tt01_2009_doeden
Post on 26-Mar-2016
217 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
Credo inviterer indenfor » 6
Påskelejr i flammer - eller hvad? » 5
“Syng for Herren hele jorden” – to nye sangbøger på vej » 4
Nyt blad fra KFS! Hvorfor? » 3
Tema: døden
2009 Kristeligt Forbund for Studerende
på besøg i Credosnye hjem
at døfor sin tro bøger
refleksioner
generalen
jeg er gåetfra døden
over til livet
her står du
to nyesangbøger
på vej
tema:døden
5
1518
25
13
73
2723
9
21
3130
1612
til jordskal du
blive
selvmordind på livet
min kampfor
håbet
kæphesten
når kristnebliver uenige
Udgiver
Kristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: kfs@kfs.dkTIL TRO: tiltro@kfs.dkGiro: 405-4954
Abonnement
Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkom-men til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954
Redaktionen
Studentersekretær Martin Krak (ansv. red.)Stud.mag. Anders VindumStud. mag. Annie Schjelde RasmussenStud.mag. Lea Braüner LarsenStud.theol. Morten Rugager KristensenLærerstuderende Signe EsmarchStud.polyt Henrik Roager JensenJournalist Helle Bastrup
Design, layout og illustrationer
Martin LuckmannKlaus Juul Jensen
Tryk:Øko-Tryk
ISSN:1395-9786
Hjemmeside: www.tiltro.dk
LederNyt blad fra KFS Af studentersekretær og ansvarshavende redaktør Martin Krak, martin@kfs.dk
Velkommen til en ordentlig omgang KFS nyt. Det lille informations-
blad er nu blevet opgraderet med en masse ekstra artikler - det er
nemlig blevet slået sammen med studentermagasinet Til Tro. Nu sen-
des Til Tro ud som KFS’s blad til alle KFS nyts abonnenter. Det betyder,
at nyhederne fra KFS kommer ud sammen med en række spændende
artikler. Du får fremover tilsendt Til Tro hver anden måned.
Vi har fået mulighed for at sende det store blad ud til alle KFS nyts
abonnenter på grund af nogle ændrede portobetingelser. Så prisen
for tryk og porto er stort set den samme, om vi sender ét blad ud til
alle, eller som før to blade, nyhederne til mange, og tidsskriftet til
færre betalende abonnenter.
Så du modtager nu Til Tro gratis. De indtægter KFS førhen fik på
Til Tro abonnementer, forsøger vi at dække på to måder. Dels ved
annoncer i bladet, dels ved at give mulighed for en frivillig abon-
nementsbetaling. Vil du gerne betale for dit abonnement på Til Tro,
vil det være en stor hjælp for at få bladet ud. Læs mere inde i bladet
om muligheden for dette.
Bladet hedder Til Tro, for målet med det er netop at føre til tro på Je-
sus. Til tro, både for dem, der ikke tror, og for dem, der allerede tror.
Som studerende læser man til noget. Du læser pensum til din op-
gave, til dansktimen, til eksamen. Læser til tandlæge, til lærer, til
ingeniør.
Læs også noget til troen! Både mens du er studerende, og når du
er færdiguddannet. Vi dannes hele tiden og bevæger os i holdninger
og tanker. Derfor må vi også have noget til troen, så den vokser og
styrkes og kan vare hele livet. “Vær tro til døden, og jeg vil give dig
livets sejrskrans.” Åb 2,10. Det kunne være en formaning til et bru-
depar om at være ægtefællen tro. Men det er til alle. Du har et helt
liv. Sørg godt for din tro undervejs, så du får sejrskransen, når dit liv
engang slutter.
I redaktionen er det vores bøn, at Til Tro virkelig må føre til tro og
være til tro. Redaktionen består af studerende, som bestemmer
bladets tema og står for at indhente og redigere temaartiklerne til
bladet. I dette nummer er temaet “døden”. Dystert vil nogen måske
mene. I virkeligheden er det særdeles livsbekræftende. For det har
med livets sejrskrans at gøre.
God læselyst!
4 TIL TRO · # 1 · 2009 · nyheder
Fællessang – lovsang til Gud i nutidige toner
Den skal være med til at bevare vores
sangtradition – og samtidig hjælpe os til
at lovsynge Gud i nutidige toner. Den nye
Fællessang afløser Fællessang 1 og 2 og skal
ligesom de to gengangere bestå af både
klassikere og helt nye sange, fortæller KFS’
repræsentant i Fællessang-udvalget studen-
tersekretær Øst for Storebælt Martin Krak.
- Vi ønsker at bevare de bedste af de nye
sange og få dem spredt mere ud, så de bli-
ver sunget hos så mange som muligt - ikke
kun der, hvor der er nogle lovsangsledere,
der er oppe på mærkerne, fortæller Martin.
I alt kommer sangbogen til at rumme
cirka 180 sange, hvoraf 30 er gengangere
fra den gamle sangbog. For eksempel sange
som ”At lære at kende dig” og ”Den kærlig-
hed som Gud har vist” får lov til at komme
med i 3’eren. Men langt de fleste sange er
nye i Fællessangregi og består blandt andet
af salmer med nye melodier.
- Sangene finder vi i de miljøer, vi
færdes, så det er meget forskelligt, hvem
der har skrevet dem. Vi har både danske og
udenlandske, nyere og ældre tekstforfattere
og komponister, fortæller Martin.
En del af de gamle, kendte sange som
”Ren og retfærdig” og ”Sæt mig så jeg ser
dig Jesus” kommer med nye melodier. Sang-
udvalget har ingen krav om, hvor mange
danske versus udenlandske sange, der skal
være i sangbogen, men det efterstræber en
overvægt af danske. Det er dog også vigtigt
at få de engelsksprogede med, understreger
Martin.
- Den generation, der kommer til at
bruge Fællssang, bruger jo meget de engel-
ske sange i deres andagtsliv. Og samtidig
har vi jo tit udenlandske deltagere i vores
KFS-arrangementer, påpeger studentersek-
retæren.
Arbejdet med sangbogen forventes fær-
digt i foråret, og selve udgivelsen kommer i
efteråret – tids nok til at komme på ønske-
sedlen til jul… Og det er ikke kun i bogform,
man kan glæde sig til udgivelsen. Som
noget helt nyt, bliver Fællessangs tekster
og noder også tilgængelige på internettet,
hvor man også vil kunne købe sangene.
Kristen Sangs efterfølger – arven skal bevares!
Og det er ikke kun de kristne ungdomsfor-
eninger, IMU, LM, ELM og KFS, der lige nu
er i fuld gang med at lave en ny sangbog.
”De voksne” er skam også i gang, og også
her har KFS fået en plads ved bordet.
Målet er at lave en fælles hovedsangbog,
der skal afløse KFS’ ”Kristen Sang”, IMs
”Hjemlandstoner”, LMs ”Åndelige sange og
Salmer” og ELMs ”Syng for Herren”. Hvad
den nye sangbog skal hedde, er endnu
ikke besluttet. Sangbogen skal efter planen
udkomme i 2013 eller 2014.
- Idéen om en fælles hovedsangbog
opstod faktisk i KFS, da der var et ønske om
at hjælpe KFSerne med at holde fast i deres
bagland, fortæller Karen-Maria Baun – én
af de to repræsentanter, der sidder med i
sangbogsudvalget fra KFS.
- Mange KFSere kommer jo fra en bag-
grund i missionsforeningerne, men kan
have svært ved at vende tilbage. Møde-
kulturen, som sangene er en del af, er an-
derledes, end det man kender fra KFS – og
sangene betyder faktisk meget for, om man
føler sig hjemme, fortæller Karen-Maria.
Derfor vil man i KFS gerne være med til
at lave en fælles sangbog med missionsfor-
eningerne. Den nye sangbog skal først og
fremmest indeholde ”arven” af de bedste
sange og salmer i missionsforeningerne og
bliver dermed ikke en konkurrent til den nye
Fællessang, der også er på vej til udgivelse.
- Der er en genremæssig forskel på de
to sangbøger. Fællessang er jo en ungdoms-
sangbog bestående af en lettere genre. Den
anden sangbog skal bestå af arven! Lina
Sandell og vores pietistiske, gamle salme-
tradition – og samtidig selvfølgelig også nye
sange, fortæller Karen-Maria.
Da arbejdet med at lægge de fire hoved-
sangbøger sammen startede, var der tilsam-
men cirka 1400 forskellige sange. Hver af
organisationerne har sorteret grundigt i
deres respektive sangbøger og tilbage er
739 sange, som udvalget nu sidder og arbej-
der igennem én for én. Derudover bliver der
plads til cirka 150 nye sange. Den færdige
sangbog får omkring 850-900 sange.
Hvis du vil følge arbejdet med den nye
sangbog eller komme med forslag til sange,
der skal med, kan du klikke ind på
sangeogsalmer.dk
To nye sangbøger på vej
Af Helle Bastrup
Kan du lide sang og musik, er der godt nyt! KFS er lige nu i fuld gang med at udvikle hele to sangbøger med masser af gode sange og salmer. Sangbøgerne udvikles i samarbejde med ungdomsforeningerne Evangelisk Luthersk Missionsforening, Luthersk Mission og Indre Mission. Den første af de to sangbøger, der ser dagens lys, er Fællessang 3, der efter planen skal udkomme i slutningen af året. Den anden sangbog har endnu ikke fået et navn, men skal være en opfølger på blandt andre Kristen Sang. Den udkommer efter planen i 2013 eller 2014
5nyheder · 2009 · # 1 · TIL TRO
Påskelejr 2009 i brand!?
Siden december har 25-årige Morten Najbjerg
været ansat som webmedarbejder i KFS
Af Helle Bastrup
KFS’s hjemmesider har fået forstærkning!
Siden december har Morten Najbjerg været
ansat som webmedarbejder i KFS – og er pt
i fuld gang med at videreudvikle KFS’ net-
aktiviteter. Morten læser til multimediedes-
igner på Århus Købmandsskole og arbejder
sideløbende med studiet for KFS.
- På skolen lærer vi en masse om både
design, kommunikation og programmering,
fortæller Morten, der har en særlig inte-
resse for programmering af hjemmesider.
Derfor passer jobbet i KFS ham godt, for
her er netop masser af programmeringsop-
gaver.
Af relevant erfaring kan Morten blandt
andet fortælle, at han har udviklet sit eget
cms-system og har sat flere hjemmesider op
i dette. Derudover har han også kendskab
til blandt andet typo3, som er det hjem-
mesideprogram, KFS er i gang med at flytte
sine hjemmesider over i.
Morten bor i Århus sammen med sin
kone Maria. De kommer i Bethania IMU på
Trøjborg i Århus, hvor Morten er formand.
Bare rolig. Det er ikke planen, at Påskelejr
2009 skal gå op i flammer. Men temaet for
årets lejr er ”Ild!? Vor Herre bevare os!”,
og lejren kommer dermed til at handle
om ild – forstået på flere måder, fortæl-
ler gymnasiesekretær og lejrchef Kathrine
Kofod-Frederiksen.
- De tre bibeltimer vil
tage udgangspunkt
i Gud som kærlig
og hellig, hvor de to
sider spejler hinan-
den – og altså ikke
modsiger hinanden,
fortæller Kathrine.
Den første bibel-
time vil fokusere på
Guds kærlighed, den
næste i fortabelsens
mulighed, og den
sidste vil gå i dybden
med, hvordan en
hellig Gud kan bo i
mennesker. Og hvor
bibeltimerne tager
udgangspunkt i Gud, vil aftenmøderne tage
udgangspunkt i mennesker. To af møderne
vil have overskrifterne: ”Hvad brænder du
for?” og ”Gud brænder for dig”.
Valgmenighedspræst Jens Lomborg
holder bibeltimerne for gym’erne og
tidligere generalsekretær for IFES Lindsay
Brown holder det samme for de studerende.
Derudover kommer KFS’ generalsekretær
Robert Bladt, forfatter Beate Højlund og
sognepræst Uffe Kronborg og taler på
lejren.
- Og så skal man selvfølgelig ikke
glemme alle de nye seminarer, masser af
lovsang og en spændende paneldebat,
tilføjer Kathrine.
Der vil også være mulighed for at del-
tage i samtaler om stort og småt, hvis man
har brug for at vende sine tanker med en
samtalepartner.
Påskelejr 2009 løber af stablen 4.-8.
april på Rosborg Gymnasium og Idrættens
Hus i Vejle. Lejrchefen håber på omkring
700 deltagere.
Tilmelding kan se på
www.paaskelejr.nu
Ny webmedarbejder får fingrene i KFS…
6 TIL TRO · # 1 · 2009 · nyheder
eller Lohse, påpeger Thomas.
- Tidligere skulle vi i Lohse konkurrere
med Credo, og det havde jeg det faktisk
lidt træls med. Jeg er selv tidligere KFSer
og brød mig ikke om at være i konkurrence
med KFS. Dertil kommer, at der nu er mu-
lighed for at trykke Credos bøger i et større
oplag og nå bredere ud – så de i dag også
kan findes på bogbordene rundt i landets
missionshuse, fortæller Thomas.
Rent praktisk står Lohse for alt økono-
mien omkring Credo – og tager sig dermed
af eventuelle overskud og underskud. Lohse
er også med til at bestemme, hvilke bøger,
der skal udgives, men i tæt samarbejde
med KFS. Tre repræsentanter fra KFS og
to fra Lohse sidder i ”Credo-udvalget” og
tager stilling til, hvilke 6-8 bøger om året,
der skal udgives. Bøgerne kan både være
udenlandske, der skal oversættes til dansk,
eller blive til på opfordring af udvalget, der
ønsker en bog om et bestemt emne. Og det
er ikke kun udvalget, der har indflydelse på
denne proces – KFSerne er meget velkomne
til også at byde ind, lyder opfordringen fra
Thomas:
- KFSerne må meget gerne blande sig,
ringe eller maile gode forslag til Credo-
bøger, Alle forslag er velkomne, både idéer
og drømme! Tag fat i os og prøv dem af,
siger Thomas.
De står på sirlige rækker, store og små, høje
og lave, tykke og tynde. Credos bøger har
fået nyt hjem og har nu til huse på reolerne
i Lohses store lagerhal i Fredericia. Og her
har de det godt – parate til at komme hjem
til de studerende, fortæller forlagsleder
Thomas Bjerg Mikkelsen.
- Unge skal læse kristen litteratur, de
kan reflektere over. De skal læse bøger, der
er relevante for dem. De unge er jo vores
kommende ledere og de bedste ledere er
dem, der har læst en masse bøger, påpeger
Thomas.
Ordene flyder ivrigt ud af forlagslede-
rens mund. Talestrømmen er ikke til at tage
fejl af. Credos nye vært er stor tilhænger af
kristen litteratur målrettet studerende. Og
meget glad for, at Credo siden sommeren
2008 har været en del af Forlagsgruppen
Lohse – selvom Credo først og fremmest er
KFS’ forlag, forsikrer forlagslederen.
- Forlaget er stadig helt igennem KFS’.
KFS har stadig retten til at bestemme,
hvilke bøger, der udgives, og bøgerne bliver
først og fremmest udgivet til de studerende
og KFS-baglandet, fortæller Thomas.
Men Credo bor ikke længere sammen
med KFS’ sekretariatet. Ved flytningen fra
København, tog sekretariatet og Credo hver
til sit – sekretariatet til Ødsted og Credo
til Lohse i Fredericia. En adskillelse, der på
ingen måde er en ulempe – hverken for KFS
Bliv Credo-frivilligDer er mange måder, hvorpå du kan få
indflydelse og støtte Credo, blandt andet
kan du:
- blive oversætter
- udføre grafisk arbejde
- tage fotos
- stå for tekstbearbejdning
- læse korrektur
Kontakt forlagsleder
Thomas Bjerg Mikkelsen (tbm@imh.dk)
for mere info.
På besøg i Credos nye hjemEfter 32 år under eget tag fik Credo i sommers adresse hos Forlagsgruppen Lohse. Men Credo er stadig lige så meget KFS’ forlag, som det altid har været, forsikrer forlagsleder Thomas Bjerg Mikkelsen. Til Tro har besøgt Credo i dets nye ”hjem”Af Helle Bastrup
7nyheder · 2009 · # 1 · TIL TRO
En hilsen fra layouterne...
Kære læser
Som du nok har bemærket, sidder du
med et nyt blad i hånden. Det gamle Til
Tro er blevet slået sammen med KFS-nyt,
og i den forbindelse var det oplagt også
at give bladet et nyt visuelt udtryk.
Det har vi arbejdet på de sidste 3-4
måneder. Vores mål har været at designe
et moderne blad, som er visuelt sammen-
hængende og interessant, og som samti-
dig med respekt for indholdet i artiklerne
også er indbydende og tilgængeligt.
Det har været en spændende proces
for os, og vi håber, du synes godt om
resultatet!
Venligst
Martin Luckmann og Klaus Juul Jensen,
martinluckmann@gmail.com
klausjj@gmail.com
NardusmysterietHoffmann, Poul
Forklædt - pæne psykopater og
deres ofreLind, Irene Rønn
Alting har en tidAndersen, Aida m.fl.
Ovenlys på ensomme dage
Winther-Nielsen, Christel
Miniguide til BibelenSejergaard, Jørgen (red.)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Kristusmystik - om luthersk
spiritualitetKronborg, Uffe
MedvandringOlafsrud, Stang,
Synnes
Kierkegaard, kærlighed og
kristendomOlsen, Jakob Valdemar
Men vi skal mættesBenton, John
Ovenlys på præstationsangst
Pedersen, Ellen
Esmarch
Credo top ti 2008 (mest solgte)
Til Tro sendes gratis ud til alle tidligere mod-
tagere af det gamle Til Tro og KFS nyt, men
skulle du have lyst til at støtte KFS igennem
Til Tro, kan du oprette et frivilligt abon-
nement. Som frivillig abonnent bestemmer
du selv, hvor meget du vil betale for bladet.
kroner om året at holde det gamle Til Tro.
Da det nye Til Tro har langt flere mod-
tagere, vil vi få det samme beløb ind, hvis
modtagerne af det nye blad i gennemsnit
giver bare 17 kroner om året i frivilligt abon-
nement. For 17 kroner har du altså betalt dit
eget abonnement, og for 102 kroner kan du
betale for fem udover dig selv. MEN HUSK:
Vi vil rigtig gerne sende dig bladet, uanset
om du betaler eller ej.
Du kan indbetale penge via www.kfs.dk,
benytte kontonr 0004054954, reg nr 9541
eller benytte girokortet bagerst i bladet.
Husk blot at anføre på din indbetaling,
at der er tale om frivilligt abonnement.
KFS vil gerne understrege, at vi meget
gerne sender bladet ud gratis. Det nye blad
koster ikke mere i porto og tryk end de to
gamle blade tilsammen. Vi mister dog nogle
abonnementsindtægter, da det kostede 198
Bliv frivillig abonnent på Til Tro
8 TIL TRO · # 1 · 2009 · nyheder
Det var svært at sige farvel, men det var
realiteten i december. Her sagde Christina
Skovgaard sammen med tre andre LTC’ere
farvel til LTC efter et halvt års intense ople-
velser og venskaber. Thomas Christensen-
har endnu ikke forladt LTC’s udfordrende
rammer. Han og syv andre LTC’ere bliver på
skolen indtil maj.
For Christina har en af de vigtigste
udfordringer været at få nogle gode vaner i
sit liv med Gud
- Jeg er blevet udfordret gennem det
sidste halve år til at få et andet forhold
til bøn. Nu er det mere samtale med Gud,
frem for en hurtig mumlen inden jeg spiser
eller sover. Det er blevet mere en relation,
fortæller Christina.
Thomas er enig og fortæller videre.
– Gud har på det første halve år af mit
LTC-ophold, lært mig meget om mig selv og
mit forhold til Ham. Jeg tænker mere over,
hvordan jeg har det. Og jeg har fået en
større frimodighed til at være åben omkring
det – både over for Gud, de andre LTC’ere
og til den månedlige vejledningssamtale
med en af LTC-lærerne. Det er en udvikling,
som ikke er færdig, understreger Thomas.
Netop åbenheden er et tema, der fylder
meget på LTC, fortæller begge.
– Vi er som en lille familie med masser
af åbenhed og omsorg. Det var tydeligt helt
fra starten. Vi skulle dele vores livshistorie
med hinanden under temaer som: Hvordan
har din vandring med Gud set ud indtil nu,
og hvilke frustrationer og glæder har du op-
levet i det. Det var en udfordring for mig at
skulle være så åben over for nogle menne-
sker, jeg havde kendt i godt en uge. Noget
jeg aldrig har prøvet før, mindes Thomas.
Christina fortsætter:
– Jeg oplevede, at min facade krakelere-
de på LTC. Den kunne simpelthen ikke holde
i et så tæt fællesskab, hvor der lægges op
til åbenhed og ærlighed omkring livet med
Gud og forholdet til resten af LTC-holdet.
Men i det oplevede jeg sammen med de an-
dre en ny ægthed. Og også at folk kan lide
mig, selvom jeg ikke fremstår perfekt. Det
giver noget godt at leve så tæt sammen, at
man ikke kan skjule hverken dårligt humør,
træthed eller frustrationer i forholdet til
Gud, siger Christina med et smil.
Med det i bagagen rejser Christina til
Odense for at studere, og Thomas ser frem
til fem måneder mere med LTC, hvor en
retræte, en reklametur for KFS på landets
efterskoler og en rejse til Etiopien nok skal
byde på endnu flere udfordringer.
”Et halvt års udfordringer eller mere, ja tak!”
Efter et halvt år gør Christina Skovgaard og
Thomas Christensen status over deres LTC-
ophold. Overskriften for halvåret er der enighed om:
Udfordringer i massevis!
Af ex-LTC’er og journaliststuderende
Anne Katrine Gottfred Jensen
9nyheder · 2009 · # 1 · TIL TRO
Efter en tid som LTC’er, Odense KFS’er og bestyrel-sesmedlem i KFS, overtog 27-årige Marie Jensby i slutningen af januar posten som kontorassistent på KFS-Centeret. Stillingen er et barselsvikar for Louise Graversen
Af Helle Bastrup
Hun ved efterhånden alt om, hvad KFS er
og står for. Og netop derfor har hun sagt
ja til et barselsvikariat som kontorassistent
fra slutningen af januar og cirka et år frem.
27-årige Marie Jensby har en fortid som
LTC’er og har de sidste år desuden været
engageret i Odense KFS og i KFS’ bestyrelse.
Og netop det indgående kendskab til KFS er
grunden til, at Marie har sagt ja til et job i
organisationen.
- Jamen, det er jo fordi, det er KFS! Og
så giver stillingen jo også mulighed for an-
dre opgaver end traditionelt kontorarbejde.
Jeg tror på, der bliver mulighed for at bruge
min faglige baggrund til et eller andet,
fortæller Marie.
KFS’ nye barselsvikar har en bachelor i
religion og statskundskab og læser pæda-
gogisk sociologi, hvor hun på nuværende
tidspunkt er ved at færdiggøre sit speciale.
Specialet skal afleveres i maj, og arbejdet
med det kommer dermed til at køre sidelø-
bende med jobbet hos KFS. Derfor lægger
Marie ud med en 25 timers arbejdsuge i KFS
og går efter specialet op på 30 timer.
Forkælelse og lederud-rustning i ét! Midt i januar samledes 42 KFS-ledere til Wellness-weekend på LTC
Af Helle Bastrup
KFS-ledere skal forkæles! Det var udgangs-
punktet for en wellness-weekend i januar,
hvor LTC åbnede dørene for alle KFS-ledere
på gymnasiale uddannelser. Hvert gymna-
sium måtte sende to KFSere til weekenden,
og i alt mødte 42 unge op til en weekend
med god mad, forkyndelse og masser af
muligheder for at udveksle erfaringer og
få ny inspiration til KFS-gruppen. Èn af de
fremmødte var 19-årige Marie Kobbersmed,
som er KFS-repræsentant fra Esbjerg.
- Det er en opgave at være KFS-leder,
og weekenden her giver mulighed for at få
et større perspektiv på opgaven. Man bliver
fyldt på samtidig med, at der er godt sam-
vær med de andre ledere, fortæller Marie.
I løbet af lørdagen var der mulighed for
at deltage på forskellige workshops, blandt
andet ”Jesus-snak i hverdagen” som var
den, Marie valgte.
- Vi fik snakket om, at se ens klasse-
kammerater som mennesker, som man kan
være meget ens med og samtidig gerne vil
snakke med om de store ting. Det er jo det,
vi står i hver dag. Og det er vigtigt at kunne
få en åben snak med sine klassekammerater
uden at skulle banke dem oven i hovedet,
pointerer Marie.
Weekenden bød også på samtaleforums
med de andre KFS-ledere og en snak med
den KFS-sekretær, KFS-gruppen var tilknyt-
tet. Alle ting, Marie herefter kan tage med i
bagagen hjem til KFS-gruppen.
- Jeg håber, det betyder, at jeg kan få
nogle nye idéer og fornyet energi til at stå
for gruppen, siger Marie.
Og netop inspirationen og ny energi er
en af de ting, KFS-volontør og medarrangør
af Wellness-weekenden Simon H. Pedersen
ønsker at give KFSerne med hjem, fortæller
han.
- Vi vil gerne forkæle KFS-lederne. De
skal mærke, de er rigtig meget værd, og
det, tror jeg også, de gør. Folk hygger sig
rigtig meget med hinanden, og der er tid til
at fokusere på sit eget kristenliv og sin KFS-
gruppe, afslutter Simon.
Erfaren KFS’er ny barselsvikar i Ødsted
Wellness-weekend på LTC
Til marts sker der ting og sager i Århus…
Vi ved ikke helt, hvad vi skal kalde det, som skal ske. Måske er det en eventuge. Eller måske lidt oldschool – en møderække? I hvert fald er det nogle dage med koncerter og foredrag på universitetetog i midtbyen af Århus.
Af stud theol. Levi Dørken,
levidorken@gmail.com
Trods tvivl om navnet er initiativet inspireret
af flere ting. For det første lavede vi sidste år
i storKFS to aftenarrangementer i biografen
Øst For Paradis med englænderen Jason Lane.
Begge aftenerne havde fokus på, at vi ville tale
ind i kulturen. Derfor bød den ene aften på en klassegod film og
den anden på en fantastisk koncert. Vi oplevede, at dette arrange-
ment tiltrak en del mennesker, og mange KFSere havde en rigtig god
oplevelse med at have venner med. En anden inspiration er en tur
Johannes Poulsen (boganmelder i bladet) og jeg selv tog sidste forår
til den bakkede industri- og studieby Sheffield. Her deltog vi i en
”Eventweek” på Sheffield University. I løbet af de fem dage, vi var
der, oplevede vi, hvordan de kristne sheffieldstuderende havde en
helt anden tilgang til evangelisation og udadvendte arrangementer,
end den vi kendte hjemmefra. I stedet for koncerter og film, kørte de
på hele ugen med rationelle argumenter, debatter om Bibelens kvin-
desyn og heftige diskussioner med universitetets ateistgruppering.
Vi var temmelig skræmte til at begynde med. Men som ugen skred
frem, oplevede vi, hvordan netop denne, i vores øjne, gammeldags
tilgang fungerede utrolig godt. De studerende fortalte os, at deres
medstuderende synes, det var super fedt, at de var så bramfrie.
”Nogle folk går bare rundt med et eller andet, de ikke kan fatte ved
kristendommen. Hvis de bliver ved med at have det på den måde, får
de aldrig lyst til at vide mere om kristendommen. Derfor bliver vi da
nødt til at argumentere for de ting, som jo giver god mening for os,”
sagde en af de kristne studerende (sådan cirka og på engelsk) som
argument for den apologetiske tilgang.
Det, vi gerne vil lave i marts, bliver lidt en blanding af de to in-
spirationskilder. På den ene side, tror vi ikke på, at aggressiv debat
giver meget mening i en dansk universitetskontekst. På den anden
vil vi også gerne præsentere noget, som ikke alene giver folk en god
oplevelse, men også appellerer lidt til hjernen.
