”som det så ofte var tilfældet med ”harry · 2019. 2. 27. · 1884. han giftede sig med bess...

Præsident Harry S. Truman blev født på en gård i Lamar i staten Missouri den 8. maj 1884. Han giftede sig med Bess Truman, og sammen fik de datteren Margareth.

Som ung så Truman op til sin domine-rende far, selv om han spillede familiens formue væk. Harry Truman tog til Kansas City for at finde et arbejde, så han kunne tjene penge til sin familie. Som barn var Truman boglig, og han elskede at spille klaver. Han blev kaldt en ”tøsedreng”. Men han var også standhaftig og udholdende, og som voksen var Tru-man beslutsom og lige ud ad landevejen.

To af Trumans vigtigste mottoer var:

”The buck stops here” og ”If you can’t stand the heat, get out of the kitchen.”

Truman skrev bl.a. i sin dagbog:

”Jeg er nødt til at beslutte mig for en strategi over for Japan. Skal vi invadere Japan rigtigt, eller skal vi bombe og lave blokader? Det er min sværeste beslutning nogensinde. Men jeg vil tage den, når jeg har alle de nødvendige facts.”

Forsvarsminister William D. Leahy har sagt om Truman:

”Som det så ofte var tilfældet med ”Harry the Hop”, som vi kaldte ham i Det Hvide Hus, kunne han sidde tavs i lange perioder under en diskussion – men han var som regel den første til at sætte fingeren på de vigtige spørgsmål.”

Hvad vidste Truman om bomben?Præsident Truman hørte først om atom-bomben den dag, han blev præsident - den 12. april 1945. 12 dage senere fik Truman flere detaljer. Men krigsminister Stimson bad Truman om ikke at spørge for meget til indholdet i Manhattanprojektet. Det var så tophem-meligt, at selv ikke præsidenten skulle vide for meget. Den dag, Truman blev præsident, skrev han i din dagbog:

”... Jeg vidste, at præsident Roosevelt havde haft mange møder med Churchill og Stalin. Men jeg var ikke inde i disse sager, og der var virkelig noget at tænke over. Men jeg besluttede mig for, at det bedste ville være at tage hjem og få hvilet så meget som muligt og så ellers ”face the music”.”

Truman frygtede, at en invasion ville provokere japanerne til at kæmpe til den bitre ende. Samtidig udregnede militæret store tabstal: Der skulle bruges 750.000 soldater til en invasion. Men man frygtede, at en ud af tre soldater ville miste livet. Fra det øjeblik Truman hørte om bomben, var han ikke i tvivl om, at den skulle bru-ges. Roosevelt havde sat projektet i gang for at bruge bomben. Nu var han død, og Truman ville gøre arbejdet færdigt. Der var jo investeret 2 milliarder dollars i projektet. Det svarede til omkring 22 mil-liarder dollars i 2006.

Den nye præsident kunne godt lide tanken om, at bomben kunne vise USA’s over-legenhed som militærmagt. Den 25. juli 1945 skrev Truman i sin dagbog:

”Det er sandelig godt for verden, at det ikke var Hitlers eller Stalins folk, der opfandt bomben. Den er vel den mest forfærdelige ting, der nogensinde er blevet opfundet. Men den kan virkelig bruges til noget.”

AmerikAs præsident

Harry S. Truman

kriGsminister

Henry L. Stimson

Rollespil

Året er 1945, og du er nukrigsminister Henry L. Stimson

Du er den mest erfarne politiker og bestemmer reelt, om USA skal kaste bomben over Japan.

Du er den egentlige beslutningstager i spørgsmålet om atombomben og blandt andet øverste chef for Manhattanprojek-tets leder, general Groves.

I 1945 er du 77 år gammel. Du er født den 21. september 1867 i New York i USA og blev gift med Mabel Wellington White i 1893. I har ingen børn, men har alligevel haft et langt og lykkeligt ægteskab sam-men.

Professionelt er du kendt som fortaler for amerikansk intervention i krigen, og du er med i ”Komitéen til forsvar for Amerika ved støtte til de allierede”.

Dine diplomatiske evner er anerkendt af alle. Selv om du er republikaner, udnævn-te den demokratiske præsident Roosevelt dig i 1940 til krigsminister. På den måde sikrede han, at den amerikanske uden-rigspolitik fik opbakning i oppositionen.

Hvilke dilemmaer står du i?Som politiker er du bundet af en ansvars-følelse over for USA, men du har samtidig en personlig tvivl – du er splittet og dybt bekymret over, at USA allerede har mistet 400.000 soldater i krigen.

På den ene side er du ivrig efter at få stoppet krigen, og som krigsminister føler du dig forpligtet til at bruge atombomben. På den anden side er du også klar over, at samme atombombe vil få alvorlige følger.

Du har også en anden tvivl: Før eller siden vil andre lande udvikle en atombombe. Bør USA dele sin viden om atombomben og på hvilke betingelser? Du mener, at man skal passe meget på med at samarbejde med Sovjet, en diktatur-stat, som efter din mening undertrykker sit folk. Hiroshimabomben overbeviser dig om, at

det ikke nytter at holde USA’s viden om atombomben hemmelig.

Om forholdet til Sovjet har du sagt til præsident Truman, at man må vise tillid. Du sagde det sådan: ”En af de vigtigste ting, jeg har lært i mit lange liv, er, at hvis du vil gøre et menneske troværdigt, så må du stole på det. Og mistillid er det sikreste middel til at gøre et menneske utrovær-digt.”

Endelig er der problemet med japanerne og deres kejser, som du ved, at amerika-nerne hader. Alligevel mener du, at man netop skal lade Japan beholde sin kejser. Han er efter din overbevisning den eneste person, som kan få Japan til overgive sig.

Du har blandt andet lyttet meget til din rådgiver Joseph Grew, som i mange år var ambassadør i Japan. Han ved meget om japansk kultur og har blandt andet indskærpet, at det er vigtigt at lade japanerne overgive sig på en måde, hvor de bevarer en vis form for ære. Her er du direkte uenig med udenrigsminister James Byrnes, som ikke mener, at man skal skåne kejseren.

