11-09-2014

1

BA-projekt E14

v/Tore Tvarnø Lind

En (øvelse i at skrive en) akademisk opgave

Hvad vil det sige at arbejde akademisk?

Systematisk undersøgelse: redegørelse, analyse, tolkning, diskussion osv.

Faglig problemstilling med cases, eksempler, materiale, empiri

Skriftligt produkt + mundtlig eksamen

Systematisk behandling:

- Begreber (defineres fx i begrebsdefinitioner)

- Teorier (redegøres, anvendes, ’udfordres’)

- Metoder (præsenteres, underkastes refleksion)

- Genstandsfelt (problemstilling belyses)

Tolkningsvidenskab:

- belyse, diskutere og skabe forståelse for komplekse sammenhænge (ikke bevise eller forklare).

To tirsdage i september:

Intro for alle BA-projektstuderende BA2012: uge 36+37

BA2005: uge 38+39

Dertil:

Man følger et KA-kursus og skriver BA-projekt hos den pågælende underviser/vejleder.

Enkelte studerende har aftaler med andre vejledere.

Global Populærmusik ◦ Annemette Kirkegaard

Pædagogiske problemstillinger ◦ Sven Erik Holgersen (DPU)

Arabisk musik og musikkultur ◦ Søren Møller Sørensen

Hofmusik i det 16. og 17. århundrede ◦ Bjarke Moe

Lydkunst og lydopfattelse ◦ Ingeborg Okkels

Sonateform og sonateforståelse ◦ Tobias Jensen

1.lektion (02.09+16/9)

Om BA-projekt E14, STO, eksamen, vejledning og opgavestruktur.

2.lektion (09.09+23/9)

Om problemformulering, og formalia.

11-09-2014

2

Om BA-projektskrivning

Aflevering

Studieordningen og faglige mål for BA-projektet

Eksamen (skriftlig+mundtlig)

Opgave til næste uge

Struktur

Vejledning! Aftal møde med din vejleder (send problemformulering og litteraturliste og x antal sider fra dit BA-projekt forud for mødet)

BA-projektet afleveres man. d. 15. december

Mundtlig eksamen i uge 3-4 (12.-23. januar)

- den endelige plan lægges efter afl.datoen

Omfang:

Max. 25 sider.

ekskl. forside, indholdsfortegnelse, resume på engelsk.

Forsynes med en redegørelse for processens forløb og valg af metode (1s)

Grupper: 2 studerende 30 sider; 3 studerende 35 sider osv.

Pensum :

750 sider (pr. studerende)

Grupper: fælles pensum eller en kombination af fælles og individuelt pensum (fx 500/500 + 250).

Pensum og problemformulering skal ikke godkendes.

”Relevans og sammensætning af pensum i forhold til den valgte problemformulering indgår i bedømmelsen.”

• planlægge og gennemføre en større musikvidenskabelig undersøgelse ud fra et gennemtænkt metodisk og teoretisk udgangspunkt, og på en måde der demonstrerer en hensigtsmæssig, reflekteret tilrettelæggelse af arbejdsprocessen.

• redegøre for relevante musikvidenskabelige problemstillinger og sagsforhold på en velstruktureret og hensigtsmæssig måde

• inddrage relevant musikhistorisk, musikkulturel, musikanalytisk og/eller satsteknisk viden i analysen og fortolkningen af det konkrete musikvidenskabelige spørgsmål

• beherske fagets terminologi uden usikkerhed.

selvstændigt og i samarbejde med andre planlægge og gennemføre større musikvidenskabelige undersøgelser ud fra et gennemtænkt metodisk og teoretisk udgangspunkt.

anvende en række forståelsesrammer, der giver overblik over fagets stof på basis af kendskab til centrale musikvidenskabelige områder og problemstillinger;

inddrage relevant musikhistorisk, musikkulturel, musikanalytisk og satsteknisk viden i analysen og fortolkningen af musikvidenskabelige spørgsmål;

indgå i diskussioner af faglige spørgsmål samt formidle undersøgelsernes resultater såvel skriftligt som mundtligt.

Fri, skriftlig prøve (20-25NS)

+ Mundtlig prøve (bunden dialog, individuel),

30 min. inkl. votering

Samlet gradueret bedømmelse

11-09-2014

3

Fra Studieordningen, særlige bestemmelser for BA-projektet:

”I rapporten [dvs. BA-projektet] skal indgå en redegørelse for problemformuleringen, de valgte metoder og deres anvendelse samt for processens forløb.”

1 side (jf. Studieordningen)

Reflekter over arbejdsprocessen med BA-projektet, fx:

- metodeovervejelser

- problemer/frustrationer, og hvad du gjorde for at løse dem og komme videre

- tekster/indsigter, der afgørende sendte dit projekt i en ny retning

Gem dine første udkast, lav en projekt-dagbog, du kan støtte dig til, men den endelige redegørelse skal ikke være en opremsning (”...og så gjorde jeg... og så... og så...”)

Problemformuleringen skal i et præcist sprog gøre klart:

- Hvad vil du undersøge og diskutere? (problemstilling)

- Hvilket materiale undersøger du? (genstandsfelt, materiale)

- Hvordan vil du undersøge det? (undersøgelsens rammer, videnskabsteorier, metoder, centrale begreber, tematiseringer)

- Overvej hvorfor du vælger at undersøge netop det? (aktualitet, relevans, positioner)

1) Stikord, løse ideer, musikeksempler, en god artikel

2) Brainstorm: fængslende ord, spændende begreber, en

kobling mellem ’et problem og noget musik’

3) Første udkast (det første, du lader din vejleder se); består af emnet, en case, spørgsmål, ideer til teoretisk litteratur osv.

4) Alle ændrer deres problemformulering undervejs – dvs. præciserer indholdsmæssigt og forbedrer sprogligt

5) Ofte er den endelige problemformulering først klar sent i skriveprocessen.

teori

Materiale

Analyse metode

Problem

Spørgsmål

Diskussion (Opgaveomslag) Forside (med en fascinerende og informativ titel) Indholdsfortegnelse (ikke pagineret) Resume på engelsk (1 side)

[side 1] Indledning (inkl. problemformulering)

De store kapitler indeholder anvendte teorier, metoder,

’sagsfremstilling’, analyse af materiale, eksempler, cases... Konklusion (herunder refleksion, konsekvenser af viden)

[Side 25] Redegørelse for processens forløb (1 side) Bibliografi Bilag (illustrationer, musikeksempler, interviewoversigt, osv.)

Service afsnit

11-09-2014

4

Starter på side 1

Opgavens åbning kan være formidling af din egen

fascination (1-1½ side): fx en situation, udtalelse, video, der fascinerer eller provokerer dig og som har sat dig igang med emnet (motivation, aktualitet), eller en skitse af problemfeltet.

Problemformulering

Kan også indeholde: begrebsdefinitioner, metodeafsnit osv.

Skal ikke svare endegyldigt på problemformuleringen, men derimod:

◦ Reflektere over de faglige perspektiver og resultater

◦ Vurdere mulige konsekvenser af den opnåede viden

◦ Diskutere, hvad tilgangen ikke svarer på / ikke kan svare på

◦ Perspektivere i forhold til de ikke-stillede spørgsmål (opgavens afgræsning), alternative vinkler

◦ Ikke inddrage nyt teoretisk eller empirisk stof

◦ Og altså ikke blot gentage, hvad man lovede læseren i problemformuleringen

Klassisk opbygning tematiseret

Teorikapitel

Metodekapitel

Præsentation af case eller emne

Analyse

Diskussion

Case eller emne Præsentation, tema 1 Teori 1, analyse og

diskussion Præsentation, tema 2 Teori 2, analyse og

diskussion Præsentation, tema 3 Teori 3, analyse og

diskussion

Opgave om traditionel musik (klassisk opbygn.)

Opgave om traditionel musik (tematiseret)

Teori: tradition/modernitet, autenticitet og identitet

Metode: feltarbejde og interviews

Felt og empiri: Traditionalisterne

Analyse og diskussion af Traditionalisterne i forhold til tradition, autenticitet og identitet

Tradition (tema 1): feltarbejde hos Traditionalisterne

Autenticitet (tema 2): Om historisk ægthed hos Traditionalisterne

Modernitet (tema 3): Forhandlingen om historisk identitet

1. Indledning

2. Salme- og lovsang i Danmark

3. Tradition og modernitet

4. Fornyelse som levende tradition?

◦ Laub og den tidlige vokalpolyfoni

5. Moderne salmesang? ◦ Debatten om ’rytmisk’ kirkesang

6. Konklusion

Den nye kulturkanon: kulturkonservatisme, musik og danskhed

”Når AGF marcherer ind…”: Stadionsang og fodboldidentitet i Århus

Candomblé i Salvador: musikalsk forankring og rituelle processer

Et spørgsmål om køn? Rock’n’roll og kvindelige guitarister

Disney og fremmedhed: semiotisk analyse og postkolonialistisk kritik af Disneys musikalske skildringer af ikke-vestlige kulturer

Identitet i dansktoppen: Til halbal med Kandis’ superfans

11-09-2014

5

15:15: Problemformulering 1:

elementer, sprog, omfang, form

15:30: opgaveformulering:

øvelser i grupper (á 4 pers.)

16:15: Kort opsamling,

taksonomi, pentagon

16:25: Kort om formalia

16:45: Tak for i dag!

Indtil uge 42 fastlægge emne og case osv., arbejde med problemformulering, litteratursøgning,læsning

Uge 42-47 knokle med læsning og analyse osv.

Uge 48-49 færdigskrive BA-projektet

- Husk: grafisk opsætning, forside, illustrationer

- Vejledningsmøde(r)

Uge 49/50 aftale respons med en god, kritisk læser, tid til feedback; sidste rettelser

Uge 51, printe og aflevere BA-Projekt (15/12)

Problemformuleringen skal i et præcist sprog gøre klart:

- Hvad vil du undersøge og diskutere? (problemstilling)

- Hvilket materiale undersøger du? (genstandsfeltet)

- Hvordan vil du undersøge det? (undersøgelsens rammer, videnskabsteorier, metoder, centrale begreber, tematiseringer)

- Overvej hvorfor du vælger at undersøge netop det?

”Jeg vil kigge på... ”

”Jeg vil sige noget om...”

”Richard Middleton skriver, at... ” - Måske det kunne formuleres mere præcist?

Problemformuleringen lægger op til:

- Redegørelse, diskussion, analyse, tolkning

- Vurdering af et problem i lyset af en teori

- Belysning af begreber som de anvendes i en bestemt praksissammenhæng der ude i samfundet...

Brug derfor verber som:

- ”Jeg vil redegøre for, præsentere, belyse, vurdere, diskutere, argumentere for… ”

”kortfattet og sprogligt præcis”

- prøv med 10-12 linjer

- kort version på 5 linjer

- lang udgave på ½-1 normalside

- one-liner : 1 sætning

Problemformuleringer kan formuleres på flere måder:

- direkte spørgsmål - indirekte spørgsmål formuleret som

problemstillinger

- Prøv begge dele i arbejdet med dine egne sætninger

11-09-2014

6

Arbejdet med jeres opgave-emner vil resultere i en problemformulering. Nu er i faktisk i gang.

I kan (i et eller andet omfang) bruge hinandens ideer, problemer, formuleringer og erfaringer. Del ud!

Feedback handler om at forholde sig fagligt og sagligt til andres ideer og om at lytte.

Din tekst er ikke din tekst, men din læsers.

Gevinsten ved en god feedback-kultur bon’er ud i skrivningen og resultatet

Taksonomi = inddeling –> hierarkisk orden

Vigtige at kende for at kunne problemformulere på et kvalificeret akademisk (fagligt) niveau

Vigtige for at strukturere stoffet i opgaven fra de basale niveauer i opgaveskrivningen til de mere komplekse og selvstændige

Diskutere, reflektere, perspektivere

Vurdere (på givne kriterier)

Sammenligne, fortolke

Analysere

Anvende

Redegøre, forklare (med egne ord)

Referere, gengive

Variation over Blooms taksonomi

Stigende grad af kompleksitet og selvstændighed

... men husk at der er forskel på dem.

◦ Spørg med hvad, hvilken, hvor, hvem

Og skriv en redegørende, klassificerende og kategoriserende tekst (lavt på Blooms Taksonomi)

◦ Spørg med hvorfor

Og skriv en forklarende, fortolkende, analyserende og diskuterende tekst (højere på Blooms Taksonomi)

◦ Spørg med hvordan

Og skriv en vurderende, reflekterende, perspektiverende og handlingsanvisende tekst (Højst på Blooms Taksonomi)

Disse verber er meget brede i deres betydning og ’talesprog’:

- Jensen siger…

- Jensen skriver…

- Jensen snakker om…

Brug forskellige udsagnsord i stedet for, som fx:

- Jensen argumenterer…

- Jensen viser, demonstrerer, postulerer, påpeger, fastholder, mener, henviser til, illustrerer, sammenfatter, kritiserer, stiller spørgsmål ved, diskuterer, erklærer, understreger, foreslår, konkretiserer, eksemplificerer, belyser, betragter, antyder…

2. Undersøgelsens faglige formål (undren, aktualitet)

- Hvorfor spørger du?

3. Undersøgelsens empiri, stof, materiale, statistik, case, interview osv.

- Hvad spørger du til?

1. Undersøgelsens spørgsmål (problemformulering)

- Hvad spørger du om?

BA

projekt

4. Undersøgelsens redskaber (teori, begreber, analyse-metoder)

- Hvad spørger du med?

5. Undersøgelsesmetoden (fremgangsmåden, fremstillingen)

- Hvordan spørger du?

11-09-2014

7

1. litteratursøgning og materiale

2. disposition, sortering af materiale, temaer og delemner, vurdering af relevans

3. kommunikation med din vejleder, fx. til præcisering af, hvad du vil skrive om, hvordan du vil gøre det, samt hvilke teorier du vil anvende

- empiri/materiale

- teori(er)

- metode(r)

- Begreber/begrebsafklaringer

- mødet mellem en erfaret virkelighed (empiri/materiale) og den faglige systematik

- refleksion over positioner (hvem mener noget? hvem siger og gør noget? osv.)

- Anvende teorien på et materiale!

- Brug eksempler, arbejd ud fra en case!

Hvis du formulerer et spørgsmål, hvortil der kan svares ja eller nej, så er det ikke en problemformulering.

Hvad så? En humanvidenskabelig opgave

- diskuterer ét i lyset af noget andet

- reflekterer over positioner, mulige betydninger og konsekvenser af forskellige forståelser og praksis

Facitlister findes ikke

Tænk problemformuleringen som

den ene ende af opgavens røde tråd

Tænk opgaven som ét spørgsmål,

hvortil der knytter sig en række

underspørgsmål.

Hvorfor?

- Nøjagtighed og grundighed (videnskabelig faglighed og dokumentation)

- Gennemsigtighed i argumentation (påstande kan ses efter)

- honorerer kravet om videnskabelig redelighed (modsat fortielse, plagiering, vildledning, forfalskning => eksamenssnyd)

Hvor?

