standardforside til eksamensopgaverprojekter.aau.dk/projekter/files/260347168/buddhistisk... ·...
Post on 10-Feb-2021
2 Views
Preview:
TRANSCRIPT
-
StudienævnforAnvendtFilosofiKroghstræde39220AalborgØ
STANDARDFORSIDE
TILEKSAMENSOPGAVER
Fortrolig IkkefortroligPrøvensform(sætkryds)
Projekt
Synopsis Artikel Speciale
XSkriftligopgave
Uddannelsensnavn Anvendtfilosofi
Semester 10.semesterPrøvensnavn/modul(istudieord-ningen) Kandidatspeciale
Gruppenummer Studienummer Underskrift
Navn:SebastianAndreasenRasch 20151575
Afleveringsdato Onsdagden31.maj2017kl.12.00Projekttitel/Synopsis-titel/Speciale-titel/opgavenummer Buddhistiskmedfølelseoverforforståelseogempati
Ihenholdtilstudieordningenmåopgavenialtmaks.fyldeantaltegn 192.000(minimum:84.000)
Denafleveredeopgavefylder(antaltegnmedmellemrumidenafleve-redeopgave)(indholdsfortegnelse,litteraturlisteogbilagmedregnesikke)
168.154
Vejleder(pro-jekt/synopsis/speciale) AnitaHolmRiis
Jeg/vibekræfterhermed,atdetteermit/voresoriginalearbejde,ogatjeg/vialeneeransvar-ligeforindholdet.Alleanvendtereferencerertydeligtanført.Jeg/vierinformeretom,atpla-gieringikkeerlovligtogmedførersanktioner.RegleromdisciplinæreforanstaltningeroverforstuderendevedAalborgUniversitet(plagiatregler):http://www.plagiat.aau.dk/regler/
X
-
AbstractThewesternworldisgrowingincreasinglyindividualisticandpeopleareretractingfromtra-
ditionalcommunities.AccordingtotheIndianmonk,Shantideva,selfishnessonlybringsmis-
ery,whilealltheworld’shappinessarisesoutofaltruism.Inthatlightthereseemstobea
normativebreachinhowweshouldbehave.AccordingtoBuddhismitisallaboutspreading
compassion.However,iscompassionnotpresentinthewesternworldalready,orisitjust
presentinotherconceptualfigures?Thismaster’sthesisaimstoexaminethis.
Firstly,thismaster’sthesistriestoexamineaTibetanBuddhistviewoncompassion.There-
searchofthissubjectisprimarilytheoreticalwiththeuseofseveralBuddhistthinkerssuchas
ThuptenJinpa,DalaiLama,ChökyiNyima,DilgoKhyentseandShantideva.Havingstudiedthe
teachingsoftheaforementionedthinkers,seeminglywithintheTibetantraditioncompassion
isaboutadesiretorelieveallbeingsofsuffering–andtoacknowledgethatallbeings–even
one’senemies–asoneselfwanthappiness.TotrainthisskillofcompassionBuddhismuses
differentkindsofmeditationandintrospectionasmethods.
Still,Ifindthetheoreticalangleinadequatetoexaminecompassionbecauseitisaboutliving
creatures.Therefore,Ifounditnecessarytostudysomepeople’sinterpretationofcompassion
inordertoconcretize,exemplifybut,firstofall,tocompletethemaster’sthesis’firstconcern,
namelytheexaminationofcompassion.Furthermore,thisstudyisaboutappliedphilosophy,
whichinvolvesinteractingwiththeworld.Thesearethereasonswhyitcrossedmymindthat
Ishouldmakeafieldstudyaspartofthismaster’sthesis.Forthatreason,IwenttoNepalfor
24dayswhereImanagedtointerviewthreepractitionersofTibetanBuddhism.Thefirstof
thesewasalaypractitioner.Hetalkedabouthowhelivesoutcompassioninhisdailyduties
asaschoolteacherandcitizeningeneral.ThesecondoneIinterviewedwasaTulku,i.e.are-
bornTibetanmaster.Amongseveraltopics,hetalkedabouthowhemakesawishtobecom-
passionatetowardbeingsatthebeginningoftheday,andhowheexamineswhetherhewas
compassionateenoughornotattheendoftheday.ThelastpersonIinterviewedwasanun,
andshetalkedabouthowcompassionactuallyistheeasiestquality,butbecauseofourself-
ishnesshasbecomethemostdifficultone.
Besidestheseinterviews,IalsomadesomeobservationsduringthestayinNepal.Theseand
-
therepliesfromtheinterviewsareusedtocarrythroughbothfirstandsecondpartofthe
master’sthesis.
Thesecondpartofthisthesisdiscussescompassionandwesternconceptionsofempathyand
understanding.Inrelationtoempathy,theSwedishDoctorofPhilosophy,UllaHolm,is
broughtin.Forher,empathyisaboutattainingknowledgeaboutanotherperson’sinnerlife
andfeelings.Atthesametimesheassertshowempathyisoftenusedsynonymouswithcom-
passion.Thusthepurposeistoclarifytheseconceptsandalsoletthemchallengeeachother,
ifandwhenitisrelevant.
Additionally,IapplytheGermanphilosopherHans-GeorgGadamer’sviewonunderstanding.
Forhim,anyunderstandingisalinguisticexperiencewherepeoplecanjoininandachievea
newunderstanding,butonthepremiseofthelanguage.ThoughGadamermightbesuscepti-
bletoBuddhistmeditativemethods,inasmuchasmeditationhassomethingtodowithexpe-
rienceandthinking.Hebelievesthatthinkingandexperiencearefundamentalelementsinthe
understandingprocess.Conversely,hedoesnotbelieveitispossibleinthepsychologicalway
tofeelanotherperson’sinnerlife.Thus,hewilladoptascepticalpositiontowardstheconcept
ofempathyaswellasBuddhistcounterparts.
Attheendofthediscussion,thisthesistriestoincludethetermphronesis,asitisknownfrom
AristotleandPlato,butalsofromGadamerandJohnD.Caputo.Thisprovidesanotherper-
spectivebecausethetheoristsdescribingcompassion,empathyandunderstandingbelieveit
ispossibletodeveloptheseskills.Itmightbesimplerregardingphronesis.Eitheryouhaveit
oryoudonot.Thepurposeofusingphronesisistoputthethreeprimaryconceptsintoan-
otherperspective,becauseitmightshadethesecondtaskofthismaster’sthesis.
Tosumupandconcludeitseemslikecompassion,empathyandunderstandinghavesome-
thingtodowitheachother,althoughtherearedifficultiesrelatedtothesecomparativeele-
mentsbecauseofthedifferentstandpoints.Compassion,empathyandunderstandingarenot
thesame,buttheyhavesomesimilaritiesandmaytosomedegreegoasphronesisgenerical-
ly.Whetheritmakestheseconceptsmoreorlessaccessiblewillremainunansweredfornow.
-
Indholdsfortegnelse1.INDLEDNING...........................................................................................................................................................12.PROBLEMFORMULERING...................................................................................................................................33.METODEOGFREMGANGSMÅDE.......................................................................................................................33.1.GADAMERSOMVIDENSKABSTEORETISKBIDRAG..............................................................................................................73.2.BUDDHISMESOMRELIGIONELLERFILOSOFI?...................................................................................................................8
4.AFKLARINGAFCENTRALEHJÆLPEBEGREBER...........................................................................................94.1.DIALEKTIK.............................................................................................................................................................................104.2.DUALISME..............................................................................................................................................................................114.3.MEDITATION.........................................................................................................................................................................114.4.METAFYSIK...........................................................................................................................................................................124.5.MODERNITET–DETMODERNE.........................................................................................................................................124.6.PHRONESIS............................................................................................................................................................................13
5.INTRODUKTIONTILBUDDHISMEN.............................................................................................................156.FELTSTUDIUMINEPAL....................................................................................................................................206.1.FORVENTNINGER.................................................................................................................................................................206.2.FØRSTEHÅNDSINDTRYK......................................................................................................................................................216.3.JAGTENPÅINTERVIEWPERSONER.....................................................................................................................................226.4.INTERVIEWPERSONER.........................................................................................................................................................236.5.DETSEMISTRUKTUREREDEINTERVIEW..........................................................................................................................25
7.MEDFØLELSE.......................................................................................................................................................277.1.MEDFØDTOGNATURLIG.....................................................................................................................................................297.2.RELATIVVERSUSABSOLUT.................................................................................................................................................337.3.HINSIDESDUOGJEG:DETBUDDHISTISKEDUALISMEOPGØR.......................................................................................367.4.HVORDANMEDFØLELSE?...................................................................................................................................................39
8.DISKUSSION.........................................................................................................................................................448.1.FORSTÅELSE..........................................................................................................................................................................448.2.HVADVILDETSIGEATFORSTÅ?.......................................................................................................................................458.3.EMPATI..................................................................................................................................................................................478.4.DENANDENSANDERLEDESHED........................................................................................................................................498.5.HISTORICITET.......................................................................................................................................................................528.6.SPROGETSBETYDNING........................................................................................................................................................548.7.PERSPEKTIVTAGNING..........................................................................................................................................................598.8.ERDERTALEOMPHRONETISKEDYDER?.........................................................................................................................60
9.METODEDISKUSSION........................................................................................................................................649.1.KRITISKEREFLEKSIONER...................................................................................................................................................67
10.KONKLUSION.....................................................................................................................................................6911.LITTERATUR.....................................................................................................................................................7211.1.INTERNETKILDER..............................................................................................................................................................75
12.BILAG...................................................................................................................................................................7612.1.BILAG1:NIMALAMA.......................................................................................................................................................7612.2.BILAG2:TENZINTHUTOPJIKDRELRINPOCHE...........................................................................................................7912.3.BILAG3:ANIYANGCHENLHAMO..................................................................................................................................8312.4.BILAG4:MAILUDDRAGFRANADJAULLAPRÆTORIUS.............................................................................................87
-
1
1.IndledningItaktmedVestensaccelererendeudviklingogindividualiseringermennesketpåmangemå-
derblevetfrigjortfratraditionenogslægten,ogdetraditionellefællesskaberogdenmellem-
menneskeligesamhørighederparalleltmedindividualiseringenblevetnedbrudt(Jørgensen
2002,s.160&314).Detteharfrembragtentendenstilselvrealisering,derserbortfradet
socialeaspektafmenneskelivetogfremmerdenøgedeindividcentring(Salamon2005,s.
143).Menerdetensundudvikling?Børvivendeskuden?Ifølgedenbuddhistiskmunk,
Shantideva(685e.Kr.-763e.Kr.),førerenhverselviskhedudelukkendedårligdommedsig:
”Allthejoytheworldcontains
Hascomethroughwishinghappinessforothers.
Allthemiserytheworldcontains
Hascomethroughwantingpleasureforoneself”.
Citatetovenforskitsererforskellenmellemegoismeogaltruisme,hvormanmedsidstnævnte
sætterandresvelbefindendehøjereendsiteget.Såledesvirkerbuddhismen1sometmod-
stykketildisseindividualiseringstendenseriVestenogåbneropforvissenormativeaspekter
af,hvorledesdissetilbøjelighederegentligerhensigtsmæssige.Ibuddhismengåraltruisme
håndihåndmedmedfølelse,derafbuddhistogph.d.ThuptenJinpa(1958-)ansessometmed-
fødtanlæg,menneskerharmedsig(Jinpa2015,s.6).Medandreordmenerhan,atdetergi-
vetfrafødslen,atvikanlæreatværemedfølende.Mendenmoderneverden–somdetskitse-
resovenfor–harsatindividetoverfællesskabet,hvilketifølgebuddhismenmedvirkerenaf-
viklingsnarereendudviklingafdettemedfødteanlæg.Derforønskerbuddhismenatfremme
enmeremedfølendeindstilling(Goleman2015,s.78f).Somviskalsedetsenere(jf.afsnit7),
erdetgældendeblandtflerebuddhistisketænkere,atdenmedfølendepersontilsidesætter
sigselvogophøjerandreogdereslidelser(Shantideva2006,s.49).Ligeledeserdetcentralti
buddhismen,atmedfølelseblandtandrefokusområderhartilhensigtatforenesnarereendat
adskille.Deudfordringer,derer,erkosmopolitiske.Deerfælles.Detbudskabgentagertibe-
tanernesreligiøseoverhoved,DalaiLama(1935-),igenogigen(Goleman2015,s.28f).1Medundtagelseafintroduktionentilbuddhisme(jf.afsnit5)vilenhverbrugafordet,buddhisme,henvisetiltibetanskbuddhisme,dadeterdenneretning,specialettagersitafsæti.
