arktisk teknologi b vejledning / råd og vink gymnasiale uddannelse/fag/arktisk teknologi... · med...

Vejledning / Råd og vink – Teknologi B 1 - 1 -Side 1 af 19 - 1 -

Arktisk teknologi B

Vejledning / Råd og vink


Konkrete erfaringer

Finde et problem

Aktiv eksperimenteren

Beskrive viden

Refleksiv observeren

Stille spørgsmål

Abstrakt begrebsliggørelse

Søge svar

Syntese

Analyse

Frit efter Kolb’s læringscirkel

1. Fagets rolle

Faget arktisk teknologi B omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfunds-

mæssige problemstillinger. Faget integrerer vurderinger af samspillet mellem teknologiudviklingen

og samfundsudviklingen og analyser af teknologien. Faget beskæftiger sig med – med udgangspunkt

i analyser af samfundsmæssige problemstillinger - udvikling af produkter og samspillet mellem tek-

nik, viden, organisation og produkt, så teknisk og naturvidenskabelig viden kombineres med prak-

tisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Med udgangspunkt i den grønlandske kultur omfatter faget elementer af en teknologisk dannelse,

som har udgangspunkt i forståelse af samspillet mellem teknologi og samfund, samt en forståelse af,

hvordan teknologisk viden produceres gennem analyse og syntese i en samlet proces. I faget arbej-

des med at finde til løsninger af praktisk/teoretiske problemstillinger gennem en problemorienteret

undervisningsform.

Faget medvirker til at gøre den gymnasiale uddannelse virkelighedsnær og samtidsrelevant og kan

være et af de fag, der er med til at konstituere uddannelsens profil. Fagets metode er problembase-

ret læring i længere projektforløb. Projektforløbene indebærer, at uddannelsens enkelte fag anven-

des i en sammenhæng, hvor faglig viden kombineres på relevant måde.

Med udgangspunkt i den grønlandske kultur giver faget eleverne elementer af en teknologisk dan-

nelse, i form af:

- En forståelse for samspillet mellem teknologi og samfund.

Faget beskæftiger sig med produktudvikling på baggrund af analyser af samfundsmæssige pro-

blemstillinger, teknologivurdering og miljøvurdering.

- Kritisk sans og evnen til at løse praktiske/teoretiske problemstillinger.

Fagets metode er problembaseret læring i projektforløb hvor teknisk og naturvidenskabelig vi-

den kombineres med praktisk arbejde i værk-

steder og laboratorier.

- En forståelse af hvordan teknologisk viden

produceres gennem analyse og syntese i en

samlet proces.

I projektforløbene anvendes uddannelsens

enkelte fag i en sammenhæng, hvor faglig viden

kombineres på relevant måde, gennem skiftevis

analyse af problemstillinger og syntese i form

af løsningsforslag, som illustreret i figuren.


2. Fagets formål

Viden og færdigheder

Eleverne skal have indsigt i teknologi som løsning på problemer, i teknologi som skaber af proble-

mer og i nødvendigheden af at inddrage aktører og interessenter i teknologiudviklingen for at tage

hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser. I tilknytning hertil skal eleverne have kend-

skab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet, til idéudvikling og innovative og krea-

tive processers betydning i forbindelse med udvikling af produkter.

Lærings- og arbejdskompetencer

Eleverne skal kunne gennemføre en analyse af virkelighedsnære og sammensatte problemstillinger

på grundlag af teoretisk viden fra studieretningens forskellige fag . Eleverne skal kunne arbejde

med sammenhængen mellem naturvidenskabelig teori og praktik i værksteder og laboratorier, og de

skal have baggrund for valg af fremstillingsprocesser. Eleverne skal have erfaring med problemba-

seret læring i længere projektforløb, herunder studie- og arbejdsmetoder, som er relevante i vide-

regående uddannelse.

Personlige og sociale kompetencer

Elevernes skal have forudsætninger for videregående uddannelse især indenfor ingeniørfag, teknik,

teknologi og naturvidenskab og eleverne skal kunne bruge deres faglige viden i sociale sammen-

hænge.

Kulturelle og samfundsmæssige kompetencer

Eleverne skal på grundlag af indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskab, teknologi og sam-

fundsudvikling, kunne forholde sig kritisk og reflekterende til teknologisk udvikling i sammenhæng

med samfundsmæssige forhold.

3.Læringsmål og indhold

3.1 Læringsmål

Eleverne skal kunne:

a) analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metoder til sy-

stematisk produktudvikling samt udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning.

Eleverne tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling af teknologisk og naturviden-

skabelig karakter, dvs. en problemstilling med konsekvenser for samfundet, der kan løses med tek-

nologi og naturvidenskabelige metoder. Dokumentation og analyse af problemet baseres på kilder.

Produktudviklingens faser bør kendes og anvendes af eleverne. Det gælder hele processen fra be-

hovsgranskning over idéudvikling og planlægning til produktion af produktet og realisation af løs-

ninger. Eleverne bør kunne afgrænse og udvælge de enkelte faser og forstå betydningen af at syste-

matisere produktudviklingen for det valgte produkt.


