uddybende rapport om de fire oplevelsesrums resultater
Post on 23-Mar-2016
227 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
+
Analyse af fire oplevelsesrum
i Brønderslev Kommune
- Brønderslev by, Asaa,
Hjallerup o
Analyse af fire oplevelsesrum
Brønderslev Kommune
Brønderslev by, Asaa,
Hjallerup og Dronninglund
Oktober 2010
1
Analyse af fire oplevelsesrum
+
Titelblad
Analyse af fire oplevelsesrum i Brønderslev Kommune
Forfattere: Peter Kvistgaard og John Hird
Udarbejdet for Brønderslev Erhverv og Turisme
Billeder: De anvendte fotos er taget af
KvistgaardConsulting: Peter Kvistgaard, Ph.D.
Toften 35, Mou
9280 Storvorde
Mobil 5093 1614
kvist@kvistgaardconsulting.dk
www.kvistgaardconsulting.dk
Brønderslev Kommune – Brønderslev by, Asaa, Hjallerup og Dronninglund
ohn Hird
Brønderslev Erhverv og Turisme
Billeder: De anvendte fotos er taget af Anita Daugaard, John Hird og Peter Kvistgaard
Kontaktpersoner
KvistgaardConsulting: Peter Kvistgaard, Ph.D. Hird&Ko ApS
2
Brønderslev by, Asaa, Hjallerup og Dronninglund
John Hird og Peter Kvistgaard
Hird&Ko ApS : John Hird, cand.mag.
Kronen 15
9260 Gistrup
Mobil 4060 1050
john@hirdogko.dk
www.hirdogko.dk
+
Indholdsfortegnelse
Del 1: Baggrund
1.1 Formål................................................................
1.2 Datagenerering................................
1.3 Oplevelsesrum................................
1.4 At arbejde med værdier ................................
Del 2: Brønderslev by
2.1 Oplevelsestyper ................................
2.2 Sanser ................................................................
2.3 Fortællinger ................................
2.4 Potentiale ................................
2.5 Værdisæt ................................
2.6 Syntese ................................................................
Del 3: Asaa Havn
2.1 Oplevelsestyper ................................
2.2 Sanser ................................................................
2.3 Fortællinger ................................
2.4 Potentiale ................................
2.5 Værdisæt ................................
2.6 Syntese ................................................................
Del 4: Hjallerup
2.1 Oplevelsestyper ................................
2.2 Sanser ................................................................
2.3 Fortællinger ................................
2.4 Potentiale ................................
2.5 Værdisæt ................................
2.6 Syntese ................................................................
................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................
3
5
...................................................... 5
........................................ 5
......................................... 6
.......................................................... 6
9
..................................... 10
.................................................... 11
........................................... 11
.............................................. 12
............................................... 13
.................................................. 15
16
..................................... 17
.................................................... 18
........................................... 18
.............................................. 19
............................................... 20
.................................................. 22
23
..................................... 24
.................................................... 24
........................................... 25
.............................................. 25
............................................... 26
.................................................. 28
+
Del 5: Dronninglund
2.1 Oplevelsestyper ................................
2.2 Sanser ................................................................
2.3 Fortællinger ................................
2.4 Potentiale ................................
2.5 Værdisæt ................................
2.6 Syntese ................................................................
Del 6: Konklusion
................................................................................................................................
................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................................................
................................................................................................
4
29
..................................... 30
.................................................... 30
........................................... 31
.............................................. 31
............................................... 31
.................................................. 33
35
+
Del 1: Baggrund
1.1 FormålBrønderslev Erhverv & Turisme (BET)
levelsesrum i Brønderslev Kommune
såvel borgere som turister. Det har været væsentligt for BET at inddrage så mange aktører og
borgere fra Brøndersl
og sammenhæng i udviklingen af turisme i Brønderslev Kommune fra øst til vest og omvendt.
Formålet med analysen er derfor at
rismemæssig sammenhæng.
(sense of place). På samme
1.2 DatagenereringDer er anvendt en ganske særlig metode
dier. Metoden er en oplevelses
arbejdes med antropologiske og brugerinvol
toder. Disse metoder tager et oplevelsespluralistisk u
gangspunkt. Det betyder, at et oplevelsesr
stå helt på egne præmisser. Metoden tillader et opleve
sesrum at ”tale” helt frit om de oplevelser, der kan findes
og skabes i oplevelsesru
sesmatricer©, og metoden er anvendt på 45 oplevelse
rum i Danmark og Tyskland
BET har i tæt samarbejde med konsulenterne inviteret et stø
gere fra Brønderslev Kommune til at deltage i oplevelsesture
kunne opleve og sanse rummene så godt som muligt. Aktøre
indføring i arbejdet med metoden
løs” på de enkelte oplevelsesrum. Hver aktør har ageret næs
nemlig at lade tilfældighederne råde i fo
opleves i hvilken rækkefølge. På fuldstændig samme måde so
velsesrum for første gang.
Det skal præciseres, at
ter – eller events – i de fire oplevelsesrum
det og ikke på særlige aktiviteter, events eller arrangemente
ført i tidsrummet 10-15 på hverdage. Det er ofte også disse t
levelsesrummene. Det er ganske sjældent, at turister bevæg
i aftentimerne. I disse tidsrum befinder de sig mestendels i d
Brønderslev Erhverv & Turisme (BET) har ønsket at få udarbejdet en analyse af
levelsesrum i Brønderslev Kommune. Dette sker med henblik på udvikling af helårstilbud til
såvel borgere som turister. Det har været væsentligt for BET at inddrage så mange aktører og
borgere fra Brønderslev Kommune som muligt i processen for at skabe større forståelse for
og sammenhæng i udviklingen af turisme i Brønderslev Kommune fra øst til vest og omvendt.
Formålet med analysen er derfor at søge at klarlægge områdets helt særlige værdier i en t
æssig sammenhæng. Dette sker gennem en så åben sansning af området som muligt
. På samme måde, som når en turist besøger området for første gang.
Der er anvendt en ganske særlig metode til at søge at klarlægge områdets helt særlige væ
en oplevelsesbaseret metode, hvor der
arbejdes med antropologiske og brugerinvolverende me-
toder. Disse metoder tager et oplevelsespluralistisk ud-
gangspunkt. Det betyder, at et oplevelsesrum kan frem-
elt på egne præmisser. Metoden tillader et oplevel-
sesrum at ”tale” helt frit om de oplevelser, der kan findes
og skabes i oplevelsesrummet. Metoden hedder Oplevel-
sesmatricer©, og metoden er anvendt på 45 oplevelses-
rum i Danmark og Tyskland siden 2007.
BET har i tæt samarbejde med konsulenterne inviteret et stø
fra Brønderslev Kommune til at deltage i oplevelsesture
kunne opleve og sanse rummene så godt som muligt. Aktøre
indføring i arbejdet med metoden - Oplevelsesmatricerne©
løs” på de enkelte oplevelsesrum. Hver aktør har ageret næs
tilfældighederne råde i forhold til, hvilke dele
leves i hvilken rækkefølge. På fuldstændig samme måde so
for første gang.
Det skal præciseres, at turene er gennemført i en periode, hv
de fire oplevelsesrum. Der er derfor foku
det og ikke på særlige aktiviteter, events eller arrangemente
15 på hverdage. Det er ofte også disse t
levelsesrummene. Det er ganske sjældent, at turister bevæg
i aftentimerne. I disse tidsrum befinder de sig mestendels i d
0
har ønsket at få udarbejdet en analyse af fire op-
Dette sker med henblik på udvikling af helårstilbud til
såvel borgere som turister. Det har været væsentligt for BET at inddrage så mange aktører og
ev Kommune som muligt i processen for at skabe større forståelse for
og sammenhæng i udviklingen af turisme i Brønderslev Kommune fra øst til vest og omvendt.
klarlægge områdets helt særlige værdier i en tu-
en så åben sansning af området som muligt
som når en turist besøger området for første gang.
til at søge at klarlægge områdets helt særlige vær-
BET har i tæt samarbejde med konsulenterne inviteret et stø
fra Brønderslev Kommune til at deltage i oplevelsesture
løs” på de enkelte oplevelsesrum. Hver aktør har ageret næs
en periode, hv
. Der er derfor foku
levelsesrummene. Det er ganske sjældent, at turister bevæg
i aftentimerne. I disse tidsrum befinder de sig mestendels i d
0
Aktør på arbejde, august 201Aktør på arbejde, august 201rre antal lokale aktører
til de fire oplevelsesrum for at
rne
ten som en turist ville gøre det,
r.
ids
er sig rundt i oplevelsesrummene
eres feriehuse.
rre antal lokale aktører
til de fire oplevelsesrum for at
rne og borgerne
- for så derefter at blive ”sluppet
ten som en turist ville gøre det,
af oplevelsesrumet
m når turister besøger et opl
or der ikke var særlige ak
s på ”almindelige dage” i omr
r. Oplevel
idsrum, som turister besøger o
er sig rundt i oplevelsesrummene
eres feriehuse.
5
rre antal lokale aktører og bor-
til de fire oplevelsesrum for at
og borgerne har fået en kort
for så derefter at blive ”sluppet
ten som en turist ville gøre det,
oplevelsesrumet der skulle
m når turister besøger et ople-
or der ikke var særlige aktivite-
s på ”almindelige dage” i områ-
plevelsesturene er gennem-
rum, som turister besøger op-
er sig rundt i oplevelsesrummene
eres feriehuse.
+
Analysen af de fire oplevelsesrum skal ses i en større stra
bejder på at generere data om mange forskellige aspekter af turismen og oplevelsesøko
nomien i Brønderslev Kommune. Et andet af disse aspekter er analysen af oplevelsesrummet
Hjallerup Marked. Denne analyse blev gennemført 4.
fra kommunen – herunder flere fra Hjallerup Marked. Analysen blev gennemført ved hjælp af
værktøjet Experience 360, som er et værktøj til analyse af lukkede, kontrollerbare oplevelses
rum som netop et marked, et museu
taterne herfra kan findes i en særskilt Powerpointpræsentation fra august 2010.
1.3 Oplevelsesrum
Alle destinationer er fo
skellige og dermed sære
ne. Der er altid noget sæ
egent i et givent område.
Inden for turisme- og opl
velsesøkonomi handler d
stinationsudvikling i stadig
større udstrækning om at
finde, analysere og udvikle
en destinations særege
hed for dels at stå stærkere
internt (altså arbejde sa
men) og dels at stå stærk
re eksternt på markedet.
Bemærk, at såvel Asaa by som Asaa havn indgår i arbejdet, men at det udelukkende er Asaa
havn, der er beskrevet i det følgende. Dette hænger sammen med den enkle observation, at
deltagerne i deres beskrivelser af hhv. by og havn klart hæfter
nen, der har potentialet, mens byen fremstår helt stillestående
skilte baggrundsrapport om Asaa. Det er således baseret på deltagernes observationer
en strategisk beslutning.
I herværende analyse er der tale om fire oplevelsesrum, som tilsammen er med til at tegne
destinationen. Se illustrationen.
med på kortet i forhold til analysen, der er omtalt tidligere.
1.4 At arbejde med værdier
I forbindelse med inde
nem et værdisæt, som består af en kerneværdi og
værdien udtrykker oplevelsesrummets
mens støtteværdierne på forskellige måder støtter op om kerneværdien. Det vil sige, at ke
neværdien og støtteværdierne ikke kan læses uafhængigt af hinanden. De skal forstås som ét
Analysen af de fire oplevelsesrum skal ses i en større strategisk sammenhæng, hvor BET a
bejder på at generere data om mange forskellige aspekter af turismen og oplevelsesøko
nomien i Brønderslev Kommune. Et andet af disse aspekter er analysen af oplevelsesrummet
Hjallerup Marked. Denne analyse blev gennemført 4. juni 2010 med deltagelse af 20 aktører
herunder flere fra Hjallerup Marked. Analysen blev gennemført ved hjælp af
værktøjet Experience 360, som er et værktøj til analyse af lukkede, kontrollerbare oplevelses
rum som netop et marked, et museum, en restaurant, et kontor eller lignende. Analyseresul
taterne herfra kan findes i en særskilt Powerpointpræsentation fra august 2010.
Alle destinationer er for-
skellige og dermed særeg-
ne. Der er altid noget sær-
område.
og ople-
økonomi handler de-
udvikling i stadig
større udstrækning om at
finde, analysere og udvikle
en destinations særegen-
hed for dels at stå stærkere
internt (altså arbejde sam-
men) og dels at stå stærke-
t på markedet.
Bemærk, at såvel Asaa by som Asaa havn indgår i arbejdet, men at det udelukkende er Asaa
havn, der er beskrevet i det følgende. Dette hænger sammen med den enkle observation, at
deltagerne i deres beskrivelser af hhv. by og havn klart hæfter sig ved havnen. At det er ha
nen, der har potentialet, mens byen fremstår helt stillestående – dette fremgår af den sæ
skilte baggrundsrapport om Asaa. Det er således baseret på deltagernes observationer
en strategisk beslutning.
se er der tale om fire oplevelsesrum, som tilsammen er med til at tegne
destinationen. Se illustrationen. Læg mærke til, at oplevelsesrummet Hjallerup Marked er
med på kortet i forhold til analysen, der er omtalt tidligere.
forbindelse med indeværende arbejde udtrykkes hvert oplevelsesrums særegenhed
nem et værdisæt, som består af en kerneværdi og et varierende antal
oplevelsesrummets særegenhed (eller søger at gøre det på godt og ondt
mens støtteværdierne på forskellige måder støtter op om kerneværdien. Det vil sige, at ke
neværdien og støtteværdierne ikke kan læses uafhængigt af hinanden. De skal forstås som ét
6
tegisk sammenhæng, hvor BET ar-
bejder på at generere data om mange forskellige aspekter af turismen og oplevelsesøko-
nomien i Brønderslev Kommune. Et andet af disse aspekter er analysen af oplevelsesrummet
juni 2010 med deltagelse af 20 aktører
herunder flere fra Hjallerup Marked. Analysen blev gennemført ved hjælp af
værktøjet Experience 360, som er et værktøj til analyse af lukkede, kontrollerbare oplevelses-
m, en restaurant, et kontor eller lignende. Analyseresul-
taterne herfra kan findes i en særskilt Powerpointpræsentation fra august 2010.
Bemærk, at såvel Asaa by som Asaa havn indgår i arbejdet, men at det udelukkende er Asaa
havn, der er beskrevet i det følgende. Dette hænger sammen med den enkle observation, at
sig ved havnen. At det er hav-
dette fremgår af den sær-
skilte baggrundsrapport om Asaa. Det er således baseret på deltagernes observationer – ikke
se er der tale om fire oplevelsesrum, som tilsammen er med til at tegne
Læg mærke til, at oplevelsesrummet Hjallerup Marked er
hvert oplevelsesrums særegenhed gen-
et varierende antal støtteværdier. Kerne-
særegenhed (eller søger at gøre det på godt og ondt),
mens støtteværdierne på forskellige måder støtter op om kerneværdien. Det vil sige, at ker-
neværdien og støtteværdierne ikke kan læses uafhængigt af hinanden. De skal forstås som ét
+
sammenhængende hele, men hvor der er plads til forskellige
sammenhænge. Det kan blandt andet komme til udtryk i produktudvikling og markedsføring,
hvor det kan være hensigtsmæssigt over for særlige målgrupper at vægte kerneværdien samt
to eller tre støtteværdier, mens det i andre sammenhænge over fo
være hensigtsmæssigt at vægte kerneværdien sammen med andre støtteværdier.
Et værdisæt er ikke endegyldigt. Det er under konstant udvikling, og det bør derfor revurd
res med jævne mellemrum i forhold til den generelle udvikling i og
Et værdisæt kan udarbejdes på mange forskellige måder. I dette tilfælde er det udarbejdet
ved hjælp af et større antal lokale aktører, der velvilligt har stillet sig selv til rådighed for to
heldagesekskursioner til de fire oplevels
Et værdisæt kan have såvel negative som positive elementer i sig. Det er meget forskelligt fra
sted til sted, hvilket er en del af pointen med at ar
Værdier kan være mange forskellige ting. Generelt er værdier ret vi
hed eller lighed eller rigdom. I turismesammen
jordnære værdier i spil. Eksempelvis
værdi for mange turismedestinationer
En værdi er i sig selv ikke interessant. Det er kombinationen af værdier, der gør et sted int
ressant, og hvordan disse værdier forstås og anvendes i produktudvikling og markeds
Et værdisæt skal udstråle destinationen, og værdisættet skal derfor kunne genfindes
beslutninger, der træffes i forhold til destinationsudviklingen.
værdisættet udfoldes, så de enkelte værdier kommer til at stå så præcist som muligt. Dette
arbejde er centralt for destinationen, idet
række spørgsmål, som så ikke senere behøver at blive kritiske for destinationen.
Normalt arbejder man med to typer værdisæt: Et værdisæt, der afspejler et
indeholdende såvel positive som negative værdier
bruge offensivt i produktudvikling og markedsføring. Derfor arbejdes der ganske ofte med en
positivt klingende version af her
kedsføring.
I denne analyse er der
udgangspunkt som muligt for det videre arbejde
Oplevelsesmatricerne
jektive forståelse af det givne oplevelsesrum,
Matrice 1: Oplevelsesrummets karakteristika
Matrice 2: Oplevelsesrummets oplevelsestyper
Matrice 3: Sanserne i oplevelsesrummet
Matrice 4: Fortællingerne i oplevelsesrummet
Matrice 5: Oplevelsesrummets opleve
sammenhængende hele, men hvor der er plads til forskellige kombinationer
sammenhænge. Det kan blandt andet komme til udtryk i produktudvikling og markedsføring,
hvor det kan være hensigtsmæssigt over for særlige målgrupper at vægte kerneværdien samt
to eller tre støtteværdier, mens det i andre sammenhænge over for andre målgrupper kan
være hensigtsmæssigt at vægte kerneværdien sammen med andre støtteværdier.
Et værdisæt er ikke endegyldigt. Det er under konstant udvikling, og det bør derfor revurd
res med jævne mellemrum i forhold til den generelle udvikling i og uden for destinationen.
Et værdisæt kan udarbejdes på mange forskellige måder. I dette tilfælde er det udarbejdet
jælp af et større antal lokale aktører, der velvilligt har stillet sig selv til rådighed for to
heldagesekskursioner til de fire oplevelsesrum i august 2010.
Et værdisæt kan have såvel negative som positive elementer i sig. Det er meget forskelligt fra
sted til sted, hvilket er en del af pointen med at arbejde med værdisæt
Værdier kan være mange forskellige ting. Generelt er værdier ret vidtløftige; eksempelvis fr
hed eller lighed eller rigdom. I turismesammenhænge er der ofte helt andre måske mere
jordnære værdier i spil. Eksempelvis er natur ikke en klassisk værdi, men det er en central
r mange turismedestinationer.
sig selv ikke interessant. Det er kombinationen af værdier, der gør et sted int
ressant, og hvordan disse værdier forstås og anvendes i produktudvikling og markeds
Et værdisæt skal udstråle destinationen, og værdisættet skal derfor kunne genfindes
beslutninger, der træffes i forhold til destinationsudviklingen. Endvidere er det afgørende, at
værdisættet udfoldes, så de enkelte værdier kommer til at stå så præcist som muligt. Dette
arbejde er centralt for destinationen, idet det er i den forbindelse, at der kan afklares en
række spørgsmål, som så ikke senere behøver at blive kritiske for destinationen.
Normalt arbejder man med to typer værdisæt: Et værdisæt, der afspejler et
indeholdende såvel positive som negative værdier. Et sådant værdisæt er ganske svært at
bruge offensivt i produktudvikling og markedsføring. Derfor arbejdes der ganske ofte med en
positivt klingende version af her-og-nu-billedet, som kan bruges i produktudvikling og ma
I denne analyse er der tale om et her-og-nu-værdisæt. Dette er valgt for at have så skarpt et
udgangspunkt som muligt for det videre arbejde.
Oplevelsesmatricerne© består af fem matricer, der hver især afdækker et nyt lag i den su
jektive forståelse af det givne oplevelsesrum, eksempelvis Middelfart. De fem matricer er:
Matrice 1: Oplevelsesrummets karakteristika
Matrice 2: Oplevelsesrummets oplevelsestyper
Matrice 3: Sanserne i oplevelsesrummet
Matrice 4: Fortællingerne i oplevelsesrummet
Matrice 5: Oplevelsesrummets oplevelsesøkonomiske potentiale
7
kombinationer i forskellige
sammenhænge. Det kan blandt andet komme til udtryk i produktudvikling og markedsføring,
hvor det kan være hensigtsmæssigt over for særlige målgrupper at vægte kerneværdien samt
r andre målgrupper kan
være hensigtsmæssigt at vægte kerneværdien sammen med andre støtteværdier.
Et værdisæt er ikke endegyldigt. Det er under konstant udvikling, og det bør derfor revurde-
uden for destinationen.
Et værdisæt kan udarbejdes på mange forskellige måder. I dette tilfælde er det udarbejdet
jælp af et større antal lokale aktører, der velvilligt har stillet sig selv til rådighed for to
Et værdisæt kan have såvel negative som positive elementer i sig. Det er meget forskelligt fra
bejde med værdisæt.
dtløftige; eksempelvis fri-
hænge er der ofte helt andre måske mere
natur ikke en klassisk værdi, men det er en central
sig selv ikke interessant. Det er kombinationen af værdier, der gør et sted inte-
ressant, og hvordan disse værdier forstås og anvendes i produktudvikling og markedsføring.
Et værdisæt skal udstråle destinationen, og værdisættet skal derfor kunne genfindes i alle de
Endvidere er det afgørende, at
værdisættet udfoldes, så de enkelte værdier kommer til at stå så præcist som muligt. Dette
orbindelse, at der kan afklares en
række spørgsmål, som så ikke senere behøver at blive kritiske for destinationen.
Normalt arbejder man med to typer værdisæt: Et værdisæt, der afspejler et her-og-nu-billede
. Et sådant værdisæt er ganske svært at
bruge offensivt i produktudvikling og markedsføring. Derfor arbejdes der ganske ofte med en
billedet, som kan bruges i produktudvikling og mar-
værdisæt. Dette er valgt for at have så skarpt et
består af fem matricer, der hver især afdækker et nyt lag i den sub-
eksempelvis Middelfart. De fem matricer er:
lsesøkonomiske potentiale
+
Hver matrice bibringer en stadig dybere forståelse af hvert oplevelsesrum.
tricerne skaber et samlet billede af det enkelte rum. Og det er det samlede billede
den enkelte deltager og blandt alle deltagern
ressant i et udviklingsperspektiv.
Hver person danner sig sit eget billede af det enkelte oplevelsesrum, men det er vanskeligt at
agere udviklingsorienteret ud fra ét enkelt individs forståelse. Derimod bliver
når en flerhed af individer danner et nogenlunde kohærent billede af oplevelsesrummet.
Derved kan der træffes beslutninger, der kan fremme rummets potentialer
langt sigt.
Til denne rapport er der udarbejdet fire baggrundsrapp
oplevelsesrum. Heri findes alle udsagn fra deltagerne i processen i relation til hvert oplevel
sesrum.
Hver matrice bibringer en stadig dybere forståelse af hvert oplevelsesrum.
skaber et samlet billede af det enkelte rum. Og det er det samlede billede
den enkelte deltager og blandt alle deltagernes vurderinger i det enkelte rum
ressant i et udviklingsperspektiv.
Hver person danner sig sit eget billede af det enkelte oplevelsesrum, men det er vanskeligt at
agere udviklingsorienteret ud fra ét enkelt individs forståelse. Derimod bliver
når en flerhed af individer danner et nogenlunde kohærent billede af oplevelsesrummet.
Derved kan der træffes beslutninger, der kan fremme rummets potentialer
Til denne rapport er der udarbejdet fire baggrundsrapporter – én baggrundsrapport for hvert
oplevelsesrum. Heri findes alle udsagn fra deltagerne i processen i relation til hvert oplevel
8
Hver matrice bibringer en stadig dybere forståelse af hvert oplevelsesrum. Arbejdet med ma-
skaber et samlet billede af det enkelte rum. Og det er det samlede billede – både hos
es vurderinger i det enkelte rum – der er inte-
Hver person danner sig sit eget billede af det enkelte oplevelsesrum, men det er vanskeligt at
agere udviklingsorienteret ud fra ét enkelt individs forståelse. Derimod bliver det nemmere,
når en flerhed af individer danner et nogenlunde kohærent billede af oplevelsesrummet.
Derved kan der træffes beslutninger, der kan fremme rummets potentialer – både på kort og
én baggrundsrapport for hvert
oplevelsesrum. Heri findes alle udsagn fra deltagerne i processen i relation til hvert oplevel-
+
Del 2: Brønderslev by
9
+
2.1 Oplevelsestyper
De smukke æstetiske oplevelser kommer først og fremmest fra
byen og ikke mindst fra Rhododendronparken, som fremstår som en grøn oase midt i byen.
Nogle af bygningerne har sjove og interessante detaljer, som man skal kigge efter
over butiksfacader og skilte.
Som diagrammet viser
august måned 2010. Nydelsesoplevelserne begrænser sig til fastfood
mangel på caféer og lignende med andet end fastfood.
gen af – ud over mulighed for gå
faktisk har mange actionoplevelser i form af handel i de ret mange butikker i byen.
Angående underholdningsoplevelser er der tilsyneladende ingen i Brønderslev på en almi
delig mandag i august. Der henvises til Bas’en, men som en deltager skriver, så er Bas’en ikke
tiltænkt turister. Der var stort set ingen henvisninger i bybilledet til underholdningsaktivit
ter.
Læringsoplevelser var heller ikke særligt fremtrædende i bybil
lig information om parkens tilblivelse og formål.
genere deltagerne. De var ofte beskidte og overklistrede med små beskeder og derfor svære
at læse.
De smukke æstetiske oplevelser kommer først og fremmest fra nogle af de ældre bygninger i
byen og ikke mindst fra Rhododendronparken, som fremstår som en grøn oase midt i byen.
Nogle af bygningerne har sjove og interessante detaljer, som man skal kigge efter
over butiksfacader og skilte.
Som diagrammet viser, er der ikke mange andre oplevelsestyper at få i Brønderslev midtby i
august måned 2010. Nydelsesoplevelserne begrænser sig til fastfood-
mangel på caféer og lignende med andet end fastfood. Actionoplevelser
ud over mulighed for gå-, løbe- og cykelture i parken. Dog kan man hævde, at byen
faktisk har mange actionoplevelser i form af handel i de ret mange butikker i byen.
Angående underholdningsoplevelser er der tilsyneladende ingen i Brønderslev på en almi
lig mandag i august. Der henvises til Bas’en, men som en deltager skriver, så er Bas’en ikke
tiltænkt turister. Der var stort set ingen henvisninger i bybilledet til underholdningsaktivit
Læringsoplevelser var heller ikke særligt fremtrædende i bybilledet. Kun i parken var der sæ
lig information om parkens tilblivelse og formål. Især synes kortene på affaldsstativerne at
genere deltagerne. De var ofte beskidte og overklistrede med små beskeder og derfor svære
10
nogle af de ældre bygninger i
byen og ikke mindst fra Rhododendronparken, som fremstår som en grøn oase midt i byen.
Nogle af bygningerne har sjove og interessante detaljer, som man skal kigge efter – oven
, er der ikke mange andre oplevelsestyper at få i Brønderslev midtby i
-udbydere, mens der er
Actionoplevelser er der stort set in-
og cykelture i parken. Dog kan man hævde, at byen
faktisk har mange actionoplevelser i form af handel i de ret mange butikker i byen.
Angående underholdningsoplevelser er der tilsyneladende ingen i Brønderslev på en almin-
lig mandag i august. Der henvises til Bas’en, men som en deltager skriver, så er Bas’en ikke
tiltænkt turister. Der var stort set ingen henvisninger i bybilledet til underholdningsaktivite-
ledet. Kun i parken var der sær-
Især synes kortene på affaldsstativerne at
genere deltagerne. De var ofte beskidte og overklistrede med små beskeder og derfor svære
+
2.2 Sanser
Parken, blomsterne rundt omkring i byen og de enkelte ældre huse fylder en del i synsin
trykket af byen. Det er især de grønne elementer i bybilledet og især i parken, der fylder i
synsindtrykket. Hvorimod bilerne trækker en del fra.
Deltagerne er ret delte i forhold til mave
ne igen, mens en del ikke kan se, hvorfor de skulle komme igen, da byen ikke rummer noget
særligt, der kan stimulere dem.