-
2
Enmåde,hvorpåmanindenforbuddhismenønskeratoptræneenmerealtruistisk,medfø-
lendeindstillingergennemmeditation,der,somviskalseibegrebsafklaringensafsnit4.3,er
enteknik,hvorpåmanvænnersigtilatværemedfølendeogdervedfjernerdedualistiske
skel,dereksempelvisliggerijeg-du-relationen.DilgoKhyentse(1910-1991)beskriverblandt
andetenmeditationsform,hvordenmediterendegennemvisualiseringforsøgeratvænnesig
tilnegativesidervedenperson,denneikkebrydersigom,fordervedatkunneændresinind-
stillingoverforvedkommendeogistedetforfordømmendeværemedfølende(Khyentse
2009,s.35f).
Afsættetfordettespecialeerenudforskningafmedfølelse,somdetkommertiludtrykitibe-
tanskbuddhisme.Hvadkendetegnerbuddhistiskmedfølelse?BefinderdensigikkeiVesten,
elleroptræderdeniandrebegrebsligeskikkelser?Somtitlenpåbogen,empati–detderhol-
derverdensammen(Jensenetal.2012),indikerer,synesempatiogmedfølelse–somdet
kommertiludtrykiovenståendecitatafShantideva–ihvertfaldathavenogetmedhinanden
atgøre.Densvenskedr.fil.,UllaHolm(1937-),skriver,atempatiofteanvendessynonymt
medmedfølelse,hvilketdelsharafstedkommetenbanaliseringogdelsenforvirringiforhold
tilempatibegrebet(Holm2003,s.64&73).Specialetsærindeerblandtandetatafklare,hvor-
ledesmedfølelseogempatiegentligerækvivalenteellerej(jf.afsnit7&8).
Denbuddhistiskemunk,TenzinThutopJikdrelRinpoche(1992-),anserikkemedfølelsesom
noget,derskaludmanøvrereindividualiseringen,menderimodsomnoget,derkansmøreden
individualiseredesamfundsindretning,såledesatdetfællesbedsteikkeunderordnesindivi-
dernesselvrealisering(jf.bilag2).Menkræverdetikkeenforståelseafhinanden?Oghvorle-
deserdetmuligt?Ifølgedentyskehermeneutiker,Hans-GeorgGadamer(1900-2002),eren-
hverforståelseensproglighændelse(Gadamer2007,s.363),derovergårindividerne.Lige-
sombuddhismenfokusererGadamerforsåvidtogsåpådetfælles,vihar,idethanmener,at
individerneførstogfremmestergivetafdenfamilie,detsamfundogdenstat,deleveri
(ibid.:263).DettekalderGadamerhistoricitet,somenhverforståendealtiderunderindflydel-
seaf.Dernæsterdetsproget,derførersubjekternetilforståelse.Menerdetensproglighæn-
delse,nårbuddhistersættersigforsigselvogmeditererforatblivemeremedfølende?Med-
førerensådanmetode,atdenmediterendeopnårennyforståelse?Umiddelbartvirkerdet
oplagt,atGadamerssprogligeindgangtilforståelsenikkeerforeneligmedensådanmetode,
-
3
menvednærmereøjekastviserdetsigmuligvis,atdeikkenødvendigvisersålangtfrahinan-
den.Khyentse(2009:35)beskrivermeditationsomenerfaringstræning.ErfaringerforGa-
damer(2007:482)noget,derknyttersigtiltænkningen2,somhanendvidereansersomen
væsentligdelafdetatforstå,idetsagen,derskalforstås,ikkefårsinvidereprocesuden,atde
forståendetænker(ibid.:437).
MensGadamer,hvadangårtænkningogmeditationmuligvisersamarbejdsvillig,gørdetsig
imidlertidikkegældende,hvadangårempati;Gadamer(2007:281)menerikke,mankanind-
følesigiandremenneskeridenpsykologiskeforstand.Mankanderimodforstådenandens
anderledeshed,menaldrigudfradennesegneforudsætninger(ibid.:xvi).Dettestandpunkt
stillersigioppositiontilbådedeleafbuddhismen,menihøjgradogsåHolmsempatibegreb.
Såledeserderpåforhåndgrobundforendiskussionmellemmedfølelse,forståelseogempati.
Medafsætienundersøgelseafmedfølelsesbegrebet,somdetoptræderidentibetanskebud-
dhisme–ogsidenhenendiskussiondetrebegreberimellem–vilspecialetsomdrejnings-
punktværefølgendeproblemformulering.
2.ProblemformuleringHvordankanmedfølelseforståsientibetansk-buddhistisktraditionoghvorledeskandenne
relaterestilvestligeopfattelserafempatiogforståelse?
3.MetodeogfremgangsmådeOvenståendeproblemformuleringsøgesbesvaretgennemprimærtlitteraturstudier,menog-
såvedhjælpafetfeltstudiumogherunderkvalitativeinterviews.Idetspecialetsærindeivid
udstrækningkanansessombegrebsafklarende,vilspecialetprimærthaveteoretiskkarakter,
menfordimedfølelseansessometmellemmenneskeligtanliggende,vurderesdetsomrele-
vantforatkunnebesvareproblemformuleringenfyldestgørendeogsåatbringeobservationer
oginterviewsind,nårdissekaneksemplificere,konkretisereelleruddybeteoretikerne.Dette
gørespåbaggrundafet24dagesfeltstudiumiNepal,hvorjegblandtenrækkeiagttagelser
2TænkningerforGadamer(2007:437&482)ikkeetmetodiskgreb,menderimodendialektiskdelaf,atsagenkanudfoldesigiforståelsen.
-
4
ogsåfikmulighedforatforetagetreinterviewsmedpraktiserendebuddhister(jf.bilag1,2&
3).Toafdemvarordinerede,mensdentredjevarlægbuddhist.Sidstnævntevalgtejegatin-
terviewe,fordihansdagligdagblandt”almindelige”menneskervirkerrelaterbariforholdtil
envesterlændingogsåledeseksoterisk.ForudforfeltstudiethavdejegmedSteinarKvale
(1938-2008)ogSvendBrinkmann(1975-)gjortmignoglemetodiskeovervejelserom,hvor-
ledesjegvillegribeintervieweneiNepalan.Hvorledesfeltstudietforløb,villæserenbliveind-
førti,iafsnit6efterenintroduktiontilbuddhisme.Foratskabegennemsigtighediforholdtil
feltstudietogminprocesiforbindelsehermedvalgtejegindenafgangatnedskriveminefor-
ventningertilturen.Dissevilogsåindgåidetteafsnit,ligesomdenøvrigemetode,derknytter
sigsærskilttilfeltstudiet,vilbliveuddybether.Detharsinselvstændigeplaceringdérogikke
somunderafsnitimetodeafsnittether,fordidetskønnessomrelevant,atlæserenforindener
indførti(nogleaf)buddhismenskendetegn(jf.afsnit5)foratforståfeltstudietogdeiagtta-
gelserogtilvejebringelser,derfulgtemed.
IdetspecialeterdenafsluttendedelafkandidatuddannelseniAnvendtfilosofi,finderjegdet
relevantatknytteenenkeltbemærkningtil,hvadanvendtfilosofikanvære.IfølgeMichael
Paulsen&MortenZiethen(2016:1)adskilleranvendtfilosofisigfratraditionelfilosofipå
grundafinteraktionenmedverden.Ogsåderforharetfeltstudiumsinberettigelseietspecia-
lesomdette,dahensigtenmedfeltstudietvaratundersøge,hvorledesdenbuddhistiskefilo-
sofianvendesipraksis.Ydermereanserjegdetatskabeinteraktionmellemdenfilosofiske
teorioglivetialalmindelighedsomenfundamentalformforanvendtfilosofi.Såledesvilderi
løbetafspecialetogsåbliveinddragetoplevelserfradetlevedeliv,dadekantjenesomek-
semplificeringerogkonkretiseringerafdepointer,specialetsøgeratfrembringemedhenblik
påbesvarelseafproblemformuleringen.
Herefterfølgerengennemgangafspecialetsstrukturellefremgangsmåde.Dabuddhismen
ansessoménafdefemverdensreligioner(Borup2007,s.7),harjegvalgttilenbegyndelse
overforlæserenatgøreredefordeovervejelser,jegharhaftiforholdtilatinddrageenreli-
gionietfilosofiskstudie.Dernæstfølgerførstenafklaringafenrækkecentralehjælpebegre-
berogdernæstenintroduktiontilbuddhismengenerelt.Bådehjælpebegreberogintrodukti-
onharsinpladssometforsøgpåatgivelæserenetkonsistentbegrebsapparattilatgennem-
gåspecialet.
-
5
Efterfølgendebegynderdenegentligeudfoldelseafdenbuddhistiskemedfølelse.Indlednings-
vistmedhjælpfraThuptenJinpa,dersiden1985harværethovedoversætterforDalaiLama.
Hanertibetaner,ph.d.ireligiøsestudierfraUniversityofCambridgeogidagbosatiUSA(Jin-
pa2015,s.xviii-xix).Hansbog,AfearlessHeart,bærerprægaf,athaneruddannetivestenog
søgeratimødekommeenempiriskunderstøttetopfattelseafmennesket.Deefterfølgende
teoretikere,derbringesianvendelse,erChökyiNyima(1951-)ogDavidR.Shlim(1949-).
Førstnævnteerbuddhistiskmunk,menssidstnævnteeramerikansklæge.Såledeserderes
hensigtligeledesenudvekslingmellemøstogvest.
Dennæstebuddhistisketeoretiker,deranvendes,erDilgoKhyentse,som,menshanlevede,
varoverhovediklostret,Shechen,iKathmandu.Hanstilgangerpraktiskogbidragerinærvæ-
rendekontekstblandtandetmedenmeditativtræningafmedfølelse.
DerudovergøresderbrugafDanielGoleman(1946-),dererpsykologogvidenskabsjourna-
list.Idennesammenhængviabogen,Detgodeskraft,hvisindholdprimærterbaseretpåad-
skilligetimersinterviewsmedDalaiLama(Goleman2015,s.265).
Somdensidstebuddhistiskefilosof–derantageligvisogsåerénafdevigtigste–gørspecialet
brugafShantideva(685e.Kr.-763e.Kr.),dervarindisk-buddhistiskmunkogforeftertiden
encentraltænker,somdentibetanskebuddhismehartagettilsig.HansværkansesafDalai
Lamasomdenmestvæsentligeidennesforståelseafmedfølelse(Shantideva2006,s.28).
Shantidevabrugesblandtandettilatoptegneenbuddhistiskdistinktionmellemrelativog
absolutbodhichitta3(ibid.:3).Detbegrebvendervitilbagetiliintroduktionentilbuddhismen
(jf.afsnit5).
Iforbindelsemeddenneteoretiskeudredningafmedfølelsevilinterviewpersonerne–nårdet
errelevant–bliveinddraget.Dadeerpersonligefortolkereafdenbuddhistiskefilosofiog
talerudfraderesegenforståelseafbuddhistiskmedfølelse,vildeidetteteoretiskeafsnitikke
ståalene,menudelukkendebliveanvendttilyderligereatudfoldepointer,ovenståendeteo-
retikeretematiserer.Alledissebidragsydere–teoretikeresåvelsominterviewpersoner–er
repræsentanterellerforgængerefortibetanskbuddhisme.
EfterudfoldelsenafmedfølelsevildiskussionenbringeGadamerogHolmianvendelsemed
henholdsvisenhermeneutisktilgangtilforståelsesbegrebetogetsundhedsfagligtafsætifor-
holdtilempatibegrebet.Holmeridennesammenhænginteressant,fordiempatiformentlig
3Forafvekslingensskyldanvendes’absolut/relativtilstand’synonymtmed’absolut/relativbodhichitta’under-vejsispecialet.
-
6
oftest–elleroprindeligt–relaterestileninteraktionmellemtopersoner:Enhjælper–for
eksempelenlægeellerpsykolog–ogenhjælpsøgende–foreksempelenpatientellerklient
(Holm2003,s.15ff&65).AdskilligegangefastslårHolm(2003:16&65)imidlertid,atsund-
hedssektoreningenlundeharpatentpådettebegreb,hvorforhunihøjgradogsåbevægersig
udenfordensundhedsfagligekontekst.Atempatifindesrelevantatinddrage,skyldes,som
Holm(2003:64&73)blandtandrepåpeger,atempatiogmedfølelseoftebrugessynonymt.
Omenddetooftevilinterageremedhinanden,vildet,efterhåndensombegrebernefoldesud,
ståklartinærværendesammenhæng,atdetobegreberikkedækkeroverdetsamme.Man
kansåledessige,atærindetihøjgraderenbegrebsafklaring,hvilketogsåkanansessomet
filosofiskudbytteafspecialet.