Hvad sætter du højt i livet, og hvordan er din moral? Du drives af et ønske om at begrænse tabet af dine egne soldater. Samtidig mener du, at USA har et ansvar overfor ofrene. Det vil sige, at selv om der er krig, så har man en pligt til at behandle sin fjende – altså japanerne – med værdig-hed. Derfor vil du allerhelst have, at japanerne overgiver sig uden brug af atombomben. Hvis USA vælger at bruge atombomben, så er vi også ansvarlige for de katastrofer, som bomben medfører.

Du har sagt: ”Den eneste dødelige synd, jeg kender, er kynisme.”

Hvordan er din personlighed, din psyke og dine faglige styrker?Du er meget begavet, rolig og velafbalanceret - ser altid en sag fra to sider. Du behandler andre mennesker med respekt, og giver dig tid til at lytte til dem.

Atombombeprojektet ser du som et kapløb mellem de ødelæggelser, mennesket kan

udrette rent teknisk, og de spørgsmål vi kan overskue moralsk og psykologisk.

Privat er du et familiemenneske, der nyder fred og ro.

Hvordan er du nået hertil?Din far var læge. Du er selv uddannet jurist fra Harvard Universitet og startede i et advokatfirma i 1891. Herefter arbejde du som jurist i nogle år i New York.

Du blev krigsminister allerede i 1911 under præsident William Howard Taft. Under præsident Franklin D. Roosevelt og Harry S. Truman er du blevet øverste leder for en hær, der tæller 10 millioner soldater.

Hvordan har du det med de andre per-soner i gruppen?Det er dig, der skal tage den endelige beslutning om at bruge atombomben. Det fortæller du blandt andet general Groves klart og tydeligt. Selv om du helst ikke viser det, har du ikke megen respekt for afstumpede militærfolk.

Du ved, at præsidenten er ny i sit job, og at han er usikker på sin nye rolle. Men du mener ikke, at det nytter noget at trække ting i langdrag. Som præsident må man kunne tage hårde beslutninger og vise sig som leder. Du tvivler på, at Truman er mand nok til at tage de alvorlige beslutninger, som USA står overfor. Derfor er der også ting, som du ikke fortæller Truman.

Du bryder dig ikke om de folk i gruppen, som tror blindt på USA’s almægtighed. Du er lidt nervøs for, om udenrigsminister James Byrnes kan finde på at true Sovjet med atombomben. Du frygter nemlig, at det kan starte et våbenkapløb mellem USA og Sovjet.

Du skal forberede følgende til selve spillet:Som politiker skal du især læse følgende artikler:

• USA og anden verdenskrig.• Tyskland kapitulerer.• Hvor kaster vi bomben?• Japan fortsætter kampen.

Du skal også forberede dig på at besvare følgende spørgsmål for de andre i gruppen:

Spillerunde 1: Kan USA risikere at opildne japanerne til at kæmpe til den bitre ende, hvis man invaderer øen Kyushu, som er den sydlig-ste af de fire japanske hovedøer?

Spillerunde 2: Var bombningen af Hiroshima en succes? Hvor stort et område blev ødelagt?

Hvorfor lige et rollespil?Når du spiller rollespil, får du chancen for at være en helt anden end dig selv – uan-set om du skal spille skurk eller helt. Det kræver, at du kan slippe dig selv og fantasere dig ind i andre menneskers tanker. Til gengæld får du mulighed for at forstå, hvorfor andre mennesker gør og mener noget andet end det, du selv mener.

Du får mest ud af spillet, hvis du forsøger at leve dig ind i din rolle – også selv om rollen opfører sig anderledes end dig selv. Du er ikke ansvarlig for rollens meninger og handlinger. Men ved at spille rollen kan du prøve at forstå, hvorfor rollen gjorde, som han/hun gjorde.

Mange af beslutningerne i rollespillet er svære. De kræver, at I ved noget om både fysik, krig, historiens gang og mennesker. Det er jo hele meningen med spillet: At I, ved at spille det, får noget at vide om et spændende stykke verdenshistorie, som I ellers ”bare” kunne have læst jer til.

Så husk: Bliv hele tiden i rollen, ligegyldigt hvad der sker!














AmerikAs præsident

Harry S. Truman

GenerAlLeslie Grooves

Rollespil

Året er 1945, og du er nugeneral Leslie Groves

Du er Manhattanprojektets militære leder.

Du blev født den 17. august 1896 i Albany, New York. I 1945 er du 49 år, høj og kraftig af bygning.

Din far var militærmand og et menneske med en meget høj moral: Han krævede blandt andet, at du og dine søskende tog ansvar for jer selv, familien og fædre- landet, fra I var ganske små. Han opfordrede jer også til at konkurrere med jeres kammerater.

I 1922 blev du gift med den kæreste, du havde haft i flere år: Grace Hulbert Wilson Groves. Sammen fik I en søn samt en dat-ter. Senere fik I syv børnebørn.

Hvilke dilemmaer står du i?Dit land betyder alt for dig, og du er villig til at gå i døden for at vinde over japanerne.

Du har det ikke altid lige let med forskerne. Du mener ikke, at de skal tale for meget sammen om, hvad de arbejder med. Forskerne mener derimod, at gode idéer netop opstår, når man får lov til at udveksle synspunkter. Du må bøje dig for forskerne, selv om det ikke passer dig.

Forskere, der blander sig i politik eller har en kritisk holdning over for atombomben, bryder du dig heller ikke om. På den anden side er du afhængig af, at netop forskerne arbejder videre. Derfor er du tvunget til at have en god omgangstone med dem.

Du er ikke vild med tanken om, at USA skal dele sin viden om atombomben med nogen som helst.

Hvad sætter du højt i livet, og hvor-dan er din moral? Du er meget nationalistisk og patriotisk indstillet, og du ser USA som det perfekte og overlegne samfund. Japanerne opfatter du som primitive undermennesker.

Dit liv er bygget på krig, præcision og disciplin, og det er det vigtigste i livet.

