at mindske ulighed i sundhed - danske regioner · 2019-11-07 · ulighed i sundhed –to...

Finn DiderichsenProfessor em. dr.med.Københavns Universitet

At mindskeulighed isundhed- ikke enkelt, men muligt Mine 3 punkter:

1. Øger uligheden eller mindskerden? En opdatering

2. Nogle prioriterede indsatser –afgifter, arbejdsmarked, børnefattigdom

3. Det nære sundhedsvæsen – hvader afgørende for at kunne mødeuligheden

Ulighed i sundhed – to perspektiver:

En gradient som går tværs

gennem hele befolkningen hvor et godt helbred er associeret med uddannelse, erhverv og indkomst

De socialt udsatte hvor alvorlig

(ofte psykisk) sygdom er både årsag til, og konsekvens af udsathed

Løsninger på det ene problem er sjældent løsninger på det andet

50

60

70

80

90

Danske Reioner 07-11-2019

År Middellevetid

Mænd

1.1 Ulighed i dødelighed

Den gode nyhed:

Ulighed i dødelighed øger ikke siden 2010Forskel i middellevetid for en 30-årig med grundskole versus med lang videregående uddannelse.

2002-2017

Kilde: AE-rådet 2019

0

1

2

3

4

5

6

7

2002 2005 2008 2011 2014 2017

Mænd Kvinder


Ulighed i middellevetid (år)

Ulighed i KRAM-faktorer 2010-17Kilde: www.danskernessundhed.dk

-10

-5

0

5

10

15

20

25

30

2010 2013 2017

Usund kost

Dagl. RygningSvær overvægt

Alkohol >14/7 gnst./uge

%

Forskel (%) mellem lavt- og højt uddannet (SII)


Ulighed i sårbarhed – helbredseffekten af højt alkoholbrug afhænger af uddannelse

Nordahl et al.: Epidemiology 2017;28(6):872-79.

Lang udd.

Kort udd.0

200

400

600

800

1000

0-14 gnst.15-28gnst. 29+ gnst.

Indlagde/døde per 100.000


1.2 Ulighed i sundhedsvæsenet

Den både gode ogdårlige nyhed:

Kræftoverlevelsen erforbedret dramatisk, men uligheden mellem rig ogfattig er samtidig fordoblet

5-års overlevelse for allekræfttyper (%). 1987-2009.

Dalton et al.: Acta Oncologica2019;58(5):737-44

40

50

60

70

80

90

1987-91 2005-09

Fattigste 20% Rigeste 20%

%


Rigsrevisionens beretning 2019Andel (%) som i 2016 opfylde alle kvalitetskriterier i behandlingen.

Bedst stillede10%

Værst stillede10%

Hjertesvigt 42 5

KOL 93 8

Apopleksi 75 47

Lårbens-halsbrud 34 11

- og den ulighed er ikke blevet mindre siden 2010 !


1.3 Hvilke sygdomme skaber ulighed

i dødelighed

og sygelighed ?

www.healthdata.org 2018 Forskel i tabte leveår (DALY) per 100.000 mellem laveste og højeste uddannelse


0 1000 2000 3000 4000

Muskel-skelet

Psykiske lidelser

Hjertekar sygd.

Kræft

Diabetes

Ulykker/selvmo…

KOL

Død Sygdom

http://www.healthdata.org/

Arbejdsmiljø og symptomer itre brancher 2012-18Forskning 2012=1 (reference)https://arbejdsmiljodata.nfa.dk/


0.50

1.00

1.50

2.00

2.50

3.00

3.50

2012 2018

Undervisning

0.50

1.00

1.50

2.00

2.50

3.00

3.50

2012 2018

Hospitaler

0.5

1

1.5

2

2.5

3

3.5

2012 2018

Byggeri

Arbejdsløshed giver 4-dobbelt risiko for depression – og meget mere om man havde symptomer på sårbarhed inden. Andreeva et al.

BMC Public Health 2015;15:1045

0

2

4

6

8

10

12

14

16

2008 2013 2018

Grundskole

Gymnasiale & erhvervsfagl.

Videregående


Arbejdsløse %

Ingen synpt.Sympt. før afsked

0

20

40

60

80

100

Ejafsked

Afsked

Ingen synpt. Sympt. før afsked

%Risiko for (major) depression

1.4 Ulighed i multimorbiditet:

Når én sygdom (skizofreni eller depression) påvirker dødeligheden i mange andre sygdomme og skader

Levetiden for personer med skizofreni er 9-12 år kortere og dem med depression 6-8 år kortere. Danmark 1995-2015.

Plana-Ripoli et al.: The Lancet Oct.24 2019


0.5 1 2.0 5.0 10.0 20.0Relativ risiko

Når to sygdomme, fx diabetes & depression sammen med kort uddannelse samvirker ift. nedsat funktionsevne – syndemi.

