AT SÆTTE MENNESKER, SUNDHED OG PLANETEN TIL SALG DEN SANDE PRIS FOR EU-MERCOSUR-HANDELSAFTALEN

1. FORØGELSE AF DRIVHUSGASUDLEDNINGER, ØDELÆGGELSE AF MILJØET

EU-Mercosur-handelsaftalen vil øge handlen med produkter, der forårsager afskovning og forværrer klimakrisen. Den vil desuden øge udledningerne fra transport, især skibstransport. Mange steder vil profitdrevne incitamenter for landbrugsproduktion skade biodiversiteten, idet naturområder ryddes til fordel for græsningsarealer og afgrøder. Brugen af giftige pesticider vil øges til risiko for arbejdere, forbrugere og dyre- og planteliv. Aftalen vil yderligere forøge salget af biler fra EU’s stærkt forurenende bilindustri, hvilket igen vil resultere i højere udledning af drivhusgasser.

Nye handelsregler, der implementerer lavere tariffer, vil fremme produktionen af landbrugsprodukter i Mercosur-lande, særligt tre nøgleprodukter, som er kendte årsager til afskovning, miljøødelæggelse og klimaforandringer.

Europa-Kommissionen har for nylig afsluttet forhandlingerne om en handelsaftale med Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay). Hvis aftalen ratificeres, vil den for begge parter blive den største handelsaftale nogensinde implementeret, i antal af borgere den involverer. Ikke desto mindre er aftalen meget omkostningsfuld for både mennesker og planeten. Frygtelige konsekvenser truer, både på regionalt og globalt niveau: Flere og kraftigere skovbrande i Amazonas, tiltagende udledning af drivhusgasser, ødelæggelse af lokal madproduktion i Mercosur-lande og øget brug af farlige pesticider og andre giftige sprøjtemidler, der truer fødevaresikkerhed i Europa. Tilslutning til aftalen vil desuden styrke den brasilianske præsident, Jair Bolsonaros position. En præsident, som er kendt for at undertrykke oprindelige folk, kvinder, småbønder og andre arbejdere, for at skade sit lands miljø og for at undergrave Parisaftalen. For at blive iværksat skal aftalen godkendes af Rådet for den Europæiske Union, Europa-Parlamentet og alle EU-medlemslandes regeringer. Det må ikke ske. Handelsaftalen, der på mange måder vil være til skade for menneskeheden, klimaet og miljøet, må forkastes.

» OKSEKØD Aftalen vil øge oksekødsimporten til EU med 30 procent. Efterspørgsel på oksekød er en af de centrale årsager til afskovning i Brasilien1, hvor et område af Amazonas-regnskoven svarende til tre fodboldbaner går tabt hvert eneste minut2. Også i Paraguay og Argentina3 fældes skoven til fordel for oksekødsproduktion. Oksekødsproduktionen er direkte årsag til en stor del af de globale drivhusgasudledninger4, sammen med udledningerne fra afskovning. Oksekødsproduktionen alene vil stå for 82 procent af den forventede stigning af drivhusgasudledninger5 fra landbrugsprodukter.

» SOJA Som det mest populære dyrefoder i Mercosur- såvel som EU-lande, især inden for industrielt dyrebrug, vil handelsaftalen øge efterspørgslen på soja fra Mercosur-producenter. For at facilitere handel vil eksportskatter blive fjernet på soja, der transporteres fra Argentina til EU. Dette vil føre til større afskovning og tab af biodiversitet og levesteder på den brasilianske Cerrado6-savanne og i Chaco7-provinsen, der breder sig over både Argentina og Paraguay. Sojaproduktionen kan også brede sig til den brasilianske del af Amazonas, hvor det på nuværende tidspunkt forhindres af ’sojamoratoriet’, som er under pres fra landets regering og fra sojaproducenter8. På den brasilianske Cerrado har udbredelsen af soja medført det, der svarer til 143 millioner tons CO2-udledninger imellem 2006 og 20179.

» SUKKERRØR Ethanol udvundet af sukkerrør kan omdannes til biobrændstof og bruges som alternativ til fossile brændstoffer til transport. Sukkerrørsproduktion er en afgørende årsag til afskovning10 og bidrager til intensivering af klimaforandringerne. I 2019 ophævede den brasilianske regering forbuddet mod at dyrke sukkerrør i Amazonas11. En bekymrende beslutning, eftersom Brasilien forventes at stå for næsten halvdelen af væksten i den globale ethanolproduktion i 202512.