Arrangementerne kommer til at forgå 7.-9. marts. Af eksempler på
arrangementer kan nævnes et foredrag med cand.jur og journalist
på Politiken Marcus Rubin. Marcus Rubin har netop udgivet en bog
om hans såkaldte bibelblog, hvor han har blogget om sine oplevelser
med at læse Bibelen igennem på et år. Det er blevet til en helt unik
kildetekst til, hvordan en almindelig dansker forstår og oplever Bib-
lens budskaber. En anden dag skal vi debattere amerikansk funda-
mentalisme. Cant.theol og lektor i kirkehistorie Kurt Larsen kommer
og giver sin synsvinkel på sagen. Derudover byder en af aftenerne på
en dobbeltkoncert i Øst For Paradis.
Vi glæder os vildt meget til at skulle i gang. Der skal hermed opfor-
dres til at bakke op om projektet med bøn til Gud og måske med en
hjælpende hånd, når der bliver brug for det.
TIL TRO · # 1 · 200910
Tema:
Et faktum
Døden er for de fleste den ultimative afslutning på livet. Der er
dog i nogle subkulturer forventninger om mere end bare ‘ingen-
ting’ efter døden. Vi kan beskrive døden videnskabeligt, men vi
lærer aldrig døden at kende fra den anden side. Vi kan måske
fornemme den mod slutningen af vores liv; den kan ånde os i
nakken, men for det meste skænker vi det ikke en tanke.
Vi ønsker derfor med dette blads temaartikler at sætte et uom-
gængeligt faktum på dagsordenen. Lad os prøve at lære døden
at kende, forstå livet og måske få et håb om en fremtid. Vi øn-
sker at behandle emnet fra flere positive vinkler, og det er vores
håb, at det kan give stof til eftertanke, håb og glæde på trods.
God læselyst!
TemaRedaktionen
Døden
11
En uges tid før mit bryllup med min vidun-
derlige kone udtalte jeg i en ophidset debat
om Jesu genkomst, at jeg glædede mig usi-
geligt meget til, at Jesus kommer igen, og at
jeg ikke var bange for, at Jesus skulle komme
igen i morgen, men egentlig håbede på det.
Dét fangede folks opmærksomhed. Hvad
sagde han, der havde så meget at vinde i
umiddelbar fremtid? Jeg vil forsøge at be-
svare fire af deres indvendinger:
I. Det er verdensfjernt og livsfornægtende at håbe på noget hinsides!
Hellere nyde det gode du har, end at glæde
sig til noget du måske får engang. ”Hvem ale-
ne har grund til at lyve sig væk fra virkelighe-
den? Den, som lider ved den.” Nietzche mener,
at kristendommen har vendt alle værdier på
hovedet; næstekærlighed, fjendekærlighed
og ydmyghed er værdier, som er blevet for-
herliget, og som holder mennesket nede, så
det ikke kan opfylde sine behov for livsud-
foldelse og viljen til at ville sig selv og livet.
Håbet om noget hinsides er dualisme, som
har resulteret i livsfornægtende kristendom.
”Vær jorden tro og lyt ikke til dem, der taler til
jer om overjordiske håb! Giftblandere er de, om
de vide det eller ej.”
I skarp kontrast hertil taler Bibelen på en
anden måde om virkeligheden og livet. Livet
er ikke til for din skyld alene. Gud ønsker, at
vi skal elske og ære ham (5 Mos 6,5). Han øn-
sker at genoprette det brudte forhold mel-
lem Gud og mennesker (Luk 19,10). Verden
er ikke, som den burde være (Rom 3,23). Det
har den været (1 Mos 1,31). Det er den ikke
mere, men det vil den blive en dag (Åb 21,3).
Derfor har jeg et håb om, at verden en dag
vil blive genoprettet, og jeg skal være sam-
men med min Himmelske Far. Et håb om, at
ondskaben i verden ikke er meningen, og et
håb om, at jeg ikke bare er en heldig muta-
tion af en abeart.
Der er en dobbelthed ved håbet, som
er vigtig at få med. Både at længes efter at
være sammen med min Far, men også tage
del i denne verden og de opgaver jeg er ble-
vet givet (Fil 1,19-26).
”Thi for mig er livet Kristus, og døden en
vinding. Men hvis fortsat liv på jorden betyder
frugt af mit arbejde, så ved jeg ikke, hvad jeg
helst vil. Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg
længes efter at bryde
op og være sammen
med Kristus, for det er
langt det bedste; men
at blive i live er det
mest nødvendige af
hensyn til jer. Ja, det
ved jeg bestemt: Jeg
skal blive her og blive hos jer alle til jeres frem-
gang og glæde i troen...”
Skriftstedet fra Filipperbrevet er blevet
kritiseret for at være livsfornægtende, men
jeg har så svært ved at se hvordan. Hele
brevet handler om glæde! Her og nu: ”Glæd
jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!”
(Paulus gentager det fjorten gange på tre en
halv side!) Vi har et levende håb om en arv
og et fællesskab, som venter os, og det må
og skal vi glæde os til :-)
II. Himlen er uforståelig!
Himlen er Disney møder BabySam, hvor man
er en lille, buttet, baby på ecstasy, som går
med ble for ikke at komme til at skide på
skyen, og som har et par meget upraktiske
vinger, som gør det frygtelig svært at tage
tøj på om morgenen, samtidig med at man
spiller på tøsede instrumenter, man helst vil
undgå her på jorden, og man kan selvfølgelig
ikke flyve, for i himlen gælder loven om, at
humlebien ikke kan flyve lige pludselig. Alt
det gør man så - for evigt! Uendeligt kedeligt
i uendelig lang tid!
Jeg tror, hovedproblemet ligger i, at
man ikke kan forestille sig, at det bedste er
at være sammen med Gud. Kristne har lige
fra den tidlige kirkes tid haft en forventning
om, at Jesus kommer snart. Det, der har ken-
detegnet denne forventning, var dog ikke
angst eller frygt, men glæde, håb og længsel
(Fil 1,19-20; Tit 2,13). Jeg mener ikke, vi skal
skride fra studiet og stille os op i Rundetårn
og bede Gud om at tage os med til rummet.
Ifølge Åb 21 er himlen/paradis ikke et an-
det sted end jorden. Paradis er en nyskabt
jord. Altså er evigheden ’Jorden vers. 2.0’
(v.1-8). Det nye Jerusalem kommer ned fra
himlen, og det er altså ikke menneskerne,
der ”flyver” op til Gud. Vi skal bo i en by, ikke
på landet, for der er en tydelig udvikling fra
land til by, fra have til storby i Bibelens for-
tælling om det gamle paradis (1 Mos 2,8) og
det nye paradis (v.10). Vi har umiddelbar ad-
gang til Universets Skaber og kan tale med
”Himlen” og det ”evige liv”. Begge begreber der er svære at forstå
– svære at forestille sig. Og det, der er svært at forestille sig,
er svært at glæde sig til. Ikke desto mindre er det evige liv
hos Gud det, som vores håb består i: Et sted uden synd, hvor alt er godt.
Af stud. theol. Morten Rugager Kristensen, keldby@gmail.com
Det totale mørke er ikke meningen, og vi misforstår noget, hvis vi tror, mørke er meningen
TIL TRO · # 1 · 2009 · døden · artikel12
artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO 13
Ham (v.3). Gud har designet os og ved, hvad
der gør os fuldstændig glade, og synd vil
ikke findes mere, så vi skal lave alt, hvad der
ikke er synd!
III. Hvorfor kommer alle ikke i himlen?
Hvis vi antager, at der findes liv efter dø-
den, findes der tre grundholdninger, jeg vil
skitsere:
1) Alle bliver frelst (apokatastasis). Hel-
vedet er uforeneligt med en kærlig Gud.
Man argumenterer for, at alle mennesker
en dag skal knæle og bekende Jesus Kristus
som Herre (Fil 2,9-11). Ulempen er, at man
fratager Guds evne til at udvise retfærdig
harme over synden og døden. Dermed bliver
vores handlinger ligegyldige, og moralen og
samvittigheden undergraves. Mission bliver
i bedste fald omsonst.
2) Fortabelse er udslettelse (annihilation),
og de fortabte ophører med at eksistere. Ar-
gumentationen går på, at en kærlig Gud ikke
kan have lyst til at straffe mennesker for altid.
Joh 3,16 bliver af nogen oversat: ”...ikke bliver
udslettet...” og Matt 10,28 taler om, at sjælen
kan slås ihjel af Gud. Imod dette taler bl.a.,
at Gud vil straffe alle fortabte i overenstem-
melse med deres overtrædelser (Matt 11,24).
3) Den dobbelte udgang. Der findes en
frelse for dem, der tror, men også en forta-
belse for de vantro. Læren bygger på et me-
get bredt bibelsk grundlag (bl.a. Matt 25; Luk
13,22-30). Den positive side er, at Gud ikke
bliver gjort til menneskets slave, og Gud
bliver ikke nødt til at acceptere synden og
dermed fornægte sig selv. Ulempen er, at det
strider mod manges jordiske retfærdigheds-
følelse: At synden ikke er så stort et problem.
I modsætning til apokatastasistanken bliver
dette en voldsom katalysator for mission.
IV. Verdens vekselvirkning mellem godt og ondt gør livet interessant at leve!
Vi oplever ting som gode, fordi vi har oplevet
noget, der er dårligt. Vi glæder os over lyset,
fordi vi har oplevet mørket, men vi glæder
os også til mørke og skygge for at blive fri for
solens hede. Vi glæder os til sommer, fordi
det er koldt. Vi glæder os til vinter, når det
er varmt. Vi glæder os til regnvejr, når det er
tørke. Vi glæder os til at holde fri, når vi er
på arbejde.
På en udlandsrejse oplevede jeg at bo et
sted, hvor elektricitet ikke var en selvfølge. I
Danmark er mørke aldrig et problem. En nat
skulle jeg på toilet i totalt mørke, fordi jeg
ikke havde en eneste lyskilde overhovedet.
Totalt mørke. Det resulterede i, at jeg gik
hårdt ind i enden af en åben dør, jeg troede
var lukket.
Det totale mørke er ikke meningen, og vi
misforstår noget, hvis vi tror, mørke er me-
ningen. Himlen er genoprettelse af det tabte
paradis. Hvad skete der i Paradis? Vi lærte at
gøre det onde af Satan. Vi må ikke bilde os
ind, at det onde på nogen måde er godt. Det
onde i verden er sygt, menneskeskabt, det
vælder ud af vores hjerte. Hvis vi udvasker
forskellen mellem godt og ondt, fordi det
kan føles rart, så fratager vi os selv retten til
at være vred på synden i verden. Vi mister
retten til at være vred på den, der sårer mig,
retten til at være vred på den, der slår min
næste ihjel!
Hvorfor har alle kristne ikke denne læng-
sel? Måske kan det forklares med denne hi-
storie. Der var en myre i et varmt bagagerum
på en parkeringsplads en sommer. Den hav-
de hverken mad eller drikke, og den havde
ikke lang tid tilbage at leve i. Men myren var
egentlig godt tilfreds med situationen. My-
ren havde aldrig prøvet andet og mente, at
dette var det bedste, den havde oplevet. At
ønske sig noget bedre end bagagerummet
ville være livsfornægtende, for den ville al-
drig blive helt sikker på, at der faktisk fand-
tes en bedre verden udenfor.
Det er mit håb at flere må blive bevidste
om det håb, vi har. Jeg glæder mig til at møde
den treenige Gud, og jeg vil opfordre alle til
at åbne deres øjne for Bibelens budskab om,
at vi har en fremtid, en federe, mere virkelig
og lykkeligere fremtid.
Amen, kom, Herre Jesus! (Åb 22,20b)
Jeg er gået fra døden over til livet
Jørgen Skydstofte er 64 år og bor i Ølgod. Med i bagagen har han en fortid som KFS’er, præst,
forstander på det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, underviser og forkynder. En dag i påsken 1987 så det ud til,
at Jørgens hjerte for altid var holdt op med at slå.
Af stud. mag. Heidi Graugaard
14
artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO 15
Jørgen lider af den arvelige sygdom, hyper-
lipidæmi, som betyder, at han har for meget
fedt i blodet. Indimellem giver det hjerte-
kramper, og i 1987, da Jørgen var 43 år gam-
mel, blev hjertekramperne så alvorlige, at
han var nødt til at få lavet en bypass-opera-
tion. Selve operationen på Århus Kommune-
hospital gik godt, men efter at være blevet
kørt fra operationsstuen til opvågningen, gik
Jørgens hjerte pludselig i stå.
Af gode grunde kan Jørgen ikke selv hu-
ske noget fra den kritiske begivenhed, og et
stykke henne i samtalen kalder han sin kone
Lise ind, som udover at kunne bekræfte de
oplysninger, som Jørgen har fået videregivet,
også kan supplere med sin personlige ople-
velse fra sygehuset.
Da Jørgens hjerte gik i stå, var hjertelæ-
gen, som havde opereret ham, allerede på
vej hjem. Men de fik fat i ham på mobiltele-
fonen, hvorefter han straks vendte om. Der
var ingen tid at spilde, så iført egen sweater
og med de bare hænder, skar han sin patient
op igen og begyndte at pumpe på hjertet for
at få det i gang. Normalt plejede han at give
op, når hjertet ikke var kommet i gang ef-
ter en halv times hjertemassage, men denne
gang fortsatte han i meget længere tid. Han
var, fortalte han senere, vred over, at en
stærk mand på 43 år skulle dø. Det var en
uhørt procedure, men hjertelægens stædig-
hed betalte sig, da Jørgens hjerte efter fem
lange kvarter begyndte at slå igen.
”Din mand var død, men er vendt tilbage til livet”
I mellemtiden havde Lise fået besked om, at
hendes mand var død, men at de forsøgte
at genoplive ham. Endelig kom lægen ud og
gav hende beskeden om, at Jørgens hjerte
var kommet i gang igen, og at han nu blev
holdt i live af en respirator. Dog vidste de
ikke, hvilket liv han var vendt tilbage til, for
når hjernen ikke har fået ilt i fem kvarter,
kan det give alvorlige hjerneskader.
Lise fortæller:
- Jeg kan huske, at jeg var fuldstændig
rolig, og så sagde jeg til lægen: ”jeg kender
ham, som jeg har sat min lid til”.
