Årsrapport for Café Paraplyen i Varde

2010

2

STØTTEFORENING: - Jeg ringede til Morten Thaysen, som skrev til mig, at Steen Dyrvig ville komme på besøg. Her på Paraplyen, fortæller Rita Christensen ovenpå et godt møde med erhvervs- og idémanden Steen Dyrvig.

Tanken er, at han skal sidde i styregruppen for Paraplyens nye støtteforening. En støtte-forening, der først ser dagens lys i marts, når der har været generalforsamling og vedtæg-terne er på plads.

- Jeg har allerede lavet en brochure og forslag til vedtæg-ter og formål. Det handler jo om at skaffe penge til Parap-lyens arbejde, bakke op om det og gøre os kendt i Varde og omegn. Steen Dyrvig vil gerne lægge navn og hoved til foreningen og det er menin-gen, at han skal styre forenin-gen sammen med to andre, fortæller Rita Christensen.

Social: nej, netværk: jaHun lægger ikke skjul på, at hun er glad for resultatet af mødet med erhvervsmanden.

- Han indrømmer blankt, at han ikke har meget forstand på

socialt arbejde. Til gengæld har han et godt netværk blandt virksomheder og han mener godt, at han kan skaffe os nogle kontakter og nogle medlemsskaber. Det er jo po-sitivt, synes Rita Christensen.

Styregruppen skal samles i uge 8 for at forberede forenin-gens stiftende generalforsam-

ling. Rita gætter på, at et medlemsskab kommer til at koste omtrent 150,- kr.

Paraplyen har brug for al den støtte, caféen kan få. Nu starter en støtteforening, der skal skaffe penge til Paraplyen. Og en kendt erhvervsmand bakker op fra starten.

Kendt erhvervsmand i selen for Paraplyen

Lohse Papir og Kontor a/s 5.000 kr.Kaster og Jessen 3.000 kr.AP Maskinteknik a/s 5.000 kr.Worklife 500 kr.Jacobi Kirke indsamling 2.392 kr.Warvith Rotrary 6.500 kr.Hans Jørgen Bennedsen 100 kr.Mette Elise Thorstensen 200 kr.Eigil Høj Jensen 2 ænderFritidscentretsBowl og Café:5 ænder & 6 kg. ribbensstegAnonym 10.000 kr.

GAVER OG GIVERE 20 10

3

FORMÅL: Paraplyen, Nørregade 5 i Varde har siden 1995 fungeret som socialt værested. Paraplyen drives af KFUMs Sociale Arbejde i Danmark som har en samarbejdsaftale med Varde kommune.

”KFUM’s Sociale Arbejdes formål er, på Den Danske Folkekirkes grund, at yde en social og diakonal indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker.”

Paraplyens formål er:

• at skabe et alkoholfrit miljø, der er åbent for alle

• at hjælpe og støtte mennesker med problemer gennem hjælp til selvhjælp

• at tilbyde forebyggende, oplysende og opsøgende arbej­de til personer, der er truet af alkoholmisbrug eller andre former for misbrug

• at åbne mulighed for at inddrage mennesker i et aktivt fællesskab – også arbejdsfællesskab

Formålet opfyldes ved på Den Danske Folkekirkes gr und at yde en social og diakonal indsats, der kan bidrage til at skabe værdige kår for mennesker.

OM CAFÉ PARAPLYEN

MEDARBEJDERE: Medarbejdergruppen består af 1 administrativ, person-alemæssig og faglig leder og 1 faglig assistent plus en 20 timers opsøgende støtte-og kontaktperson. I køkkenet er ansat 2 personer i flexjob. Desuden er der 25-30 frivillige, ulønnede medarbejdere.Både lønnede og frivillige medarbejdere deltager i kurser afholdt af KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark.Paraplyen har aftale med Falck om psykologisk krisehjælp for lønnede og ulønnede medarbejdere.

Daglig leder og misbrugskonsulent:Rita Christensen Tlf. 30 73 83 21E-mail: paraplyen@email.dk

Faglig Assistent:Britta AndreassenE-mail ba@kfumsoc.dk

Støtte og kontakt medarbejder (SKP):Ib Andreasen Tlf. 40 40 72 38E-mail ib@kfumsoc.dk

CAFÉ-KONTAKT:Tlf. 75 22 57 45Hjemmeside www.paraplyen-varde.dk

ÅBNINGSTIDER:Hverdage fra kl. 9.00-17.30tirsdag til kl. 20.00Lørdag fra kl.9.00-14.00Desuden holdes der filmaften, foredrag og andet efter behov.

Det gælder om, at have detsjovere på Paraplyen

SIDE 4

Her er Emina omgivet af varme mennesker

SIDE 5

Jans julSIDE 8

“Vi er trådt i karaktér.”Ragnhild Kallestrup om Styregruppen

SIDE 10 - 11

Social­ og Sundhedsudvalgetskærer i Paraplyen

SIDE 20

NADA­akupunktur:Nåle med ro iSIDE 23

Hvad synes du om Paraplyen?Årsrapporten spørger folk på gaden

SIDE 18 - 19

2400 feltrationer til de sultne og fattige i Varde Kommune

SIDE 9

INDHOLD:

4

FOREBYGGELSE: - Vi skal sørge for, at der sker ting her, som gør det lidt sjovere end det er at være på værtshus. Vi skal være lidt bedre. Vi skal være lidt varmere, og vi skal være lidt mere omsorgsfulde.

Rita Christensen skitserer

hvad der gør Paraplyen god for brugere og gæster.

Hun ser et klart valg for brugere med trang til alkohol.

Nej til sundt liv- Mange af dem, som kommer her på Café Paraplyen bruger

alkohol som en løsning på deres livsproblemer. Men når de vælger alkohol, siger de jo samtidigt nej til noget andet. Så siger de også nej til et sundt liv, slår Rita fast.

Og hun mener sundt på flere niveauer. Det kan for eks-empel være et sundt familie-liv eller et sundt arbejdsliv.

På kristen grundHun er ikke i tvivl om, at Para-plyen har succes med forebyg-gelse. Det kristne grundlag - KFUMs Sociale Arbejde i Danmark er baseret på Den danske Folkekirkes budskab om næstekærlighed - gør, at Rita ikke er nervøs for resul-taterne.

- Det kan ikke gå galt, når grundlaget hedder næste-kærlighed.. Derfor synes jeg ikke, vi har begået nogen store fejl. Vi har behandlet men-nesker med omsorg siden vi startede i 1995, understreger Rita.

Nærvær vigtigstI praksis kan brugere og fri-villige vælge terapeutisk og / eller antabus-behandling. Behandlingen er frivillig og henvender sig til mennesker, der har brug for den støtte, en

daglig antabus-pille kan være i kampen for at holde sig ædru.

- Men vi kigger på det en-kelte menneske. Ser hvor du har dine kompetencer, for alle har kompetencer. vi lytter til din fortid, nutid og fremtid og så tager vi udgangspunkt i det, forklarer Rita.

Hun mener, at det at være tilstede og nærværende er allervigtigst.

- Det betyder alt. For det er en manglevare for de fleste af dem, som kommer og går her på Paraplyen. Af mange for-skellige grunde, siger hun og fortsætter:

Ved din side- Vi skal ikke gå foran men-nesker. Vi skal heller ikke gå bag dem. Vi går ved siden af dem. Vi kan ikke gå foran, for vi ved ikke, hvor de vil hen. Vi kan ikke gå bag dem, for vi skal ikke skubbe dem. Vi er nødt til at gå ved siden af dem. Nogle gange holder vi dem i hånden. Andre gange tager vi dem under armen. Og nogen skal vi gå en hel meter ved siden af. Men vi følger altid med, ved siden af de men-nesker, som har brug for det, understreger Rita.

Metoden hedder omsorgNår Café Paraplyen skal gøre en indsats for at forebygge mis­brug af alkohol sker det med redskaber, som vi alle kender: Nærvær og omsorg. Og så gælder det om at have det sjovere end de har det på værtshusene, afslører alkoholkonsulent og leder, Rita Christensen

55

OMSORG: - Det er hver gang, nogen siger til mig, at de ikke forstår hvad jeg siger, at jeg lærer noget. Emina Hubjer er ikke i tvivl. Hun er oprin-deligt fra Bosnien, 53 år og lærer hurtigt dansk. Hendes dansk har især udviklet sig i de seks måneder, hun har været i arbejds prøvning på Café Para-plyen.

- Jeg prøver at sige tingene rigtigt. Og folk hernede er

meget rare. De véd, at jeg la-ver fejl. Og de siger, hvis de ikke forstår det. 90 procent af danskerne siger bare ”ja, ja” uden at høre, hvad jeg siger. Men hver gang jeg siger no-get forkert her, siger de ”det forstår jeg ikke.” Og så lærer jeg, forklarer Emina.

Mistede sin sønHer møder hun fra klokken 9 til 12. Gør køleskab og kaffe-

maskine rene, laver kaffe og sælger lidt i caféen.

- Jeg har ikke så mange kræfter. Jeg har slidgigt og så har jeg en dyb depression. Nogen dage er jeg meget ked af det, fortæller Emina ærligt.

I Påsken 2009 mistede hun sin søn i en tragisk trafiku-lykke. Han var 25 år og tøm-rer ved Form-Press i Årre. En dag kører han med en ven i bilen på Stormgade i Es-

bjerg. En modkørende beslut-ter sig pludseligt for at begå selvmord og kører frontalt ind i bilen med Eminas søn. Han og vennen bliver begge dræbt, mens den modkørende overlever.

Varme og omsorg- Jeg tabte lysten til at leve. Jeg gik helt ned psykisk og fysisk efter chokket. Jeg kom i behandling hos en psykolog og i fysioterapi. Jeg er blevet angst, og min socialrådgiver sendte mig herned i arbejds-prøvning, fordi jeg ikke kan klare hårdt arbejde, fortæller Emina. Tårer løber ned af kinderne og Emina tørrer dem undskyldende bort, mens hun stille fortæller om sin sorg.

- Jeg er glad for at være her. Folk hernede er meget rare. De er meget varme og omsorgs-fulde når jeg er ked af det, siger hun.

Om formiddagen arbejder hun lidt. Hvis der ikke er så mange kunder sætter hun sig i hjørnet med personalet og strikker.

- Og jeg taler med men-nesker. Alle vil gerne snakke. Også kunderne, siger hun med et smil.

Emina Hubjer er på arbejdsprøvning på Café Paraplyen. Her får hun masser af omsorg, og det har Emina haft brug for siden hun mistede sin søn.

Her har jeg meget varme mennesker omkring mig

6

STØTTE-KONTAKT: Ib An-dreasen møder mellem otte og ti personer hver uge. Og det foregår kun sådan, som de gerne vil mødes.

Han er Støtte- Kontakt-Per-son (SKP) for Café Paraplyen. Det betyder, at han kører ud og opsøger mennesker, som måske har behov for hjælp eller bare en god snak i ny og næ.

- Det er et tilbud om kon-takt til mennesker, hvor de selv skal sige, hvad de har brug for. Det er deres egen fri vilje. Nogle kontakter slutter igen, fordi de ikke ønsker det, fortæller Ib Andreasen.

Han tager selv ud og op-søger folk. Her bruger han det naturlige netværk, som er i caféen til at lytte sig frem.

Paraplyen er en fordel- Det kan være, at nogen be-kymrer sig for medmennesker. Der var for eksempel en dag, hvor én snakkede om, at der jo stod en bænk. Jeg spurgte, hvorhenne den bænk stod, og fik at vide, hvorhenneaf, jeg skulle kigge. Så kører jeg derud. Kommer ud. Kigger. Sætter mig og snakker. Nogen spørger, hvor jeg kommer fra.

Jeg fortæller hvor, jeg er fra. Og så fornemmer jeg, om der er nogen, som viser interesse.

- Det kan være at nogen giver mig deres telefonnum-mer, men ikke siger mere. Andre siger, ”du kan da kig-ge forbi en gang.” Vi snakker om de ting, som de er optaget af lige nu, beskriver Ib An-dreasen.

- Det kan godt være, at der er nogle, som ikke ønsker kontakt. Men jeg oplever al-drig, at folk ikke vil snakke. Når de hører, at jeg kommer fra Paraplyen, så er det et sted, de har hørt gode ting om. Det er en stor fordel.

Leve som man vilSamtalerne kan handle om mange forskellige problemer. Det kan være, at personen er bekymret for sin familie, at de gerne vil til læge, at betalin-gerne halter.

- Nogle gange er det konkret. Andre gange er det diffust, beretter Ib Andreassen, som ser to hovedopgaver i sit arbejde. At blive anledning til, at nogle kan gå videre i deres liv. Eller blot at bevare kontak-ten til mennesker, som ellers ikke selv ville komme i kon-

takt med andre.- Succesraten er, at vi får

lov til at få kontakten. For det er gennem kontakten, at der kan ske en drejning i men-neskers liv, forklarer Ib.

- Og så skal jeg holde for øje, at de skal have lov til at leve, som de gerne vil, under-streger Ib Andreassen.

Pres på SKPFra og med november 2010 blev Malene Thyssen ansat. Hun har tidligere haft jobbet som SKP´er hos Paraplyen, men er i dag ved kriminal-

forsorgen i Haderslev. hun er ansat i tyve timer om måneden for at aflaste Ib i de eksiste-rende kontakter, løse ad hoc-opgaver og etablere nye kon-takter.

- Der har været et stort pres på SKP-ordningen. Der er et stort behov for den. Ib har mange at se til. Og de har et stort behov for hjælp. Så det var nødvendigt at supplere. Derfor spurgte jeg Malene, forklarer Rita Christensen om ansættelsen.

Ib Andreasen er Støtte­ Kontakt­Person (SKP) for Café Para­plyen. Der er mange mennesker, han skal se til, som har behov for kontakt og støtte. Faktisk er der så mange, at Paraplyen har ansat Malene Thyssen i 20 timer om måneden for at støtte Ibs arbejde.

Lidt mere SKP til folket

Ib Andreasen møder mange mennesker. Nogle vil gerne have støtte, andre ikke. Men de fleste vil gerne snakke, når de hører, at han kommer fra Paraplyen.

7

STØTTE-KONTAKT: - Jeg kom ud til en mand. Han bo-ede i en lejlighed, der lugtede slemt. Det skyldtes, at han havde en kat og to killinger.

- Manden kunne ikke selv tage sig af kattene. Det var ble-vet så slemt, at Hjemmeplejen sagde, at de ikke ville komme mere, hvis kattene blev i lejlig-heden, fortæller Ib.

- Manden vidste godt, at han skulle af med kattene.

Men han gjorde ikke noget selv. Og vi havde gjort et langt sejt stykke arbejde for overho-vedet at få Hjemmeplejen ind og gøre rent hos ham, siger Ib.

Rent praktisk lød opgaven: Få kattene væk! Men der var ingen penge til at aflive kat-tene.

- Det var jo en deroute. Så jeg måtte ind og have fat i de katte. Efter nogle forsøg med nogle kasser, som kattene

hurtigt fik ødelagt, fik jeg dem ind på bagædet af min bil. Så havde jeg aftalt med Rita, at hendes datter Camilla - som jo er dyrlæge - godt ville aflive kattene.

- Så jeg ringede til Rita. Nu holder jeg med de katte, men de flyver rundt i hele bilen. Så jeg åbnede et vindue og så måtte Camilla og chefen (Rita) tage dem ud, én af gangen, fortæller Ib.

Rita fortsætter:- Ja. Jeg var da med. De

bed og kradsede så meget, at Camilla måtte have penicillin bagefter, forklarer Rita med et skælmsk smil.

- Men så blev der gjort rent! Mentalt og fysisk kunne han bare ikke tage sig af de katte. Og så måtte vi jo i gang, runder Ib af.

Det var kattens!Ib Andreasen fortæller om en ­ næsten ­ helt almindelig dag på arbejde som SKP’er:

EU FATTIGDOMSÅR: - Det var meningen at sætte fokus på fattigdom. Men det er der ikke kommet, slår Rita Chris-tensen fast.

Hun er irriteret over, at EU ikke levede op til EUs egne mål i 2010, hvor hele unionen skulle kigge på fattigdom.

- For eksempel er der ikke blevet defineret en fattigdoms-grænse. Der skal være en fat-tigdomsgrænse i Danmark. Men det er der ikke, siger Rita.

Det betyder, at man ikke kan sige, om en person er fat-tig eller ikke fattig i Danmark. Og Rita finder hurtigt et ek-sempel:

- Tag for eksempel Peter.

Han får næsten intet. Han er på kontanthjælp. Han har to børn. Hvis han skylder det of-fentlige, så bliver det trukket i børnepengene. Der må da være en grænse for, hvor lidt, man kan få, siger Rita.

Skal løftes opHun mener, at fattigdom er en direkte årsag til, at børn ud-stødes. Når de ikke selv kan vælge tingene og mulighe-derne fra.

- Pia er et eksempel på at børnene bliver påvirket af fat-tigdom. Pia har fem børn og meldte sig, da der skulle deles brochurer ud om fattigdom. Men Pia var lige ved at trække

sig, fordi hendes 14-årige søn syntes at det var flovt at ud-stille sig som fattige, fortæller Rita.

Desuden peger hun på poli-tikerne som de ansvarlige:

- De skal sætte en grænse. Og så skal de løfte folk op til den. Der er nok mennesker, som har nok, lyder Ritas vur-dering.

Oplever flere fattigeParaplyen tog selv på gaden - eller rettere sagt i Føtex - for at fortælle folk om fattigdom i Danmark.

- Vi tog i Føtex. Der sagde vi ”goddag, vi vil gerne fortælle om fattigdom og EUs

fattigdomsår,” forklarer Rita.Brugere og frivillige delte

brochurer ud. Med omtale i JydskeVestkysten kom bud-skabet ud til Varde.

- Og det er altså vigtigt at budskabet når ud til folk. Vi oplever flere og flere fattige hernede på Paraplyen. Og jeg synes, det er urimeligt, at børn skal vokse op i fattigdom. Hvis man lytter til historierne fra Jacob Holdt (amerikanske billeder), så fortæller han jo netop om, hvordan fattigdom kan tvinge folk ud i vold, kriminalitet og social deroute, husker Rita.

2010 var EUs fattigdomsår. Men selv om Paraplyen gjorde opmærksom på fattigdommen, gav det ikke de resultater, som Rita havde håbet på.

Et år for de fattiget y n d t

FA M ILIEKRISE: Det hele startede den dag, da Jans 18-årige datter Kit ringede til Jan. Det skete den 15. septem-ber 2010.

- Hun ringede og bad mig om hjælp. Kit stak af hjem-mefra. Fra hendes mor, som jeg skiltes fra for 14 år siden. Kit flyttede ind hos en ven-inde. Så ringede hun til mig, og bad mig om at betale for et værelse til hende, begynder Jan Carlsen den brogede histo-rie om, hvordan hans jul endte med at foregå på Paraplyen. Med overnatning.

- Jeg havde ikke råd til at

betale husleje to steder. Så jeg sagde min lejlighed op og fandt en anden lejlighed på Sjælland, fortsætter Jan, som fra den 1. oktober blev sjæl-lænder. Han bosatte sig i en kold og fugtig 2½ værelses lejlighed i Korsør, byen hvor Kit, Kits mor Maj og dennes nye familie bor.

Undgå ballade- Kit flyttede ind den 1. okto-ber. Men jeg kunne ikke trives derovre. Den 1. november sagde jeg til hende, at enten skulle hun flytte i ungdoms-bolig, eller også skulle hun fly-

tte med mig hjem til Jylland, forklarer Jan.

Kit valgte at flytte i ung-domsbolig. Familien var ble-vet vred på Jan, som isolerede sig i sin lejlighed i Korsør.

- Vi havde aftalt, at Kit og jeg skulle fejre jul sammen. Men Kits mor stillede hende et ultimatum: Hvis Kit valgte at fejre jul sammen med mig, ville de ikke længere kendes ved Kit, fortsætter han.

- Så traf jeg en beslutning. Jeg sagde til Kit: ”Så holder du jul sammen med familien for at undgå ballade.” Jeg sagde ”jul er jul, der skal der ikke

være ballade,” understreger Jan.

Den 22. december kom jule-redningen så. Rita skrev en mail til Jan.

Tilbage på Paraplyen- Rita skrev, at jeg kunne holde jul her på Paraplyen sammen med de andre. Og så kunne jeg jo passe på huset julen over. Med det mente hun, at jeg kunne bo her. Det sagde jeg pænt tak til, indrømmer Jan. Han havde ellers holdt sig inden døre i Korsør af frygt for at støde på den vrede familie til Kit.

- Kit var jo stukket af fra sin mor. De kunne ikke sammen. Men nu er de gode venner igen, afslører Jan.

Jan lægger ikke skjul på, at hele turen var en ubehagelig oplevelse. Han blev ked af, at forholdet mellem ham og ex’en stadig var så dårligt. Han har brugt en masse penge på flytning og huslejer. Men han er glad for at være tilbage på Paraplyen.

- Vi var jo 20 til jul. Det er altid hyggeligt at holde jul hernede. Jeg har haft det godt siden, fortæller Jan.

Pengene har han lånt af sine forældre, og i dag bor han igen med adresse i Varde og fast plads i caféen på Paraplyen.

Jan Carlsen har været fast inventar på Café Paraplyen siden begyndelsen i 1995. Men i 2010 fik han et nødopkald fra sin datter, og så måtte alle rutiner pludselig sættes på pause. Han flyttede til Sjælland.

Jans jul

8

9

GAVER: Der er mad nok til en hel hær.Og det var egentlig også meningen

med de 2400 rationer, som Varde Kaser-nes forsyningsenhed har skænket Café Paraplyen op til julen 2010.

Men ovenpå julens knaphed blandt fattige, har kasernen foræret Café Para-plyen de mange paller felt-mad.

I tre uger har Peter - og i juleferien også en ung mand i samfundstjeneste - udelukkende arbejdet med at pakke rationerne ud og sortere dem.

- Og vi er halvvejs, lyder det opti-mistisk fra Peter midt i et kaos af kasser - stablet i bjerge rundt om de to unge mænd på værkstedet ved siden af Café Paraplyen.

Én feltration mad er pakket i en lille papkasse og indeholder:

1 æske tændstikker1 grydesvamp med sæbe1 brev te1 brev salt1 brev peber1 vådserviet1 konserves (varm ret)2 sukker1 plastikske4 - 5 tandstikkere1 tandbørste med tandpasta2 breve kakao1 pakke servietter1 dåse makrel eller torskerogn

Derudover har Café Paraplyen fået960 pakker rugbrød- det svarer til to tons1 palle makrel på dåse og1 palle torskerogn på dåse1200 tuber margarine10.000 æsker tændstikker

Feltrationerne skal deles ud til men-nesker, som trænger til hjælp.

FØRSTEHJÆLP: - Det giver tryghed i hverdagen. Det er godt at være beredt, fortæller Rita Christensen om Paraply-ens nyeste hjælpemiddel. En hjertestarter.

- Her kommer mange, som har et skrøbeligt helbred. Vi har søgt og fået bevilget førstehjælpskursus fra Varde Kommune, så vi véd, hvordan

eller hvornår det skal bruges, forsikrer Rita.

Indtil videre har 14 med-arbejdere og frivillige taget kursus i førstehjælp. Og det er ikke kun Paraplyen, der har gavn af at de uddanner sig.

- Den anden side af sagen er jo, at når folk kommer vi-dere herfra, så har de et første-hjælpsbevis med. Det er et

plus på CV´et, hvis man skal ud at søge arbejde, siger Rita.

Varde Kommune har - via paragraf 18-midlerne - støttet førstehjælpskurset med 20.000 kroner.

Defibrilatoren - som en hjertestarter hedder med et fint ord - hænger på væggen i den lille gang mellem caféen og rummet med billard-bordet.

Hjertestar teren på det rette stedFlere gæster på Café Paraplyen døjer med sukkersyge og dårligt helbred. Nu har Paraplyen fået en hjertestar ter.

10

PORTRÆT: - Hvis noget af det jeg gør, gavner, så er den tid givet godt ud, lyder det åben-hjertigt fra næstformanden i Café Paraplyens styregruppe.

Hun hedder Ragnhild Kal-lestrup og er til daglig kvalitets-konsulent på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

For et par år siden blev hun prikket på skulderen af Ove Hvid - formand for styregrup-pen - som kendte hendes mand.

- De to sidder i Ys mens Club sammen og så har han undervist mine børn på gymnasiet. Ove spurgte om jeg kunne tænke mig at være med i styregruppen, fortæller Ragnhild Kallestrup.

Det sagde hun ja til. Arbej-det består i at gruppen mødes

fire gang om året for at drøfte, hvordan Café Paraplyen klarer sig. Men i de seneste måneder er styregruppen kommet på ekstraarbejde.

Brainstorm- På det sidste har der været problemer omkring økono-mien på Café Paraplyen. Men der er vi, som styregruppe, trådt i karakter. Da det viste sig at der var problemer begyndte vi pludselig at snakke om, hvad vi kunne gøre, forklarer Ragnhild Kallestrup.

Gruppen indkaldte til en brainstorm, hvor de kom med gode idéer til, hvordan Para-plyen kan skaffe flere penge, nu hvor kommunen skærer i

tilskuddet.- Det var helt sjovt. Bare

det at vi begyndte at snakke om det. Og jeg synes allerede det har givet mere støtte, siger Ragnhild Kallestrup.

Giverbonus

Hun er selv gået i gang med at på-virke nogle af Vardes støtte- og hjælpe-organisationer til at hjælpe Café Paraplyen. Og hun har en fornemmelse af, at hendes arbejde giver pote.

- Jeg har gode forhåbninger. Jeg tror på, at det kan give bo-nus for Café Paraplyen at vi mødes et par ekstra gange, af-slører Ragnhild Kallestrup.

I sin tid i styregruppen har hun lært meget om det sociale område. Hun sætter pris på, at Varde har et sted, hvor alle men-nesker kan føle sig hjemme og velkomne. Og så har hun lært at arrangementer skal foregå på

Paraplyen:

Det skalvære her- Café Paraplyen holder jo både foredrag og kon-certer. Rita har altid sagt, at det skal foregå her. Jeg syntes godt, at man kunne slå det stort op og lave noget PR.

Men Rita har lært mig, at hvis man skal lave noget for Café paraplyens gæster og brugere,

Hvis jeg kan gøre en lille forskel, er det godtRagnhild Kal­ lestrup har siddet i Café Paraplyens styregruppe i to perioder. Lige nu er det værestedets økonomi, der står på dagsordenen, og med krisen føler Ragnhild Kallestrup først for alvor, at hun og styregruppens medlemmer er trådt i karakter.

Det arbejde de laver på Paraplyen - det kunne kommunen ikke gøre bedre eller billigere, end Café Paraplyen gør..

”“

RAGNHILD KALLESTRUP,

NÆSTFORMAND I CAFÉ PARAPLYENS

STYREGRUPPE.

11

Hvis jeg kan gøre en lille forskel, er det godtRagnhild Kal­ lestrup har siddet i Café Paraplyens styregruppe i to perioder. Lige nu er det værestedets økonomi, der står på dagsordenen, og med krisen føler Ragnhild Kallestrup først for alvor, at hun og styregruppens medlemmer er trådt i karakter.

så skal det være her. For ellers kommer de ikke. Og det er jo dem, vi holder noget for, erk-ender Ragnhild Kallestrup.

Hendes håb for fremtiden er, at Café Paraplyen lykkes med stedets projekter. For eksempel med at tilbyde omsorg til børn og unge, der er kommet i klemme som pårørende til en misbruger.

- Men generelt vil jeg sige, at man kunne ønske, at mennesker ikke skulle leve fra hånden til munden. Det gælder også på Paraplyen. Altså at man ikke hele tiden skal søge om penge til det arbejde, man vil lave. Rita og Britta skal bruge masser af tid og energi på at skaffe midler. Jeg siger ikke, at der ikke skal være kontrol med de midler, man bruger på socialt arbejde, men det kunne jo være, at man kunne nøjes med mindre kontrol, fore-slår Ragnhild Kallestrup.

Godt arbejdeHun og styregruppen er enige om, at Rita og Britta gør et stort

og vigtigt stykke arbejde.- Jeg er fuld af beundring for

det arbejde, de gør. Og de gør det godt, slår hun fast.

- Og det skal de blive ved med. Det er jo det, de er gode til. De skal ikke bryde deres hjerner med økonomien. Det, synes jeg, er vores opgave i styregruppen, fortsætter Ragnhild Kallestrup.

Hun oplever selv, at folk værdsætter Paraplyen, når hun fortæller, at hun sidder i styre-gruppen for caféen.

Respekt om Paraplyen- Jeg hører jo, hvor stor respekt, der står om stedet og det arbejde, de laver. Også fra kommunen. Det er vigtigt at kommunen har besluttet sig for at lade Café Paraplyen tage sig at det arbejde. Og som min mand siger: ”Det arbejde, de laver på Paraplyen - det kunne kommunen ikke gøre bedre eller billigere, end Café Paraplyen gør,” siger Ragnhild Kallestrup.

Hun peger på to opgaver,

som styregruppens vigtigste. At bakke op og at skabe netværk.

- Vi skal bruge vores kontak-ter til at promovere arbejdet på Paraplyen. Og så skal vi aner-kende Rita og Brittas arbejde. Det er vores vigtigste opgaver, slår Ragnhild Kallestrup fast.

LEDELSE: Paraplyen ledes af en styregruppe under ansvar over for KFUM’s Sociale Arbejde’s Hovedbestyrelse. Sty-regruppen består af 5 medlemmer der udpeges af KFUM’s Sociale Arbejde i samråd med styregruppen. 1 medlem ud-peges som tilforordnet fra Varde kommune. Styregruppen har i 2009 været sammensat således:Inger Marie Dahlgaard (KFUM)GymnasieunderviserOve Hansen Hvid formand (KFUM)Ane Katrine Bøgh Baun (KFUM)SygeplejerskeRagnhild Kallestrup (KFUM)SognepræstMorten Thaysen (KFUM)TilforordnetLene Krist in Kamp (Varde Kommune)

Styregruppen mødes normalt fire gange om året

STYREGRUPPEN

Der er roser fra næstforman­den til de to ildsjæle på Café Paraplyen ­ caféleder Rita Christensen og ­ på billedet herover ­ Britta Andreassen.

12

DRUKTUR: - Engang til læge spurgte han, om jeg var god til at gå på hænder. Jeg svarer, at det er ikke særlig langt. Så siger han: ”Du kan godt be gynde at træne, for hvis du bliver ved med at drikke, så tager det dine ben.” Kurt Lauridsen griner lidt forlegent af den barske sandhed. Det er hans ben, lægen talte om.

- Det er fordi jeg har sukker-syge. Så jeg skal i virkeligheden passe på, siger Kurt forsigtigt.

Fra den anden ende af caféen tilføjer Jan:

- Jeg har sagt til Kurt, at hvis han nu fik træben, så var det meget nemmere at høvle åre-knuderne af, råber Jan muntert.

”På kroferie”Kurt er netop ”vendt tilbage” efter en af hans kroferier. Det er, hvad Kurt selv kalder de drukture, som han tager fem - seks gange om året. Denne gang varede ferien tre uger og

Nu sidder han ved spejl-bordet i caféen med en portion

middagsmad i maven og en halvtom 33 centiliters Coca Cola light flaske foran sig. Turene kan vare fra et par uger og så helt op til fem måneder, som det skete i sommeren 2010, hvor Kurt helt skar forbindelsen til omverdenen over.

- Det var næsten hver dag i fem måneder. Der var ikke nogen, der hørte eller så no-get til mig. Jeg går på Torve og Lausestuen eller på 17´eren (Pub 17). Det er de to steder, jeg kommer.

Stopper tre dage førJeg er dernede klokken 8.30 og så tager jeg hjem klokken 20. Nogle gange senere. Jeg tager en taxa hjem. Det er som regel ud til min mor i Næsbjerg. Jeg finder nogle rester i køleska-bet. Der er altid levninger i køle skabet. Så spiser jeg og ser fjernsyn, beretter Kurt.

Kurt tager antabus til hverdag. Når han så beslutter sig for at tage ’på kroferie’ stop-per han med at tage antabus i tre dage før han tager på druk.

- Jeg har prøvet at blande antabus og spiritus. Det var ubehageligt. Hjertet stod her-ude. Kurt banker hjerteslag med hånden en halv meter for-an brystet.

Amatørernes aftenÉn dag er hellig for Kurt. Det er nytårsaften. Han kalder den ”amatørernes aften.” Der kan alle andre drikke. Ikke Kurt.

- Jeg er hjemme den 31. de-cember hos mor. Der rører jeg aldrig noget. Siden 1989 har jeg aldrig drukket nytårsaften. Der døde min far. Jeg sagde til min mor: ”Du skal aldrig sidde alene nytårsaften,” siger Kurt.

Når han stopper og vender tilbage til caféen som denne mandag i januar er det den dår-lige samvittighed, der trækker.

Synes jeg skal stoppe- Det duer jo ikke. Jeg får nok lidt dårlig samvittighed overfor mig selv og overfor mit arbejde her.. Nogle gange snakker jeg med Rita og Britta. De synes, at jeg skal få stoppet, men det er ikke altid, jeg er til at snakke med, forklarer Kurt.

- Det er ikke pengene, der gør at jeg stopper. Jeg har penge nok. Jeg stopper, når jeg ikke gider mere.

Kurt kan bruge et sted mel-lem 500 og 1000 kroner om dagen på en druktur.

- Sådan er det jo. Det speku-lerer man ikke på. Jeg giver til højre og venstre. Nogle gange trækker vi numre om, hvem der skal give næste omgang. Hvor det laveste nummer betaler omgangen. Det er ret sjovt, når man sidder og pakker den op, beskriver Kurt.

Kurt rejser sig og skubber stolen på plads:

- Nåh, jeg må jo hellere se at komme i gang. Nu har jeg jo haft lidt ferie, siger han og tager plads bag disken.

5 ­ 6 gange om året tager Kurt Lauridsen på “kroferie”, som han kalder det. Og får dårlig samvittighed overfor sig selv og Paraplyen.

Sort samvittighed

Kurt Lauridsen tilbage på antabus. Første glas efter tre ugers “kroferie“, som Kurt kalder sine drukture.

13

VELBEKOM ME: Hans, Fol-mer og Knud har så godt som faste pladser, når middagen serveres på Café Paraplyen. De sidder ved det bageste bord i caféen - ud mod Nørregade. Hans Kristensen parkerer sin firehjulede scooter af mærket Jupiter på fortovet lige til højre for døren ind i caféen. Han ankommer cirka klokken 11. For så kan han lige nå at læse avisen først.

- Værs´go, Hans, siger Knud Vad Petersen, som aller-ede har pløjet lokalsiderne af JydskeVestkysten igennem. Hans tager taknemmeligt imod avisen.

Paraplyens mad i ti år- Så er vi jo fri for at købe den, forklarer Knud.

Hans Kristensen som har boet i Varde siden 1954 har brugt Paraplyen som madsted de sidste fem år.

Han fylder 80 i marts, nogle uger efter, at Knud Vad Peters-en er fyldt 81 år.

Knud har kendt Paraplyen siden 1995, men benyttede sig i begyndelsen af Kvicklys ca-feteria fra 1996 og indtil han i 2000 begyndte at spise mid-dag på Paraplyen.

Er maden god?- Ja. Den er god, udbryder

Hans Kristensen, mens Knud er en kende længere om at svare:

Knud læner sig tilbage, kniber mundvigene sammen og kigger gennem de smalle briller, der hviler på næsen.

Madsurfing- Nu er jeg jo en meget hård kritiker, når det gælder mad. Jeg laver ikke selv mad, men jeg véd, hvordan det skal smage. Set med mine øjne, vurderer Knud.

Connie som er frivillig tirs-dag og torsdag, kommer forbi bordet for at sætte kryds på de modne mænds madkort.

Nu er Folmer også dukket op og har taget pladsen ved den bageste bordende. De tre

afslører, hvordan de med et moderne ord - surfer - rundt i Vardes madmuligheder:

- Vi skal da ned på Bøgely i aften. Der har de helstegte rødspætter. Det vil vi da ned og have, Hans! lyder opfor-dringen fra Knud.

Kun varm madDe spiser deres søndagsmenu på Bøgely, som er det eneste åbne sted om søndagen. Ud over Paraplyen og Bøgely er der varm mad i Trivselshuset.

- Men det er kun fire dage om ugen. Jeg spiser jo ikke rugbrød. Jeg spiser kun varm mad. Bortset fra om mor-

genen. Der spiser jeg corn-flakes med vand, fortæller Knud, før de tre tager imod dagens dampende varme ret.

Maden?Den er god!

Hans Kristensen parkerer sin firehjulede scooter af mærket Jupiter. Det gør han hver dag klokken 11, så han kan nå at læse avisen før maden bliver serveret.

Eva varmer op til at servere dagens ret. Fire store gryder med boller i karry, kogte kar­tofler og gulerødder.

­ Nu er jeg jo en meget hård kritiker, når det gælder mad, siger Knud Vad Petersen.Han har spist på Paraplyen siden 2000.

14

INTEGRATION: - De taler ikke engelsk her. Og det er rigtigt godt, udbryder Wio-leta. Hun er 28 år og har boet i Danmark i fire. Men det var først, da hun kom i praktik på Paraplyen, at hun begyndte at lære dansk.

- Jeg er uddannet i Polen. Folkeskole i otte år og han-delsgymnasium i fire. For fire år siden fik hun og hendes kæreste arbejde ved et gartneri på Fyn, men der talte medar-

bejderne kun engelsk.Efter to et halvt år og en

fyringsrunde på gartneriet flyttede hun og kæresten til Vrøgum. Kæresten har fået ar-bejde på en fiskefabrik i Out-rup, mens hun sad hjemme i et halvt år.

- Jeg blev sendt i praktik i to dage om ugen. Tre dage om ugen går jeg på sprogskole. Men det er ikke for at lære at

tale. Det er for at lære at skrive dansk, forklarer Wioleta, som forbereder sig på en eksamen i skriftlig dansk.

Elsker køkkenetOfte tager hun bøgerne frem i pauserne på Paraplyen. Og så er hjælpen lige ved hånden.

- Når jeg er færdig i køk-kenet så går jeg ind og snakker med menneskerne hernede. Det kan jeg godt lide. Og de hjælper mig med lektierne. Jeg havde nogle problemer i begyndelsen med at skrive, og så hjalp de mig. Her kan jeg af og til finde fred til at læse, fortæller Wioleta.

Hendes praktik blev for-længet med en ansættelse i løntilskud. Hun skal være på Paraplyen frem til maj 2011. Og arbejdet i køkkenet falder lige i Wioletas smag:

- Jeg laver smørrebrød og sommetider varm mad. Det er mit drømmearbejde. Jeg el-sker at gå i et køkken. Jeg er kvinde. Så jeg elsker at være i køkkenet, røber Wioleta.

Hun håber at finde et ar-bejde efter det, hun har nu på Paraplyen. Allerhelst i et køk-ken igen.

28­årige Wioleta fra Polen har boet i Danmark i fire år. Men hun lærte først at tale dansk, da hun kom i praktik på Para plyen. I dag læser hun til eksamen i skriftligt dansk.

Lærer dansk på Paraplyen

SAMFUNDSTJENESTE: Den unge samfundstjener på 21 år vil gerne være brolægger. han er netop kommet ind på uddannelsen som brolægger. Men så begik han en dumhed. Han kom på kant med loven og blev dømt.

- Jeg fik en høj straf. Men fordi jeg er under uddannelse - og fordi det er første gang, jeg er på blevet dømt, har jeg fået en dom på 60 timers samfundstjeneste, forklarer han.

Den praktiske del af straffen er - lige nu - at hjælpe Peter med at pakke feltrationer ud og sortere dem. Han har aldrig før været på Paraplyen, men han er ikke flov over det.

- Jeg snakker med folk hernede. De er nogle rare men-nesker. Det er helt sikkert. Men Varde er jo ikke en stor by. De ved godt, hvorfor, jeg er hernede. Men jeg er selv skyld i det, og jeg tager det med humøret oppe, fortæller den unge mand.

Han svinger også gerne støv-sugeren og hjælper med opvasken. Da han fik straffen på to års bet-inget fængsel blev han lettet. Og han valgte selv Para plyen fremfor at blive sendt ud for at slå græs og rense fliser.

- Det er jo luksus. Det er en étter, det her, anbefaler han.

Nogle forbrydere kan vælge at betale til­bage til samfundet i stedet for at afsone en straf i fængslet. En ung brolægger på 21 år er i samfundstje­neste på Paraplyen.

Det eren étter

15

FRIVILLIG: Lillian Nielsen har været førtidspensionist siden 2008. I maj 2009 kom hun i arbejdsprøvning på Para-plyen, men da de fire måneder var overstået ville hun ikke væk igen.

- Så jeg blev frivillig i ste-det. Så føler man, at man gør noget. Jeg hjælper til i køk-kenet og i caféen. Det er mig, der ordner blomster og sørger for, at her ser hyggeligt ud, fortæller hun. Lillian sidder i sin sort- og hvid-ternede køkken-kittel ved bordet i billard-rummet. Armene lig-ger overkors på bordets blå plastik-dug. ved siden af hende sidder Peter og klipper 100-grams risposer op for der efter at hælde de løse ris i en stor spand.

I godt humørLillian har været sygehjælp-er på Varde Sygehus i 25 år. Været ved Carolineparken og Lyngparken og arbejdet i en børnehave.

- Jeg er glad for at være i køkkenet. det er lissom at det giver indhold i livet. Jeg bliver i godt humør af at være her. Det har man brug for, er-kender Lillian.

Hun laver så meget som hun orker. Mødetiden hed-der 9 - 11, men nogle gange

møder hun tidligere og går senere.

I børnehave igen- Jeg kan også finde på, at tage herned en lørdag. Og nogle gange laver vi kreative ting. For eksempel er vi lige nu i gang med at lave tænd-stikæsker, forklarer Lillian og giver en smagsprøve sammen med Eva.

De mange tændstikæsker er

en gave fra kasernen. Eva og Lillian finder billeder, klipper dem sirligt til og limer dem fast på æskerne, så den ke-delige æske i stedet bliver til en blomsterbuket eller et bil-lede af en ung pige.

- Vi klipper og klistrer. Det er lige som at være i børnehave igen, griner Lillian og viser de små kunstværker frem.

Jan slipper en bemærkning da han går forbi bordet med de

to kvindelige kunstnere. Lil-lian fanger den hurtigt og ud-bryder med et smil på læben:

- De er simpelt hen så frække hernede!

- Ja. Det er jo af at være sammen med dig, giver Jan tilbage.

Lillian og Evas pakker med fire tændstikæsker koster 10 kroner per styk og kan købes i caféen

Lillian Nielsen nyder, at der ikke stilles krav til hendes arbej­de som frivillig. Og så kommer hun altid i godt humør af at besøge Paraplyen.

Giver indhold i livet

16

MISBRUG: Det er to erfarne herrer, der har sat sig sammen for at sende et budskab.

De har prøvet meget. De véd, hvad de taler om, når snakken falder på misbrug, stiknarkomaner og syg domme.

- Jeg har 25 eller 26 års mis-brug bag mig, ridser Helge op. Hans ven som sidder ved siden af ham på Paraplyen i dag har 12 - 13 års hash og alkohol-misbrug i bagagen. Overfor de to sidder Rita - daglig leder af Paraplyen. Hun lytter og stiller spørgsmål, for at de sammen kan give et godt forslag til en løsning på problemet.

Det budskab, de to herrer gerne vil sende ud er, at Varde Kommune mangler et tilbud om gratis rene sprøjter til de misbrugere, som har behov for det.

I dag er der kun apoteket, hvor man kan købe sprøjter. Prisen er 34 kroner for to sprøjter.

- Priserne er ekstreme. På apoteket får man sprøjterne i en gennemsigtig plasticpose, fortæller Helges ven, og Helge tager over:

- Der er stor forskel på betjeningen. Jeg har den følelse, når jeg går på apo-

teket, at de helst ser, at jeg ikke kommer der, beskriver han.

Pris og anonymitetDer er flere grunde til, at Var-de - ifølge de to herrer - bør stille gratis rene sprøjter til rådighed.

- Det handler om to ting: Prisen og anonymiteten, ud-dyber Helge.

Anonymiteten er noget, der har betydning for folk i metadon behandling. Hvis de henter en sprøjte og bliver regi streret, går der besked til misbrugscentret, og misbru-geren risi kerer at miste sin metadon.

Den tredje vigtige faktor er smittefaren når flere mis-brugere deler sprøjter:

Hepatitis CHan vurderer, at der er et sted mellem 20 og 30 aktive stofmisbrugere i Varde Kom-mune. En aktiv misbruger bru-ger cirka to sprøjter dagligt. Andre, der er ”på tur,” som Helge kalder det, bruger fem til seks sprøjter om dagen.

- Hvis man er ”på tur,” så laver man ikke andet end at sidde og stikke sig. Så bru-ger man det samme sæt. Eller

man deler, hvis man er sam-men med andre. Det er jo en risiko, men det er ikke altid til at få fat på en sprøjte. Så spørger man jo, om man kan låne af nogle andre. Det har jeg da oplevet, forklarer Helge og kammeraten.

Den mest farlige sygdom blandt misbrugere er Hepati-tis C. Den er meget smitsom, giver gule øjne og gul tunge og kan medføre døden.

Ikke fixe herDe to taler om muligheden for at have gratis sprøjter i en automat på et offentligt toilet.

Helges kammerat siger:- Der går nok ikke lang tid,

før den også er brækket op.De to herrer er ikke sikre

på, om de misbrugere, som de selv kender, ville turde hente sprøjter på Paraplyen eller på apoteket.

- De vil gerne have rene sprøjter, men de er bange for at blive registreret, forklarer Helge.

Rita blander sig i samtalen:- Man kunne godt udlevere

dem her. Men så kan man ikke hente dem hele døgnet. Og man må ikke fixe her, under-streger hun.

- Så desperate er de heller ikke. De har stadig lidt moral - også overfor andre, svarer Helge.

Helge og kammeraten er enige i, at et forsøg med ud-levering af rene sprøjter måske kunne lade sig gøre fra Para-plyen. I hvert fald er de og Rita sikre på, at det ville gøre en forskel for stofmisbrugerne i Varde, hvis kommunen ville stille gratis rene sprøjter til rådighed.

Til kamp for rene sprøjterNår en misbruger vil have sit stof, så vil misbrugeren have sit stof. Det skal i blodet og det kan kun gå for langsomt. Brugte sprøjter er ingen hindring i det sekund, der skal stikkes. Men sygdommene, der følger med, er et problem i Varde.

FAKTA:

En pakke med ubrugte sprøjter indeholder:

2 sprøjter2 kanyler2 målebægre2 servietter2 totter vatEvt. destilleret vand

RENE SPRØJTER

17

MISBRUG: - Jeg har en gang hørt fra politifolk, om nogle mennesker, der måtte gå fra hus og hjem på grund af, at de havde haft tyveri. Men jeg kan jo ikke gå hen til dem og fortælle, at det ikke var personligt, men kun for at dække mit misbrug, siger Helge, der i dag er 43 år.

Denne formiddag i december sid-der Helge overfor døren på Café Para-plyen. Han sidder med ryggen mod jakken på stolen, der står op af væg-gen. Han holder øje med døren. Når det begynder at vrimle med gæster lidt før middag snupper Helge sin jakke og fordufter.

- Jeg har kraftig panikangst. Når der kommer mange til middagsmad hernede, så tager jeg jakken og går. Helge drejer og trækker let i ærmet på jakken bag ham. Af samme grund bestiller han helst smørrebrød, som han kan tage med hjem.

Dyr for samfundet- Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide den varme mad. Det er fordi her er for mange mennesker, forklarer Helge.

Helge har været stofmisbruger i omtrent 25 år. Han har siddet i fængsel 60 gange - i alt 14 år. Og det har alt sammen været for berigelseskrimi-nalitet.

Han gætter selv forsigtigt, at han har stjålet varer for et sted mellem fem og seks millioner kroner. Og at han har ødelagt for knapt det dobbelte.

- Jeg har været dyr for samfundet, indrømmer han.

I 2008 fik han et tilbagefald da hans 29-årige kæreste døde af en blod-prop. Han gik i behandling. I dag får han dagligt 170 milliliter metadon. Det sker på Bøgely mellem klokken 7.30 og 7.45. Under opsyn. Og Helge vil helst have sin metadon dagligt:

Kriminalitetsfri- Det er bedst for mig, at få den hver dag, i stedet for at få med hjem til flere dage ad gangen, siger han.

- Hvis ikke jeg får min metadon til tiden kan jeg mærke, at jeg får kuldegysninger. Hvis der går lang tid, bliver det ubehageligt og jeg får opkast fornemmelser, forklarer Helge.

Behandlingen har gjort ham krimi-nalitetsfri. Det er han overbevist om.

Pension- Når man er på stoffer har man ikke samvittigheden først for. Som tyv har man en tendens til at tænke, at det bliver forsikret. hvis man skulle tænke over, hvor meget man skader mennesker, så tror jeg selvmords-tallet hos misbrugere ville være en del højere, siger Helge.

Helge har netop fået tilkendt førtids pension efter 5½ års ventetid. Det giver mere ro i hverdagen, mener han:

- Jeg slipper for at blive jagtet rundt, når kommunen skal aktivere folk. Det er paparbejde. Sådan noget med at putte 17 skruer ned i en pose. Når man er på kontanthjælp skal man jo være aktiveret. Men nu har jeg været til læger, psykiatere, psyko-loger og konsulenter. De siger, at jeg har taget varig skade af det liv, jeg har levet, refererer Helge.

Han har sammenlagt været på arbejds markedet i knapt 3 år og har levet af kontanthjælp i de fleste år af hans liv. i en periode over tre år boede han på gaden i Svendborg.

I dag består dagen af at stå op, drikke kaffe. Spise lidt. Gå på Bøgely og få metadon. Besøge vennen Ken og følges med ham på apoteket og dernæst Paraplyen. Her spiser de to et par franskbrød og får en kop kaffe til. Det meste af hverdagen går med

at holde tvangstanker og angst på af-stand. Aftenen slutter foran tv. Helge tager sovemedicinen nitracypram lidt før midnat og som regel er det nok til at han sover uden afbrydelser.

Slapper af på ParaplyenHan begyndte at komme på Paraplyen, da tabte sig en del i 2010. Hans sags-behandler foreslog ham at spise dér, og det har han gjort siden. Han mødes ofte med sønderjyske Ken, som også kommer på Paraplyen. De to kender desuden nordjyden Thomas, hvis hund Ophelia, Helge skal passe julen over, mens Thomas besøger familien i Nord jylland.

- Jeg bruger mest Paraplyen som spisested. Til at slappe lidt af og for at få en kop kaffe, siger Helge med kruset foran sig.

Helge får 170 ml metadon hver dag for at holde sig stoffri, og måske er det en billig løsning. I sin tid som kriminel stofmis­bruger har han stjålet værdier for mere end fem millioner kroner og ødelagt for omtrent det dobbelte.

En helt almindelighverdag - på metadon

18

Anders Christensen, 66 år og pensionist:- Ja, hvad er Paraplyen. Det er vel et værested. Hvor man kan gå ind og

drikke en kop kaffe. Om det koster noget, ved jeg ikke, lyder Anders Chris-tensens svar.

Han forestiller sig, at Paraplyen er et kommunalt tilbud og har lagt mærke til, at den har eksisteret i Varde i et godt stykke tid.

- Jeg kører tit forbi caféen og jeg har vistnok været derinde engang. Jeg tror, det er et sted, hvor man kommer, hvis man drikker for meget. Eller hvis man har nogle sociale problemer eller hvis man skal i beskæftigelse, vurderer Anders Christensen.

Lene Sørensen og G itte Sørensen triller hver deres barnevogn op ad strøget, og mens sønnen Magnus Sø-rensen gemmer sig bag barne-vognene, forsøger de to kvin-der at fortælle, hvad de ved om Paraplyen:

- Jamen, det er et socialt

værested, siger Gitte Sørensen og Lene Sørensen tager ordet:

- Det ser da hyggeligt ud, når man går forbi, synes hun.

- Jeg har ikke selv været der, men jeg ved at det ligger dernede, lyder Gittes svar før de to kører videre med kara-vanen.

Hannah og Hans Ole Hede er på visit i Varde fra Haderslev. Det gør de ofte, og ve-jen lægges altid forbi Sillasens Hus, hvor de nyder et godt måltid. De to kender KFUMs sociale væresteder fra hjembyen, hvor der lig-ger et værested kaldet Parasollen, men de aner ikke, hvor Paraplyen i Varde ligger.

- Det lyder som et værested for socialt ud-satte og mennesker med psykiske problemer, siger Hannah.

- Det drives nok med offentligt tilskud. De penge synes jeg, er godt givet ud, tilken-degiver Hans Ole Hede.

- Det giver jo folk socialt samvær i daglig-dagen i stedet for, at nogen sidder ensomme derhjemme. Det er super, slår Hannah fast.

19

Ronnie Jacobsen på 1 6 år, Anders Raben på 17 år og Flemming Nielsen på 17 år er på vej på tanken. Alle tre kender Café Paraplyen og to af dem har selv besøgt Paraplyen.

- Jeg har været der. Det er et værested og en genbrugs-butik. Caféen er for ældre og ex-misbrugere og for alle. Og det er fed nok. Man kan spille billard dernede, siger Ronnie

Jacobsen, som går på Produk-tionsskolen.

- Det er fint nok. Folk med problemer kan komme ind og få kaffe og mad og snakke, bakker Ander Raben op. Han er netop nu i lære som meka-niker i Oksbøl-lejren.

- Jeg synes osse, at det er fint med mad og kaffe. At der er et sted, hvor folk samler sig. Hvor man kan få nogle gode timer sammen med an-

dre, man kender. I stedet for at sidde derhjemme, forklarer Flemming Nielsen, som går på EUC Vest.

Han mener godt, han kunne finde på at gå derned en dag for at drikke en kop kaffe. Det samme vil Ronnie Jacobsen:

- Jeg har lyst til en cola dernede. Nu! afbryder han før han overvejer kommunens spareplaner:

- Det er for latterligt at

spare på et socialt værested. Jeg vil i hvert fald gerne støtte Paraplyen, slår han fast.

Flemming Nielsen er mere betænksom:

- Jeg ville gerne lære stedet lidt bedre at kende først. Det er vigtigt at vide, hvad man støtter, runder han af, før de tre drenge drejer ind på Statoil efter cola til Ronnie.

Årsrapporten har været på gaden i Varde for at spørge mennesker om, hvad de ved og synes om Café Paraplyen:

Skærer i ParaplyenTre trætte politikere. Søren Laulund fra Socialdemokraterne, Marianne N. Olesen fra Dansk Folkeparti og Erik Buhl fra Venstre sidder i Social­ og sundhedsudvalget. De skal skære i kommunens udgifter og det er ikke nemt.BESPARELSER: - Hele kom-munen skal spare 67 millioner, tre procent ’over det hele’. Det betyder 5,5 millioner kroner på social- og sundhedsområ-det, og for Café Paraplyen be-tyder det 47.000 kroner i drift-stilskuddet, forklarer formand for udvalget, Erik Buhl (V), til den traditionelle julefrokost på Café Paraplyen.

Ved siden af Erik Buhl sidder Søren Laulund (S) og Marianne . Olesen (DF). De er alle enige om, at sparerunden ikke har været en fornøjelse.

De tre har netop - den 7. de-cember 2010 - indgået forlig om de besparelser på i alt 67 millioner kroner, som Varde Kommune skal igennem fra

2012.I praksis har den betydet, at

de hver især skulle læse 940 siders høringssvar igennem. Kommunens direktion har la-vet et katalog med spareplaner for 104 millioner kroner. Af dem skulle partierne blive enige om at spare for mellem 60 og 70 millioner. Resultatet blev 67 millioner.

Ikke alle politikere er vilde med at skulle spare.

- Det her kunne være un-dgået, ved at sætte skatten op med 1 procent, som jeg og socialdemokraterne fore-slog allerede i 2008, siger Søren Laulund, Socialde-mokratisk medlem af Social- og sundheds udvalget.

- Men der er andre steder - for eksempel skoler, der er helt lukket. Paraplyen skal spare tre procent, afbøjer Erik Buhl.

De tre er kede af, at Parap-lyen skal spare. Med udvalget har de været på tur rundt på kommunens væresteder og so-ciale tilbud. I dag føler - især de to nye, Søren Laulund og Marianne N. Olesen, at de har fået bedre indsigt i de tilbud, som Varde Kommune har.

- Vi har været rundt på besøgsture. Også her hos Rita. Det her - Paraplyen - er et godt initiativ, synes Søren Laulund.

- Det er virkeligt et godt sted for folk og ensomme, som kan komme herned og få den hjælp, de har behov for. Para-

plyen hjælper de mennesker, som er der og holder dem i hånden. Jeg har stor respekt for stedet og det arbejde, de laver hernede, understreger Marianne N. Olesen.

- Men måske kan man finde en alternativ finansie ring. I hvert fald vil kommunen gerne hjælpe med hænder til fx at skrive en ansøgning, siger Erik Buhl.

Erik Buhl ­ formand for So­cial­ og Sundhedsudvalget ­ leverer den uvelkomne tale til årets julefrokost. Nemlig den, at Varde Kommune skal skære tre procent i udgifterne. Også på Paraplyen.

20

21

OMTALE: Al omtale er god omtale. Sådan lød grundlæg-geren af Spies Rejser, Simon Spies’ motto. For Paraplyen har det også vist sig at være vejen frem. I hvert fald har Caféen og Rita oplevet en strøm af bekymring og om-sorg fra borgere i Varde, efter at Jydske Vestkysten i de-cember bragte en forside om Paraplyens problemer med økonomien.

Og nu har JydskeVestkys-tens redaktion i Varde besluttet at give Café Paraplyen et ek-stra skulderklap.

- Vi er parate til at gå lidt længere for Paraplyen. Det gør vi under vores tema, der hedder ’Vejen Frem’, fortæller journalist Morten Nielsen.

’Vejen Frem’ er et tema, som er godkendt af avisens chef-

redaktion. Her har ledelsen besluttet at avisen gerne må være aktivistiske over-for visse ting. Og her har redak tionen i Varde altså valgt Paraplyen.

- Det betyder, at vi gerne vil foromtale og skrive om Paraplyens arrangementer. Det er første gang, vi har udnævnt nogen til ’vejen Frem’. Og vi er klar til at gå konstruktivt ind og se, hvad vi kan hjælpe med, fortsætter Morten Nielsen, som i øvrigt skrev artiklen der fik folk op af stolene.

Paraplyen viser “Vejen Frem” i JydskeVestkysten

Journalist Morten Nielsen og re­daktionen på Jydske Vestkysten i Varde, støt­ter Paraplyen i avisen.Det sker under temaet “Vejen Frem“.Morten Nielsen skrev i december om Paraplyens problemer. Hans artikel fik folk til at henvende sig med ros og støtte til caféen.

Med temaet “Vejen Frem“ er det JydskeVestkystens mening at støtte lokale projekter, der er med til at skabe en positiv udvikling lokalt.Her et udpluk af avisens artikler fra efteråret 2010.

22

Af Lone Holm Iversen

BASEN: Ved udgangen af 2010 har BASEN opnået sam arbejde med omkring 35 misbrugere og 15 pårørende i Varde kommune, hvilket vi er meget tilfredse med. Cirka halvdelen er kvinder.

25 klienter er eller har været i motivationsbehandling, hvor de har haft fokus på fordele og ulemper ved at fortsætte deres nuværende tilværelse uforan-dret. I denne fase arbejder bru-geren med egne erkendelser af de faktiske forhold. Dette kan være en lang proces, hvor modstand mod at se virkelig-hedens kendsgerninger i øj-nene ofte er stor.

Enkelte er i efterbehan-dling efter et langt forløb i BASEN eller via anden be-handlingstilbud og resten af BASENs klienter er eller har været i basisbehandling, hvor fokus på forståelse for egne handlemønstre samt metoder til at opretholde nye og mere hensigtsmæssige adfærdsmøn-stre er styrende.

Klienter, som har været i motivationsbehandling, mod-tager i gennemsnit behandling i 2 - 3 måneder. For 10 af klien terne i basisbehandlingen har behandlingsperioden dog strakt sig fra mellem 9 - 17

måneder - alt afhængig af kli-entens behov. Heraf er flere af klienterne, som helt er ophørt deres misbrug dog overgået til efterbehandling.

Alkoholproblemer fra barns ben Størstedelen af BASENs kli-enter er således i behandling for et alkoholmisbrug, som for de flestes vedkommende er startet i begyndelsen af 20´erne.

Ud af de i alt 35 klienter, som er i behandling for et alkoholmisbrug, kommer 30 af dem fra barndomshjem med alkoholproblemer og eller fra parforhold eller ægteskaber med alkoholmisbrugere. Den sociale arv præger således en stor del af BASENS klienter.

Pårørende går i behand-lingDet er dog ikke alle BASENs klienter, som har eller har haft et alkoholmisbrug. 15 klienter er pårørende, idet de er børn af, ægtefælde eller kæreste til et menneske i misbrug.

Også blandt de pårørende præger den sociale arv bill-edet, idet 9 ud af 15 klienter er vokset op i alkoholiserede hjem.

8 ud af de 15 er således i aldersgruppen 15-30-årige.

Resten af de pårørende er i alders gruppen 45-60-årig. Omvendt ser det ud for grup-pen af alkoholikere, hvor den største del er at finde i alder-sgruppen 45-60-årige. Noget tyder således på, at alkoholik-eren udholder sit misbrug væsentlig længere end de pårørende, før han/hun vælger at søge hjælp.

Det er således tankevæk-kende, at BASEN stort set ikke oplever at have klienter i aldersgruppen 30-40-årige. Hverken misbrugeren eller den pårørende søger denne hjælp i denne periode af livet. Dette kan muligvis skyldes, at familiestiftelse, job, hjem, tro og håb stadig præger vores tilværelse i denne fase af til-værelsen.

Paraplyen afgørende for BASENVi er glade for at have til huse i Paraplyen, hvor brugerne i trygge rammer kan tale med personalet om deres prob-lemer, - ikke mindst i fm ud-levering af antabus, såfremt de ønsker dette. Beslutningen om det første møde i BASEN er således ofte hjulpet godt på vej af Paraplyens personale, som kan fortælle om BASENs funktion er og tilbud.

Mere end halvdelen af BA-

SENs klienter har således fået kontakt gennem Paraplyens personale, såvel ansatte som frivillige.

Seks klienter har fået kendskab til BASEN gennem Bøgely, KSA - to klienter via jobcenteret - to klienter via kriminalforsorgen i Es-bjerg - en klient via egen læge - en klient via Spangs-bjerg og resten gennem klien-ter til BASEN, hvor af vi har opnået god kontakt til flere familier, hvor to eller flere familiemedlemmer går i terapi hos BASEN som henholdsvis misbruger og pårørende eller barn af misbrugeren.

FremtidenBASEN vil fortsætte som hidtil. Der vil dog sættes mere fokus på NADA behandlingen og som noget nyt vil der blive oprettet behandlingsgrupper, hvor de enkelte deltagere kan få glæde af hinandens erfar-inger, opbakning og støtte til at fastholde sig i et ædru og konstruktivt liv.

Projekt BASEN tager sig af misbrugere og pårørende til misbrugere. Lone Holm Iversen fortæller her om arbejdet og ­ ikke mindst ­

resultaterne af hendes arbejde med at behandle mennesker med misbrug og deres nære.

Tal til eftertanke

23

BALANCE: - Jeg har ikke prøvet det før. Men det gør ikke ondt. Der var kun én, jeg kunne mærke, men jeg kan ikke mærke nogen af dem nu, forklarer Agnes Væsel.

Hun sidder roligt på en stol i Caféen, mens Lone Holm Iversen forsigtigt stikker de spidse nåle ind forskellige

steder i hendes øre.Agnes har haft svært ved at

falde i søvn. Og så føler hun nogle gange uro og angst i kroppen.

- Lone siger, at det hjælp-er på de ting. Og det er ting, som jeg ikke rigtigt selv får bearbej det, fortsætter Agnes.

Metoden, Lone Holm Ivers-en bruger, hedder NADA-aku-punktur. Den skal kunne give øget stabilitet og bedre evne til at koncentrere sig.

- Nogle af de mennesker, som jeg har i behandling i projekt BASEN giver jeg først NADA-akupunktur. Det virker lidt som massage. Man bliver mere tilgængelig, forklarer Lone Holm Iversen.

Hun ser især en forskel hos stofmisbrugere. Her bruger hun NADA-behandlingen til at få dem lidt ned på jorden:

- Det er ret tydeligt. Hvis de er oppe at køre, så falder de helt ned med en halv times akupunktur, siger Lone Holm Iversen.

- Nogle får NADA-behand-ling flere gange og siger, at de har stor glæde af det. An-dre kommer bare og prøver, fortæller Lone Holm Iversen mens hun sikkert placerer en lang nål i Agnes Væsels øre.

Agnes Væsel prøver for første gang akupunktur hos Lone Holm Iversen på Paraplyen.

Nåle med ro i

­ Der var kun én, jeg kunne mærke, forklarer Agnes Væsel. Hun tager imod tilbuddet om NADA­akupunk­tur for at dulme angst og uro.

24

JULEMARKED: - Det var som at være hjemme igen. Jeg har stået på torv siden jeg var 3 - 4 år gam-mel. Og det gik faktisk udmærket, fortæller Peter Jessen om de to torve-dage, hvor Paraplyens frivillige solgte julekranse.

- Vi var først i Esbjerg og ugen efter på torvet i Varde. Vi solgte helt pænt på sådan en torvedag, fortsætter han, der tog tjansen som torvemand sammen med Johnny Abrahamsen.

I ugerne forinden havde frivil-lige brugt tid i værkstedet for at lave kranse ud af halmbøjler, som Peter havde arvet efter sin mormor.

Pyntet med gran, kogler og rens-dyrlav blev de til prægtige julekranse, der alle gik som varmt brød på en kold torvedag.

Sammen med julekransene solgte Paraplyens to torvemænd også strik-ketøj og andre julenips i boden.

08.04 Kursus for køkkenpersonalet

23-25.04 Familieferie i Blåvand

2 6-28.0 4 3 frivillige medarbejdere på kursus på Diakonhøjskolen

17-2 1.0 5 2 gæster på højskole på Diakonhøjs-kolen

10.0 6 Sommerfest på Smedeværkstedet med Esbjerg, Bøgely og Grindsted. 120 deltagere.

16-19.10 Familieferie på Mors

2 5.10 Førstehjælpskursus

0 1.11 Førstehjælpskursus

08.11 Førstehjælpskursus

02.11 Suppeuddeling i føtex (fokus på fattig-dom)

0 4.11 Foredrag med Jacob Holdt om fat-tigdom

1 0 . 1 1 Foredrag med Jens Maibom om Kfum’s sociale arbejde.

2 5.11 Julemarked

2 9.11 Rotary til oplæg om Paraplyen

02.12 ”Syng julen ind” med Helene ogRichard

10.12 Julefrokost

24.12 Juleaften

Aktivitetskalender 2010:

Julekranse på torvet