» » »

Handelsaftalen vil styrke den brasilianske præsident, Jair Bolsonaros regering, som er anklaget for systematisk at underminere politikker, der beskytter Brasiliens klima og miljø14.

Brasiliens udenrigsminister, Ernesto Araujo, mener, at ”der ikke er nogen klimaforandringskatastrofe” og at ”klimaforandringer er et marxistisk plot15.”

Præsident Jair Bolsonaro har beskyldt skuespilleren Leonardo DiCaprio for at yde økonomisk støtte til destruktionen af regnskoven og har påstået, at NGO’er står bag de mange brande i Amazonas16.

•Nye retningslinjer for handel, som implementerer tariffer på nul, vil fordre produktionen af biler og bildele i EU. Dette vil udvide markedet for EU’s stærkt forurenende bilindustri og resultere i en stigning i antallet af klimaskadende SUV’er, som sælges i Mercosur-lande.

•Blomstrende handel på tværs af Atlanten vil øge udledninger fra skibstransport. Fragtskibe er i forvejen årsag til tre procent af den globale udledning af drivhusgasser13.

NECKCHUCK& BLADE

BRISKETTHIN FLANK

TOPSIDE &

SILVERSIDE

THICK

FLANK

OX TAIL

FORE

RIB

SIRL

OIN

SHIN

LEG

& H

EEL

RUM

P

MERCOSURARGENTINA, BRASILIEN, URUGUAY, PARAGUAY

AREAL: 14 MILLIONER KM2BEFOLKNINGSTAL: 295 MILLIONER

AREA: 4 MILLION KM2BEFOLKNINGSTAL: 447 MILLIONER

EU27 LANDE

OKSEKØD

SOJA

ETHANOL

BILER

MASKINERI

KEMIKALIER

AFSKAFFELSE AF>90% AF TARIFFER

HEADING MISSING

2. GIFTIG MAD PÅ DIN TALLERKEN

Handelsaftalen vil betyde løsere regler og tjek af fødevarer importeret fra Mercosur-lande på trods af det høje antal af fødevareskandaler i Brasilien og den store diskrepans i fødevarestandarder mellem Mercosur-landene og EU.

•EU-retningslinjer, som sætter begrænsninger for genmodificerede (GMO) fødevarer og afgrøder trues af handelsaftalen. Brasilien og Argentina er de største globale producenter af genmodificeret soja og majs; 95 procent af brasiliansk17 og argentinsk18 soja og majs er genmodificeret. En handelsaftale vil hjælpe de to lande med at få adgang til det europæiske marked med deres GMO-produkter.

•Forbrugere vil blive udsat for usunde mængder pesticider i importerede madvarer. 149 af de pesticider, som anvendes i Brasilien19, er forbudt i Europa på grund af sundheds- og sikkerhedshensyn. Brasilien er verdens største forbruger af pesticider20 og bruger i bred udstrækning giftig glyfosat på genmodificerede afgrøder21.

Efter et nyligt besøg i Brasilien advarede FN’s specialreporter imod den intensive brug af agrokemikalier, som kan resultere i en “epidemi af pesticidforgiftning” i landet22, og beskyldte den brasilianske regering for at udløse en “katastrofal bølge af giftige pesticider… som vil forgifte generationer”.

•Forbrugere risikerer at blive udsat for væksthormonet ractopamin, igennem maden. På trods af at importeret kød skal være ractopaminfrit, indebærer handelsaftalen færre grænsetjek og altså større risiko for at forurenede importvarer ikke bliver tjekket23. Ractopamin er forbudt i 160 lande, inklusive i EU, da det er farligt for menneskers sundhed. Det er blevet fundet i kødeksport fra Brasilien24 og er lovligt i Argentina.

•Europæiske forbrugere risikerer at blive udsat for sundhedsrisici gennem animalske produkter såsom salmonellainficeret kylling eller forurenet kød på grund af de sjældnere importkontroller på varer fra Mercosur-lande. Risikoen stiger, da EU’s handelsansvarlige har tilbudt at tage let på den faktiske kontrol på slagterier i Mercosur-landene.