Generelt er stimulerer byen ikke sanserne særlig meget. Høresansen og lugtesansen præg
en del af bilerne i bymidten. Flere o
velsen af bymidten. Smagssansen handler mest af alt om det, der ikke er der, eller om de ti
syneladende allestedsnærværende pizzeriaer.
2.3 Fortællinger
Byen forekommer at være ret anonym for en besøgende. Der er stort set ingen fortællinger i
byrummet. Det giver et indtryk af en identitetsløs by, hvor det udelukkende synes at være
handel, der er vigtig for byen.
formål.
Det er interessant, at hvor anonymiteten hersker i den faktisk kommunikerede fortælling, så
synes deltagerne klart at efterspørge en fortælling om byen og dens historie og identitet. Der
er en klar og tydelig efterspørgsel. Der er noget,
manglende fortælling(er). Der er efterspørgsel efter viden om byens tilblivelse i sammen
hæng med P.N. Beslag. Hvorfor ligger byen, hvor den gør, og hvilken indflydelse har P.N. B
slag haft på byens udvikling. Her lig
fortællinger til byens egne borgere og byens besøgende.
undt omkring i byen og de enkelte ældre huse fylder en del i synsin
trykket af byen. Det er især de grønne elementer i bybilledet og især i parken, der fylder i
Hvorimod bilerne trækker en del fra.
Deltagerne er ret delte i forhold til mavefornemmelsen. En del kan lide byen og kommer ge
ne igen, mens en del ikke kan se, hvorfor de skulle komme igen, da byen ikke rummer noget
særligt, der kan stimulere dem.
Generelt er stimulerer byen ikke sanserne særlig meget. Høresansen og lugtesansen præg
en del af bilerne i bymidten. Flere omtaler bilos og billarm som værende irriterende for opl
velsen af bymidten. Smagssansen handler mest af alt om det, der ikke er der, eller om de ti
syneladende allestedsnærværende pizzeriaer.
orekommer at være ret anonym for en besøgende. Der er stort set ingen fortællinger i
Det giver et indtryk af en identitetsløs by, hvor det udelukkende synes at være
handel, der er vigtig for byen. Kun i parken er der en fortælling om parkens opri
Det er interessant, at hvor anonymiteten hersker i den faktisk kommunikerede fortælling, så
synes deltagerne klart at efterspørge en fortælling om byen og dens historie og identitet. Der
er en klar og tydelig efterspørgsel. Der er noget, der pirrer deltagerne ved byen og dens
manglende fortælling(er). Der er efterspørgsel efter viden om byens tilblivelse i sammen
hæng med P.N. Beslag. Hvorfor ligger byen, hvor den gør, og hvilken indflydelse har P.N. B
slag haft på byens udvikling. Her ligger et stort uudnyttet potentiale for identitetsskabende
fortællinger til byens egne borgere og byens besøgende.
11
undt omkring i byen og de enkelte ældre huse fylder en del i synsind-
trykket af byen. Det er især de grønne elementer i bybilledet og især i parken, der fylder i
fornemmelsen. En del kan lide byen og kommer ger-
ne igen, mens en del ikke kan se, hvorfor de skulle komme igen, da byen ikke rummer noget
Generelt er stimulerer byen ikke sanserne særlig meget. Høresansen og lugtesansen præges
mtaler bilos og billarm som værende irriterende for ople-
velsen af bymidten. Smagssansen handler mest af alt om det, der ikke er der, eller om de til-
orekommer at være ret anonym for en besøgende. Der er stort set ingen fortællinger i
Det giver et indtryk af en identitetsløs by, hvor det udelukkende synes at være
Kun i parken er der en fortælling om parkens oprindelse og
Det er interessant, at hvor anonymiteten hersker i den faktisk kommunikerede fortælling, så
synes deltagerne klart at efterspørge en fortælling om byen og dens historie og identitet. Der
der pirrer deltagerne ved byen og dens
manglende fortælling(er). Der er efterspørgsel efter viden om byens tilblivelse i sammen-
hæng med P.N. Beslag. Hvorfor ligger byen, hvor den gør, og hvilken indflydelse har P.N. Be-
ger et stort uudnyttet potentiale for identitetsskabende
+
2.4 Potentiale
Deltagerne mener klart, at byen har et større potentiale, end der bliver udfoldet i dag. B
rummet kan klart udvikles
menhæng i byen – helt fra det lavpraktiske med skilte, korridorer fra p
den og op til byen og længere og måske gratis parkering i byen til mere strategiske overveje
ser om, hvor der kan skabes en samlende plads i byen.
Det er interessant, at deltagerne
derimod at indsatsen skal ske i byen. Der synes at være et stort potentiale for at tiltrække fl
re besøgende med få enkl
Deltagerne mener klart, at byen har et større potentiale, end der bliver udfoldet i dag. B
rummet kan klart udvikles yderligere. Én forudsætning synes at være at skabe større sa
helt fra det lavpraktiske med skilte, korridorer fra p
den og op til byen og længere og måske gratis parkering i byen til mere strategiske overveje
r der kan skabes en samlende plads i byen.
Det er interessant, at deltagerne faktisk ikke mener, at parken kan udvikles yderligere, men
derimod at indsatsen skal ske i byen. Der synes at være et stort potentiale for at tiltrække fl
re besøgende med få enkle indsatser.
12
Deltagerne mener klart, at byen har et større potentiale, end der bliver udfoldet i dag. By-
yderligere. Én forudsætning synes at være at skabe større sam-
helt fra det lavpraktiske med skilte, korridorer fra p-pladsen ved banegår-
den og op til byen og længere og måske gratis parkering i byen til mere strategiske overvejel-
faktisk ikke mener, at parken kan udvikles yderligere, men
derimod at indsatsen skal ske i byen. Der synes at være et stort potentiale for at tiltrække fle-
+
2.5 Værdisæt
Kærneværdi: Handel
Byen giver en klar følelse af, at det hele drejer sig om handel. At gøre en god handel skinner
igennem alt. Der er biler overalt, og byen er skabt til at gøre det nemt at komme til at handle.
Midtbyen har sit eget shoppingområde afskærmet fra de større veje omkring midtbyen.
Brønderslev er en handelsby.
Støtteværdi: Konkurrence
Brønderslev er i skarp konkurren
hvordan byen faktisk skiller sig ud fra andre lignende byer med lignende tilbud. Byen ma
kedsfører sig med spændende og unikke tilbud, men disse er svære at finde.
Støtteværdi: Føtex, Superbest os
Udbuddet er bredt i Brønderslev, og der er mange butikker
handelsby.
Handel
Byen giver en klar følelse af, at det hele drejer sig om handel. At gøre en god handel skinner
Der er biler overalt, og byen er skabt til at gøre det nemt at komme til at handle.
Midtbyen har sit eget shoppingområde afskærmet fra de større veje omkring midtbyen.
Brønderslev er en handelsby.
Støtteværdi: Konkurrence
Brønderslev er i skarp konkurrence med andre lignende byer, men det er ikke
hvordan byen faktisk skiller sig ud fra andre lignende byer med lignende tilbud. Byen ma
kedsfører sig med spændende og unikke tilbud, men disse er svære at finde.
Støtteværdi: Føtex, Superbest osv.
Udbuddet er bredt i Brønderslev, og der er mange butikker, der understøtter indtrykket af en
13
Byen giver en klar følelse af, at det hele drejer sig om handel. At gøre en god handel skinner
Der er biler overalt, og byen er skabt til at gøre det nemt at komme til at handle.
Midtbyen har sit eget shoppingområde afskærmet fra de større veje omkring midtbyen.
det er ikke helt tydeligt,
hvordan byen faktisk skiller sig ud fra andre lignende byer med lignende tilbud. Byen mar-
kedsfører sig med spændende og unikke tilbud, men disse er svære at finde.
, der understøtter indtrykket af en
+
Støtteværdi: Hyggeligt shoppingmiljø i midtbyen
Hvis man kan finde en parkeringsplads, og hvis man kan finde gågaden, så er der generelt et
godt og hyggeligt shoppingmiljø i midtbyen. Shopping plejer normalt at dreje sig om mere
end indkøb / en god handel, så måske er shopping i Brønderslevs tilfælde lidt af en tilsnige
se.
Støtteværdi: Rhododendronparken
Rhododendronparken er bestemt en vigtig ingr
Men i forhold til kerneværdien handel spiller Rhododendronparken ikke den store rolle. I den
udstrækning en besøgende måtte finde parken, vil parken formentlig fremstå som sin helt
egen oplevelse – uden øvrig
Støtteværdi: P.N. Beslag og andre industrier
Tilsyneladende spiller P.N. Beslag en
Det samme gør formentlig andre industrier også. Denne rolle er ikke
det. I det hele taget er det svært at forstå denne betydning, når man bevæger sig rundt i b
en.
Støtteværdi: Tog og biler
Byen ligger ved togskinnerne mellem Frederikshavn og Aalborg
særlige præg på byen
opstået som følge af jernbanen og P.N. Beslags fabrik for mange, mange år siden. Desuden
ligger byen tæt op ad motorvejen mellem Hirtshals og Aalborg. Med andre ord fylder tran
port til og fra og rundt i byen en stor rolle
at gøre gode handler. Bilerne især sætter sit præg på folks oplevelse af byen i form af larm og
os, men også i form at tilgængelighed.
Støtteværdi: Penge
Selvom ingen siger det, så handler det om penge. Om at gøre gode handler. Om at konkurr
re med hinanden og med andre byer om kunder. Byen oser ikke af penge. Det er den for ne
tonet til. Men lige under overfladen er det udvekslingen af varer mod penge det handler om.
Støtteværdi: Hyggeligt shoppingmiljø i midtbyen
Hvis man kan finde en parkeringsplads, og hvis man kan finde gågaden, så er der generelt et
hyggeligt shoppingmiljø i midtbyen. Shopping plejer normalt at dreje sig om mere
end indkøb / en god handel, så måske er shopping i Brønderslevs tilfælde lidt af en tilsnige
Støtteværdi: Rhododendronparken
Rhododendronparken er bestemt en vigtig ingrediens i byens tilbud til lokale og besøgende.
Men i forhold til kerneværdien handel spiller Rhododendronparken ikke den store rolle. I den
udstrækning en besøgende måtte finde parken, vil parken formentlig fremstå som sin helt
uden øvrig relation til byens image som handelsby.
Støtteværdi: P.N. Beslag og andre industrier
Tilsyneladende spiller P.N. Beslag en helt særlig rolle i byens tilblivelseshistorie og udvikling.
Det samme gør formentlig andre industrier også. Denne rolle er ikke særlig tydelig i bybill
det. I det hele taget er det svært at forstå denne betydning, når man bevæger sig rundt i b
Støtteværdi: Tog og biler
Byen ligger ved togskinnerne mellem Frederikshavn og Aalborg, og banegården sætter sit
særlige præg på byen – på byens eneste store plads. På godt og ondt. Byen er så vidt vides
opstået som følge af jernbanen og P.N. Beslags fabrik for mange, mange år siden. Desuden
ligger byen tæt op ad motorvejen mellem Hirtshals og Aalborg. Med andre ord fylder tran
g fra og rundt i byen en stor rolle – for oplevelsen af byen og for folks muligheder for
at gøre gode handler. Bilerne især sætter sit præg på folks oplevelse af byen i form af larm og
os, men også i form at tilgængelighed.
siger det, så handler det om penge. Om at gøre gode handler. Om at konkurr
re med hinanden og med andre byer om kunder. Byen oser ikke af penge. Det er den for ne
tonet til. Men lige under overfladen er det udvekslingen af varer mod penge det handler om.
14
Hvis man kan finde en parkeringsplads, og hvis man kan finde gågaden, så er der generelt et
hyggeligt shoppingmiljø i midtbyen. Shopping plejer normalt at dreje sig om mere
end indkøb / en god handel, så måske er shopping i Brønderslevs tilfælde lidt af en tilsnigel-
ediens i byens tilbud til lokale og besøgende.
Men i forhold til kerneværdien handel spiller Rhododendronparken ikke den store rolle. I den
udstrækning en besøgende måtte finde parken, vil parken formentlig fremstå som sin helt
helt særlig rolle i byens tilblivelseshistorie og udvikling.
særlig tydelig i bybille-
det. I det hele taget er det svært at forstå denne betydning, når man bevæger sig rundt i by-
, og banegården sætter sit
på byens eneste store plads. På godt og ondt. Byen er så vidt vides
opstået som følge af jernbanen og P.N. Beslags fabrik for mange, mange år siden. Desuden
ligger byen tæt op ad motorvejen mellem Hirtshals og Aalborg. Med andre ord fylder trans-
for oplevelsen af byen og for folks muligheder for
at gøre gode handler. Bilerne især sætter sit præg på folks oplevelse af byen i form af larm og
siger det, så handler det om penge. Om at gøre gode handler. Om at konkurre-
re med hinanden og med andre byer om kunder. Byen oser ikke af penge. Det er den for ned-
tonet til. Men lige under overfladen er det udvekslingen af varer mod penge det handler om.
+
2.6 Syntese
Brønderslev by drejer sig r
nes også at være indrette til hurtigt at kunne komme ind og ud af byen i bil og med tog.
Men Brønderslev by er også en by uden et decideret samlingspun
trækningskraft med gågader og et handelsmiljø, men udenom ligger der en række større e
ler mindre butikker og centre, som også tiltrækker mange. Dertil kommer, at der er en park
i byen, som ikke har noget med handel at gøre, men
byen og dens borgere
synes at være en væsentlig udfordring for byen for at kunne skabe overskuelighed for de
besøgende.
Brønderslev by synes at være svæ
en parkeringsplads og at orientere sig i byen i det hele taget
opbygning.
Men byen har bestemt et potentiale. Især synes der at være et stort potentiale for at fo
tælle interessante historier om byen og dens indbyggere der midt inde i landet tæt ved St
re Vildmose.
Da Brønderslev by befinder sig i et stærkt konkurrencebetonet miljø med handel som en
kerneværdi er det netop her centralt at fortælle de gode historier, der kan di
en eksternt og samle byen internt. Det er der bestemt et uudnyttet potentiale for.
Brønderslev by drejer sig ret entydigt om handel. Det er byen indrettet til og efter. Den s
nes også at være indrette til hurtigt at kunne komme ind og ud af byen i bil og med tog.
