studiy på iÆk 4: akademisk sprog

v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorikCENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

StuDIY - IÆK4. Lynoplæg - Akademisk sprog

• Klart og præcist sprog• Kohæsion• Tekstrevision

Dagens slides kan downloades fra:http://bit.ly/StuDIY4

StuDIY - akademisk argumentation handler bl.a. om:•Toulmins argumentmodel•Argumentet som den røde tråd i hele opgaven•Argumentet i det enkelte afsnitUnderviser: Rikke Gottfredsen

StuDIY - akademisk sprog handler bl.a. om:•Genrekrav til akademiske opgaver•At skelne mellem teksttyper•Krav til teksten•MetakommunikationUnderviser: Rikke Gottfredsen

StuDIY - problemformulering handler bl.a. om:•Hele opgaven i én problemformulering•Kom tættere på din problemformulering•Din helt færdige problemformulering•Opgavens konklusionUnderviser: Rikke Gottfredsen

StuDIY - analyse handler bl.a. om:• Anaysens enkeltdele• Fortolkning i analysen• Diskussion• Analysestrategi•Underviser: Rikke Gottfredsen

StuDIY - mundtlig akademisk fremstilling handler bl.a. om:•Applformer• Forskelle på mundtligt og skriftligt sprog•Fremførelse og manuskripthåndteringUnderviser: Helle Hvass

StuDIY - synopsis handler bl.a. om:• Pentagon-modellen• Mundtlig eksamen med synopsis• Synopsens dispositionUnderviser: Rikke Gottfredsen

Datoer, lokaler, til- og framelding:Studerende.au.dk/arts/studiy

StuDIYStudy + Do It Yourself

Produkttekstsproget skal være

- Tænke, kladde og produkttekstsprog

1. Præcist, entydigt og efterfølgeligt

2. Objektivt

3. Økonomisk udtømmende

4. Sammenhængende

5. Klart

6. Korrekt

- 1. Præcist, entydigt, efterfølgeligt sprog

• Brug henvisninger, definitioner, samme ord for ting

• Hav belæg for dine påstande (fx faglige autoriteters udsagn, andres undersøgelser, egne undersøgelser)

• Brug videnskabelig metakommunikation

• Brug fagudtryk, fagterminologi

• Undgå generaliseringer, unødige abstraktioner, klicheer, billedsprog og talesprog.

• Brug akademiske fremstillingsformer (redegøre, analysere, diskutere, vurdere)

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

- 2. Objektivt sprog

• Undgå værdiladede udtryk, vurderende udtryk uden faglig dokumentation samt agiterende vendinger.

• Undgå uvidenskabelige fremstillingsformer (fx nedgøre, lovprise, popularisere)

• Undgå sproglig afsmitning fra dine kilder

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

• Undgå irrelevant information (fyldord, gentagelser, breddeviden, opvarmningstekst)

• Præsentér al relevant information (undgå indforståethed, suspense eller at forholde informationer for at opbygge spænding)

- 3. Økonomisk udtømmende sprog

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

• Skriv med et fokus, et tema, en ting ad gangen, skriv pointestyret (kohæsion)

- 4. Kohæsion: Sammenhængende sprog

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

Dårlig kohærensMange ældre mener, at de unges sprog er sjusket og fyldt med slang og bandeord. De unge er også forkælede og tænker og lever i nuet. De vil hellere rejse ud i verden med rygsæk end at besøge deres slægt på plejehjem. Grunden til at de unge er egoistiske er, at de ikke er blevet opdragede, fordi deres forældre har haft for travlt med deres karriere.

God kohærensMange ældre mener, at de unges sprog er sjusket og fyldt med slang og bandeord. Dette er ikke noget nyt, idet den ældre generation altid har kritiseret de unges sprog og adfærd. Sproget er dynamisk og har altid udviklet sig, og i disse år ses den øgede globalisering specielt i et stigende antal låneord fra engelsk.

(skriveportalen.dk)

- 4. Kohæsion: Sammenhængende sprog

• Skriv med et fokus, et tema, en ting ad gangen, skriv pointestyret (kohæsion)

• Skriv med progression (kendt før ukendt, konkret før abstrakt, introducér nye temaer og begreber)

• Brug argumentationsord og strukturmarkører (derfor, fordi, også, herefter, dels, for det første)

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

- 4. Kohæsion: Sammenhængende sprog

• Skriv med et fokus, et tema, en ting ad gangen, skriv pointestyret (kohæsion)

• Lad grundled og udsagnsled komme inden for de første 5-6 ord

• Undgå lange sætninger over 20-25 ord

• Brug ”jeg” og aktivformen af verberne når det er dig der gør noget i opgaverne

• Undgå unødige nominaliseringer (undgå fx ”x foretager en demonstration af y”. Foretæk ”x demonstrerer y”

• Brug tekstlig metakommunikation i rimeligt omfang (hvordan din tekst er bygget op og hvorfor)

- 5. Revision: Klart sprog

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

• Overhold dansk retskrivning (tegnsætning, forkortelser, et eller flere ord) Se, søg og træn på sproget.dk, grammatip.com og skriveportalen.dk

- 6. Revision: Korrekt sprog

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

- Blooms taksonomi

Brug trappen i løbet af din opgave – og i din studietid

VIDE

Beskrive

Redegøre for

Tilegne sig

Identificere

Nævne

Definere

Gengive

Genkende

FORSTÅ

Forklare

Formulere

Illustrere/tegne

Fortolke

Beregne

Opstille

Beskrive med egne ord

ANVENDE

Anvende

Vælge

Løse

Skelne

Afprøve

Behandle

ANALYSERE

Sammenligne

Skelne

Sammenholde

Finde

Uddrage

Udvælge

Udlede

Analysere

Opdage

SYNTESE

Samle

Kombinere

Producere

Skabe/designe

Ændre

Planlægge

VURDERE

Afgøre

Kontrollere

Bedømme

Kritisere

Diskutere

Overveje

Forsvare

Kompleks

AbstraktSimpel

Konkret

- Mere om akademisk sprog på http://studiemetro.au.dk/

v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorikCENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

StuDIY - Akademisk sprog på

instruktorhold herfra

1. Undersøge et fagligt problem, ideelt set med det formål at skabe ny viden

2. Bruge fagets teorier, begreber og metoder til at analysere, forklare, fortolke, vurdere osv.

3. Dokumentere både informationer, kilder, undersøgelsesforløb, ræsonnement

4. Argumentere dvs. være entydig og præcis så fremstillingen er efterfølgelig for en læser

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 325)

Sproget støtter den videnskabelige tekst i at:

- Hvad gør sproget?

• Viser at der foregår bearbejdelse og analyse af et materiale.

• De viser skriveren som aktiv undersøger i teksten. Det kan være et eksplicit ”jeg” eller underforstået i fremstillingsformerne: vælge, afgrænse, konkludere.

• De er de videnskabelige fremstillingsformer: analysere, fortolke, kombinere, karakterisere, kategorisere med flere.

(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 326)

- 1. Undersøgeord

• Viser at fagets teorier og metoder bruges til at undersøge med, og hvordan de bruges.

• De er begreber fra fagets teorier og metoder: ”redskabsord”

• De er videnskabelig metakommunikation der viser hvordan skriveren vælger og bruger teorier og metoder målrettet. (”Jeg vil analysere X for at Y”, ”inddragelsen af X begrundes med Y”)

(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 326)

- 2. Vidensbrugeord

• Viser entydigt hvad der undersøges, med hvad og hvordan

• De definerer og præciserer, fx ”det vil sige”

• De viser sammenhæng, ræsonnement og argumentation, fx ”således at”, ”derfor”, ”argumentet for det er…”

• De fordeler ansvaret for udsagnene i teksten, fx med referencer der tydeligt markerer kildeudsagn

(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 326)

- 3. Dokumentereord

- DIY: Hvor i den udleverede tekst er:

Undersøgeord

(Understreg m en linje)

Viser at der foregår bearbejdelse og analyse af et materiale.

