og udfører sårbehandling af ukomplekse og komplekse sår som

diabetiske sår, neuropatiske, arterielle og venøse sår.

Fjerner suturer og agraffer.

Anvender og overholder de hygiejniske principper jf. de hygiejniske retningslinjer

Psykosociale forhold

Samarbejder med patient og pårørende med respekt for menneskets værdier,

livsanskuelser, kulturelle og religiøse baggrund.

Respekterer patientens selv- og medbestemmelse samt autonomi

Tager hensyn til menneskets opfattelse og reaktioner i forbindelse med sundhed,

sygdom og sygepleje.



Modul: 11



Inddrager pårørende i patientens livssituation med respekt for patientens ønsker.

Hjælper patienten til at bevare værdigheden.

Identificerer og imødekommer den enkeltes behov for eksistentiel og åndelig omsorg.

Vurderer patientens mestringsevne og planlægger sammen med denne, måder at

håndtere evt. tab af funktioner, ændret krop, misbrug m.m.

Identificerer behov og iværksætter de nødvendige tiltag ifm. udskrivelse.

Respiration og cirkulation

Udfører korrekte målinger af blodtryk, puls, temperatur, saturation,

respirationsfrekvens og bevidsthedsniveau samt vurderer resultater, reagerer på disse

og iværksætter relevante sygeplejehandlinger.

Anlægger, observerer, plejer og seponerer venflon i perifer vene.

Håndterer parenteral væsketerapi i perifer og central venekateter under supervision.

Fører udvidet væskeregistrering og vurderer mht. evt. justering af væskeindtagelse.

Observerer, plejer og seponerer centralt venekateter under supervision.

Udfører blodprøvetagning fra centralt venekateter under supervision

Forbereder patienten til transfusion, opsætter og afslutter blodprodukter, som 2.

kontrollant (3. person) samt observerer patienten.

Tager mål til TED-strømper og informerer patient om behandling.

Anlægger kompressionsforbinding samt kunne observere den givne behandling.

Iværksætter og udfører ”gennemdyrkning” af den febrile patient

Observerer og identificerer respirationen så som Kussmauls, Cheyne-Stokes, ronchi,

dyspnøe og iværksætter relevante sygeplejehandlinger og behandling

Foretager forsendelse af a-punktur

Giver den ordinerede iltbehandling inklusiv fugtet ilt

Anvender og yder hjælp til diverse inhalationsmediciner

Suger pt. i mund og svælg samt via tracheostomi under supervision.

Plejer og observerer patienter med pleuradræn.

Kender symptomer på septisk shock samt kunne reagere adækvat på disse i forhold til

instruks

Kender afsnittets instruks for hjertestop

Kender og anvender proceduren for levercoma regime.

Abstinensscorer patient ud fra afsnittets instruks og udfører sygeplejefaglige

handlinger.

Plejer patient i diabetisk ketoacidose

Måler blodsukker og blodketoner samt vurderer og reagerer på resultatet.

Anvender korrekt injektionsteknik

Seksualitet

Respekterer og accepterer patientens seksualitet

Smerte og sanseindtryk

Optager smerteanamnese og identificerer (VAS skala), vurderer og iværksætter

smertelindring.

Evaluerer effekten af iværksat pleje og medikamentelbehandling

Kender og administrerer smertestillende og afslappende medicin

Yder den terminale patient den optimale pleje og behandling, samt drager omsorg for

pårørende



Modul: 11



Yder omsorg for den afdøde og dennes pårørende jf. instruks for dødsfald

Støtter patienten til at mestre livet med kroniske smerter eller patienter i krise

Søvn og Hvile

Skaber rammer for, at patienten får den fornødne søvn og hvile.

Udskillelse af affaldsstoffer

Anlægger, håndterer og seponerer KAD hos mænd og kvinder

Forbereder og udfører SIK hos mænd og kvinder.

Udfører blærescanning samt vurderer og handler på resultater.

Observerer urin, afføring, ekspectorat og vurderer og udfører relevante

sygeplejehandlinger i forhold til det.

Hjælper patient med pleje af stomi og hvis nødvendigt tage kontakt til

stomisygeplejerske.