JegfinderGadamerinteressant,fordihanharensprogligtilgangtilenhverforståelse(Ga-
damer2007,s.363).Samtidigerdetimødetmeddenandensanderledeshed,atderskabes
bevægelseiforståelsen(ibid.:290).Ogsåerdetenkongstankeihanshermeneutiskefilosofi,
atforståelsenskersomenvekselvirkningmellemhelhedogdele(ibid.:277),hvilketkanvirke
vanskeligtidenhelhedstanke,derergrundlæggendeibuddhismen(Goleman2015,s.28f).
Somdetkortblevnævntovenfor,opererermanindenforbuddhismenmedendistinktion
mellemrelativogabsolut,somGadamer(2007:287)ligeledesvilleproblematisere,fordifor-
ståelsenifølgehamheletidenudviklersig.Medandreorderdetundertegnedesopfattelse,at
derpåforhånderbelægforatbringeGadamerianvendelse,idethankanmedvirketilenud-
fordringognuanceringafnoglegrundantagelseribuddhismensåvelsomdennesdefinitionog
udlevelseafmedfølelse.
Efteratførstedelafdiskussionenharforsøgtatskabeinteraktionmellemdetrebegreber,
gøresderafslutningsvistbrugafbegrebet,phronesis(jf.afsnit4.6),idetdisseinterpersonelle
anliggender,dertilsyneladendegørsiggældendevedmedfølelse,empatiogforståelse,kan
synesforeneligemedphronesis,somnetoperkendetegnetvedenorienteringssans,som
mennesketbrugertilatnavigereefteriforholdtilsigselvogandre(jf.afsnit4.6).Dendelaf
diskussionenvendervitilbagetiliafsnit8.8.
Indenkonklusionenopsummererogkortfattetsøgeratbesvarespecialetsproblemformule-
ring,viletselvkritiskperspektivbliveanlagtienmetodediskussion,derforsøgeratbelyse
nogleafdemetodiskeproblematikker,derknyttersigtilspecialet.
-
7
IndendabliverderigensatfokuspåGadamer,fordihanispecialetikkeudelukkendeeren
filosofiskrepræsentantforforståelsesbegrebet,menogsåbidragermedetvidenskabsteore-
tiskelement.Detskyldesparadoksaltnokhansskepsismodethvertsammenlignendeærinde,
somquadendiskuterendedelkanansessometcentraltelementidettespeciale(jf.afsnit1,2
&8).
3.1.GadamersomvidenskabsteoretiskbidragSomdetforindenerblevetnævnt,erGadamerenvæsentligtænkerindenforfortolknings-
kunsten,hermeneutik,hvisærindeifølgehamikkeerenforståelsesmetode,menderimoden
klarlæggelseafdebetingelser,hvorunderforståelsensker(Gadamer2007,s.281).Såledeser
hansærindemedhermeneutikkenat:
”…opsøgedensandhedserfaring,deroverskriderdenvidenskabeligemetodelæres
kontrolområde,ogatspørgetildenneerfaringslegitimitet”(ibid.:1).
EndviderebetvivlerGadamer(2007:223)densammenlignendemetode,derforhampersoni-
ficeresmedénafdetidligerehermeneutisketænkere,WilhelmDilthey(1833-1911).Dilthey
forudsætterifølgeGadamer(2007:223)etsubjekt,deruafhængigtafsinegenhistoricitetkan
findeetarkimediskpunktognavigereobjektivtpåkrydsogtværsafxogy,somdetønskesat
sammenligne(ibid.:xvii).MedhistoricitetmenerGadamer(2007:286ff),atenhverforstående
altidharnoget(ubevidst)medsig–såsomkultur,opvækstoguddannelse–derinfluererens
forståelse.Selvomjegoprindeligteruddannetjournalistogderfrahartillærtvisseobjektivi-
tetsbestræbendesynspunkter,bliverjegmedetdybereogdyberekendskabtilGadamer
gradvistoverbevistom,atdenneobjektivismeimangehenseendereruladsiggørlig.Inærvæ-
rendekontekstkommerdettetiludtrykved,atjegmedhjælpfraKvale&Brinkmannharfor-
søgtatbrugeminhistoricitetimitfeltstudium.Medandreordharjegsomintervieweridis-
kursivforstandforsøgtatbringemineegnesynspunkterogløbenderefleksioneriinteraktion
meddeinterviewpersoner,jegmødteiNepal.
Gadamer(2007:290f)anserdetsomafgørende,atdenforståendemedtænkersitegetforstå-
elsesmæssigeophavogdetudgangspunkt,sommanaltidbringerindienforståelsesproces.
Detsynesikkeatværenoget,Gadamerforeslåratgøre,menjegharvalgtatnedskrivedefor-
-
8
ventninger,jeghavdetilmitfeltstudiumiNepal.SomGadamer(2007:256)skriver,erdetvig-
tigtat(forsøgeat)blivebevidstomdenforforståelse,manmedbringerienforståelsessituati-
on.IdettespecialeerjegeksplicitoverforlæserenvedrørendemineforventningertilNepal-
opholdet.Dissevendervitilbagetiliafsnit6.1.
Aproposforventningervilderformentligogsåliggenogleiforholdtilbuddhismen,idetdeni
vidudstrækningkanansessomenreligion.Mennogenser(også)buddhismensomfilosofi.
Omdenerdetene,detandetellerbeggedeleidettespeciale,søgesbelystherefter.
3.2.Buddhismesomreligionellerfilosofi?Idetfølgendeviljeggøreredefor,hvorforjeginærværendespecialeefterbedsteevnevil
fremhæve,hvadjegansersomfilosofiskeelementerafbuddhismen.Dettevilinogengrad
væreminegensondringmellemreligionogfilosofi.Medandreorderdetetudgangspunkt,
jegarbejdermigfremefter.Etudgangspunkt,dertilsyneladendekandiskuteresoganskues
påtalrigeandremåder,idetBorup(2007:14ff)eksempelvisopererermedetbrederereligi-
onsbegreb,somtilsyneladendegodtkanindbefatte,hvadderinærværendesammenhængvil
blivefremhævetsomfilosofiske.
BuddhismenbetegnerBorup(2007:7)soménafdefemverdensreligioner.Menimodsætning
tildefireandre–kristendommen,islam,jødedommenoghinduismen–erbuddhismenikke
enteistiskreligion,damanher–somdetvilblivegennemgåetiafsnit5og7–eroptagetafat
realiseresåkaldtbuddha-naturisigselvsommenneske.IfølgeBorup(2007:14)erdetenplu-
ralistiskreligionmedmangeansigter.
Mensreligionetymologiskstammerfradetlatinskereligareellerreligio,somkanoversættes
til’bindefast’eller’fromhed’,kommerfilosofiaffilosofia,derbetyder’kærlighedtilvisdom’
(Michelsenetal.2008,143&395).Netopønsketomatopnåvisdomskeribuddhismengen-
nemenindividuelperceptionafsitegetsind(Jinpa2015,27).Dettekanforsåvidtværemed
tilikkekunatkategoriserebuddhismensomreligion,menogsåsomfilosofi,idetdenenkelte
praktikerudogmatiskogkritiskskalefterprøvedenbuddhistiskelæreogikkeblotacceptere
enautoritet,derforkynderbuddhismensord(Khyentse2016,81f).
Jegfokusererpådedimensionerafbuddhistiskfilosofi,somsynesalmengyldige.Nogetal-
mengyldigtkunneifølgeColeman(2015:25f&73)være,atdetskabervelbehaghosénatvæ-
-
9
remedfølendeoverforandre,fordimenneskergrundlæggendeerlangtmereforbundne,end
deeradskilte.Dernæstmenermunken,TenzinThutopJikdrelRinpoche,somjeginterviewede
iNepal,atmanblivernødttilatbegyndemedsigselvogsineegnetankeroghandlinger,hvis
mangernevilforbedreverden(jf.bilag2).Sidstnævntevirkersåledesogsåsomhandlingsan-
visende,idetderliggerenopfordringtilselvattageaffære,hvismangernevilhaveenmere
medfølendeverden.Deteriforholdtilpunktersomdisse,jegserdetstørstepotentialeforen
meningsfulddiskussionoggensidigberigelsemellembuddhistiskmedfølelse,Holmsempati-
begrebogGadamersforståelsesbegreb.
Jegvilimindreomfangbeskæftigemigmed,hvadderkanansessomesoterisksåsomrein-
karnation,ritualerogofringer,omenddeternødvendigtundervejsatførespecialetindien
religiøs-filosofiskgråzone.Detskyldes,atbuddhismenovervejendelæggervægtpå,atenin-
tellektuelskolet4bevidsthederutilstrækkeligiforståelsenaf–hvadderforbuddhismener
detvigtigsteatkommeikontaktmed–sindetsnatur(Shantideva2006,s.137).Dennetil-
standbyggerpåenantagelseomenbegrebsfriværen,hvormanerienåbenbevidsthed
(Nyima&Shlim2004,s.28f).Medandreordermanikkeoptagetafatdømme–ellerskelne
mellem–sigselvellerandre,menblotatværeidet,derer.Denindividuelleperceptionog
meditativefordybelseernødvendigforfuldtudaftilgåsindetsnatur,derifølgebuddhismen
erhinsidesbegreberogdualitet(Shantideva2006,s.137ff).Atopnådennetilstandgennem
introspektionogmeditation,menerKhyentse(2014:157),eratpraktiseredenviden,man
intellektueltopnår.Somdetvilfremgåafafsnit8,kandenmeditativetræningindeholdeme-
tafysiskedimensioner,somsåledeskanforbindestilreligionogspiritisme(jf.afsnit4.4).
Netopmetafysikerétaffembegreber,deridetefterfølgendeafsnitvilbliveafklaret.
4.AfklaringafcentralehjælpebegreberForatundgåindforståethedundervejsharjegidentificeretseksbegreber,derudoverdetre
hovedbegreber–medfølelse,empatiogforståelse–vilblivebragtianvendelse,ogsomderfor
4Enrationel,empirisktænkendebevidsthed,derfremkommermedbegrebsligeteorierhørertildetrelative,fordidenslagserutilstrækkeligeidetabsolutte:”Theultimateissuprarationalandcannotbeexpressedincon-ceptualterms”(Shantideva2006,s.21).
-
10
vilbliveafklaretidetteafsnit.Dettemedhenblikpåatfastholdelæserensopmærksomhedpå
detegentligeindholdistedetforundervejsatafklaredissehjælpebegreber.
4.1.DialektikDialektikkommerifølgeMichelsenetal.(2008:100)afdetgræskedialektiketechné,derbety-
der’kunstenatsamtale’.Detersåledesbådeensærligdiskussionsteknikogetgenereltsynpå
virkelighedensindretning.Ibeggetilfældeerdethensigtenatbevægesigmodennyerken-
delse(ibid.).Platon(427f.Kr.-347f.Kr.)mener,atdialektikkenerrettetmodensandhedser-
kendelseimodsætningtilsofisternesdiskussionsform,hvisudelukkendeformåleratoverta-
le.Eteksempelpådialektikerdedialoger,Sokrates(469f.Kr.-399f.Kr.),somPlatonselvvar
elevaf,førte.Sokratesudmærkedesigisinedialogervedatafsløreuholdbartindholdide
gængsemeninger(doxa)medhenblikpåatopnådensandeindsigt(episteme).
Blandtflereandrevarogsådentyskefilosof,GeorgWilhelmFriedrichHegel(1770-1831),
optagetafdialektikbegrebet.Hoshamerdetimidlertidikkeendiskussionsformellermetode,
menderimodetkaraktertrækvedvirkelighedenselv.Ifølgehamudviklerhistoriensigdialek-
tisk,såledesatstørrelser–somsjæloglegeme–derfraenbegrænsetsynsvinkelvirkerufor-
enelige,ivirkelighedenstårietkomplementaritetsforhold.Modsætningernemellemdemop-
løsesvedatvise,atdeirealitetenforudsætterhinanden(Michelsenetal.2008,s.100).Etek-
sempelherpåerHegelsherre-træl-dialektik(Hegel2005,s.127-136).
Gadamer(2007:328f)anserdialektikkensomvejentilviden(ibid.:346f).Tildeterspørgsmål
heltafgørende,idetspørgsmålkommertildenspørgendesomfølgeafenikke-viden(ibid.:
347f).Såledesbestårdenspørgendesindialektiskeprøvevedatfastholderetningenmoddet
åbne.ForGadamer(2007:348f)erkunstenatkunnesamtalekendetegnetved,atmanformår
ikkeattaleforbihinanden,ikkerammedesvagepunkteridetsagteogsamtidigudlededet
fællesmente.Detteladersiggøregennemsproget,derfuldfører,hvadGadamer(2007:349)
kalderenmeningskommunikation.Medandreordersprogetogsåidialektikkenheltafgøren-
deforGadamer.
-
11
4.2.DualismeIvestligtænkninghenviserdualismetilentodeltvirkelighedsopfattelse.IfølgeMichelsenetal.
(2008:107)erdetendvidereetkaraktertrækfordenvesterlandsketankegang,atvirkelighe-
denspaltesimodsætninger.Detværesigeksempelvissynligtogusynligt,jordiskoggud-
dommeligt,relativtogabsolutsamtnaturogkultur.
Oftereferererdualismebegrebettilenskelnenmellemsjæloglegeme,somPlatonvaroptaget
af.Forhamharsjælenalvidenisig,mendenneblokeresiovergangenfraetlegemetiletan-
det(Michelsenetal.2008,s.366f).RenéDescartes(1596-1650)grundlagdemedsinskelnen
mellemdentænkendeting(rescogitans)ogdenudstrakteting(resextensa)denmoderne
dualisme(Michelsenetal.2008,s.432f).Sidendaharvestligfilosofiværetoptagetafspørgs-
måletomsjæloglegeme,oghvorledesdissetokanvekselvirkemedhinanden.Michelsenetal.
(2008:107)skriver,atdetivestligtænkningofteerendtudimonisme,derreducereralttilat
væreénenhed(ibid.:320).
Ibuddhismenermanikkeoptagetafetsjælebegreb,menderimodafsindet,dermidlertidigt
opholdersigidetforgængeligelegeme(Nyima&Shlim2004,s.39ff).IfølgeNyima&Shlim
(2004:45)referererdualismeibuddhistiskforstandtilenadskillelsemellemsubjektogob-
jekt;noget,dersanser,ognoget,derbliversanset.Medandreorderdennedualismedefinition
ividudstrækningdensammesomden,derovenforerdefineretsomenvestligforståelseaf
dualisme.Ibuddhismengørdenskelnen,atsubjektetsogobjektetseksistenserbetingetaf
hinanden(ibid.).Detteafstedkommersåledestilknytningogfrygt,derhosNyima&Shlim
(2004:48)erdefineretsomemotioner5,hvilkemedførerlidelse(jf.afsnit5).Detvilsige,at
dualitetmedførerlidelse,hvorfordetforatfjernelidelseernødvendigtatfjernedualitet
(ibid.).Atbevægesighinsidesdualismenerderforenbuddhistiskmærkesag.Dettekanske
gennemmeditation.
4.3.MeditationRicard&Thuan(2001:304)definerermeditationsom:
5Emotionerkanogsåværeeksempelvisvrede,stolthed,jalousioglukkethed.IaltfindesderifølgeNyima&Shlim(2004:95f)84.000emotioner.
-
12
”Aprocessoffamiliarizationwithanewperceptionofphenomena.Distinctionis
madebetweenanalyticalmeditationandcontemplativemeditation.Theobjectof
theformercouldbeapointtobestudied(forinstance,thenotionofimperma-
nence)orelseaqualitywewishtodevelop(suchasloveandcompassion).Thelat-
terallowsustorecognizetheultimatenatureofthemindandtoremaininsidethat
nature,whichliesbeyondconceptualthoughts”.
Detersåledesenteknikellerenmådeatværepå,somvænnerdenmediterendetilnyemåder
atanskuefænomenerpå.Somviskalseiafsnit5,7og8,ersærligtdenanalytiskemeditation
interessantinærværendekontekst.Mendenkontemplativemeditationerikkeudenbetyd-
ning,fordidetultimativthandleromforbuddhismenatkommehinsidesdualismeogbegre-
ber.Dennetilstandkanimidlertidforekommemetafysisk.
4.4.MetafysikEgentligvardetdengræskefilosof,Aristoteles(384f.Kr.-322f.Kr.),derførstbrugteordet
metafysik,hvorhandefinerededetsomenundersøgelseaf’detværendesomværende’.Her
varærindetikkeenfagvidenskabeligtilgangtilenbestemtslagsting,menderimodenreflek-
sionoverdemåder,hvorpånogetgenereltkanvære(Michelsenetal.2008,s.316).
IfølgeMichelsenetal.(2008:316)stammerordet,metafysik,fradetgræskemetataphysika,
derbetyder’efterfysikken’.Metafysikerefterfysikkenidenforstand,atdenoverskriderfy-
sikkensrammerogbeskæftigersigmedoversanseligekræfter,årsagerogvæsner(ibid.).
Becker-Christensen(2010:725)skriver,atmetafysikkenbeskæftigersigmeddet,sanserne
ikkekanpercipereidenfysiskeverdensåsomreligion,miraklerogspiritisme.
Kritikere–heriblandtlogiskepositivister–harforkastetdenmetafysisketilgangsomblandt
andetmeningsløsisineteorier(Michelsenetal.2008:s.316).
4.5.Modernitet–detmoderneOrdenestammerfradetlatinskemodernus,derbetyder’ny’eller’nyere’(Michelsenetal.
2008,319).Mensdetmodernehenvisertilnoget,derernyereendentidligeretilstand,refe-
-
13
rerermodernitetentilenperiode.Dererikkeenstramtoptrukketgrænsemellemdisseto,
hvorfordeofteflydersammen.
IfølgeMichelsenetal.(2008:319)besiddermodernitetsbegrebetennormativdimension,for-
diderliggerenimplicitantagelseom,atmanbørbringesigioverensstemmelsemeddetmo-
derneforståetsomdet,derertidssvarende,hvadangårvidenskab,teknologiogpolitik(ibid.).
Altimensermodernitetenskommeefteroplysningstidenimidtenaf1700-talletetudtrykfor
fornuft,demokrati,kapitalisme,turisme,industrialiseringogurbanisering(ibid.:374f).Med
andreordhandlerdissebegreberomatfølgetidenstrendsogladesigpåvirkeafdeydreten-
denser,derprægersamfundet.
Tildetansespostmodernitetensometopgør,derfiksitindtogiandenhalvdelaf1900-tallet.
Postmodernitetkanoversættestilsen-,høj-ellerradikaliseretmodernitet,somblandtandre
denfranskefilosof,Jean-FrançoisLyotard(1924-1998),beskæftigedesigmed.Hanbeskrev,
hvordandetpostmodernemenneskeikketrorpå,atdeovenfornævntekaraktertrækvedmo-
dernitetenvilmedbringefrihed,velstandogoplysningforalle(ibid.).
ForhenværendesognepræstJensDammeyer,derarbejdermedrelationenmellemkristendom
ogbuddhisme6,argumentererfor,atbuddhismensomretninglukrererpåpostmoderniteten,
idetdennemedsinemeditativemetoderimødekommerdengrundlæggendeforgængelighed,
derifølgehamerkommetifokusmedpostmoderniteten.7
Ifølgedenamerikanskefilosof,JohnD.Caputo(1940-),erdetpostmodernesamfundpræget
afmangfoldighed,hvilketstillerstorekravtildenmenneskeligephronesis.
4.6.PhronesisOprindeligtvardetPlatonogAristoteles,derintroduceredebegrebet.Platonansåphronesis
somfornuftensdyd,somifølgeJohansen(2007:240)eretudeltsindelag,derkendetegnerden
godefilosof.IPlatonsoptikerSokratesetgodteksempelpåenphronetiskpersonogfilosof
6http://www.hasseriskirke.dk/kirkens-ansatte7https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/relativismen-har-fundet-sin-religion
-
14
(Johansen2007,s.240).PhronesisansesafPlatonydermeresometudtrykformenneskets
moralskeogintellektuelleautonomi(ibid.:241).
HosAristoteles(2015:24)erphronesisenmoralskforstandighed,derkendetegnerdetdydige
menneske.Handefinererphronesissom:
”…enbestemtviden,sommennesketejerogbrugertilatorienteresigiforholdtil
sineegneogandreshandlinger”.
Derlæggesblandtandetvægtpå,atdetuforanderligeikkeerforeneligtmedphronesis.Deter
ikkenogenvidenskab(episteme).Ejhellerblotenfærdighed(techne).Deterikkeenkompe-
tence,mankanerhvervesigsomethåndværk,menderimodenlivsvisdom.
FradeantikkegrækerebevægerviosfremtilGadamer(2007:26),derarbejdervideremed
denaristoteliskeforståelseafphronesis.Hanopfatterdennesåledes,atphronesiserbetinget
afenrettethedmoddetpartikulære,sommedphronesisunderordnersigdetalmene.Med
andreorderdetphronetiskemenneskeistandtilatgøredetbedsteognavigerepartikulært
udenatgåpåkompromismeddetmoralskrigtige.Imodsætningtiltechneerphronesisikke
enevne,mantillærersig,ogsommanprincipieltkanglemmeigen.Deterikkenoget,mankan
vælgetilellerfra(ibid.:302).Deterikkeenfaglighed,mankantilegnesig.Deterenviden,
mankanopnåveddentilstedeværelse,manaltidalleredeerunderindflydelseaf.
PhronesiserifølgeGadamer(2007:307)enorienteringssans,derermedbestemmendefor,
hvordanmanhandleridenkonkretesituation.Atbesiddephronesiserenheltunikkompe-
tence,sommuliggørenmoralskkonsistentadfærdpåtværsafenkelttilfælde.
JohnD.Caputo(1987:211)kritisererGadamersbrugafphronesis.Forhanmener,atverden
erlangtmereforanderligenddegræskebystater(polis),Aristotelesharbaseretsinphrone-
sis-definitionpåbaggrundaf(ibid.:217).Derforadvokererhanforenphronesis-forståelse,
somermeremodtageligoverfordenomskiftelighedogmangfoldighed,dereriverden
(ibid.:220ff).
Vivendertilbagetilphronesisidiskussionen(jf.afsnit8.8).Forførstskalviundersøgenær-
mere,hvadmedfølelseifølgebuddhismener.Tilenbegyndelsefølgerdogenintroduktiontil
-
15
buddhismen,sålæserenerterminologiskklædtpå,indendenbuddhistiskemedfølelseforsø-
gesudfoldet.
5.IntroduktiontilbuddhismenSpecialettagerafsætidentibetanskebuddhisme,idetdennepraktiseresafeksiltibetanereog
deresefterkommereiblandtandetNepal,hvoridetfeltstudium,derindgårispecialet,erfore-
taget.Hererudøvereaftibetanskbuddhismeanvendtsominformanter(jf.bilag1-3).
IfølgeBorup(2007:17&29)erdercirkaenhalvmilliardtilhængereafbuddhismeniverden–
herunderomkring30.0008iDanmark.Langtdeflestebuddhisterfindesimidlertidiasiatiske
lande,hvorbuddhismenharsinoprindelse.Deterverdensfemtestørstereligion.9
Foralleretningerindenforbuddhismenerdetcentralt,atderstræbesefterentilstandafop-
lysning,somBuddha(ca.480f.Kr.-400f.Kr.)angiveligtopnåededetidennordøstindiskeby,
BodhGaya(Khyentse2007,s.34;Borup2007,s.20ff;Bruunetal.1994,s.27).Buddhabety-
der’vækket’,’udviklet’og’oplyst’,ognogetmanbliver,nårman:
”…finallyrealisedthefullpotentialforcompleteenlightenmentandhaseliminated
alltheobstructionstotrueknowledgeandliberation”(Coleman1993:s.286).
Somviogsåskalseiafsnit7.2og7.4,erbuddha-tilstandenenabsoluttilstand,sommangen-
nemtræningafsindetstræberefter.
Buddhaerénaftrejuveler–detvilsigevigtigefokuspunkter–ibuddhismen.Detoandreer
læren–kaldetdharma–ogmenigheden–kaldetsangha.Dharmareferererbådetilselve
transformationsprocessenogselvedettransformerederesultat(ibid.:298).Mankansige,at
derfokuseresbådepåmiddelogpåmålidenlære,buddhismenpraktiserer.Sanghaerifølge
Coleman(1993:373f)traditioneltdenspirituellegruppeafordineredepraktikere.Munkeså-
velsomnonner.Idagvillægpraktikereofteogsåtællesomendelafdettefællesskab.
Indenforbuddhismenerdertrehovedretninger.Denførstekaldestheravada-ellerhinayana-
buddhisme.Hinayanabetyder’detlillefartøj’.IfølgeBorup(2007:27)hardenandenretning,
8https://www.religion.dk/religionsanalysen/der-er-30.000-buddhister-i-danmark9https://www.religion.dk/viden/de-10-største-religioner-i-verden
-
16
mahayana–derbetyder’detstorefartøj’–givettheravadaøgenavnet,hinayana.Denudlæg-
ningfindesimidlertidkunhosBorup(2007:27)ogikkeidenøvrigelitteratur,dettespeciale
bringerianvendelse.
