statskonsulent søren skafte plantekongres 2006 10. - 11. januar 2006 i herning kongrescenter
Post on 07-Jan-2016
37 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
Statskonsulent Søren Skafte
Plantekongres 2006
10. - 11. januar 2006 i Herning Kongrescenter
Dansk landbrugs muligheder i et globaliseret marked
Trusselsbilledet
• Billig arbejdskraft i u-landene
• Lave produktionsomkostninger i Østeuropa
• Øgede myndighedskrav
• Landbrugsstøtten kritiseres og reduceres
• WTO fjerner told- og kvotebeskyttelse
• Brasilianerne kommer!
Landbrugsproduktionens fordeling:
EU-2540%
3. landemarkeder27%
Hjemmemarked33%
Befolkningsudviklingen i verden
0
2
4
6
8
10
1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030
Mia. indbyggere
Indbyggere i alt
Indbyggere i byerne
Indbyggere på landet
Verdens landbrugsproduktion stiger
0.0
1.0
2.0
3.0
4.0
5.0
6.0
1990-2000 2001 2002 2003 2004
Landbrug Afgrøder Husdyr%
Gn. årlig vækst
Verdens produktion af kornprodukter holder trit med efterspørgslen
1700
1750
1800
1850
1900
1950
2000
2050
90/91 92/93 94/95 96/97 98/99 00/01 02/03 04/05
Produktion
Efterspørgsel
Millioner tons
05/06** Skøn
Fødevareproduktionen er steget mere end befolkningsvækstenFødevareproduktion pr. capita
Index (1970 = 100)
80
100
120
140
160
180
70 75 80 85 90 95 00
U-landeVerden Udviklede lande
04
Udviklingslandene oplever ikke samme vækstPr capita fødevareproduktionIndex (1970 = 100)
60
80
100
120
140
160
180
200
70 75 80 85 90 95 00
Asien og Stillehavsområdet Nærøsten og Nordafrika
Afrika syd for Sahara Sydamerika og Caraibien
04
39 lande har alvorlige problemer med fødevareforsyningen
Oktober 2005
852 millioner er kronisk underernærede
Udviklede lande9Lande
under omstilling
28
Afrika syd for Sahara
204
Mellemøsten og Nordafrika
39
Asien og Stillehavs-området
519
Sydamerika og Caraibien
53 (2000 – 2002)
De svageste u-landes handelsunderskud med landbrugsprodukter stiger
Mia US$
0
2
4
6
8
10
12
14
61 65 69 73 77 81 85 89 93 97 01 03
Sml. landbrugseksport Sml. landbrugsimport
Fødevareforsyningen er væsentlig for opnåelse af Årtusind-målsætningerne
Antallet af mål på rette vej (ud af 18)
0
2
4
6
8
10
12
14
Nordafrika S.Ø.Asien
Latin Amerika/ Caraibien
Ø.Asien
V.Asien
SydAsien
Oceanien Afrikasyd forSahara
Sulten reduceres Sulten reduceres ikke
Bedre ernæring fører til mindre børnedødelighed
-5
0
5
10
15
20
25
30
Lande med mindre sult Lande med mere sult
Gennemsnitlig nedbringelse af børnedødelighed (1990-03)
%
Faldende investeringer i landbruget i de lande, hvor sulten vokser
0
2000
4000
6000
8000
10000
mindre end 5% 5 til 19% 20 til 34% Mere end 35%
1975-77 1998-2000
% underernærede
US$/beskæftiget
+33%
-22%+12% +2%
Kapitalapparat pr. beskæftiget i landbrug
Vækst i landbrugsproduktionen er nødvendig for at afskaffe sult
Gn. årlig vækst i landbrugets BNP (1990’erne)
-1.5
-1.2
-0.9
-0.6
-0.3
0
0.3
0.6
Lande med øgedesultproblemer
Lande med uændret
sult
Lande med mindskedesultproblemer
%
Udviklingsbistanden er ikke rettet mod de mest trængende lande
0 5 10 15 20 25
Mindre end 5%
5 til 19%
20 til 34%
35% eller mere
% underernærede
US$/beskæft.