Plejer og observerer patienter i isolation

Plejer og observerer pt. med ascitesvæske

Medicinering

Behersker medicinadministration korrekt

Har viden om indikation, dispensering, administrationsvej, administrationsformer,

farmakokinetik, dosering, tilsigtet virkning, bivirkninger, tegn på overdosering,

interaktioner og kontraindikationer.

Vurderer effekten af medicinordinationen og giver relevante observationer videre til

lægen.

Behersker sikkert lægemiddelregning ved anvendte præparater.

Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger iht. Hygiejne

håndbogen.

Blander og opsætter den lægeordinerede i.v. medicin i henhold til afsnittets

instrukser.

Foretager patientidentifikation forud for udlevering og opsætning af medicin.

Doserer døgnæsker i henhold til afsnittets instrukser.

Administrer P.N. medicin i samråd med sygeplejerske

Modulbeskrivelsen foreskriver at den studerende skal øve sig i at:

At formidle sygepleje

Informere og vejlede patienten og dennes netværk om helbredsmæssige aspekter

samt mestring af aktuelle eller kroniske helbredsproblemer

Informere og vejlede om handlemuligheder i forhold til sundhedsfremme og

forebyggelse af sygdom

Informere om diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, herunder

medicinadministration

Dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i eksisterende

dokumentationssystemer

Fremlægge patientforløb ved rapportsituationer, konference mv., herunder anvende

fagsprog.

Nedenstående er eksempler på det formidlende aspekt i MSA:

Kommunikerer professionelt, er nærværende, empatisk og skaber gensidig tillid.



Modul: 11



Begrunder den udførte sygepleje mundtligt og skriftligt.

Informerer og vejleder patienter og pårørende med udgangspunkt i patient- og

pårørendes forudsætninger

Kan tilpasse kommunikationen til patienter og pårørende i forskellige livssituationer –

eks ved patienter, der er døende, udadreagerende og psykisk påvirkede.

Kunne henvise patienter til Kræftens Bekæmpelse, andre patientforeninger

Giver relevant information i forhold til medicinsk smertebehandling

Vejleder, informerer og underviser patient/pårørende i forhold

o Sygdom

o Medicin

o KRAM faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion)

o Kommende undersøgelser og behandlinger

o Kommunernes sundhedstilbud til patienter og pårørende med kronisk lidelse

o Patientrettigheder -patientforsikring og patientklager

Vejleder og underviser elever, studerende og tværfaglige samarbejdspartnere

er bevidst om egen rolle og adfærd

er bevidst om egen formåen i grænseoverskridende situationer og respekterer andres

grænser

begrunder fagligt og går i dialog med kolleger/ledelse om løsning af opgaverne

er lydhør, tolerant og viser respekt for patienters, kollegers og samarbejdspartneres

forskelligheder, såsom kultur, nationalitet, sprog, religion, seksualitet m.m.


At lede sygepleje

Planlægge, tilrettelægge og koordinere sammenhængende patientforløb internt og på

tværs af sektorer og afdelinger

Samarbejde mono- og tværprofessionelt om kontinuitet i patient-/borgerforløb internt

og på tværs af afdelinger og sektorer

Evaluere patientforløb og drøfte specifikke og generelle problemstillinger med mono-

og tværfaglige samarbejdspartnere.

Nedenstående er eksempler på det ledende aspekt i MSA:

Varetager helhedsplejen af 1-2 patienter. Det vil sige have overblik, og selvstændigt

kunne prioritere, organisere, administrere og lede sygeplejen.

Fungerer som sundhedsfaglig kontaktperson og koordinerer pt. indlæggelsesforløb

mht. undersøgelsesplanlægning i forbindelse med udredning, behandling og

udskrivelse.

Kunne beherske elektroniske dokumentations- og kommunikationssystemer med

relevans for sygeplejen i afsnittet.

Indgår i et tværfagligt samarbejde med fx fys/ergo og patienten om en målrettet plan

for mobilisering/genoptræning/rehabilitering

Har kendskab til pt.´s habituelle og aktuelle funktionsniveau i forhold til planlægning

af udskrivelse, samt planlægger udskrivelse i samarbejde med patient, pårørende og

visitator.

Indgår i såvel monofagligt, tværfagligt som tværsektorielt samarbejde – deltage i

teamkonferencer og patientkonferencer.

