pirls 2016 i 3. og 4. klasse · /skriveundervisning (eller som er omkring 10 år gamle) •danmark...

JAN MEJDING

5. DECEMBER 2017 LEKTOR

ARTSAARHUS UNIVERSITET

PIRLS 2016I 3. OG 4. KLASSE

Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen

JAN MEJDING

GENERELT OM PIRLS

• PIRLS undersøger læsekompetence

• Målgruppen er elever, der har modtaget fire års læse-

/skriveundervisning (eller som er omkring 10 år gamle)

• Danmark har deltaget i PIRLS i 2006, 2011 og 2016

• PIRLS = Progress in International Reading Literacy Study

Den internationale forskningsorganisation IEA står bag.

JAN MEJDING

GENERELT OM PIRLS

• Mere end 340.000 elever deltog på verdensplan

• I Danmark deltog et repræsentativt udvalg på

3.600 elever i 3. klasser og

3.508 elever i 4. klasser

fra i alt186 skoler

JAN MEJDING

HVORDAN TESTES LÆSNING I PIRLS?

Teoretisk udgangspunkt:

Læsekompetence er en interaktiv proces mellem

læser, tekst og læseformål i en bestemt læsesituation

• Testen består af skønlitterære og informerende tekster

• Flervalgsspørgsmål og åbne spørgsmål

JAN MEJDING

TEST AF LÆSNING

Teksterne:• Skønlitterære

• Informerende

Spørgsmålene:• Flervalgsspørgsmål • Åbne spørgsmål

JAN MEJDING

EKSEMPEL PÅ ET ELEVHÆFTE

Find eksempelhæfterne på http://edu.au.dk/pirls

JAN MEJDING

SPØRGSMÅLENE SÆTTER PROCESSER I GANG:

• Finde og uddrage informationer

udtrykt direkte i teksten

• Drage direkte følgeslutninger

• Fortolke og samordne centrale ideer og

informationer

• Vurdere og tage kritisk stilling til indhold og

tekstuelle elementer.

JAN MEJDING

DRAGE DIREKTE FØLGESLUTNINGERKompetenceniveau: Middel

JAN MEJDING

FORTOLKE OG SAMORDNE CENTRALE IDEER OG

INFORMATIONER

JAN MEJDING

FORTOLKE OG SAMORDNE CENTRALE IDEER OG

INFORMATIONERKompetenceniveau: Højt

JAN MEJDING

PIRLS LITERACY – 3. KL. DRAGE DIREKTE FØLGESLUTNINGER

Kompetenceniveau: Lavt

JAN MEJDING

PIRLS LITERACY – 3. OG 4. KL. DRAGE DIREKTE FØLGESLUTNINGER

Kompetenceniveau: Højt

JAN MEJDING

LÆSEUDVIKLINGEN GENNEM 25 ÅR

JAN MEJDING

HVORDAN GIK DET SÅ? 2011

JAN MEJDING

HVORDAN GIK DET SÅ? 2016

JAN MEJDING

HVAD ER DER SKET SIDEN 2006?

JAN MEJDING

KOMPETENCENIVEAUER

JAN MEJDING

Kompetenceniveau: MiddelePIRLS http://edu.au.dk/forskning/internationaleundersoegelser/pirls/pirls-2016/epirls/

JAN MEJDING

ePIRLS

JAN MEJDING

HOVEDRESULTATER

• De danske elever i 4. klasse læser ikke så godt som i

• Tolv lande læser nu signifikant bedre end de danske

elever – og 11 andre lande ligger på niveau med de

danske elever.

• Danske 4.-klasseelever klarer sig relativt godt i ePIRLS

+ 11 (15) point i forhold til papirudgaven - samlet

PIRLS-score (PIRLS-score for informerende tekster).

JAN MEJDING

SAMMENHÆNGE

Kan vi finde sammenhænge mellem

baggrundsfaktorer og læsekompetencen?

Spørgeskemaer til elever, forældre, lærere og

skoleledere.

AARHUS UNIVERSITET

30. NOVEMBER 2017 VIDENSKABELIG ASSISTENT

RANDI LARSENDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE

ELEVERNES LÆSELYST, LÆSEVANER OG EVALUERING AF EGEN LÆSNING

RANDI LARSEN

30. NOVEMBER 2017 VIDENSKABELIG ASSISTENTAARHUS UNIVERSITET

DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE

ELEVERNES LÆSEGLÆDE

20 % kan rigtig godt lide at læse

53 % kan i nogen grad lide at læse

27 % kan ikke lide at læse

Danske elevers læseglæde er, sammen med de øvrige nordiske

lande, den laveste i undersøgelsen

Læsescore

RANDI LARSEN

ELEVER DER NYDER AT LÆSE

2011 2011

20112011

2016 2016

20162016

Danmark Finland Norge Sverige

Procent

Elever i 4. klasse der er meget enige i, at de nyder at læse

2006 2011 2016

RANDI LARSEN

LÆSNING I FRITIDEN

62 % af eleverne i 4. klasse og 55 % i 3. klasse læser minimum én gang om ugen

Forskel i

læsescore

54 point

49 point

Elever der regelmæssigt læser for sjov, har en signifikant højere læsescore, end de elever

der næsten aldrig læser

RANDI LARSEN

ELEVERNES VURDERING AF EGNE LÆSEFÆRDIGHEDER

Procent af eleverne i 4. klasse i Danmark, der har tiltro til egne læsefærdigheder:

51 % har stor tiltro

36 % har nogen tiltro

14 % har ingen tiltro

Procent af eleverne i 3. klasse i Danmark, der har tiltro til egne læsefærdigheder:

48 % har stor tiltro

37 % har nogen tiltro

15 % har ingen tiltro

Eleverne har en god fornemmelse af, hvor gode læsere de er!

577 point

532 point

486 point91 point

109 point

537 point

486 point

428 point

Læsescore

AARHUS UNIVERSITET

30. NOVEMBER 2017 VIDENSKABELIG ASSISTENT

RANDI LARSENDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE

LÆRERNES UDDANNELSE, EVALUERINGSFORMER OG JOBTILFREDSHED

RANDI LARSEN

UDDANNELSE SOM LÆSEUNDERVISERE

Elever i DK 4. kl. hvor der i lærernes uddannelse blev lagt vægt på tre områder:

77 % lagt vægt på dansk

57 % lagt vægt på læsepædagogik/undervisning i læsning

42 % lagt vægt på læseteori

Elever i DK 3. klasse:

78 % lagt vægt på dansk

66 % lagt vægt på læsepædagogik/undervisning i læsning

52 % lagt vægt på læseteori

Ingen forskel i læsescoren, uanset om lærerne angav, om der under uddannelsen blev lagt

vægt på de tre områder eller ej.

RANDI LARSEN

EVALUERING AF ELEVERNES FAGLIGE FREMSKRIDT

Bedømmelse af elevernes igangværende arbejde er den evalueringsform, som lærerne i

Danmark, såvel som i Norden, lægger størst vægt på i undervisningen.

Der er ikke signifikant forskel på læsescoren for elever, hvis lærere lægger stor vægt på

evalueringsformerne og de elever, hvis lærere ingen vægt lægger på evalueringsformerne.

Procent elever, hvis lærere lægger stor vægt på de forskellige evalueringsformer:

Bedømmelse af igangværende arbejde: Diagnostiske læseprøver:

DK 4. klasse: 72 % DK 4. klasse: 44 %

DK 3. klasse: 83 % DK 3. klasse: 43%

Nationale og regionale/kommunale test: Prøver i klassen:

RANDI LARSEN

LÆRERNES JOBTILFREDSHED

Meget tilfreds Nogenlunde tilfreds Ikke tilfreds

Gns. Indeks-

scoreProcent elever Gns. score Procent elever Gns. score Procent elever Gns. score

Australien 58 (3,6) 546 (3,6) 39 (3,6) 545 (4,3) 2 (0,8) ~ ~ 10,3 (0,13)

Canada 56 (2,4) 542 (2,4) 40 (2,3) 545 (2,6) 4 (1,0) 542 (8,4) 10,2 (0,09)

USA 57 (4,1) 554 (3,8) 37 (3,9) 547 (5,8) 6 (1,8) 522 (9,2) 10,1 (0,15)

New Zealand 57 (2,6) 531 (3,0) 40 (2,6) 521 (4,4) 4 (1,0) 527 (15,8) 10,1 (0,11)

Ontario, Canada 54 (4,3) 546 (3,8) 42 (4,5) 542 (4,9) 5 (2,0) 545 (12,1) 10,1 (0,15)

Quebec, Canada 52 (4,9) 544 (4,3) 45 (5,1) 551 (3,4) 3 (1,2) 540 (7,4) 10,1 (0,16)

Nederlandene 44 (4,0) 542 (3,3) 53 (4,0) 549 (2,2) 3 (1,1) 528 (11,9) 9,7 (0,13)

Norge (5) 42 (4,1) 560 (3,3) 53 (3,9) 560 (2,6) 4 (1,2) 544 (19,4) 9,6 (0,15)

Danmark (3) 43 (3,9) 500 (4,3) 51 (4,0) 504 (3,9) 6 (1,9) 490 (9,6) 9,5 (0,16)

Sverige 41 (4,3) 554 (4,0) 52 (4,6) 557 (3,3) 6 (2,1) 549 (9,4) 9,5 (0,16)

Finland 41 (3,5) 565 (2,6) 49 (3,2) 567 (2,6) 11 (1,8) 568 (4,4) 9,4 (0,15)

Danmark (4) 43 (3,6) 548 (3,5) 45 (3,9) 546 (3,3) 11 (2,5) 551 (5,1) 9,3 (0,15)

Singapore 40 (2,4) 576 (6,2) 46 (2,7) 573 (4,5) 14 (1,9) 587 (6,6) 9,3 (0,12)

Internationalt gns. 57 (0,5) 513 (0,6) 37 (0,5) 508 (0,9) 6 (0,2) 525 (2,3) -

AARHUS UNIVERSITET

26. NOVEMBER 2017 AC-MEDARBEJDER

PRESSEKONFERENCE PIRLS 2016 KATJA NEUBERTDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE

HJEMMEMILJØ OG SKOLEN

PRESSEKONFERENCE PIRLS 2016 KATJA NEUBERT

26. NOVEMBER 2017 AC-MEDARBEJDERAARHUS UNIVERSITET

NORDISKE ELEVER KOMMER FRA VELSTILLEDE HJEM

• Nordiske elever bedst stillede (ressourcer i

hjemmet og adgang til digitale medier)

• Positiv sammenhæng med

elevernes læsekompetence

• Bedst præsterende lande internationalt:

• 29% til 42% mange ressourcer

(Singapore, Irland, Finland og

Nordirland)

• Blot 14% mange ressourcer (Rusland),

21% (Hong Kong og Polen)

• Internationalt gennemsnit: 20% elever

med mange ressourcer

SPROGLIG BAGGRUND

Læsescore

4. Klasse 3. klasse

Fordelingen

Begge klassetrin

hhv. 6 og 7 pt.

hhv. 32 og 37 pt.

hhv. 46 og 67 pt.

Forskel i

læsescore

SPROGLIG BAGGRUND OG SES

• Højere læsescore for elever, der

primært taler dansk i hjemmet

(altid/næsten altid)

• Læsescoren stiger med antal

bøger for begge elevgrupper(antal bøger brugt som udtryk for

socioøkonomisk status)

• Sprog talt i hjemmet og

socioøkonomisk status som

vigtige bidragsydere til

elevernes læsescore

FORÆLDRES ENGAGEMENT I LEKTIER

• Spørgsmål til forældrene i både 3. og 4. klasse:

• Spørger mit barn, om han/hun har lavet lektier

• Hjælper mit barn med lektierne

• Tjekker mit barns lektier for at se om de er rigtige

• Negativ sammenhæng med 4.-kl.-elevers læsekompetence – men positivt resultat: jo bedre

eleven læser, jo mindre tid bruger forældre på lektierne sammen med børnene

• Mindre entydig sammenhæng for 3.-kl.-elever

FAKTORER I HJEMMET - SAMMENFATNING

Positiv sammenhæng mellem danske elevers læsekompetence i 3. og 4. klasse og:

• hjemmets ressourcer og elevens adgang til digitale medier

• tiden der tales dansk i hjemmet (mindre entydig sammenhæng internationalt)

• forældres egen læselyst og indstilling til læsning

• tid brugt på skriftsprogsstimulerende aktiviteter i hjemmet inden 1. klasse

• tidlige færdigheder med skrift og sprog inden 1. klasse

• forældres uddannelsesmæssige forventninger til barnet

• tid gået i førskoletilbud og tid brugt på læseforberedende aktiviteter i hjemmet

• forældres opfattelse af skolen

Engagement i lektier: negativ sammenhæng – afspejler sandsynligvis forældres mængde af støtte til

eleven afhængigt af elevens præstation i læsning

• mindre entydig sammenhæng for elever i 3. klasse

• international tendens til en positiv sammenhæng mellem det at spørge til lektier og barnets læsekompetence, ellers

også negativ sammenhæng

De nævnte sammenhænge gælder også

internationalt, medmindre andet er angivet.

AARHUS UNIVERSITET

26. NOVEMBER 2017 AC-MEDARBEJDER

PRESSEKONFERENCE PIRLS 2016 KATJA NEUBERTDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE

FORHOLD PÅ SKOLEN

SKOLENS FOKUS PÅ FAGLIG SUCCES

• Skolens fokus på faglig succes vurderet ud fra

forhold vedrørende både lærere, lærernes

samarbejde med skolens ledelse, forældre og

elever

SKOLENS FOKUS PÅ FAGLIG SUCCES

• Skoleledernes og dansklærernes vurdering

• Ca. 52% elever på skoler med højt fagligt fokus

• Ca. 43% elever på skoler med middel fagligt fokus

• Ca. 5% elever på skoler med meget højt fagligt fokus

• Positiv sammenhæng

• Lidt højere forskel i læsescore for 4.-klasseelever, når det gjaldt

skoleledernes vurdering

• Lidt højere forskel i læsescore for 3.-klasseelever, når det gjaldt

dansklærerens vurdering

ATMOSFÆREN PÅ SKOLEN - MOBNING

Mobning - elevernes vurdering

Fordelingen

4. kl. 3. kl.

Omtrent ugentligt

Omtrent månedligt

Næsten aldrig

Læsescorer

4. kl. 3. kl.

39 point

forskel(Næsten

aldrig-

ugentligt)

26 point

Forskel (Næsten

aldrig-

ugentligt)

FORHOLD PÅ SKOLEN - SAMMENFATNING

Positiv sammenhæng mellem danske elevers læsekompetence

i 3. og 4. klasse og:

• elevernes socioøkonomiske baggrund

• basale skriftsproglige færdigheder ved start i 1. klasse

• skolens fokus på faglig succes

• elevernes tilhørsforhold til skolen

• skolelederes oplevelse af disciplin og tryghed på skolen

• skolebibliotekets størrelse

Alle ovennævnte sammenhænge gælder også internationalt.

SKOLEN - SAMMENFATNING (FORTS.)

Ikke helt entydig sammenhæng mellem danske elevers læsekompetence

i 3. og 4. klasse og:

• skolens beliggenhed (positiv sammenhæng internationalt)

• elevers sproglige baggrund (positiv sammenhæng for elever i 4. klasse)

• computere til rådighed for undervisningen

• lærerens oplevelse af skolen som sikker og velordnet (positiv sammenhæng

internationalt)

Negativ sammenhæng:

• indflydelse på undervisningen af utilstrækkelige ressourcer på skolen

• mobning på skolen, især ugentligt

De nævnte sammenhænge gælder også internationalt, medmindre andet er angivet.

JAN MEJDINGARTSAARHUS UNIVERSITET

FORHOLD VEDRØRENDE UNDERVISNINGEN

JAN MEJDING

UNDERVISNINGEN: TIMETAL?

sammenhæng

mellem

timeforbrug og

læsescore

JAN MEJDING

UNDERVISNINGEN: TIMETAL?

sammenhæng

mellem

timeforbrug og

læsescore

JAN MEJDING

TRÆTOGSULTEN

JAN MEJDING

TRÆTOGSULTEN

JAN MEJDING

HVAD NU?

Spredning i beregnede

klasse-gns.-scorer

sammenholdt med

udvalgte landsgennemsnit.

JAN MEJDING

KONKLUSION

• Tilbagegang på 7 point siden 2011- mærkbart i klassen

• Flere svage elever i fjerde klasse end i 2011

• Danske lærere er stadigvæk mindre tilbøjelige til at lægge

vægt på evaluering end det øvrige Norden

• En for stor del af eleverne kommer sultne og trætte i skole

• Skolen formår ikke at løfte de svageste elever – har vi de

ressourcer, der skal til?

JAN MEJDING

TAK TIL ALLE, DER HAR VÆRET MED

En stor tak til alle skoler, skoleledere, lærere, elever og elevernes

forældre, der har taget sig tid til at være med i PIRLS 2016!

AARHUS UNIVERSITET

pirls 2016 i 3. og 4. klasse · /skriveundervisning (eller som er omkring 10 år gamle) •danmark...

Documents

pirls 2006 skolsamordnarträff

Πέτα, αετέ, πέτα...

timss & pirls 2011 · timss & pirls 2011 klassen som barnet...

pirls 2011: reading achievement in england · pdf file9 the...

fremtidens hjemmesygepleje statusrapport · dsr har...

prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net... · web...

nkt-modellen - teknologisk institut modellen.pdfteknologisk...

og vig sogne...

mellem aarhus universitet og...

pirls - acer

afværgekatalog og projekteringsparametre...

drivsel - drift og trivsel i callcentre · ledere har...

evaluering af substratkontrol - miljøstyrelsen...basis for...

skab resultater i hverdagen gennem ledelse og strategi ·...

syddansk universitet metoder til målformulering og ...eva...

pirls reader

kultur- og fritidsvaneundersøgelsen i faxe kommune 2018 ·...

pirls 2006

reviewing the pirls 2016 achievement item statistics ·...

beretning om transport- og bygningsministeriets deltagelse i...