•Verdens største kødeksportør25, det brasilianske firma, JBS, har været involveret i flere skandaler om salg af råddent kød, bestikkelse af politikere og insiderhandel. Handelsaftalen vil tildele firmaet en endnu større andel af den globale kødsektor. JBS slagter 77.000 køer om dagen26.

Ud over at øge risikoen for usikker fødevareimport vil aftalen øge kødimport til EU med 30 procent, hvilket vil føre til et fald i priserne. Det vil ramme europæiske mælke- og kødkvægslandbrug og sætte flere småskalalandbrug ud af produktion.

ULTIMATIVE KONSEKVENS

GIFTIG MAD GLOBAL OPVARMNING

ØDELÆGGELSE AF SMÅSKALALANDBRUG

UNDERTRYKKELSE AFOPRINDELIGE FOLK

OG ARBEJDERE

TAB AF BIODIVERSITET

VARER OG TRANSPORT

TRANSPORT OKSEKØD SOJA SUKKERRØRBILER OG MASKINERI

DIREKTE EFFEKT

CO₂ NH₄

LUFTFORURENING LANDGRABBING

AFSKOVNING JORD- OG VANDFORURENING

DRIVHUSGAS-UDLEDNINGER

LAVERE STANDARDERFOR GENMODIFICEREDE

AFGRØDER OG PESTICIDER

EU-MERCOSUR HANDELSAFTALENS VIRKELIGE PRIS

3. EGEN VINDING OVER MENNESKERETTIGHEDER

En underskrivelse af handelsaftalen vil være udtryk for tolerance over for Brasiliens chokerende tilgang til menneskerettighederne og være et udtryk for støtte til en regering, som underminerer demokrati og lovens ord. Arbejderrettigheder vil ikke blive beskyttet af aftalen.

•“Regnskovsmafiaer” forbundet til illegal skovfældning og jordtyveri, og tolereret af Bolsonaro, bruger intimiderende og voldelige metoder, inklusive mord, over for mindre landbrug og oprindelige samfund, der står i vejen for mafiaernes aktiviteter27 Mellem 2009 og 2018 er 363 miljø-og landsretsforkæmpere blevet myrdet i Brasilien28. Det er uden sammenligning det land med flest tilfælde af sådanne forbrydelser. Straffrihed er fortsat normen, idet disse forbrydelser nærmest aldrig efterforskes eller retsforfølges29.

Udsatte samfund i Brasilien slog for nylig alarm om, at præsident Bolsonaro er i færd med at udløse voldsgerninger rettet mod dem: The Coordination of Indigenous people of the Brazilian Amazon, der repræsenterer 160 forskellige oprindelige befolkningsgrupper spredt ud over ca. 110 millioner hektar af Amazonas territorie, har fordømt “den antioprindelige og antimiljømæssige masseudryddelsesretorik fra regeringen”, som ansporer den eskalerende ødelæggelse af Amazonas og af deres hjem og levevilkår30.

•Flere af Bolsonaros allierede advokerer åbent for at genindsætte lovsættet fra tiden med diktatur, som frarøver befolkningen basale frihedsrettigheder31.

•Handelsaftalen berører udelukkende menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder i kapitlet om Handel og Bæredygtig Udvikling, som ikke er lovligt bindende. Arbejderrettigheder er heller ikke eksplicit nævnt. Brasilien har ikke ratificeret ’The 1948 International Labour Organisation Convention on Freedom of Association and Protection of the Right to Organise’32; hvilket betyder, at man ikke støtter op om etableringen af fagforeninger, eller arbejdere der på anden vis forsvarer deres rettigheder organiseret.

ENDNOTES

1 Barona et al., “The role of pasture and soybean in deforestation of the Brazilian Amazon”, Environmental Research Letters, april 2010. https://www.researchgate.net/publication/231001308_The_role_of_pasture_and_soybean_in_deforestation_of_the_Brazilian_Amazon

2 Jonathan Watts, “Amazon deforestation accelerating towards unrecoverable tipping point”, The Guardian, 25 juli 2019. https://www.theguardian.com/world/2019/jul/25/amazonian-rainforest-near-unrecoverable-tipping-point

3 Jeff Tollefson “Deforestation ticks up in Brazil’s savannah”, Nature, 12. juli 2018. https://www.nature.com/articles/d41586-018-05695-9

4 Poor, Nemecek, “Reducing food’s environmental impacts through producers and con-sumers” Science, 1. juni 2018. https://science.sciencemag.org/content/360/6392/987. Se desuden: Reisinger, Clark, “How much do direct livestock emissions actually contrib-ute to global warming”, Global Change Biology, april 2018. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29105912

5 GRAIN, EU-Mercosur trade deal will intensify the climate crisis from Agriculture, no-vember 2019, https://www.grain.org/system/articles/pdfs/000/006/355/original/ Mercosur%20EN%2004.pdf?1574417408

6 Jake Spring, “Soy boom devours Brazil’s tropical savanna”, Reuters, 28. august 2018. https://www.reuters.com/investigates/special-report/brazil-deforestation/

7 Fehlenberg et al., “The role of soybean production as an underlying driver of deforesta-tion in the South American Chaco”, Global Environmental change, volume 45, juli 2017. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0959378017305964

8 Ana Mano, “Brazil Agriculture Minister calls soy moratorium ‘absurd’ “, Reuters, 13. november 2019. https://www.reuters.com/article/us-brazil-soy-moratorium-idUSKB-N1XN2LM

9 Trase, “Trase: New data on Trase shows soy Trade from Brazil’s Cerrado driving climate emissions”, 13. december 2018. https://medium.com/trase/new-data-on-trase-shows-soy-trade-from-brazils-cerrado-driving-climate-emissions-10cc949a04c4

10 Friends of the Earth Europe, “Sugar cane and land use change in Brazil”, august 2010. http://www.foeeurope.org/sites/default/files/publications/foee_biofuels_briefing_sug-arcane_0810.pdf

11 Marcelo Teixera, “Brazil cancels decree barring sugarcane cultivation in the Amazon”, Reuters, 6. november 2019. https://www.reuters.com/article/us-brazil-environ-ment-agriculture/brazil-cancels-decree-barring-sugarcane-cultivation-in-the-ama-zon-idUSKBN1XG311

12 OECD, FAO, Agricultural Outlook 2016-2025, side 116. https://www.fao.org/3/a-i5778e.pdf

13 International Maritime Organization, “Third IMO GHG study 2014”, http://www.imo.org/en/OurWork/Environment/PollutionPrevention/AirPollution/Pages/Green-house-Gas-Studies-2014.aspx

14 Anna Jean Kaiser, “ ‘Exterminator of the future’ : Brazil’s Bolsonaro denounced for environmental assault, The Guardian, 9. maj 2019. https://www.theguardian.com/world/2019/may/09/jair-bolsonaro-brazil-amazon-rainforest-environment

15 Jonathan Watts, “Brazil’s new foreign minister believes climate change is a Marxist plot”, The Guardian, 15. november 2018. https://www.theguardian.com/world/2018/nov/15/brazil-foreign-minister-ernesto-araujo-climate-change-marxist-plot

16 Jonathan Watts, “Jair Bolsonaro claims NGOs behind forest fire surge – but provides no evidence”, The Guardian, 21. august 2019. https://www.theguardian.com/world/2019/aug/21/jair-bolsonaro-accuses-ngos-setting-fire-amazon-rainforest

17 ISAAA, “Facts and trends, Brazil”. https://www.isaaa.org/resources/publications/bio-tech_country_facts_and_trends/download/Facts%20and%20Trends%20-%20Brazil.pdf

18 ISAA, “Facts and trends, Argentina”. https://www.isaaa.org/resources/publications/biotech_country_facts_and_trends/download/Facts%20and%20Trends%20-%20Argen-tina.pdf

19 Larissa Mies Bombardi, A geography of agrotoxins use in Brazil and its relation to the European Union, 2019, side 34. http://www.livrosabertos.sibi.usp.br/portaldelivro-sUSP/catalog/view/352/309/1388-1

20 Colin Kirkpatrick, Clive George, Final overview trade SIA EU-Mercosur, marts 2009. https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2009/april/tradoc_142921.pdf