De viser skriveren som aktiv undersøger i teksten. Det kan være et eksplicit ”jeg” eller underforstået i fremstillingsformerne: vælge, afgrænse, konkludere.

De er de videnskabelige fremstillingsformer: analysere, fortolke, kombinere, karakterisere, kategorisere med flere.

Vidensbrugeord(Understreg m zig-zag)

Viser at fagets teorier og metoder bruges til at undersøge med, og hvordan de bruges.

De er begreber fra fagets teorier og metoder: ”redskabsord”

De er videnskabelig metakommunikation der viser hvordan skriveren vælger og bruger teorier og metoder målrettet. (”Jeg vil analysere X for at Y”, ”inddragelsen af X begrundes med Y”)

Dokumentereord

(Fremhæv m cirkel)

Viser entydigt hvad der undersøges, med hvad og hvordan

De definerer og præciserer, fx ”det vil sige”

De viser sammenhæng, ræsonnement og argumentation, fx ”således at”, ”derfor”, ”argumentet for det er…”

De fordeler ansvaret for udsagnene i teksten, fx med referencer der tydeligt markerer kildeudsagn

Argumentationen i akademiske opgave adskiller sig fra genrer som fx det personlige essay, der henter dokumentation for sine påstande i skriverens følelser og holdninger og lærebogen, der formidler faktuel viden og ikke behøver at argumentere for sine påstande.

Den akademiske opgave skal tænkes som ét sammenhængende argument, hvor man ved hjælp af fx belæg, hjemmel og gendrivelse kvalificerer de indsigter og praksisser, man tilbyder det faglige felt i sin konklusion.

Se evt. Screencast om ’Akademisk argumentation’, her:http://bit.ly/19nmGv2

- 4. Argumentation

• Subjektivt vurderende fremstillingsformer uden dokumentation og argumentation, fx ”jeg tror/mener/formoder/påstår” osv. uden ”fordi”

• Holdningsord, ord med vurderende bibetydninger uden dokumentation og argumentation, fx ”velgennemført”, ”glimrende”

• Billedlige ord og metaforer som ikke er definerede, fx ”vild med”, ”dansende stil”

• Tvetydige, fortolkelige ord og vendinger, fx ”lyst til at gå fremad”

• ”Pådutterord”, dvs. ord som tillægger læseren en holdning eller stillingtagen, fx ”naturligvis”, ”jo”

• Forskellige ord og begreber for det samme indhold

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.326-27)

Hvad der ikke hører hjemme i en videnskabelig opgave

- No-go-ord!

• Når personerne (skriveren eller aktørerne) i teksten gemmer sig bag passivkonstruktioner (”analyseres”), ”man”-formuleringer, flertalsformer (”alle”, ”børn”, ”nogle”), overbegreber (”mennesket”, ”klienten”)

• Når skriverens handlinger i teksten er vage: ”Jeg vil indkredse/belyse/berøre/komme ind på”

• Når der bruges store, brede begreber uden konkretiseringer, fx ”kommunikation”, ”diskurs”, ”litteraturforståelse”, ”pædagogisk”

• Når informationerne devalueres med gummiord, fx ”tilstrækkelig”, ”oftest”, ”i rimeligt omfang”

(Kilde: Bearbejdet fra Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 327)

...er:

- Manglende præcision

- Læs og se mere om akademisk sprog

• Gottfredsen, Rikke (2014): Akademisk sprog 1-6. 12 minutter Youtube-videoer om akademisk sprog, den akademsike genre, Blooms taksonomi, præcicion og manglende præcision og metakommunikationhttps://www.youtube.com/playlist?list=PL5J8bu8JgEaOOUdnItfl5ABG3WeJqFCMq

• Hansen, Thomas Holme; Lund, Marie; Nielsen, Henrik Kaare (2013): Vejledning i akademisk opgaveskrivning ved De Æstetiske Fag Kasernen, De Æstetiske Fag Kasernen, Aarhus Universitet. Se fx afsnit 2.1 om videnskabelighed

• Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur

• Skov, Signe (2007): Sprogtest I og II. http://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/

• Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2011): Specielt om specialer. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur