Bluetongue beredskabsplan

Operationel manual

April 2007

Fødevarestyrelsen

Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg

Henvendelser om beredskabsplanen sendes til kontor for Husdyrsundhed (1kontor@fvst.dk)

Indholdsfortegnelse / kapitelinddeling Indholdsfortegnelse / kapitelinddeling......................................................................... 2 Definitionsliste ............................................................................................................ 4 Indledning................................................................................................................... 5 Kapitel 1...................................................................................................................... 6

Beskrivelse af bluetongue ...................................................................................................... 6 Kapitel 2...................................................................................................................... 8

Områder i Danmark med stor husdyrbelægningsgrad............................................................ 8 Kapitel 3.................................................................................................................... 12

Lovmæssige bestemmelser om bekæmpelse af BT.............................................................. 12 Bekendtgørelse nr. 97 af 20. februar 2002 om bekæmpelse af bluetongue ..................... 13 Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får. .............................................................................................................................. 17

Kapitel 4.................................................................................................................... 18 Mistanke om bluetongue ..................................................................................................... 18

Tjekliste ved mistanke...................................................................................................... 19 Embedsdyrlæge ................................................................................................................ 21 Anmelder .......................................................................................................................... 21 Besætnings ejer ................................................................................................................ 21 Besætning ......................................................................................................................... 21 Mistanketype .................................................................................................................... 22

Kapitel 5.................................................................................................................... 28 Udtagning, emballering og indsendelse af materiale ........................................................... 28

5.1 Udtagning af materiale ............................................................................................... 28 5.2 Emballering, mærkning af prøver og mærkning af dyr.............................................. 28 5.3 Indsendelse af materiale ............................................................................................. 28 5.4 Diagnostisk undersøgelse........................................................................................... 28 Vejledning til udtagning og indsendelse af materiale i forbindelse med mistanke om bluetongue. ....................................................................................................................... 29

Indsendelsesblanket til Veterinærinstituttet ......................................................................... 30 Kapitel 6.................................................................................................................... 32

Epidemiologisk undersøgelse ved mistanke om eller udbrud af bluetongue ....................... 32 Spørgeskema for den epidemiologiske undersøgelse til brug ved mistanke om eller udbrud af bluetongue........................................................................................................ 33

Kapitel 7.................................................................................................................... 41 Udbrud af BT ...................................................................................................................... 41

1. Epidemiologisk undersøgelse................................................................................... 42 2. Aflivning af dyr ........................................................................................................ 42 3. Slagtning af dyr ........................................................................................................ 42

Kapitel 8.................................................................................................................... 47 Udbrudszone / beskyttelseszone / overvågningszone .......................................................... 47

1. Etablering af zone......................................................................................................... 48 2. Optælling af besætninger. ............................................................................................ 48 3. Restriktioner og påbud i zoner ..................................................................................... 48 4. Udbrudszone................................................................................................................. 48 5. Beskyttelseszone .......................................................................................................... 48 6. Overvågningszone........................................................................................................ 49

7. Ophævelse af zoner ...................................................................................................... 49 Kapitel 9.................................................................................................................... 50

Overvågning af dyr i zoner................................................................................................... 50 Kapitel 10.................................................................................................................. 52

Mitter.................................................................................................................................... 52 Overvågning af mitter ...................................................................................................... 52

Kapitel 11.................................................................................................................. 54 Opsporing af dyreflytninger ................................................................................................. 54

Opsporing af kvæg ........................................................................................................... 54 Opsporing af får og geder................................................................................................. 55

Definitionsliste BT bluetongue Beredskabscenter afdeling i fødevareregion CHR Centralt Husdyrbrugs Register Embedsdyrlæge dyrlæge ansat ved fødevareregionens beredskabscenter GIS Geografisk Informations System Grid Geografisk enhed Sentineldyr Bovine individuelt mærkede dyr testet fri for antistoffer mod BT

Indledning Denne manual bygger på bestemmelserne, der er anført i kapitel 2. Manualens idé er at angive praktiske løsninger på disse krav. Anvisningerne angiver på en rækker punkter minimumskravene - men det må formodes, at de vil blive ændrede og mere detaljerede efterhånden, som der indhentes erfaringer gennem praktiske beredskabsøvelser eller udbrud. Beredskabet omkring bluetongue i henhold til rådets direktiv 2000/75/EF, vil blive opbygget omkring et centralt krisecenter. Fødevarestyrelsens husdyrsundhedskontor, 1. kontor, vil udgøre det centrale krisecenter, hvorfra den overordnede bekæmpelse af udbruddet vil finde sted. Manualen vil blive placeret på I:\01kontor\beredskabsplaner, således at der på hvert kontor til stadighed vil være et opdateret eksemplar. Manualen vil direkte kunne udskrives fra computeren. Manualens enkelte kapitler er opbygget således, at alle oplysninger om de enkelte arbejdsopgaver er samlet i særskilte kapitler. Dette medfører, at der vil finde gentagelser sted fra et kapitel til et andet, men det har til gengæld den fordel, at man ikke skal samle oplysninger forskellige steder i manualen for eksempelvis at håndtere en mistankesituation eller en udbrudssituation.

6

Kapitel 1

Beskrivelse af bluetongue Bluetongue er en vektorbåren virussygdom. Det er mitter der fungerer som vektor og dermed overfører virus til modtagelige dyr. Bluetongue er forårsaget af et orbivirus og der er identificeret 24 forskellige serotyper på verdensplan. Modtagelige dyrearter er får, kvæg, geder og øvrige drøvtyggere, herunder vildtlevende arter. Bluetongue har aldrig været konstateret i Danmark. Sygdomstegn Inkubationstiden, den tid der går fra dyret er blevet smittet til det udviser symptomer på sygdom, er normalt mellem 5 og 20 dage. Den akutte form af sygdommen ses oftest hos får, hvor symptomerne er gispende åndenød, ødemer i hoved, læber, mule og underkæben, høj feber (42°C), nedstemthed samt sårdannelse på slimhinderne i mundhulen, især på tandpladen. Andre symptomer kan være cyanotisk tunge (blåfarvning), halthed som følge af kronrandsbetændelse, udbredte muskelnekroser, torticollis, øjenbetændelse og hårtab. Mortalitet op til 30% er rapporteret hos får. Andre dyrearter har oftest svage, uspecifikke symptomer. Ved udbrud hos kvæg ses ødemer, samt vesikulære og ulcerative læsioner i mund- og næsehulen og hævede røde patter. Får og køer, der bliver inficeret i drægtigheden kan abortere eller føde deforme kalve eller lam. Den der har modtagelige dyr i sin varetægt, skal ved mistanke om bluetongue straks tilkalde en dyrlæge. Smittespredning Bluetongue smitter ikke fra dyr til dyr, men virus overføres under naturlige forhold via blodsugende mitter, først og fremmest af en række Culicoides arter. Culicoides er vektor for overførslen af mange forskellige virussygdomme, hvoraf vigtigste er Afrikansk hestepest og bluetongue. Der er identificeret mere end 1400 arter af Culicoides i verden, hvoraf de 96% af disse er obligate blodsugere på pattedyr. Der findes flere Culicoides arter i Danmark. Infektionen overvintrer i mitter i egne, hvor vinteren er mild og kort. Den kan imidlertid også persistere i kreaturer i længere tid og herfra opformeres i mitter i den efterfølgende sæson med efterfølgende spredning af sygdommen til andre modtagelige dyr. Behandling, bekæmpelse og kontrol Sygdommen er anmeldepligtig, der findes ingen effektiv behandling af angrebne dyr. Såfremt der opstår mistanke om bluetongue, der ikke kan afvises af fødevareregionen, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse på Veterinærinstituttet. Mulige opholds- og ynglesteder for Culicoides spp. skal behandles med insekticider. Fødevareregionens beredskabscenter foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage, disse besætninger sættes også under offentlig tilsyn. Ved positiv diagnose skal inficerede dyr identificeres. Smittede dyr nedslås i det omfang Fødevarestyrelsen finder det nødvendigt for at hindre smittespredning. I en radius af 20 km fra den