21 Crispin Dowler, “Soya, Corn and Cotton make Brazil world leader for hazardous pesti-cides”, Unearthed and Public Eye, 20. februar 2020. https://unearthed.greenpeace.org/2020/02/20/brazil-pesticides-soya-corn-cotton-hazardous-croplife/

22 End-of-visit statement by the United Nations Special Rapporteur on human rights and hazardous substances and wastes, juni 2019. https://www.ohchr.org/EN/NewsEvents/Pages/DisplayNews.aspx?NewsID=25434&LangID=E

23 Davis, Belk, “Managing meat exports considering production technology challenges”, Animal Frontiers, juli 2018. https://academic.oup.com/af/article/8/3/23/5038524

24 Polina Devitt, Ana Mano, “Russia to resume some beef and pork imports from Brazil”, Reuters, 31. oktober 2018. https://www.reuters.com/article/us-russia-brazil-meat/rus-sia-to-resume-some-beef-and-pork-imports-from-brazil-idUSKCN1N52Q9

25 Sharma, Shlesinger, The rise of Big Meat. Brazil’s extractive industry, Institute for Agriculture and Trade Policy, november 2017. https://www.iatp.org/sites/default/files/2017-11/2017_11_30_RiseBigMeat_f.pdf

26 Andrew Wasley et al., “JBS, the Brazilian Butchers who took over the world”, The Bureau of Investigative Journalism, 2. juli 2019. https://www.thebureauinvestigates.com/stories/2019-07-02/jbs-brazilian-butchers-took-over-the-world

27 Human Rights Watch, Rainforest Mafias : How violence and impunity fuel deforestation in Brazil’s Amazon, september 2019, side 58. https://www.hrw.org/sites/default/files/report_pdf/brazil0919_web.pdf

28 Death toll calculated from the data collected in Global Witness’ annual reports on the situation of environmental and land defenders. See for example the latest issue: Global Witness, “Enemies of the State? How governments and business challenge land and environment defenders, juli 2019. https://www.globalwitness.org/en/campaigns/envi-ronmental-activists/enemies-state/

29 Human Rights Watch, Rainforest Mafias, op.cit.

30 Brazil’s Indigenous People Articulation, “Report note against Amazon destruction pro-cess by the Bolsonarian government”, 23. august 2019. https://apib.info/2019/08/23/report-note-against-amazon-destruction-process-by-the-bolsonarian-govern-ment/?lang=en

31 David Miranda, “Bolsonaro wants to end democracy in Brazil. Here is one way he could do it”, The Guardian, 21. november 2019. https://www.theguardian.com/commentis-free/2019/nov/21/bolsonaro-brazil-military-dictatorship-violence

32 ILO, “Ratifications of fundamental Conventions by coutry”, NORMLEX. https://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:10011:0::NO::P10011_DISPLAY_BY,P10011_CONVENTION_TYPE_CODE:1,F

Det ovennævnte er udelukkende et udvalg af de frygtelige konsekvenser, som EU-Mercosur-handelsaftalen vil medføre ved vedtagelse. På baggrund af de fatale omkostninger for klimaet, miljøet, kvaliteten af vores mad og forholdene for menneskerettighedsforkæmpere i Mercosur-landene, kræver vi, at regeringer forkaster denne handelsaftale, mens det endnu er muligt.

BIDRAGSYDEREResearchet og skrevet af: Thomas Dauphin, Mute SchimpfForfattet af: Helen BurleyTilføjelser og redigeringer: Paul de Clerck, Laura HieberDesign: Noble StudioDansk oversættelse: Amanda Büchert Dansk korrektur: Werner HedegaardFotos: Victor Moriyama

Udgivelse: May 2020

NOAH, Friends of the Earth Denmark Nørrebrogade 39, 1.tv. 2200 København K.

+45 35 36 12 12noah@noah.dkwww.noah.dktwitter.com/NOAH_dkfacebook.com/miljoeretfaerdighed

Friends of the Earth Europe takker den Europæiske Kommisions LIFE Programme for økonomisk understøttelse. Friends of the Earth Europe påtager sig det fulde ansvar for indholdet af dette dokument. Det er ikke nødvendigvis udtryk for ovenstående bidragsyders holdning. Biddragsyderen kan ikke på nogen måde holdes ansvarlig for brugen af informationen i dokumentet.