Eleverne lærer samtidigt at forstå, hvordan produktudvikling er afhængig af et åbent kreativt rum,

som både skal underkastes en systematik, men som samtidigt har nødvendige uforudsigelige ele-

menter i sig. Målet med denne proces bør være tydelig og formuleret fra lærerens side.

b) gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling

Eleverne skal kunne foretage fx spørgeskemaundersøgelser, der dokumenterer problemstillingen.

c) anvende naturvidenskabelig metode til opstilling af forsøgsserier

Eleverne anvender den naturvidenskabelige metode, som er en systematisk metode til at løse pro-

blemer og forklare de fænomener, de iagttager. Den er baseret på observationer, målinger, dataop-

samling og logiske slutninger.

d) anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter

Eleverne kender til systematiske idéudviklingsmetoder som fx mindmap, cirkelmetoder, associati-

onsteknikker m.m. Det er især vigtigt, at eleverne forstår betydningen af at konkretisere idéudvik-

lingen vha. prototyper, modelbygning og skitser.

Eleverne bør opnå viden og erfaring med idéudvikling som en kreativ proces, der er afhængig af, at

eleverne tør bevæge sig ind i et delvist kaotisk felt, hvor løsninger endnu ikke konkret har formet

sig. Metoderne er gode hjælpemidler, men alene skaber de ikke bæredygtige ideer.

Eleverne bør få en forståelse for, at idéudvikling optimalt set skal afsøge et bredt spekter af mulige

løsningsruter. Formålet med idéudviklingen er også at afvise de elementer, som ikke er gunstige for

det at afhjælpe et givet problem eller tilfredsstille et bestemt behov.

Eleverne bør også have en forståelse af, at idéudviklingen skal dokumenteres, dvs. at tegninger,

skitser, mindmaps osv. skal gemmes og evt. tydeliggøres i rapporter og andre skriftlige opgaver.

e) redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejel-

ser i forbindelse med produktudvikling

Eleverne bør kende til de væsentligste miljøeffekters opståen, rækkevidde og konsekvenser, lokalt,

regionalt og globalt og kunne skelne dem fra hinanden. Eleverne bør have overordnet kendskab til

miljølovgivning og internationale aftaler, hvis formål er at sikre en bæredygtig udvikling.

f) anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt for-

svarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille pro-

dukter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet

Det er vigtigt, at eleverne i løbet af det første år opnår grundlæggende færdigheder, herunder sik-

kerhed og erfaring i at arbejde i værksteder og laboratorier, som der kan bygges videre på i de efter-

følgende teknologiprojekter.

Værkstedsarbejdet skal give eleverne sans for godt håndværk og værktøj. Det må indskærpes, at et

produkt skal udføres med omhu og præcision, så eleverne lærer at føle faglig stolthed. Ligeledes bør

eleverne også oplæres til selvkritik overfor det fremstillede produkt.

Enhver fremstilling i et værksted bør afsluttes med, at eleverne bedømmer deres håndværksmæssige

præstation. Eleverne skal efter fremstilling af produktet vurdere, om det lever op til de krav, der er

stillet. Det kan eksempelvis ske ved, at produktet afprøves efter forud fastlagte kriterier.


g) anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng

og i forbindelse med produktudviklingen og fremstillingsprocessen

Herved forstås at kunne anvende og demonstrere forståelse for den naturvidenskabelige viden ele-

verne har på det pågældende tidspunkt, og drage paralleller til andre fag fx udnyttelse af materialer,

arealberegninger, energibetragtninger, beskrivelser af simple fysiske og kemiske problemstillinger,

der indgår i produkters og maskiners virkemåde.

h) redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger

bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund

Eleverne skal forstå, hvordan de selv skaber ny viden i forbindelse med projekter og udvikling af produkter.

i) redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier

Eleverne præsenteres for eksempler, fx elektricitet, telefoni, bilen og computerteknologi fra tekno-

logiens historie, så de får en forståelse for, hvad det er, der genererer behovet for en teknologi, og

hvorledes det har præget samfundsudviklingen.

j) arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og an-

vende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet

Ved selvstændigt forstås at eleven kan tage ansvar for sit arbejde og sin egen læring. Dette forud-

sætter, at eleven har opnået en række kompetencer fx viden om læreprocessen, kontrol over egen

arbejdstid og -indsats, motivation for arbejdet og udholdenhed til at gennemføre arbejdet.

At arbejde sammen med andre betyder at eleverne opnår en social kompetence dvs. færdigheder

med hensyn til at skabe sociale kontakter og kunne håndtere sociale situationer, evner at lytte og

forstå andres meninger og udtrykke egen personlige mening og evner at involvere sig og stole på

egen dømmekraft.

Endvidere lærer de at udveksle viden og erfaringer i projektarbejdet.

Disse kompetencer opnås ved,s at eleverne arbejder sammen i grupper og bedst i grupper, der ikke

altid og udelukkende er sammensat af venner.

k) dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt

Eleverne ved hvilke regler, der gælder for anvendelse af kilder, kopiering af tekster og plagiat. Spe-

cielt lærer de at være kritiske overfor, hvad de finder på Internettet. Ofte finder de for mange oplys-

ninger og får svært ved at sortere i dem.