- altid efter citater

- når man parafraserer en anden forfatters argument

- når man tilskriver en forfatter en bestemt holdning

- når man refererer et væsentligt eller usædvanligt faktum

Henvisningsteknikken skal ◦ være konsistent (ensartet) ◦ være fyldestgørende ◦ følge en etableret standard

Der er flere standarder. Vælg én og følg den. Hele

opgaven igennem.

Om den valgte standard i denne vejledning: ◦ Jeg anbefaler et forenklet forfatter/år-princip ◦ Fungerer godt med fodnoter eller parentesnoter ◦ Velegnet til universitetsopgaver og er fri for redundans

11-09-2014

8

Opstilles alfabetisk efter forfatterefternavn

Opstil kun én samlet liste (ikke opdelt efter materialetyper)

Lav dog en særlig liste for fx

◦ Diskografi (fonogrammer)

◦ Kilder (primærkilder: fx noder, feltnoter) ◦ Audiovisuelt materiale (fx video)

IKKE sådan:

Forfatter: Gary Tomlinson

Titel: Music in Renaissance Magic. Toward a Historiography of Others.

By/forlag: Chicago: Chicago University Press

År: 1993

ISSN: 0-226-80791-6

Men fx sådan:

Tomlinson, Gary (1993): Music in Renaissance Magic. Toward a

Historiography of Others. Chicago: University of Chicago Press.

Eller sådan:

Tomlinson, Gary.

1993 Music in Renaissance Magic. Toward a Historiography of Others. Chicago: University of Chicago Press.

Eller sådan:

Tomlinson, Gary. 1993. Music in Renaissance Magic. Toward a

Historiography of Others. Chicago: University of Chicago Press.

- Så bliver navn-år koden (Tomlinson 1993) fremhævet for øget læsevenlighed!

Et fonogram kan opstilles efter komponist, fx:

Bach, J.S. (1970): Matthäus-Passion. v/ Nikolaus Harnoncourt (dir.), David

Willocks (dir.)/Conentus Musicus Wien. Das Alte Werk/Telefunken. LP.

SAWT 9572/75-A.

eller efter performer, fx (for anderledes betoning):

Harnoncourt, Nikolaus (1970): Matthäus-Passion (af Bach, J.S.). Das Alte

Werk/Telefunken. LP. SAWT 9572/75-A.

Andet eksempel:

Metallica (1988): …And Justice for All. CD. Vertigo. 836062-2.

Parentesnoter kan anvendes i stedet for fodnoter dog med supplement af ’forklarende fodnoter’.

Parentesnote-eksempel:

“Som led i deres overvejelser omkring forholdet mellem videnskab og erfaring har fænomenologerne gennemgående fremhævet livsverdens betydning” (Zahavi 2003: 29).

Fodnote-eksempel:

“Som led i deres overvejelser omkring forholdet mellem videnskab og erfaring har fænomenologerne gennemgående fremhævet livsverdens betydning.”³

3) Zahavi 2003: 29.

Angiv teksten, som den står i den kilde, du citerer fra

brug ikke kursiv (med mindre forfatteren, du citerer, gør det)

Ved kursiver i citater angives i fodnoten en kommentar: ’kursiv original’ (hvis den er forfatterens egen) eller ’min kursivering’ (hvis du fremhæver dele af en anden forfatters tekst)

Citer på originalsprog

Udelader man ord eller passager i et citat, så kan det fx gøres sådan […], så det er tydeligt, at den citerede tekst ikke fremtræder i sin fulde længde.

11-09-2014

9

Citater angives med ”dobbelt citationstegn eller gåseøjne” (Lind 2012: 34) inde i tekstens forløb.

I stedet for citationstegn kan længere citater grafisk angives sådan (blokcitat):

i mindre skriftstørrelse og med større marginer til begge sider og eventuelt også

med større linjeafstand, og så skal man ikke nødvendigvis bruge gåseøjne, for det

vil blot være en dobbeltkonfekt. Referencen angives ved slutningen af citatet som

vist lige her (Lind 2013: 34).

Citater skal indledes og følges op på en måde, der er loyal over for forlægget (forfatteren) og skaber sammenhæng

Vær ekstra opmærksom på stavning i citater

Vær påpasselig med, hvad du udleder af citater

Viser citatet det argument, du vil fremhæve?

Frigør parafraser fra originalsproget, så det ikke lyder som ’danglish’

Rækkefølge og tegnsætning:

I bibliografien [Efternavn-komma-fornavn-årstal i parentes-kolon-Titel- Trykkested-kolon-Forlag-punktum]

Cook, Nicholas (1998): Music: A Very Short Introduction. New York: Oxford

University Press.

I fodnoten ved henvisning til s.29

[Efternavn-årstal-kolon-sidetal-punktum]

Cook 1998: 29.

Rækkefølge og tegnsætning: I bibliografien [Efternavn, fornavn (årstal): ”Titel på artiklen,” i Titel på antologien , redigeret af Navn(e) på redaktør(er). Trykkested: Forlag: side-side.] Hastrup, Kirsten (2003): “Sproget: Den praktiske forståelse,” i Ind i verden. En

grundbog i antropologisk metode, redigeret af Kirsten Hastrup. København: Hans

Reitzels Forlag: 207-225.

I fodnoten [Efternavn årstal: sidetal.]

Hastrup 2003: 208.

Rækkefølge og tegnsætning:

I bibliografien

[Efternavn, fornavn (årstal): ”Titel [artikel].” Tidsskriftets navn årgang/nummer: side-side.]

Livingston, Tamara E. (1999): “Music Revivals: Towards a General Theory.”

Ethnomusicology 43/1: 66-85.

Fodnote-eksempel ved henvisning til side 69:

[Efternavn årstal: sidetal.]

Livingston 1999: 69.

Andre eksempler Monografi:

Negus, Keith (1996): Popular Music in Theory: An Introduction. Middletown: Wesleyan University Press.

Antologi som samlet reference:

Stokes, Martin, red. (1994): Ethnicity, Identity and Music. The Musical Construction of Place. Oxford & New York: Berg Publishers.

Antologi med flere forfattere som samlet reference:

Ritter, Jonathan & Daughtry, Martin J., red. (2007): Music in the Post-9/11 World. New York & London: Routledge.

Artikel i antologi:

Garofalo, Reebee (2007): ”Pop Goes to War, 2001-2004. U.S. Popular Music after 9/11.” I Music in the Post-9/11 World, redigeret af J.Ritter & M.J. Daughtry. New York & London: Routledge: 3-26.

11-09-2014

10

Kapiteltitler angives normalt ikke, men i opgaver kan de dog af praktiske hensyn anføres i en parentes efter sidehenvisningerne i bibliografien.

Eksempel:

Negus, Keith (1996): Popular Music in Theory: An Introduction.

Middletown: Wesleyan University Press: 66-98 [kap. 3, ”Mediations.”].

Artikler, blogs o.l. udgivet på internettet:

Anfør:

Navn. Årstal. ”Titel”, Internetstedets overordnede titel, webadresse (’hentet’/’besøgt’, dato for download).

Vigtigt:

Hvis fx en artikel tidligere har været udgivet eller ikke er en decideret internetudgivelse, så opgives den oprindelige kilde og ikke internethjemmesiden!

(fx artikler fra Jstor, fra forfatteres hjemmesider osv.)

Eksempler: Samson, Jim. ”Genre,” Grove Music Online,

www.oxfordmusiconline.com (besøgt d. 11. november 2010)

Friis, Lykke. 2007. ”It’s good to be back” (skrevet d. 5. december 2007),

Lykke og Ralfs blog, http://lykkeogralf.blogs.ku.dk/ (besøgt d. 6. december

2007).