Du har hele tiden følt dig sikker på, at det er atombomben, som skal afgøre anden verdenskrig. Du mener også, at bomben vil redde tusinder af amerikanske soldaters liv. Og at USA skal bombe Kyoto, fordi det er en stor by, hvor man for alvor kan se bombens ødelæggelser.

Hvordan er din personlighed, din psyke og dine faglige styrker?Du er fremfusende og taler, før du tænker. Temperamentet er hidsigt, men du forsøger at skjule dine følelser. At have kontrol over situation er noget af det bedste, du ved. Du hader, når ting bliver holdt hemmelige for dig. Du forventer, at dine underordnede makker ret uden at stille kritiske spørgsmål og er ret ligeglad med, hvad andre synes om dig.

Du går ekstremt meget op i at holde Manhattanprojektet hemmeligt.

Du er en af dem, der ved allermest om atombomben. Du og fysikeren Robert Oppenheimer har det store overblik. Du kender til bombens enkelte dele og ved, hvordan det hele skal bringes til Japan, hvor bomberne skal samles og tages i brug.

Hvordan er du nået hertil?I 1918 blev du færdig på universitetet som ingeniør.

I 1941 blev du assisterende chef for opbygningen af USA’s våbenindustri. Det var en stor succes, og derfor blev du forfremmet til at lede opbygningen af krigsministeriets nye hovedkvarter – Pentagon. Du blev hurtigt kendt for at være en mand, der kunne gennemføre store projekter under et enormt tidspres. Det førte dig til den position, du nu har som øverste militære leder af Manhattanprojektet. Men krigsminister Stimson rangerer stadig over dig.

Hvordan har du det med de andre personer i gruppen?Du ved, at det ikke er dig, der skal tage den endelige beslutning om bomben. Det er krigsminister Stimson. Det må du bare finde dig i, selv om du bedst kan lide at være den, der får det sidste ord.

Inderst inde synes du, at mange af forskerne er forkælede akademikere. Men du har et blødt punkt for Robert Oppenheimer, som du stoler på og respekterer for hans lederevner og indsigt i bomben. Du ved godt, at Oppenheimer har støttet kommunistiske ideer, da han var ung. Den amerikanske regering er ikke ligefrem vild med kommunister. Men du har overbevist politikerne om, at de skal se igennem fingre med det. Oppenheimer er simpelthen for vigtig for projektet.

Du skal forberede følgende: Som militærmand skal du især læse følgende artikler:

• Sådan virker en atombombe.• Atombomben testes.• USA går efter bomben.

Du skal også forberede dig på at besvare følgende spørgsmål for de andre i gruppen:

Spillerunde 1: Hvornår kan man have den første egent-lige atombombe klar? Hvordan forløb prøvesprængningen af bomben den 17.7.? Spillerunde 2: Kan USA nå at have endnu en bombe klar få dage efter bombningen af Hiroshima?

Hvorfor lige et rollespil?Når du spiller rollespil, får du chancen for at være en helt anden end dig selv, uanset om du skal spille skurk eller helt. Det kræver, at du kan slippe dig selv og fantasere dig ind i andre menneskers tanker. Til gengæld får du mulighed for at forstå, hvorfor andre mennesker gør og mener noget andet end det, du selv mener.

















AmerikAs præsident

Harry S. Truman

UdenriGsminiister

James Byrnes

Rollespil

Året er 1945, og du er nuudenrigsminister James Byrnes

Du er politiker og kendt som ”assiste-rende præsident for udenrigsaffærer”.

I 1945 er du 63 år. Du er født den 2. maj 1882 i Charleston i South Carolina i USA.

Din far døde, kort før du blev født. Du voksede delvist op hos din mormor. Din mor tog en uddannelse som skrædder og arbejdede dag og nat for at få penge nok til mad og husleje.

Du gik ud af skolen for at hjælpe din mor. Hun insisterede på, at du skulle lære at stenografere (teknik til at tage lynhurtige notater), og det kom du til at gøre brug af i dine senere jobs.

Du giftede dig med kønne og talentfulde Maude Busch of Aiken på din fødselsdag den 2. maj 1906. Sammen fik I et barn – Leonard J. Byrnes.

Hvilke dilemmaer står du i?Du er meget optaget af de amerikanske vælgeres mening. Den har stor betydning for de beslutninger, du mener, man skal tage. Mange amerikanere mener fx, at den japanske kejser Hirohito er lige så slem som Hitler. De mener også, at kejseren er skyld i krigen mellem Japan og USA. Derfor synes du ikke, at man skal give japanerne lov til at beholde deres kejser-dømme, hvis de vælger at overgive sig. Du synes heller ikke, at man skal skåne Japans kejserby, Kyoto.

Du mener, at atombomben kan tjene to formål:• Den kan vinde krigen i Japan.• Den kan sikre, at Sovjet ikke får for meget magt i Asien eller Europa efter krigen. Sovjet er allerede gået ind i Ungarn og Rumænien. Du tvivler på, at de frivilligt vil trække tropper tilbage efter krigen. Men måske kan atombomben få dem til at lytte mere til USA’s ønsker.

Du mener ikke, at man skal advare japanerne, før man bruger atombomben – det er simpelthen for farligt. Hvis man på forhånd fortæller, hvor man vil kaste bomben, kan japanerne jo bare samle en masse amerikanske krigsfanger lige netop dér, hvor bomben eksploderer. Hvad sætter du højt i livet, og hvordan er din moral? Du mener, at man er moralsk forpligtet til at hjælpe andre og tjene menneskeheden. Du er blandt andet meget interesseret i at hjælpe børn, der har mistet deres forældre.

Du er parat til at kæmpe for dit fædreland.

Hvordan er din personlighed, din psyke og dine faglige styrker?Du er meget intelligent – ja, du er måske den allermest begavede af alle politikerne i gruppen. Du er god til at manipulere med folk. Man har sagt om dig, at du kan ”snøre enhver i Washington”.

For præsident Truman er du en slag ”mentor”. Det er dig, der hjælper ham i vanskelige spørgsmål. Du er også Trumans rådgiver i forhold til atombomben.

Du kan ikke fordrage at holde taler. Derfor er du heller ikke den, der stiller dig op for at tale med pressen. Sjovt nok er du en rigtig god historiefortæller, når du er i mindre grupper, og du er ret vild med at få en politisk sludder med dine kolleger. Ofte inviterer du en kollega ind på dit kontor til et par whisky-sjusser.

Du mener, at Sovjet er langt bagud i kapløbet om at udvikle en atombombe. Og du mener, at USA skal holde sin viden hemmelig og bruge den som magtmiddel i forhold til Sovjet. Her er du direkte uenig med krigsminister Stimson.

Hvordan er du nået hertil?Du har læst litteratur, jura og historie. Du blev højesteretsdommer i 1941. Men du stoppede allerede i 1942, fordi du var mere interesseret i politik.

Nu er du Trumans nærmeste rådgiver i udenrigsspørgsmål.

Du var rent faktisk Trumans leder, før han blev præsident. Truman var det, man kalder ”junior senator”, mens du var leder af hele Senatet.

Den politiske rangstige kravlede du hurtigt op ad, og du har mange lederopgaver. I 1944 fik du kælenavnet ”assisterende præsident”. Engang skrev avisen Washington Post ligefrem, at din magt næsten var større end præsidentens. Da Truman blev præsident i 1945, blev du med det samme udnævnt til rådgiver i udenrigspolitiske spørgsmål. Den 3. juli 1945 udnævnte Truman dig til udenrigsminister.

Hvordan har du det med de andre personer i gruppen?Da Franklin Roosevelt skulle udpege en ny vicepræsident i 1944 troede alle, at det ville blive dig, men Roosevelt valgte Truman som vicepræsident. Da Roosevelt døde, blev Truman automatisk den nye præsident. Følte dig forbigået? Du trak dig i hvert tilfælde tilbage for en periode. Men Truman bad dig hurtigt om hjælp, fordi han var klar over, at du vidste meget mere end ham selv om forholdet til Sovjet og Stalin.

Det lykkes dig i første omgang at overbevise Truman om, at de allierede (USA-England-Sovjet) ikke skal give Japan lov til at beholde sin kejser, selv om krigs-minister Stimson mener det modsatte. Du skal forberede følgende til selve spillet:Som politiker skal du især læse følgende artikler:• USA og anden verdenskrig.• Tyskland kapitulerer.• Hvor kaster vi bomben?• Japan fortsætter kampen.

Du skal være forberedt på at svare på følgende spørgsmål:

Spillerunde 1: Kan vi regne med, at Japan overgiver sig inden for nær fremtid?

Spillerunde 2: Hvor vigtigt er det, at Japan overgiver sig totalt? Kan landet få lov at beholde sin kejser?

Hvorfor lige et rollespil?Når du spiller rollespil, får du chancen for at være en helt anden end dig selv – uanset om du skal spille skurk eller helt. Det kræver, at du kan slippe dig selv og fantasere dig ind i andre menneskers tanker. Til gengæld får du mulighed for at forstå, hvorfor andre mennesker gør og mener noget andet end det, du lige selv mener.

















AmerikAs præsident

Harry S. Truman

FOrsVArsCHeF

William Daniel Leahy

Rollespil

Året er 1945, og du er nuforsvarschef William D. Leahy

Du er den højst rangerende militærmand under præsidenten.

I 1945 er du 70 år gammel. Du er født den 6. maj 1875 i Hamton Iowa i USA og uddannet fra flådeakademiet i 1897. Straks efter kommer du ombord på krigs-skibet ”Oregon”, og året efter er du med i den spansk-amerikanske krig.

Inden du i 1939 trækker dig tilbage fra flåden med titel af admiral, når du også at deltage i kampene ved det filippinske oprør, den kinesiske Boxer-opstand og så selvfølgelig første verdenskrig.

Her lærer du senere præsident Roosevelt at kende, og bare et par måneder efter din pensionering står han klar med opga-ver til dig i først Puerto Rico, så Frankrig og nu i Det Hvide Hus som forsvarschef.

Hvilke dilemmaer står du i?Du tror ikke på, at atombomben kommer til at virke. Du har blandt andet sagt: ”Det er den største dumhed, vi nogensinde har begået. Bomben vil aldrig eksplodere, og jeg udtaler mig som ekspert i spræng-stoffer.”

Som militærmand af den gamle skole er du kraftigt imod at bruge atombomben. Du mener, at det er primitivt, brutalt og barbarisk at bruge den. Du forsøger derfor at tale Truman fra at bruge bomben.

Du mener slet ikke, at der er militære argumenter for at bruge atombomben. Japan er jo allerede slået, og japanerne er ved at sulte ihjel. Din holdning er, at landet vil overgive sig, hvis blot det får en chance for at bevare en vis værdighed. Det kan det, hvis det får lov at beholde sin kejser. Derfor er du uenig i USA’s krav om, at Japan skal overgive sig betingelsesløst. Du frygter, at det vil forlænge krigen og koste mange flere liv.

Du er sikker på, at beslutningen om at bruge bomben var politisk og ikke militær. Man var nødt til at bruge de bomber, som det havde kostet to milliarder dollars at udvikle.

At bruge bomben vil for dig være direkte uetisk. Du har blandt andet sagt:

”Min personlige holdning er, at vi – ved at være de første, der bruger atombomben – lægger en etisk standard, som er meget tæt på barbarerne fra den mørke tid. Jeg har ikke lært at føre krig på den måde, og man kan ikke vinde krige ved at dræbe kvinder og børn. Vi var de første, der fik udviklet dette våben og de første til at bruge det. Vi kan være sikre på, at vores fjender også vil udvikle atombomber, og at de kan finde på at bruge dem mod os ...”

Hvad sætter du højt i livet, og hvordan er din moral? Du er hårdnakket antikommunist, og du bryder dig ikke om den tanke, at Sovjet skal med i krigen mod Japan. Du er bange for, at de vil få for meget magt i Asien.

Du mener, at selv om man er i krig, så har man stadig et moralsk ansvar. På et tidspunkt overvejer det amerikanske militær at udvikle biologiske krigsvåben med brug af bakterier. Forskerne mener, at de kan udvikle et biologisk våben, som kan ødelægge hele den japanske høst af ris. Her griber du ind og siger:

”Hr. Præsident, det at bruge biologiske våben og kemikalier støder enhver kristen etik og alle kendte regler for krig. Det ville være et angreb på den ikke-kæmpende del af befolkningen hos fjenden. Og det vil være nemt at forudsige, hvad der så sker – hvis vi bruger det, vil fjenden også bruge det.”

USA gik væk fra tanken om biologisk krigsførelse under anden verdenskrig.

Hvordan er din personlighed, din psyke og dine faglige styrker?Du er en utrolig dygtig diplomat. Du er god til at lede forhandlinger mellem forskellige lande eller grupper. Du er også en meget dygtig militærmand. Derfor udnævner Franklin D. Roosevelt dig til sin militære rådgiver, og det fortsætter du med at være for Harry S. Truman.

Du er konservativ både politisk og af sind. Du er stille, rolig og høflig.

Hvordan er du nået hertil?I 1897 blev du uddannet fra flådens akademi. Du er præsident Harry S. Trumans stabschef og har personligt gjort tjeneste på et af de skibe, der senere blev bombet ved Pearl Harbor.

Hvordan har du det med de andre personer i gruppen?Du er bestemt ikke enig med general Groves, som mener, at bomben bør bruges.

Du er usikker på, om du kan stole på Oppenheimer. Han har jo tidligere flir-tet med kommunistiske ideer. Kan man frygte, at han har forbindelser til sovjetiske spioner?

Du skal forberede følgende til spillet:Som politiker skal du især læse:• USA og anden verdenskrig.• Tyskland kapitulerer.• Hvor kaster vi bomben?• Japan fortsætter kampen.


Spillerunde 1: Hvad siger vores spioner om antallet af japanske soldater i området? Og hvordan stiller det os i en krig mod japanerne? Skal vi invadere eller bombe?

Spillerunde 2: Hvordan ser du på bombningen af Hiroshima og vores muligheder for at slutte krigen?

Hvorfor lige et rollespil?Når du spiller rollespil, får du chancen for at være en helt anden end dig selv – uanset om du skal spille skurk eller helt.

Det kræver, at du kan slippe dig selv og fantasere dig ind i andre menneskers tanker. Til gengæld får du mulighed for at forstå, hvorfor andre mennesker gør og mener noget andet end det, du lige selv mener.

Du får mest ud af spillet, hvis du forsøger at leve dig ind i din rolle – også selv om rollen opfører sig anderledes end dig selv.

Du er ikke ansvarlig for rollens meninger og handlinger. Men ved at spille rollen kan du prøve at forstå, hvorfor rollen gjorde, som han/hun gjorde.
















AmerikAs præsident

Harry S. Truman

AtOmFYsiker

Robert Oppenheimer

Rollespil

Året er 1945, og du er nuatomfysiker Robert Oppenheimer

Du er forsker og den øverste viden-skabelige leder af Manhattan- projektet.

Du er født i 1904 i New York i USA. I 1945 er du altså 41 år gammel. Du er amerikansk jøde. Som barn var du genert og samlede på frimærker og sommerfugle. I 1940 giftede du dig med Kitty Oppenheimer. I fik to børn sammen: Peter og Katherine.

Du tager meget kraftigt afstand fra fascis-men og er venstreorienteret. Det er det amerikanske militær mildest talt ikke vild med. Men den militære leder af Manhat-tanprojektet, general Groves, har valgt at se i gennem fingre med det, fordi du er så lynende begavet.

Din bror er medlem af kommunistpartiet, men du er ikke selv medlem.

Hvilke dilemmaer står du i?Du er meget optaget af fysik, og du er ekstraordinært dygtig. Du er blevet udpeget til at lede projektet, men har aldrig før styret et så stort projekt - og slet ikke noget, som kommer i nærheden af Manhattanprojektet.

Der hviler et enormt ansvar på dine skuldre. Du skal få alle de andre forskere til at samarbejde om at præstere det umulige: At lave en atombombe på bare to år. Det lyder måske af lang tid, men det er det ikke, når man tænker på, at alle idéer kun findes i teorien. Du og de andre forskere skal få tingene til at ske i virkeligheden.

Du har et stort overblik, men du er meget stresset. Du glemmer fx at spise, og på et tidspunkt vejer du under 50 kg, selv om du er omkring 180 cm høj.

Du er meget optaget af dit arbejde som videnskabelig leder af Manhattanprojektet. Du synes, det er fantastisk spændende at skulle skabe en bombe med så stor energi

som en atombombe. Men du er ikke glad for tanken om, at den skal bruges mod mennesker.

Groves foreslår, at du og de andre forskere går ind i hæren og arbejder som en slags militærforskere. Du er meget tæt på at sige ja, fordi du gerne vil bidrage til dit lands kamp mod Japan og Tyskland. Men dine kolleger fraråder dig at gøre det, og sådan bliver det.

Hvad sætter du højt i livet, og hvordan er din moral? Du kan godt lide at omgås mennesker. Alligevel har du sagt: ”Jeg har mere brug for fysik end for venner.”

Afprøvningen af testbomben på Trinity Test Site ryster dig. Bomben var meget kraftigere, end du havde forestillet dig. Du siger om testen:

”Vi vidste, at verden aldrig ville blive den samme. Nogle enkelte grinede, nogle få græd, men de fleste var bare helt stille. Jeg huskede en linje fra et hinduistisk skrift: ”Nu er jeg blevet Døden – den, der ødelægger verdener.” Jeg tror, vi alle følte sådan – på den ene eller den anden måde.”

Du mener ikke, at videnskabsmænd skal afgøre, om bomben skal bruges. Men du har sagt: ”Hvis atombomber skal bruges i krig – eller i forberedelse af krig – så vil der komme en tid, hvor menneskeheden vil forbande navnene Los Alamos og Hiroshima. Verdens folk må slå sigsammen – ellers vil de gå under.”