Eleverne bør lære at opstille pæne og læsevenlige rapporter med orden og systematik i sideopsæt-

ningen med hoved og bundtekst, nummerering af siderne, en fornuftig skrifttype og linieafstand,

grafiske elementer hvor det er fornuftigt osv. Der bør ikke forekomme stavefejl.

Til præsentationen af et projekt kan eleverne fremlægge for de øvrige elever. Dette vil ligne eksa-

men. Eleverne kan her bruge dias, overhead, projektor, plancher eller lignende. De bør forstå betyd-

ningen af at præsentere projektet bedst muligt og at lade perspektivering fremgå af fremlæggelsen,

dvs. fortælle hvilke konsekvenser deres idé har, og hvordan der kan arbejdes videre på den. En an-

den præsentationsform af projekter kan være at lave en udstillingsstand eller en planche.

l) formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form.


Elevernes rapporter og fremlæggelser skal have en god kommunikationsværdi.

For at kunne opfylde læringsmålene og kernestoffet bør det ligeledes sikres at eleverne er bekendt

med sikkerhed i laboratorier og værksteder. Det skal også sikres, at eleverne er fortrolige med bru-

gen af håndværktøj

3.2 Kernestof

Kernestoffer er:

Materialer og bearbejdningsprocesser

a) udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge,

Skolen vælger materialer, man ønsker at eleverne får mulighed for at beskæftige sig med.

Materialerne kan f.eks. være: træ, metaller og legeringer, polymerer, kompositter, tekstiler, råvarer

til kemi- og fødevareindustrien, byggematerialer.

Egenskaberne kan være: fysiske, kemiske, funktionelle eller subjektive.

En del af materialekendskabet kan opbygges gennem brug af branchekataloger.

b) udvalgte elektroniske komponenter, deres opbygning, virkemåde og anvendelse,

c) enhedsoperationer, processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til de

udvalgte materialer og komponenter og

Enhedsoperationer kan være dekantering, filtrering, omrøring, inddampning, tørring, krystallisation,

ekstraktion, destillation, formaling. Formålet er enten at blande eller adskille og rense produkter.

Processer er fx elektrolyse og gæring. Bearbejdningsmetoder er fx konservering, støbning og spån-

tagning. Sammenføjningsmetoder er fx lodning, svejsning, limning og støbning.

d) sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier.

Arbejdstilsynets regler for elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser skal følges, se:

http://www.at.dk/REGLER/At-vejledninger-mv/Unge/At-meddelelser-om-unge/RLOIA-4019-

Elevers-prak-ovelser-gymnasie.aspx?sc_lang=da

Teknologi- og miljøvurdering

a) teknologi som teknik, viden, organisation og produkt,

Faget teknologi er funderet på en bred teknologiopfattelse. Begrebet teknologi kan bredt defineres

som et middel, mennesket anvender til at forbedre sine livsbetingelser.

http://www.at.dk/REGLER/At-vejledninger-mv/Unge/At-meddelelser-om-unge/RLOIA-4019-Elevers-prak-ovelser-gymnasie.aspx?sc_lang=da

http://www.at.dk/REGLER/At-vejledninger-mv/Unge/At-meddelelser-om-unge/RLOIA-4019-Elevers-prak-ovelser-gymnasie.aspx?sc_lang=da


http://www.leksikon.org/art.php?n=2533

Den lineære udviklingsmodel

Videnskab Opfindelse Spredning Innovation Teknologi

Kilde: Jørgensen, Ulrik et. al., 2009: I teknologiens laboratorium. Polyteknisk Forlag, Lyngby, p.62.


Denne definition ser teknologi som bestående af en

fremstillingsproces, der resulterer i et produkt, som

mennesket kan anvende. Fremstillingsprocessen be-

står af teknik, viden og organisation. Teknik er ar-

bejdsmidler, arbejdsgenstande og arbejdskraft, viden

er kunnen, indsigt og intuition og organisation er le-

delse og koordination af arbejdsdelingen. Resultatet

af fremstillingsprocessen er et produkt, der indehol-

der brugsværdi og bytteværdi.

Den brede teknologiopfattelse er nødvendig for at

kunne forstå sammenhængen mellem teknologien og

samfundet – det er først, når der sker en fremstilling

af produkter, og produkterne tages i brug, at teknolo-

gien for alvor får en samfundsmæssig betydning. En

teknologianalyse foregår ved at dele teknologien op i

de enkelte elementer og se på dem hver for sig: Hvad

består teknikdelen af? Hvad består vidensdelen af? Hvordan er arbejdet organiseret?

Hvad er produktet? Teknologianalysen kan foretages på forskellige niveauer, samfundsni-

veau (fx transportteknologi), individuelt niveau (min scooter), fremstillingsniveau (bilpro-

duktion); eller historisk, hvordan så energiteknologi ud i vikingetiden, i middelalderen, i den

industrielle revolution, i dag, i fremtiden…

b) teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling,

Den teknologiske udvikling kan anskues som en lineær proces, hvor teknologien ses som ud-

sprunget af videnskabelig (grund-)forskning.

Der forskes, opfindes, udvikles, konstrueres, produceres, markedsføres og forbruges.