Men Brønderslev by er også en by uden et decideret samlingspunkt. Midtbyen har et vis ti
trækningskraft med gågader og et handelsmiljø, men udenom ligger der en række større e
ler mindre butikker og centre, som også tiltrækker mange. Dertil kommer, at der er en park
i byen, som ikke har noget med handel at gøre, men som alligevel har en vis betydning for
byen og dens borgere – nok i mindre udstrækning for byens turister. Sammenhæng i byen
synes at være en væsentlig udfordring for byen for at kunne skabe overskuelighed for de
Brønderslev by synes at være svær at få fat i som besøgende. Det kan være svært at finde
en parkeringsplads og at orientere sig i byen i det hele taget – som ubekendt med byens
Men byen har bestemt et potentiale. Især synes der at være et stort potentiale for at fo
essante historier om byen og dens indbyggere der midt inde i landet tæt ved St
Da Brønderslev by befinder sig i et stærkt konkurrencebetonet miljø med handel som en
kerneværdi er det netop her centralt at fortælle de gode historier, der kan di
en eksternt og samle byen internt. Det er der bestemt et uudnyttet potentiale for.
15
et entydigt om handel. Det er byen indrettet til og efter. Den sy-
nes også at være indrette til hurtigt at kunne komme ind og ud af byen i bil og med tog.
kt. Midtbyen har et vis til-
trækningskraft med gågader og et handelsmiljø, men udenom ligger der en række større el-
ler mindre butikker og centre, som også tiltrækker mange. Dertil kommer, at der er en park
som alligevel har en vis betydning for
nok i mindre udstrækning for byens turister. Sammenhæng i byen
synes at være en væsentlig udfordring for byen for at kunne skabe overskuelighed for de
r at få fat i som besøgende. Det kan være svært at finde
som ubekendt med byens
Men byen har bestemt et potentiale. Især synes der at være et stort potentiale for at for-
essante historier om byen og dens indbyggere der midt inde i landet tæt ved Sto-
Da Brønderslev by befinder sig i et stærkt konkurrencebetonet miljø med handel som en
kerneværdi er det netop her centralt at fortælle de gode historier, der kan differentiere by-
en eksternt og samle byen internt. Det er der bestemt et uudnyttet potentiale for.
+
Del 3: Asaa Havn
16
+
2.1 Oplevelsestyper
Det er helt klart en stærk æstetisk oplevelse at være på Asaa havn
er helt i top. Det er havet, solens spil i havoverfladen, fuglene fra fuglereservatet, de gamle
fiskerhuse, de små badehuse og landskabet, der hver for sig og tilsammen udgør en stærk
æstetisk oplevelse.
Der er mulighed for lidt action i form af cykel
lille legeplads for de mindste. Underholdning, læring og nydelse er der ingenting af sådan en
mandag eftermiddag i august 2010. Det kan jo nok undre, når det tages i betragtning, at
faktisk stadig er sæson i turistdanmark.
viede?
klart en stærk æstetisk oplevelse at være på Asaa havn – også selv om vejret ikke
Det er havet, solens spil i havoverfladen, fuglene fra fuglereservatet, de gamle
fiskerhuse, de små badehuse og landskabet, der hver for sig og tilsammen udgør en stærk
Der er mulighed for lidt action i form af cykel-, løbe- og gåture i området. Og så er der en fin
lille legeplads for de mindste. Underholdning, læring og nydelse er der ingenting af sådan en
mandag eftermiddag i august 2010. Det kan jo nok undre, når det tages i betragtning, at
faktisk stadig er sæson i turistdanmark. Omvendt er Asaa havn måske en havn for de få in
17
også selv om vejret ikke
Det er havet, solens spil i havoverfladen, fuglene fra fuglereservatet, de gamle
fiskerhuse, de små badehuse og landskabet, der hver for sig og tilsammen udgør en stærk
området. Og så er der en fin
lille legeplads for de mindste. Underholdning, læring og nydelse er der ingenting af sådan en
mandag eftermiddag i august 2010. Det kan jo nok undre, når det tages i betragtning, at det
Omvendt er Asaa havn måske en havn for de få ind-
+
2.2 Sanser
Med undtagelse af smagssansen, der faktisk ikke rigtigt kunne stimuleres på grund af mang
lende udbud, bliver sanserne stimuleret godt og grundigt. Det er hele miljøet, der påvirker
sanserne – lugtene fra havet og havnen
halmen og det ru træ på fiskerhusene;
og alle ingredienserne fra de stærke æstetiske oplevelser. Alt sammen giver det
mavefornemmelse. Deltagerne kan godt lide stedet og vil gerne komme igen. Måske nok ikke
alene på grund af stedet, men som et stop på en tur eller for at deltage i et arrangement.
2.3 FortællingerTuristinformationen på havnen har en plancheud
værdige er, at der ikke står ét ord om Asaa.
kort og ikke nærværende
vejs.
Generelt er der ikke mange fortællinger i rummet. Hvis man er heldig, kan man støde ind i
nogle lokale med god fortællerevne, men det er helt tilfældigt. Der er enkelte informations
tavler på havnen, ved fuglereservatet og langs med vejen til og fra havnen, men de lever de
værre ikke op til moderne informationsvirksomhed.
Generelt vil deltagerne
geologi og etablering er blot underlægningsmusik under de spændende historier om folk og
fæ på og omkring havnen. Hvem va
hvilke forbindelser har havnen haft til de omkringliggende samfund
dre. Og meget mere. Det skal være havnespecifikke fortællinger med fokus på mennesker og
deres dramaer.
Med undtagelse af smagssansen, der faktisk ikke rigtigt kunne stimuleres på grund af mang
lende udbud, bliver sanserne stimuleret godt og grundigt. Det er hele miljøet, der påvirker
lugtene fra havet og havnen; følesansen fra blæsten, sandet på stranden, mare
halmen og det ru træ på fiskerhusene; høresansen fra fuglene og havet
og alle ingredienserne fra de stærke æstetiske oplevelser. Alt sammen giver det
mavefornemmelse. Deltagerne kan godt lide stedet og vil gerne komme igen. Måske nok ikke
alene på grund af stedet, men som et stop på en tur eller for at deltage i et arrangement.
Turistinformationen på havnen har en plancheudstilling om kystliv, men det bemærkelses
at der ikke står ét ord om Asaa. Der er også en audioguid om havnen
kort og ikke nærværende. Desuden er den teknisk set ikke ret god, idet den skratter ca. hal
mange fortællinger i rummet. Hvis man er heldig, kan man støde ind i
nogle lokale med god fortællerevne, men det er helt tilfældigt. Der er enkelte informations
tavler på havnen, ved fuglereservatet og langs med vejen til og fra havnen, men de lever de
re ikke op til moderne informationsvirksomhed.
Generelt vil deltagerne gerne vide meget mere om havnen og især dens mennesker. Havnens
geologi og etablering er blot underlægningsmusik under de spændende historier om folk og
fæ på og omkring havnen. Hvem var de, hvad lavede de, hvorfor var de på og ved havnen,
hvilke forbindelser har havnen haft til de omkringliggende samfund –
dre. Og meget mere. Det skal være havnespecifikke fortællinger med fokus på mennesker og
18
Med undtagelse af smagssansen, der faktisk ikke rigtigt kunne stimuleres på grund af mang-
lende udbud, bliver sanserne stimuleret godt og grundigt. Det er hele miljøet, der påvirker
følesansen fra blæsten, sandet på stranden, mare-
høresansen fra fuglene og havet; synssansen fra havet
og alle ingredienserne fra de stærke æstetiske oplevelser. Alt sammen giver det en ret god
mavefornemmelse. Deltagerne kan godt lide stedet og vil gerne komme igen. Måske nok ikke
alene på grund af stedet, men som et stop på en tur eller for at deltage i et arrangement.
stilling om kystliv, men det bemærkelses-
udioguid om havnen, men den er
. Desuden er den teknisk set ikke ret god, idet den skratter ca. halv-
mange fortællinger i rummet. Hvis man er heldig, kan man støde ind i
nogle lokale med god fortællerevne, men det er helt tilfældigt. Der er enkelte informations-
tavler på havnen, ved fuglereservatet og langs med vejen til og fra havnen, men de lever des-
gerne vide meget mere om havnen og især dens mennesker. Havnens
geologi og etablering er blot underlægningsmusik under de spændende historier om folk og
r de, hvad lavede de, hvorfor var de på og ved havnen,
Voergaard blandt an-
dre. Og meget mere. Det skal være havnespecifikke fortællinger med fokus på mennesker og
+
Det ser ud til, at der er et stort potentiale for at fortælle nærværende og spændende hstorier
om havnen og dens mennesker.
2.4 Potentiale
Generelt vurderes det, at havnen har et relativt stort udviklingspotentiale. En af de væsent
lige forudsætninger er dog, at
deltagerne altså ikke ændres i forhold til det autentiske havnemiljø, som opleves i dag. Med
den forudsætning på plads tror deltagerne på, at det vil være muligt at etablere faciliteter på
havnen, der kan være med til at skabe større omsætning og dermed øge indtjeningen. Del
tagerne er mere i tvivl om, hvorvidt havnen i sig selv kan tiltrække kunder nok, men i sam
menhæng med andre oplevelser kan havnen tiltrække gæster fra især feriehusområderne.
d til, at der er et stort potentiale for at fortælle nærværende og spændende hstorier
om havnen og dens mennesker.
Generelt vurderes det, at havnen har et relativt stort udviklingspotentiale. En af de væsent
lige forudsætninger er dog, at det må og skal baseres på det autentiske. Havnen må
altså ikke ændres i forhold til det autentiske havnemiljø, som opleves i dag. Med
den forudsætning på plads tror deltagerne på, at det vil være muligt at etablere faciliteter på
der kan være med til at skabe større omsætning og dermed øge indtjeningen. Del
tagerne er mere i tvivl om, hvorvidt havnen i sig selv kan tiltrække kunder nok, men i sam
hæng med andre oplevelser kan havnen tiltrække gæster fra især feriehusområderne.
19
d til, at der er et stort potentiale for at fortælle nærværende og spændende hstorier
Generelt vurderes det, at havnen har et relativt stort udviklingspotentiale. En af de væsent-
det må og skal baseres på det autentiske. Havnen må ifølge
altså ikke ændres i forhold til det autentiske havnemiljø, som opleves i dag. Med
den forudsætning på plads tror deltagerne på, at det vil være muligt at etablere faciliteter på
der kan være med til at skabe større omsætning og dermed øge indtjeningen. Del-
tagerne er mere i tvivl om, hvorvidt havnen i sig selv kan tiltrække kunder nok, men i sam-
hæng med andre oplevelser kan havnen tiltrække gæster fra især feriehusområderne.
+
2.5 Værdisæt
Kerneværdi: Den g(l)emte perle ved havet
Asaa havn virker som noget fra i går. Som om nogen har glemt eller gemt havnen ved havet.
Havnen har en oprindelighed og en ægthed, som i høj grad er efterspurgte værdier i det m
derne samfund. En deltager har skrevet, at havnen virker som ”verdens ende”
positiv forstand. At der er tale om noget oprindeligt.
Støtteværdi: Horisont
Mennesker elsker at komme til en havn eller en strand og skue mod horisonten. Det er også
tilfældet med Asaa havn.
søger automatisk ud mod havet
heder for drømme og tanker om andre steder, om andre mennesker, om andre oplevelser.
Støtteværdi: Fiskerihavnen
Fiskerihavnen med dens lyde og dufte står for deltagerne for noget ægte. For et ægte levet
liv, og et liv der leves her og nu. Ganske som det har været levet i generationer. Også fisker
Kerneværdi: Den g(l)emte perle ved havet
Asaa havn virker som noget fra i går. Som om nogen har glemt eller gemt havnen ved havet.
Havnen har en oprindelighed og en ægthed, som i høj grad er efterspurgte værdier i det m
deltager har skrevet, at havnen virker som ”verdens ende”
positiv forstand. At der er tale om noget oprindeligt.
Støtteværdi: Horisont
Mennesker elsker at komme til en havn eller en strand og skue mod horisonten. Det er også
Asaa havn. Horisonten og havet spiller sammen, og det tiltrækker synet.
søger automatisk ud mod havet, og havets magnetisme er uimodståelig.
heder for drømme og tanker om andre steder, om andre mennesker, om andre oplevelser.
teværdi: Fiskerihavnen
Fiskerihavnen med dens lyde og dufte står for deltagerne for noget ægte. For et ægte levet
liv, og et liv der leves her og nu. Ganske som det har været levet i generationer. Også fisker
20
Asaa havn virker som noget fra i går. Som om nogen har glemt eller gemt havnen ved havet.
Havnen har en oprindelighed og en ægthed, som i høj grad er efterspurgte værdier i det mo-
deltager har skrevet, at havnen virker som ”verdens ende” – formentlig i
Mennesker elsker at komme til en havn eller en strand og skue mod horisonten. Det er også
Horisonten og havet spiller sammen, og det tiltrækker synet. Blikket
magnetisme er uimodståelig. Det giver mulig-
heder for drømme og tanker om andre steder, om andre mennesker, om andre oplevelser.
Fiskerihavnen med dens lyde og dufte står for deltagerne for noget ægte. For et ægte levet
liv, og et liv der leves her og nu. Ganske som det har været levet i generationer. Også fisker-
+
husene er væsentlige i sceneriet. De passer ind
hed.
Støtteværdi: Lystbådehavnen
Lystbådehavnen er adskilt fra fiskerihavnen fysisk med sten og buske. Lystbådehavnen hæ
ger ikke sammen med det øvrige. Det er som om, lystbådehavnen er fra en helt anden tid
en helt anden måde at bruge havet på.
Hvor fiskerihavnen er levevej (eller var det), er lystbådehavnen leg og rekreation på havet. F
skeri og rekreation lever side om side i Asaa havn.
Støtteværdi: Strand og aktiviteter
Selvom stranden og dens aktiviteter synes fysisk adskilt fra havnen med et stakit og fiskerh
se, der vender ryggen mod stranden, synes er stranden en væsentlig del af oplevelsen ved at
være på Asaa haven. Øjnene trækkes mod stranden,
se langs med stranden.
Støtteværdi: Frisk luft
Asaa havn er naturligvis stærkt præget af vinden, der ganske ofte kommer fra havet og me
bringer dufte fra fisk og tang og tjære fra bådene. Den friske luft fra havet er en
trækningskraft for mennesker og har altid været det. Deltagerne bemærker dette og sætter
pris på den friske luft.