Andel (%) med nedsat funktionsevne. Aldersjusteret. Brasilien 2013. Diderichsen et al.: SSM Popul. Health 2019;7:002


Lang udd.0

20

40

60

80

Ej

de

pre

ssio

n

De

pre

ssio

n

Ej

de

pre

ssio

n

De

pre

ssio

n

Ej diabetes Diabetes

%

Kort udd.

2. Hvad kan vi gøre ved det –3 områder udenforsundhedsvæsenet:


2.1 Hvad skal der til for at øge middellevetiden med 5 år og mindske uligheden?.

“Best Buys” for UK (Marteau et al. The Lancet 2019;393:2572-73)


Prisog afgifter

Markeds-føring

Tilgænge-lighed

Tobak Kraftigt øgedeafgifter

KampagnerAdgang til ryge-stop hjælp

Hæv aldersgrænsetil 21 år

Alkohol Øgede og ens afgifterper genstand

Stop for reklame ogsponsorering

Begræns salgstederog –tider. Opretholdaldersgrænse.

Kost Afgifter på sukker isodavand, billigere frugt/grønt

Stop reklame ogsponsorering ift. børn

Begræns salt ifærdigmad, mindre portioner

Fysiskaktivitet

Afgifter påbilkørsel/parkering, billigere off. transport

Kampagner Fysisk planlægn. som fremmer gang, løb och cycling

Om cigaretpriserne fordobles fra 40kr til 80kr WHO:IARC. Reducing social inequalities in cancer. 2019


20% fattigste

20% rigeste

Disponibel indkomst per måned (kr) 2017 9.300 37.500

Cigaretter/dag pr person 2017 5,1 0,9

% af indkomst ved 40 kr 3,4 0,1

% af indkomst med 80 kr – når hensyn tages til ulige prisfølsomhed 4,0 0,2

Tabte leveår (DALY) pr 1000 ved 40 kr pga. tobaksrygning i DK 2017 73,2 12,2

Leveår pr 1000 vundet ved 80 kr 29,3 2,4

2.2 Differentieret pensionsalder:Raske og syge leveår ved 50 års alder

(Brønnum-Hansen: Int J Publ Health 2015;60(8):927-35 )

0

5

10

15

20

25

30

35

Lang Mellem Kort

Mænd

Raske leveår Syge leveår

Uddannelse

0

5

10

15

20

25

30

35

Lang Mellem Kort

Kvinder

Raske leveår Syge leveår

Uddannelse

Pension 67 år



Ulighedens konsekvenser: Om alle skal have 10 raske år efter pension skal pensionsalderen variere fra 64 til 74 år

2.3 Børnefattigdom er usundt og uretfærdigt !

Børnefattigdom har effekter hele livet på uddannelse, beskæftigelse og helbred.

Antal børn med fattige forældre dvs. som i mindst 3 år har under 50% af medianindkomsten. I 2017 var tallet 58.000 og forventes mindsket med ca. 10% når fattigdomsydelserne fjernes

0

10

20

30

40

50

60

70

2000 2005 2010 2015 2020

1.000 børn


Sandsynlighed at for at tilhøre de 20% fattigste som voksen 2000-16. AE-Rådet 2018• Uddannelse betyder

meget for livsudsigterne for børn fra lav-indkomstfamilier.

• Men det fjerner ikke uligheden ift. de som kommer fra høj-indkomst familier

• For hvert år et barn lever i fattigdom kortes deres uddannelse med 2 måneder. RV Lesner: J Popul

Econ 2018;31(3):969-1004

0

10

20

30

40

50

60

2000 2005 2010 2015

20 fattigste uden uddannelse

20 % fattigste med uddannelse

20% rigeste m/u uddannelse


3. Hvad gør et nært sundheds-væsen som tageransvar for uligheden ?


1. Etablerer tværfaglige sundhedshuse som tager

befolkningsansvar for et område så at ingen glemmes bort inklusive opsøgende og fastholdende

2. Det fører sundhedsvæsen og det sociale område sammen,

således at ulighedens onde cirkel mellem dårligt helbred og sociale problemer kan brydes for både børn, ældre og sårbare.

3. Det har et fælles budget som står i relation til den

geografiske ulighed i behov og de anvender fælles information for at sammen med civilsamfundet analysere lokale behov

4. De skal arbejde mod fælles effektmål som fx De Nationale

Mål, som følges op centralt, men det har stor professionel frihed til at vælge hvordan det vil opnå målene.


C Ham et al.: Place based systems of care. Kings Fund 2016


Kan englænderne så kan vi også!

Barr & Whitehead: BMJ 2017;358:j3310

Tak for

opmærksomheden !

[email protected]

0.5

1

1.5

2

2.5

3

1985 1995 2005 2015

mænd kvinder

Politisk indsats for de 25% fattigste områder 1997-2010

Ulighed i middelevetid

at mindske ulighed i sundhed - danske regioner · 2019-11-07 · ulighed i sundhed –to...

Documents