I virkelighedens verden bør den tekno-

logiske udvikling dog snarere ses som

en interaktion mellem virksomhe-

den/institutionen, hvor udviklingen fo-

regår, og de forskellige aktører og struk-

turer i samfundet, der har interesse i den

konkrete udvikling, og dermed agerer

og forsøger at påvirke den – af gensidig

interesse. Eksempler herpå er den mere

almindelige teknologiske udvikling, el-

ler produktudvikling, i forskellige virk-

somheder.

Evt. kan udviklingen diskuteres på klas-

sen – fordele og ulemper ved de to mo-

deller, med henblik på at eleverne for-

står nødvendigheden af at inddrage de




forskellige aktører (herunder virksomhedens kunder) i teknologiudviklingen, for at tage hen-

syn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser.

c) teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering,

Teknologivurdering er en vurdering af teknologiens samfundsmæssige konsekvenser.

Er teknologien indført kan man foretage en konsekvensvurdering – vi bygger et filter på

kraftværket for at mindske miljøproblemerne. Er teknologien udviklet, men ikke valgt, kan

man foretage en helhedsvurdering – skal vi vælge kraftværk eller vindmøller? Er problemet

beskrevet, men teknologien ikke udviklet, kan man foretage en konstruktiv teknologivurde-

ring – el-produktion er miljøbelastende, hvordan løser vi problemet? Vindmøller, energibe-

sparelser eller noget helt andet?

Konsekvensvurdering: Reaktiv, orienteret mod lappeløsninger – begrænse skadevirkninger

(filter).

Helhedsvurdering: Proaktiv, opstiller ønskede funktioner eller egenskaber – fremmer ønske-

lige teknologier (renere teknologi).

Konstruktiv vurdering: Interaktiv, manøvrere i det fremtidige rum for teknologiske løsninger

influere på tekniske ændringer (problemløsning).

d) globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger og

Ved de væsentligste miljøeffekter forstås drivhuseffekt, ozonnedbrydning, fotokemisk

ozondannelse, forsuring og næringssaltbelastning.

Eksempelvis indeholder kemibøger til gymnasial undervisning normalt beskrivelser af mil-

jøeffekter.

e) miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet.

Eleverne skal kunne redegøre for miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af

produkter, fx bør de kunne argumentere for valg af materialer ud fra miljømæssige overve-

jelser. Der kan anvendes forskellige metoder, fx MEKA, Carbon Footprint, cradle-to-cradle.

Miljøstyrelsens publikationsdatabase indeholder flere rapporter, der kan anvendes, se

www.mst.dk

Produktudvikling

a) metoder til idéudvikling,

Stofområdet involverer teknikker som brainstorm, mind-map, associationsteknikker, cir-

kelmetoder og andre metoder, der betyder at idéudviklingsprocessen systematiseres. Mere

komplette idéudviklingsmetoder som fx ”CIS” (Creative Idea Solution), udviklet af Tekno-

logisk Institut, kan også nævnes som en mulig indfaldsvinkel.

Endelig kan nævnes Den Kreative Platform, der er en pædagogisk metode til at skabe en

kreativ proces, udviklet på Aalborg Universitet http://www.krealab.aau.dk/

http://www.mst.dk/

http://www.krealab.aau.dk/


www.ipu.dk

b) systematisk produktudvikling med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produkt-

princip, produktudformning og produktionsforberedelse,

Faserne i et produktudviklingsforløb dækker hele processen fra identifikation af problem el-

ler behov over idéudvikling til løsningens udformning og produktets realisering.

En kort be-

skrivelse af

indholdet i

de enkelte

faser:

Behovserkendelse

Eleven finder, evt. fra et givet tema, et problem, der skal løses, og problemet formuleres.

Behovsundersøgelse.

Behovet eller problemet analyseres og dokumenteres. Der søges og indsamles informationer,

som bearbejdes og som belyser problemstillingen, dens årsager og virkninger. Målgruppen

defineres, fx geografisk, social status, alder, køn, livsform og livsstil.

Produktprincip

Princippet for løsningen skal bestemmes. Der undersøges, hvilke myndighedskrav der er til

produktet, og der foretages en konkurrentanalyse. Der opstilles en række krav, som produktet

skal opfylde. På baggrund af kravene udvikles ideer til løsninger, og der skitseres flere for-

skellige løsningsmuligheder, der vurderes i forhold til de opstillede krav. Den bedste løsning

udvælges, og der fremstilles evt. en model for at afklare funktioner.

Produktudformning

Løsningen skal leve op til kravene fra produktprincipfasen. Der argumenteres for udformnin-

gen/design, valg af materialer, komponenter, kemikalier, opstillinger, der foretages miljø-

mæssige overvejelser. Evt. udarbejdes en brochure eller manual.

Produktet skal kunne fremstilles med den teknologi, som skolen stiller til rådighed.

Produktionsforberedelse

Produktionen skal forberedes. Der laves tegninger, styklister, eldiagrammer, tegninger af for-

søgsopstillinger, flow-sheets, samt indkøb af materialer og organisering af arbejdet.

../../../Documents%20and%20Settings/pelar3/Local%20Settings/Temp/12/2010/www.ipu.dk


Der gøres rede for fremstillingsprocessen: teknik, viden og organisation.

Realisering

Produktet fremstilles og vurderes i forhold til de opstillede krav.

c) form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter og

Design kan i denne forbindelse forstås som æstetisk udformning af produkter, hvor form og

funktion følges ad. Form er produktets ydre geometri, mens funktion knytter sig til hensig-

ten med og brugen af produktet. Udvalgte produkter kan være produkter, som læreren har

valgt og som illustrerer betydningen af design. Produkter kan også udvælges af eleverne, i

forbindelse med et designprojekt. Ved design af et produkt kan der fx tages hensyn til, hvem

produktet er tilegnet, hvilken funktion produktet skal opfylde, ergonomiske hensyn, kraft-

overføring ved brug, sikkerhed ved brug, hvor det skal bruges.. Materiale- og farvevalg er

også parametre, som kan have betydning for udformning af et produkt.

d) produktionsformer, enkeltstyks-, serie- og masseproduktion.

Enkeltstyksproduktion: Mange forskellige produkter, men meget små serier.

Serieproduktion: Flere forskellige produkter i serier.

Masseproduktion: Få forskellige produkter, men meget store serier.


Projektarbejdsform

a) problemformulering

Et projekt i teknologi tager udgangspunkt i et problem. Forskellige værktøjer til at identifice-

re et problem er fx brainstorming, mindmap, begrebskort. Problemet afgrænses fx ved hjælp

af et problemtræ eller tilsvarende årsag/virkningsanalyser. Når problemet er afgrænset, skal

det formuleres i en problemformulering, evt. som en række spørgsmål, eleven vil besvare i

rapporten.

b) problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse, bear-

bejdning af information

Når problemet er formuleret, skal det analyseres. Det vil sige, at eleverne indsamler og ud-

vælger informationer, der dokumenterer problemstillingen, fx problemets omfang, dets årsa-

ger og konsekvenser. Informationerne bearbejdes for at besvare problemformuleringen. Pro-

blemstillingen skal dokumenteres, så den ikke fremstår som en påstand.

c) kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger

Oplysninger kan indsamles kvantitativt: Statistik, spørgeskemaundersøgelser, gentagne for-

søgsrækker. Eller kvalitativt: Cases, eksempler, interview, forsøg der går i dybden.

d) projektplanlægning

Et projektforløb skal planlægges. Det kan gøres med milestones, fx produktudviklingsforlø-

bets faser, en disposition for arbejdet, fx for dokumentation i rapport, eller med en aktivi-

tetsplan, der indeholder en beskrivelse af de arbejdsopgaver, der skal udføres med en angi-

velse af varighed og ansvarlig person.

e) samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne

samarbejdspartnere

Forskellige former for gruppearbejde, hvordan grupper sammensættes og roller og kommu-

nikation i gruppen. Hvordan gruppen bruger læreren som vejleder, og hvordan virksomheder

og offentlige kontorer kontaktes.

Dokumentation og præsentation

a) teknisk tegning

Tekniske tegning udføres efter relevante standarder, efter retvinklet projektion på tegnepapir

med ramme og tegningshoved. Gerne på CAD.


Typisk indledes med et opslag, som er et arbejdspapir, der bliver lavet samtidigt med at

konstruktionen foregår og arbejdstegninger, som en håndværker kan fremstille enkeltdele ud

fra samt en samlingstegning.

b) arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og stykliste

En arbejdstegning er en tegning af en enkelt del/emne. En samlingstegning er en tegning af

en komponent eller et produkt, der består af flere enkeltdele. Alle enkeltdele vises og angi-

ves med et positionsnummer. Styklisten er et papir med oplysninger om alle konstruktionens

dele, både de indkøbte og de selv-fremstillede. Styklisten kan evt. placeres på samlingsteg-

ningen. Arbejdstegninger, samlingstegninger og styklisten forsynes med tegningsnumre.

Diagrammer er fx el-diagrammer, eller diagrammer der viser forsøgsopstillinger.

Flow-diagrammer/procesoversigter viser fremstillingen af et produkt med angivelse af del-

processer i kronologisk rækkefølge samt tilførte materialer.

c) opbygning af en teknisk rapport

Projektforløbet dokumenteres i en teknisk rapport. En typisk teknologirapport kan opbygges

med:

Forside med oplysninger om rapportens titel, gruppemedlemmer, skole og dato.

o Titelblad med resumé, gerne på engelsk.

o Indholdsfortegnelse.

o Forord.

o Indledning, hvor læseren indføres i problemstillingen. Problemet, dets årsager og

konsekvenser beskrives. Indledningen afsluttes med en afgrænsning af den del af pro-

blemstillingen, projektet behandler, og en problemformulering. Indledningen svarer

til behovserkendelsesfasen i produktudviklingsforløbet.

o Problemanalyse, hvor problemerne fra problemformuleringen undersøges og doku-

menteres. Indsamlede og udvalgte informationer analyseres for at give et svar på pro-

blemformuleringen. Problemanalysen svarer til behovsundersøgelsesfasen i produkt-

udviklingsforløbet.

o Udvikling af produkt, hvor der på baggrund af problemanalysen opstilles en række

krav som produktet skal leve op til. Produktet konstrueres og dokumenteres med teg-

ninger osv. Denne fase svarer til produktprincip-, produktudformnings- og produkti-

onsforberedelsesfaserne i produktudviklingsforløbet. Herunder hører også en redegø-

relse for de miljømæssige overvejelser og anvendt naturvidenskabelig viden i forbin-

delse med udviklingen af produktet.

o Perspektivering, hvor der redegøres for den udviklede teknologis samspil med sam-

fundet, fx teknologivurdering, hvordan forskellige aktører er inddraget i udviklingen

og hvordan teknologien implementeres.

o Konklusion, hvor problemformuleringen besvares kort.

o Kildeliste.

o Bilag, dvs. projektbeskrivelse, tidsplan, tegninger, brochurer og andet materiale der

henvises til i rapporten. Der kan også vedlægges en procesbeskrivelse, der beskriver

elevernes arbejdsproces i projektforløbet.


d) visuelle værktøjer til præsentation af et projekt

Herved forstås fx overheads, it-præsentationsprogrammer fx Power Point, Poster, modeller

og animationer. Disse værktøjers anvendelsesmuligheder i forskellige situationer.

e) skriftlig og mundtlig formidling

Skriftlig formidling: I progressionen mod den skriftlige rapport kan indgå øvelser, hvor ele-

verne øver sig i delelementer, fx teksttype, argumentation, analyse og anvendelse af kilder,

brug af figurer.

Mundtlig formidling: I progressionen mod fremlæggelse af projekter kan indgå øvelser i fx

kropssprog, tale, komposition og indhold.

f) anvendelse og angivelse af kilder

I teksten skal det tydeligt angives hvor der er anvendt kilder, og der skal henvises til kildeli-

sten. Det anbefales at anvende Råd og vink om afskrift og plagiat ved projektarbejde på htx,

Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 14, 2003.

3.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde læringsmålene alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof

uddyber og perspektiverer kernestoffet, og i forbindelse med projekter kan der inddrages nye emne-

områder. Supplerende stof vil være stof, der knytter sig til den valgte problemstilling og det valgte

produkt. Det supplerende stof skal desuden give mulighed for samspil med de øvrige fag i studieom-

rådet og i studieretningen. Ligesom i kernestoffet skal der i det supplerende stof i videst muligt om-

fang perspektiveres til grønlandske og internationale forhold.

4. Undervisningens tilrettelæggelse

4.1 Didaktiske principper

a) Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige niveau og viden.

b) Undervisningen tilrettelægges, så den i videst muligt omfang har karakter af en læringsdia-

log mellem lærer og elever.

c) Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem forskellige undervisningsformer.

d) Undervisningen tilrettelægges, så elevernes interesser og behov tilgodeses, så eleverne får

mulighed for at opleve faget som spændende, relevant og vedkommende.

e) Undervisningen tilrettelægges, så der både er faglig progression i de enkelte forløb og te-

maer såvel som progression i udviklingen af fagsprog og terminologi, så eleven gradvis op-

øves i mere selvstændige arbejdsformer og kompleks tænkning.

f) Undervisningen tilrettelægges, så der i videst muligt omfang perspektiveres til det omgiven-

de samfund.

Undervisningen tilrettelægges som problembaseret læring i længere projektforløb. Der lægges vægt

på, at fagets discipliner opleves som en helhed. I forbindelse med arbejdet med fagets stof indgår


aktuelle cases og opgaver eller disciplinorienterede projekter. Undervisningen tilrettelægges så der

veksles mellem undervisningsformer, hvor den lærerstyrede undervisning typisk i kortere perioder

vil være nødvendig, herunder ved gennemgang af projektoplæg, brug af værksted osv. Dele af den

lærestyrede undervisning kan med fordel være deduktivt anlagt, så der igennem tavleundervisning

sikres, at eleverne lærer de basale elementer i kernestof som dokumentation, inden arbejdet med

projekterne påbegyndes.

I projektforløbene skal arbejde i værksteder eller laboratorier indgå i væsentligt omfang, og der

lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis. Som udgangspunkt for projekter udarbej-

der læreren et projektoplæg, hvor læringsmålene for projektet fremgår. Der skal være en progres-

sion i projektforløbene fra projekter med en given problemstilling til problemorienterede projekter,

der tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling.

Undervisningen foreslås til at foregå over 2 år, hvor der første år er fokus på disciplinorienterede

projekter og projekter med given problemstilling, og andet år på problembaserede projekter, hvor

kernestoffet løbende introduceres.

Undervisningen kan planlægges således:

Disciplinorienterede projekter:

a) Produktudvikling

b) Materialer og bearbejdningsprocesser

c) Projekter med given problemstilling:

d) Teknologi- og miljøvurdering

Problembaserede projekter:

2 projekter, hvor tidligere eksamensprojekter med fordel kan bruges, og et eksamensprojekt. Der

arbejdes løbende med dokumentation og præsentation i alle projekter.

Derudover bør der i korte perioder(kurser) undervises i teknologihistorie, hvor eleverne får en for-

ståelse for teknologiudviklingen i et historisk perspektiv.

Et 2 årig forløb i teknologi b kunne opbygges på følgende måde:

1. år:

1. Introduktion til faget – teknologibegrebet, teknologianalyse, samarbejdsrelationer. Opgave.

2. Systematisk produktudvikling – metal, materialer og bearbejdningsprocesser, teknisk doku-

mentation, idéudvikling. Disciplinorienteret projekt.

