naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb“Naturlige” vandløbsprojekter skaber god dansk natur med naturlige fiskebestande

Jan NielsenFiskeplejekonsulent, DTU Aquawww.fiskepleje.dk

Vandløbene er op til ca. 170 km lange og er naturens ”blodårer”

Der bør være vandrefisk i mange af dem, også langt fra havet

Lidt biologi om en typisk vandrefisk (NATURA 2000-art)

Sæt fokus på livscyclus for vandrefisk i vandløb

samt på, at der ikke er væsentlige “flaskehalse” i en sund natur

Fri passage for gydefisk

GydebankeVandring

Overlevelse af

æg og yngel

Fri passage for ungfisk (smolt)

Havet

Laksefisk, lampretter mm. gyder i strygenes grusbund.Fiskene graver æggene ned mellem stenene (gydegruset),

så stenene skal have en naturlig størrelse og må ikke være for store

Strygene er vandløbenes ”lunger”,

Her bliver vandet iltet godt, mange fisk gyder her,

og der er et varieret liv af smådyr, vandplanter og fisk

(som krævet i Vandrammedirektivet).

Vi skal have de naturlige stryg tilbage, hvis de er forsvundet.

Opstemning

Opstuvningszone

Der ligger ofte opstemninger på de strækninger, der har et stort naturligt fald og har haft stor biologisk værdi.Opstemningerne har særligt stor negativ betydning nede i ådalene•spærrer for fiskene vandringer til og fra mange km vandløb•de oprindelige dyr og planter kan ikke leve i opstuvningszonen.

Spærringer for opstrøms vandrende fisk, smådyr m.m.

Overset ?Spærringer for nedstrøms vandrende fisk, smådyr m.m.

Opstemning ved Gns. % smolttab

Vandmøller 30”Gammeldags”traditionelle dambrug

42

Vandkraftværker 82Vådområder ?

Eksempel på effekt af, at Naturstyrelsen fjernede en 2 m høj opstemning i Gudenå og skabte fri faunapassage, samtidig med, at de naturlige stryg ”genopstod” i en kilometerlang opstuvningszone

Vilholt Møllesø

2008

Vandstanden sank og ørredbestanden ”eksploderede” 1,5 km opstrøms møllen (de naturlige gydebanker ved Voervadsbro virkede igen)

En fjernelse af opstemningen ved Vilholt (ca. 2 m) skabte•På sigt passage til og fra 120 km vandløb opstrøms (i dag kun 20 km, der er stadig en stor spærring tilbage)•ca. 2 km gydestryg med naturligt fald i den gl. opstuvningszone•En stor ørredbestand, også nedstrøms møllen (2-3 gange større)•Stor positiv effekt på den ”naturlige” natur (smådyr, vandplanter, andre fisk m.m.), sejlads, klimasikring

Tidligere vandstand i møllesø

Det svære ved at skabe stryg med naturligt fald ?Faldet kan kun ”bruges” een gang.

Man kan ikke bevare en opstemning og skabe fri passage samt gode livsbetingelser i opstuvningszonen

Opstuvning Stejlt stryg kan ikke anbefales

3,6 km opstuvning

Genskab vandløbenes naturlige fald ! Det er ikke ret stort.Specielt ikke i Vestjylland, hvor der naturligt er flest sjældnefiskearter (f.eks. snæbel, laks, stalling og havlampret).

Eksempler på vandsystemer med opstemninger i hovedløbet:

Vandløb Længde ca. Udspring over havet

Villestrup Å 20 km 22 mSuså 83 km 30 mOdense Å 54 km 31 mGudenå 158 km 70 mStorå 104 km 70 m

Unaturligt stejle stenstryg, f.eks. ved vandindtag til dambrug på ”glat strøm”, ”låser” faldet i lange og dybe opstuvningszoner.

Livsbetingelserne er unaturlige på stryget for vores planter, dyr og fisk, og de naturlige gydemuligheder for ørreden og en del sjældne fisk mangler (f.eks. laks, stalling, hav-, flod- ogbæklampret).

5 cm fald kan give 25 m gydestryg i en å.

Undgå opstuvning

- det er unaturligt

Vådområdeprojekt ved Vejle Å

Se evt. mere her

Det brede og lavvandede stryg med naturligt fald og gydegrus tager hensyn til, at den spæde ørredyngel og anden fiskeyngel kan overleve ved bredden. Området oversvømmes i ”naturlige” perioder

En periodevist oversvømmet Omme Å. Her lå der tidligere 7 dambrug, og vildfiskene manglede. Nu er der fri passage på 25 km og etableret et vådområdeprojekt med stor naturværdi, gydestryg med naturligt fald og gydesucces for bl.a. ørred og stalling.

Se evt. mere her

Vådområdeprojekt med unaturligt stejle stryg og unaturligt bundsubstrat (mest håndsten, som fiskene ikke kan gyde i)

Hvorfor ikke en naturlig dansk natur ?

Der kan introduceres store tab af smolt, hvis man anlægger søer direkte i vandløb for at rense for kvælstof og lader hele vandløbets vandføring løbe gennem søen.

Data fra Anders Koed, DTU Aqua

År Smolttab i det berørte område (%)

2005 02006 02007 712009 822010 792011 90

Indløb Udløb

Vejle Å løber lige syd for diget (bortledning af 8 % af medianminimum til søen = 230 l)

26 ha sø, omgivet af dige

NB: Man kan undgå smolttab ved anlæg af søer/vådområder:Vådområde i Vejle Å ved Skibet (etableret 2004).Kun 19 smolt (0,1 %) vandrede ind i søen i 2005.

Data fra Vejle Kommune og Vejle Amt

”skjult” vandindtag

”Mest miljø for pengene” – hvordan ?

Tænk fremtidssikre løsninger, inden I vælger at beholde opstemninger og lave søer i vandløb, specielt i de store vandløb nederst i vandsystemerne.

Det naturlige vandløb og dets stryg med naturligt fald skaber store naturværdier for vores planter, dyr og fisk – stejle stenstryg, unaturlige opstuvningszoner og unaturlige søer kan udrydde vores naturlige fisk m.m.

Fisk har desuden en meget stor rekreativ og socioøkonomisk værdi, og vi lever i et land, der er højproduktivt med fisk fra naturens hånd. Flere beregninger har vist, at det ofte kan betale sig økonomisk for samfundet at gøre noget for fiskene (rekreativt fiskeri, turisme etc.).

Eksempel på, at det nytter at gøre noget

-optræk af laks til Skjern Å

Det kan blive meget bedre, hvis vi vil !1954

Konflikt mellem naturinteresser på land og i vandDer er meget ofte konflikter mellem interesser vedr. den lokale natur på land,

som evt. kan blive påvirket af en sænket vandstand i de ”unaturlige” opstuvningszoner

(§ 3, rigkær, Natura 2000-arter etc.)

Vedr. vandrefisk:Tænk helhedsorienteret og fremtidssikret. Tal sammen over kommunegrænserne og med andre myndigheder m.m. omkring opstemninger og vådområder, der kan påvirke fiskebestandene i hele vandsystemetSpørg altid om gode råd og ideer (fx hos Fiskerikontrol, DSF, DTU Aqua m. fl.) i god tid, før et løsningsforslag bliver valgt og projekteret