7

smittede bedrift foretages der registrering af forekomsten samt bekæmpelse af mitter, der kan være vektorer for sygdommen. Endvidere oprettes der en beskyttelseszone på 100 km omkring den smittede besætning, hvor der er flytteforbud og hvor der kan gennemføres kliniske undersøgelser og laboratorieundersøgelser. Fødevarestyrelsen kan tillade vaccination af dyr i beskyttelseszonen. Omkring beskyttelseszonen oprettes der en overvågningszone på 50 km (det vil sige fra 100-150 km fra den smittede besætning), hvor der gælder de samme regler som i beskyttelseszonen, men hvor det ikke er tilladt at vaccinere. Forekomst Udbredelsen af bluetongue i Europa har ændret sig markant indenfor de seneste 10 år, men bluetongue har aldrig været konstateret i Danmark. Europa gik i mange år fri af sygdommen, først i 1943 blev den konstateret på Cypern. I 1959-60 blev BT konstateret på den iberiske halvø (Spanien og Portugal).Herefter var der stille omkring infektionen i Europa, indtil den viste sig i Grækenland i 1998 og i Bulgarien i 1999. Tingene begyndte at tage fart og BT blev i 2000 konstateret i Spanien (Mallorca og Minorca), Italien (Sardinien, Sicilien og Calabrien) og Frankrig (Korsika). I 2001 blev BT yderligere konstateret i Makedonien, Serbien-Montenegro, Kroatien og Kosovo. I 2002 blev BT også konstateret i Albanien og Bosnien-Hercegovina. I 2004 blev BT konstateret i Spanien og Portugal (iberiske halvø).Udbruddene i Middelhavs- og Balkanområdet involverer flere forskellige serotyper: 1, 2, 4, 9 og 16. Indtil august 2006 var bluetongue i Europa kun konstateret i Middelhavsområdet og på Balkan. Det var derfor meget overraskende, da BT blev konstateret i Holland medio august 2006. Umiddelbart efter det hollandske fund blev BT også konstateret i Belgien og Tyskland. Senere blev der også konstateret enkelte udbrud i det nordlige Frankrig samt i Luxembourg. I 2006 blev der i dette område i alt rapporteret 2047 udbrud fordelt med 456 i Holland, 695 i Belgien, 885 i Tyskland, 6 i Frankrig samt 5 i Luxembourg. Det skal understreges, at disse udbrud i nordvest Europa ikke har forbindelse til udbruddene i Middelhavsområdet idet der er tale om serotype 8 af BT virus. Denne serotype har ikke været rapporteret siden 1989 i forbindelse med udbrud i Nigeria.

8

Kapitel 2

Områder i Danmark med stor husdyrbelægningsgrad Oplysninger om antallet af drøvtyggere i Danmark er registreret i CHR registeret. I CHR registeret kan der være registreret flere kvægbesætninger per ejendom (f.eks en malkekvægsbesætning og en kødkvægsbesætning). I tabel 1 er angivet antallet af besætninger med kvæg, får og geder og det er således ikke det samme som antallet af ejendomme med den pågældende dyreart.

Tabel 1. Antal kvæg, får og geder registreret I CHR registeret pr. 25. april 2007

Antal besætninger

Antal dyr Dyr pr besætning, gennemsnit

Dyr pr besætning, max

Kvæg 25.816 1.611.573 62 3.029 Får 9.812 178.853 18 3.000 Geder 2.974 19.571 7 632 Kvæg. Størstedelen af den danske kvægbestand på ca. 1,6 mio. kreaturer er i Jylland (figur 1 og figur 2). Jo længere vest på i Jylland, jo større er kvægtætheden. Tætheden af kvægbesætninger er på op til 1,1 besætninger per km2 og op til 100 stk kvæg pr. km2. Får. Den danske fårebestand er på ca. 180.000 stk., fordelt i knap 10.000 besætninger (figur 3 og figur 4). Der er mange små fåreflokke på Fyn, på Vestsjælland og i hovedstadsområdet, mens den største fåretæthed findes i den vestlige del af Sønderjylland, på Sydsjælland og på Lolland/Falster. Det skyldes, at der i disse områder findes nogle store fåreflokke. Geder. Den danske gedebestand er på ca. 20.000 stk., fordelt i knap 3.000 besætninger (figur 5 og figur 6). Der er mange små gedeflokke ( i gennemsnit 7 geder pr. flok) i Østjylland, på Fyn og på Sjælland.

9

Figur 1. Tæthed af kvægbesætninger (Antal kvægbesætninger per 1000 km2)

Figur 2. Tæthed af kvæg (Antal kvæg ialt per km2)

10

Figur 3. Tæthed af fårebesætninger (Antal fårebesætninger per 1000 km2)

Figur 4. Fåretæthed (antal får ialt per km2)

11

Figur 5. Tæthed af gedebesætninger (antal gedebesætninger per 1000 km2)

Figur 6. Tæthed af geder (antal geder ialt per km2)

12

Kapitel 3

Lovmæssige bestemmelser om bekæmpelse af BT Bestemmelser for bekæmpelse BT er fastsat i bekendtgørelse nr. 97 af 20. februar 2002 om bekæmpelse af bluetongue, se bilag 2.A. Bekendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue, se bilag 2.B. Udover direktivet er der ved kommissions beslutning fastsat nærmere regler om beskyttelses- og overvågningszoner i forbindelse med bluetongue og betingelser for flytninger ud af og gennem disse zoner (2005/393/EF). BT er en anmeldepligtig sygdom. Ejeren af en bedrift skal straks tilkalde dyrlæge ved mistanke om forekomst af BT. Mistanke om BT opstår, hvis der forekommer symptomer som beskrevet i kapitel 1. Kan dyrlægen efter undersøgelse af besætningen ikke afvise mistanken, skal dyrlægen straks underrette den lokale fødevareregion. En embedsdyrlæge fra fødevareregionens beredskabscenter gennemgår besætningen, og kan mistanken ikke umiddelbart afvises, udtager embedsdyrlægen materiale til undersøgelse på Veterinærinstituttet, Lindholm. Besætningen sættes under tilsyn af fødevareregionens beredskabscenter. Hvis Veterinærinstituttet påviser BT i det indsendte materiale, bliver der oprettet restriktionszoner med en radius på mindst 20 km. I restriktionszonerne vil der gælde særlige betingelser for bedrifter med modtagelige dyr.

13

Bilag 3.A

Bekendtgørelse nr. 97 af 20. februar 2002 om bekæmp else af bluetongue 1 I medfør af § 6, stk. 2, § 8, § 9, stk. 1, § 12, § 13, § 29, stk. 1, § 32, stk. 1, § 42, og § 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr, fastsættes: Definitioner § 1. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1)Bluetongue: Vektoroverført sygdom der forårsages af orbivirus. 2)Vektor: Insekt af arten "Culicoide imicola" eller ethvert andet culicoideinsekt, som kan overføre bluetongue. 3)Modtagelig art: Enhver art af drøvtyggere. 4)Dyr: Dyr af en modtagelig art undtagen vildtlevende dyr. 5)Bedrift: Landbrugsvirksomhed eller anden virksomhed, hvor der permanent eller midlertidigt opdrættes eller holdes dyr. 6)Ejer eller bruger: Den eller de fysiske eller juridiske personer, der ejer ét eller flere dyr eller har til opgave at passe det eller dem, mod eller uden vederlag. Anmeldelse § 2. Ejere eller brugere af dyr skal ved mistanke om forekomst af bluetongue hos dyr på bedriften straks tilkalde en dyrlæge, jf. § 6, stk. 1 i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr. Stk. 2. Den, der får mistanke om forekomst af bluetongue hos vildtlevende dyr af modtagelige arter, skal straks foretage anmeldelse derom til Fødevaredirektoratet. Stk. 3. Tilkaldelse eller anmeldelse, jf. stk. 1 eller 2, skal ske, såfremt der foreligger epidemiologiske oplysninger der sandsynliggør forekomst af bluetongue og der hos modtagelige arter påvises feber og nedstemthed samt ét eller flere af følgende symptomer: Ødemer i læber og mule, betændelse i kronbælterne, halthed, savlen, næseflåd eller hævet og blå tunge. Stk. 4. Tilkaldes en dyrlæge på grund af mistanke om bluetongue, jf. stk. 1, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af bluetongue, skal dyrlægen snarest foretage en undersøgelse af det mistænkte dyr. Stk. 5. Hvis dyrlægen efter undersøgelsen ikke kan afkræfte mistanken om bluetongue, skal dyrlægen straks underrette Fødevaredirektoratet om mistanken. Mistanke § 3. Ejeren eller brugeren af dyr der mistænkes for at være smitte med bluetongue skal, indtil det offentlige tilsyn er iværksat, jf. § 4, påse at ingen dyr flyttes til eller fra bedriften samt at dyr lukkes inde i den periode, hvor vektorerne er aktive.

1 Bekendtgørelsen gennemfører dele af Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får (EF-Tidende L 327 s. 74 2000).

14

§ 4. En bedrift, hvor der forefindes dyr som mistænkes for at være smittet med bluetongue, pålægges af Fødevaredirektoratet et offentligt tilsyn, der omfatter at: 1)Ejer eller bruger skal lade foretage en opgørelse over bestanden af dyr på bedriften. For hver art angives, hvor mange dyr der allerede er døde eller smittede eller mistænkes for at være smittede. 2)Ejer eller bruger skal lade foretage en optælling af dyr, der fødes og dør på bedriften, i den periode hvor der foreligger mistanke. Optællingerne skal ajourføres dagligt. Oplysningerne skal opbevares i mindst fem år og skal på anmodning forevises Fødevaredirektoratet. 3)Ejer eller bruger skal lade foretage en opgørelse over de steder, hvor der er gunstige vilkår for vektorens overlevelse, eller hvor den kan opholde sig, navnlig steder der er gunstige for dens reproduktion. 4)Al flytning af dyr til eller fra bedriften er forbudt. 5)Ejer eller bruger skal påse at dyr lukkes inde i den periode, hvor vektorerne er aktive. Fødevaredirektoratet kan dispensere fra denne bestemmelse på nærmere fastsatte vilkår. 6)Ejer eller bruger af bedriften skal ved hjælp af tilladte insekticider lade foretage regelmæssige behandlinger af dyrene, de bygninger hvori dyrene holdes og omkring disse bygninger. 7)Ejer eller bruger skal påse at døde dyr destrueres eller bortskaffes i overensstemmelse med reglerne herom i bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold. Før bortskaffelse kan Fødevaredirektoratet lade ét eller flere dyr obducere samt udtage materiale til laboratorieundersøgelser. 8)Ejer eller bruger skal påse at sæd, embryoner og oocytter, der opbevares på bedriften, ikke fjernes uden Fødevaredirektoratets tilladelse. 9)Ejer eller bruger af bedriften skal lade udtage prøver til laboratorieundersøgelse efter Fødevareregionens anvisning. Stk. 2. En mistænkt bedrift tilses regelmæssigt af Fødevaredirektoratet. I forbindelse med besøget foretages en grundig klinisk undersøgelse eller aflivning og obduktion af mistænkte dyr samt eventuelt udtagelse af prøver til laboratorieundersøgelse. Stk. 3. På en bedrift, hvor der forefindes dyr, som mistænkes for at være smittede med bluetongue, foretager Fødevaredirektoratet en epidemiologisk undersøgelse, jf. § 9. Stk. 4. Tilsynet ophæves, når mistanken om bluetongue er endelige afkræftet af Fødevaredirektoratet. § 5. Foranstaltningerne nævnt i § 4 finder ligeledes anvendelse på bedrifter, hvis geografiske beliggenhed eller kontakt med den mistænkte bedrift giver Fødevaredirektoratet anledning til mistanke om en eventuel smittespredning. Smittede bedrifter § 6. En bedrift skal anses for værende smittet med bluetongue, såfremt Danmarks Veterinærinstitut har påvist bluetonguevirus i materiale fra dyr på bedriften. I tilfælde af en epidemi kan Fødevaredirektoratet anse en bedrift for værende smittet alene på grundlag af kliniske symptomer eller epidemiologiske resultater. Bekæmpelse § 7. En bedrift, som anses for værende smittet med bluetongue, pålægges af Fødevaredirektoratet et offentligt tilsyn, der omfatter at: 1)Dyrene nedslås, i det omfang Fødevaredirektoratet skønner det nødvendigt for at hindre smittespredning.

15

2)Ejer eller bruger skal lade døde dyr destruere, bortskaffe, brænde eller nedgrave efter bestemmelserne i bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold. 3)Ejer eller bruger skal påse, at sæd, embryoner og oocytter der opbevares på bedriften destrueres. Fødevaredirektoratet kan dog, på nærmere fastsatte vilkår, tillade at produkterne anvendes. Stk. 2. På en bedrift, hvor der forefindes dyr som anses som værende smittede med bluetongue, foretager Fødevaredirektoratet en epidemiologisk undersøgelse, jf. § 9. Stk. 3. Sæd, embryoner og oocytter, der er opsamlet fra klovbærende dyr på bedriften i en periode, hvor smitten antages at have været på bedriften skal opspores og destrueres efter Fødevaredirektoratets anvisninger. § 8. Foranstaltningerne i § 4 finder ligeledes anvendelse på bedrifter, som ligger i området inden for en radius af 20 kilometer fra den smittede bedrift, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Foranstaltningerne i § 4 kan ligeledes finde anvendelse på bedrifter, der ikke er beliggende indenfor en radius af 20 kilometer fra den smittede bedrift, såfremt disse bedrifters beliggenhed eller kontakt med den smittede bedrift, giver Fødevaredirektoratet anledning til mistanke om smittespredning. Stk. 3. Fødevaredirektoratet kan udvide eller indskrænke det i stk. 1 nævnte område. Epidemiologisk undersøgelse § 9. En epidemiologiske undersøgelse iværksat i medfør af denne bekendtgørelse omfatter: 1)Det tidsrum, hvor der kan være forekommet bluetongue på bedriften. 2)Oplysninger om mulig oprindelse af bluetongue på bedriften samt identifikation af andre bedrifter, hvor der findes dyr, som kan være blevet smittede ad samme vej. 3)Angivelse af sygdomsvektorernes forekomst og fordeling. 4)Oplysninger om flytninger af dyr fra eller til bedriften, herunder fjernelse af døde dyr. Beskyttelseszone § 10. Når der er konstateret bluetongue, jf. § 6, opretter politiet på Fødevaredirektoratets begæring en beskyttelseszone omkring den smitteramte bedrift. Beskyttelseszonen strækker sig med en radius på 100 km omkring hver angrebet bedrift, jf. dog stk. 4. I beskyttelseszonen er al flytning af dyr forbudt og ejer eller bruger af bedrifter med dyr skal, 1)informere Fødevaredirektoratet om bedriftens nøjagtige beliggenhed samt antal af dyr og dyrearter der holdes på bedriften, 2)deltage i et epidemiologisk overvågningsprogram baseret på overvågning af sentinelkvæg eller i mangel på sådanne andre drøvtyggende arter, og bestande af vektorer, 3)på Fødevaredirektoratets anmodning lade dyrene underkaste en klinisk inspektion og 4)på Fødevaredirektoratets anmodning lade udtage prøver af klovbærende dyr, med henblik på gennemførelse af en laboratoriemæssig undersøgelse for bluetongue. Stk. 2. Fødevaredirektoratet kan endvidere foranstalte dyr i beskyttelseszonen vaccineret og identificeret, jf. § 12, stk. 2. Stk. 3. Fødevaredirektoratet kan, på nærmere fastsatte vilkår, dispensere fra det i stk. 1 nævnte forbud om flytning. Stk. 4. Fødevaredirektoratet kan udvide eller indskrænke beskyttelseszonen. Stk. 5. Beskyttelseszonen ophæves af politiet efter meddelelse fra Fødevaredirektoratet.

16

Overvågningszone § 11. Samtidig med oprettelse af den i § 10 omhandlede beskyttelseszone, opretter politiet på Fødevaredirektoratets begæring en overvågningszone omkring den smitteramte bedrift. Overvågningszone, er en zone som i en bredde af 50 km strækker sig uden om beskyttelseszonen, og hvor der ikke har fundet systematisk vaccination sted i de seneste 12 måneder, jf. dog stk. 2. I overvågningszonen gælder bestemmelserne i § 10, stk. 1 og stk. 3. Stk. 2. Fødevaredirektoratet kan udvide eller indskrænke overvågningszonen. Stk. 3. Overvågningszonen ophæves af politiet efter meddelelse fra Fødevaredirektoratet. Vaccination § 12. Vaccination mod bluetongue er ikke tilladt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Fødevaredirektoratet kan, ved udbrud af bluetongue, tillade vaccination af dyr i den i § 10 nævnte beskyttelseszone. Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser § 13. Med bøde straffes den, der: 1)Overtræder § 2, stk. 2-5, § 3, § 4, stk. 1, nr. 1-4, nr. 5, 1. pkt. eller nr. 6-8, § 5, jf. § 4, § 7, stk. 1, nr. 2 eller nr. 3, 1. pkt., eller stk. 3, § 8, stk. 1 eller stk. 2, jf. § 4, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, jf. § 10, eller § 12, stk. 1. 2)Tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 4, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., § 7, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. eller § 10, stk. 3. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. marts 2002. Følgende ændringer er indarbejdet: Bek. nr. 1085 af 12. november 2004.

17

Bilag 3.B

Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmp else og udryddelse af bluetongue hos får.

direktiv 2000-75.pdf

18

Kapitel 4

Mistanke om bluetongue Fødevareregionernes tjekliste ved mistanke om

a Beredskabscentrene b Mørkhøj

Bilag 4.A Anmeldelsesskema del 1 og 2 Bilag 4. B Offentlig tilsynsbrev Bilag 4. C Offentligt tilsynsbrev til kontaktbesætninger Bilag 4. D Ophævelse af offentligt tilsynsbrev

19

Tjekliste ved mistanke a. Beredskabscentrene

1. Anmeldelse modtages fra praktiserende dyrlæge. Optag nøjagtig adresse, tlf. og CHR nr. Dyrlægen orienteres om dennes pligter i forhold til denne anmeldelse - jf. bekendtgørelse om praktiserende dyrlægers anmeldelse af husdyrsygdomme.

2. Overvej om der kun er tale om en mistanke om BT eller om der samtidig er mistanke om mund – og klovesyge. Kan mund – og klovesyge ikke udelukkes arbejdes der ud fra M&K vejledningen, dog med den tilføjelse at der også skal tages EDTA blodprøver af nabodyrene.

3. Det skal overvejes om mistanken umiddelbart kan afvises pr. telefon. Dette skal drøftes med mindst en kollega og gerne beredskabschefen før afvisning.

4. Del 1 i anmeldelsesblanketten – se Bilag 4.A udfyldes og blanketten mailes til 1. kontor. 5. 1. kontor kontaktes telefonisk om mistanken. 6. Kan mistanken ikke afvises eller er mistanke begrundet i et ikke negativt laboratoriesvar

skal der straks aflægges et mistankebesøg i besætningen. 7. Hent beredskabskasserne på kontoret. Mund – og klovesygekassen kan også anvendes til BT

og find ”Bluetongue kuverten”, som indeholder alle relevante papirer til besøget. 8. For at sikre din retræte skal du parkere lidt væk fra ejendommen (gerne så du spærrer for

vejen) og iklæde dig overtrækstøj (findes i kassen ”Beklædning og desinfektion”), jf. bekendtgørelse om praktiserende dyrlægers anmeldelse af husdyrsygdomme.

9. Undersøg dyrene og optag anamnese. 10. Tag den store beslutning! –skal mistanken opretholdes !! 11. Kan mistanken ikke afkræftes udtages både stabiliserede og ustabiliserede blodprøver af

det/de syge dyr. Derudover udtages der blodprøver af nabodyr, så der i alt udtages prøver fra 10 dyr - både stabiliserede og ustabiliserede.

12. Ved udgang fra besætningsområdet desinficeres det diagnostiske materiale på ydersiden med Virkon-S.

13. Det udtagne materiale pakkes i transportkassen, hvor Veterinærinstituttet– Lindholms adresse står på.

14. Politiet kontaktes for at bringe det diagnostiske materiale til Lindholm. 15. Lindholm kontaktes for at sikre sig at der er en til at modtage materialet. 16. Materialet sendes. 17. Gården lukkes for dyreflytninger, men ikke for personadgang eller maskinflytninger. 18. Epidemiologiskemaet udfyldes og besætningen sættes under OT vha. OT- brevet i BT –

kuverten (Bilag 4.B). 19. Mejeriet kontaktes for aftale om afhentning af mælk sidst på ruten.

Efter besøget: 20. 1. kontor underrettes. 21. Del 2 af anmeldelsesblanketten udfyldes og indsendes til 1. kontor (Bilag 4.A) 22. Der oprettes en sag. 23. Besætningen lukkes i CHR med et MIS (se pixi om indtastning af sygdomsstatus i

besætninger i CHR). 24. Et officielt OT brev sendes til kopimodtagere (findes i autotekster: klik på ’Indsæt’ →

’Autotekst’ → ’Rammetekster Veterinær/beredskab’ → vælg Bluetongue på listen og klik. Højreklik på den fremkomne tekst og vælg brev).

20

25. Det videre forløb aftales med beredskabschefen b. Mørkhøj

1. Der modtages telefonisk henvendelse fra beredskabscentrer om, at der er en mistanke om bluetongue.

2. Anmeldelsesskema modtages. 3. Der informeres om mistanken: Dansk Kvæg og Internt Mørkhøj.

21

Bilag 4.A Anmeldelsesblanket for mistanke om liste 1 og 2 syg dom (undtagen BSE og Salmonella). Del 1. Udfyldes på kontoret ved anmeldelsen og sendes straks til 1. kontor (rev. 280407). Angiv sygdom:

Anmeldelsesdato og tidspunkt:

Fødevareregion:

Embedsdyrlæge

• Navn: • Telefon: • E-mail:

Anmelder

• Navn: • Adresse: • Telefon: • E-mail: • Autorisations nr.: • Evt. praksis nr.:

Besætnings ejer

• Navn: • Adresse: • Telefon: • CHR-nr.:

Besætning

• Besætningstype (for hver dyreart angives CHR.kodenr):

• Besætningens størrelse (antal dyr):

22

Mistanketype

• Klinisk mistanke (afkryds): • Laboratorie mistanke (angiv materiale):

(blodprøve, sektionsfund, svaberprøve m.v.) • Slagteri fund (afkryds):

Anamnese – baggrund for mistanken: Problemets varighed: (% syge, %døde) Smittefarlige kontakter i ugerne op til mistanken: Afklaring af mistanken:

• Mistanken afvises (afkryds): Begrundelse:

• Mistanken opretholdes og besætningen besøges (afkryds): Begrundelse:

23

Del 2. Udfyldes så hurtigt som muligt ved besøg i besætningen, telefoneres til regionen og sendes derfra sammen med del 1 til 1. kontor (rev.280407) . Ankomst til besætningen: (Dato og tidspunkt) Ankomst til besætningen skal som hovedregel ske ind enfor 4 timer, efter anmeldelsen er modtaget Sundhedstilstand i besætningen:

• Dødelighed: • Kliniske symptomer:

Supplerende oplysninger: Angivelse af materiale fremsendt til undersøgelse: Aftale med Veterinærinstituttet om forsendelse eller fornyet udtagelse af materiale: Resultat af hidtidige laboratorieundersøgelse:

• Laboratoriesvar (dato): • Sektionssvar (dato):

Afklaring af mistanken ved besøg:

• Mistanken afvises (afkryds): Begrundelse:

• Mistanken opretholdes (afkryds): Begrundelse:

Når mistanken opretholdes udfyldes epidemiologiskemaet, hvis det forefindes for pågældende sygdom.

24

Bilag 4.B Det offentlige tilsynsbrev finde som autotekst ved klik på ’Indsæt’ → ’Autotekst’ → ’Rammetekster Veterinær/beredskab’ → vælg bluetongue på listen og klik. Højreklik på den fremkomne tekst og vælg brev. Offentligt tilsynsbrev Offentligt tilsyn på grund af mistanke om bluetongue Fødevareregion VÆLG region VÆLG har ved besøg fundet bluetongue sygdomstegn/har fra Veterinærinstituttet modtaget underretning om bluetongue antistoffer. Som følge heraf er bedriften under mistanke for at være smittet med bluetongue og sættes derfor under offentligt tilsyn, jf. reglerne om mistanke i bekendtgørelse om bekæmpelse af bluetongue1. Det offentlige tilsyn betyder, at:

• Al flytning af dyr af modtagelige arter til eller fra bedriften er forbudt uden fødevareregionens tilladelse.

• Den ansvarlige for besætningen skal lade udtage prøver til laboratorieundersøgelse efter fødevareregionens anvisning.

• Den ansvarlige for besætningen skal påse, at sæd, embryoner og oocytter, der opbevares på bedriften, ikke fjernes uden fødevareregionens tilladelse.

Disse forholdsregler er gældende indtil Fødevareregionen skriftligt meddeler Dem, at det offentlige tilsyn er ophævet. Udgifter til laboratorieundersøgelse af indsendt materiale betales af fødevareregionen. Alle andre udgifter i forbindelse med det offentlige tilsyn er det offentlige uvedkommende. Klagevejledning De kan klage over denne afgørelse. Hvis De vælger at klage, skal det ske senest fire uger efter, at De har modtaget dette brev. De skal sende klagen til Fødevareregionen, som sender den videre til afgørelse i Fødevarestyrelsen. Hvis De sender klagen efter fristens udløb, vil den normalt ikke blive behandlet. Hvis De har spørgsmål, er De velkommen til at henvende Dem hertil. Kopi: INDTAST praktiserende dyrlæge Fødevarestyrelsen, 1. kontor Dansk Kvæg

1 bekendtgørelse nr. 97 af 20. februar 2002, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1085 af 12. november 2004.

25

Bilag 4.C Det offentlige tilsynsbrev til kontaktbesætninger finde som autotekst ved klik på ’Indsæt’ → ’Autotekst’ → ’Rammetekster Veterinær/beredskab’ → vælg bluetongue på listen og klik. Højreklik på den fremkomne tekst og vælg brev. Offentligt tilsynsbrev kontaktbesætning

Offentligt tilsyn på grund af kontakt til besætning mistænkt for at være smittet med bluetongue

Fødevarestyrelsen har efter VÆLG Fødevareregion/dyrlæge besøg på bedriften med CHR-nr. "INDTAST CHR-nr." tilhørende "INDTAST navn og adresse " konstateret at bedriften er mistænkt for at være smittet med bluetongue.

Da der ifølge fødevareregionens oplysninger har været kontakt fra den mistænkte bedrift til Deres bedrift, sættes denne under offentligt tilsyn, jf. bekendtgørelse nr. 97 af 20. februar 2002, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1085 af 12. november 2004. Det offentlige tilsyn betyder, at:

• Al flytning af dyr af modtagelige arter til eller fra bedriften er forbudt uden fødevareregionens tilladelse.

• Den ansvarlige for besætningen skal lade udtage prøver til laboratorieundersøgelse efter fødevareregionens anvisning.

• Den ansvarlige for besætningen skal påse, at sæd, embryoner og oocytter, der opbevares på bedriften, ikke fjernes uden fødevareregionens tilladelse.

Disse forholdsregler er gældende indtil fødevareregionen skriftligt meddeler Dem, at det offentlige tilsyn er ophævet. Udgifter i forbindelse med undersøgelse af materiale indsendt til undersøgelse for afklaring om der findes smitte i besætningen betales af det offentlige2. Alle andre udgifter er det offentlige uvedkommende. Klagevejledning De kan påklage afgørelsen til Fødevarestyrelsen inden 4 uger fra modtagelsen af dette brev. Hvis De vælger at klage, skal De sende klagen til fødevareregionen. Klagen skal være modtaget i fødevareregionen inden fristens udløb. Klager modtaget efter fristens udløb vil normalt ikke blive behandlet.

2 Jf. bekendtgørelse nr. 239 af 12. april 1991 om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.

26

Hvis De har spørgsmål, er De velkommen til at henvende Dem hertil. Kopi: ”INDTAST praktiserende dyrlæge” Fødevarestyrelsen, 1. kontor Dansk Kvæg

27

Bilag 4.D Ophævelse af det offentlige tilsynsbrev finde som autotekst ved klik på ’Indsæt’ → ’Autotekst’ → ’Rammetekster Veterinær/beredskab’ → vælg bluetongue på listen og klik. Højreklik på den fremkomne tekst og vælg brev. Dette er følgende: Ophævelse af offentligt tilsynsbrev Ophævelse af offentligt tilsyn. Deres bedrift med CHR-nr. "INDTAST CHR-nr." blev den "INDTAST dato (Eksempel: 15. januar 2003)" pålagt et offentligt tilsyn på baggrund af VÆLG mistanke om bluetongue/Smitte med bluetongue. Fødevareregion VÆLG region har nu modtaget underretning om, at Deres besætning igen kan anses som fri for bluetongue. På denne baggrund ophæves det offentlige tilsyn og de heraf følgende restriktioner i Deres bedrift. Kopi: INDTAST praktiserende dyrlæge Fødevarestyrelsen, 1. kontor Dansk Kvæg

28

Kapitel 5

Udtagning, emballering og indsendelse af materiale

5.1 Udtagning af materiale Veterinærinstituttet (VET-DTU) har på deres hjemmeside (www.vet-dtu.dk) en udtagelsesvejledning samt en indsendelsesblanket for bl.a. bluetongue (husdyrsygdomme > anmeldepligtige > bluetongue). Udtagelsesvejledningen er gengivet i bilag 4.A. Indsendelsesblanketten er gengivet i bilag 4.B. Til undersøgelse for bluetongue skal der udtages prøvemateriale, som beskrevet i bilag 4.A.

5.2 Emballering, mærkning af prøver og mærkning af dyr De udtagne prøver anbringes enkeltvis i prøverør med tætsluttende låg eller plastpose og mærkes med dyrets og prøvens identitet. Rør og/eller plastposer omvikles med væskesugende materiale og anbringes i en vandtæt pose der pakkes i en solid yderemballage, sammen med følgeskrivelsen. Pakken må ikke indeholde skarpe ting, som f.eks. skalpel eller kanyle. Det er meget vigtigt, at dyr, hvorfra der udtages prøver, er mærket individuelt. De udtagne prøver skal forsynes med dyrenes individmærker. Prøverne må under transporten ikke udsættes for frostgrader eller høje temperaturer.

5.3 Indsendelse af materiale De udtagne prøver skal så hurtigt som muligt transporteres til Veterinærinstituttet, Afd. for Virologi, Lindholm, der i forvejen skal være orienteret om prøvernes ankomst. Dette sker ved at kalde vagtnummeret 20 83 93 27, der også besvares udenfor normal arbejdstid. Prøverne skal transporteres i bil direkte til Lindholms anløbsbro i Kalvehave af en ansat i fødevareregionen eller af politiet.

5.4 Diagnostisk undersøgelse EDTA-blodprøver (eller evt. milt og/eller lymfeknude) fra dyr med klinisk mistanke undersøges ved RT-PCR for bluetongue virus, mens serumprøver undersøges for antistoffer overfor bluetongue virus. Resultatet af undersøgelserne foreligger oftest inden for et døgn efter materialet er modtaget på Lindholm. Resultatet af den diagnostiske undersøgelse sendes til beredskabscentret, der holder den praktiserende dyrlæge samt besætningsejeren orienteret. Desuden sendes svar til 1.kontor i Fødevarestyrelsen. Ved undersøgelsens start samles alle nødvendige telefonnumre på laboratoriet efter aftale med indsendende beredskabscenter. Alle besvarelser gives såvel mundtligt som skriftligt, det være sig telefonisk, som E-mail, pr. fax eller pr. brev.

29

Bilag 5.A.

Vejledning til udtagning og indsendelse af material e i forbindelse med mistanke om bluetongue. Hvis den kliniske gennemgang af en besætning mistænkt for at være smittet med bluetongue ikke kan udelukke mistanken skal beredskabscentret kontakte Afdeling for Virologi, Lindholm inden udtagning, således at undersøgelsen kan forberedes, og samtidig aftales transport af materialet til Kalvehave. Der er telefonvagt på Lindholm på tlf. 20 83 93 27, opkald til dette nummer besvares også udenfor normal arbejdstid. Udtagning af materiale: Laboratoriediagnosen stilles ved påvisning af virus ved RT-PCR på EDTA stabiliseret blod eller evt. lymfeknude og milt og/eller ved påvisning af antistoffer i serum ved ELISA og evt. neutralisationstest. Primært anbefales det ved mistanker at indsende EDTA-stabiliserede blodprøver og ustabiliserede blodprøver (serum) af det / de syge dyr. Desuden anbefales det at indsende prøver af kreaturer, der har været nærmest (gået i gruppe med) det / de syge dyr, i alt 10 dyr. Hvis der er under 10 dyr i besætningen skal alle dyr prøves. Det samme gælder for får og geder. Laboratorieundersøgelsen: EDTA-blodprøver fra dyr med klinisk mistanke undersøges ved RT-PCR for bluetongue virus, mens alle indsendte serumprøver undersøges for antistoffer mod bluetongue virus. Resultatet af undersøgelserne foreligger oftest inden for et døgn efter materialet er modtaget på Lindholm.

30

Bilag 5.B.

Indsendelsesblanket til Veterinærinstituttet Findes på www.vet-dtu.dk - Dyrlægens indgang (øverst i venstre spalte) – Blanketter – Diagnostisk undersøgelse for virus, Lindholm

31

32

Kapitel 6

Epidemiologisk undersøgelse ved mistanke om eller u dbrud af bluetongue Den epidemiologiske undersøgelse skal afdække den kliniske situation i bedriften, samt det hidtidige sygdomsforløb. I den forbindelse skal det skønnede tidspunkt for smitteintroduktion i bedriften fastlægges og alle kontakter til bedriften skal gennemgås mindst 30 dage forud for det skønnede smittetidspunkt med henblik på at afklare, hvorledes bedriften er blevet smittet (dyr, dyretransporter, materiel, personer, beliggenhed, mv.). Endvidere skal alle kontakter fra bedriften gennemgås med henblik på at afklare, hvilke andre bedrifter (indenlands og udenlands) der kan være blevet smittet, hvis det viser sig, at der er tale om BT. (bilag 6.A)

33

Bilag 6.A

Spørgeskema for den epidemiologiske undersøgelse ti l brug ved mistanke om eller udbrud af bluetongue

I. BASISOPLYSNINGER (Se evt. udskrift af CHR)

Ejers navn: _____________________________________________________________

Adresse: _______________________________________________________________

Tlf.nr./mobilnr.: _______________________ CHR-nr.: _________________________

Bedriftsadresse: _________________________________________________________

(I tilfælde af lejemål) Lejers profession: ______________________________________

Andet erhverv på bedriften: ________________________________________________

Andre ejendomme:_______________________________________________________

Er der dyr på disse ejendomme/hvilke? _______________________________________

______ _______________________________________________________________

Bedriftsdyrlæge:_________________________________________________________

Evt. sundhedsrådgivningsaftale: ____________________________________________

II. BEDRIFTEN

Antal kreaturer på bedriften: _______________________________________________

Aldersfordeling: _________________________________________________________

Antal får på bedriften: ____________________________________________________

Aldersfordeling: _________________________________________________________

Antal geder på bedriften: __________________________________________________

Aldersfordeling: _________________________________________________________

Andre dyrearter: _________________________________________________________

Gødningshåndtering: _____________________________________________________

______ _______________________________________________________________

Fodring (foderemner, færdigfoder, hjemmeblandet foder, foderleverandør,

leverancedatoer, affaldsfordring): ___________________________________________

______ _______________________________________________________________

Personale og andre med daglig kontakt til bedriften (navn, funktion, tlf.nr./mobilnr):___

34

______ _______________________________________________________________

______ _______________________________________________________________

______ _______________________________________________________________

Husbondafløsning (datoer og navne): ________________________________________

______ _______________________________________________________________

______ _______________________________________________________________

______ _______________________________________________________________

III. LAV SKITSE OVER EJENDOMMEN MED ANGIVELSE AF

Indgang til staldområdet Staldafsnit, dyrenes placering, de mistænkte dyrs placering Udleveringsområde for dyr Modtageområde for dyr Placering af kadavere til destruktion Møddingsplads/gyllebeholder Foderindlevering Ventilation

35

IV. MISTANKEN

a. Ejeren

Tidspunkt for observation af første symptomer (hvilke og hos hvilke grupper af dyr)?_

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

Er der indkøbte dyr blandt de mistænkte? _______________________________

Hvis ja, hvornår er de indsat ? ________________________________________

_______________________________________________________________

Sidste flytning indenfor bedriften af de mistænkte dyr (tidspunkt, hvorfra og hvortil)?_

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

Behandling med medicin af de mistænkte dyr?___________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

Sygdomsforekomst og behandling i bedriften de seneste 30 dage fra skønnet

smittetidspunkt? ___________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

Døde dyr indenfor de seneste 30 dage (dyreart og antal) ___________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

36

b. Dyrlægen

Navn: ___________________________________________________________

Adresse: _________________________________________________________

Tlf.:_______________________________ Praksisnr:______________________

Besøgsdatoer/problemer i bedrift/behandlede dyr/udleveret medicin: _________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

NB! Kopi af behandlingsanvisninger, journaler m.m.

c. Anmeldelsen

Mistanken anmeldt af: ______________________________________________

_______________________________________________________________

Dato:___________________________ kl.:______________________________

På grund af (symptomer, anamnese):___________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

d. Embedsdyrlægens undersøgelse

Navn: ___________________________________________________________

Dato:________________________ kl.:_________________________________

Staldafsnit, angrebne dyr, antal, alder og kliniske symptomer:_______________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

37

Materiale indsendt til Veterinærinstituttet: ______________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

e. Vurdering og diagnose

Mistanken vurderes at være begrundet, hvilket er meddelt Fødevarestyrelsen, 1. kontor

den ______________ kl.:____________________________________________

Laboratorieresultat: ________________________________________________

Modtaget den: ________________________________ kl.: ________________

Diagnose: ________________________________________________________

V. BEDRIFTSKONTAKTER

a. Køb af dyr de seneste 30 dage fra skønnet smittetidspunkt

Købsdato, antal dyr og sælger CHR-nr. (evt. vedlæg liste): _________________

_______________________________________________________________

Formidler/handelsmand/marked: ______________________________________

Vognmand/transportør: _____________________________________________

b. Salg af dyr de seneste 30 dage fra skønnet smittetidspunkt

Salgsdato, antal dyr og modtagerbedrift CHR-nr. (evt. vedlæg liste):

_______________________________________________________________

Formidler/handelsmand/marked: ______________________________________

Vognmand/transportør: _____________________________________________

_______________________________________________________________

VI. KONKLUSSION – SMITTEVEJE OG TIDSPUNKT

Hvordan er besætningen mest sandsynligt blevet smittet? – prioriter mulighederne:

_______________________________________________________________ _______________________________________________________________

_______________________________________________________________

38

Hvornår er besætningen mest sandsynligt blevet smittet?:

_______________________________________________________________

Hvornår kan besætningen tidligt være blevet smittet?:

_______________________________________________________________

Hvornår kan besætningen senest være blevet smittet?:

_______________________________________________________________

39

VIII. BEDRIFTSOPTÆLLINGSSKEMA FOR KVÆG

Staldafsnit

Køer Kvier Tyre Stude Kalve Slagte- kalve

I alt

40

IX. BEDRIFTSOPTÆLLINGSSKEMA FOR FÅR OG GEDER

Staldafsnit

Får Væddere Lam Hungeder Bukke Kid

I alt

41

Kapitel 7

Udbrud af BT 1. Epidemiologisk undersøgelse 2. Aflivning af dyr 3. Slagtning af dyr Bilag 7. A Nyt offentligt tilsynsbrev til besætningsejer Bilag 7. B Offentligt tilsynsbrev til kontaktbesætninger Bilag 7. C Ophævelse af offentligt tilsyn

42

1. Epidemiologisk undersøgelse Den epidemiologiske undersøgelse jf. kapitel 6 afsluttes og indsendes til 1. kontor.

2. Aflivning af dyr Da bluetongue er en vektorbåren sygdom, forventes det ikke at smittede dyr aflives. Ejeren skal dog påse at det ikke af dyreværnsmæssige årsager er nødvendigt at aflive dyret.

3. Slagtning af dyr I henhold til gældende OIE regler kan dyr, der er testet positive for bluetongue, tidligst slagtes 60 dage efter denne testdato.

43

Bilag 7. A Der sendes et nyt offentligt tilsyns brev når mistanken er blevet bekræftet. Det offentlige tilsynsbrev finde som autotekst ved klik på ’Indsæt’ → ’Autotekst’ → ’Rammetekster Veterinær/beredskab’ → vælg bluetongue på listen og klik. Højreklik på den fremkomne tekst og vælg brev. Nyt offentligt tilsyn til besætningsejer

Offentligt tilsyn på grund af smitte med bluetongue

Den "INDTAST dato (Eksempel: 15. januar 2003)" er der bluetonguevirus i materiale fra Deres bedrift med CHR-nr. "INDTAST CHR-nr.".

Som følge heraf anses bedriften for at være smittet med bluetongue og fortsætter derfor med at være under offentligt tilsyn, jf. bekendtgørelse nr. 97 af 20. februar 2002, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1085 af 12. november 2004. De tidligere påbudte forholdsregler i brev af "INDTAST dato (Eksempel: 15. januar 2003)" skal stadig iagttages. De vil blive kontaktet snarest af veterinærchefen vedrørende det videre forløb (aflivning, destruktion, rengøring, desinfektion, erstatning m.v.). Klagevejledning De kan påklage afgørelsen til Fødevarestyrelsen inden 4 uger fra modtagelsen af dette brev. Hvis De vælger at klage, skal De sende klagen til fødevareregionen. Klagen skal være modtaget i fødevareregionen inden fristens udløb. Klager modtaget efter fristens udløb vil normalt ikke blive behandlet. Hvis De har spørgsmål, er De velkommen til at henvende Dem hertil. Kopi: INDTAST praktiserende dyrlæge Fødevarestyrelsen, husdyrsundhedskontoret Dansk Kvæg

44

Bilag 7. B Der sendes et offentligt tilsyns brev til kontakter når smitten er blevet bekræftet. Det offentlige tilsynsbrev finde som autotekst ved klik på ’Indsæt’ → ’Autotekst’ → ’Rammetekster Veterinær/beredskab’ → vælg bluetongue på listen og klik. Højreklik på den fremkomne tekst og vælg brev. Offentligt tilsyn til kontaktbesætninger

Offentligt tilsyn på grund af kontakt til besætning smittet med bluetongue

Fødevarestyrelsen har efter VÆLG Fødevareregion/dyrlæge besøg på bedriften med CHR-nr. "INDTAST CHR-nr." tilhørende "INDTAST navn og adresse " konstateret at bedriften er smittet med bluetongue.

Da der ifølge fødevareregionens oplysninger har været kontakt fra den smittede bedrift til Deres bedrift, sættes denne under offentligt tilsyn, jf. bekendtgørelse nr. 97 af 20. februar 2002, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1085 af 12. november 2004. Det offentlige tilsyn betyder, at:

• Al flytning af dyr af modtagelige arter til eller fra bedriften er forbudt uden fødevareregionens tilladelse.

• Den ansvarlige for besætningen skal lade udtage prøver til laboratorieundersøgelse efter fødevareregionens anvisning.

• Den ansvarlige for besætningen skal påse, at sæd, embryoner og oocytter, der opbevares på bedriften, ikke fjernes uden fødevareregionens tilladelse.

Disse forholdsregler er gældende indtil fødevareregionen skriftligt meddeler Dem, at det offentlige tilsyn er ophævet. Udgifter i forbindelse med undersøgelse af materiale indsendt til undersøgelse for afklaring om der findes smitte i besætningen betales af det offentlige3. Alle andre udgifter er det offentlige uvedkommende. Klagevejledning De kan påklage afgørelsen til Fødevarestyrelsen inden 4 uger fra modtagelsen af dette brev. Hvis De vælger at klage, skal De sende klagen til fødevareregionen. Klagen skal være modtaget i fødevareregionen inden fristens udløb. Klager modtaget efter fristens udløb vil normalt ikke blive behandlet.

3 Jf. bekendtgørelse nr. 239 af 12. april 1991 om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.

45

Hvis De har spørgsmål, er De velkommen til at henvende Dem hertil. Kopi: ”INDTAST praktiserende dyrlæge” Fødevarestyrelsen, 1. kontor Dansk Kvæg

46

Bilag 7. C Der sendes et ophævelse af offentligt tilsyns brev når bedriften igen skønnes at være fri. Brevet findes som autotekst ved klik på ’Indsæt’ → ’Autotekst’ → ’Rammetekster Veterinær/beredskab’ → vælg bluetongue på listen og klik. Højreklik på den fremkomne tekst og vælg brev. Ophævelse af offentligt tilsyn Ophævelse af offentligt tilsyn. Deres bedrift med CHR-nr. "INDTAST CHR-nr." blev den "INDTAST dato (Eksempel: 15. januar 2003)" pålagt et offentligt tilsyn på baggrund af VÆLG mistanke om bluetongue/Smitte med bluetongue. Fødevareregion VÆLG region har nu modtaget underretning om, at Deres besætning igen kan anses som fri for bluetongue. På denne baggrund ophæves det offentlige tilsyn og de heraf følgende restriktioner i Deres bedrift. Kopi: ”INDTAST praktiserende dyrlæge” Fødevarestyrelsen, 1. kontor Dansk Kvæg

47

Kapitel 8

Udbrudszone / beskyttelseszone / overvågningszone

1. Etablering af zoner

2. Optælling af besætninger

3. Restriktioner og påbud i zoner

4. Udbrudszone (20 km)

5. Beskyttelseszone (100 km)

6. Overvågningszone (100 - 150 km)

7. Ophævelse af zoner

48

1. Etablering af zone Omkring udbrudsbesætningen skal der fra GIS udtrækkes kort med restriktionszoner:

1. Udbrudszone (20 km zone), der dækker et område i 20 km’s afstand fra den smittede besætning.

2. Beskyttelseszone, der dækker et området i 100 km's afstand fra udbrudsbesætningen. 3. Overvågningszone, der dækker området i 50 km's afstand fra beskyttelseszonen.

Zonerne offentliggøres på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Der bliver lavet en Internet søgeordning for borgere, så det er muligt at undersøge om en given adresse er placeret i en restriktionszone. Zonerne vil ikke blive afmærket med advarselsskilt.

2. Optælling af besætninger. Ved hjælp af udtræk fra CHR udarbejdes lister over alle besætninger i zonerne med angivelse af dyreart, og antal dyr, der befinder sig i besætningerne.

3. Restriktioner og påbud i zoner Restriktioner i zoner dækker over restriktioner for flytning af dyr inden i zonen, mellem zoner og ud af zoner. Da disse restriktioner må forventes af ændre sig løbende kan oplysninger om flytterestriktioner findes på Intranettet under ”Beredskab” – ”Bluetongue”: http://intranettet/Beredskab/Bluetongue/Paradigmer_bluetongue.htm Det bliver den enkelte borgers pligt at sørge for, at dyr ikke flyttes ulovligt ind og ud af zoner. Dette gøre ved hjælp af en Internet søgning.

4. Udbrudszone Alle bedrifter, der er beliggende i en udbrudszone, er underlagt de samme restriktioner, som den smittede bedrift, der udløste zonen. Som udgangspunkt er al flytning til eller fra bedriften af dyr af modtagelige arter forbudt.

5. Beskyttelseszone Der må ikke flyttes dyr af modtagelige arter ud af denne zone. Fødevarestyrelsen kan beslutte, om modtagelige dyr skal vaccineres mod BT.

49

6. Overvågningszone Der må ikke flyttes dyr af modtagelige arter ud af denne zone. Der er forbud mod vaccination af dyr af modtagelige arter.

7. Ophævelse af zoner Fødevarestyrelsen meddeler hvornår en zone kan ophæves. Dette kan tidligst ske når BT ikke er fundet ved overvågning i 2 år.

50

Kapitel 9

Overvågning af dyr i zoner Overvågning af dyr i zoner vil foregå i grids – dvs. Danmark er inddelt i firkanter på 45 x 45 km, hvilket ser ca. sådan ud:

51

Fase 1: Zoner i forbindelse med bluetongue omfatter ikke dansk territorium. Fase 2: Zone omkring udbrud i nabolande rækker op til eller ind over dansk territorium. Fase 3: Udbrud af bluetongue i Danmark Ad fase1: Se kapitel 10 Ad fase 2: I denne situation vil der skulle foretages en aktiv månedlig serologisk overvågning af

sentineldyr i de grids der støder op til restriktionszonen – dette anslås til ca. 150 dyr pr. grid for med 95% sikkerhed at kunne finde BT med en sygdomsprævalens på 2%.

Hvis en restriktionszone omfatter dansk territorium, vil der i dette område skulle

foretages en månedlig serologisk overvågning af sentineldyr. Der vil desuden blive lavet en informationskampagne med fokus på øget opmærksomhed omkring selv svage kliniske symptomer på BT hos dyr af modtagelige arter.

Ad fase 3: I restriktionszonerne vil der skulle foretages en månedlig serologisk overvågning af

sentineldyr restriktionszonen – dette anslås til ca. 150 dyr pr. grid for med 95% sikkerhed at kunne finde BT med en sygdomsprævalens på 2%.

Der vil desuden blive lavet en informationskampagne med fokus på øget opmærksomhed omkring selv svage kliniske symptomer på BT hos dyr af modtagelige arter.

Samtidig med den aktive overvågning af sentineldyr vil der blive foretaget en klinisk vurdering af besætningen for tegn på BT. I samtlige bedrifter i zonerne vil der ikke skulle foretages klinisk inspektion.

52

Kapitel 10

Mitter Mitter er insekter af arten Culicoides. Det er små, kun 1-2 mm, flyvende insekter, der kan være tilstede i uhyre store mængder. Hunnerne er blodsugere og angriber et stort spektrum af forskellige hvirveldyr. Mitter menes i udlandet at kunne overføre en række virussygdomme herunder bluetongue. I Danmark har det hidtil specielt været sommereksem hos heste (hypersensitivitetsreaktion), hvor mitterne har haft klinisk betydning. Der findes over 40 arter af mitter i Danmark. Hidtil har man troet at kun C. imicola har været ansvarlig for overførsel af bluetongue. C. imicola findes kun i det sydlige Europa. Imidlertid har de seneste udbrud af bluetongue i Nordeuropa vist at en række mittearter i det nordlige Europa også kan overføre bluetongue. Der er isoleret bluetonguevirus fra mittearterne C. obsoletus-komplekset, C. pulicaris-komplekset og C. dewulfi. Sidstnævnte yngler blandt andet i kvæggødning. Alle arterne er meget almindelige i Danmark.

Overvågning af mitter Efter direktiv 2000/75/EC om kontrol og udryddelse af bluetongue, artikel 1b skal der etableres en overvågning af vektorer (mitter) i beskyttelses- (100 km) og i overvågningszonen(+50 km). Det må forventes at sygdommen gradvist vil nærme sig Danmark, således at zoner fra udbrud i Tyskland vil strække sig længere og længere ind i Danmark indtil der eventuelt konstateres udbrud i Danmark. Alternativt kan der komme udbrud i Danmark uden forudgående konstatering af tilfælde i grænseområder til Danmark. Der etableres et referencelaboratorium til bestemmelse af mitters art og fysiologiske status (nyklækkede, blodfyldte, kønsmodne etc.). Overvågningen baseres på opstilling af fælder til fangst af mitter og samme inddeling af landet i geografiske enheder, som nævnt under serologisk overvågning af sentineldyr. Landet inddeles i geografiske enheder på 45 X 45 km og i zonen opstilles mindst én fælde i hver geografisk enhed i forbindelse med overvågningen af sentineldyr. Beredskabet for vektorovervågning kan opdeles i tre faser: Fase 1: Zoner i forbindelse med bluetongue omfatter ikke dansk territorium eller der er ikke

konstateret bluetongue i Danmark Fase 2: Zone omkring udbrud i nabolande rækker ind over dansk territorium Fase 3: Udbrud af bluetongue i Danmark Foranstaltninger i fase 1:

• Referencelaboratorium etableres med ekspertise i opstilling af fælder til fangst af mitter, artsbestemmelse af mitter m.m.

• Referencelaboratoriet placeres under Roskilde Universitet og Danmarks Jordbrugsforskning i samarbejde.

• Der anskaffes tilstrækkeligt med fælder til dækning af mindst 10 geografiske enheder og mulighed for at anskaffe fælder til en næsten landsdækkende overvågning (ca. 30 geografiske enheder).

53

• Referencelaboratoriet udfærdiger indsendelsesblanketter og fastlægger hvilke data, der skal registreres i forbindelse med overvågningen (maksimums- og minimumstemperatur etc.)

Foranstaltninger i fase 2:

• De geografiske grænser for hver geografisk enhed, der skal overvåges, fastlægges • Besætninger, hvor der skal opstilles fælder udpeges af 1. kontor i Fødevarestyrelsen, i

samarbejde med referencelaboratoriet og Dansk Kvæg. • Fælder opstilles af referencelaboratoriet og passes af Fødevareregionernes

beredskabsafdelinger. • Beredskabsafdelingerne instrueres af referencelaboratoriet i pasning og tømning af fælder,

samt indsendelse af mitter til artsbestemmelse. • Fælder passes og tømmes, og indfangede mitter indsendes til referencelaboratoriet af

beredskabsafdelingerne. • Fælder sættes i drift fra skumring til daggry én gang pr. uge året rundt og tømmes

umiddelbart efter drift. • Indfangne mitter indsendes til referencelaboratoriet til bestemmelse af art og fysiologisk

status. • Afhængig af situationen suppleres eventuelt med flere stationære eller mobile fælder

Foranstaltninger i fase 3:

• Som i fase 2, dog vil overvågningen omfatte et større antal geografiske enheder.

54

Kapitel 11

Opsporing af dyreflytninger

Oplysninger vedrørende flytninger af kvæg og svin kan søges i den offentligt tilgængelige del af CHR på Internettet på www.glr-chr.dk Derudover har alle regioner adgang til den lukkede del af CHR i Forms, hvor oplysninger om flytninger af får og geder kan findes. Personer, der til dagligt arbejder med CHR i Forms, har et brugernavn og en adgangskode. Disse tildeles af IBM, efter henvendelse til CHR-gruppen i 1. kontor i Mørkhøj. Vejledning i brugen af Forms findes i CHR-manualen, som ligger på Intranettet på: http://intranettet/Foedevarestyrelsen/Faglig_information/CHR/Manual/manual+til+CHR.htm OBS ! 12 dages forsinkelse på flytteoplysningerne i CHR. Der gøres opmærksom på, at ved anvendelse af de flytteoplysninger, som er tilgængelige i CHR, kan der være en forsinkelse i opdateringen af data på op til 12 dage. Dette skyldes, at besætningsejerne har pligt til at indberette flytninger af dyr senest 7 dage efter flytningen er foretaget, og dernæst har den lokale CHR-afdeling 5 dage til at taste oplysningerne ind i CHR.

Opsporing af kvæg Kvæg er individuelt mærkede (CKR-nummer), og enhver flytning af et kreatur skal registreres i CHR. Oplysninger om flytninger af kvæg kan findes på www.glr-chr.dk. Ved at vælge ikonet ”Besætning” og indtaste det relevante besætningsnummer fremkommer en side med ”Besætningens stamdata”. Udover oplysninger om besætningens stamdata kan der her også vælges 2 andre bokse, hhv. ”Besætningsliste” og ”Dyreoplysninger”. Vælg ”Besætningsliste”: Besætningslisten viser hvilke kreaturer, der er registreret d.d. i CHR som tilknyttet den fremsøgte besætning. Desuden viser listen hvilke dyr, der har været registreret i besætningen i de seneste 13 måneder. Eventuelle udstationeringer af dyr (fællesgræs, dyrskuer, individprøvestationer, dyrehospitaler) er anført for sig selv. Såfremt der er godkendte samdrifter med andre besætninger fremgår det også af besætningslisten. Nederst på listen er desuden en ”fejlliste” med oplysninger om flytninger af dyr ud af besætningen, som sandsynligvis ikke er meldt korrekt ud af den pågældende besætning. Listen fremkommer på baggrund af indberetninger fra andre besætninger, slagterier og destruktionsvirksomheder, der har meddelt at have modtaget dyr fra det pågældende CHR-nr. Fejllisten bør derfor gennemgås med besætningsejeren og sammenholdes med ejerens egne optegnelser i besætningsbogen. Besætningslisten giver et overblik over hvilke CHR-numre der har været kontakt med i de seneste 13 måneder. På listen kan ses følgende: • CKR-dyrenr. • Dyrets fødselsdato

55

• Dato for det enkelte dyrs fødsel/ indgang i besætningen samt besætningsnummer på en evt. afsenderbesætning • Dato for det enkelte dyrs eventuelle afgang samt besætningsnummer på modtagerbesætningen/slagteriet/destruktionsvirksomheden. • Dyrets køn, race og moders CKR-dyrenr. En besætningsliste for en given tidsperiode kan også findes ved at vælge ikonet ”Udskrifter” i hovedmenuen. Det skal bemærkes at enkelte besætninger indgår i en gensidig samdrift, og flytninger mellem de to besætninger, der indgår i den gensidige samdrift indberettes ikke til CHR, men noteres alene i besætningslisten på bedriften. Vælg ”Udskrifter” Vælg ”udskrifter”, vælg ”CHR periode besætningsliste (kvæg)”, indtast CHR-nr. og periode (dato til og fra), vælg ”dan udskrift” og dernæst fremkommer der en besætningsliste for den søgte periode. Nederst på listen er desuden en ”fejlliste” med oplysninger om flytninger af dyr ud af besætningen, som sandsynligvis ikke er meldt korrekt ud af den pågældende besætning. Listen fremkommer på baggrund af indberetninger fra andre besætninger, slagterier og destruktionsvirksomheder, der har meddelt at have modtaget dyr fra det pågældende CHR-nr. Fejllisten bør derfor gennemgås med besætningsejeren og sammenholdes med ejerens egne optegnelser i besætningsbogen. Vælg ”Dyreoplysninger”: Såfremt der ønskes oplysninger på detailniveau om det enkelte dyr, kan disse findes ved at vælge feltet ”Dyreoplysninger”, hvor data for hvert enkelt dyr i besætningen findes. Disse inkluderer alle dyrets flytninger. Samdrift: Oplysninger om godkendte samdrifter kan fremsøges i Forms, se beskrivelsen under nedenstående punkt vedrørende får og geder.

Opsporing af får og geder Får og geder er individuelt mærkede ligesom kvæg, men i modsætning til kvæg findes der ikke i CHR oplysninger om det enkelte dyrs flytninger. Ved indberetning af flytninger af får og geder er der jfr. mærkningsbekendtgørelsen krav om følgende oplysninger fra afsenderen af dyrene: • Antallet af dyr, der er flyttet • Dato for flytningen • Afsender- og modtager besætningsnummer • Afsender besætnings-nummer • Transportørens autorisationsnummer, samt transportmidlets indregistreringsnummer og landekode Modtageren af dyrene har pligt til at indberette eget besætningsnummer, besætningsnummeret for den besætning hvorfra dyrene er flyttet, samt dato for flytningen og antallet af flyttede dyr.

56

Oplysninger om flytninger af får og geder kan findes i Forms: http://www.fvm.lec.dk/pls/glrchr/forms.menu. Her vælges ikonet ”separat vindue”, hvorefter der indtastes brugernavn, adgangskode og Database (glrchr). Vælg ”CHR” i den øverste vandrette menu, vælg ”Får og geder” og vælg ”Flytninger”. Indtast de relevante oplysninger i de øverste 4 bokse (gule felter): CHR-nummer, Dyreart, Fra dato og Til Dato. Tryk på Ctrl + F11 og søgningen bliver udført. Der fremkommer nu en liste med de flytninger, der er sket til og fra det relevante CHR-nummer i den fremsøgte tidsperiode. Indberetninger foretaget af ejeren af det indtastede CHR-nummer er markeret med grøn baggrund, mens indberetninger fra modparten er markeret med grå baggrund. Samdrift: Oplysninger om godkendte samdrifter fremsøges i Forms. Log på som ovenfor beskrevet. Såfremt udgangspunktet for søgningen er et CHR-nummer vælges ”CHR” i den øverste vandrette menu, vælg ”CHR ejendom”, vælg ”CHR ejendom” igen og indtast det relevante CHR-nummer. Dernæst vælges fanebladet ”Samdrift”. Her ses en oversigt over både eksisterende og eventuelt ophørte samdrifter. Såfremt udgangspunktet for søgningen er et CVR- eller CPR-nummer vælges ”CHR” i den øverste vandrette menu, vælg ”CHR ejendom” og vælg ”Samdrift” og indtast dette relevante CVR- eller CPR-nummer. Derved fremkommer en oversigt over både eksisterende og eventuelt ophørte samdrifter. Enkelte besætninger indgår i en gensidig samdrift, og flytninger mellem de to besætninger, der indgår i den gensidige samdrift indberettes ikke til CHR, men noteres alene i besætningslisten på bedriften.