3. Systematisk produktudvikling – træ, materialer og bearbejdningsprocesser, teknisk doku-

mentation, idéudvikling. Disciplinorienteret projekt.

4. Arbejdsmiljø – sikkerhed og sundhed, samarbejdsrelationer, teknisk rapport, kilder, skriftlig

formidling, kvalitative og kvantitative metoder. Fagligt samspil med sprogfag.

5. Klima og miljø – problemformulering, informationssøgning, problemanalyse, miljøeffekter,

mundtlig formidling, præsentation.

2. år:

1. Teknologiens historie – teknologibegrebet, teknologianalyse i historisk perspektiv. Opgave.

Fagligt samspil med teknologihistorie.

2. Et tidligere eksamensprojekt – idéudvikling, miljøvurdering, form og funktion.


3. Den teknologiske udvikling – teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling, konse-

kvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv teknologivurdering. Opgave. Fagligt sam-

spil med teknologihistorie og sprogfag.

4. Sidste års eksamensprojekt – projektplanlægning. Projekt med naturvidenskabelige fag og

matematik. Problembaseret projekt.

5. Årets eksamensprojekt – repetition efter behov af nødvendigt stof.

Undervisningen i de enkelte projekter kan variere som projektgruppearbejde, hvor eleverne arbejder

med problemstillingen, arbejde med cases, opgaver eller ”kurser” hvor der undervises i kernestof

eller supplerende stof.

I projekterne anvender eleverne deres viden fra faget og andre fag, så der inddrages teknisk og na-

turvidenskabelig viden, der foretages miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af

produktet og samspillet mellem udviklingsprocessen, produktet og samfundet belyses.

For hvert projekt skal læreren udarbejde et projektoplæg, hvor de faglige mål der er fokus på i pro-

jektet fremgår. Eleverne skal opleve de forskellige discipliner i faget som en helhed, så det er vigtigt

at der er en sammenhængende progression i kernestof og faglige mål. Samtidig skal arbejde i værk-

steder og laboratorier indgå i væsentligt omfang i projektforløbene, og der skal lægges vægt på

sammenhængen mellem teori og praksis.

4.2 Arbejdsformer

Arktisk teknologi B er et projektfag, hvor flere elever arbejder i grupper, og hvor værksteds- og la-

boratoriearbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen. Ved arbejdet sikres det, at elever-

ne er bekendt med sikkerhedskrav i laboratorier og værksteder og fortrolige med brug af håndværk-

tøj.

Undervisningen tilrettelægges normalt over 1½ år, hvor der i den første fase er fokus på disciplin-

orienterede projekter og projekter med en given problemstilling, og i anden fase på problembase-

rede projekter, hvor de aktuelle dele af kernestoffet løbende introduceres. Projektforløbene omfatter

analyse og dokumentation af valgte problemstillinger, produktudvikling og den praktiske udførelse

af produktet.

I projekterne anvender eleven teknisk og naturvidenskabelig viden, foretager miljømæssige overve-

jelser i forbindelse med udvikling af produktet og belyser samspillet mellem udviklingsprocessen,

produktet og samfundet.

Derudover bør der i korte perioder (kurser) undervises i fagets historiske aspekter.

Gennem hele forløbet dokumenterer eleven sine færdigheder og viden ved skriftligt arbejde. Det

skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvri-

ge fag. Skriftligheden indgår som en integreret og løbende proces i den daglige undervisning, så

eleven oplever skriftligheden som en meningsfyldt og nødvendig disciplin. Skriftligheden skal med-

virke til formidling af teknisk viden, arbejde og dokumentation (tegninger, tabeller, skitser, dia-

grammer osv.) i større rapporter. Resultatet af det skriftlige arbejde kan, hvor det er hensigtsmæs-

sigt, erstattes af en elektronisk præsentation.


Undervisningen tilrettelægges så der tages hensyn til forskellige elevtyper, deres læringsstile og

behov. Både elever med undervisningssproget som førstesprog og som andetsprog skal tilgodeses.

It anvendes i teknologiprojekterne, når det er relevant og praktisk muligt, herunder i forbindelse

med informationssøgning, dataopsamling, beregninger, rapportskrivning, dokumentation og præ-

sentation. Anvendelse af it indgår som et naturligt redskab i projektarbejdet.

Afsluttende gennemføres et særskilt projektforløb til projektprøven i faget. Projektet gennemføres i

en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I projektperioden tilknyt-

tes eleven en projektvejleder.

Projektoplæggene, som er centralt stillet, er formuleret, så de bredt dækker læringsmålene, beskri-

ver, hvilken samfundsmæssig problemstilling elevens projekt skal tage udgangspunkt i, samt oplyser

om eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende projektet og problemets løs-

ning. Eleven vælger blandt oplæggene.

Projektet indledes med, at hver elev eller gruppe på op til fire elever udarbejder en projektbeskri-

velse, der godkendes af skolen, når beskrivelsen er fagligt og niveaumæssigt relevant og realistisk

og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperi-

oden omfatter ca. 45 timer og afvikles inden for ca. seks uger. Eleven afleverer en skriftlig rapport

og et praktisk udført produkt eller procesforløb på et tidspunkt, der fremgår af skolens eksamens-

plan. Rapporten skal indgå i grundlaget for den afsluttende årskarakter i faget.