Nyima(2016:92f)kendetegnerhinayanavedetfokuspåatudryddebegærogdrift,mensma-
hayanasøgeratovervindevredeogomvendenegativefølelsertilpositive.Borup(2007:26f)
serdenforskel,atmahayana-buddhismenogsåvilfavnelægfolkpåvejentiloplysning,mens
hinayana-buddhister–iformafmunkeognonner–søgeroplysningforsigselv(Mipham
2002,s.183,187f&190).IfølgeColeman(1993:340)eraltruismeligeledesetkendetegnfor
mahayana,idetmahayanaprimærtfokusererpåatbefriandrefralidelse.IfølgeKhyentse
(2014:42)arbejdermahayana-buddhismentilgavnforallelevendevæsner.Hanmenerikke,
atmahayanaoghinayanamodarbejderhinanden,menatdengodemahayana-praktikerogså
favnerhinayana,idetførstnævnteharenbrederehorisontogenfrygtforselviskhed(Khyent-
se2014,s.42&75f).
Dentredjeretning–somsammenmedmahayanaerudbredtitibetanskbuddhisme–kaldes
vajrayana,derbetyder’tordenkilefartøjet’,’diamantfartøjet’eller’vajra-fartøjet’(Borup,2007,
s.30;Nyima,2016,s.93).Denneformkansessomenvidereudviklingafmahayana-
buddhismenmedfokuspåmantraerogmeditation(Bruunetal.1994,s.107).Herønsker
manetfredeligtsind,hvortilmeditationkanværeenmetode(Nyima&Shlim2004,s.123).
Coleman(1993:392)kendetegnervajrayanasomrealiseringenafenuforgængeligvirke-
lighed,derbestårafbuddha-krop,taleogsindpådetmestsubtileenerginiveau.Medandre
orderdetenavanceretpraksisform.
DenmestkendtebuddhistiVestenertibetanernesreligiøseoverhoved,DalaiLama,derlige-
sommangeandretibetaneresøgteeksiludenforTibetefterkinesernesinvasioni1950’erne
(Borup2007:s.85).Ordet,Dalai,ermongolsk,oversættespåtibetansktil’Gyatso’ogbetyder
’oceanafvisdom’(Coleman1993,s.296).DalaiLamasigesatværeenreinkarnationafen
bodhisattvavednavnAvalokiteshvara.DennuværendeDalaiLama–TenzinGyatso–ersåle-
desden14.inkarnationafdennebodhisattva.
BodhisattvaerifølgeBorup(2007:28)idealetpåetvistogmedfølendevæsen.IfølgeColeman
(1993:285)betyderbodhisattva’oplysningensforbillede’.Allelevendevæsnerharpotentielt
setbuddha-natur.Detvilsige,atallekannådennetilstand–ogindtildetsker,vilbod-
hisattvaerladesiggenfødeforathjælpemedatrealisereoplysningenhosallelevendevæsner
-
17
–afmedfølelse(Nyima&Shlim2004,s.103;Shantideva,2006,s.1;Coleman,1993,s.285).
Bodhisattvaerladersiggenfødeidet,buddhismenkaldersamsaraellercykliskeksistens(Co-
leman1993,s.296).Deterencyklusaflivogdød,hvormanigenogigenerlidende.Ifølge
Ricard&Thuan(2001:305)ersamsarakendetegnetvedentilstandafuoplysthed,hvorsindet
erslaveafbegær,frygtoguvidenhed.Oplysningen–ellerbuddhatilstanden–kansessomen
frigørelseafdisse,derblandtandetfølgerafforgængeligeholdepunkterilivetsåsomlege-
met.HertilerdenOttefoldigeVejenmetode,derbringerdenikke-oplystelidelsetilophør.
Dennevej,dervardenførsteanvisning,Buddhagavpåattræneogtæmmesindet,fokuserer
pådenretteanskuelse,beslutning,tale,handlemåde,levevis,stræben,eftertankeogselvfor-
dybelse(Borup2007,s.97ff).
BlandtmenneskererderifølgeKhyentse(2014:55)firerodlidelser:Fødsel,alderdom,syg-
domogdød.Hernæstlidervi,nårviikkefår,hvadvivilhave,hvadentendetermad,tøj,vel-
standellerindflydelse.Viliderogså,nårvifår,hvadviikkevilhave,hvadentendeterkritik,
psykiskeproblemerellerubehageligeomstændigheder.Detvilsige,nårviikkekanvære
sammenmeddem,vielsker–ognårviskalværesammenmeddem,viikkebryderosom.
Tilathjælpefolkudafdereslidelsefindesderindenfortibetanskbuddhismesåkaldtelama-
er,dererspirituellelærere.Lamaertibetanskogbetyder’uovertruffen’eller’suveræn’(Co-
leman1993,s.319).Enlamaerenreligiøslærdbuddhist,derofteermunkellernonne(Bo-
rup2007,s.85).Vedkommendehartitgennemgåetettreårigtretreat10,hvormandagenlang
mediterer(Coleman1993,s.319&368).Detteogandenuddannelsekvalificerervedkom-
mendetilatblivelama,hvadentendenneerordineretellerlægpraktiker.LamaerifølgeCo-
leman(1993:319)dettibetanskeordforguru,derersanskritogbetyder’stor’eller’betyd-
ningsfuld’.
Forudenlama-titlenopereresderogsåmedentulku-titel,derifølgeBorup(2007:85)betyder
’bevidstgenfødt’eller’kropsligudstrålingafenbuddha’(Coleman1993,s.405).Tulkuerno-
get,manfødestilatvære,menslamaernoget,manalmindeligvisblivergennemreligiøsud-
dannelse(Borup2007,s.85)Bådelamaerogtulkueransessomcentrale,forbilledligefigurer.
10Retreatserentraditionindenfortibetanskbuddhisme,hvorønsketifølgeColeman(1993:368)erintensivtatmeditere.
-
18
Ensidstetitel,dervilblivenævnther,erRinpoche,derifølgeColeman(1993:371)betyder
’højiværdielleragtelse’.IndenfortibetanskbuddhismevarRinpocheegentligentitel,man
brugteomdyrebare,inkarneredemestre,menidaganvendesdenangiveligtistorudstræk-
ningomenhverinkarneretlæremester.
Tibetanskbuddhismeinddelesifirehovedskolereller-linjer:Gelug,Sakya,KagyuogNyingma.
SidstnævnteerifølgeColeman(1993:351f)denældsteafdefire.Borup(2007:85)skriver,at
GelugogSakyaermereintellektueltorienterede,mensKagyuogNyingmafokusererpåmedi-
tation.Denudlægninghardetejhellerværetmuligtatfindeandetstedsidenanvendtelittera-
tur,derbehandlerbuddhismen.
Selvommanhørertilénafdissefire,erdetalmindeligt,atmansombuddhistkanmodtage
undervisninghosforskelligelamaerpåtværsafdisseskoler(Borup2007,s.85).
Deflestebuddhisterleverenklelivudenstoremateriellegodermedfokuspåbønnerogof-
ringertilBuddhaogandrebetydningsfuldeskikkelser(Borup2007,s.86).Disseunderstøttes
blandtandetafmantraer,deriBorups(2007:170)udlægningerhelligestavelsermedmagisk
kraft.MantrabetyderifølgeColeman(1993:343)’beskyttelseafsindet’,ogsindetskalbeskyt-
tesfrasædvanligeopfattelserogbegreber,derfastholderosienvildledttilstand.Mantrare-
fererertil:
”…thepuresoundwhichistheperfectedspeechofanenlightenedbeing”(Coleman
1993,s.343).
Denneperfektetaleskergennemvisualiseringogrecitationafteksterpåsanskrit(ibid.:344).
Ogsåkarma-begrebetharcentralbetydningibuddhismen.IfølgeBorup(2007:150)erkarma
enlovomårsagogvirkning.Hvismangørgodegerninger,fremmermanengodkarmahossig
selv–gørmandårligegerninger,detmodsatte.Ogsådetattænkenegativtogdårligtoman-
drevilsættesigisindetogbestemmedenenkeltesomstændighederbådeførogefterdøden–
ogsåiforholdtil,hvordanoghvadmanblivergenfødtsomidetnæsteliv(Coleman1993,s.
329f).Karma–derkanoversættestil’handling’eller’gerning’–kanværemedtilatforklare,
hvorformenneskeropleverstormodgangilivet.Opbygningafgodellerdårligkarmamulig-
-
19
gør,atmanpåetseneretidspunktidettelivellerdetnæstefårdetbedreellerværre(Ricard
&Thuan2001,s.304).
Karmavirkerrelevantidennesammenhæng,fordidetinogengradkanværeincitamentsska-
bendefor,hvorfordetforbuddhistererhensigtsmæssigtatudbredemedfølelse.
IforlængelseherafstræberbuddhisterefterNirvana,derifølgeColeman(1993:351)betyder
en’tilstandhinsidessorg’.Denrefererertiletpermanentophørmedallidelseogemotioner11,
dereropståetpågrundafforkerteforestillingerognegativetilbøjeligheder.
Etsidstekaraktertræk,deridennesammenhængvilblivefremhævet,erdenontologi,der
introduceresmedmahayana-buddhismen.Herskelnesmellemenrelativogenabsoluttil-
stand(Bruunetal.1994,s.89;Shantideva2006,s.3).Idennedistinktionkommerallefæno-
menertiludtrykrelativtforalmindelige,ureflekteredemennesker,mensdevisersigienan-
den,absolutformvednærmereundersøgelseimeditativ,buddhistiskforstand.Medandre
orderdetrelativedet,derumiddelbartkommertilsyneforéngennemsanserne–mensalle
fænomeneridenabsoluttetilstandansessomillusoriske.Denabsoluttetilstandernonduali-
stisk,ikke-begrebsligogennaturligtilstandaftomhed12(Dorje2015,s.63;Bruunetal.,1994,
s.89)elleråbenhed13(Nyima&Shlim2004,s.23).Denneabsoluttetilstandermålet,hvortil
denrelativetilstandermidlet(Bruunetal.1994,s.95).Absolutogrelativertosideraf,hvad
derkaldesbodhichitta,derkanoversættestil’etoplystsind’(Dorje2015,s.63)eller’etop-
vågnendesind’(Shantideva2006,s.2).Idenrelativebodhichittaerhensigtenatbefriallele-
vendevæsnerfradenlidelse,derfølgerafatværetilpåjorden(Dorje2015,s.64).Denabso-
luttebodhichittaerkendetegnetvedenuselviskværen,hvoralterét.Heropløsesdualiteten
mellemmigogdig.Detteerdenoplystetilstand,sommahayana-buddhismenønsker,atalle
levendevæsnerskalopnå.
IforlængelseafdissetosandhederbeskriverKhyentse(2007:3)firesegl,derernærtbeslæg-
tettildetoforudgående.Dissefireer:
11PåbaggrundafReber(1995:246f&284)erdetvanskeligtatskelnebegrebet,emotion,frabegrebet,følelse.Deharbeggeatgøremedindre(sinds)stemningerhosindividerogkanbeggeværeafbådepositivognegativkarakter.Detvirkersåledessomenselvstændigafhandlingværdatklarlægge,hvorledesdeadskillersigfrahin-anden,hvorfordeidettespecialevilblivebrugtsynonymt.12Oversatfraordet,”emptiness”.13Oversatfraordet,”openness”.
-
20
- Allesammensattetingerforgængelige.
- Alleemotionerersmerte.
- Alletingharikkeeniboendenaturligeksistens.
- Nirvanaerhinsidesbegreber.
Mankansige,atdetreførstehørertildenrelativetilstand,mensdensidstehørertildenab-
soluttetilstand.Pådenandensideerdissefireseglerkendelser,mangennemoplysningen
tilsluttersig.DisseerifølgeKhyentse(2007:3)fundamentaleforenhverbuddhist.
Ensådanintroduktiontilbuddhismenkanantageligvisfoldesvæsentligtmereud,menvil
ikkeblivedether.IstedetvilopmærksomhedennubliverettetmodfeltstudietiNepal.
6.FeltstudiumiNepalIdetteafsnitpræsenteresdetanker,overvejelserogiagttagelser,jeggjordemigførogunder
det24dagesfeltstudiumidennepalesiskehovedstad,Kathmandu.Hervarmitformålatun-
dersøge,hvordanmedfølelse,somdenkommertiludtrykibuddhistiskfilosofi,bliveranvendt
ipraksis,hvorfordetvarrelevantatformulerekonkretespørgsmålogledeeftereksemplifice-
rendesituationer.Idetfølgendeviljegkommeindpå,hvilkeovervejelserjegharhaftiden
forbindelse.
6.1.ForventningerTilenbegyndelsefinderjegdetrelevantatbelyse,hvilkeforventningerjegbragtemedmigtil
Nepal,afbådeprocessuelleårsager,menogsåafhensyntillæserenskronologiskeforståelse
afprojektetstilvejebringelse.
ForatetablereforbindelsetilnogeniNepalkontaktedejegErikPemaKunsang(1955-)14,der
erendansk-buddhistiskunderviserogoversætter.Hanharboetmereend30årafsitliviNe-
palogmodtagetundervisninghosbuddhistiskelæremestre.Dajegringedetilham,spurgte
jegialbeskedenhed:’Forstyrrerjeg,ellererdetokay?’.HertilsvaredeErik:’Duforstyrrer–og
deterokay’.Jegervanttil–ogforventerderforalmindeligvis–atfolksvarer’Nej,duforstyr-
14http://www.gomde.dk/teachers/14
-
21
rerikke’eller’Ja,kanduringetilbagesenere?’.DerforvaroplevelsenmedKunsangetgodt
eksempelpå,hvorforjegforventedenogetandetafmitopholdiNepal.Nemligatjegikkefik,
hvadjegforventede.Ateninterviewaftalekl.12megetvelreeltkunneblivekl.13eller14–
hvisdendaikkeheltblevaflyst.Ogatdespørgsmål,jegstillede,megetvelhurtigtkunneblive
vendttilatomhandlemitsynpåmedfølelse.
Detvarsåledesengodøvelseforminindrekontrollant,atdeforventninger,jegundervejs
villeopstilleidenherkontekstfaktiskikkevillebliverealiseret–ogatdetsåledesstillede
kravtilminfleksibilitet,omstillingsparathedogegenrefleksion.Disseikke-forventningerer
antageligvis,hvadCaputo(1987:217&220ff)ansersommangfoldigeogomskifteligevilkår,
somstillerstorekravtilminephronesis-kompetencer(jf.afsnit4.6).
Desudenvidstejeg,atjeghavdeenaftalemedenderboendekvindelig,amerikanskbuddhist,
somhavdelovetatstillesitlokalekendskabogdertilhørendenetværktilrådighed.Dettegav
migpåforhåndetindtrykaf,atdervarmulighedernokforatfåindtrykaf,hvordanbuddhi-
steropfatterogudlevermedfølelse.Jegsatteminlidtilhende,menvaromvendtafdenopfat-
telsesomnævntovenfor,atvirkelighedenvillevisesiganderledes,endhvadjegpåforhånd
forventede.Medandreordvardensemistruktureredeinterviewguide,jegmedbragte,iordets
renesteforstandetudgangspunkt,somdetkunneblivenødvendigtatafvigefraogmuligvis
heltdroppe.
Detskullevisesig,atdeikke-forventninger,jeghavdetilturen,påmangemåderholdtstik.I
detfølgendeviljeggivelæserenetindbliki,hvorledesempirienkomihænde.
6.2.FørstehåndsindtrykDajegogminerejsefællerankomtilKathmandu,vardettillidtafetkulturchok.Efterindkvar-
teringstoddenpåbyvandring,hvordetstodklart,atinfrastrukturogtrafikkulturingenlunde
ersomiDanmark.Førstnævnteskyldtesblandtandet,atbyeni2015blevramtaflandets
værstejordskælvsiden1934.15
15http://www.dr.dk/nyheder/billeder-voldsomme-oedelaeggelser-efter-jordskaelv-i-nepal
-
22
Davibevægedeosmodénafbyensmestberømtestupaer16,passeredevikonstantpersoneri
buddhistiskemunke-ognonnerober.Jegopsøgteundervejsderesblikke,nårjeggikforbidem
pådenkaotiskehovedgade,hvorstøvogbilosdannederammen.Jegfandtdetstraksopsigts-
vækkende,hvorforskelligeoptrædenerdehavde.Noglekiggedeopogsmilede,mensandre
tilsyneladendevarfortravledeogpåvejfraatilb.Detvarformigenindikationaf,atogså
nogleafbuddhismensmestinkarnerederepræsentanterkanvirkedistræteistorbyens
trummerum.Pådenandensideerdettemuligvisblotetudtrykforeninkonsistensiminefor-
ventninger(jf.afsnit6.1),idetjeghavdeforventetenmerenærværendekontaktfradeforbi-
passerendebuddhister.
6.3.JagtenpåinterviewpersonerDetskullevisesig,atminforventningomikkeatfå,somjegforventede,varretpræcis.Jeg
havdenemligforventet,atdetvilleværemegetlettereatfindebuddhistiskeinterviewperso-
ner,enddetvistesigatvære.
Dajegdeltogvedettodagessymposium17iforbindelsemedettyveårsjubilæumforRangjung
YesheInstitute,dererendelafCentreforBuddhistStudiespåKathmanduUniversity,deltog
lægpraktiserendebuddhisterogogsåmunkeognonneriførtdenbuddhistiskeklædedragt.
RangjungYesheInstituteergrundlagtafChökyiNyimaRinpoche,deransessomdensyvende
reinkarnationaflamaen,GarDrubchen.ChökyiNyimaRinpocheeroverhovedafklosteret,Ka-
NyingShedrubLing,iKathmandu,somhansfamiliemedfaderen,TulkuUrgyenRinpoche
(1920-1996),ispidsenetableredemedåbningi1976,hvorChökyiNyimaRinpocheienalder
af25årblevindsatsomabbed.18Detteklosterbesøgtejegadskilligegangeiforbindelsemed
mitfeltstudieiNepal,ligesomjegvariaudienshosbådeChökyiNyimaRinpocheoghanslille-
bror,TsikeyChoklingRinpoche(1953-),deransessomdenfjerdereinkarnationafenbuddhi-
stiskmestervednavnTerchenChokgyurDechenShikpoLingpa.
Selvomjegindenafrejsehavdegjortetihærdigtforsøgpåatfindeinterviewpersonergennem
lokalekontakteriKathmandu,vardetogsånødvendigtveddettesymposiumatværeopsø-
16Énafdemestvelkendte,helligemonumenteribuddhismen.Enstupaerbyggetienkuppelformovenpåetkvadrat.Stupaerfiksinvenerationmedmahayana-buddhismen(Coleman1993,s.387f).DennestupaiKath-manduhedderBodhnathogmenesblandtandetatindeholdelevnfrabuddhaen,BuddhaKasyapa(ibid.:286).17http://www.ryi.org/symposium-201718http://www.gomde.dk/teachers/9
-
23
gendeogledeefterengelsktalendebuddhister.Påsymposietsandendagobserveredejeget
parmunke,som,jegfornemmede,muligvistalteengelsk.Jeghenvendtemigderfortildenene
oggjorderedeformitærinde.Hanhenvendtesigtildenanden,dervarifærdmedatsnakke
medblandtandreenkvinde.PludseligtiltaltehundennemunksomRinpocheogbadomen
velsignelse.Jegblevnogetoverrasket,dajegegentligtroede,athanblotvarenalmindelig
munk,menhanvistesigatværeTenzinThutopJikdrelRinpoche,derharsitegetklosteriby-
enogeroverhovedidensjældneBodong-linje,derikkehørerunderdefirestorelinjerinden
fortibetanskbuddhisme.Hanansessomenreinkarnationafdenbuddhistiskelæremester,
PanchenSonamGyeltsen(Maher2017,s.112ff).
Dajegfortaltehamommitspecialeogønskeomatintervieweham,varhansumiddelbare
reaktionskepsis.Forhanvarbangeforatblivemisbrugtogsatindiensammenhæng,hvor
hanikkebefandtsigtilpas.Jegforklaredeham,atmitønskevaratfåhansinternaliseredeop-
fattelseafmedfølelse;hvordanhanudlevermedfølelsesombuddhistiskmunk.Hanindvilgede
i,atjegmåttesendehamenmailmeddeforeløbigespørgsmål,jeghavde,hvorefterhanville
træffeenbeslutning.Minbekymringvar,athanønskedeatudlæggemedfølelse,somdenstår
beskrevetidebuddhistiskelærebøger.Efteratvitogafskedoghilstepågensyn,observerede
jeg,hvordanenældrekvindehenvendtesigtilhamogtilsyneladendeblevovervældetafgråd
afatværeihansnærvær.Selvomhunvarmereenddobbeltsågammelsomham,stodhan
længeogholdthendeshåndognussededenblidt,menstårerneløbnedadhendeskinder.Var
detmedfølelse?Detvillejeggernespørgehamom.Enfremmedkvinde,derpludseligstod
foranham,oghansumiddelbarereaktionvarikkeatfortrække,menderimodattrøste.Hvor-
forhangjordedet,villejeggernespørgeindtil.Heldigvisaccepteredehanefterenmailkorre-
spondanceatlaveinterviewet.Udoverhamlykkedesdetatinterviewetoandrebuddhister.
Ladosligeforenkortbemærkningridseop,hvemdetreer.
6.4.InterviewpersonerMinførsteinterviewpersonblevenfættertiludlejerenafdenlejlighed,viboedei,iKathman-
du.Detsærligevedhamvar,athanikkevarordineretmunk,menderimodskolelærer.Idet
formåletmedinterviewenevaratfånoglepersonligeperspektiverpåmedfølelse,vardetin-
teressantattalemedenlægbuddhist,derførstogfremmestharsinomgangmedikke-
ordineredepersoner.Etsådantperspektivsyntesrealistiskogidentificerbartsammenlignet
-
24
medvesterlandskepersoner,oginterviewetbarbestemtogsåprægaf,atdennelægbuddhist,
NimaLama(1983-),dagligtståriarbejds-ogsamfundsmæssigekontekster,derforsåvidt
kunneværeenvesterlændingsdittomedalt,hvaddetindebærerafkonflikter,emotionerog
udfordringer(jf.bilag1).
Denandeninterviewpersonblev–somdetfremgårafafsnit6.3–entulkuvednavnTenzin
ThutopJikdrelRinpoche.EfterenrundvisningpåBodong-klostret,PorongPehmoChoeding,
lavedeviinterviewet(jf.bilag2).Detblevenkombinationafenrækkesvarpåmail,hvorefter
hanietface-to-face-interviewuddybedesinesvar.Mødetmedhambarfrastarttilslutpræg
afenkombinationafudprægetydmyghedogensmuleforfængelighed,idethanvillegiveså
fyldestgørendesvarsommuligtogtogdetmegetalvorligtatladesiginterviewe.Mendetlyk-
kedesatfåetdialogiskinterviewmedham,hvorjegfikdetindtryk,athan–reinkarnation
ellerej–talermedenindsigt,dervirkerusædvanlig,nårmantagerhans25-årigealderibe-
tragtning.Athanerskoletogharstuderet–ogfortsatskalstudere–imangeår,skalnaturlig-
vistagesmedidenopfattelse.
DensidsteinterviewpersonblevAni19YangchenLhamo(1993-).Hunharværetpåklostret,
NagiGumba,udenforKathmanduitiårefterathaveværetpåetklosteriKathmandu.Hun
var–ligesomTenzinThutopJikdrelRinpoche–forbeholdendeog/ellerydmyg,fordihunefter
egetudsagnstadigvækbareerstuderende.Mendetlykkedesatfåetinterviewmedhende.Da
bådeplanlægningogafviklingafdetteinterviewkomistandrethurtigt,fikjegmuligvisikke
forklarethende(itilstrækkeliggrad),atjegvarinteresseretihendesinternaliserede,person-
ligeversionafmedfølelse.Selvomjegforsøgteatstillepersonligespørgsmål,vardetunderti-
dentydeligt,athunfaldtienrille,hvorhunudlagde,hvadderståridebuddhistiskelærebø-
ger(jf.bilag3).
Dettiltrodsforatjegindenafrejsehavdelavetensemistruktureretinterviewguide,somjeg
medhjælpfraKvale&Brinkmannhavdegjortmigvissemetodiskebetragtningeriforholdtil.
Ladossenærmerepådem.
19Dettibetanskeordfor’nonne’(Coleman1993,s.280).
-
25
6.5.DetsemistruktureredeinterviewKvaleogBrinkmann(2009:190ff)forsøgeratimødekomme,hvaddekalderstandardindven-
dingermodkvalitativeforskningsinterview,idetderideresudlægningerenudbredtskepsisi
vissevidenskabeligekredsemodensådankvalitativmetode.Idenforbindelseansesdetsom
relevantatunderstrege,atdisseinterviewsikkehartilhensigtinduktivtatudlede,hvadbud-
dhismengenereltmenerommedfølelse,mensnareresometdeduktivtforsøgpåatefterprøve
desynspunkter,dennedenståendebuddhistisketeorigørredefor(jf.afsnit7).Disseinter-
viewserudelukkendetænktsomindividuelle,internaliseredeopfattelserafmedfølelse.
IfølgeKvale&Brinkmann(2009:143f)handlerdetsemistruktureredeinterviewomatind-
henteengiveninterviewpersonsbeskrivelsermedhenblikpåatfortolkedebeskrevnefæno-
menersbetydning.Dernæsterdetkendetegnendefordensemistruktureredeform,atden
bærerprægafåbenhediforholdtilspørgsmålenesrækkefølgeogeventuelleforandring,så
interviewerenfleksibeltkantilpassesigdesvar,interviewpersonenefterhåndenfremkom-
mermed(ibid.:144).Medandreorderdetikkepartoutenkvalitetstringentatfølgede
spørgsmål,mansominterviewerpåforhåndharformuleret,idetdenspørgendekanspørge
udeaftaktmeddenperson,derbliverspurgt.Semistruktureretvilsigehalvtstruktureret.Det
ervigtigtatværeomstillingsparatiforholdtildeomstændigheder,dermøderinterviewereni
detenkelteinterview.
Alligevelbørdetudgangspunkt,interviewereniformafsinsemistruktureredeinterviewguide
harmedsig,inspirereinterviewpersonentilatbeskrivesinesynspunkter(ibid.:148).Deter
såledesvigtigtmednoglerammer,derforanledigerinterviewpersonentilattalefritoglægge
frem,hvaddenneønsker(ibid.).
Medudgangspunktiminuddannelseogerfaringsomjournalisterjegomstillingsparatirollen
sominterviewer,hvisinterviewpersonenkræverdet(jf.afsnit6.1).Alligevelanserjegdet
somrelevantatklargøreoverforlæseren,hvordanjegergåetombordiinterviewene,sådet
ogsåherergennemsigtigt,hvordanprojektetspointererblevetfrembragt.
Overordnetsetereninterviewguide–særligtidetsemistruktureredeinterview–enhjælptil
atstrukturereinterviewetmereellermindrestramt(ibid.:151).Guidenbeståraftemaerog
-
26
forslagtilspørgsmål,sominterviewerenkanlænesigopad.Iforlængelseheraferdetkon-
tekstafhængigtihvilketomfang,interviewerenvilfølgedenstringentellerej.Iførsteinter-
viewmedNimaLamafulgtejegminespørgsmålretstramt,dahanssvar–ogbegrænsedeen-
gelskkundskaber–ikkegavanledningtilmangeopfølgendespørgsmålog/ellerrefleksioner
hosundertegnede.
Kvale&Brinkmann(2009:151f)skelnermellemdynamikogtematikispørgsmålene.Dette
medhenblikpåbådetematiskatproducereviden,menogsådynamiskatskabe,hvaddekal-
deretgodtinterviewsamspil:
”Spørgsmålenebørværeletforståelige,korteogfriforakademisksprog.Etbe-
grebsmæssigtgodt,tematiskforskningsspørgsmålerikkenødvendigvisetgodtdy-
namiskinterviewspørgsmål”(ibid.:152).
SomKvale&Brinkmann(2009:154)udtrykkerdet,erdetenfordel,atinterviewerenved,
hvadhanspørgerefter.Jeghavde–antageligvisquaminerfaringsomjournalist–engodfor-
nemmelseaf,hvornårinterviewpersonernesåatsigehavdeleveret,hvaddekunne;hvornår
debegyndteatgentagesigselv.
Iforlængelseheraferaktivlytningenvigtigegenskab,Kvale&Brinkmann(2009:159)frem-
hæversomennærværendefornemmelseaf,hvadinterviewpersonensiger–oghvordanved-
kommendesigerdet.Deterenintuitivfærdighed,deriKvale&Brinkmanns(2009:159)ud-
lægningernærtforbundetmedAristoteles’phronesis-begreb,somifølgedemerenintellek-
tueldyd,hvisessenseraterkendeogreagerepådet,dererdetvigtigsteiengivensituation
(ibid.:79).Detatstilleopfølgendespørgsmålerikkenoget,derfastlæggespåforhånd,menen
fleksibilitetinuet(ibid.:161).
Detteskalogsåsesilysetafkulturelleforskelligheder.Nårjegsomdanskinterviewerbegav
migtilNepalforatlaveetfeltstudium,kunnederværenoglekulturelleforskelle,dergjorde
siggældende.Kvale&Brinkmann(2009:164)skriver,atdetkankommetiludtrykiformaf
(non)verbaleforskelligheder,hvorfordeanserdetsomrelevantatværefortroligmedden
kultur,hvorimanskaludføresitfeltarbejde.Fordetræk,dervilværeidetenkelteinterviews
interaktion,kanafstedkommevisseinterkulturellemisforståelser.
-
27
DetansesafKvale&Brinkmann(2009:188)somenkvalitetatværefleksibelsominterviewer
iforholdtildenkonkreteinterviewsituation.Interviewerenskalværeistandtilathjælpein-
terviewpersonenidetomfang,denneharbrugfordetteforatkommeimålmedsinefortæl-
linger.DettekomsærligttiludtrykidetførsteinterviewmedNimaLama,hvisengelskkund-
skabervardemestbegrænsede,hvorfordetundertidenvarnødvendigtat”hjælpehamimål”
medhanssvar.IdenforbindelsetillæggerKvale&Brinkmann(2009:188ff)dengodeinter-
vieweregenskabersomvelinformeret,strukturerende,klar,venlig,sensitiv,åben,styrende,
kritisk,erindrendeogfortolkende.
Resultatetafdisseovervejelserfremgårafinterviewtransskriptionerne(jf.bilag1-3),hvoraf
detogsåkommertiludtryk,atintervieweneisinespørgsmål(ogrækkefølge)varierer.Som
detblevnævntispecialetsmetodeafsnit,ansesbådeinterviewpersonerogobservationeri
Nepalsomenvigtigdelafbesvarelsenafproblemformuleringsåvelsomdetanvendtfilosofi-
skebidragtilspecialet.Idenfølgendebuddhistiskfilosofiskeudredningafmedfølelsesbegre-
betvilempirienfraNepalbiståteoretikerne,derblevintroduceretimetodeafsnittet,omend
teoretikernevilværedenprimærebidragydereidetfølgende(jf.afsnit3).
7.MedfølelseMedhjælpfraenrækkebuddhistisketænkereforsøgesderidetfølgendeatudredebuddhi-
stiskmedfølelse–bådehvadangårdetbegrebsligeindhold,menogsåhvorledesmedfølelse
metodiskkanspredesogopkvalificeres.
Jinpa(2015:xx)beskrivermedfølelsesom:
”…asenseofconcernthatariseswhenweareconfrontedwithanother’ssuffering
andfeelmotivatedtoseethatsufferingrelieved”.
Videreskriverhan,atmedfølelseerdenegenskab,dergør,atvimenneskerkanbesvarelidel-
semedforståelse,tålmodighedogvenlighedsnarereendfrygtogafvisning(ibid.:xxi).Denne
medfølelseforanledigerifølgeham,atviinstinktivtønskeratlindre.Detliggeriosnaturligt,
mensomsamfundharviignoreretdenneevnetilatfølemedhinanden(ibid.:xxi).Derimod
-
28
menerhan,atviharaccepteretdenfortælling,atmenneskerersigselvnærmestogførstog
fremmestvilplejesineegeninteresser.Detafstedkommerenstimuleringafskepsisogfrygt
ogetevindeligtforsøgpåatmistænkeliggøreandreforathandleegennyttigt–selvomvialle
franaturenifølgehamerartettilatværesocialevæsnerforbundettilhinanden(Jinpa2015,s.
xxii).Dennefortællingskalsåledesændrespåglobaltniveau,såviistedetvilfremelskeen
historieommedfølelse.FordeterderifølgeJinpa(2015:xxii)brugfornetopnugrundetvok-
sendebefolkning,ressourcemangelogmiljøproblemer.
Nyima&Shlim(2004:70)kendetegnermedfølelsesomenmentaltilstand,hvormankan
fremelskemedfølendehandlingergennemmedfølendetanker.Dethandleromattænkemed-
følendeforathandlemedfølende.Medfølelseerenindstilling,manskalopdyrkeogtrænefor
atladedennaturligeegenskabafselvsammetrædefremframodernitetensundertrykkelse.
EllersomKhyentse(2014:81)udtrykkerdet:
”Whateverhappens,keeptryingtodomoreandmorepositive,beneficialactions,
andalwaysavoiddoinganythingnegative”.
Somviskalseiafsnit7.2medShantideva(2006:67f),kandethandleomatundladeatud-
trykkesig,hvismanharikke-konstruktiveærinderisinde.ManskalifølgeKhyentse
(2014:160-167)ikkebrugesintidpåandresfejlogmangler,menderimodværeoptagetafat
væremedfølendeogmotiveredem.
IforlængelseherafskelnerDalaiLamamellemdårligoggodegoisme.Detlyderparadoksalt,
idetegoismealmindeligvisbliveransetudelukkendesomnogetnegativt,menfordetbuddhi-
stiskeoverhovederderdenforskel,atdårligegoismeforfølgersnævreegeninteresser(Gole-
man2015,s.72).Medandreordatmanikketilsidesættersinselvoptagethedtilfordelfor
andresvelbefindende.Detbringerosvideretildengodeegoisme,somhankendetegnerved
enanerkendelseaf,atviergensidigtafhængigeafhinandenstrivsel.Deterkernenidenbud-
dhistiskemedfølelse(ibid.:72).Jegbliverglad,nårjeggørdigglad:
”Denførste,derdragerfordelafmedfølelsen,erdensejermand”(ibid.:73).
-
29
Somnævntovenforvenderdetengængsforståelseafegoismepåhovedet,fordidetidenher
henseendeudlæggessompositivtatværeegoistisk.Jegvilgerneværeglad–ogderforbliver
jegnødttilatgøreandreglade.IdenforbindelseanserDalaiLamadetsomformålstjenligtog
meningsfuldtatdyrkeogfremmeimødekommenhedogforbundethedtilandremennesker–
ogdetatværemedfølendeoverforandremennesker(Goleman2015,s.73ff).
Ogmedfølelsenerbetingelsesløs.Deterikkenoget,menneskerskalgøresigfortjenttil.Med-
følelseskalværetilstedeuafhængigtafeksempelvishandlinger,raceogreligion.
IfølgeDalaiLamaindbefattermedfølelsealleudenundtagelse.Deterkundedygtigsteafde
dygtigste,dervirkeligformåratværemedfølende,mennøgleordeter,atmanbestræbersig
påmedfølendeathjælpehinanden(ibid.:78f).Detskalværeefterstræbelsesværdigtatvære
medfølende.Derskallaveslangsigtedemedfølelsesplaner,ligesomdererøkonomiskeplaner
(ibid.:79).Detkræveranstrengelseogtræningatfremelskedisseværdier–noget,derkan
kultiveresgennemmeditationogreligiøsemenneskerstro(ibid.:80).Mendenslagsmetoder
kanværevanskeligeatimplementereienverden,dersidenoplysningstidenerblevetmereog
mereprægetafnaturvidenskabogreligionsskepsis.DerforforsøgerDalaiLamaatbyggebro
mellembuddhismeogmodernevidenskabmedhenblikpåempiriskatunderstøttebuddhisti-
skemærkesagersåsommedfølelse.20Forvidenskabenkanbedreendnogenreligionappelle-
retiletbredtudsnitafmenneskeheden,menerDalaiLama(ibid.:85).Ifølgehamerforskere
prægetafenægtekosmopolitisme,dergårpåkrydsogtværsafreligiøseognationaleskel
(ibid.:86).Hervedunderstøttesmedfølelsesomenmedfødtognaturligegenskab(ibid.:81-
101).
7.1.MedfødtognaturligDalaiLamaerafdenopfattelse,atdeterennaturligomstændighed,atvimenneskerersociale
væsner,derkererosomhinanden(ibid.:67).Deternoget,mangennemopdragelseogop-
vækstkan(mis)vedligeholde.Mengrundlæggendeer:
20MindandLifeInstituteereteksempelpåenorganisation–somDalaiLamablandtandrestiftedei1987–derifølgesinhjemmesidehartilformålatfjernelidelseogskabeinteraktionmellemvidenskabog”contemplativepracticeandwisdomtraditions”såsombuddhisme.Kilde:https://www.mindandlife.org/mission/
-
30
”[…]børn[…]fødtmedentilbøjelighedmoddetgode,somskubberdemimedfølel-
sensretning,isærnårforældreneselvermedfølende”(Goleman2015,s.69).
IfølgeJinpa(2015:5)ermedfølelseennaturligkapacitettilatføleandremenneskerssmerte
ogkeresigomderesvelbefindende.MedfølelseopfatterJinpa(2015:6)somnogetmedfødt.
Ikkesomensøjenfarve,mensomevnentilatkunnelæreetsprogkanmanlæreatværemed-
følende.Såledesanserhanevnentilatudviklemedfølelse–ligesomevnentilatkunnelæreet
sprog–somnogetimmanent,mennesketharmedsigfrafødslen.Etanlæg,vikanoptræneog
-kvalificere.Hanmener,atallemenneskerblivereksperterisprogpåhversinunikkemåde
gennemtræningogomgangmeddet.Detmedførersåledesogså,atbørn,derikkeharomgang
medsprogsåvelsommedfølelseidetidligeudviklingsstadieraflivet,haruudvikledekompe-
tencerindenfordisseområder(ibid.:11).