Medvirker til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed på tværs af

sektorer og institutioner.



Modul: 11



Kan anvende det sygeplejefaglige skøn i identifikation af sygeplejefaglige

problemstilling


At udvikle sygepleje

Argumentere for vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og

forskningsbaseret viden

Inddrage metoder og standarder i udøvelse af sygepleje.

Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje,

mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering

Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af

vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering

Kliniske metoder til vurdering af patienters psykologiske tilstand og sociale vilkår

Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer

og miljø

Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters læringsbehov, forudsætninger og

motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning

”Model for praktisk færdighedsudøvelse” med kategorierne indhold, rækkefølge,

nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk)

Kollegial mono- og tværfaglig refleksion

Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb

Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler

Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser

Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger.

Nedenstående er eksempler på det udviklende aspekt i MSA:

Kender Den Danske Kvalitets Model (DDKM) og dens betydning for MSA

Bidrager og indgår i afsnittets sygeplejefaglige og tværfaglige

kvalitetsarbejder/projekter

Kender, anvender og ajourfører sig med kliniske retningslinjer og instrukser i E-doc.

Kunne argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra

praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden.

Analyserer og vurderer faktorer der påvirker kvalitets- og udviklingsarbejdet i

afsnittet.

Kender og anvender teori om implementering af nye udviklingstiltag.

Opsøger ny viden og er undrende.

Indberetter utilsigtede hændelser og kender dets betydning i forhold til patient

sikkerheden.

Typiske patientforløb/borgerforløb

I det følgende beskrives et typisk patientforløb for en medicinsk patient, der indlægges akut:

Patienten modtages i afsnittet.

Velkomst, tjekke patientidentifikation og id-armbånd, udlevere div. pjecer, måle BT, P, Tp,

RF, SAT, ilt og cerebralstatus (TOKS), tilbydes mad og drikke, dosere medicin til resten af

døgnet, div. screeninger, dokumentere i EPJ, samt på arbejdsseddel,

Vise rundt og informere om afsnittet, hvis muligt, samt instruere i brug af kaldesnor.



Modul: 11



Observation og vurdering af de symptomer og problemer, som er årsag til indlæggelsen.

Identificerer sygeplejebehov, opstiller mål, udfører, evaluerer, justerer og dokumenterer

sygeplejen ud fra patientens behov og problemer med baggrund i sygeplejeprocessens

principper.

Vurderer patientens egenomsorg, hjælp til selvhjælp.

Forebyggelse og sundhedsfremme.

Medinddragelse af pårørende.

Tværfagligt samarbejde omkring patienten.

Planlægning af udskrivelsen starter ved indlæggelsen.

I MSA1 kunne det eksempelvis være en herre på 68 år, der gennem de sidste mdr har tabt

15 kg uden at ændre livsstil. Han har nedsat appetit, kvalme og opkast. Efter kontakt med

almen praktiserende læge indlægges han i ASA til udredning herfor. Efter vurdering af

medicinsk læge overflyttes han til gastroenterologisk MSA1.

Patienten modtages i afdelingen som beskrevet ovenfor. Der er af den medicinske læge

bestilt div. blodprøver og en CT skanning af thorax og abdomen. Desuden skal han faste fra

midnat til en gastroskopi (kikkertundersøgelse) den følgende dag.

I MSA identificeres følgende sygeplejefaglige problemstillinger:

Ernæring/hydrering: Kvalme, opkast, nedsat appetit, dehydrering.

Psykosociale forhold: nedsat arbejdsevne.

Smerter og sanseindtryk: Akutte og kroniske smerter samt ubehag.

Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. medpatienter og indlæggelse

Viden og udvikling: sygdomsindsigt, behov for information og/eller undervisning f.eks. i

forbindelse med indlæggelsesforløbet og forestående undersøgelser.

Udskillelse af affaldsstoffer. Blod i afføringen.

Der opstilles mål, udføres relevante handlinger, evalueres, justeres og dokumenteres i EPJ i

forhold til de enkelte problemstillinger.

For eksempel bliver der i forhold til ernæringsproblematikken iværksat kostregistrering i to

døgn efter fasten. Han undervises i ernæringens betydning og tilbydes kost til småtspisende.

Desuden ordineres der kvalme- og smertestillende medicin, samt suppleres med

væsketerapi.