Og lægen satte sig stille og roligt ned og
snakkede med mig. Trods den kritiske situa-
tion, så havde jeg en fred og en hvile i, at vi
var i Guds hånd. Samme aften snakkede jeg
med Gud og sagde:
- ”Gud, du må tage Jørgen hjem, hvis
ikke han kan blive brugt i dit riges arbejde”.
Og så kunne jeg ikke andet end at hvile i og
takke for, at vi var i Guds hænder. Jeg har
lært fra min tidlige ungdom, at vi ikke kan
takke for alle ting, men vi kan takke under
alle forhold. Jeg var samme dag kørt fra KFS’
påskelejr, hvor jeg havde hjulpet med at lave
mad. Og på hele påskelejren holdt KFS’erne
bønnevagt for Jørgen. Nu mærkede jeg, at
Gud var hos mig. Jeg mærkede en sådan
kraft af forbønnen fra de flere hundrede stu-
denter, der var ude på påskelejren.
Hjerterytmen faldt til ro ved salmesang
Jørgen lå i respirator i mange dage, før han
kom til bevidsthed igen. I al den tid sad både
Lise og mange af deres gode venner hos
ham og sang salmer, som de vidste, Jørgen
kendte. Da lægerne først havde opdaget,
hvilken virkning deres sang havde, bad de
om, at alle, som kom og besøgte ham, ville
synge for ham. Det kunne nemlig ses på må-
leinstrumenterne, at hans hjerterytme, som
ellers var meget uregelmæssig, faldt fuld-
stændig til ro, når man sang kendte salmer
for ham.
- Dette er, hvad man kan bruge min hi-
storie til, fortæller Jørgen.
- Noget af det sidste, der forsvinder i
menneskets erkendelse af omverdenen, er
ørernes opfattelse af lyd. Og når man kunne
konstatere på måleapparaterne, at jeg faldt
til ro, når man sang salmer for mig, så viser
det, at man kunne nå ind til mig, selv om
man ikke kunne tale med mig. Så sørg for, at
du kan nogle gode sange og salmer. Du får
brug for dem en dag. Hvis du en dag møder
en, du kender, der ligger i en trafikulykke,
måske bevidstløs, så gå hen til vedkom-
mende og syng en sang, som du ved, den
pågældende kender. For selvom du ikke kan
se nogen reaktion, så høres det altså.
Dobbeltoplevelse
Jørgen kan ikke huske noget fra de timer,
hvor han var erklæret død. Men der er to
ting, som han sagde i tiden efter, at han var
vågnet af respiratoren. Den ene var, at han
gerne ville være blevet, hvor han var. Senere
på året skulle hans ene ben amputeres som
en følge af operationen, og i den forbindelse
ville han ikke totalbedøves. Han sagde, at
han var bange for at komme derhen igen,
hvor han havde været.
- Det var rædselsfuldt, fortæller Jørgen.
- Jeg var bange for at skulle opleve Hel-
vedes gru igen, for at sige det mildt.
Hvornår han oplevede det ene, og hvor-
når han oplevede det andet, ved han ikke.
Men mindet om en desperat tilstand kan
måske lige så vel stamme fra bevidstløshe-
den, mens han blev holdt i live af respirato-
ren, som det kan stamme fra det tidsrum,
”Jeg mærkede en sådan kraft af forbønnen fra de flere hundrede studenter, der var ude på påskelejren”
Iført egen sweater og med de bare hænder, skar han sin patient op igen
og begyndte at pumpe på hjertet
hvor han var erklæret død, forklarer Lise. På
samme måde kan ønsket om at blive, hvor
han var, også stamme fra en fred og glæde,
som han erfarede, mens de sad og sang for
ham, da han lå i respirator.
- Jeg kan ikke forklare, hvad det var, jeg
oplevede, pointerer Jørgen.
- Men jeg har jo sådan set været ovre
på den anden side, og hvis jeg alligevel skal
prøve selv at give en eller anden form for
forklaring på den her dobbeltoplevelse, kan
jeg måske godt gøre det i lyset af Guds ord:
Konfrontationen med mig selv som jeg er af
natur, over for alt det jeg er med Jesus, er må-
ske i virkeligheden det, jeg har oplevet der.
Guds ord overlevede døden
Da Jørgen endelig vågnede op igen, stod det
hurtigt klart, at hans hjerne ganske rigtigt
havde lidt skade. Han kunne nærmest ingen-
ting huske. Herefter fulgte en hård proces
med genoptræning af hukommelsen, og han
måtte starte forfra med skriveøvelser for at
lære alfabetet, hvilket heldigvis hurtigt kom
igen.
- Det eneste, der ikke blev ødelagt ved
den her sygdom, var mit græsk, hebraisk, la-
tin og hele min kristne tro. Jeg kunne både
undervise og prædike samme år, som denne
operation fandt sted, fortæller Jørgen.
- Der er stadig ting, jeg ikke kan i dag.
Men jeg har taget det som en gave, at jeg
trods min lidelse og sygdom stadigvæk skul-
le forkynde Guds ord. Ligesom jeg ser hver
eneste dag, jeg får lov at leve, som en gave.
Frygter ikke døden
Siden den alvorlige episode i 1987 har Jør-
gen fået foretaget flere operationer. Senest
i 2007, hvor han fik fire nye bypasser. Selv-
om han jævnligt bliver mindet om, at hans
helbred er skrøbeligt, er han ikke bange for
at dø.
- Jeg ved, at jeg som
kristen allerede er
gået fra døden over
til livet. Det er heller
ikke mig, det går ud
over, når jeg dør, forklarer Jørgen.
- Dem, det kommer til at blive smer-
tefuldt for, er min kone og mine børn. Når
ægtefæller dør, så er der sorg, og det skal
der være, for sorg er lig med kærlighed. Det
kan faktisk lindre en i sorgen at få at vide,
at det er, fordi man har elsket, at man sør-
ger. Den fysiske død, som vi alle skal ”dø”,
er for mange forbundet med angst for det,
som kommer bagefter. Men det, der ligesom
er hemmeligheden i ethvert kristent men-
neskes liv, er Jesu ord i Joh 8,51: ”Sandelig,
sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast
ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.”
Jeg er gået fra døden over til livet, fastslår
Jørgen igen.
- Det, der har båret mig igennem alle
de her tunge år, er bevidstheden om, at der
er noget, der ikke kan tages fra mig, og det
er Jesus. Der er noget, der holder, selv ind i
døden, og det er hans vidunderlige ord. Og
derfor frygter jeg heller ikke døden.”
”sorg er lig med kærlighed”
TIL TRO · # 1 · 2009 · døden · artikel16
artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO 17
”Kom hjælp mig, Herre Jesus,
nu kan jeg ikke mer ...”
Salmebogen nr. 660,1
Rottegift var ikke nok
Hun havde spist en større dosis rottegift.
Det var der nok af på gården, for rotter skul-
le helst ikke gnave hul i kornsækkene. Alle
kendte hende som en god ægtefælle og mor
gennem mange år. For hende vejede hen-
synet til andres behov tungere end hendes
egne. Måske det var med til at gøre hende
syg?
Som rask var hun kreativ. Hun hentede
materialer fra have, skov og mark til smukke
dekorationer. Men til sidst visnede det hele,
også krop, tanker og tro. Hun forsatte med
at råbe til Gud, selv om hun ikke mente sig
værdig, eller at det hjalp. De sidste år suk-
kede det sindssyge sind: ”Blomsterne bli-
ver forgiftede, når mine hænder rører ved
dem.”
”Jeg er en pestilens for jer andre, så det
er bedre for jer, hvis jeg ikke er her.”
”Gud vil ikke besmittes med én som
mig.”
Hverken indlæggelser, antidepressiv eller
antipsykotisk medicin eller elektrochokbe-
handling gavnede min syge mor. Så da indta-
gelsen af rottegift endte med udpumpning,
valgte hun at hænge sig på loftet. En dag
kom hun ikke op med madkurven til høstfol-
kene, så far kørte hjem og fandt hende.
I lang tid var det ikke så let at gå op på
loftet - eller ind i glæden. På det tidspunkt
for 33 år siden var jeg overbevist om, at jeg
aldrig kunne blive rigtig glad igen. Men det
viste sig, at jeg tog fejl. Gråd, raseri, skrive-
ri, terapi og godhed fra Gud og mennesker
lægte meget. Lægte også den tunge skyldfø-
lelse, som pårørende let kommer til at slæbe
på. Ja, hun svigtede os og sig selv ved at tage
sit eget liv. For man må ikke slå ihjel.
Men Livets Herre beder for hende og alle
os andre: ”Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad
de gør”, Luk. 23,34. På sit tunge kors bærer
han alle vore sygdommes og synders forban-
delser, også selvmordets.
”Mit liv er mig for mægtigt,
og intet lys jeg ser ...”
Salmebogen nr. 660,1
I selskab med andre kæmpere
”Bare jeg var død.” Dødstanker kan indimel-
lem flyve gennem hjernen hos de fleste af
os, både børn, unge og ældre. Måske de
skræmmer os. De bor kort eller længere tid
ved siden af livskræfter, hverdagsslid og
sunde rutiner.
Egentlig er det sjældent dybest nede og
på lang sigt et reelt dødsønske. For langt
de fleste vil helst leve - hvis man lige vid-
ste hvordan. Der er i Danmark registreret ti
gange så mange selvmordsforsøg som fuld-
byrdede selvmord. To dør dagligt gennem
selvmord, måske flere, for her er mørketal.
Vejen frem kan en tid synes skjult eller
meningsløs. Ensomhed, kronisk sorg, skam,
mobning, misbrug, fyring, angst, rod i øko-
nomi eller seksualitet og fysisk og psykisk
sygdom kan være med til at drive folk til
selvmordstanker.
Men vi er i godt selskab. Bibelen er fra scene
1 til slut én lang dokumentarfilm om kamp.
Jesu kamp og opstandelse er hovedscenen.
Hos nogle af vore forfædre møder vi også
længsel efter død: ”Det er nok, Herre! Tag
mit liv, for jeg er ikke mere værd end mine
fædre”, 1. Kong. 19,4. ”Hvorfor var jeg ikke
som et dødfødt barn, der bliver gravet ned”,
Job 3,16.
De har ingen selvmordsforsøg, men slyn-
ger afmagten ind i Guds hænder. Og Guds
hænder, øjne, ører og ord tager imod. Tager
imod både dem og os.
At opleve sine nærmeste begå selvmord er noget, de færreste har prøvet. Her er beretningen fra en, der har været det hele igennem. Følt smerten, savnet, svigtet – og trøsten der kun er at finde hos Jesus
Af cand.theol., familieterapeut Eleonora Skov Andersen, eleonoraskova@yahoo.dk
Et af Guds mange navne er: ”JEG ER”, 2. Mos.
3,14. Hans hjertetale til alle hans fortvivlede
børn er: JEG ER her hos dig. Det er meningen,
du også skal være her, ellers var du her ikke.
Gud ”flettede os i mors liv” og vore livsdage
var ”skrevet i hans bog” Salme 139,13 og 16.
Hvert eneste liv er altså ”…meant to be”.
Vi kan ikke se Gud med det blotte øje eller
fysisk mærke hans knus. Men hans omsorg
kan nå én gennem andre. Hvem tør man for-
tælle om dødstankerne? En læge, et familie-
medlem, en lærer …? Selvmordstanker kan
vendes til nye begyndelser og dødskræfter
komme på sultekur. Sjældent med et snup-
tag, men over tålmodig samarbejds-tid.
”Men du har sagt, at ingen nat
kan skjule mig for dig ...”
Salmebogen nr. 660,1
Også min bror
Også min storebror har lidt under psykiske
sygdomme fra teenagetiden. Han havde
blandt andet tvangstanker og invaliderende
angst. Og kort før hans død viste det sig, at
han derudover havde gået med en hjerne-
svulst, ingen ved hvor længe. Læger og vi
troede, at det forpinte sind alene var grun-
den til den krumbøjede ryg og de skæve
skuldre. Men sygdom i sind, ånd og krop
drev også ham til at kredse om døden de
sidste år. Han talte da tit om den, og und-
skyldte den smerte, han gav os. Hele livet
har han været angst for ild og skattesnyd.
Alligevel satte han engang ild til både sig
selv og skattepapirer. En anden dag gik han
længe rundt ved havnen, men turde ikke
hoppe i, en fremmed ringede efter politiet.
Også en overdosis blev pumpet ud.
Mens personalet igennem mors sygdom
for 35 år siden kun havde få samtaler med
far og ikke en eneste med os børn, (det var
skidt!), så oplevede vi nu meget godt samar-
bejde. Der var opringninger både fra og til
personalet på de jyske sygehuse og hjem-
meplejen. Vi insisterede venligt, træt og
bestemt på at blive hørt og blev det for det
meste også. Det skete, jeg blev aggressiv
på en sygeplejerske over, at de sendte ham
hjem til eget hus to dage efter et selvmords-
forsøg. Også vreden mod ham blussede indi-
mellem op.
Hverken personale eller pårørende kan for-
hindre alle selvmord, men forebyggelsen
bliver langt bedre gennem samarbejde. Og
ensomheden mindre. Erkendelsen af, hvor
nødvendigt det er at inddrage børn og fami-
lie, er vokset de sidste årtier, selv om mange
pårørende også i dag føler sig svigtet af sy-
stemet.
Han døde stille med en læge i hånden som
57-årig. Han døde af hjertesvigt i hospitals-
sengen. Der var omsorg og mennesker om-
kring ham og ikke selvmordets angst og en-
somhed. Det er vi taknemmelige for.
Hans smil blev sjældne de sidste år. Men
vi elskede, når de kom og nåede helt op til
ørerne.
Gennem hele sit liv havde han trods - eller på
grund af? - alskens lidelser haft Guds kærlig-
hed som klippe. Men de sidste år gentog han
i hver samtale med både personale og os, at
han var kommet bort fra Gud. Tvivlen og den
ukendte svulst groede side om side. Psykia-
teren spurgte respektfuldt, om han brugte
salmebogen, selv om hun, som hun udtrykte
det, selv ”var videnskabeligt skolet.”
Det sidste år havde han og jeg en times
telefonsnak hver fredag eftermiddag. Det vil-
le vi begge gerne, og det var overskueligt for
mig. Da han for tusinde gang en eftermiddag
siger, han er kommet bort fra troen, fandt jeg
- vist efter inspiration ovenfra - en ny despe-
rat vinkel, nærmest i trods og spurgte, om vi
skulle synge en salme sammen i telefonen?
Jeg forventede et trist nej, men han sagde
overraskende ja til ét af forslagene:
”Skriv dig, Jesus, på mit hjerte,
du min konge og min Gud!
at ej lyst, ej heller smerte
dig formår at slette ud.”
Det gjorde vi så gennem et år. Han ved tele-
fonen på psykiatrisk afdeling og jeg liggende
på min gode sofa. Et lille kirkevindue midt i
vanvid.
Til begravelsen forrige sommer sagde
vores teenager: ”Nu bliver morbror forkælet
af englene ...”
”... så kom og lad mig mærke,
du holder fast i mig.”
Salmebogen nr. 660,1
Litteratur:
”Efter et selvmord. Unge fortæller”
af Susan Kuklin, 1998
”Himmelsmilet. Sorgens dagbog”
af Anette Wilhjelm Jahn, 2008
”Lykketyvene”
af Arne Repål og Torkil Berge, 2005
”Sorgen ved selvmord
– en bog til de efterladte”
af Inger Anneberg, 2002
”Ung sorg”
af Eleonora Skov Andersen, 2006
Nyere salmer i Den danske salmebog
nr. 197, 245, 636, 660
www.livslinien.dk
www.selvmordsforebyggelse.dk
www.efterladte.dk
TIL TRO · # 1 · 2009 · døden · artikel18
19
Hvad sker med os, når vi dør? Det spørgsmål
tænker vi alle sammen over ind imellem. Vi
gør os forestillinger, vi gætter, men vi ved
det ikke, for vi har aldrig været der, og der
er ikke kommet nogen tilbage og har fortalt
os, hvordan det er. Bibelen siger heller ikke
så meget om det. ”Det er endnu ikke åben-
baret, hvad vi skal blive” (1. Joh. 3,2), vi får
slet ikke vores nysgerrighed tilfredsstillet,
ting som kunne være rare at vide. Noget har
Bibelen dog givet os lys over, men som altid
er Bibelens oplysninger ikke blot faktaoplys-
ninger, men lysord til vejledning og håb til
hjælp i vores tro på og fællesskab med Jesus
Kristus.
Når et menneske dør, skilles kroppen fra
sjælen/ånden, og kroppen holder op med at
fungere. Legemet er dødt. Kroppen bliver til
støv. Det forkyndes ved begravelsen med or-
dene: ” til jord skal du blive”.
Men hvad med ånden og sjælen i ’mel-
lemtilstanden’ (tilstanden mellem dødens
indtræden og de dødes opstandelse i forbin-
delse med Kristi genkomst)?
Nogle opfatter den som en søvntilstand.
Paulus taler således flere steder om de af-
døde kristne som nogle, der er sovet hen
(f.eks. 1. Kor. 15,18) og dermed uden nogen
bevidsthed.
Andre mener, at der slet ikke er nogen
mellemtilstand, men at man går direkte til
himlen eller fortabelsen.
Jeg selv læner mig mest op af det syn,
jeg nu vil redegøre for. Det er det syn, jeg
fornemmer har mest for sig. Det er det syn,
der efter min fornemmelse bedst tager høj-
de for bibelordene og som salmebogen og
liturgien i kirken lægger sig op ad. Men jeg
er udmærket klar over, at tingene kan vurde-
res forskelligt, og vi bør alle på dette område
være lidt forsigtige i vores tolkning. På den
anden side skal vi også lade Guds ord fylde
os med gode tanker og perspektiver og lade
os lede af dette ord, når blot vi hele tiden
sørger for ikke at bringe os i modsætning til
grundlæggende bibelske sammenhænge:
Sjælen/ånden dør ikke, men lever. Menne-
sket som individ og person forsvinder ikke.
Menneskets identitet lever fortsat. Det hæn-
ger sammen med, at mennesket er skabt i
Guds billede, og at han har lagt evigheden
ned i os (Præd. 3,11, den gl. overs.). Menne-
sket er et evighedsvæsen.
Hvis du læser denne artikel, betyder det, at du er levende. Og hvis du er levende, betyder det, at du en dag skal dø. Og den dag du dør, er du ikke længere her på jorden på samme måde som nu. Men hvor er du så? Er du bare pist væk – ligesom den Snickers, jeg havde for 30 sekunder siden?
Af sognepræst Flemming Baatz Kristensen, fbk@info.dk
artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO
Gud ”er ikke Gud for døde, men for levende,
thi for ham er alle levende”, siger Jesus (Luk.
20,38). De døde er kun legemligt døde, men
ikke sjæleligt/åndeligt. De befinder sig ikke
i himlen eller helvede, men i dødsriget, mel-
lemtilstanden, i venten på kødets opstandel-
se, den kommende dom og det evige liv, som
bliver en evig tilværelse enten hos Gud eller
borte fra ham i fortabelsen.
De, der ikke tror på Kristus, befinder sig
som den rige mand i Luk. 16,19-31 åndeligt
borte fra Kristus, mens de, som er døde i tro-
en på Kristus, befinder sig på det åndelige
plan hos Gud som Lazarus i Abrahams skød.
Det er ikke noget helt og fuldt fællesskab, for
legemet er ikke med. Den hele og fulde for-
ening med Kristus finder først sted, efter den
kommende opstandelse og dommen, hvor
det nyskabte legeme forenes med ånden, så
mennesket kan stå for Gud (Luk.21,36)! Pau-
lus bruger i 1. Kor.15 billedet, at det der sås
i vanære, opstår i ære, der sås et korn, der
opstår en plante. På den ene side: identitet:
kornet er i planten. På den anden side: en
kæmpestor forskel på kornet og planten og
vanæren først og æren sidst, forgængelighe-
den først og uforgængeligheden sidst.
De afdøde kristne lever åndeligt hos Gud
allerede nu (Luk. 23,43: ”I dag skal du være
med mig i Paradis”; Fil. 1,23: ”Jeg længes efter
at bryde op (=at dø) og være sammen med
Kristus”; Åb.7,9-17). De tilhører den store hvi-
de flok, som priser Gud med fryd nu (Salme-
bogen 571). De tilhører den himmelske kirke,
og vi fejrer gudstjeneste med dem. Det kom-
mer frem i kirkens nadverliturgi, hvor det
siges: ”Derfor vil vi med hele din menighed
på jorden og i himlen, i kor med alle engle,
synge din herligheds lovsang: ’Hellig, hellig,
hellig…’” Den halve
nadverring symbolise-
rer det: Vi knæler ved
den synlige del af nad-
verringen, den anden
del af nadverringen
er usynlig for os, men vi tror, at de afdøde
kristne på et åndeligt plan er med ved nad-
verbordet samlet om Kristus. I Heb. 12,1 tales
om, at vi som kristne har ”en stor sky af vid-
ner omkring os” og sammenhængen viser,
at forfatteren tænker på de afdøde troende
(Heb.11). Selve eksistensen af dem skal være
en opmuntring for os på jorden til at ”frigøre
os for enhver byrde og for synden, som så
let omklamrer, og holde ud i det løb, der lig-
ger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens
De afdøde kristne lever åndeligt hos Gud allerede nu
TIL TRO · # 1 · 2009 · døden · artikel20
artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO 21
banebryder og fuldender”. Deres levende ek-
sistens i den himmelske del af kirken er en
opmuntring for os til at holde ud i troen. De
går også i forbøn for os (Åb. 5,8; 8,3-4).
Vi tror altså, at de beder for os. Vi beder
ikke til dem – det vil være afgudsdyrkelse
– men vi kan godt tiltale dem over ’det lille
bælt’, som Grundtvig kalder døden (Salme-
bogen 573, v. 3) der er mellem dem og os og
bede dem om at bede for os, ligesom vi i den
jordiske kirke godt kan bede hinanden om
forbøn. Vi må også godt bede for dem, ikke
fordi vi skal tro på nogen omvendelse efter
døden, hvilket Gud ord ikke giver os lov til at
forvente, men vi har
også dem i tankerne
og ønsker dem gen-
nem vore bønner, at
de skal være i Guds
hånd og leve der.
Som jeg tidligere har
påpeget, siger Bibelen
ikke meget om disse
ting. De få bibelske ord får ofte kristne til at
tænke i forskellige retninger. Det møder vi
f.eks. i læren om skærsilden.
Man forestiller sig, at vi mennesker skal
renses, inden vi skal møde Gud i opstandel-
sen. I den katolske kirke har man udviklet en
lære om det, hvor man siger, at Kristus har
lidt for vore synders evige straf, men ikke for
den timelige straf. Denne sidste udføres på
mennesket mellem døden og opstandelsen
i skærsilden.
Men denne forestilling vil evangeliske
kristne afvise, fordi den formindsker Kristi
døds betydning, og en sådan lære kan ikke
støtte sig på noget i Bibelen.
Men nogle kristne, også evangeliske,
taler om, at vi i mellemtilstanden (nogle
mener, det allerede sker i døden) befries fra
dårlige vaner og indgroede synder og på den
måde udvikles mod større fuldkommenhed.
Disse kristne tror fuldt og fast på Kristus og
den hele og fulde nåde i Ham. I Ham har vi
alt, og vi er retfærdiggjort uforskyldt af hans
nåde, ved forløsningen i Kristus, ved tro
alene uden gerninger. Vi står retfærdige for
Gud. Men på et andet plan, nemlig rensel-
sens og helliggørelsens plan kan man måske
godt forestille sig en renselsesproces i mel-
lemtilstanden. Man kan tænke på disse tan-
ker, når man f.eks. læser 1. Thess. 4,13: ”Gud
vil ved Jesus føre hensovede sammen med
ham”, er der en renselsesproces i det? 1. Kor.
5,8: den gamle surdej skal renses, så vi kan
være et rent og sandt usyret brød. Fil. 1,23:
Paulus længes efter at bryde op og være
sammen med Kristus. 1. Kor. 3,15: der er nog-
le, som skal blive frelst, ”dog som gennem
ild”. Kirkefaderen Augustin siger, at en sådan
tanke ikke er utrolig. Men det er dog kun en
menneskelig tanke. Hvis der nu er en sådan
renselsesproces, skal man ikke frygte den,
den er jo ikke en straf, men en fortsættelse
af helliggørelsen på jorden, som gør os klar
til opstandelseslivet på helliggørelsens plan.
Når vi beder for de døde, skal vi ikke
gøre det ud fra nogen tro på omvendelsens
mulighed efter døden. Bibelen giver os ikke
lov til at regne med en sådan. Pointen er
heller ikke at forkorte deres eventuelle tid i
renselsens proces, som hvis den findes, ikke
skal forkortes, for den er jo Guds gode ren-
selse af os til at blive klar til det evige liv i
Guds rige. Men vi skal huske dem, bede dem
om at bede for os, og vi tror, de beder for os,
for ”helgen her og helgen hisset er i samme
menighed” (Salmebogen nr. 573). Vi må godt
bede Gud om at høre vore afdøde medkrist-
nes bønner for os, og vi må bede dem om at
bede for os, for vi tilhører samme levende
kirke, og de er levende for Gud.
Men er det nu nødvendigt at bede for de af-
døde kristne? Den reformerte Calvin lærte,
at sjælen ved døden går direkte til himlen
eller helvede, og dermed er sagen afgjort.
Det vil derfor være nytteløst at bede for de
døde. Men dermed tager han ikke mellem-
tilstanden alvorligt, han opererer ikke som
ellers i skriften mellem en forskel på dødsri-
get og himmel/helvede og underkender den
endelige doms betydning. Vore bønner for
hinanden i Kristi kirkes to afdelinger kan al-
drig være nytteløse. Vores kærlighed til dem
kan heller ikke stoppe ved døden. Hverken
liv eller død kan skille os fra Guds kærlighed
i Kristus Jesus (Rom. 8,38-39). Den lutherske
lære har intet imod bøn for de døde, men
der findes ikke noget udviklet lære om den.
Mennesket som individ og person forsvinder ikke.
Menneskets identitet lever fortsat
At være kristen involverer hele dig. Der er
ikke områder eller emner, som det at tro på
Jesus ikke influerer på. I Danmark er vi ikke
vant til, at troen koster noget, jo, et girokort
eller en bankoverførsel til en kirke eller mis-
sionsselskab eller nogle mønter eller sed-
ler i kollektkurven. Det kan det godt koste!
Men hvad nu hvis du blev fyret fra jobbet,
fordi du er en kristen eller måske ikke blev
forfremmet, fordi du er en kristen. Hvad nu
hvis du blev groft chikaneret på gaden eller
i brugsen, fordi du er en kristen? Eller gen-
nembanket, voldtaget, dit hus brændt ned,
du blev fængslet, tortureret eller henrettet?
Hvad så? Hvor meget må vores tro koste?
Forfulgt bliver alle, som vil leve et gud-
frygtigt liv i Kristus Jesus. 2. Tim. 3.12
Egentlig burde altså enhver kristen op-
leve forfølgelse, men det gør vi jo ikke. Jeg
gør i hvert fald ikke. Men burde jeg gøre det?
Er det, fordi jeg ikke lever et gudfrygtigt liv,
at jeg ikke oplever forfølgelse?
Der er mange kristne, der oplever forføl-
gelse. På mange måder minder det om den
forfølgelse, vi kender fra de første kristnes
tid, beskrevet i Apostlenes Gerninger. De
kristne anses som en trussel mod det rege-
rende styre eller mod den dominerende reli-
gion i landet, og følgelig forsøger myndighe-
der, pressionsgrupper og enkeltpersoner at
hindre kirken i at være kirke og den enkelte
kristne i at være kristen. Man truer, griber i
næste omgang til vold og måske endda til
drab og mord.
Mellem 100 og 200 millioner kristne
lever i dag i lande eller områder, hvor det i
større eller mindre grad er forbundet med
fare for din personlige sikkerhed at være en
kristen.
Mange af landene er kendt fra medierne
som lande, hvor menneskerettighederne
ikke tages særlig alvorligt. Dette gælder i
endnu højere grad for de kristne. De betrag-
tes som de laveste i samfundet i både mus-
limske og hinduistiske lande.
Evangelisk Alliance har forsøgt at gøre
op, hvor mange der hvert år dør, fordi de er
kristne, altså lider martyriet. Beregningen
lander på, at ca. 300 mennesker dør hver
dag, fordi de bekender Jesu navn. På 14 dage
dør der altså ca. lige så mange mennesker,
som blev dræbt i angrebet på World Trade
Center d. 11. september 2001!
Det er mange, synes jeg, uhyggeligt
mange. Jeg ved ikke, om du har tænkt på,
hvordan du ville reagere, hvis nogen satte en
pistol for din pande eller en kniv for struben
af dig og sagde: ”Fornægt Jesus eller dø!”
Hvad ville du svare? Hvor meget betyder det
med Jesus egentlig for dig? Er det mere dy-
rebart end selve livet?
Det er svært at svare på. Jesus lover
os også, at i den situation vil vi blive givet
det, der skal siges og styrken til at stå fast.
Vi hører heller ikke om ret mange, der i den
ovenstående beskrevne situation rent faktisk
benægter. De holder derimod fast i Jesus –
og dør…
Jeg har mødt kristne, som har mistet de-
res søn, datter eller ægtefælle. At se og mær-
ke smerten er forfærdelig, for selv om deres
kære nu er et langt bedre sted, er smerten
der stadig, og den er meget konkret. De må
undvære en, de holdt meget af – slået ihjel,
Verden over forfølges kristne på livet. Mange må dø, fordi de bekender Jesus. De bliver martyrer. Alt dette er fjernt for danske kristne, som aldrig bliver nødt til at tage den svære overvejelse om, hvad de har kærest: Deres eget liv – eller troen på Jesus
Af Jørn Blohm Knudsen, Generalsekretær i Åbne Døre, blohm@od.org
TIL TRO · # 1 · 2009 · døden · artikel22
artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO 23
ofte på grufuld vis, af fanatikere og taget
bort for altid. Jo, de skal mødes igen på den
nye jord, men smerten og savnet her og nu
er meget stærk og konkret.
Man skulle tro, at de kristne, der har mi-
stet en, de holdt af til martyriet, vender deres
vrede mod Gud. ”Hvorfor greb du ikke ind?
Du har jo al magt i himlen og på jorden…”
Spørgsmålene rettes helt sikkert mod Gud,
men min erfaring siger mig, at det ikke får
nogen til at forlade troen. Ja, det koster kam-
pe med Gud. ”Hvor-
for?” Men igennem
kampen styrker Gud
den, der har mistet og gør ham eller hende i
stand til det umulige: At tilgive dem, der har
slået deres kære ihjel.
Jeg har ofte undret mig over, hvordan
man kan det. Tilgive en voldtægt eller et
mord på en af dem, man holder mest af? De
fleste vil sige, at det er umuligt, og det er
det også, hvis man skal gøre det i egen kraft.
Men i kraft af Guds kærlighed er det muligt.
Den kærlighed, der elskede os så meget, så
Han selv gav sin søn hen til tortur og henret-
telse. Den kærlighed er virksom i dig og mig,
når vi tror, og ved den bliver det muligt at
tilgive selv grusomme handlinger.
Derfor hører man også sjældent de krist-
ne, der har oplevet forfølgelse, også i form
af, at de har mistet deres kære til martyriet,
klage. Igennem det, som de har oplevet,
styrker Gud dem og gør dem, dels i stand
til at komme videre, men også i stand til at
tilgive. Mange siger, at gennem forfølgelsen
er de kommet tættere på Gud, og mange vil
ikke have undværet det, som forfølgelsen
har givet dem i samværet med Ham.
En præst for en husmenighed i Kina sag-
de det sådan til mig: ”Persecution is good.
More persecution is better!” Han vidste,
hvad han talte om: I flere omgange sad han
fængslet i over 22 år. Hver gang, han kom ud
af fængslet, var kirken dobbelt så stor! Det
betød ikke, at hans kone, børn og kirke ikke
savnede ham igennem de mange år i fængs-
let, men Gud bar dem igennem og brugte
forfølgelsen til vækst i kirken.
”Vi forfølges, I forføres!” sagde én en-
gang. De kristne, der lider under forfølgelse
kan se deres forfølgere i øjnene. Fjenden
er virkelig. Men hvad med os? Der er jo in-
gen, der i dagens Danmark falder fra, fordi
de bliver forfulgt pga. deres tro. Men der er
mange, der bliver forført! Forførelse vil sige,
at nogen tager dig i hånden og fører dig til
et sted, du egentlig ikke vil hen, uden at du
opdager det. Det sker i vores del af verden!
Materialismen er en af de helt store for-
førere. Vi tror, at vi bliver mere lykkelige, hvis
vi får den bil, det nye køkken, den bærbare
pc eller det mærkevaretøj. Det er et bedrag!
Så snart du har fået det, går der sjældent
mere end 14 dage, før det er en ny ting, du
tror, du skal have for at være lykkelig.
Det, som er sket for os, er, at vi er blevet
taget med ind i et fint rum med fine møbler
og bløde tæpper og smukke billeder på væg-
gen. En har sagt til dig, at her skal du bo, og
Jesus kan uden problemer bo her sammen
med dig. Man slår sig til ro. Her er godt at
være, og Jesus er her! I løbet af 10 til 15 år er
stedet blevet endnu dejligere, men Jesus har
forladt det, uden at du bemærkede det. Der
er ikke noget forkert i fede lejligheder, macs
eller iPods, men hvis det fylder så meget i
vores liv, at der ikke bliver plads til Jesus, er
vi blevet forført, vi er blevet taget hen til et
sted, hvor vi egentlig ikke ønskede at være.
Ingen ønsker vel at blive forført …
De kristne, som lever i lande, hvor der
er forfølgelse, ønsker, at vi skal hjælpe dem.
De har konkret brug for hjælp for at kunne
overleve som kristne. Hvis ikke vi hjælper
dem, falder de måske fra. De har brug for
bibler, projekter og forbøn. De har brug
for, at DU sender penge, at DU rejser som
bibelkurer, og at DU beder. Mange har sagt
til mig, at de aldrig var kommet igennem
trængslen, hvis ikke mange havde bedt for
dem, mens det stod på. Men de beder også
for os! De ved godt, at det ikke er let at være
kristen hos os.
Vi kan nemt falde i søvn. Er vi egentlig
den kirke eller menighed, som Jesus kaldte
os til at være, eller er vi blevet en hyggeklub
i kirken eller missionshuset, hvor vi dyrker
hinanden og det sociale fællesskab med en
masse god forkyndelse, mens verden uden-
for går fortabt, uden at det kommer os ved?
Jesus kalder os til at være lys og salt i
denne verden. Kristne lider ved at være det i
Bangladesh, Vietnam, Kina, Nordkorea, Iran
og mindst 50 andre lande. Men de er lys og
salt der, hvor de er sat. Er vi det?
Her er listen over de lande, hvor det er
farligst at være kristen i disse år:
1 Nord-Korea
2 Saudi-Arabien
3 Iran
4 Maldiverne
5 Bhutan
6 Yemen
7 Afghanistan
8 Laos
9 Usbekistan
10 Kina
På www.forfulgt.dk kan du læse meget
mere om de forfulgte kristne. Du kan
også se mange videoer med vidnesbyrd
om, at troen på Jesus bærer selv gen-
nem den stærkeste forfølgelse, og at
det er muligt at tilgive!
” Vi forfølges, I forføres!”
Jesus, ser ikke ud til at falde Rubin ind.
Denne til tider lidt overfladiske tilgang
til Bibelen er samtidig det, der gør ”Bibelen
på bloggen” til sådan en god bog! For der
er bare så mange ting, Rubin får fat i, netop
fordi han er så umiddelbar i sin læsning.
Han er simpelthen ikke bundet af det net af
genfortællinger, søndagsskole, fortolknings-
traditioner osv., som vi daglig-andagt-typer
er. Hans meget ærlige reaktion på nogle af
de svære steder i Bibelen provokerer ofte
voldsomt og tvinger læseren til at stille
sig selv nogle ret svære spørgsmål. Her er
et eksempel fra Rubins læsning af Klage-
sangene, hvor han drager en parallel til de
fyldte kirker overalt i New York efter 11.
September 2001:
…Meget mærkeligt, en rationel reaktion
havde da været at give Gud fingeren for
at tillade den slags ondskab i verden, men
sådan er den menneskelige natur tydeligvis så
forskellig. Lidt ligesom at kvinder bliver hos
mænd, der slår dem, er der åbenbart nogle,
der nyder ideen om en straffende Gud, hvis
veje er uransagelige…”(s.148)
Som det fremgår af citatet, er Rubin
ofte meget hård i mælet, men altid ærlig,
og han er bestemt ikke ude på bare at skyde
Bibelen i sænk, og især Guds forkærlighed
for at bruge de svage og uanselige i Sin
tjeneste (f.eks. Gideon i Dommerbogen) får
mange rosende ord med på vejen.
Rubin er også meget opmærksom på
Bibelens litterære kvaliteter og er ikke
bange for at tale om, at noget er godt
Af stud. mag Johannes Korsholm Poulsen
paulusirom@hotmail.com
I 2006 og 2007 var den danske jurist og re-
porter Marcus Rubin udsendt af Politiken til
Jerusalem. Under sit ophold læste han hele
Bibelen (!!!), og skrev jævnligt om sine ople-
velser med det på Politiken.dk’s ”Bibelblog”.
Denne blog er nu blevet udgivet som bog.
Så simpel og dristig er ideen bag ”Bibelen
på bloggen”: En helt almindelig mands helt
umiddelbare møde med Bibelen – fra første
Mosebog til Johannes’ Åbenbaring. Det er
der kommet en usædvanlig og meget læse-
værdig bog ud af.
”Bibelen på bloggen” er mildest talt
ikke nogen teologisk eller eksegetisk
milepæl. Teologer og andre bibelkloge vil
stensikkert rive sig i håret over Rubins til
tider skødesløse omgang med bibeltek-
sterne, og man kan af og til undre sig over,
at han komplet overser sammenhænge,
man som mangeårig bibellæser har væn-
net sig til at anse for selvindlysende. Her
tænker jeg især på Rubins gennemgang af
Matthæusevangeliet, hvor han stiller sig
fuldstændig uforstående overfor, at en Gud,
der op igennem det Gamle Testamente er
blevet mere og mere træt af ofre og hellere
vil have retfærdighed, nu ender med at
ofre sin egen søn. At dette hænger sammen
med dyreofrenes utilstrækkelighed over for
folkets synd og deres symbolske pegen hen
på det en gang for alle tilstrækkelige offer,
skrevet eller spændende fortalt, en dimen-
sion af Bibelen, man let kan komme til at
glemme, når man læser den i de ofte små,
løsrevne bidder, jeg i hvert fald ofte gør i
mit andagtsliv. Denne tilgang har blandt
andet bragt mig i den herlige situation lige
at være nødt til at snuppe et ekstra kapitel i
Esajas’ bog, inden jeg skulle sove, simpelt-
hen fordi jeg, inspireret af Rubins tilgang,
syntes, det var spændende læsning. Og
jeg blev ikke mindre opmærksom på det
åndelige indhold af den grund, tværtimod.
Anvendt som provokerende og inspirerende
læsekammerat til ens egen bibellæsning er
”Bibelen på bloggen” altså et godt bud på
et alternativt ”bibelstudiehæfte”. En bog,
der ikke så meget forsøger at trække nogle
svar ud af bibelteksten, som at stille den
nogle velplacerede spørgsmål.
Hvis man absolut skal ærgre sig over
noget ved udgivelsen af bloggen i bog-
form, må det være den måde, hvorpå man
i konverteringen fra det ene format til det
andet har formået at få det værste fra blog-
genren med og sortere det bedste fra. Det
værste er selvfølgelig den lidt skitseagtige,
fabulerende skrivestil, hvor der er langt
mere overflødigt, taleagtigt sprog end i en
mere gennemarbejdet tekst beregnet til at
blive udgivet i bogform. Det er simpelthen
ikke alle Rubins overvejelser, der føles
lige relevante at tygge sig igennem. Det
bedste, som er udeladt, er et af de fineste
og mest unikke elementer ved blog-genren,
nemlig læsernes kommentarer! Disse var
Bibelen på bloggenAf Marcus Rubin
295 sider
Rosinante 2008
BØGER
24
artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO 25
i Bibelbloggens dage et mindst lige så
underholdende og oplysende indslag
som selve Rubins blog og havde karak-
ter af en virkelig spraglet og vild verbal
slagmark med deltagere fra både den
fundamentalistisk-ortodokse og den
mildest talt (!) uortodokse bibellæserfløj.
Det er forståeligt nok, at man har undladt
disse kommentarer, dels af pladshensyn,
dels på grund af deres vildt svingende
kvalitet, men det bevirker, at Rubins tekst
står lidt for uimodsagt og ikke har de dia-
logskabende kvaliteter, som vel egentlig
er blog-genrens eksistensberettigelse
som litterær udtryksform.
Ikke desto mindre er ”Bibelen på
bloggen” klart den vigtigste ”ikke-
kristne” kristne bog, jeg har læst i lang
tid, og det er skønt at se, at ikke alle
danske kulturpersonligheder er panisk
berøringsangste over for Bibelen og den
kristne tro!
Af Dinna Maria Bjerrum
dbjerrum@gmail.com
Denne bog gennemgår hele kristendom-
men gennem ét bibelvers, nemlig Johannes
3,16. Hele kristendommen? Ja. Hele det
glade budskab, Han elskede... Han gav... vi
tror... vi får! Tænk at det er så enkelt! Netop
denne barnlige enkelthed understreger
Lucado godt og præcist i denne bog. Det
er så nemt at blive optaget af spændende
dogmatikker eller teologiske retninger, og
vores fokus kan nemt blive apologetisk eller
karismatisk. Alt dette er godt! Men vi har
brug for hele tiden at blive mindet om det
allervigtigste, nemlig Guds kærlighed til
os, til hele verden. På den måde er det en
udfordrende bog, og den slutter af med 40
korte andagtsstykker til fordybelse i Jesus.
Lucado bruger mange eksempler, som gør
bogen læsevenlig. Andagtsstykkerne er ikke
så uddybende, men er gode til refleksion til
dagen. Jeg kan varmt anbefale at læse den!
3,16Af Max Lucado
163 sider
Lohse
bøger · 2009 · #1 · TIL TRO 24bøger · 2009 · #1 · TIL TRO
REFLEKSIONER
fællesskab har jeg ofte følt mig fremmed-
gjort. Jeg føler ofte, at elementerne som
udgør et kristent møde er præget af et
overdrevent fokus på glæde, inderlighed
og fællesskab. Det er populært at vise store
følelser i lovsang akkompagneret af popmu-
sikkens honningsøde toner. Bønnemødet,
som er en god og sund kristelig praksis, kan
virke alt for grænseoverskridende i delingen
af intime bekymringer og andre emner.
Det kristne fællesskab anses også ofte
for at være et sted, hvor man kommer og
mødes med sine 20 allerbedste venner og
er dermed et sted, hvor der til tider kræves,
ja, fornærmende meget af en indadvendt
person. Jeg tager til kristne møder trods alt.
Men alt udover den gode forkyndelse i sal-
mer og ord opleves ofte som støj på linjen.
Jeg har diskuteret det kristne fællesskab
flere gange med forskellige folk. Til tider
griner man af mig, når jeg i et svagt øjeblik
indrømmer, at mit ideelle kristne fælles-
skab er et sted, hvor man nok smiler pænt
til sidemanden, men ellers bare sætter sig
ind på sin bænk, får sin prædiken og går
igen. Og det er da også lige til at grine (eller
græde?) af.
Nu har jeg bakset så længe med dette
spørgsmål, at jeg burde være kommet
frem til nogle forslag, der kunne hjælpe
os på vej. Men jeg kan umiddelbart blot
observere, at ikke alle passer ind, når det
kommer til det kristne fællesskab. Alle er
velkomne, men mødet er indrettet sådan,
at alle ikke kan være med med samme grad
af velvære. Måske er vi bare ikke klar over,
Nå. Så gik det den vej igen. December er nu
slut og vinterens kulde og sjask fastholder
foråret som et fjernt håb. Det er denne
mørke periode om året, hvor kun Tom Waits
synes at ramme tilværelsen på kornet, når
han grynter: “Misery is the river of the
world” og ”God’s away on business”. En
tid, hvor vi er mange, som slet ikke har lyst
til stå op om morgenen. Både på grund af
frost og slud, men også fordi vi kæmper
en håbløs kamp mod tilbøjeligheden til at
smitte vores naivt smilende medmennesker
med sæsonens knotne humør og dystre syn
på nutid, fremtid, altid.
Jeg er egentligt en glad person, som
kommer fra en glad familie. Jeg er et kri-
stent menneske, der inspireres til at elske
min næste og være imødekommende mod
selv den fremmede, jeg ikke kender. Lykke
er det bedste ord, der beskriver den følelse,
som kommer over mig, når jeg mindes
den kæmpe kærlighed, der beskrives i det
kristne evangelium. Når alt dette er sagt,
har jeg dog også en stærk tilbøjelighed til
et melankolsk og pessimistisk syn på den
faldne menneskeslægt og tilværelsen i en
falden verden. Og det præger i den grad mit
syn på det kristne fællesskab.
For som nævnt er jeg kristen og super
glad for det. Troen er mit grundliggende
ståsted uanset hvor usynlig, den kan virke i
min hverdag. Den inspirerer mig til trods alt
at deltage i fællesskabet med andre kristne
og inspirerer mig til at forsøge at engagere
mig i andre menneskers liv.
Men i det sociale og udadvendte kristne
at nogle folk føler sådan? Nu tilhører jeg
den indadvendte gruppe som har svært ved
at engagere sig i nye mennesker og den
sociale side af det kristne fællesskab. Andre
har et personlighedstræk, som gør at de
“lader op” sammen med andre mennesker
og er derfor helt med på det store fælles-
skab. Hvor er vi forskellige! Hvordan skal vi
få det til at fungere?
Det kristne fællesskab er en super
ting, men er samtidigt ikke kristenlivets
ypperligste udtryk. Det er derimod en hjælp
og støtte for individer til at søge Gud. Men
som indadvendt og vintermuggen er det
svært at engagere sig i dette, selvom man
stadig gerne vil være en del af menigheden.
Men er der også plads til folk, som ikke altid
orker at engagere sig i lovsang, vidnesbyrd
og fælleslege? Skal vi blive væk?
Det var bare en samling af refleksioner
og overvejelser. Jeg tror, mange bør gøre sig
nogle tanker om nogle af disse emner. Hvad
mener du?
At være eller ikke at være - i det kristne fællesskab
Af Simon Kammersgaard Lindbjerg
B.A. eng. og rel.vid., slindbjerg@gmail.com
26
MEDIER
Her sidder de så. Ni unge mennesker. I
Reykjavik, Islands hovedstad. De er her for
at arbejde, siger de. De er her for at udleve
en drøm, mener de, nemlig drømmen om at
lave musik og spille den for mennesker. Ved
midnat skal de spille en koncert for 1500
islændinge på Reykjavik Art Museum i for-
bindelse med den islandske festival Iceland
Airwaves. Det er stort; ja, det er nærmest
større end stort. Nervøsiteten, som er bror
til Angsten, er som en 10. mand i rummet,
hvisker slangehvislende til de tilstedevæ-
rende - ”Det er stort, ja, det er nærmest
større end stort”.
Her sidder de så, på bassistens hotel-
værelse, der er så uvant luksuriøst, at han
nærmest ikke har turdet tage det i brug.
Reykjaviks store, vidtåbne oktobernat pirker
ind og får det fnuglette gardin til at dirre.
Det er som i et vinterdigt af Ole Sarvig. De
har hørt, at der skulle være chance for at
se nordlys i aften. De har hørt, at de skal
præstere noget unikt i aften. De har hørt så
meget.
Èn tager Bibelen frem. Han havde
egentligt ikke tænkt, at han ville få den
brugt, det plejer han i al fald ikke på disse
rejser – det er som en refleks: Underbuk-
ser, strømper, bukser, Bibel. Men nu tager
han den altså frem og bladrer det tynde
papir, der knitrer som frosten udenfor, om
på Salme 27. Af David. David spillede citer
og var digter. Manden, der skal til at læse
salmen op, har de senere år spejlet sig i og
beundret David. Denne konge, der spillede
en ”secret chord, that pleased the Lord”,
Fredag d. 17. oktober 2008 kl. 22.25. Plaza
Hotel. Reykjavik.
”I sjælenes år
har vinteren dybest en kerne af vår.
Og er du vor gud,
da skyder vi blade,
da springer vi ud.
Da er du i os.
Da er vi din vintervej dybt gennem os
lig sommerens dag
som døber i smerte og lader den bag.”
Ole Sarvig, ”Frostsalme for to eller tre”
som Leonard Cohen synger det. Denne
digter, der kanaliserede sin angst, Gudsfrygt
og fryd ud i digte og salmer. Denne musiker,
der kunne lindre og henrykke Saul – blot
ved at spille.
Davids ord slynges sagte ud i rummet:
”Herren er mit lys og min frelse/hvem skal
jeg da frygte?”. Ordene bliver som hænder
mellem de tilstedeværende; hænder, der
griber om hinanden. ”Selv om en hær belej-
rer mig; er mit hjerte uden frygt;” og videre
- ”I hans telt vil jeg bringe frydesangsofre/
jeg vil synge og spille for Herren”.
Roen, der er enægget tvilling til Freden,
træder ubemærket ind ad døren, hilser
venligt og velkendt og går derefter hen til
hver enkelt af de tilstedeværende og holder
om dem, så længe, hver enkelt behøver det.
Han inviterer derefter Nervøsiteten med
ned i baren i lobbyen og siger ”Lad dem nu
være lidt i fred; jeg gi’r en drink.”. Sammen
går de ud.
Der sidder de så. Ni unge mennesker.
Ikke på Plaza Hotel, ikke i Reykjavik, ikke i
Island, men i Herrens hånd. Den er større
end stor; ja, den er larger than life.
Larger than LifeUddrag fra en landsbydrengs dagbog
Af Jonas Petersen, sangskriver og stud.dansk
jonaspetersen@gmail.com
27
Jeg er helt pjattet med internettet. Det er den største opfindelse,
siden skiveskåret brød. Og min lovprisning af internetmediet og dets
meritter kunne fylde en del bøger. Også selv om det ikke kun er såre
godt. For internettet er fyldt af mennesker, der har travlt med at syn-
de og invitere til synd. Og det er ikke noget lille problem, men sådan
er det jo ikke kun på internettet. Så det er ikke det største. Det, som
kan få mig til grusomt og brutalt at krumme på mine tåled, er en lille
kombination af tre bogstaver: IRL. De uskyldigt udseende bogstaver
står for “in real life” og må (bortset fra LOL og BRB) være det akro-
nym, der oftest flyder fra fingerspidserne via tastaturet og ud i cy-
berspace. Og jeg kan altså ikke rigtig lide det. IRL repræsenterer alt
det, der ikke foregår online. Mange skelner - bevidst eller ubevidst
- på den måde, at det, som foregår i cyberspace, hører en virtuel,
kunstig verden til, hvorimod det hører til den virkelige verden, når vi
står ansigt til ansigt. Altså, som om det, der foregår online og offline,
er to forskellige, adskilte verdener. Og det er noget vrøvl. Internettet
er ikke - og må ikke blive - en alternativ virkelighed. Når jeg chatter
med nogen på internettet, eller i Second Life eller hvordan jeg nu
interagerer med andre på nettet, så er det lige så virkeligt, som hvis
jeg delte en tår mokka med dem på Café Englen. Okay, medgivet:
Når jeg problematiserer brugen af ordet her, så forstår jeg jo allige-
vel godt, at de fleste måske ikke lægger så meget i udtrykket, men
bruger det som en praktisk foranstaltning.
Men det ændrer ikke på, at mange mennesker faktisk skelner på
denne måde. Og det er et problem, fordi det fylder internettet med
løgnhalse. Du må ikke vidne falsk mod din næste. Det står ret klart
og umisforståeligt i Bibelen. Flere steder endda (2 Mos 20,16; 5 Mos
5,20). På godt dansk betyder det, at “du må ikke lyve” (3 Mos 19,11;
Kol 3,9). Læg mærke til, hvordan ordene står for sig selv. Ikke noget
med en begrænsning eller indskrænkning af budet til ikke at gælde
på internettet. Buddet betyder, at jeg under ingen omstændigheder
må lyve. Det har vi mennesker indimellem lidt svært ved at huske,
når vi færdes på internettet. Der er jo ingen, der kan se, hvem jeg er,
når jeg skriver i et debatforum eller chatter. Og det bliver udnyttet.
Det er fx ikke så længe siden, at der var skandale i online-samfundet,
da en af Engelsk-sprogede Wikipedias største ressourcespersoner og
kompentencer viste sig at være fuld af løgn. Han var ikke professor
med skuffen fuld af diplomer; han var en 24-årig lediggænger uden
nogen uddannelse. Og så er der jo de utallige historier om pinlige
forviklinger på baggrund af falskhed: Fx fyren, der endte på blind-
date med sin egen mor, fordi ingen af dem havde været helt ærlige
med deres dating-profiler.
Den slags sker, når vi falder for fristelsen og bruger internettet
som en parallel virkelighed, hvor alt er tilladt. Desværre så er vi krist-
ne ikke hævet over denne adfærd - og det siger jeg desværre på bag-
grund af personlig erfaring. Tidligere var udtrykket “walking world”
omtrent lige så udbredt som “in real life”. Og det er et meget bedre
udtryk, som jeg kunne ønske mig, at flere ville bruge i stedet. Det
bruger nemlig noget fysisk som markør: Vi lever i en verden, hvor vi
går rundt på vores fødder; det gør vi ikke på internettet. Forskellen
går med andre ord ikke mellem en ‘virtuel’ verden og en ‘virkelig’
verden - en sådan sondring er ikke bare forkert og meningløs, den
er også farlig. Til gengæld giver det god mening at skelne mellem
virtuel virkelighed og fysisk virkelighed som to sider af samme sag.
Kort sagt: Guds bud (og det gælder naturligvis ikke kun det ottende)
gælder også på internettet. Også når jeg færdes i chatrum eller de-
batfora, hvor ingen kender min identitet. Ærlighed varer også længst
på internettet.
Af netmissionær og ansvarlig redaktør på jesusnet.dk Peter Dahl, peter@jesusnet.dk
Kæphesten
29artikel · 2009 · # 1 · TIL TRO
Nogle gange oplever kristne store og drama-
tiske uenigheder, som da kirken i øst og vest
valgte at gå hver sin vej i 1054 e.Kr. Andre
gange er uenigheden lokal, og resultatet er
en praksis, som alle med lidt god vilje kan
leve med. Nogle gange er uenigheden ind-
lysende for alle, som hører om det, og andre
gange virker det så spidsfindigt for uden-
forstående, at de slet ikke kan se, at der er
grund til konflikt. Hvordan forholder vi os til
uenighed? Og findes der bibelske pejlemær-
ker, som kan hjælpe os, når vi er havnet i
uenighed?
Hvorfor kan kristne blive uenige?
Hvordan kan det være, at kristne kan blive
uenige, når de er fælles om at anerkende
Bibelen som Guds ord og at tro på Jesus, og
når de dertil har fået Helligånden som vejle-
der og beder Gud om hjælp til at forstå hans
ord? Burde vi ikke med det fælles udgangs-
punkt forvente fuld enighed i alt?
Der er to grunde til, at vi skal være rea-
listiske og ydmyge om vores erkendelse af
sandheden. For det første er vi kun skabnin-
ger. Det er Gud, som er skaberen. Det giver
os en begrænsning i erkendelse af hans vilje,
og det er vel at mærke en begrænsning, som
vi må regne med har været tilstede allerede
før syndefaldet, Es 55,9. For det andet har
syndefaldet fået følger for vores evne til at
erkende Guds vilje. Synden berører alt i vo-
res liv - også vores tænkning om Gud. Dette
gælder også for en kristen. Vi er ikke dermed
henvist til total uvidenhed, for Gud har både
åbenbaret sig i sit ord og sendt Helligånden
som vejleder. Paulus reflekterer realistisk
over vores erkendelse af de kristne sand-
heder med ordene: For vi erkender stykkevis,
og vi profeterer stykkevis… Nu erkender jeg
stykkevis, men da skal jeg erkende fuldt ud, 1
Kor 13,9+12. Derfor ville det dybest set være
mere mærkeligt, hvis alle kristne var enige
om alt ned til mindste detalje.
Denne ydmyghed over for vores egen er-
kendelse ligger milevidt fra en ligegyldighed
over for sandheden. Vi er hver især forplig-
tede på det, vi har erkendt som sandt, også
selvom det skulle vise sig i evigheden, at vi
har taget fejl, Rom 14,5+22-23.
Der er forskel på uenighed
En vigtig hjælp til at håndtere uenighed er at
forstå, at der er forskel på, hvad uenigheden
drejer sig om. Det gælder først og fremmest,
om det er noget, Bibelen siger noget om, el-
ler om det falder helt uden for de emner, Bi-
belen berører. Men også inden for de bibel-
ske temaer har alle emner ikke samme vægt.
Jesus siger således i en replik til farisæerne:
I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I
forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og
barmhjertighed og troskab, Matt 23,23. Der er
ifølge Jesus noget i Bibelen, som har større
vægt end andet. Det er lettere at leve med
uenighed i de temaer, som er ”lettere” end i
dem, der vejer ”tungere”.
Paulus berører samme sag i sin forbøn
for de kristne i Filippi: Og det beder jeg om, at
jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på
indsigt og dømmekraft, så I kan skønne, hvad
der er væsentligt, Fil 1,9-10. Det er vigtigt, at
vi kan skelne mellem væsentligt og uvæsent-
ligt, når vi oplever kristen uenighed.
Hvad indebærer denne skelnen mellem
væsentligt og mindre væsentligt i praksis?
Jeg vil nævne følgende forhold, som, jeg tror,
kan være nyttige at tage pejling efter:
• Vedrører uenigheden det, som står i
trosbekendelsen, for eksempel om Gud har
skabt verden, og om Jesus er opstået fra de
døde? Eller er vi enige om det, som står der?
• Handler uenigheden om hvordan et
menneske bliver en kristen, for eksempel
om Gud virker i dåben, og om troen bliver
til ved at høre Guds ord? Eller er vi enige
om det?
• Vedrører uenigheden det, som direkte
står i bibelteksten, eller drejer det sig om
hvilke konsekvenser, vi drager af det fælles
udgangspunkt i Guds ord?
• Vedrører uenigheden en forskellig prak-
sis, som er vanskelig at forene i det samme
fællesskab fx barnedåb/voksendåb/gendåb,
eller har uenigheden ingen særlig betyd-
ning for praksis, fx uenighed om Israels
fortsatte rolle i Guds plan for verden.
• Vedrører uenigheden noget, som hele
forsamlingen skal finde fodslag i, eller
kan hver enkelt have forskellig praksis for
eksempel i hvor høj grad, man skal afstå fra
alt slags arbejde om søndagen jævnfør det
tredje bud?
Der er forskel på fællesskab
Jo væsentligere uenigheden er, jo vanske-
ligere er det at bevare fællesskabet. Men
fællesskab mellem kristne findes også på
Når kristne bliver uenigeDet sker, at kristne bliver uenige. Det er sket mange gange i kirkens historie, og det fortsætter med at ske i vores egen tid
Af forstander på Luthersk Missionsforenings Højskole Henrik Nymann Eriksen, hne@lmh.dk
forskellige niveauer. Det fællesskab, vi har i
en organisation som KFS eller i en missions-
forening eller lokal kirke kræver en højere
grad af enighed, end det fællesskab vi kan
have med andre kristne ved enkeltstående
arrangementer, inspirationskonferencer el-
ler projekter, hvor vi har et fælles anliggende
og er enige om dét.
Derfor kan jeg fint være sammen med
voksendøbere i bøn for vores by under Evan-
gelisk Alliances bedeuge, men vi ville have
vanskeligt ved sammen at få et lokalt menig-
hedsarbejde til at fungere.
Problem: Når vi ikke er enige om, hvor væsentlig en sag er
Et problem, som ofte opstår, når kristne
bliver uenige, er, at uenigheden ikke alene
handler om den saglige uenighed, men også
om hvor væsentlig uenigheden er. Om sagen
hører til det, der vejer tungere eller lettere i
loven. Det kan fx være uenighed om vielse
af fraskilte i visse tilfælde, Israels rolle i Guds
plan, tværkirkeligt samarbejde, inspiration
fra frikirkelig kristendom, folkekirke og fri-
menigheder, den konkrete udmøntning af
arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder i
menigheden og så videre.
For nogle hører uenigheden til det, som
er mindre væsentligt, mens det for andre
er væsentligt. For nogle har det ikke stor
tyngde, mens det for andre hører til det, der
vejer ”tungere”. Denne uenighed om uenig-
hedens væsentlighed gør, at vi kan komme
til at tale forbi hinanden. Den ene part tager
uenigheden ret afslappet, men den anden
tager det meget alvorligt.
Derfor kan det være en vigtig øvelse, når
uenighed opstår i et kristent fællesskab, at
vi bruger lidt tid på at klassificere uenighe-
den på en væsentlighedsskala. Det vil dels
være en påmindelse om, at det er nødven-
digt at skelne mellem centrum og periferi,
så at vi ikke gør alt til centrum, og dels vil
det øge forståelsen for at andre måske tager
sagen mere alvorligt eller afslappet, end jeg
selv gør.
Hvordan er vi uenige? – 10 guidelines
Hvordan skal vi så agere, når vi havner i
uenighed med andre kristne. Jeg vil nævne
10 principper fra Ny Testamente for, hvor-
dan vores attitude skal være i uenighedens
situation:
1. I uenigheden at være sandheden
tro i kærlighed, Ef 4,15. Ikke vælge mellem
sandheden og kærligheden, men fastholde
dem begge.
2. I uenigheden at stå fast på de grund-
læggende sandheder til frelse, Gal 1,8-9.
Midt i al kærlighed må vi aldrig give køb på
det, som vores og andres evige frelse står
og falder med.
3. I uenigheden at vise kærlighedens
overbærenhed, 1 Pet 4,8. Det gælder især,
når der går personfnidder i tingene.
4. I uenigheden at udvise storsind, Fil
1,17-18. Ikke at tage sig tingene for nært, men
være generøs over for sine modstandere.
5. I uenigheden at stræbe efter at enes,
Fil 4,1. Ikke at ville acceptere ufreden og
den uopgjorte konflikt, men oprigtigt at
forsøge at finde hinanden.
6. I uenigheden at være ydmyg overfor
sin egen stykkevise erkendelse, 1 Kor 13,12.
Det handler om, at vi vedgår over for os
selv og andre, at vi har blinde vinkler – også
selvom vi ikke kan se dem!
7. I uenigheden at kommunikere tyde-
ligt og direkte både, når det gælder sag og
person, Gal 2,14. Gå direkte til både sagen
og personen.
8. I uenigheden at åbne sit hjerte for
modparten, 2 Kor 6,11-13. Ikke at lukke sig
til, men vove usikkerheden, ærligheden og
menneskeligheden over for den, man er
uenig med.
9. I uenigheden at vise tillid, Fil 3,15-16.
Når vi er enige om det væsentlige, så at
vove at vise tillid til den, som tænker lidt
anderledes i mere perifere sager.
10. I uenigheden at vise hensyn til
sårede samvittigheder, Rom 14,13-15+21.
Ikke kun at tænke på sin egen ret, men også
på sine medkristnes samvittighed og ikke at
presse nogen til at gøre noget, som de føler,
er forkert.
Indtil Jesus kommer igen, vil vi komme til at
opleve uenighed mellem kristne på forskel-
lige niveauer. Det er et vilkår. Udfordringen
er leve i denne uenighed på en sund måde.
Mit bud på det sunde spor kan sammenfat-
tes med følgende ord: En ydmyg forpligtelse
på sandheden med et åbent hjerte over for
min modpart.
Vi er hver især forpligtede på det, vi har erkendt som sandt,
også selvom det skulle vise sig i evigheden, at vi har taget fejl
TIL TRO · # 1 · 2009 · artikel30
KFUMs soldaterhjem • fedt KONCEPT Gør som Gud — Bliv menneske
Find det på kfums-soldatermission.dk
Del dit livDel evangeliet
VOLONTØR PÅ SOLDATERHJEM
RING ELLER SMS 214 50 513
Et job på et soldaterhjem byder på spændende oplevelser, og de efterspurgte sociale kompetencer styrkes væsentligt.GØR EN FORSKEL FOR EN MASSE MENNESKER
KFUMs soldaterhjem • fedt KONCEPT Gør som Gud — Bliv menneske
Find det på kfums-soldatermission.dk
Del dit livDel evangeliet
VOLONTØR PÅ SOLDATERHJEM
RING ELLER SMS 214 50 513
Et job på et soldaterhjem byder på spændende oplevelser, og de efterspurgte sociale kompetencer styrkes væsentligt.GØR EN FORSKEL FOR EN MASSE MENNESKER
STORT CREDO-UDSALG!STUDIEGUIDE TIL BIBELEN I - III
Studieguide til Bibelen fører læseren gennem alle Bibelens skrifter i løbet af tre år.
PETER V. L EGARTH
ANDET KORIN-THERBREVCredo kommentaren
Før 4
55/4
50 ~
Nu
200,
- pr.
bog
Bind I-IIINU 400,-Før 510,-
JOHN ORTBERG
GRO I TRO
Før 2
30 ~
Nu
100,
-
En bog om åndelig vækst i praksis. Opmuntring til at leve kristenlivet ud i hverdagen.
SE F LERE T I L BUD PÅ CREDO.DK
Om kristen sjælesorg og om spændingsfel-tet mellem psykologi og sjælesorg.
F LERE FORFATTERE
AT SØRGE FOR SJÆLEN
Før 2
25,-
~ N
u 12
5,-
FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55WWW.CREDO.DK
OLE ANDERSEN
EZEKIELS BOG
Hvor møder du Gud henne?Hvor har du haft de bedste oplevelser med Gud henne?
På årets påskelejr vil der være en fotoudstilling med jeres billeder fra steder, I møder Gud. Så find dit digitale kamera og tag nogle seje shots af dit foretrukne mødested med Gud og send det sammen med en kort billedforklaring til foto@kfs.dk
Den heldige vinder vil få halvdelen af påskelejren betalt af KFS. Send dit bidrag til ovenstående mail inden 22. marts. HUSK! At sende dit navn, tlf. nummer OG mailadresse med, så vi kan informere dig, hvis du skulle blive den heldige vinder af konkurrencen.
Hilsen LTC’erne og Påskelejrkomiteen
Få dine annoncer i Til Tro!
Mangler din organisation, virk-somhed eller forening et sted at an-noncere - og har du samtidig lyst til at støtte KFS?
Bliv KFS’ nye sponsor og få annonce-plads i Til Tro. Samtidig får du mu-ligheden for at købe en standplads på KFS’ to store landslejre Påskelejr og / eller Discipeltræf.
Kontakt sekretariatsleder Daniel Toft på tlf. 35438282 eller toft@kfs.dk og hør mere
Afsender: Kristeligt Forbund for Studerende • Ribevej 71, Ødsted • 7100 Vejle
Det hænder, at ubrugelige ord finder vej til de kristnes vokabular.
“Højrefløjen” er ét eksempel. Jeg krummer tæer, når jeg hører krist-
ne betegne sig selv som højrefløjs-kristne. Hvordan kan folk flest for-
binde det med andet end George Bush, islamofobi og kristendom i
nationalistisk indpakning?
På samme måde er ordet “helmenigheder” ved at vinde fodfæ-
ste. Det beskriver den - for nogle at se ideale - tilstand, at en menig-
hed tilbyder hele spektret af menighedsaktiviteter fra gudstjenester
til mikroceller, fra babysalmesang til salmemaraton, fra kristendoms-
kursus (punktum dk) til bibelundervisning. I “helmenigheder” kan
jeg samle hele mit menighedsengagement ét sted.
Ingen tvivl om, at den slags menigheder imødegår en frustration.
Oplevelsen af at være splittet op mellem en bibelkreds, et missions-
hus, en kirke, en YM-kreds og et diakonalt arbejde kan være meget
reel. Faren er, at jeg midt i de mange fællesskaber oplever, at jeg ikke
har fællesskab nogen af stederne.
Men hvis vi taler om “helmenigheder” står spørgsmålet tilbage:
Hvordan skal vi forstå de kirker, som ikke har et fuldspektret udbud
af menighedsaktiviteter? Hvad med missionshusmodellen uden sa-
kramenter? Eller den lokale sognekirke? Er de så “halvmenigheder”?
Indirekte kan der i ordet “helmenigheder” let komme til at ligge en
nedvurdering af andre måder at være kirke på.
Tendensen i retning af at engagere sig i ét menighedsfællesskab
er tydelig. I sig selv er det hverken bedre eller værre end at engagere
sig flere steder. Det er bare noget andet. En ny situation vi i KFS må
forholde os til, hvilket vi vil gøre i maj, hvor bestyrelse og ansatte
samles til ledersamling. Tendensen kan betyde, at færre ønsker at
engagere sig i studentermission, med mindre det foregår ud fra den
lokale menighed. Det udfordrer KFS’ vision om at nå bredt ud i stu-
dieverdenen. Vi vil også ud på de studiesteder, som ligger langt fra
nærmeste kirke med en studentertjeneste. Modsat kan lokale me-
nigheder være stærke medspillere for KFS’ vision.
Men ordet “helmenighed” giver ingen mening. Enten er det en
menighed, eller også er det ikke en menighed. Her er det ikke ak-
tivitetsudbuddet, der gør udslaget, men Jesu tilstedeværelse gen-
nem Ordets forkyndelse og sakramenterne (dåb og nadver). Sådan
er vores lutherske og bibelske forståelse af, hvad en menighed er.
Derfor: Ud til højre med “helmenighederne”. På lossepladsen med
dem - sammen med højrefløjen.
Girokort
Ud med helmenighederAf generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk
Generalens
Ribevej 71, Ødsted7100 Vejle
Frivilligt Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.
kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________
______________________________
UMM • ID-nr. 45049
Ribevej 71, Ødsted7100 Vejle
top related