Jinpa(2015:6f)mener,atdererentilbøjelighedblandtmenneskertilattillæggeenhverhand-
lingselviskhed.Medandreordatmangetænker,atxkungørnogetfory,fordix”fårnogetud
afdet”.MenundersøgelserviserifølgeJinpa(2015:11),atmenneskernaturligthjælperandre
inød,selvomderesegennytteikkemaksimeresafsådannegerninger.Hananserdetsamtidig
somparadoksalt,atxblivermeregladafikkeatfokuserepåsinegenglæde,menderimodat
væreuselviskoptagetafathjælpey(ibid.:15).Ogsåerdetifølgehamokay,atx”fårnogetud
afdet”,fordidetbliversekundært,dadetprimæreeratgørenogetgodtfory.Iforlængelse
herafskriverJinpa(2015:16),atmedfølendemenneskeroftevilværemereoptimistiske,hvad
angårlivetogverden.Måskedetblandtandetskyldes,atmedfølelsemedførermening,fordi
detgivervelværeatværegavnlig;atgøreenforskelforandremennesker.IfølgeJinpa
(2015:17)løsnerdetdeindividuellekomplikationer,mandøjermed,nårmansertingeneiet
størreperspektiv.
Detbetyderimidlertidikke,atfolkikkeskalværedet,hankalderselvmedfølende(ibid.:18).
Etunderskudafdette,menerhan,erkendetegnendefordenmoderneverden,hvorforderer
almuliggrundtilatfremelskemereafdet.Somnævntovenfor,menerhan,atpotentialettilat
væremedfølendeermedfødt,ogligeledeserhanafdenopfattelse,atdetskulleværenaturligt
somattrækkevejretatværemedfølendeoverforsigselv(ibid.:27f).Menmoderniteten,skri-
verhan,harforpurretdetteogformangegjortdetatværeselvmedfølendeligesåvanskeligt
somatståpåhænder(ibid.:28&81f).Ognårdetervanskeligtatværemedfølendeoverfor
sigselv,erdetogsåvanskeligtatværemedfølendeoverforandre,skriverhan.Medandreord
-
31
erindremedfølelseafgørendeforydremedfølelse.Tilforskelfraselvværderselvmedfølelse
ifølgeJinpa(2015:31)noget,derpositivtladerosforbindemedhinanden.Selvmedfølelsekan
derforaldrigbliveetsammenlignende,konkurrerendeærinde,hvorjegerudepåatmaksi-
mereminegenlykkehøjereenddin.Detteeretforkertfokuspåselvet,somhantillæggerdet
individualiseredesamfund,hvormennesketførstogfremmestskaltagesigafsigselv.Enså-
danindstilling,påpegerhan,kanværeenhindringforatværeoprigtigtmedfølende(ibid.:32).
Tværtimodkandetteendeudidetmodsatte;nemligselvhad.Forselvhadudspringerifølge
Jinpa(2015:34)afenformforselv-omsorg,hvormanimidlertidikkeformårattilgiveufuld-
kommenesiderafsigselv.Omenddet–somnævntovenfor–ervanskeligtatværemedfø-
lendeoverforandre,nårmanikkeerdetoverforsigselv,erdetifølgeJinpa(2015:39)almin-
deligt,atmennesker,derståriplejerelationertilandre–foreksempelforældre–formårat
væremedfølendeoverforandreudenatværedetoverforsigselv.Dettekarakterisererhan
somennaturligkvalitet,omenddenneangiveligtkanbliveusund,såfremtmanbaserersit
formålogsinidentitetpådet,andremenneskeropnårmedderesliv.Hanmenersågar,det
kankvæle21enrelation(ibid.:39).
Jinpa(2015:21)erafdenoverbevisning,atvigrundlæggendeerforbundne,ogdenforbun-
dethed,hanmener,derermellemlevendevæsner,determinerervoresoplevelseafglæde
(ibid.:21).Forifølgehamerdetmedfølendemenneskeikkekunmedfølendeoverforsineeg-
neogandrespinsler,menogsåoverfordenglæde,livetligeledesbringeros(ibid.:25).Denne
tilstandafmedfølelse,menerJinpa(2015:26),erenlivsbekræftendeoplevelse.Detgiver
energi,idetdenophæverdesædvanligestrukturer,dersøgerafdifferentieremigfradig.I
dennetilstanderdetvoresfællesmenneskelighed,dertræderfrem(jf.afsnit7.3).
Buddhismenindeholdermeditationsøvelser,dersøgerattrænedennaturligetilstandafmed-
følelseforandre–ogsådem,manalmindeligvisharsværtvedatværemedfølendeoverfor,
fordide–ufrivilligtellerej–hartræk,viikkebryderosom(ibid.:33f&72f).
Hvadentendetdrejersigommedfølelseiforholdtilsigselvelleriforholdtilandre,finder
Jinpa(2015:44f)detvigtigt,atdetikkeskyldesenudefrakommendeopfordring,menfordidet
erenglædeatværevenlig.Ogdenforbundethed,manhartilandre,ervigtigforatkunnevæ-
reforbundettilsigselv.Hvisikkemanerdet,kanmanbliveafkobletfrasin(e)følelser,behov
21Oversatfraordet,”suffocating”.
-
32
ogglæde.Medandreordmenerhan,atdetervigtigtatoptræneennaturlig,medfølendeind-
stilling.Overforsigselvogoverforandre.
Medfølelseindbefatteratåbnesigoverforandreslidelse(Jinpa2015,s.57).Ikkenødvendig-
vismedhenblikpåatxskalløsey’sproblem,idethanmener,atmedfølelseanerkender,at
ikkealleproblemerskalløses.Deterindimellemnokblotatgiveetkramellerkonstatere,at
detproblem,yståri,erirriterendeogvanskeligtforvedkommende.Medandreorderdet
ikkedenmedfølendex’sopgaveatafgøre,omnogeteretproblemfory–xskaludelukkende
forholdesigtil,hvorledesdennevilresponderepåproblemet.Dertilerdetenpointeifølge
Jinpa(2015:60f),atmenneskersmodstandmodatfølemedhinandenforværrerdenmenne-
skeligelidelse.Dermedsagtatmeremedfølelsevilbetydemindrelidelse.
Medfølelseerimidlertidikkedetsammesommedlidenhed,derifølgeJinpa(2015:72)ståriet
modsætningsforhold22tilførstnævnte,fordimedlidenhedindebærerenfølelseafoverlegen-
hedogskaberdistance.Medfølelseforbinderxtily,fordixharrespektfory;fordixanerken-
der,atyligesomxønskerenfrigørelsefraenhverlidelse(ibid.:73).Blandtandetderforanses
medfølelseibuddhismenbådeåndeligtogmenneskeligtsomdetmestefterstræbelsesværdi-
geideal.InterviewpersonAniYangchenLhamokaldermedfølelserodentilalt,hvadvigør,
mensinterviewpersonNimaLamakalderdetdenvigtigsteegenskabirelationersåvelsomi
samfundet(jf.bilag1&3).
Idetteafsnitharviblandtandetset,atderifølgebuddhismeneretmedfødtmedfølelsespo-
tentialeiethvertmenneske,sompågrundafopvækstogsamfundetsmodernitetsindretningi
vidudstrækningikkestimuleresogopkvalificeres.Iforlængelseheraferdetkommetfrem,at
detikkeskalværeudefrakommendeopfordringer,derskalforanledigeenmeremedfølende
indstillinghosdenenkelte,menderimoddenimmanentekendsgerning,detifølgebuddhis-
mener,atvifrafødslenermedfølendeogfaktiskselvopleveretstortvelbehagvedatvære
det.Formedfølelseerdenmestfundamentaleinteraktion,derfindersted,mensamtidigen
evne,derskaloptrænessometsprog,foratmanmestrerden.
Altdetteforegårpå,hvadbuddhismen–somnævntiafsnit3og5–kalderdetrelativeniveau.
Hvorledesdennedistinktionkommertiludtrykiforholdtilmedfølelse,skalvinuundersøge
nærmere.HertilbringesShantidevaianvendelse.
22Jinpa(2015:72)brugerfølgendeformulering:”Compassion’snearenemyispity”.
-
33
7.2.RelativversusabsolutIsinfremstillingafvejenmodbodhisattvaogbodhichittabeskriverShantideva(2006:2f)en
vigtigdistinktionibuddhismen.Forskellenpåabsolutogrelativbodhichitta.Somviallerede
harset,vilenbodhisattva,derbesidderbodhichitta,ladesiggenføde,sålængedererlidende
menneskeriverden.Bodhisattvaerkanimidlertidbevægesigpåbeggeniveauer.Mensden
absoluttetilstanderhinsidesbegreberogdualitetientilstandafåbenhed23,erdenrelative
tilstand–somdeflesteafosbefinderosi–etsted,hvorbodhisattvaerangiveligtskaberden
størstmuligemængdegodhedforflestmuligelevendevæsner.Disseto–relativogabsolut–
erifølgeShantideva(2006:3)togensidigtafhængigeaspekterafdetsamme.Medfølelseer
umuligfuldtudafpraktisereirelativbodhichitta,hvisikkemanharoplevetdenabsolutte
bodhichittasopvågning.Omvendterdetikkemuligtatoplevedenabsoluttebodhichitta,hvis
manikketilperfektionharværetmedfølendeidenrelativetilstand(ibid.:3).Sommednatog
dagskelnermanmellemrelativogabsolutbodhichitta,fordidebetingerhinanden.Idenne
delvilvisærligtdykkenedi,hvorledesbodhichittaskaludlevesidenrelativeverden.
Denmedfølendeperson,derbevægersigmodabsolutbodhichitta,opbyggerengodkarma,
dergrundlæggendeberorpåårsagogvirkning.Hvismanlaverdårligehandlinger,optjener
mandårligkarma–ogviceversa(ibid.:5).
Denmedfølendepersonerhverkenoprørskellerdeprimeret,menderimodgladogmodig.
Hanellerhunskelnerikkemellemgodtogondtellervenogfjende.Manersåatsigeudeluk-
kendeinteresseretiatetablereogopretholdeenuniverselmedfølelse(ibid.:6f).Såsnartman
handlerafikke-medfølelse,ermanderforgalpåden.EnshandlingerskalifølgeShantideva
(2006:12ff)væremotiveretafmedfølelse,såledesatmanmedvirkertilforsoningogsamhø-
righedsnarereendkonfliktogfrygt.
Deterafgjortvanskeligtatværemedfølendeoverformennesker,manhaderdybt.Ogderfor
skalmanifølgeShantideva(2006:15)påskønnesinefjender,fordidekangørenogetforén,
somvennerimindregradformår.Dekanbevidstgøreénomensegocentriske,hadskeemoti-
onerogdermedhjælpeénpåvejmodoplysning.IforlængelseherafbeskriverKhyentse
(2014:57)femformørkelser,derhæmmeretmedfølendesind.Disseerbegær,aggressivitet,
23Egentligbrugesdetengelskeord,”emptiness”,ofte,menNyima&Shlim(2004:23)udskifterdettemed”open-ness”.Åbenhed–ogikketomhedellerintethed–virkerderformeredækkendeidennekontekst.
-
34
uvidenhed,stolthedogjalousi.Medandreorderdetafgørendeatkommehinsidesdisseforat
bevægesigmodbodhichittaogopdyrkeenstærkeremedfølelse.
DeterderifølgeShantideva(2006:31)imidlertidintetnyti.Faktiskerhansværk–somDalai
Lamabetegnersomdenvigtigsteisinforståelseafmedfølelsesåvelsombodhisattva
(ibid.:28)–blotmemoirer,somShantidevaharskrevetforattrænesitsind.Ydmyghederaf-
gjortenbuddhistiskdyd,somShantideva(2006:49)nærmestudvidertilenformforunderka-
stelse–ellerihvertfaldenopgivelseafselvinteresse:
”Andsoletbeingsdotome
Whateverdoesnotbringtheminjury.
Whenevertheymaythinkofme,
Letthisnotfailtobringthembenefit”(ibid.:49).
Detvigtigsteforhamer,atdeandrelevendevæsnerslidelserbringestilophør,ogatdeogså
opnåroplysningensnirvana(ibid.:48f).Derforskriverhanogså,atman,såfremtmanødelæg-
geretenkeltlevendevæsensglæde,skalforventeethårdtarbejdemedsitegetfordærv24
(ibid.:54ff).Detrefererertilkarmaloven,hvormanvedatgøreskadepåandre,gørskadepå
sigselv.Derforerdetafgørendeatoparbejdeikkeblottålmodighedogmod,menogsådisci-
plin.Hanunderstreger,atmanforaltiverdenskalundladeatudtrykkesigoghandle,hvis
sindetfyldesmedhadognegativitet.Denslagsmåikkesendesiomløb(ibid.:67f).Dethandler
ifølgeShantideva(2006:69)omatværesamvittighedsfuldoghaveærefrygtogroligtarbejde
tilgavnfo
top related