Der er løbende evaluering og justering af de iværksatte interventioner.

Der er dagligt stuegang, hvor patient, pårørende, læge og sygeplejerske drøfter den

igangværende udredning og behandling.

Efter 3 dages indlæggelse og udførelse af de nævnte undersøgelser udskrives patienten til

videre opfølgning og behandling i medicinsk dagafsnit (MDA) med den foreløbige diagnose:

obs. cancer i ventriklen. Ved udskrivelsen får han udleveret pjece og information om MDA,

en medicinliste, samt recepter på medicin og proteindrikke.

I MSA2 kunne det være en dame på 82 år, der er faldet i hjemmet efter et par dage hvor

hun har følt sig utilpas og har været lidt forvirret ifølge hendes søn. Hun indlægges nu akut

med Falck. I ASA foretages en akut CT-skanning af cerebrum, som udelukker cerebrale

skader. Efter indlæggelsesblodprøver og undersøgelse af urin overflyttes hun til MSA2 i

geriatrisk speciale.



Modul: 11




bestilt div. blodprøver og patienten er startet behandling for cystit.


Aktivitet: Faldrisiko, immobilisation, risiko for sengelejekomplikationer.

Ernæring/hydrering: overvægt og IDDM type 2, dehydering.

Psykosociale forhold: mestring i almen daglig livsførelse, konfus, obs. delirøs tilstand.

Respiration og cirkulation: ødemer, febrilia, takycardi.

Smerter og sanseindtryk: kroniske smerter pga. osteoprose. Problemer med syn og

hørelse, bruger briller og høreapparater.

Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. delir, medicinændringer, medpatienter og

indlæggelse.

Viden og udvikling: sygdomsindsigt, hukommelse, behov for information og/eller

undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet.

Udskillelse af affaldsstoffer. Inkontinens for urin og afføring, obstipation.



For eksempel bliver der i forhold til de psykosocialeforhold iværksat skærmning forhold til

den delirøse tilstand, samt sanering i medicinen, samt behandling af infektionen, som kan

være årsagen til den delirøse tilstand. Derudover påbegyndes arbejdet med udskrivelsen.

Der tages kontakt til den kommunale visitator mhp opstart af hjemmehjælp og

hjemmesygepleje.

Der er løbende evaluering og justering af de iværksatte interventioner. Der er dagligt

stuegang, hvor patient, pårørende, læge og sygeplejerske drøfter den igangværende

behandling.

Efter 4 dages indlæggelse er hun ude af den delirøse tilstand og udskrives til hjemmet med

hjemmehjælp 5 gange dagligt. Hun er indstillet til opfølgende hjemmebesøg i

primærsektoren.

Ved udskrivelse får hun recepter på medicin, medicinliste, medicin doseret til de næste

døgn, en sygeplejeepikrise til hjemmeplejen og hendes søn bringer hende sikkert hjem.

I MSA3 kunne det være en 56 årig dame med KOL, der indlægges via 112 pga svær

dyspnø. I modtagelsen får patienten inhalations medicin og via røntgen af thorax

konstateres bilateral pneumoni, hvilket hun starter iv-antibiotisk behandling for.

Hun overflyttes til MSA3 i infektions medicinsk speciale.


bestilt div. blodprøver.


Aktivitet: Faldrisiko, immobilisation, rollatorbruger.

Ernæring/hydering: nedsat appetit, undervægt, dehydering.

Hud og slimhinder: cyanose.

Kommunikation: besværet pga dyspnø.

Psykosociale forhold: nedsat arbejdsevne/førtidspensionist, dårlige relationer til familien

og omgivelserne, mestrings problemer.

Respiration og cirkulation: Dyspnøe, hoste, febrilia, takycardi.



Modul: 11



Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. hoste, medpatienter og indlæggelse.

Viden og udvikling: manglende sygdomsindsigt i forhold til KOL, behov for information

og/eller undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet.

Udskillelse af affaldsstoffer. obstipation.



For eksempel bliver der i forhold til respirationsproblemerne (KOL) opstillet mål om bedre

forståelse for den kroniske sygdom KOL og behandlingen heraf. Da patienten efter få dages

indlæggelse er respiratorisk bedre, undervises hun i KOL, inhalationsteknik, kost osv.

Derudover påbegyndes arbejdet med udskrivelsen. Der tages kontakt til den kommunale

visitator mhp at øge antallet af besøg fra den kommunale hjemmepleje.

Der er løbende evaluering og justering af de iværksatte interventioner. Der er dagligt

stuegang, hvor patient, pårørende, læge og sygeplejerske drøfter den igangværende

behandling.

Efter 7 dages indlæggelse udskrives hun med til hjemmet med hjemmehjælp 3 gange

dagligt.

Ved udskrivelse får hun recepter på medicin, medicinliste, medicin doseret til de næste

døgn, en sygeplejeepikrise til hjemmeplejen.

De ovenstående eksempler er fiktive og repræsenterer kun en lille del af alle de mulige

forløb, der kan opleves og studeres i MSA.

Sygeplejemetoder

Her beskrives de metoder der anvendes i klinisk praksis.

MSA anvender så vidt muligt sygeplejeprocessen, som styringsredskab for de samlede

sygeplejeopgaver. Der arbejdes ud fra kliniske retningslinjer og samarbejdsaftalerne, som

alle findes i e-doc.

MSA tildeler alle patienter en sundhedsfaglig kontaktperson og dokumentationen foregår i

EPJ.

På personalemøder, fortæller de kliniske vejledere om aktuelle studerende, samt klæder

personalet på til at varetage den daglige vejledning af elever og studerende.

I klinikken anvendes følgende metoder:

Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje,

mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering

Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af

vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering

Kliniske metoder til vurdering af patienters psykologiske tilstand og sociale vilkår

Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger,

mikroorganismer og miljø

Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters læringsbehov, forudsætninger og

motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning

Kollegial mono- og tværfaglig refleksion

Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb, EPJ.

Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler



Modul: 11


Sygeplejemetoder

Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser

Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger.

Kommunikationsmetoder, ex. isbar

Forflytningsprincipper

Tryksårsscreening

Faldscreening

Barthel score

Den Danske Kvalitetsmodel

De sygeplejeetiske retningslinjer

Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder

I Hospitalsenheden Vest er der stor fokus på kvalitet og udvikling, og der er derfor etableret

en ledelsesforankret kvalitetsorganisation.

Kvalitetsorganisationen består af Kvalitetsrådet for hospitalsenheden, hvor der er en

repræsentant fra hver afdeling. Kvalitetsrådet skal bidrage til at fremme forankring,

spredning og kontinuitet af

kvalitetsforbedringer i hospitalsenhedens ydelser.

Hver afdeling (dvs. medicinsk afdeling i både Ringkøbing, Holstebro og Herning) har et

kvalitetsudvalg, som består af en repræsentant fra hvert medicinsk afsnit. Endvidere er der

ansat en kvalitetskoordinator, som har til opgave at understøtte kvalitetsprocessen. På hver

afdeling er der sygeplejersker med specialfunktion, som har ansvar for kvalitet og udvikling. I

MSA er det udviklingssygeplejerskernes opgave.

MSA opstod for 3 år siden, da 3 medicinske afsnit fusionerede. Det har betydet, at der er

arbejdet en del med kultur, værdier, normer, kompetencer og plejeformer. Der er udarbejdet

kompetencebeskrivelser for såvel sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som også

anvendes ved oplæring af nyansatte samt mentorsamtaler. Aktuelt arbejdes med plejeformen

i afsnittet, hvor der bevæges i retningen af tildelt patientpleje.

EPJ (elektronisk patientjournal) blev implementeret i juni 2011. Det betyder, at alle

faggrupper nu har en fælles journal, hvor medicinmodul og klinisk biokemisk laboratoriums

dokumentationsredskab også er en del af systemet. Det har givet nye muligheder og

udfordringer, som der løbende udvikles på, blandt andet arbejdes der på at implementere

mikrobiologisk afdeling i EPJ og at øge den elektroniske korrespondance mellem hospitaler og

primær sektoren.

Der arbejdes med udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer indenfor

rammerne af evidensbaseret praksis og kvalitetskriterier for sygeplejen, der er relevante for

MSA. Der foretages jævnligt audits på bl.a. sundhedsfaglig kontaktperson,

ernæringsscreening og journalaudit.

Desuden arbejdes løbende med Den Danske Kvalitetsmodel, hvor hele hospitalet blev

akkrediteret i foråret 2011. DDKM version 2 er netop udkommet, og der forestår et

fremadrettet arbejde med implementeringen af den.

Desuden arbejdes der med forbedring af patientsikkerheden i form af indberetning af

http://www.vest.rm.dk/fagpersoner/for+ansatte/kvalitet/kvalitets-organisation/kvalitetsr%c3%a5det/kvalitetsr%c3%a5dets+medlemmer

http://www.vest.rm.dk/fagpersoner/for+ansatte/kvalitet/kvalitets-organisation/afdelingernes+kvalitetsudvalg



Modul: 11


Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder

utilsigtede hændelser.

MSA deltager i projekt +78 også kaldet opfølgende hjemmebesøg, der er et

forebyggelsestiltag igangsat af kommunerne i samarbejde med det geriatriske team.

Opfølgende hjemmebesøg skal forebygge genindlæggelser hos vores ældre medborgere. Der

har været gode resultater med projektet, og det er derfor udvidet til patienter over 65 år.

Der er opstartet en arbejdsgruppe med deltagelse fra både primær og sekundær sektor, som

skal arbejde med opgaveoverdragelse fra primær til sekundær sektor.

Ydermere deltager personalet i refleksionsgrupper, hvor der anvendes patientcases fra egen

praksis. Refleksioner over egen praksis stimulerer sygeplejerskens faglige lærings- og

vækstproces, og det primære mål er, at kvaliteten af sygeplejen øges/vedligeholdes.

For hver gruppe afholdes årligt en temadag som oftest med undervisning, som knytter sig til

det enkelte speciale. Der arbejdes også med værdier i sygeplejen, samt der foretages

relevante studiebesøg.

Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold

Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud

I det følgende beskrives den overordnede organisering med tilknyttet klinisk vejleder, daglig

vejledning, studieforløbet samarbejdsaftaler mellem vejleder og studerende.

På MSA samarbejder afsnittets 3 kliniske vejledere om at varetage vejlederrollen i tæt

samarbejde med det øvrige personale, som ofte varetager den daglige vejledning.

Derudover koordineres studerendes 30 timers fremmøde af udviklingssygeplejerske Gunna

Andersen. For at udnytte læringsmulighederne bedst bliver fremmødet planlagt med skift

mellem hovedsageligt dagvagter (7.30 til 15.30) og aftenvagter (15 til 23.30). Der vil

desuden forekomme enkelte dagvagter i weekender (7.30 -15.00). Den studerende har

indflydelse på planlægningen, hvis det ønskes.

Der vil være en klinisk vejleder tilknyttet den enkelte studerende i den kliniske periode, som

udover vejleder rollen (6 timer pr studerende pr uge) også indgår i den daglige normering

samt vagter. Den studerende bliver tilknyttet en af grupperne under hele perioden.

De kliniske vejledere samarbejder med den uddannelsesansvarlige i hospitalsenheden vest,

de underviserne fra sygeplejerskeuddannelsen, afdelings- og oversygeplejersken, afsnittets

personale og tværfaglige samarbejdspartnere, samt de øvrige kliniske vejledere om den

samlede uddannelsesopgave.

På MSA er den enkelte sygeplejestuderende i samarbejde med den udvalgte kliniske vejleder

ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode. Udgangspunktet er modulets

kompetencer, og den individuelle kliniske studieplan. Der planlægges startdrøftelse,

midtvejsevaluering og slutevaluering i forhold til den enkelte studerende.



Modul: 11



På MSA ønsker vi at optimere dine læringsmuligheder som studerende. Dette gøres ved at du

som studerende samarbejder med forskellige sygeplejersker på MSA. Sygeplejerskes rolle i

forhold til den daglige vejledning er:

Være rollemodel og yde daglig vejledning i forhold til den kliniske sygepleje

Formidle sin kliniske sygeplejeviden og erfaring

Give konstruktiv kritik til dig som studerende og til den kliniske vejleder

Være lydhør overfor dine læringsbehov som sygeplejestuderende, med udgangspunkt

i din individuelle kliniske studieplan.

MSA tilbyder de studerende:

Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden

for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den

individuelle kliniske studieplan. Skema til evaluering af klinisk undervisning

præsenteres for den studerende.

Vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende

med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i e-Portfolio.

Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske

vejleder og den studerende.

Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere

om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje.

Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den daglige vejleder og den kliniske

vejleder (Før-, under- og eftervejledning).

Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet

Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner.

Fastlagt studieaktivitet, pædagogiskplejeplan med fokus på medicinadministration. Se

retningslinjer nedenfor.

Planlagt studieaktivitet: Seminar, se bilag 2 i modulbeskrivelsen.

Et studierum med computer og internet.

Kontorer til selvstudie og fordybelse i afsnittet.

Perioden kan ses i tre faser: I første fase opnås kendskab til stedet, personerne og

opgavernes art. I anden fase opnås øvelse og en vis rutine med opgaverne. Der

problematiseres og diskuteres og vejleder vil diskutere, stille reflekterende spørgsmål samt

stille krav. I tredje fase arbejdes selvstændigt med opgaverne og vejledningen er nu præget

af kollegialt ligeværd.

Et eksempel på en hverdag som studerende på MSA:

Studerende møder kl. 7.30 med kalder i lommen på det aktuelle gruppekontor. Ud fra den

studerendes aktuelle læringsmål/-fokus vælger den studerende sammen med daglig

vejleder hvilke/hvilken patient der skal følges denne dag.

Dagens sygepleje planlægges i samråd med daglig vejleder og forventninger ang. før-,

under- og eftervejledning mm afstemmes.

Dagens program kunne være følgende:

Morgen/formiddag:

TOKS, medicin administration og morgenmad, personlig pleje, mobilisering,

gruppekonference, stuegang, middagsmad, dokumentering, planlægning, pårørendekontakt

osv.



Modul: 11



Eftermiddag:

Evaluering og justering af sygeplejen, modtage nye patienter, selvstudie/fordybelse,

refleksion med andre studerende eller dagligvejleder, servere drikkevarer, dokumentere,

screene m.m.

At studere i praksis og udvikle sin sygeplejefaglige identitet, handler i høj grad om at kunne

se og danne sammenhæng mellem teori og praksis. Det handler om at blive udfordret på

såvel det faglige som det personlige niveau. Som sygeplejestuderende på MSA har du gode

muligheder for sygeplejefaglig kompetenceudvikling/læring indenfor sygeplejen til den

akutte og kronisk syge patient.

Der vil i afsnittet være mange relevante praktiske læringssituationer, hvor du som

sygeplejestuderende kan øve dit kliniske blik og gennem refleksion opnå større

selvstændighedsniveau i forhold til den tilhørende aktuelle sygepleje. På MSA er der rig

mulighed for at forholde sig kritisk til såvel egen som afsnittets sygepleje, og der vil være

åbenhed for at du som sygeplejestuderende træder frem og øver argumentationen for

sygeplejen. Her er fokus på både fysisk, psykisk og sociale sygeplejefaglige

problemstillinger hos voksne patienter.

Obs pr 1/1 2013 er der total rygeforbud på hospitalets matrikel. Se desuden rygepolitik på

Region Midts hjemmeside.

Retningslinjer for den fastlagte studieaktivitet:

Der skal udarbejdes et skriftligt materiale ud fra den pædagogiske plejeplan. Se link:

https://studienet.viauc.dk/Sygeplejerske/eportfolio/Materiale%20til%20vrkstjskassen/Pæda

gogisk%20plejeplan%20Holstebro2.docx

Studieaktiviteten er en individuel opgave. Den pædagogiske plejeplan udarbejdes med

udgangs punkt i en udvalgt patient. Alle sygeplejefaglige problemstillinger skal beskrives og

analyseres i forhold til sygeplejeprocessen, men der skal være særlig vægt på

farmakologien.

Det skriftlige materiale sendes til klinisk vejleder og medstuderende på MSA senest 3 dage

før fremlæggelse. Materiale må max. fylde 15.000 anslag (inkl. mellemrum).

Der fremlægges for klinisk vejleder og medstuderende på en fastlagt dag. Der er afsat 45

min pr studerende. Den studerende har 10 min til indledende oplæg og derefter er der 35

min til drøftelse. Oplægget skal indeholde præsentation af 2 udvalgte sygeplejefaglige

problemstillinger, heraf skal det ene være det farmakologiske aspekt. Den studerende

afslutter oplægget med emner til drøftelse i plenum. I drøftelsen inddrages praksis-,

udviklings- og forskningsbaseret viden.

Forventninger til den studerende

Som studerende i MSA er du i samarbejde med sygeplejersken med til at varetage plejen og

behandlingen for nogle af hospitalets mest akutte/syge patienter. Det er derfor vigtigt at du

selv kan sige til og fra overfor de opgaver og udfordringer du møder i afsnittet. Du skal

være bevidst omkring egne kompetencer, og aldrig gøre noget selvstændigt, som du er

usikker på, eller ikke har kompetence til at udføre på nuværende tidspunkt. Den studerende

som stiller mange refleksive og afklarende spørgsmål, er væsentlig mere kompetent end

https://studienet.viauc.dk/Sygeplejerske/eportfolio/Materiale%20til%20vrkstjskassen/Pædagogisk%20plejeplan%20Holstebro2.docx

https://studienet.viauc.dk/Sygeplejerske/eportfolio/Materiale%20til%20vrkstjskassen/Pædagogisk%20plejeplan%20Holstebro2.docx



Modul: 11


Forventninger til den studerende

den som prøver sig frem i blinde. Så bare spørg, og husk at sige til og fra.

De kliniske vejledere på MSA vil i samarbejde med det øvrige plejepersonale støtte op om

og være med til at skabe gode læringsmuligheder for dig som sygeplejestuderende. Vi

forventer derfor at du:

Forud for klinikstart er afklaret med dit aktuelle kompetenceniveau.

Møder forberedt til planlægningssamtale, midtvejs og slutevaluering.

Kan se læringsmuligheder i autentiske patientforløb.

Er ansvarlig, engageret og opsøger læringssituationer.

Arbejder målrettet og konstruktiv med din individuelle studieplan.

Forholder dig konstruktivt til tilbagemeldinger om dit lærings- og kompetenceniveau.

Er bevidst om at udnytte tiden i klinikken på en synlig, fleksibel, effektiv og ansvarlig

måde

Udadrettet åbenhed og opmærksomhed overfor at prøve nyt, nye udfordringer

kan udvikle og dele viden gennem fælles problemløsning monofagligt og tværfagligt

bevidst reflekterer over egen og andres praksis

evner at justere og skifte retning når det føles påkrævet

tør være grænseoverskridende, skabende og innovativ

Læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted

Finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur

Repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler

Vi forventer et fremmøde på 30 ugentlige timer i forhold til den beskrevne studieplan.

Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer

De kliniske vejledere er uddannede sygeplejersker og det tilstræbes at de som minimum har

klinisk vejleder modul på diplom niveau.

Den yderligere præsentation af den tilknyttede kliniske vejleders uddannelsesmæssige og

erfaringsmæssige kvalifikationer og kompetencer beskrives under introduktionen til

afsnittet.

De kliniske vejledere er:

Tina Rostgård Madsen, Berrit Lauridsen og Heidi Mikkelsen.

Krav vedrørende klinisk pensum

Der henvises til modulbeskrivelsen, hvor krav til pensum er beskrevet.

Litteraturliste med litteratur fra Medicinsk sengeafsnit sendes til den studerende med

velkomstbrevet.

Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser

Du skal som studerende have gennemført følgende for at blive indstillet til intern klinisk

prøve:

deltagelse i/øvelse i diverse kliniske opgaver knyttet til plejen af patienter

udarbejdelse og kontinuerlig ajourføring af individuel klinisk studieplan



Modul: 11


Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser

gennemførelse af eget seminar og deltagelse i medstuderendes seminarer

gennemførelse af fastlagt studieaktivitet

forberedelse til diverse vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder

dokumentation af selvvalgt litteratur i e-Portfolio

Håber dette materiale har vakt din interesse for MSA som klinisk uddannelsessted.

Udarbejdet af:

Gunna Andersen, Tina Rostgård Madsen og Berrit Lauridsen, Medicinsk sengeafsnit, den 23. august 2012.

Afdelings sygeplejerske Betina Jeppesen.

Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro.

Godkendt den

Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen

beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige …...observerer urin, afføring, ekspectorat og...

Documents