Hvordan er din personlighed, din psyke og dine faglige styrker?Du er genial, siger de folk, der kender dig. Du tænker lynhurtigt, og du er oprigtigt interesseret i de forskere, der arbejder på projektet. Du er en naturlig leder.

Da Manhattanprojektet gik i gang, vidste man kun i teorien, hvad der sker under en kædereaktion. Alt det, der sker under en atomeksplosion, skulle forudsiges i detaljer for at man kunne designe bomben

korrekt. Der var nemlig ikke tid til ret mange afprøvninger og test undervejs.

I havde ikke engang noget fissions-materiale at arbejde med. Så I måtte tænke jer til næsten det hele. Hvad sker der inde i en bombe under en eksplosion og under en implosion? Hvor stor tryk-bølge kan bomben lave? Hvornår har man kritisk masse nok? Her var det guld værd for projektet, at du er så lynhurtig til at forstå selv de mest komplicerede ting.

Du siger blandt andet, at du ikke tror på, at det vil gøre indtryk på Japan, hvis man demonstrerer våbnet uden militær anvendelse. Hvad nu, hvis bomben er en fuser? Så vil man jo blot demonstrere sin egen uduelighed!

Du taler stille og roligt. Du ved godt selv, at du er meget intelligent. Og du er klar over, at du har en viden, som mange andre ikke har. Du holder dig til at tale om fysik og videnskab. Men du kan ikke helt lade være med at blande dig i politiske eller militære spørgsmål. Det gælder eksempelvis, når du siger, at man ikke bør demonstrere atombomben for japanerne. Hvad nu, hvis den ikke virker?

Selvom du arbejder vanvittigt meget, så tager du dig også tid til at have et socialt liv. Du har tit gæster i dit hjem, hvor du bor sammen med din kone og dine to børn.

Hvordan er du nået hertil?Da du var ung, studerede du blandt andet i Göttingen i Tyskland under fysikeren Max Born. Her tog du din doktorgrad kun 23 år gammel. I 1929 blev du professor i fysik på både University of Berkeley og California Institute of Technology. Og i 1942 blev du udpeget som videnskabelig leder af Manhattanprojektet.

Hvordan har du det med de andre personer i gruppen?Du arbejder godt sammen med general Groves, som er militær leder af Manhat-tanprojektet. Du er rent faktisk en af de få forskere, som han kan finde ud af at omgås. Du bruger en del energi på at overbevise general Groves om, at de an-dre fysikere på projektet er

nødvendige og højt intelligente personer.

Både du og general Groves er enige om, at der bør laves plutoniumforsøg på mennesker. Mange synes, at du er behagesyg i forhold til Groves. Du giver ham tit ret i spørgsmål, hvor du måske burde være mere selvstændig.

Du skal forberede følgende:Som fysiker skal du især læse disse artikler:• Sådan virker en atombombe.• ”Lille Dreng” og ”Tykke Mand”.• Atombomben testes.• Forskerne kommer i tvivl.

Du skal være forberedt på at svare på:

Spillerunde 1 Hvad er en kernereaktion?

Spillerunde 2 Bør man bruge bombe nummer to for at være sikker på, at den nu også dur? Manhattanprojektet bygger jo på mange beregninger og få virkelige eksperimenter.

Hvorfor lige et rollespil?Når du spiller rollespil, får du chancen for at være en helt anden end dig selv – uanset om du skal spille skurk eller helt. Det kræver, at du kan slippe dig selv og fantasere dig ind i andre menneskers tan-ker. Du får mulighed for at forstå, hvorfor andre mennesker gør og mener noget andet end det, du selv mener.

Du får mest ud af spillet, hvis du forsøger at leve dig ind i din rolle – også selv om rollen opfører sig anderledes end dig selv. Du er ikke ansvarlig for rollens meninger og handlinger. Men ved at spille rollen kan du prøve at forstå, hvorfor rollen gjorde, som han / hun gjorde.
















AmerikAs præsident

Harry S. Truman

Enrico FermiAtOmFYsiker

Rollespil

Året er 1945, og du er nuatomfysiker Enrico Fermi

Du er forsker og en helt central person i Manhattanprojektet.

Du er 43 år i sommeren 1945. Du blev født den 29. september 1901, og du er italiener.

Som barn var du næsten uadskillelig fra din bror, der var et år ældre end dig. Men din bror døde under en mindre operation i 1915. Du kastede dig over fysikstudiet for at håndtere din smerte.

Du er gift med Laura, som er jøde. I har sønnen Guillo og datteren Nella. Da de italienske fascister begyndte at forfølge jøderne, valgte du at gå i eksil i USA.

Som fysiker er du blandt andet kendt for udviklingen af den første atomreaktor. Du har bidraget til udviklingen af kvantemekanikken og fik Nobelprisen i fysik i 1938.

Hvilke dilemmaer står du i?Du er dybt interesseret i fysik. Samtidig er du bekymret for, hvordan man vil bruge atombomben. Den har du selv været med til at fremstille. Du har blandt andet sagt: ”Sådan en bombe er langt værre end ethvert andet militært redskab. Det har mere at gøre med store naturkatastrofer ... Det er et våben, hvor effekten nærmer sig folkedrab. Det er klart, at brugen af sådan et våben ikke kan retfærdiggøres ud fra nogen som helst etisk begrundelse, hvis man da anser andre mennesker for at have værdighed – også selv om de bor i fjendens land.

Der er stort set ingen grænser for, hvor store ødelæggelser dette våben kan frem-bringe. Så det er en fare for hele menneskeheden, at vi nu har bomben og ved, hvordan man skal fremstille den. Uanset hvordan man ser på det, er det en grusom opfindelse”.

Du mener ikke, det er videnskabsmænds rolle at sige, hvorvidt bomben skal bruges eller ej. Men du tror ikke, at det vil

gøre indtryk på Japan, hvis USA demon-strerer våbnet uden militær anvendelse. Hvad nu, hvis bomben er en fuser? Så vil man blot demonstrere sin egen uduelighed.

Hvad sætter du højt i livet, og hvordan er din moral? Du er meget begavet, fleksibel og snusfornuftig. Og så er du dygtig i et laboratorium.

Alle kan komme til dig for at få et godt råd. Du er en rigtig hjælper og udadvendt. Du har selv sagt, at du fik Nobelprisen i fysik i 1938 på grund af din hurtighed. Opdagelsen ville hurtigt være blevet gjort af andre. Du kom bare først.

Du har blandt andet sagt: ”Lad være med at forsøge at blive nummer et. Prøv at blive nummer to.”

Du har også sagt: ”Det er ikke godt at for-søge at stoppe jagten på viden og indsigt. Ligegyldighed er værre end viden.”

Hvordan er din personlighed, din psyke og dine faglige styrker?Du er venlig og meget tålmodig. Hvis nogen siger, at der er noget, de ikke forstår, så vil du meget gerne forklare det igen. Du er glad, munter og meget klog, men du praler ikke med det.

Hvordan er du nået hertil?Du var leder af det forsøg, hvor den første kontrollerede atomare kædereaktion fandt sted. Med andre ord er du meget tæt på udviklingen af atombomben.

Du var med til at udvikle den første atom-reaktor på universitetet i Chicago. I første omgang var det en lille forsøgsreaktor, og senere fik du og dine kolleger udviklet en større reaktor. I 1944 blev dit arbejde flyttet til Los Alamos, hvor du kom til at arbejde tættere sammen med Robert Oppenheimer.

Hvordan har du det med de andre personer i gruppen?Du er vellidt blandt dine kolleger. Du arbejder blandt andet tæt sammen med forskeren Leo Szilard fra Ungarn. Det var ham, der forsøgte at få USA’s præsident

Truman til ikke at kaste bomben over Japan.

Du skal forberede følgende til selve spillet:Som fysiker skal du især læse følgende artikler:• Sådan virker en atombombe.• ”Lille Dreng” og ”Tykke Mand”.• Atombomben testes.• Forskerne kommer i tvivl.


Spillerunde 1: Hvorfor er der to atombomber, og hvordan virker de hver især?

Spillerunde 2: Hvor kraftig var trykbølgen efter Hiroshi-mabomben?




















AmerikAs præsident

Harry S. Truman

Edith Hinkley QuimbylæGe

Rollespil

Året er 1945, og du er nulæge Edith Hinkley Quimby

Du er læge og med i gruppen, fordi du har udviklet metoder til at måle biologiske effekter af stråling.

Du er 54 år i 1945. Du er født 1891 i Illinois i USA. Du blev gift med dr. Shirley Leon. Quimby i 1919. Sammen er I flyttet til New York og har fået fire børn. Din karriere begyndte på Memorial-hospitalet i New York, og du har arbejdet meget med både røntgen, radiumstråler og radioaktivt affald. I 1941 tildeltes du det amerikanske radiologiske selskabs højeste udmærkelse for ”en usædvanlig indsats for videnska-ben”.

Hvilke dilemmaer står du i?Du bliver mere og mere bekymret, jo mere du hører om de mulige stråledoser ved en atomeksplosion. Men du kan ikke sige noget præcist om strålingens effekter, før bomben er taget i brug.

Hvad sætter du højt i livet, og hvordan er din moral? Du mener, man skal behandle andre mennesker med værdighed – også selv om de er fjender.

Hvordan er din personlighed, din psyke og dine faglige styrker?Du er stædig og målrettet. Det er ikke altid nemt at være den eneste kvinde i en mandeverden, så det gælder om at holde fast i sine synspunkter. Og det er du god til.

Du regnes for en af de vigtigste forskere inden for udvikling af strålemedicin. Du er den første person, der finder ud af, hvor store stråledoser menneskekroppen kan tåle. Og du laver de første sikkerheds-regler for de læger, som arbejder med strålebehandling af patienter.

På Manhattanprojektet producerer du også sikkerhedsreglerne for de personer, der kommer i kontakt med radioaktive stoffer. Her udfører du også en række dyreforsøg for at se, hvordan de reagerer på forskellige doser af plutonium.

Hvordan er du nået hertil?Du begyndte din karriere på Memorial Hospitalet i New York. I starten af 1900-tallet var man begyndt at bruge røntgen-stråling og det radioaktive stof radium i behandlingen af forskellige sygdomme på hospitaler rundt omkring i landet. Dit arbejde gik ud på at måle og finde de doser, der skulle til for at behandle forskellige sygdomme.

Du var også med til at fastlægge metoder for håndtering af affaldet fra strålebe-handlinger. Og du fandt ud af, hvordan man bedst kunne gøre rent efter uheld med radioaktive stoffer. Som om det ikke var nok, arbejdede du også på at finde den rigtige beskyttelse til de personer, som havde med strålebehandling på syge-husene at gøre.

Omkring år 1919 var du i USA den eneste kvinde, som arbejdede med medicinsk fysik.

Hvordan har du det med de andre per-soner i gruppen?Du kommer godt ud af det med din læ-gekollega Warren, men du kender ikke de andre personer i gruppen så godt. Du kan være skrap. Ikke alle mændene mener, at du burde sidde med i denne kreds.

Du skal forberede følgende til selve spillet:Som læge skal du især læse artiklen ”Rin-gen er sluttet”.


Spillerunde 1: Hvordan forsker man i stråleskader i 1945? Hvad ved man fra tidligere forskning? Og hvad kan vi sige om stråleskader, før Hiroshimabomben er kastet?

Spillerunde 2: Hvilke skader ser man efter Hiroshimabomben?




















AmerikAs præsident

Harry S. Truman

Stafford Warren prOFessOr

Rollespil

Året er 1945, og du er nuprofessor Stafford Warren

Du er professor i radiologi og leder af den medicinske forskning på Manhattanprojektet.

Du er født i 1896 og er 49 år i 1945.

I 1925 blev du udnævnt til leder af Institut for Radiologi på Rochester Universitetet i New York, hvor du også arbejdede som professor. I april 1943 opsøgte Manhattanprojektets udsendinge dig, og de overtalte dig til at blive en del af det store foretagendes medicinske forskningsmiljø, i første omgang som konsulent. Kort tid efter fik du din nuværende titel: Leder af den medicinske forskning.

Hvilke dilemmaer står du i?I 1943 gav general Groves dig det øverste ansvar for lægebehandling og sikkerhed blandt medarbejderne på Manhattanprojektet.

Flere og flere er bekymrede for, hvilke skader det kan give at arbejde med plutonium og uran på Manhattanprojektet. De er også bange for, hvor meget radio-aktivitet der slipper ud af de betonskaller, som de farlige forsøg bliver kapslet inde i.

Som læge har du længe vidst, at det radioaktive stof radium kan give skader i kroppen. Men noget tyder på, at plutonium er langt værre. Ja, faktisk millioner af gange værre. Og hvordan undersøger man de mulige skader?

Her i 1945 har I længe udført dyreforsøg for at se, hvor store doser forskellige dyr kan tåle. I har fået færten af, at knogle-marven kan blive ødelagt. Nu er I også interesserede i at lave forsøg på mennesker. Du er parat til at bruge patienter, der alligevel er alvorligt syge (blandt andet kræftpatienter).

Du skal altså til at bruge mennesker som forsøgskaniner. Du gør det, fordi det kan komme dine kolleger på Manhattanprojek-tet til gode. Alligevel får patienterne

ingenting at vide om, hvad de udsættes for.

Hvad sætter du højt i livet, og hvordan er din moral? Din person fylder meget i landskabet. Du taler meget, og mange opfatter dig som en snedig rad. Du har ingen etiske skrupler over at udføre forsøg på mennesker.

Hvordan er din personlighed, din psyke og dine faglige styrker?Du hører måske ikke til blandt de allermest begavede videnskabsfolk, men du er god til at omgås andre mennesker.

Du er ganske vellidt som leder. Du er blandt andet god til at uddelegere opgaver og til at vise tillid til, at dine folk løser opgaverne godt.

Hvordan er du nået hertil?Du har uddannet dig til radiolog på universitet. Radiologi er læren om lys, røntgenstråling og radioaktiv bestråling, når man stiller diagnoser eller behandler sygdomme som kræft.

Du er nu professor i radiologi på Rochester Universitet. Faget helsefysik opstår under Manhattanprojektet, og du er en af de første helsefysikere. Helsefysik handler blandt andet om skader fra stråling.

Hvordan har du det med de andre personer i gruppen?Du deler synspunkter med general Groves og atomfysiker Robert Oppenheimer, når det kommer til spørgsmålet om plutoniumforsøg på mennesker.

Du skal forberede følgende til spillet: Som læge skal du især læse artiklen ”Ringen er sluttet”.


Spillerunde 1: Der er begyndt at være nogen uro blandt forskerne om følgende spørgsmål: Bør man fortsætte bombe-projektet? Hvad er holdningerne blandt forskerne?Er der risiko for stråleskader for de arbejdere, der arbejder på Manhattan-projektet? Spillerunde 2: Du er en af de første læger, der kommer til Hiroshima efter bomben. Hvad ved vi efter Hiroshima-bomben. Fortæl om øjenvidne-beretningerne.




















AmerikAs præsident

Harry S. Truman

R. Gordon ArnesonlØJtnAnt

Rollespil

Året er 1945. Du er nuløjtnant R. Gordon Arneson

Hvad sætter du højt i livet, og hvordan er din moral? Du er modig. Du har ved flere lejligheder sat dig op imod general Groves.

Hvordan er din personlighed, din psyke og dine faglige styrker?Du er den eneste af dine søskende, som har taget en universitetsuddannelse - og det er ikke dine forældre, der har skubbet på. Du har selv været utrolig optaget af skolen, og du blev nummer ét i din klasse næsten hvert år.

Jobbet som sekretær for Interim-kommissionen får du, fordi du selv henvender dig til Pentagon og krigs-minister Stimsons sekretariat på det rigtige tidspunkt. De står lige og mangler en, der kan tage notater fra alle møderne i Interim-kommissionen.

Du slår til og fornemmer lige med det samme, at disse møder er af en helt speciel historisk betydning. Derfor er du også klar over, at det er rasende vigtigt, at du noterer helt præcist, hvad der bliver sagt.

Du er rigtig godt inde i sagerne. På den måde er du en person med et stort over-blik over, hvad der rører sig både blandt forskerne og blandt politikerne.

Hvordan er du nået hertil?Du har studeret økonomi og politik, og du har en stor indsigt i historie.

Hvordan har du det med de andre personer i gruppen?Du mener, general Groves er for hård i filten og for firkantet i sine militære holdninger. Og du har en fornemmelse af, at Robert Oppenheimer lytter alt for meget til netop Groves.

Du skal forberede følgende til spillet: Når spillet starter, skal du dele navneskilte ud til alle rollerne og bede dem om at præsentere sig ganske kort:

• Hvad hedder hver rolle?

Hvilken ekspertise har han/hun?

Herefter er det dig der styrer, hvornår I spiller de næste kort.

Nogle kort er personlige – de vendes af personen selv.

Du kan bruge din tidslinje. Den kan give dig en idé om, hvornår I bør have spillet de enkelte kort.

Husk også, at alle roller gerne må komme med input til spørgsmålene, selv om de er henvendt til en bestemt person. Og du må i øvrigt også meget gerne selv blande dig i diskussionen.

Hvorfor lige et rollespil?Når du spiller rollespil, får du chancen for at være en helt anden end dig selv – uanset om du skal spille skurk eller helt. Det kræver, at du kan slippe dig selv og fantasere dig ind i andre menneskers tanker. Til gengæld får du mulighed for at forstå, hvorfor andre mennesker gør og mener noget andet end det, du lige selv mener.




”som det så ofte var tilfældet med ”harry · 2019. 2. 27. · 1884. han giftede sig med bess...

Documents