Støtteværdi: Fuglereservat
Fuglereservatet ligger klods op ad havnen mod syd og er måske lidt overset i forhold til ha
nen og dens aktiviteter og liv. Ikke desto mindre er det et væsentligt plus for Asaa havn, at
der er et reservat lige ved siden af havnen. Der er klart nogle synergier, der kan bruges i u
viklingen af havnen. Omvendt giver det også nogle udfordringer i forhold til u
viteterne på havnen –
Der må kunne fortælles nogle langt mere vedkommende historier til besøgende om fugler
servatet, end der sker her i 2010. Den nuværende kommunikation er mildest talt miserabel.
Her er der nogle muligheder l
Støtteværdi: De små hytter
husene er væsentlige i sceneriet. De passer ind – i stil, farve, form. Og så signalerer de æg
Støtteværdi: Lystbådehavnen
Lystbådehavnen er adskilt fra fiskerihavnen fysisk med sten og buske. Lystbådehavnen hæ
ger ikke sammen med det øvrige. Det er som om, lystbådehavnen er fra en helt anden tid
en helt anden måde at bruge havet på. Fællesnævneren er havet og tilknytningen til det.
Hvor fiskerihavnen er levevej (eller var det), er lystbådehavnen leg og rekreation på havet. F
skeri og rekreation lever side om side i Asaa havn.
Strand og aktiviteter
Selvom stranden og dens aktiviteter synes fysisk adskilt fra havnen med et stakit og fiskerh
se, der vender ryggen mod stranden, synes er stranden en væsentlig del af oplevelsen ved at
være på Asaa haven. Øjnene trækkes mod stranden, mod strandens marehalm og de små h
se langs med stranden.
Støtteværdi: Frisk luft
Asaa havn er naturligvis stærkt præget af vinden, der ganske ofte kommer fra havet og me
bringer dufte fra fisk og tang og tjære fra bådene. Den friske luft fra havet er en
trækningskraft for mennesker og har altid været det. Deltagerne bemærker dette og sætter
pris på den friske luft.
Støtteværdi: Fuglereservat
Fuglereservatet ligger klods op ad havnen mod syd og er måske lidt overset i forhold til ha
s aktiviteter og liv. Ikke desto mindre er det et væsentligt plus for Asaa havn, at
der er et reservat lige ved siden af havnen. Der er klart nogle synergier, der kan bruges i u
viklingen af havnen. Omvendt giver det også nogle udfordringer i forhold til u
– rent fysisk.
Der må kunne fortælles nogle langt mere vedkommende historier til besøgende om fugler
servatet, end der sker her i 2010. Den nuværende kommunikation er mildest talt miserabel.
Her er der nogle muligheder lige for.
Støtteværdi: De små hytter
21
i stil, farve, form. Og så signalerer de ægt-
Lystbådehavnen er adskilt fra fiskerihavnen fysisk med sten og buske. Lystbådehavnen hæn-
ger ikke sammen med det øvrige. Det er som om, lystbådehavnen er fra en helt anden tid –
Fællesnævneren er havet og tilknytningen til det.
Hvor fiskerihavnen er levevej (eller var det), er lystbådehavnen leg og rekreation på havet. Fi-
Selvom stranden og dens aktiviteter synes fysisk adskilt fra havnen med et stakit og fiskerhu-
se, der vender ryggen mod stranden, synes er stranden en væsentlig del af oplevelsen ved at
mod strandens marehalm og de små hu-
Asaa havn er naturligvis stærkt præget af vinden, der ganske ofte kommer fra havet og med-
bringer dufte fra fisk og tang og tjære fra bådene. Den friske luft fra havet er en velkendt til-
trækningskraft for mennesker og har altid været det. Deltagerne bemærker dette og sætter
Fuglereservatet ligger klods op ad havnen mod syd og er måske lidt overset i forhold til hav-
s aktiviteter og liv. Ikke desto mindre er det et væsentligt plus for Asaa havn, at
der er et reservat lige ved siden af havnen. Der er klart nogle synergier, der kan bruges i ud-
viklingen af havnen. Omvendt giver det også nogle udfordringer i forhold til udvidelse af akti-
Der må kunne fortælles nogle langt mere vedkommende historier til besøgende om fuglere-
servatet, end der sker her i 2010. Den nuværende kommunikation er mildest talt miserabel.
+
De små hytter syd for havnen er ”søde” og ”nuttede”, og de bidrager til at give stedet en a
mosfære af badeby. Sammen med beachvolleybanen på stranden og de aktiviteter, der ga
ske sikkert er om sommeren (i juni og juli
deltagere reagerer positivt på. Også her ligger der nogle muligheder for at udvikle Asaa havn
og området omkring mere.
2.6 Syntese
Havnen er Asaas ubestridt stærkeste identitet. Den
lingspunkt og port mod verden.
smutte ned på havnen og se, hvad der sker.
Rent faktisk er Asaa havn også Brønderslev Kommunes søport mod verden. Det er det eneste
sted i kommunen, hvor d
symbolsk betydning for kommunen. Det giver havnen endog større udviklingspotentiale.
Havnen har, som alle andre havne,
vet, naturens kræfter og overlevelse og udvikling på trods af manglende muligheder.
med andre ord gode muligheder for at fascinere og inddrage moderne mennesker, så de får
en større og dybere forståelse for området. Derigennem måske skabe mulighe
ke besøget lidt længere end blot et smut ned på havnen, kigge ud over vandet og så vende
bilen og køre tilbage.
Stedet signalerer en autenticitet, som kan være svær at finde andre steder. Denne autentic
tet bliver også kernen i udviklingen af
Autenticiteten i alle dens betydninger og nuancer bliver central for at realisere havnens p
tentiale, som, deltagerne er enige om, er der.
De små hytter syd for havnen er ”søde” og ”nuttede”, og de bidrager til at give stedet en a
mosfære af badeby. Sammen med beachvolleybanen på stranden og de aktiviteter, der ga
ske sikkert er om sommeren (i juni og juli), udgør de små hytter et feriebillede, som de fleste
deltagere reagerer positivt på. Også her ligger der nogle muligheder for at udvikle Asaa havn
og området omkring mere.
Havnen er Asaas ubestridt stærkeste identitet. Den virker som Asaas omdrejningspunkt, sam
punkt og port mod verden. Sådanne steder er der næsten altid en undskyldning til lige at
smutte ned på havnen og se, hvad der sker.
Rent faktisk er Asaa havn også Brønderslev Kommunes søport mod verden. Det er det eneste
kommunen, hvor der er let adgang til havet. Asaa havn må således siges at have stor
symbolsk betydning for kommunen. Det giver havnen endog større udviklingspotentiale.
, som alle andre havne, et potentiale for dramatiske historier om mennesker,
vet, naturens kræfter og overlevelse og udvikling på trods af manglende muligheder.
med andre ord gode muligheder for at fascinere og inddrage moderne mennesker, så de får
en større og dybere forståelse for området. Derigennem måske skabe mulighe
ke besøget lidt længere end blot et smut ned på havnen, kigge ud over vandet og så vende
Stedet signalerer en autenticitet, som kan være svær at finde andre steder. Denne autentic
tet bliver også kernen i udviklingen af havnen, da den så let kan forsvinde med udviklingen.
Autenticiteten i alle dens betydninger og nuancer bliver central for at realisere havnens p
tentiale, som, deltagerne er enige om, er der.
22
De små hytter syd for havnen er ”søde” og ”nuttede”, og de bidrager til at give stedet en at-
mosfære af badeby. Sammen med beachvolleybanen på stranden og de aktiviteter, der gan-
), udgør de små hytter et feriebillede, som de fleste
deltagere reagerer positivt på. Også her ligger der nogle muligheder for at udvikle Asaa havn
omdrejningspunkt, sam-
Sådanne steder er der næsten altid en undskyldning til lige at
Rent faktisk er Asaa havn også Brønderslev Kommunes søport mod verden. Det er det eneste
er er let adgang til havet. Asaa havn må således siges at have stor
symbolsk betydning for kommunen. Det giver havnen endog større udviklingspotentiale.
for dramatiske historier om mennesker, ha-
vet, naturens kræfter og overlevelse og udvikling på trods af manglende muligheder. Der er
med andre ord gode muligheder for at fascinere og inddrage moderne mennesker, så de får
en større og dybere forståelse for området. Derigennem måske skabe mulighed for at stræk-
ke besøget lidt længere end blot et smut ned på havnen, kigge ud over vandet og så vende
Stedet signalerer en autenticitet, som kan være svær at finde andre steder. Denne autentici-
havnen, da den så let kan forsvinde med udviklingen.
Autenticiteten i alle dens betydninger og nuancer bliver central for at realisere havnens po-
+
Del 4: Hjallerup
23
+
2.1 Oplevelsestyper
Hjallerup byder ikke sine gæster på mange oplevelser. Underholdningsoplevelserne står
stærkest, hvilket skyldes det ret store udbud af musikarrangementer af forskellig karakter.
Actionoplevelserne udgøres af muligheden for at løbe, gå eller cykle en tur og måske an
de nogle af idrætsfaciliteterne. Vedrørende læringsoplevelser, så eksisterer de næsten ikke i
byen – en undtagelse er Hjallerup Kulturcenter med lokalhistorisk arkiv. Udbuddet af nyde
sesoplevelser er ret begrænset
æstetiske oplevelser nævnes Anlæget positivt, men ellers byder byen ikke på de store æst
tiske oplevelser.
2.2 Sanser
byder ikke sine gæster på mange oplevelser. Underholdningsoplevelserne står
stærkest, hvilket skyldes det ret store udbud af musikarrangementer af forskellig karakter.
Actionoplevelserne udgøres af muligheden for at løbe, gå eller cykle en tur og måske an
de nogle af idrætsfaciliteterne. Vedrørende læringsoplevelser, så eksisterer de næsten ikke i
en undtagelse er Hjallerup Kulturcenter med lokalhistorisk arkiv. Udbuddet af nyde
sesoplevelser er ret begrænset – her er især pizza, grillbar og så kroen. I forbindelse med de
æstetiske oplevelser nævnes Anlæget positivt, men ellers byder byen ikke på de store æst
24
byder ikke sine gæster på mange oplevelser. Underholdningsoplevelserne står
stærkest, hvilket skyldes det ret store udbud af musikarrangementer af forskellig karakter.
Actionoplevelserne udgøres af muligheden for at løbe, gå eller cykle en tur og måske anven-
de nogle af idrætsfaciliteterne. Vedrørende læringsoplevelser, så eksisterer de næsten ikke i
en undtagelse er Hjallerup Kulturcenter med lokalhistorisk arkiv. Udbuddet af nydel-
oen. I forbindelse med de
æstetiske oplevelser nævnes Anlæget positivt, men ellers byder byen ikke på de store æste-
+
Ingen af sanserne påvirkes i nævneværdig grad. Hjallerup er en ”pæn og ordentlig by”, som
en deltager udtrykte det, men ingen sanseoplevelse overhovedet. Anlæget er pænt og se på,
man kan høre biler, man kan mærke den kraftige vind mv. Byen efterlader sine gæster med
en noget tam mavefornemmelse og uden ønske om at vende tilbage som turist. Men samt
dig også med en erkendelse af, at Hjallerup sikkert er et godt sted at bo.
2.3 Fortællinger
Hjallerup indeholder ikke mange faktiske fortællinger. Man savner skilte og information om
byen, når man bevæger sig rundt. Man opfatter heller ikke stærke fortællinger,
nogle svage eller sporadiske fortællinger om hverdagen i en mindre by. En hverdag, som dr
jer sig om borgere og ikke turister. I forhold til de ønskede fortællinger, så er der ikke tale om
et stærkt ønske, som peger i én bestemt retning. Man sav
Hjallerup. Der er nærmere tale om mindre, ikke
forskellige elementer af oplevelsesrummet. Eksempler på disse elementer markedet og b
en, kulturcentret, Pastor Laier og Mekanisk Museum
2.4 Potentiale
Vurderingen af Hjallerups oplevelsesøkonomiske potentiale ligger på det jævne. Der er p
tentiale, men det er ikke overvældende. Det skal også understreges, at udgangspunktet for
Hjallerup som attraktiv i turismemæssig sammenhæng ikke
ser med andre ord ikke Hjallerup som udgangspunkt for turisme, hvilket gør det svært for
dem at forholde sig til potentialet. Deltagerne mener dog generelt, at Hjallerup kan udvikles
Ingen af sanserne påvirkes i nævneværdig grad. Hjallerup er en ”pæn og ordentlig by”, som
udtrykte det, men ingen sanseoplevelse overhovedet. Anlæget er pænt og se på,
man kan høre biler, man kan mærke den kraftige vind mv. Byen efterlader sine gæster med
en noget tam mavefornemmelse og uden ønske om at vende tilbage som turist. Men samt
så med en erkendelse af, at Hjallerup sikkert er et godt sted at bo.
Hjallerup indeholder ikke mange faktiske fortællinger. Man savner skilte og information om
byen, når man bevæger sig rundt. Man opfatter heller ikke stærke fortællinger,
nogle svage eller sporadiske fortællinger om hverdagen i en mindre by. En hverdag, som dr
jer sig om borgere og ikke turister. I forhold til de ønskede fortællinger, så er der ikke tale om
et stærkt ønske, som peger i én bestemt retning. Man savner ikke den store fortælling om
Hjallerup. Der er nærmere tale om mindre, ikke-relaterede, ønsker om fortællingerne om
forskellige elementer af oplevelsesrummet. Eksempler på disse elementer markedet og b
en, kulturcentret, Pastor Laier og Mekanisk Museum.
Vurderingen af Hjallerups oplevelsesøkonomiske potentiale ligger på det jævne. Der er p
tentiale, men det er ikke overvældende. Det skal også understreges, at udgangspunktet for
Hjallerup som attraktiv i turismemæssig sammenhæng ikke er udpræget positiv. Deltagerne
ser med andre ord ikke Hjallerup som udgangspunkt for turisme, hvilket gør det svært for
dem at forholde sig til potentialet. Deltagerne mener dog generelt, at Hjallerup kan udvikles
25
Ingen af sanserne påvirkes i nævneværdig grad. Hjallerup er en ”pæn og ordentlig by”, som
udtrykte det, men ingen sanseoplevelse overhovedet. Anlæget er pænt og se på,
man kan høre biler, man kan mærke den kraftige vind mv. Byen efterlader sine gæster med
en noget tam mavefornemmelse og uden ønske om at vende tilbage som turist. Men samti-
så med en erkendelse af, at Hjallerup sikkert er et godt sted at bo.
Hjallerup indeholder ikke mange faktiske fortællinger. Man savner skilte og information om
byen, når man bevæger sig rundt. Man opfatter heller ikke stærke fortællinger, men måske
nogle svage eller sporadiske fortællinger om hverdagen i en mindre by. En hverdag, som dre-
jer sig om borgere og ikke turister. I forhold til de ønskede fortællinger, så er der ikke tale om
ner ikke den store fortælling om
relaterede, ønsker om fortællingerne om
forskellige elementer af oplevelsesrummet. Eksempler på disse elementer markedet og by-
Vurderingen af Hjallerups oplevelsesøkonomiske potentiale ligger på det jævne. Der er po-
tentiale, men det er ikke overvældende. Det skal også understreges, at udgangspunktet for
er udpræget positiv. Deltagerne
ser med andre ord ikke Hjallerup som udgangspunkt for turisme, hvilket gør det svært for
dem at forholde sig til potentialet. Deltagerne mener dog generelt, at Hjallerup kan udvikles
+
yderlige – fx gennem bedre skiltning og f
ningen, da udgangspunktet er meget tyndt. Byen er ikke en kvalitetsoplevelse rent turis
mæssigt, og derfor får man som turist ikke nok for pengene. Deltagerne tvivler stærkt på, om
der kan komme kunder nok
mercielt langtidsholdbar. Byen fremstår ikke som et samlet produkt.
2.5 Værdisæt
Kerneværdi: Sammenhold
Hjallerup handler om sammenhold. Det fornemmer man hurtigt som gæst i byen. Man hører
om de mange foreninger, arrangementer og aktiviteter, som borgerne i byen står bag. Man
bemærker, at denne by af beskeden størrelse har en biograf, kulturcenter og rigtig gode
idrætsfaciliteter. Spørger man ind til, hvordan det nu kan være, får man et indblik
man kan nå gennem sammenhold. Sammenhold er en tradition i Hjallerup, og sammenhold
skaber resultater og ikke mindst livskvalitet for byens borgere.
Byens – borgernes - traditioner i forhold til sammenhold hænger uløseligt sammen med Hja
lerup Marked, hvor mere end 2.000 frivillige hvert år bidrager til at skabe de overskud, som
gavner alle byens borgere.
Støtteværdi: Pastor Laier
Historien om Pastor Laier er fascinerende; den er spændende og så er den 100 % Hjallerup.
Huset, hvor han boede,
fx gennem bedre skiltning og flere fortællinger om byen. Man kan godt øge indtj
ningen, da udgangspunktet er meget tyndt. Byen er ikke en kvalitetsoplevelse rent turis
mæssigt, og derfor får man som turist ikke nok for pengene. Deltagerne tvivler stærkt på, om
der kan komme kunder nok fremover og på om Hjallerup som turistby overhovedet er ko
mercielt langtidsholdbar. Byen fremstår ikke som et samlet produkt.
Kerneværdi: Sammenhold
Hjallerup handler om sammenhold. Det fornemmer man hurtigt som gæst i byen. Man hører
de mange foreninger, arrangementer og aktiviteter, som borgerne i byen står bag. Man
bemærker, at denne by af beskeden størrelse har en biograf, kulturcenter og rigtig gode
idrætsfaciliteter. Spørger man ind til, hvordan det nu kan være, får man et indblik
man kan nå gennem sammenhold. Sammenhold er en tradition i Hjallerup, og sammenhold
skaber resultater og ikke mindst livskvalitet for byens borgere.
traditioner i forhold til sammenhold hænger uløseligt sammen med Hja
arked, hvor mere end 2.000 frivillige hvert år bidrager til at skabe de overskud, som
gavner alle byens borgere.
Støtteværdi: Pastor Laier
Historien om Pastor Laier er fascinerende; den er spændende og så er den 100 % Hjallerup.
Huset, hvor han boede, ligger i byen og indeholder i dag bl.a. hans mange skulpturer, som a
26
lere fortællinger om byen. Man kan godt øge indtje-
ningen, da udgangspunktet er meget tyndt. Byen er ikke en kvalitetsoplevelse rent turist-
mæssigt, og derfor får man som turist ikke nok for pengene. Deltagerne tvivler stærkt på, om
fremover og på om Hjallerup som turistby overhovedet er kom-
Hjallerup handler om sammenhold. Det fornemmer man hurtigt som gæst i byen. Man hører
de mange foreninger, arrangementer og aktiviteter, som borgerne i byen står bag. Man
bemærker, at denne by af beskeden størrelse har en biograf, kulturcenter og rigtig gode
idrætsfaciliteter. Spørger man ind til, hvordan det nu kan være, får man et indblik i, hvad
man kan nå gennem sammenhold. Sammenhold er en tradition i Hjallerup, og sammenhold
traditioner i forhold til sammenhold hænger uløseligt sammen med Hjal-
arked, hvor mere end 2.000 frivillige hvert år bidrager til at skabe de overskud, som
Historien om Pastor Laier er fascinerende; den er spændende og så er den 100 % Hjallerup.
ligger i byen og indeholder i dag bl.a. hans mange skulpturer, som al-
+
le har deres egen helt særlige historie. Pastor Laier var en stor personlighed, som gjorde ti
gene på sin helt egen måde. Pastor Laiers hus er i dag et lille museum
Støtteværdi: Idrætsfaciliteter
I forhold til byens størrelse har Hjallerup rigtig gode (og mange) idrætsfaciliteter, som byens
borgere kan benytte sig af
Støtteværdi: 56 foreninger
De mange foreninger i Hj
med folk, som bor i byen eller folk, som kender til byen. Foreningslivet fremhæves, som n
get ganske specielt.
Støtteværdi: Arrangementer
Der er et stort udbud af arrangementer og aktivi
Som gæst lægger man mærke til rigtig mange plakater og skilte, som fortæller, hvad der sker
i byen i den nærmeste fremtid. Det efterlader et indtryk af en by, hvor man virkelig gør noget
for kulturen (især musik
Støtteværdi: Pendlerbyen
Der sker ikke meget i Hjallerup i det daglige. Livet går sin vante
lever man, som man nu gør i en by af Hjallerups størrelse. Borgerne i byen kører på arbejde
uden for byen om morgene
indkøb i nogle af de lokale butikker.
Støtteværdi: Mekanisk Museum
Er man interesseret i biler, fly, motorcykler og traktorer, kan man tilbringe et par gode timer i
Mekanisk Museum. Her er
kan ikke undgå at blive fascineret af nogle af de gamle klenodier, som museet råder over.
Støtteværdi: Hjallerup Marked
Det er Hjallerup Marked, der hvert år kortvarigt sætter Hjallerup
fylder meget – næsten alt
hele byen påvirkes af og som hele byen har gavn af grundet de midler, der tilføres fx kultur
og idrætslivet i byen.
Støtteværdi: Kulturhuse
Hjallerup Kulturhus er et samlingspunkt
mv. Man får klart det indtryk, at kulturhuset virkelig anvendes. Og så er bygningen både
smuk og spændende. Det samme gælder
kulturhuset.
le har deres egen helt særlige historie. Pastor Laier var en stor personlighed, som gjorde ti
gene på sin helt egen måde. Pastor Laiers hus er i dag et lille museum
di: Idrætsfaciliteter
I forhold til byens størrelse har Hjallerup rigtig gode (og mange) idrætsfaciliteter, som byens
borgere kan benytte sig af – her er svømmehal, idrætshal, fitness, fodboldbaner mv.
Støtteværdi: 56 foreninger
De mange foreninger i Hjallerup sætter deres præg på livet i byen. Det mærker, når man taler
med folk, som bor i byen eller folk, som kender til byen. Foreningslivet fremhæves, som n
Støtteværdi: Arrangementer
Der er et stort udbud af arrangementer og aktiviteter – byens størrelse taget i betragtning.
Som gæst lægger man mærke til rigtig mange plakater og skilte, som fortæller, hvad der sker
i byen i den nærmeste fremtid. Det efterlader et indtryk af en by, hvor man virkelig gør noget
for kulturen (især musikken).
Pendlerbyen Hjallerup
Der sker ikke meget i Hjallerup i det daglige. Livet går sin vante – og rolige
lever man, som man nu gør i en by af Hjallerups størrelse. Borgerne i byen kører på arbejde
uden for byen om morgenen og vender tilbage sidst på dagen, hvor de måske foretager deres
indkøb i nogle af de lokale butikker.
Støtteværdi: Mekanisk Museum
Er man interesseret i biler, fly, motorcykler og traktorer, kan man tilbringe et par gode timer i
Mekanisk Museum. Her er masser af ting at se på og røre ved. Og her er gode historier.
kan ikke undgå at blive fascineret af nogle af de gamle klenodier, som museet råder over.
Støtteværdi: Hjallerup Marked
Det er Hjallerup Marked, der hvert år kortvarigt sætter Hjallerup på landkortet. Markedet
næsten alt – i historien om Hjallerup i dag. Markedet er en begivenhed, som
hele byen påvirkes af og som hele byen har gavn af grundet de midler, der tilføres fx kultur
Støtteværdi: Kulturhuset
Hjallerup Kulturhus er et samlingspunkt – her er arrangementer, bibliotek, lokalhistorisk arkiv
mv. Man får klart det indtryk, at kulturhuset virkelig anvendes. Og så er bygningen både
smuk og spændende. Det samme gælder Anlæget, som næsten udgør en smuk
27
le har deres egen helt særlige historie. Pastor Laier var en stor personlighed, som gjorde tin-
gene på sin helt egen måde. Pastor Laiers hus er i dag et lille museum – en perle.
I forhold til byens størrelse har Hjallerup rigtig gode (og mange) idrætsfaciliteter, som byens
her er svømmehal, idrætshal, fitness, fodboldbaner mv.
allerup sætter deres præg på livet i byen. Det mærker, når man taler
med folk, som bor i byen eller folk, som kender til byen. Foreningslivet fremhæves, som no-
byens størrelse taget i betragtning.
Som gæst lægger man mærke til rigtig mange plakater og skilte, som fortæller, hvad der sker
i byen i den nærmeste fremtid. Det efterlader et indtryk af en by, hvor man virkelig gør noget
og rolige – gang. Her bor og
lever man, som man nu gør i en by af Hjallerups størrelse. Borgerne i byen kører på arbejde
n og vender tilbage sidst på dagen, hvor de måske foretager deres
Er man interesseret i biler, fly, motorcykler og traktorer, kan man tilbringe et par gode timer i
Og her er gode historier. Man
kan ikke undgå at blive fascineret af nogle af de gamle klenodier, som museet råder over.
på landkortet. Markedet
i historien om Hjallerup i dag. Markedet er en begivenhed, som
hele byen påvirkes af og som hele byen har gavn af grundet de midler, der tilføres fx kultur-
her er arrangementer, bibliotek, lokalhistorisk arkiv
mv. Man får klart det indtryk, at kulturhuset virkelig anvendes. Og så er bygningen både
, som næsten udgør en smuk baghave for
+
2.6 Syntese
Hjallerup giver indtryk af at være et godt sted at bo. Det er
”en ganske almindelig by”
Her er villakvarter, butikker, t
Andre respondenter bruger udtryk som ”pendlerby” og ”gennemkørselsby”. Men sagen er
dog den, at der i forhold til byens størrelse er masser af aktiviteter for borgerne. Her er et
rigt foreningsliv, som
de bor og lever. Og så er der selvfølgelig Hjallerup Marked, som overskygger alt og sætter sit
positive præg på de tilbud, som borgerne har at vælge i mellem.
ke til Anlæget, Hjallerup Kulturcenter, biografen, de to museer og idrætsfaciliteterne. Men
mest af alt så lægger man mærke til de helt almindelige dagligdagsting, som kendetegner
byer af Hjallerups størrelse.
Hjallerup giver indtryk af at være et godt sted at bo. Det er, som en deltager udtrykker det
”en ganske almindelig by”, der har de ting, som små byer nu en gang har.
Her er villakvarter, butikker, tandlæge, kro/hotel og et midtbyområde uden hektisk aktivitet.
Andre respondenter bruger udtryk som ”pendlerby” og ”gennemkørselsby”. Men sagen er
dog den, at der i forhold til byens størrelse er masser af aktiviteter for borgerne. Her er et
rigt foreningsliv, som må være et udtryk for, at mange ønsker at engagere sig i den by, hvor
de bor og lever. Og så er der selvfølgelig Hjallerup Marked, som overskygger alt og sætter sit
positive præg på de tilbud, som borgerne har at vælge i mellem. Man lægger dog også mæ
til Anlæget, Hjallerup Kulturcenter, biografen, de to museer og idrætsfaciliteterne. Men
mest af alt så lægger man mærke til de helt almindelige dagligdagsting, som kendetegner
byer af Hjallerups størrelse.
28
som en deltager udtrykker det,
, der har de ting, som små byer nu en gang har.
område uden hektisk aktivitet.
Andre respondenter bruger udtryk som ”pendlerby” og ”gennemkørselsby”. Men sagen er
dog den, at der i forhold til byens størrelse er masser af aktiviteter for borgerne. Her er et
må være et udtryk for, at mange ønsker at engagere sig i den by, hvor
de bor og lever. Og så er der selvfølgelig Hjallerup Marked, som overskygger alt og sætter sit
Man lægger dog også mær-
til Anlæget, Hjallerup Kulturcenter, biografen, de to museer og idrætsfaciliteterne. Men
mest af alt så lægger man mærke til de helt almindelige dagligdagsting, som kendetegner
+
Del 5: Dronninglund
29
+
2.1 Oplevelsestyper
Det er actionoplevelserne og de æstetiske oplevelser, som præger oplevelsesrummet Dro
ninglund. Slottet, kunstcentret og skoven er gode æstetiske oplevelser. Og det samme gæ
der nogle af de ældre huse inde i selve byen. I forbindelse med actionoplevelser
skoven og dens muligheder for bevægelse, som trækker i vejret. Nydelses
derholdningsoplevelser byder oplevelsesrummet ikke på af nævneværdig grad.
2.2 Sanser
Ingen af sanserne påvirkes i særlig høj grad i Dronninglund. Det skal
gerne har fokuseret på selve byen og ikke omgivelserne. Dette kommer tydeligst til udtryk i
forbindelse med synssansen.
Det er actionoplevelserne og de æstetiske oplevelser, som præger oplevelsesrummet Dro
ninglund. Slottet, kunstcentret og skoven er gode æstetiske oplevelser. Og det samme gæ
der nogle af de ældre huse inde i selve byen. I forbindelse med actionoplevelser
skoven og dens muligheder for bevægelse, som trækker i vejret. Nydelses
derholdningsoplevelser byder oplevelsesrummet ikke på af nævneværdig grad.
Ingen af sanserne påvirkes i særlig høj grad i Dronninglund. Det skal dog bemærkes, at delt
gerne har fokuseret på selve byen og ikke omgivelserne. Dette kommer tydeligst til udtryk i
forbindelse med synssansen.
30
Det er actionoplevelserne og de æstetiske oplevelser, som præger oplevelsesrummet Dron-
ninglund. Slottet, kunstcentret og skoven er gode æstetiske oplevelser. Og det samme gæl-
der nogle af de ældre huse inde i selve byen. I forbindelse med actionoplevelserne er det
skoven og dens muligheder for bevægelse, som trækker i vejret. Nydelses-, lærings- og un-
derholdningsoplevelser byder oplevelsesrummet ikke på af nævneværdig grad.
dog bemærkes, at delta-
gerne har fokuseret på selve byen og ikke omgivelserne. Dette kommer tydeligst til udtryk i
+
2.3 Fortællinger
Der er ikke mange faktiske fortællinger i oplevelsesrummet Dronninglund. Der er en mangel
på skilte. Det lille informationshus ved Dronninglund Slot vurderes positivt, og viser, at der
faktisk er noget at fortælle.
Med hensyn til de opfattede fortællinger, så er de ret svage og peger i forskellige retninger.
Man opfatter med andre ord ikke de helt
linger, så kredser de i høj grad omkring historien om slottet og skoven og disses samme
hæng med byen.
2.4 Potentiale
Generelt vurderes det oplevelsesøkonomiske potentiale i ikke særligt højt. Oplevelsesr
met fremstår fx ikke som et samlet produkt på grund af ”opdelingen” mellem by og området
rundt om byen. Det er netop oplevelsesrummets to ret adskilte dele, som er årsagen til en
potentialevurdering på det jævne hele vejen rundt. Det er dog værd at bemær
gerne ser muligheder for yderligere udvikling. Sagen er dog den, at man for byens vedko
mende starter på et ret lavt niveau. Det er også værd at bemærke, at oplevelserne er ko
mercielt langtidsholdbare
deltagerne har haft i tankerne.
2.5 Værdisæt
Der er ikke mange faktiske fortællinger i oplevelsesrummet Dronninglund. Der er en mangel
skilte. Det lille informationshus ved Dronninglund Slot vurderes positivt, og viser, at der
faktisk er noget at fortælle.
Med hensyn til de opfattede fortællinger, så er de ret svage og peger i forskellige retninger.
Man opfatter med andre ord ikke de helt store fortællinger. Ser man på de ønskede fortæ
linger, så kredser de i høj grad omkring historien om slottet og skoven og disses samme
Generelt vurderes det oplevelsesøkonomiske potentiale i ikke særligt højt. Oplevelsesr
met fremstår fx ikke som et samlet produkt på grund af ”opdelingen” mellem by og området
rundt om byen. Det er netop oplevelsesrummets to ret adskilte dele, som er årsagen til en
potentialevurdering på det jævne hele vejen rundt. Det er dog værd at bemær
gerne ser muligheder for yderligere udvikling. Sagen er dog den, at man for byens vedko
mende starter på et ret lavt niveau. Det er også værd at bemærke, at oplevelserne er ko
mercielt langtidsholdbare – i nogen grad. Her er det dog især område
deltagerne har haft i tankerne.
31
Der er ikke mange faktiske fortællinger i oplevelsesrummet Dronninglund. Der er en mangel
skilte. Det lille informationshus ved Dronninglund Slot vurderes positivt, og viser, at der
Med hensyn til de opfattede fortællinger, så er de ret svage og peger i forskellige retninger.
store fortællinger. Ser man på de ønskede fortæl-
linger, så kredser de i høj grad omkring historien om slottet og skoven og disses sammen-
Generelt vurderes det oplevelsesøkonomiske potentiale i ikke særligt højt. Oplevelsesrum-
met fremstår fx ikke som et samlet produkt på grund af ”opdelingen” mellem by og området
rundt om byen. Det er netop oplevelsesrummets to ret adskilte dele, som er årsagen til en
potentialevurdering på det jævne hele vejen rundt. Det er dog værd at bemærke, at delta-
gerne ser muligheder for yderligere udvikling. Sagen er dog den, at man for byens vedkom-
mende starter på et ret lavt niveau. Det er også værd at bemærke, at oplevelserne er kom-
i nogen grad. Her er det dog især områderne omkring byen, som
+
Kerneværdi: Bevægelse og beskuelse
Dronninglund inviterer sine gæster til både bevægelse og beskuelse. Her kan man gå, cykle
og løbe i smukke omgivelser. Man kan sågar bevæge sig ad en
tur rundt i byen. Det er dog området omkring byen, som især inviterer til bevægelse. Det
samme gælder i forhold til beskuelse. Der er enkelte flotte huse i byen og indkørslen fra vest
er smuk. Men ellers er det slottet, skove
Støtteværdi: Dronninglund Storskov
Dronninglund Storskov er smuk, stor, indbydende
ner op for en lang række oplevelser. Det gælder især actionoplevelser og æst
ser. Her er smukt og her mulighed for at bevæge sig.
Støtteværdi: Byen, der er gået i stå
Dronninglund giver i nogen grad indtryk af at være en by, som er gået i stå. Her er tomme
butikker. Her er ikke megen aktivitet. Det lader til, at Dron
stille og roligt. Der er en del butikker rundt om i byen, som naturligvis giver lidt liv.
Støtteværdi: Legeplads, tennis mv.
Kører man ind til Dronninglund fra vest bemærker man et stort grønt område, som virkelig
lægger op til aktiviteter. Her kan man spille tennis, lege på legeplads, spille minigolf og meget
mere. Og det hele i indbydende omgivelser præget af naturens grønne farver.
Støtteværdi: Smuk indkørsel
Bevægelse og beskuelse
Dronninglund inviterer sine gæster til både bevægelse og beskuelse. Her kan man gå, cykle
og løbe i smukke omgivelser. Man kan sågar bevæge sig ad en junglesti eller man kan gå en
tur rundt i byen. Det er dog området omkring byen, som især inviterer til bevægelse. Det
samme gælder i forhold til beskuelse. Der er enkelte flotte huse i byen og indkørslen fra vest
er smuk. Men ellers er det slottet, skoven og kunstcentreret, der især inviterer til beskuelse.
Dronninglund Storskov
Dronninglund Storskov er smuk, stor, indbydende – og så ligger den tæt på byen. Skoven å
ner op for en lang række oplevelser. Det gælder især actionoplevelser og æst
ser. Her er smukt og her mulighed for at bevæge sig.
Byen, der er gået i stå
Dronninglund giver i nogen grad indtryk af at være en by, som er gået i stå. Her er tomme
butikker. Her er ikke megen aktivitet. Det lader til, at Dronninglund er et sted, hvor man bor
stille og roligt. Der er en del butikker rundt om i byen, som naturligvis giver lidt liv.
Legeplads, tennis mv.
Kører man ind til Dronninglund fra vest bemærker man et stort grønt område, som virkelig
op til aktiviteter. Her kan man spille tennis, lege på legeplads, spille minigolf og meget
mere. Og det hele i indbydende omgivelser præget af naturens grønne farver.
Smuk indkørsel
32
Dronninglund inviterer sine gæster til både bevægelse og beskuelse. Her kan man gå, cykle
junglesti eller man kan gå en
tur rundt i byen. Det er dog området omkring byen, som især inviterer til bevægelse. Det
samme gælder i forhold til beskuelse. Der er enkelte flotte huse i byen og indkørslen fra vest
n og kunstcentreret, der især inviterer til beskuelse.
og så ligger den tæt på byen. Skoven åb-
ner op for en lang række oplevelser. Det gælder især actionoplevelser og æstetiske oplevel-
Dronninglund giver i nogen grad indtryk af at være en by, som er gået i stå. Her er tomme
ninglund er et sted, hvor man bor
stille og roligt. Der er en del butikker rundt om i byen, som naturligvis giver lidt liv.
Kører man ind til Dronninglund fra vest bemærker man et stort grønt område, som virkelig
op til aktiviteter. Her kan man spille tennis, lege på legeplads, spille minigolf og meget
mere. Og det hele i indbydende omgivelser præget af naturens grønne farver.
+
Indkørslen til byen fra vest er smuk. Først ser man
ind mod byen omgivet af træer og med Dronninglund Storskov på sin venstre side. Man får
virkelig et positivt førstehåndsindtryk af byen.
Støtteværdi: Byen uden centrum
Som gæst kan det være svært at navigere rundt i
trum og dermed også et naturligt udgangspunkt for gæsters færd rundt i byen. Butikkerne er
samlet to forskellige steder i byen og der er ikke skabt en naturlig sammenhæng mellem di
se to steder. Det virker lidt ulo
Støtteværdi: Flotte huse og tomme butikker
På en tur rundt i Dronninglund lægger man mærke til en række flotte huse, men samtidig
lægger man også mærke til flere tomme butikker og bygninger, som ingen bruger ressourcer
på at vedligeholde.
Støtteværdi: Dronninglund Slot
Dronninglund Slot er smukt og samtidig rig på historie. Slottet sætter sit tydelige præg på o
fattelsen af Dronninglund. Det fylder rigtig meget og ligger meget tæt på byen.
Støtteværdi: Dronninglund Storskov
Dronninglund Kunstcenter, som ligger tæt på byen, er interessant. Ikke kun på grund af den
kunst, man kan opleve, men også på grund af den smukke bygning og den ligeledes smukke
udsigt ud over landskabet.
2.6 Syntese
Dronninglund er i turismesammenhæng de
turismemæssige tiltrækningskraft. Den har til gengæld de faciliteter, der gør den til et u
mærket sted at bo. Omgivelserne i form af slot, skov og kunstcenter må derimod siges at h
ve en grad af turismemæssig tiltrækningskraft. Slottet er både interessant og smukt, skoven
indbyder til aktiviteter og beskuelse, mens kunstcentret kan tiltrække kunstinteresserede
Oplevelsesrummet Dronninglund præges således i endog meget høj grad af Dronninglund
Storskov og Dronninglund Slot, som begge ligger lidt uden for byen. Byen ligger med andre
ord godt placeret i forhold slot og skov. Både skov og slot udstråler noget positivt. Skoven
skaber desuden en flot indkørsel til byen. En indkørsel, hvor man lægger mærke t
derne for aktiviteter i skoven. Inde i byen lægger man mærke til de tomme butikker, nogle
fine gamle huse og de store afstande mellem butikkerne, som synes placeret i to ”klumper”
adskilt fra hinanden. Der er faktisk et bredt udvalg af butikker.
større karakteristiske elementer. Det er en ganske almindelig dansk by
placering.
Indkørslen til byen fra vest er smuk. Først ser man Dronninglund Slot og bagefter kører man
ind mod byen omgivet af træer og med Dronninglund Storskov på sin venstre side. Man får
virkelig et positivt førstehåndsindtryk af byen.
Byen uden centrum
Som gæst kan det være svært at navigere rundt i Dronninglund, da der mangler et reelt ce
trum og dermed også et naturligt udgangspunkt for gæsters færd rundt i byen. Butikkerne er
samlet to forskellige steder i byen og der er ikke skabt en naturlig sammenhæng mellem di
se to steder. Det virker lidt ulogisk og tilfældigt.
Flotte huse og tomme butikker
På en tur rundt i Dronninglund lægger man mærke til en række flotte huse, men samtidig
lægger man også mærke til flere tomme butikker og bygninger, som ingen bruger ressourcer
Dronninglund Slot
Dronninglund Slot er smukt og samtidig rig på historie. Slottet sætter sit tydelige præg på o
fattelsen af Dronninglund. Det fylder rigtig meget og ligger meget tæt på byen.
Dronninglund Storskov
Dronninglund Kunstcenter, som ligger tæt på byen, er interessant. Ikke kun på grund af den
kunst, man kan opleve, men også på grund af den smukke bygning og den ligeledes smukke
udsigt ud over landskabet.
Dronninglund er i turismesammenhæng delt i to. Selve byen i sig selv har ikke den helt store
turismemæssige tiltrækningskraft. Den har til gengæld de faciliteter, der gør den til et u
mærket sted at bo. Omgivelserne i form af slot, skov og kunstcenter må derimod siges at h
emæssig tiltrækningskraft. Slottet er både interessant og smukt, skoven
indbyder til aktiviteter og beskuelse, mens kunstcentret kan tiltrække kunstinteresserede
Oplevelsesrummet Dronninglund præges således i endog meget høj grad af Dronninglund
v og Dronninglund Slot, som begge ligger lidt uden for byen. Byen ligger med andre
ord godt placeret i forhold slot og skov. Både skov og slot udstråler noget positivt. Skoven
skaber desuden en flot indkørsel til byen. En indkørsel, hvor man lægger mærke t
derne for aktiviteter i skoven. Inde i byen lægger man mærke til de tomme butikker, nogle
fine gamle huse og de store afstande mellem butikkerne, som synes placeret i to ”klumper”
adskilt fra hinanden. Der er faktisk et bredt udvalg af butikker. Selve byen er ikke præget af
større karakteristiske elementer. Det er en ganske almindelig dansk by
33
Dronninglund Slot og bagefter kører man
ind mod byen omgivet af træer og med Dronninglund Storskov på sin venstre side. Man får
Dronninglund, da der mangler et reelt cen-
trum og dermed også et naturligt udgangspunkt for gæsters færd rundt i byen. Butikkerne er
samlet to forskellige steder i byen og der er ikke skabt en naturlig sammenhæng mellem dis-
På en tur rundt i Dronninglund lægger man mærke til en række flotte huse, men samtidig
lægger man også mærke til flere tomme butikker og bygninger, som ingen bruger ressourcer
Dronninglund Slot er smukt og samtidig rig på historie. Slottet sætter sit tydelige præg på op-
fattelsen af Dronninglund. Det fylder rigtig meget og ligger meget tæt på byen.
Dronninglund Kunstcenter, som ligger tæt på byen, er interessant. Ikke kun på grund af den
kunst, man kan opleve, men også på grund af den smukke bygning og den ligeledes smukke
lt i to. Selve byen i sig selv har ikke den helt store
turismemæssige tiltrækningskraft. Den har til gengæld de faciliteter, der gør den til et ud-
mærket sted at bo. Omgivelserne i form af slot, skov og kunstcenter må derimod siges at ha-
emæssig tiltrækningskraft. Slottet er både interessant og smukt, skoven
indbyder til aktiviteter og beskuelse, mens kunstcentret kan tiltrække kunstinteresserede.
Oplevelsesrummet Dronninglund præges således i endog meget høj grad af Dronninglund
v og Dronninglund Slot, som begge ligger lidt uden for byen. Byen ligger med andre
ord godt placeret i forhold slot og skov. Både skov og slot udstråler noget positivt. Skoven
skaber desuden en flot indkørsel til byen. En indkørsel, hvor man lægger mærke til mulighe-
derne for aktiviteter i skoven. Inde i byen lægger man mærke til de tomme butikker, nogle
fine gamle huse og de store afstande mellem butikkerne, som synes placeret i to ”klumper”
Selve byen er ikke præget af
større karakteristiske elementer. Det er en ganske almindelig dansk by – med en rigtig god
+
Ønsker man frem over at satse på både by og omgivelser i forhold til turismeudvikling, er det
oplagt at lade omgivelserne væ
gæsterne ind til byen. Det kunne fx være gennem det grønne område med minigolf, fodbold
og junglesti.
Ønsker man frem over at satse på både by og omgivelser i forhold til turismeudvikling, er det
oplagt at lade omgivelserne være trækplasteret og så arbejde med at forsøge også at trække
gæsterne ind til byen. Det kunne fx være gennem det grønne område med minigolf, fodbold
34
Ønsker man frem over at satse på både by og omgivelser i forhold til turismeudvikling, er det
re trækplasteret og så arbejde med at forsøge også at trække
gæsterne ind til byen. Det kunne fx være gennem det grønne område med minigolf, fodbold
+
Del 6: Konklusion
Analysen, som er baseret på en række lokale aktørers egne observationer
fire oplevelsesrum i Brønderslev Kommune i august måned 2010 indikerer, at der er poten
tialer i kommunen. Dette ses blandt andet af nedenstående tabel, der viser deltagernes vu
deringer af de fire rums potentialer.
Alene baseret på, hvad deltagerne har vurderet, er der en fordeling af udviklingspotentialet
for de fire besøgte lokaliteter, som det ses af nedenstående tabel.
35 point per oplevelsesrum fordelt på syv spørgsmål på en fempunktsskala.
Lokalitet
Asaa havn
Brønderslev by
Hjallerup
Dronninglund
Baseret på deltagernes vurderinger må det konkluderes, at der er relativt begrænset poten
tiale for en fokuseret turisme
og Dronninglund, mens der er relativt mere potentiale for en indsats på oplevelsesrummene
Asaa havn og Brønderslev by.
En sådan vurdering hænger sammen med sigtet for denne analyse, nemlig at finde poten
tialer for udvikling inden for turisme og
være potentialer for eksempelvis en brandingindsats for Hjallerup, hvor Hjallerup Marked
trækkes langt mere frem i markedsføringen af byen og i selve byrummet. Dette er en klar e
terspørgsel hos deltagern
tentialer i udvikling af Dronninglund by i forhold til skovområdet og Dronninglund Slot
binde disse områder bedre sammen kunne være en langsigtet opgave til gavn først og frem
mest for lokale borgere.
Disse tiltag kan sagtens komme turister til gavn på sigt, men her og nu er det ikke projekter,
der ligger til højrebenet
Brønderslev Kommune.
strategi og en planstrategi.
Hjallerup og Dronninglund forekommer, som det fremgår af deltagernes vurderinger, først
og fremmest at være for lokale borgere og ikke så meget for turister. Der er ganske enkelt i
ke oplevelser nok i en kommerciel kontekst
oden hvert år. Ej heller er der tilstrækkelig mange elementer i turismens værdikæde (ove
natning, bespisning, attraktioner, transport) til, at der kan tiltrækkes ret mang
hvert fald ikke nok til at skabe kritisk masse for udvikling og videre bæredygtig drift af de
nødvendige virksomheder.
Analysen, som er baseret på en række lokale aktørers egne observationer
fire oplevelsesrum i Brønderslev Kommune i august måned 2010 indikerer, at der er poten
tialer i kommunen. Dette ses blandt andet af nedenstående tabel, der viser deltagernes vu
deringer af de fire rums potentialer.
ad deltagerne har vurderet, er der en fordeling af udviklingspotentialet
for de fire besøgte lokaliteter, som det ses af nedenstående tabel. Der kunne maksimalt gives
35 point per oplevelsesrum fordelt på syv spørgsmål på en fempunktsskala.
Point
23,4
23,1
18,8
17,7
Baseret på deltagernes vurderinger må det konkluderes, at der er relativt begrænset poten
tiale for en fokuseret turisme- og oplevelsesmæssig indsats på oplevelsesrummene Hjallerup
og Dronninglund, mens der er relativt mere potentiale for en indsats på oplevelsesrummene
Asaa havn og Brønderslev by.
En sådan vurdering hænger sammen med sigtet for denne analyse, nemlig at finde poten
tialer for udvikling inden for turisme og oplevelsesøkonomi. Det vil sige, at der sagtens kan
være potentialer for eksempelvis en brandingindsats for Hjallerup, hvor Hjallerup Marked
trækkes langt mere frem i markedsføringen af byen og i selve byrummet. Dette er en klar e
terspørgsel hos deltagerne i analysen i forhold til Hjallerup. Der kan også sagtens være p
tentialer i udvikling af Dronninglund by i forhold til skovområdet og Dronninglund Slot
binde disse områder bedre sammen kunne være en langsigtet opgave til gavn først og frem
lokale borgere.
Disse tiltag kan sagtens komme turister til gavn på sigt, men her og nu er det ikke projekter,
der ligger til højrebenet i en udviklingsstrategi vedrørende turisme og oplevelsesøkonomi i
Brønderslev Kommune. Tiltagene hører nærmere hjemme under henholdsvis en bosætning
strategi og en planstrategi.
Hjallerup og Dronninglund forekommer, som det fremgår af deltagernes vurderinger, først
og fremmest at være for lokale borgere og ikke så meget for turister. Der er ganske enkelt i
i en kommerciel kontekst – ud over de tre dage i Hjallerup Marked
. Ej heller er der tilstrækkelig mange elementer i turismens værdikæde (ove
natning, bespisning, attraktioner, transport) til, at der kan tiltrækkes ret mang
hvert fald ikke nok til at skabe kritisk masse for udvikling og videre bæredygtig drift af de
nødvendige virksomheder.
35
Analysen, som er baseret på en række lokale aktørers egne observationer og analyser, af de
fire oplevelsesrum i Brønderslev Kommune i august måned 2010 indikerer, at der er poten-
tialer i kommunen. Dette ses blandt andet af nedenstående tabel, der viser deltagernes vur-
ad deltagerne har vurderet, er der en fordeling af udviklingspotentialet
Der kunne maksimalt gives
35 point per oplevelsesrum fordelt på syv spørgsmål på en fempunktsskala.
Baseret på deltagernes vurderinger må det konkluderes, at der er relativt begrænset poten-
og oplevelsesmæssig indsats på oplevelsesrummene Hjallerup
og Dronninglund, mens der er relativt mere potentiale for en indsats på oplevelsesrummene
En sådan vurdering hænger sammen med sigtet for denne analyse, nemlig at finde poten-
oplevelsesøkonomi. Det vil sige, at der sagtens kan
være potentialer for eksempelvis en brandingindsats for Hjallerup, hvor Hjallerup Marked
trækkes langt mere frem i markedsføringen af byen og i selve byrummet. Dette er en klar ef-
e i analysen i forhold til Hjallerup. Der kan også sagtens være po-
tentialer i udvikling af Dronninglund by i forhold til skovområdet og Dronninglund Slot – at
binde disse områder bedre sammen kunne være en langsigtet opgave til gavn først og frem-
Disse tiltag kan sagtens komme turister til gavn på sigt, men her og nu er det ikke projekter,
i en udviklingsstrategi vedrørende turisme og oplevelsesøkonomi i
under henholdsvis en bosætnings-
Hjallerup og Dronninglund forekommer, som det fremgår af deltagernes vurderinger, først
og fremmest at være for lokale borgere og ikke så meget for turister. Der er ganske enkelt ik-
ud over de tre dage i Hjallerup Marked-peri-
. Ej heller er der tilstrækkelig mange elementer i turismens værdikæde (over-
natning, bespisning, attraktioner, transport) til, at der kan tiltrækkes ret mange gæster - i
hvert fald ikke nok til at skabe kritisk masse for udvikling og videre bæredygtig drift af de
+
Sagen stiller sig ifølge deltagerne anderledes for Brønderslev bys og Asaa havns vedkom
mende. Her vurderer deltagerne, at d
de nødvendige virksomheder i relation til turisme og oplevelsesøkonomi. I Brønderslev bys
tilfælde er der en række virksomheder, som kan siges at kunne udvikles og drives på bære
dygtige vilkår – de findes allerede i en vis udstrækning, omendskønt deltagerne kritiserer u
buddet inden for bespisning og selve kerneområdet handel.
I Asaa Havns tilfælde er der stort set ingen virksomheder til stede, som det er nu. Alligevel
vurderer deltagerne klart, a
udvikling og drift af bæredygtige virksomheder. Om dette er ønsketænkning, eller om der
med den rette investeringsstrategi vil kunne skabes et attraktivt område med tilstrækkelig
mange virksomheder inden for turismens værdikæde, er svært for indeværende at be
dømme. Deltagerne synes at have en ret klar optimisme angående udvikling af området, og
det må givetvis tillægges
Denne analyse og konklusionerne både undervejs og ovenfor skal ikke ses isoleret. Analysen
indgår i et større strategiarbejde, som BET har igangsat
grundigt et fundament at stå på som muligt, når de nødvendige strategiske beslutninger skal
træffes. Beslutninger, der vel at mærke vil betyde tilvalg og fravalg. Det er næppe muligt i det
nuværende økonomiske klima at udvikle lige meget over det hele. Det er næppe heller sæ
ligt klogt. Derimod er fokusering af stor vigtighed for at kunne udløse d
deltagerne synes at vurdere.
Brønderslev Kommune har givetvis en række oplevelsesrum udenfor de valgte fire, som kan
og skal bidrage til den endelige strategi. Dog må det bemærkes, at Brønderslev Kommune i
ke som sådan har nogle
horisont – som det er nu i 2010. Der er mange
velser, som med fornuft kan kædes sammen. Det må indarbejdes i strategien for turismen og
oplevelsesøkonomien i Brønderslev Kommune.
Sagen stiller sig ifølge deltagerne anderledes for Brønderslev bys og Asaa havns vedkom
mende. Her vurderer deltagerne, at der er relativt større potentiale for udvikling og drift af
de nødvendige virksomheder i relation til turisme og oplevelsesøkonomi. I Brønderslev bys
tilfælde er der en række virksomheder, som kan siges at kunne udvikles og drives på bære
e findes allerede i en vis udstrækning, omendskønt deltagerne kritiserer u
buddet inden for bespisning og selve kerneområdet handel.
I Asaa Havns tilfælde er der stort set ingen virksomheder til stede, som det er nu. Alligevel
vurderer deltagerne klart, at havnen og dens autenticitet har et relativt stort potentiale for
udvikling og drift af bæredygtige virksomheder. Om dette er ønsketænkning, eller om der
med den rette investeringsstrategi vil kunne skabes et attraktivt område med tilstrækkelig
somheder inden for turismens værdikæde, er svært for indeværende at be
dømme. Deltagerne synes at have en ret klar optimisme angående udvikling af området, og
givetvis tillægges en vis betydning i det fremtidige strategiarbejde.
nklusionerne både undervejs og ovenfor skal ikke ses isoleret. Analysen
indgår i et større strategiarbejde, som BET har igangsat – netop med henblik på at have så
grundigt et fundament at stå på som muligt, når de nødvendige strategiske beslutninger skal
Beslutninger, der vel at mærke vil betyde tilvalg og fravalg. Det er næppe muligt i det
nuværende økonomiske klima at udvikle lige meget over det hele. Det er næppe heller sæ
ligt klogt. Derimod er fokusering af stor vigtighed for at kunne udløse d
deltagerne synes at vurdere.
Brønderslev Kommune har givetvis en række oplevelsesrum udenfor de valgte fire, som kan
og skal bidrage til den endelige strategi. Dog må det bemærkes, at Brønderslev Kommune i
ke som sådan har nogle turisme- og oplevelsesfyrtårne, der rager op over en
som det er nu i 2010. Der er mange mindre oplevelsesrum, der gemmer på opl
velser, som med fornuft kan kædes sammen. Det må indarbejdes i strategien for turismen og
en i Brønderslev Kommune.
36
Sagen stiller sig ifølge deltagerne anderledes for Brønderslev bys og Asaa havns vedkom-
er er relativt større potentiale for udvikling og drift af
de nødvendige virksomheder i relation til turisme og oplevelsesøkonomi. I Brønderslev bys
tilfælde er der en række virksomheder, som kan siges at kunne udvikles og drives på bære-
e findes allerede i en vis udstrækning, omendskønt deltagerne kritiserer ud-
I Asaa Havns tilfælde er der stort set ingen virksomheder til stede, som det er nu. Alligevel
t havnen og dens autenticitet har et relativt stort potentiale for
udvikling og drift af bæredygtige virksomheder. Om dette er ønsketænkning, eller om der
med den rette investeringsstrategi vil kunne skabes et attraktivt område med tilstrækkelig
somheder inden for turismens værdikæde, er svært for indeværende at be-
dømme. Deltagerne synes at have en ret klar optimisme angående udvikling af området, og
en vis betydning i det fremtidige strategiarbejde.
nklusionerne både undervejs og ovenfor skal ikke ses isoleret. Analysen
netop med henblik på at have så
grundigt et fundament at stå på som muligt, når de nødvendige strategiske beslutninger skal
Beslutninger, der vel at mærke vil betyde tilvalg og fravalg. Det er næppe muligt i det
nuværende økonomiske klima at udvikle lige meget over det hele. Det er næppe heller sær-
ligt klogt. Derimod er fokusering af stor vigtighed for at kunne udløse det potentiale, som
Brønderslev Kommune har givetvis en række oplevelsesrum udenfor de valgte fire, som kan
og skal bidrage til den endelige strategi. Dog må det bemærkes, at Brønderslev Kommune ik-
fyrtårne, der rager op over en lokal / regional
mindre oplevelsesrum, der gemmer på ople-
velser, som med fornuft kan kædes sammen. Det må indarbejdes i strategien for turismen og
top related