4.3 Fagsprog

Undervisningen skal tilrettelægges således, at der arbejdes systematisk med udvikling af elevernes

fagsprog og forståelse og anvendelse af fagets terminologi. Undervisningen skal tilrettelægges så

eleverne gradvist opnår en sikkerhed i forståelse og brug af før faglige begreber.


4.4 Sammenspil med andre fag

Undervisningen skal tilrettelægges så der i perioder arbejdes tværfagligt og drages paralleller til

andre fags vidensområder. I arktisk teknologi B anvender eleverne viden fra uddannelsens øvrige

fag i forbindelse med projekter, således at den faglige fordybelse i fagene understøttes. Teknologi B

indgår i samspil med dansk og de naturvidenskabelige fag, hvor fagene bidrager med viden og me-

toder, eleverne kan anvende i forbindelse med projekter i arktisk teknologi B. Samarbejdet med de

øvrige fag, herunder især de naturvidenskabelige fag, vægtes højt. Udmøntningen af kernestoffet og

det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til at styrke det faglige samspil

5. Evaluering

5.1 Løbende evaluering

Den løbende evaluering skal tydeligt afspejle såvel faglige kompetencer som evnen til at beherske

anvendte arbejdsformer. Evalueringen gennemføres, så hver elev løbende er bekendt med sit faglige

standpunkt. Evalueringen foretages på baggrund af fagets læringsmål og de mål, som læreren har

opstillet ved et projektforløbs start, samt de mål eleven selv har sat for forløbet.

5.2 Prøveformer

Projektprøve på grundlag af elevens eksamensprojekt som beskrevet i i afsnit 4.2

Prøven omfatter elevens skriftlige rapport, produktet eller et procesforløb og en tilhørende mundt-

lig prøve.

Før den mundtlige del af prøven sender skolen eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og

censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke

problemstillinger eksaminanden skal uddybe ved den mundtlige eksamination.

Der gives ingen forberedelsestid, og eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand..

Den mundtlige del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet

suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en

uddybende samtale mellem eksaminanden og eksaminator, med udgangspunkt i eksaminandens pro-

jekt og fagets læringsmål. Eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst om-

fatte halvdelen af eksaminationstiden.

5.3 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende:

Rapport

a) dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kilde-

henvisninger og teknisk dokumentation,


b) dokumentation og bearbejdning af projektets problemstillinger,

c) en fagligt begrundet argumentation for opstillede krav og foretagne valg,

d) samspillet mellem produktudviklingsprocessen, produktet og samfundet, herunder miljø-

mæssige overvejelser,

e) inddragelse af relevant viden fra andre fag i studieretningen og

f) planlægning og vurdering af projektet.

Produkt

a) omhu og professionalisme ved fremstilling og

b) idé, originalitet og kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig prøve

a) den mundtlige præsentation af projektet

b) redegørelse for de valgte løsninger

c) evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

d) elevens demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold.

e) besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Der gives en karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfat-

tende projektrapporten med tilhørende resultater af det praktisk udførte og den mundtlige prøve.

Ved censors og eksaminators bedømmelse af elevens præstation kan med fordel anvendes et skema

med bedømmelseskriterierne. Inden prøven vurderes rapporten, og ved prøven vurderes produkt og

fremlæggelse.

Karakteren gives ud fra en helhedsbedømmelse, der omfatter rapport, produkt og den mundtlige

prøve.

Elevens karakter fastsættes efter følgende retningslinjer for toppræstation, middelpræstation samt

bestået præstation:

Karakter Beskrivelse

12 Fremragende Den valgte problemstilling er analyseret og dokumenteret med kun uvæ-

sentlige mangler og rapporten har en høj kommunikationsværdi. Der ar-

gumenteres velbegrundet for foretagne valg og opstillede krav, og der er

sagligt gjort rede for samspillet mellem produktudvikling, produkt og

samfund.

Produktet er fremstillet med stor omhu, har en tydelig idé, og lever op til

de opstillede krav, med kun uvæsentlige mangler.

Eleven præsenterer sit projekt meget velstruktureret og kan svare på ud-

dybende og supplerende spørgsmål, med kun uvæsentlige mangler.

7 Godt Den valgte problemstilling er i rimelig grad analyseret og dokumenteret,

og rapporten har en rimelig kommunikationsværdi. Der redegøres for

foretagne valg og opstillede krav, og der er i rimelig grad gjort rede for

samspillet mellem produktudvikling, produkt og samfund.


Produktet er fremstillet med en vis omhu, og lever i rimelig grad op til de

opstillede krav.

Eleven præsenterer og evaluerer sit projekt sammenhængende og kan i

rimelig grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål.

02 Tilstrækkeligt Den valgte problemstilling er beskrevet, og rapporten har en vis struktur.

Foretagne valg og opstillede krav er beskrevet. Der er i mindre grad gjort

rede for samspillet mellem produktudvikling, produkt og samfund.

Produktet lever i mindre grad op til de opstillede krav.

Eleven præsenterer og evaluerer sit projekt noget usammenhængende og

kan i mindre grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål.