28

1

Beskrevet gennem Historiske

genstande og kendetegn

på Dragonkasernen

MAR 2012

2

Første udgave udarbejdet af MJ J. Nørris Jensen

juni 2010. Revideret af samme, marts 2012.

Indholdsfortegnelse:

Side 1: Forside.

- 2: Indholdsfortegnelse - 3: Oversigtsskitse. - 4 - 5: Estandart JDR.

- 6 - 9: Kasernens vejnavne. - 10: Jordskulpturen.

- 11: Portstene & Urfugle. - 12: Centurion KVG. - 13 - 15: Buste af HM Dronning Ingrid

og HKH Frederik den IX. - 15: Sten for kommandantens bolig.

- 16: Leopardkampvogn 1A5. - 17: Mindesten for faldne i mod- standskampen.

- 18: Kampvogn M41 DK1. - 19 - 20: Mindeplads for faldne.

- 21: Mindesten for 3’ Dragonregiment. - 22: Sherman Kampvogn M4 A3 E8.

- 23: Panserjager M 10. - 24: Pansret mandskabsvogn M113 A1 KSN.

- 25: Centurion ARV MK II bjergnings- vogn.

- 26 - 27: Blanke. - 28: Bagside.

27

BLANK

26

BLANK

3

Oversigtsskitse

DRAGONKASERNEN

NORD

Vedelsvej

Engelstedsvej

Sehestedsvej

Riis Lassensvej

P.C.E. Krarupsvej

Bonnichsensvej

Høegh Guldbergsvej

Niels Kjeldsensvej

Hovedvagt

4

ESTANDART JYDSKE DRAGONREGIMENT

Blev overrakt til regimentet den 24. oktober 2006 af

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, efter den offici-elle sammenlægning af Prinsens Livregiment og

Jydske Dragonregiment 1. august 2005.

Fanedugen:

Fanedugen består af dobbelt silkedug. Hendes Majestæt Dronning Margrethe IIs kronede monogram er placeret midt på det udadbuede Dan-

nebrogskors. Jydske Dragonregiments mærke er placeret i øver-

ste, inderste røde felt. Jydske Dragonregiments navn er placeret i det ne-derste, inderste røde felt.

Et kronet monogram for H.K.H. Prinsgemalen (H) er placeret i øverste, yderste røde felt, da Prinsgemalen

er protektor for regimentet.

25

CENTURION ARV MK II BJERGNINGSVOGN

Den pansrede bjergningsvogn indgik i regimen-

tets panserbataljoner, hvor den blev anvendt som stabseskadronens tunge bjergningskamp-

vogn.

Spillet havde en direkte trækkraft på 30 tons.

Den har i flere omgange været anvendt til ”civil” hjælp, blandt andet til at trække jernbanebroen

over ringvejen ned, da denne skulle fjernes. Derudover også i et tilfælde, hvor en strandet

kutter skulle trækkes i land.

Bjergningsvognen blev anvendt ved regimentet i perioden 1957 til 1994.

Placeret sydvest for bygning 32.

Data: Vægt 48 tons.

Bredde 3,40 m. Højde 3,12 m. Længde 9,11 m. Besætning 4. Motor 650 HK ved 2.550 rpm.

Bevæbning 1 stk. 7,62 mm maskingevær.

24

PANSRET MANDSKABSVOGN M 113 A1 KSN

Placeret nordvest for byg-

ning 24.

Produceret i USA i mere end 80.000 eksemplarer.

Data: Hastighed 66 km/t. Vægt 12,3 tons.

Bredde 2,69 m. Højde 2,5 m. Længde 4,87 m. Besætning 2 + (10). Motor 275

HK. Bevæbning 1 x 12,7 mm maskingevær.

Det første ”helbæltekøretøj” M 113 ankom til regi-mentet i slutningen af 1964.

Det er et bæltekøretøj til langstrakt landtransport i ujævnt terræn og hurtig transport på veje. Derud-

over har køretøjet begrænsede amfibieegenskaber i søer og åer. Den danske hær har haft M113 i 3 hovedversioner:

M113/M113 A1 M113 A2 DK/PNMK M/92

M113 G3 DK M113 familien er det militære køretøj, som der er udviklet flest varianter af, eksempelvis: den ovenfor

viste kommandostation, infanteri, middeltung mor-ter, mekaniker/kontakt og sanitets - PMV.

Det udstillede eksemplar 37.935 fungerede som kommandostations PMV, for chefen for I/Jydske Dra-

gonregiment gennem en årrække og indgik organi-satorisk i Stabseskadronen/I/Jydske Dragonregi-

ment.

5

Estandartspyd:

Estandartspyddet er forsynet med Frederik IIIs kro-nede monogram. F III, da denne var fadder til PLR

som det ældste regiment. Kongesøm:

”Kongesømmet” er forsynet med Christian VIIIs kro-nede monogram. HKH Prinsgemalen slog kongesøm-

met i, FM søm nr. 2 og FC søm nr. 3. Estandartstang:

Estandartstangen er forsynet med en fanering i sølv med Prinsens Livregiments forsølvede regiments-

mærke, som symbol på sammenlægningen med JDR.

Fanebånd: Estandarten er forsynet med fire fanebånd, der bæ-

rer teksten:

Kjøbenhavns belejring 1658/59 - Nyborg 1659 - Wismar 1675 - Gadebusch 1712 - Rygen 1715

Stralsund 1809 - Rosengarten 1813 - Boden 1813 - Alt Rahlstedt 1813 - Bornhøved 1813 - Sehested

1813 Dybbøl 1848 og 1864 - Aarhus 1849 - Treldeskansen

1849 - Fredericia 1849 - Isted 1850

Estandarten opbevares på regimentschefens kontor,

når den ikke er i brug ved parader og andre formelle arrangementer. (Der er ikke offentlig adgang til regimentschefens kon-tor).

6

DRAGONKASERNENS VEJNAVNE

Niels Kjeldsensvej. (Se på side 3). Vej/Sti fra Bygn 15 til Bygning 20 og forbindelsesvej

mellem Vedelsvej og Høegh Guldbergsvej. Dragon Ullerup - Niels Kjeldsen - 4 ESK af 6

DGREG. Faldet under kampen med prøjsiske husarer ved Blåkjær Skov 28 FEB 1864. Ifølge historien ned-

skudt bagfra af Fændrik Lüttichau efter heltemodig modstand. Begravet på kirkegården i Give hvor 1

KVGESK I JDR (Niels Kjeldsen eskadronen) årligt nedlægger krans den 28 FEB.

Vedelsvej. (Se på side 3). Vejen fra Hovedvagten forbi Paradepladsen til Byg-

ning 60/ Bygn 135. Feltmarskal Gustav Vilhelm Wedel, greve til Jarls-

berg. Første chef for 5 Jydske Nationale Rytterregi-ment oprettet 1 NOV 1679 med ryttergodser i Vi-

borg, Holstebro og Skive amter. Regimentet en af forløberne for 5 Dragonregiment. Wedel var chef i

perioden 1679 - 1685 ( I tiden 1681 – 1685 tillige statholder i Norge)

Bonnichsensvej. (Se på side 3). Oberst Bonnich Bonnichsen. Regimentets næstkom-

manderende under Oberst Engelsted. Faldt 6 DEC 1813. Begravet af fjenden. Mindeplade

på Kirken i Sieck (Hamborg)

23

PANSERJAGER M 10

Placeret mellem bygning

20 og 21.

Data: Hastighed 48 km/t. Vægt 30 tons.

Bredde 3,05 m. Højde 2,57 m. Længde 6,83/5,97 m. Besætning 5. Motor 375 HK.

Bevæbning 76 mm kanon. 1 x 12,7 mm Browning.

Middeltung panserjager M 10, kom til danmark i for-året 1955 til styrkelse af vort panserværn, som en

del af våbenhjælpen. Panserjageren, der både var velkørende og godt

skydende, var i en lang årrækkes designeret til mo-biliseringsstyrken. Panserjageren er konstrueret efter samme princip

som Shermankampvognen, med drivhjul foran- og motorer bagtil. M 10 havde installeret 2 stk. diesel-

motorer, hver med 6 cylindre og direkte indsprøjt-ning.

Panserjagerens tårn er med åben top, som blev dækket med en presenning. Aktive sjællandske enheder, som havde et stort slid

på bælterne, fik disse udskiftet til gummimodel i slutningen af 1950érne.

I 1979 blev panserjageren udfaset af det danske for-svar. Herefter henstod de udsat for vejrliget eller på skydeterræn som hårde mål.

Produceret i USA.

22

SHERMAN KAMPVOGN M4 A3

Placeret umiddelbart nord-

øst for bygning 17

Produceret i USA, 1941-1945 i over 50.000 ekspl.

Data: Hastighed 48 km/t. Vægt 32 tons.

Bredde 2,62 m. Højde 2,74 m. Længde 5,84 m. Besætning 5. Motor 350 HK.

Bevæbning 76 mm kanon. 2 x 30-06 maskingevær. 1 x 12,7 mm Browning.

I 1952 fik regimentet, som en forsmag på de kom-

mende kampvogne, en eskadron M4 kampvogne, der blev stationeret i Oksbøllejren, hvor grundud-

dannelsen foregik. I samme eskadron var der 1 stk. bjergningsvogn M32, som i lang tid var regimentets eneste bjerg-

ningsvogn, idet leverancen af Centurion bjergnings-vogn var noget af det sidste der blev leveret i 1957.

Da de britiske fabrikker i perioden ikke kunne produ-

cere kampvogne nok, pga. at mange arbejdere var indkaldt, blev Sherman kampvognen standard i de amerikanske, britiske, canadiske og frie franske og

polske hære.

De israelske pansertropper fik ombygget en del ve-terankampvogne til”Super Shermans”, med 105 mm

kanon, lasersigte, NBC-beskyttelse og dieselmotor. Disse blev anvendt i seksdageskrigen 1967 og Yom Kippur 1973.

7

DRAGONKASERNENS VEJNAVNE

Høegh Guldbergsvej. (Se på side 3). Vejen fra Bygning 20 langs Konstabelmessen til P-

plads ved Officersmessen. Generalløjtnant Christian Høegh Guldberg ”Helten

fra Rosengarten og Sehested 1813” (1/8 1777 – 31/10 1867)

Major ved Jyske Regiment Lette Dragoner (Rosengarten 12 OKT 1813) (> 5. DGREG) og

Fyenske Regiment Lette Dragoner (Sehested 10 DEC 1813) (> 3. DGREG). Begge enheder afgivet til

Auxillærkorpset under Fransk kommando i 1813.

”Når jeg rider frem, så følg mig! Når jeg viger,

så skyd mig!”

GL kendte og korresponderede med H.C. Andersen

P.C.E. Krarupsvej. (Se på side 3).

Vejen fra Bygning 17 Syd om Cafeteriaet til Gymna-stiksalen.

OB P.C.E. Krarup, Chef for 3. Dragonregiment fra 1925 – 1932. Såle-

des sidste regimentschef i 3 DGREG. Efterfølgende Chef for Jydske Dragonregiment 1933

– 34.

8

DRAGONKASERNENS VEJNAVNE

Engelsstedsvej. (Se på side 3).

Vejen fra Hovedvagten N om UMAK, langs Udleve-rende depot til Teltpladsen.

Oberst N. Engelsted, Chef for Jydske Regiment Lette Dragoner 1812 – 1816. (Slagene: Zarrentin 18 SEP

1813, Gudow 26 SEP 1813, Rosengarten 12 OKT 1813 , Såret ved Alt Rahlstedt 6 DEC 1813. OB sa-

bel hænger uder billedet af kampen ved Alt R. i Høv-dingestuen Officersmessen.

Riis Lassensvej. ( Se på side 3). Vejen fra Bygning 139 (GSIMS) langs redekammen

til Bygning 135. Poul Riis-Lassen født den 8 JAN 1897 i Hjørring

Nysproglig student fra Aalborg Katedralskole i 1916 Premierløjtnant ved 5. Dragonregiment i tiden 1920

– 1929. Oberstløjtnant og Chef for Rideskolen og Rytteriets

Befalingsmandsskoler på Grønnegades Kaserne i Næstved i tiden 15. maj 1943 – 16. juni 1945. Her-

under 29 AUG 1943 ved kampene om kasernerne i Næstved.

Under modstandskampen medlem af ”den lille gene-ralstab” Som regionschef indtil 20/6 45 ansvarlig for

ledelse og administration af modstandsstyrkerne.

Efter interneringens ophør okt. 43 organisator af O-grupper på den sjællandske øgruppe.

Nov. 44 regionschef RGN V (Sjælland). Juni – okt 1945 Oberst og Stabschef ved Jydsk-Fynsk Kom-

mando”. Fortsættes

21

MINDESTEN FOR 3´DRAGON-REGIMENT

Placeret umiddelbart nordøst for bygning 16.

Inskription på sokkel:

Gamle Dragoner af Aarhus Gar-nison rejste i Aaret 1936 denne

Mindesten.

Foruden en Dragon til hest, er følgende indgra-

veret:

Daadlystne var Dine Drenge stolte i Dyst Dine Mænd.

frygtløse var de i Fare rappe i Ridt og i Rend

Pletfri var Estandarten. Nu er Din Saga endt

men leve skal Du i Mindet, 3´Dragon-Regiment

Stenen blev afsløret 28. juni 1936 på Vester Al-

lés Kaserne i Århus. Var tilvejebragt ved ind-samling ved Danske Dragonforeninger.

Mindestenen blev 28. oktober 1962 flyttet til

Dragonkasernen i Holstebro, da Vester Allés Ka-

serne i Århus skulle nedlægges

20

MINDEPLADS FOR FALDNE

Placeret i den vestlige side af paradepladsen -

(ved flagstangen).

Anlægget er blevet til i samarbejde mellem Jydske

Dragonregiment, Forsvarets Bygnings- og Etablis-sementsforvaltning og en række lokale leverandø-

rer. Den består dels af en mur af blank sort granit og en række mindesten i rød granit, der bærer navne-

ne på de dragoner, der er dræbt i international tje-neste.

Her er foto af den nordlige halvdel af minde-

pladsen, som modsvarer den sydlige del.

Der er i den østlige kant af mindepladsen, pla-

ceret 4 bænke, således at besøgende kan sætte

sig og reflektere over mindet.

9

DRAGONKASERNENS VEJNAVNE

Fortsat

Han bliver skudt i Århus ud for hotel Ritz den 16.

oktober 1945. En sørgelig skæbne et halvt år efter

besættelsens ophør! Tiden efter befrielsen er præget af Retsopgøret og også af mere eller mindre person-

lige hævntogter. Aviserne skriver i dagene efter om en mulig hævn fra endnu fritgående hipofolk. Men

de skriver også, at det måske slet ikke er Riis Las-sen, men den danske sabotagechef general Ben-

nicke kuglerne er tiltænkt. Hotel Ritz er dengang kendt for sine mange militærfolk blandt gæsterne.

Og de to officerer ligner hinanden i højde og drøjde! Riis Lassen blev 48 år

Sehestedsvej. (Se på side 3).

Vejen fra Udleverende depot, langs Garagepladserne til Sydporten.

Oberst Henrik Sehested første Chef for Slesviske Nationale Rytterregiment 1 AUG 1670 (et af fem

nationale rytterregimenter oprettet af Chr. V og en af forløberne for 3 Dragonregiment). Obersten hav-

de tidligere kommanderet et rytterregiment i perio-den 1657 – 1660.

Døde i Malmø 21 DEC 1676 af de sår han fik i slaget ved Lund. Begravet i Hohenaspe Kirke (Slesvig-

Holsten) Oberstens egen hjemlige sognekirke. Mind-plade opsat i kirken af Randers Kjøbmænds ældre

Liglav 21 DEC 1962. Kirken besøges årligt op til jul af RC og Trompeterkorpset.

10

JORDSKULPTUREN VED KASERNEINDGANGEN

Skulpturen har form af en keglestub, hvor den skrå snitflade vender præcis mod nord. Den er bygget op af jord og be-klædt med græs. Snitfladen er en stor pladestøbt betonpla-de, hvori der er præget et kryds. Et kryds i en cirkel er det ældste kendte tegn (ægyptisk) for en by og dermed det menneskeskabte samfund. Romerne opførte deres byer ud fra de to primære akser (nord-syd og øst-vest). Denne byggestil bredte sig til hele middelhavsområdet, og blev nært forbundet med militære forlægninger og tegner i overensstemmelse med denne tra-dition nu også indgangen til Dragonkasernen. Jordskulpturen omkranses af en halvbue af løvtræer, den tidligere indgangsport med søjler blev erstattet af en ny port, der er flankeret af en overskåret kampesten fra øvelsesom-rådet med henholdsvis regimentets mærke og navnetræk, og endelig blev der på kasernesiden opstillet et eksemplar af den første kampvognstype, der gjorde tjeneste ved regi-mentet ved flytningen til Holstebro. En nyrenoveret Centu-rion. Skulpturen blev etableret i 1996 ved hjælp af 1% midler

(Kunstmidler) fra kasernens samlede renoveringsprogram.

19

MINDEPLADS FOR FALDNE

Placeret i den vestlige side af paradepladsen -

(ved flagstangen).

Teksten på mindestenen er:

Til minde om personel ved

JYDSKE DRAGONREGIMENT omkommet under udførelse af international tjeneste

I gæve Dragoner som kæmpede for frihed

udenfor Danmarks grænser, vi vil aldrig glemme jer Den som agter sin frihed ringe,

agter sig selv ringe ÆRET VÆRE DERES MINDE

Indviet 24. februar 2012.

18

KAMPVOGN M41 DK1

Placeret umiddelbart vest for

den sydlige del af bygning 16.

Data M41 DK1: Vægt 25 tons.

Bredde 3,20 m. Højde 3,07 m. Længde 5,82/8,21 m. Besætning 4. Motor 465 HK.

Bevæbning 76 mm kanon. 2 x 7,62 mm maskingeværge-vær.

Kampvognen blev anvendt i DK fra 1962 af opklarings-eskadronerne og ved Bornholms Værn i Kampvognseska-

dronen. Typen blev i 1986 modificeret til DK1-udgaven, hvilket

omfattede den nye turboladede dieselmotor på 465 HK, varmebilledsigte, laserafstandsmåler, ABC-anlæg, lys-forstærkningsanlæg, halogenprojektør og røgkastere.

Dertil blev der monteret 7,62 mm kuppelgevær til afløs-ning af 12,7 mm TMG.

Yderligere blev monteret Leopard-1 lignende sideplader. I forbindelse med opgraderingen, blev den oprindelige 76 mm kanon bibeholdt, men en ny type ”High Performan-

ce” anti-kampvogns ammunition (APFSDS) blev indkøbt. I 1997 blev 17 stk. kannibaliseret for at holde de reste-

rende 36 stk. kørende. Kampvognen blev udfaset i 1999.

Produceret i USA omkring 1950.

11

DE 2 PORTSTENE VED KASERNEINDGANGEN

Tekst på messingplade:

”Ved udsmykningen af Dragonkasernen i 1996, har Den Danske Banks Fond muliggjort opsætningen

af de 2 portstene”. Stenen er fundet i øvelsesområdet, overskåret og

forsynet med regimentets mærke og navnetræk.

I anledning af 25-året for Holstebro som garnisons-

by i 1978, skænkede kommunen et beløb for hvilket skulpturen blev fremstillet.

Efter 25 år i Holstebro garnison, fandt man nu tiden inde til, at regimentet kunne kalde sig ”De Holste-

bro Dragoner”.

URFUGLESKULPTUREN LIGE INDEN FOR PORTEN

Tekst på messingplade:

”Skænket af Holstebro By MAJ 1978 Udført af

ERIK HEIDE”.

12

CENTURION KAMPVOGN Mark V

Placeret over for hovedvag-ten.

Data: Vægt 51 tons.

Bredde 3,40 m. Højde 3,60 m. Længde 9,75 m. Besætning 4. Motor 650 HK ved 2.550 rpm.

Bevæbning 84 mm kanon—fra ca. 1964 105 mm kanon. 7,62 mm tårngevær. 12,7 mm kuppelgevær.

Blev leveret som våbenhjælp fra 1953 og indgik i kamp-vognseskadronerne i årene 1953-1976.

Et antal blev udstyret med dozerblad til dæknings og rydningsopgaver.

I 1960-erne var der 118 stk. i DK, hvoraf 50% ved JDR. (På det tidspunkt, var der 17 stk. i hver eskadron). Der-udover var der et antal ved Panserskolen i Oksbøl.

På grund af det høje benzinforbrug blev der anskaffet et antal ca. 900 liters ethjulede trailere, som vanskeliggjor-

de manøvrering. Typen fandtes derudover som pansret bjergningskamp-vogn i regimentets panserbataljoner.

Den fandtes også i en udgave som brolæggerkampvogn ved ingeniørtropperne i årene 1979 - 1994.

Produceret i England 1949-62.

17

MINDESTEN FOR FALDNE I MODSTANDSKAMPEN

Placeret umiddelbart nord for

bygning 16.

Mindestenen er for de Dragoner, der faldt i modstands-

kampen under 2 verdenskrig 1940 –1945. Stenen blev afsløret i Randers ved regimentes fødselsdag

den 1. november 1947. Stenen fulgte med til Holstebro ved garnisonsskiftet og blev genafsløret på regimentets fødselsdag 1. november

1953. Der kunne bringes mange beretninger om de personer,

hvis navne er indgraveret på stenen, men dette vil blive udeladt, idet indsatsen ikke er sket i regimentets navn eller under regimentets kommando.

Følgende er indgraveret:

Oberst P. Riis-Lassen død 17/10 1945 Ritmester A.M. Hansen-Møller død 6/11 1944 Kornet J.F. Winther død 6/4 1945

Dragon 76/1929 C.H. Jensen død 12/7 1944 Dragon 196/1933 a. Sørensen død 7/6 1944

Dragon 158/1929 S.A. Hjerrild død 5/6 1945 Sergent J. Jensen død 8/5 1945

Sergent H.C. Spangaa død 9/12 1944 Dragon 102/1939 O.J. Bogh død 25/1 1945

Æret være deres minde

Jydske Dragonregiments faldne

i Danmarks frihedskamp

16

LEOPARDKAMPVOGN 1A5

Placeret umiddelbart syd for

bygning 15(Hovedbygningen)

Data: Hastighed 65 km/t. Vægt 42 tons.

Bredde 3,25 m. Højde 2,61 m. Længde 8,17/9,54 m. Besætning 4. Motor 830 HK.

Bevæbning 105 mm kanon. 2 x 7,62 mm maskingevær.

Netop denne KVG 46.711 var den første LEO 1, der i marts 1976 blev leveret til 2/I JDR i udgaven LEO 1A3. Oprindelig tjente der 120 stk. LEO 1A3 i Danske Division,

som skulle matche de russisk byggede kampvogne: T 55, T 62 og T 72.

Disse blev senere opgraderet til 1A5. Samtidig hermed blev der indkøbt 110 stk. opgraderede brugte tyske LEO 1, således at DK kampvognsflåde fra 1992 bestod af 230

stk. LEO 1A5. Typen fandtes derudover som pansret bjergningskamp-

vogn ved DDIV´s panserbataljoner, som hver havde 1 stk.

Den findes også i en udgave som brolæggerkampvogn,

ved ingeniørtropperne fra ca. 1994 og er stadig operativ.

Produceret i Vesttyskland.

13

BUSTE AF HM DRONNING INGRID

Daværende regimentschef for Dronningens Livregiment

(DRLR) i Nr. Uttrup, oberst Ulf Jessen, var i 1964 initia-tivtager til at få opstillet busten som en markering af det

nære forhold mellem Dronningen og DRLR – et forhold, som i øvrigt havde eksisteret siden 1949.

Obersten sikrede en donation fra Ny Carlsberg Fondet, som dog ikke kunne dække alle udgifter til fremstilling af

busten, hvorfor alt militært personel ved regimentet bi-drog således: Officerer 10 kr., øvrige befalingsmænd: 5 kr. og menige 1 kr., hvilket dækkede udgifterne.

Billedhuggeren Knud Nellemose fik overdraget opgaven at fremstille bronzebusten, hvor Dronningen selv sad

model. Afsløringen skete den 3. juli 1964 i overværelse af Dron-

ning Ingrid, som samme dag var i Aalborg sammen med hele den kongelige familie i forbindelse med mindeguds-

tjeneste i Budolfi Kirke i anledning af 100 årsdagen for træfningen ved Lundby. Oberst Ulf Jessen foretog afslø-

ringen, selvom han den 1. juli var blevet afløst som regi-mentschef af oberst A.C.B. Vegger. Dronning Ingrid ud-trykte ved afsløringen stor tilfredshed med busten.

Fortsættes

Placeret på østsiden af bygning 15

(Hovedbygningen).

14

Fortsat.

Busten stod i årene fra 1946 til 2000 foran hovedindgan-

gen til regimentsbygningen på Nr. Uttrup Kaserne og ved regimentssammenlægningen i 2001 blev busten flyttet til det nye Prinsens Livregiment på Skive Kaserne, hvorfra

den i 2005 – sammen med busten af HM Kong Frederik IX - blev flyttet til Holstebro Kaserne efter at Prinsens

Livregiment samme år var blevet sammenlagt med Jydske Dragonregiment

BUSTE AF HM DRONNING INGRID

BUSTE AF HKH FREDERIK den IX

1899—1972

Placeret på østsiden af bygning 15

(Hovedbygningen).

På initiativ af chefen for Kongens Jyske Fodregiment,

oberst P.E. Frederiksen, blev busten af HKH Frederik den IX i 1974 anskaffet for at få sin fremtidige plads på Ryes

Kaserne i Fredericia. Busten var udført i 1949 af billed-hugger Viktor Kvederis og så vidt det vides, blev busten fremstillet og efterfølgende opstillet på Gråsten Slot.

Fortsættes

15

Fortsat.

Bronzebusten blev afsløret den 7. juli 1974 af HM Dron-

ning Margrethe II, som - sammen med HM Dronning Ingrid og HKH Prinsgemalen - aflagde besøg i Fredericia i anledning af mindehøjtideligheden på 125 årsdagen

for udfaldet fra Fredericia.

Busten stod i årene fra 1974 til 2000 ved Bremerförde-

vej på Ryes Kaserne og ved regimentssammenlægnin-gen i 2001 blev busten flyttet til det nye Prinsens Livre-giment på Skive Kaserne, hvorfra den i 2005 – sammen

med busten af HM Dronning Ingrid - blev flyttet til Hol-stebro Kaserne efter at Prinsens Livregiment samme år

var blevet sammenlagt med Jydske Dragonregiment.

BUSTE AF HKH FREDERIK den IX

STEN FOR KOMMANDANTENS BOLIG

Placeret foran bygning 15

(Hovedbygningen), ved egetræ-et.

Stenen var tidligere placeret ved indkørslen til adressen

Dragonvej 2, som indtil medio 2003 var bolig for regi-mentschefen ved Jydske Dragonregiment.

Udover påmalet regimentsskjold, er der indgraveret KOMMANDANT i stenen.