Udenlandsk bistand pr. beskæftiget i landbrug (1998–2000)
Foreløbige konklusioner
• Landbrugsproduktionen er stigende i udviklingslandene
• Den internationale handel med landbrugsvarer er stigende
• Alligevel fortsat sultproblemer• Problemerne i fødevareforsyningen skal løses for at
nå andre Årtusind-målsætninger• Flere ressourcer til landbrug og
landdistriktsudvikling• Bistanden skal målrettes mod de mest trængende
udviklingslande
Det globale marked et præget af:
• Handelsliberalisering, WTO• Internationalisering• Stigende international konkurrence• Udvidelsen af EU• Faldende bytteforhold• Stigende produktivitet• Strukturudvikling• Bio- og genteknologi
WTO Hong Kong 18. december 2005
30. april 2006: Modaliter31. juli 2006: Planer31. december 2006: Virkning2006: Bomuld31. december 2013: Eksportstøtte
Støtte (Grøn box revideres)Markedsadgang (kvoter, told)Eksportsubsidier, eksportkreditter, STE, fødevarebistandLDC (told og kvotefri adgang)
Udviklingen i EU’s prisstøtte 1992 - 2007
(Direkte støtte i % af ændring i støtte) 100 75 50 25 0-25-50-75-100
Hvede Majs Ris Mælk Oksekød
Interventionspris Kompensationspræmie
Enkeltbetaling
Udviklingen i USA’s prisstøtte 1992 - 2007
(Direkte støtte i % af ændring i støtte) 100 75 50 25 0-25-50-75-100
Hvede Majs Soya Bomuld Ris
Lånerente Konjunkturbetaling Direkte støtte
Lånerente Lånerente
Hvad skal vi indstille os på
• Støtten reduceres
• Globalisering og åbning af markederne for landbrugsvarer
• Multinationale handelskæder
• Forbrugerkrav til etik og fødevaresikkerhed
• EU-krav til miljø, arbejdsmiljø, dyrevelfærd
• Lave fragtomkostninger
Financial Perspective 2007-2013Landbrug, markedsordninger og direkte støtteMillioner euro 2004-priser
20 pct. til landdistriktsudvikling
ReviewThe European Council therefore invites the Commission to undertake a full, wide ranging review covering all aspects of EU spending, including the CAP, and of resources, including the UK rebate, to report in 2008/9. On the basis of such a review, the European Council can take decisions on all the subjects covered by the review. The review will also be taken into account in the preparatory work on the following Financial Perspective.
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
43,120
42,697
42,279
41,864
41,453
41,047
40,645
Hvilke krav vil der blive stillet ?
• Konkurrencedygtige priser• Kvalitet• Sikre produkter (GMO)• Dyrevelfærd• Convenience og Innovation• Dokumentation og sporbarhed
Dansk landbrugs muligheder
Den internationale udfordring
• Krav om international konkurrenceevne
- Kvalitet, service og leveringssikkerhed
- Omkostninger
- Tætte forbindelser til markedet og til kunderne
• Klimatiske forhold ?
• Biodiversitet ?
Kinas forbrug og produktion af korn
180
200
220
240
260Forbrug
Mio. tons
Produktion
Kina økonomisk foran Italien
Kina foran Japan ?
Brasiliens eksport til EU
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Tons
Svinekød
Oksekød
Kylling
Sygdomme
• Udbrud af mund- og klovesyge i Brasilien
• De første 14 tilfælde blev konstateret den 21. oktober 2005
• Op mod 50 lande har delvist eller totalt lukket for import af brasiliansk kød
Trusler mod den internationale handel med landbrugsvarer
Eksempel: Dyresygdomme/Food Safety
Mund og klovesyge: 13+ lande, flere dyrearter påvirket
BSE:24 lande og 33 pct. af den globale eksport påvirket
Fugleinfluenza: 17 lande og 53 pct. af den globale fjerkræeksport påvirket
Dyresygdomme: Påvirker 1/3 af den globale kødeksport med tab i størrelsesordenen 10 mia. $
Åbningen af nye markeder
Opfindsomheden er stor, når der skal findes på nye måder at beskytte markedet på:
• Tvivlsomme sanitære kravHormoner, sygdomme, zero tolerance
• Tekniske barriererBureaukrati, langsom godkendelsesprocedure
• AntidumpningTraditionelt anvendt af udviklede lande, men U-lande begynder også
Country Rankings 2005-20061. Finland2. USA3. Sweden4. Denmark5. Taiwan6. Singapore7. Iceland8. Switzerland 9. Norway
10. Australia
Konkurrenceevne
Kapitalforhold Milken Institute CAPITAL ACCESS INDEX 2005
1. (3) United Kingdom2. (1) Hong Kong, 3. (2) Singapore 4. (6) United States 5. (4) Sweden 6. (9) Denmark7. (7) Australia 8. (13) Norway9. (5) Finland
10. (10) Canada
Det generelle billede
• 15 år med globalisering og reformer• Strukturudvikling• Færre heltidslandmænd• Stigende produktion• Lav indtjening• Pænt privatforbrug• Store konjunkturgevinster
Konklusion
Dansk landbrug har en fremtid!
Tak for opmærksomheden og fortsatgod Plantekongres 2006
Statskonsulent Søren Skafte sorska@um.dk
top related