landbrugsØkonomi - seges forlagsegesforlag.dk/media/1546/facitliste-5-udgave-2017.pdf · forord...
Post on 30-Aug-2019
5 Views
Preview:
TRANSCRIPT
LANDBRUGSØKONOMIOPGAVEHÆFTE
Bent E. NielsenJens Christian Huusmann
SEGES Forlag
Landbrugsøkonomi opgavehæfte
Forfattere: Bent E. Nielsen, Gråsten Landbrugsskole
Jens Christian Huusmann, Jordbrugets UddannelsesCenter Århus
De tidligere udgaver af Landbrugsøkonomi er skrevet af
Bent E. Nielsen, Erik Lauritzen og Jens Christian Huusmann.
Redaktør: Lise Majgaard, SEGES Forlag
Layout: Lene Kruse Kessler, Grafica
Forsidefoto: Torben Worsøe, LandbrugsMedierne
Tryk: Specialtrykkeriet Arco
Papir: Amber Graphic 90 gram
ISBN: 978-87-93050-60-0
Udgiver: SEGES Forlag
Agro Food Park 15
8200 Aarhus N
T 8740 5501
E forlag@seges.dk
W seges.dk/forlag
Bestilling: W netbutikken.seges.dk
1. udgave 2006
2. udgave 2009
3. udgave 2012
4. udgave 2014
5. udgave 2017
Copyright © 2017 SEGES Forlag
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har ind
gået aftale med Copydan, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
Forord
Denne opgavesamling er beregnet til brug i økonomiundervisningen på 2. hovedforløb på land-brugsuddannelsen. Rækkefølgen af opgaverne følger kapitlerne i teoribogen Landbrugsøkonomi. Opgaverne er af varierende sværhedsgrad, og hvert kapitel afsluttes med en repetitionsopgave.
SEGES Forlagaugust 2017
Indholdsfortegnelse | 5
Indholdsfortegnelse1. Landbruget i samfundet
Opgave 1.1. Virksomhedstyper . . . . . . . . . . . . . . . . 7Opgave 1.2. Landbrugsvirksomheder . . . . . . . . . . 7Opgave 1.3. Interessentmodel. . . . . . . . . . . . . . . . . 8Opgave 1.4. Den politiske forbruger og landbruget 8Opgave 1.5. Repetition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
2. DækningsbidragOpgave 2.1. Produktionsgrene . . . . . . . . . . . . . . . . 9Opgave 2.2. Intern omsætning . . . . . . . . . . . . . . . . 9Opgave 2.3. Besætningsforskydning . . . . . . . . . . 10Opgave 2.4. Dækningsbidrag i økologisk ægproduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Opgave 2.5. Dækningsbidrag i minkbesætning. 11Opgave 2.6. Årets udbytte (byg og ærter) . . . . . 11Opgave 2.7. Årets forbrug (foder og handels - gødning) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Opgave 2.8. Stykomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . 12Opgave 2.9. Årets omkostning til C-blanding . . . 13Opgave 2.10. Årets omkostning til tilskudsfoder 13Opgave 2.11. Årets omkostning til planteværn. 13Opgave 2.12. Årets bruttoudbytte i hvede . . . . . 13Opgave 2.13. Dækningsbidrag. . . . . . . . . . . . . . . . . 14Opgave 2.14. Dækningsbidrag. . . . . . . . . . . . . . . . . 14Opgave 2.15. Repetition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
3. PlanterOpgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder . . . . . . . . . . . 16Opgave 3.2. Dækningsbidrag (salgsafgrøder) . . 18Opgave 3.3. Dækningsbidrag (vinterhvede). . . . 19Opgave 3.4. DB 1 og DB 2 ved korndyrkning. . . . 20Opgave 3.5. Årets forbrug og årets udbytte . . . . 22Opgave 3.6. Dækningsbidrag (fabrikskartofler) 23Opgave 3.7. Intern pris på grovfoder (majs) . . . . 24Opgave 3.8. Intern pris på grovfoder (græsensilage) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Opgave 3.9. Udbytte (grovfoder) . . . . . . . . . . . . . . 26Opgave 3.10. Udbytte (økologisk grovfoder) . . . 27Opgave 3.11. Intern pris på grovfoder (majs) . . . 28Opgave 3.12. Dækningsbidrag (majs som salgsafgrøde) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Opgave 3.13. Dækningsbidrag (græs som salgsafgrøde) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Opgave 3.14. Dækningsbidrag (sukkerroer). . . . 31Opgave 3.15. Repetition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
4. KvægOpgave 4.1. Besætningsforskydning . . . . . . . . . . 33Opgave 4.2. Udbytte i malkekvægsbesætning . 34Opgave 4.3. Opgørelse af stykomkostninger . . . 35Opgave 4.4. Dækningsbidrag i mælkeproduktion 36Opgave 4.5. Mælkeproduktion (tilgodehavende og gæld) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Opgave 4.6. Dækningsbidrag i SDM-besætning 38
Opgave 4.7. Dækningsbidrag Dansk Kalv. . . . . . . 39Opgave 4.8. Produktionsøkonomi i mælke- produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40Opgave 4.9. Produktionsøkonomi i mælke- produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42Opgave 4.10. DB i økologisk besætning – opdelt på malkekøer og opdræt . . . . . . . . . . . . . . 44Opgave 4.11. Produktionsomfang (slagtekalve) 46Opgave 4.12. Dækningsbidrag (slagtekalve) . . . 46Opgave 4.13. Nøgletal slagtekalve. . . . . . . . . . . . . 46Opgave 4.14. Samlet DB på kvægejendom . . . . . 47Opgave 4.15. Repetition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
5. SvinOpgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold . . . . . . . . . . 48Opgave 5.2. Besætningsforskydning (sohold og smågrise) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49Opgave 5.3. Besætningsforskydning (sohold) . 49Opgave 5.4. Bruttoudbytte (sohold) . . . . . . . . . . . 50Opgave 5.5. Analyse af bruttoudbytte (sohold) 51Opgave 5.6. Stykomkostninger (sohold) . . . . . . . 52Opgave 5.7. Årets foderforbrug (sobesætning) 53Opgave 5.8. Analyse af foderforbrug (sobesætning) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54Opgave 5.9. Gæld og tilgodehavende . . . . . . . . . . 55Opgave 5.10. Dækningsbidrag (udendørs sohold) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Opgave 5.11. Dækningsbidrag i sohold . . . . . . . . 58Opgave 5.12. DB i smågriseproduktion (8-32 kg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Opgave 5.13. Produktionsomfang . . . . . . . . . . . . . 61Opgave 5.14. Dækningsbidrag for slagtesvin (I) 62Opgave 5.15. Besætningsforskydning (slagtesvin) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63Opgave 5.16. Dækningsbidrag for slagtesvin (II) 64Opgave 5.17. Samlet DB på svineejendom . . . . . 66Opgave 5.18. Repetition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
6. Kapacitetsomkostninger Opgave 6.1. Produktionsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . 67Opgave 6.2. Stykomkostninger kontra kapacitets- omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68Opgave 6.3. Energiomkostninger (I) . . . . . . . . . . . 68Opgave 6.4. Energiomkostninger (II) . . . . . . . . . . . 69Opgave 6.5. Bygningsværdier . . . . . . . . . . . . . . . . . 69Opgave 6.6. Værdi af driftsbygninger på svineejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70Opgave 6.7. Værdi af driftsbygninger på kvæg- ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70Opgave 6.8. Afskrivninger (bygninger). . . . . . . . . 71Opgave 6.9. Afskrivninger (driftsbygninger på kvægejendom) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71Opgave 6.10. Afskrivninger (driftsbygninger på svineejendom) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
6 | Indholdsfortegnelse
Opgave 6.11. Afskrivninger (driftsbygninger på kvægejendom) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72Opgave 6.12. Afskrivninger (staldinventar på kvægejendom) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73Opgave 6.13. Afskrivninger (traktor) . . . . . . . . . . 74Opgave 6.14. Afskrivninger (samlet maskinpark) 74Opgave 6.15. Værdi af maskiner og inventar på svineejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75Opgave 6.16. Værdi af maskiner og staldinventar på kvægejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75Opgave 6.17. Afskrivninger (økologisk planteavl) 76Opgave 6.18. Afskrivninger (blandede driftsmidler) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76Opgave 6.19. Repetition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
7. MaskinerOpgave 7.1. Maskinomkostninger ved såning . . 78Opgave 7.2. Maskinomkostninger ved gylle- udbringning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79Opgave 7.3. Maskinstationsudgift . . . . . . . . . . . . . 80Opgave 7.4. Maskinomkostninger – sammenligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
8. Fra kassebog til årsrapportOpgave 8.1. Kassebogføring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84Opgave 8.2. Bogføring af bilag. . . . . . . . . . . . . . . . . 85Opgave 8.3. Bilagenes påvirkning på regnskabet 85Opgave 8.4. Ejendomskontoplan . . . . . . . . . . . . . . 86Opgave 8.5. Repetition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
9. ResultatopgørelseOpgave 9.1. Resultatopgørelse (I) . . . . . . . . . . . . . 87Opgave 9.2. Resultatopgørelse (II) . . . . . . . . . . . . . 88Opgave 9.3. Resultatopgørelse (mink og svin) . 90Opgave 9.4. Resultatopgørelse (økologisk mælkeproduktion) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92Opgave 9.5. Årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94Opgave 9.6. Repetition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
10. Balance og egenkapitalOpgave 10.1. Balance (I). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95Opgave 10.2. Balance (II) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96Opgave 10.3. Egenkapitalforklaring . . . . . . . . . . . 98Opgave 10.4. Kursændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99Opgave 10.5. Landbrugssaktiv eller finansaktiv? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99Opgave 10.6. Afslutning af regnskab . . . . . . . . . . 100Opgave 10.7. Afslutning af regnskab (minkejendom) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103Opgave 10.8. Afslutning af regnskab (mælkeproduktion). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107Opgave 10.9. Afslutning af regnskab (smågriseproduktion) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110Opgave 10.10. Repetition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
11. Likviditet / pengebindingOpgave 11.1. Kassekredittens saldo . . . . . . . . . . . 115
Opgave 11.2. Likviditetsopgørelse (I) . . . . . . . . . . 116Opgave 11.3. Likviditetsopgørelse (II) . . . . . . . . . 117Opgave 11.4. Repetition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
12. RegnskabsanalyseOpgave 12.1. Regnskabsanalyse I (rentabilitet) 119Opgave 12.2. Regnskabsanalyse II (rentabilitet) 119Opgave 12.3. Regnskabsanalyse (soliditet) . . . . 120Opgave 12.4. Regnskabsanalyse . . . . . . . . . . . . . . 120Opgave 12.5. Regnskabsanalyse (mælkeproduktion). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122Opgave 12.6. Regnskabsanalyse (kapacitetsomkostninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124Opgave 12.7. Repetition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
13. BudgetteringOpgave 13.1 Budget – dækningsbidrag . . . . . . . . 126Opgave 13.2 Resultatbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128Opgave 13.3 Likviditetsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . 129Opgave 13.4 Budgetkontrol / afvigelser . . . . . . . 129Opgave 13.5 Repetition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130
14. InvesteringOpgave 14.1. Kapitalindvindingsfaktor . . . . . . . . 131Opgave 14.2. Bilomkostninger. . . . . . . . . . . . . . . . . 132Opgave 14.3. Arbejdsmiljø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132Opgave 14.4. Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (I). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133Opgave 14.5. Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (II) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134Opgave 14.6. Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (III) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134Opgave 14.7. Investering i såsæt . . . . . . . . . . . . . . 135Opgave 14.8. Restværdier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136Opgave 14.9. Investering i kalvestald . . . . . . . . . . 137Opgave 14.10. Investering i gyllevogn . . . . . . . . . 138Opgave 14.11. Forlængelse af løsdriftsstald. . . 139Opgave 14.12. Investering i stald til slagtesvin 140Opgave 14.13. Følsomhed ved investering i foderudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141Opgave 14.14. Repetition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142
15. FinansieringOpgave 15.1. Lån til traktor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143Opgave 15.2. Annuitetslån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144Opgave 15.3. Lån til køb af ny bil . . . . . . . . . . . . . . . 145Opgave 15.4. Annuitetslån og serielån (traktor) 146Opgave 15.5. Finansiering med realkredit (I) . . . 147Opgave 15.6. Finansiering med realkredit (II) . . 147Opgave 15.7. Forskellige låneudtryk. . . . . . . . . . . 148Opgave 15.8. Kursværdi og kurstab . . . . . . . . . . . 149Opgave 15.9. Nettoprovenue . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149Opgave 15.10. ÅOP. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150Opgave 15.11. Nominel rente og effektiv rente 150Opgave 15.12. Terminsydelse ved finansiering med realkredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151Opgave 15.13. Repetition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152
7
1. Landbruget i samfundet
Opgave 1.1. Virksomhedstyper
Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed?Sæt kryds ved det rigtige svar.
Produktion Handel Service
Maskinstation XBagerforretning XPlejehjem XLandbrug med gårdbutik X XMejeri XFoderstofforretning XFitnesscenter XSupermarked XLægepraksis XHundekennel X
Opgave 1.2. Landbrugsvirksomheder
I denne opgave skal du gå på nettet. Hvad beskæftiger følgende virksomheder sig med – og hvilken ejerform er der tale om?
A) Thise
Fremstilling af økologiske mejeriprodukter / andelsselskab
B) Kopenhagen Fur
Fremstilling og eksport af pels / andelsselskab
C) DLF (www.dlf.dk)
Frøvirksomhed, der afsætter frø til fodergræs, plænegræs og frø til andre afgrøder /
andelsselskab
D) Knuthenlund
Økologisk landbrug med mejeri, mølleri og gårdbutik / enkeltmandsvirksomhed
8 | 1. Landbruget i samfundet
Opgave 1.3. Interessentmodel
Lav en interessentmodel for et landbrug (eller landbrugsvirksomhed), som du kender.
▲
Beskriv interessenterne. Hvilke ydelser tilbyder de – og hvilke modydelser kræver de? Brug bok-sen til at tegne modellen.
Individuel besvarelse
Svaret kan evt. ligne case 1.1
i teoribogen.
Opgave 1.4. Den politiske forbruger og landbruget
A) Hvad forstår man ved udtrykket ”den politiske forbruger”?
Det betyder populært sagt, at forbrugerne stemmer med indkøbsvognen. Via deres efterspørgsel
giver forbrugerne signal til producenterne om, at de skal lægge vægt på bestemte værdier i deres
produkter og markedsføring for at få forbrugerne med, f.eks. mindre miljøbelastning.
B) Giv eksempler på, hvordan den politiske forbruger har påvirket landbruget.
Økologiske produkter / Produkter baseret på lokale råvarer / Produkter, hvor der er lagt
vægt på dyrevelfærd, etc.
Opgave 1.5. Repetition
Rigtigt eller forkert?
Rigtigt Forkert
De fleste landbrug er enkeltmandsvirksomheder. XI et andelsmejeri får andelshaverne samme beløb i udbytte. XNaturmælk er en produktionsvirksomhed. XVirksomhedens leverandører er også miljøinteressenter. XØkologisk mælk har en markedsandel på 30 % XCa. 1/3 af landbrugets produktion eksporteres. Xa.m.b.a. betyder aktieselskab med begrænset ansvar. XTyskland er vores vigtigste eksportmarked. XEn maskinstation er en produktionsvirksomhed. X
| 9
2. Dækningsbidrag
Opgave 2.1. Produktionsgrene
Giv eksempler på produktionsgrene:
▲
på en kvægejendom:
Malkekøer - Kvieopdræt – Slagtekalve – Ungtyre
▲
på en svineejendom:
Sohold – Smågrise – Slagtesvin
▲
på en planteavlsejendom:
Salgsafgrøder: Hvede – Byg – Raps – Græsfrø
Grovfoder: Majs – Græs – Helsæd – Roer
Opgave 2.2. Intern omsætning
A) Hvad forstås ved intern omsætning på en landbrugsbedrift?
Produkter, der overføres fra en produktionsgren på bedriften til en anden produktionsgren på samme
bedrift.
B) Giv eksempler på intern omsætning:
▲
på en kvægejendom:
Foderenheder fra majsmark til mælkeproduktion.
Kælvekvier fra kvieopdræt til mælkeproduktion.
Gylle fra malkekøer til markbrug.
▲
på en svineejendom:
Foderkorn fra hvedemark til slagtesvin.
30 kg grise fra smågriseproduktion til slagtesvin.
Gylle fra sohold til markbrug.
10 | 2. Dækningsbidrag
Opgave 2.3. Besætningsforskydning
På en landbrugsbedrift produceres mælk, smågrise og slagtesvin.
A) Find den samlede besætningsforskydning ud fra tallene i nedenstående skema:
Værdi, kr. pr. 31/12 Værdi, kr. pr. 1/1 Besætningsforskydning
Køer 310.800 298.600 12.200
Kvier 145.500 146.900 -1.400
Kalve 53.700 65.100 -11.400
Søer, gylte og polte 255.800 259.700 -3.900
Smågrise 216.700 214.800 1.900
Slagtesvin 61.400 66.000 -4.600
I alt 1.043.900 1.051.100 -7.200
B) Er besætningsforskydningen positiv eller negativ? Bliver dækningsbidraget større eller mindre?
Negativ.
Opgave 2.4. Dækningsbidrag i økologisk ægproduktion
På et landbrug med økologisk ægproduktion er der et år registreret følgende:Salg af æg (605.000 kr.), fuldfoder (269.000 kr.), grovfoder (27.000 kr.) og diverse stykomkostninger (18.250 kr.).
Der er indsat hønniker for 95.000 kr., og besætningsværdien faldt med 15.000 kr. fra primo til ultimo.
A) Hvor stort har bruttoudbyttet været? 605.000 – 95.000 – 15.000 = 495.000 kr.
B) Hvor meget udgør foderforbruget? 269.000 + 27.000 = 296.000 kr.
C) Nævn et par eksempler på øvrige omkostninger?
F.eks. dyrlæge, strøelse
D) Hvad bliver det samlede dækningsbidrag? 495.000 – 296.000 = 199.000 kr.
Besætningens størrelse er på 1.825 høner.
E) Hvad bliver dækningsbidraget pr. høne? 199.000 / 1.825 = 109 kr.
2. Dækningsbidrag | 11
Opgave 2.5. Dækningsbidrag i minkbesætning
En minkavler solgte et år skind for 625.000 kr. Foderudgifterne udgjorde 140.000 kr. Der blev brugt 10.000 kr. på dyrlæge og 35.000 kr. på diverse.
Besætningsværdien primo var 572.400 kr. og ultimo 586.000 kr.
A) Hvad blev det samlede dækningsbidrag? 638.600 kr. - 145.000 kr. = 493.600 kr.
Besætningens størrelse var på 2.385 tæver, og antal producerede skind var 11.995.
B) Beregn dækningsbidraget pr. minktæve: 5493.600 / 2.385 = 207 kr.
C) Hvor mange skind blev der i gennemsnit produceret pr. tæve?
11.995/2.385 = 5
D) Beregn dækningsbidraget pr. minkskind:
493.600 / 11.995 = 41 kr.
Opgave 2.6. Årets udbytte (byg og ærter)
En landmand vil opgøre årets udbytte ved produktion af byg og ærter.
A) Ved årets begyndelse var beholdningen af byg på 1.650 kg. I løbet af året er der solgt 98.200 kg, og 12.000 kg er opfodret, dvs. brugt internt på bedriften. Ved årets slutning er beholdningen 2.400 kg.
▲ Hvor stort har årets udbytte været?
98.200 + 12.000 - 1.650 + 2.400 = 110.950 kg
B) Ved årets begyndelse var beholdningen af ærter på 46.100 kg. I løbet af året er der solgt 57.500 kg, og ved årets slutning er beholdningen 26.800 kg.
▲
Hvor stort har årets udbytte været?
57.500 - 46.100 + 26.800 = 38.200 kg
12 | 2. Dækningsbidrag
Opgave 2.7. Årets forbrug (foder og handelsgødning)
En landmand vil opgøre årets forbrug af foder og handelsgødning.
A) Ved årets begyndelse var foderbeholdningen på 2.500 kg. I løbet af året er der indkøbt 119.500 kg, og ved årets slutning er beholdningen 3.300 kg.
▲
Hvor stort har foderforbruget været?
119.500 + 2.500 - 3.300 = 118.700 kg
B) Ved årets begyndelse var beholdningen af handelsgødning på 28.100 kg. I løbet af året er der indkøbt 41.300 kg, og ved årets slutning er beholdningen 24.900 kg.
▲
Hvor stort har forbruget af handelsgødning været?
41.300 + 28.100 - 24.900 = 44.500 kg
Opgave 2.8. Stykomkostninger
A) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med planteavl.
Udsæd - Handelsgødning - Husdyrgødning - Planteværn - Bindegarn - Planteavlsrådgivning
B) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med svineproduktion.
Foder, f.eks. tilskudsfoder, byg, hvede og smågriseblanding - Dyrlæge - E-kontrol - Destruktions-
omkostninger - Halm - Avl - Inseminering
C) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med mælkeproduktion.
Foder, f.eks. kraftfoder, byg, afgræsning, græsensilage og majsensilage - Halm -
Dyrlæge - Avl -Kontrol - Rådgivning - Klovbeskæring
2. Dækningsbidrag | 13
Opgave 2.9. Årets omkostning til C-blanding
Der foreligger følgende oplysninger om en mælkeproducents C-blanding:
Primo: værdi af beholdning 2.000 kr. Ultimo: værdi af beholdning 4.500 kr. I årets løb har han fået leveret C-blanding for 210.000 kr.
▲
Hvor meget er årets omkostning til C-blanding?
210.000 + 2.000 - 4.500 = 207.500 kr.
Opgave 2.10. Årets omkostning til tilskudsfoder
Der foreligger følgende oplysninger om en svineavlers tilskudsfoder:
Værdi af beholdning: primo 20.300 kr. og ultimo 16.100 kr. I årets løb har han fået leveret tilskudsfoder for 245.000 kr.
▲
Hvor meget er årets omkostning til tilskudsfoder?
245.000 + 20.300 - 16.100 = 249.200 kr.
Opgave 2.11. Årets omkostning til planteværn
Et landbrug har i et regnskabsår fået leveret planteværnsmidler for 43.000 kr. Primo var beholdnin-gen værdisat til 1.500 kr., og ultimo var beholdningsværdien 0 kr.
▲
Hvor meget udgør dette landbrugs planteværnsomkostninger i regnskabsåret?
43.000 + 1.500 = 44.500 kr.
Opgave 2.12. Årets bruttoudbytte i hvede
En planteavler har solgt hvede for 225.000 kr. i et regnskabsår. Værdien af kornbeholdningen var ved årets start 31.000 kr. og ved årets slutning 38.000 kr.
▲
Hvor meget er værdien af årets hvedehøst?
225.000 - 31.000 + 38.000 = 232.000 kr.
14 | 2. Dækningsbidrag
Opgave 2.13. Dækningsbidrag (I)
Der foreligger følgende oplysninger om en landmands udbytte og stykomkostninger:
Besætningsforskydning 12.800 Foderomkostninger 516.850
Udsæd 184.500 Gødning 140.400
Salg af produkter 1.398.050 Dyrlæge 74.400
Planteværn 105.200 Beholdningsændring (gødning) -21.600
Køb af dyr 85.000
▲
Beregn landmandens dækningsbidrag i nedenstående skema.
Salg af produkter 1.398.050
Besætningsforskydning 12.800
Køb af dyr -85.000
Udbytte i alt 1.325.850Foder -516.850
Udsæd -184.500
Gødning -162.000
Planteværn -105.200
Dyrlæge -74.400
Stykomkostninger i alt -1.042.950Dækningsbidrag 282.900
Opgave 2.14. Dækningsbidrag (II)
Der foreligger følgende oplysninger fra et landbrug:
Betalt foder 1.040.000 kr. Salg af produkter 2.680.000 kr.
Beholdningsændring (foder) - 20.000 kr. Beholdningsændring (salgskorn) 3.000 kr.
Dyrlæge 51.000 kr. Udsæd 65.000 kr.
Planteværn 36.000 kr. Beholdningsændring (udsæd) - 2.000 kr.
Maskinstationsindtægt 8.500 kr. Gødning 19.000 kr.
Indkøb af dyr 63.000 kr. Beholdningsændring (gødning) 2.000 kr.
Endvidere kan det oplyses, at besætningsværdien primo var 820.000 kr. og ultimo 845.000 kr.
2. Dækningsbidrag | 15
▲
Beregn landmandens dækningsbidrag:
Salg af produkter 2.677.000
Maskinstation 8.500
Besætningsforskydning 25.000
Indkøb af dyr -63.000
Bruttoudbytte: 2.647.500Foder -1.060.000
Udsæd -67.000
Planteværn -36.000
Gødning -17.000
Dyrlæge -51.000
Stykomkostninger i alt: -1.231.000Dækningsbidrag i alt 1.416.500
Opgave 2.15. Repetition
Rigtigt eller forkert?
Rigtigt Forkert
Bruttoudbyttet er værdien af den samlede produktion. XAlle omkostninger regnes med i dækningsbidraget. XIndtægter fra maskinstationsarbejde indgår i dækningsbidraget. XDækningsbidraget skal kunne dække de faste omkostninger. XIndkøb af husdyr er en stykomkostning. XBrændstof er en stykomkostning. XBesætningsforskydning kan være negativ. XStykomkostninger afhænger af produktionens størrelse. XBruttoudbytte – Stykomkostninger = Dækningsbidrag. XSlagtesvin er en produktionsgren. XFodring af køer med eget grovfoder er en intern omsætning. X
16 |
3. Planter
Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder
På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i de tre produktionsgrene.
A) Vinterraps Der foreligger følgende oplysninger:
• Der er solgt oliefrø for i alt 70.500 kr. Gennemsnitsprisen er 2,75 kr./kg.
• Der ligger ca. 24.100 kg på lager den 31/12. Markedsprisen er 2,70 kr./kg.
▲
Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha.
Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha
Salg 25.636 1.165 70.500 3.205
Beholdning 24.100 1.095 65.070 2.958
I alt 49.736 2.261 135.570 6.162
B) Vinterhvede Der foreligger følgende oplysninger:
• Der er solgt 128.200 kg foderhvede til foderstofforretningen for 1,10 kr./kg.
• Der er leveret 97.500 kg til slagtesvinene. Intern pris er 1,05 kr./kg.
• Der ligger ca. 98.200 kg på lager den 31/12. Markedsprisen er 1,09 kr./kg.
• Der er leveret 55 tons halm til gårdens halmfyr. Den interne pris er 0,45 kr./kg.
▲
Beregn kornudbyttet i kg i alt og kg pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og kr./ha.
Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha
Salg korn 128.200 3.127 141.020 3.440
Overført til svin 97.500 2.378 102.375 2.497
Beholdning 98.200 2.395 107.038 2.611
Halm solgt 24.750 604
I alt 213.900 5.217 375.183 9.151
3. Planter | 17
C) Vinterbyg Der foreligger følgende oplysninger:
• Der er leveret 131.300 kg foderbyg til slagtesvinestalden. Den interne pris er 1,05 kr./kg.
• Der er leveret 115.600 kg foderbyg til sostalden. Den interne pris er 1,05 kr./kg.
• Den 31/12 ligger der 63.300 kg byg på planlageret. Markedsprisen er 1,09 kr./kg.
• Der er leveret 1,7 tons halm fra hver ha til halmfyret. Den interne pris er 0,45 kr./kg.
▲
Beregn kornudbyttet i kg i alt og kg pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og kr./ha.
Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha
Overført til slagtesvin 131.300 2.794 137.865 2.933
Overført til søer 115.600 2.460 121.380 2.583
Beholdning 63.300 1.347 68.997 1.468
Halm solgt 35.955 765
I alt 310.200 6.600 364.197 7.749
D) Bruttoudbytte planteavl
▲
Beregn det samlede bruttoudbytte i kr. og kr./ha for planteavlen på Nygård.
Udbytte i kr. Udbytte kr./ha
Vinterraps 135.570 6.162
Vinterhvede 375.183 9.151
Vinterbyg 364.197 7.749
I alt 874.950 7.954
18 | 3. Planter
Opgave 3.2. Dækningsbidrag (salgsafgrøder)
På ejendommen Nygård fra opgave 3.1 er der i de tre produktionsgrene registreret følgende stykom-kostninger pr. ha:
• Vinterraps 4.230 kr. • Vinterhvede 3.510 kr. • Vinterbyg 3.235 kr.
A) Beregn dækningsbidraget i vinterraps.
Kr. i alt Kr. pr. hektar
Udbytte (se opg. 3.1) 135.570 6.162
Stykomkostninger -93.060 -4.230
Dækningsbidrag 42.510 1.932
B) Beregn dækningsbidraget i vinterhvede.
Kr. i alt Kr. pr. hektar
Udbytte (se opg. 3.1) 375.183 9.151
Stykomkostninger -143.910 -3.510
Dækningsbidrag 231.273 5.641
C) Beregn dækningsbidraget i vinterbyg.
Kr. i alt Kr. pr. hektar
Udbytte (se opg. 3.1) 364.197 7.749
Stykomkostninger -152.045 -3.235
Dækningsbidrag 212.152 4.514
D) Beregn det samlede dækningsbidrag fra planteavlen på Nygård.
Kr. i alt Kr. pr. hektar
Vinterraps 42.510 1.932
Vinterhvede 231.273 5.641
Vinterbyg 212.152 4.514
I alt 485.935 4.418
3. Planter | 19
Opgave 3.3. Dækningsbidrag (vinterhvede)
En landmand med svineproduktion har en mark på 28 ha med vinterhvede.Følgende ind- og udbetalinger vedrører vinterhvede:
Afregnet for hvede i høst 176.400 kg à 1,12 kr.
Køb af udsæd 4.480 kg à 2,55 kr.
Køb af handelsgødning 750 kr. pr. ha
Køb af kemikalier 625 kr. pr. ha
Diverse udgifter 11.500 kr.
Følgende ind- og udbetalinger vedrører vinterhvede:
Hvede til svin 30.000 kg à 1,10 kr.
Gylle til mark 30 tons pr. ha à 32,00 kr.
Halm til halmfyr 45.500 kg à 0,45 kr.*
*Resten af halmen er snittet og nedmuldet
Øvrige oplysninger vedrørende vinterhvede:
Hvedebeholdning ved årets start 50.000 kg à 1,14 kr.
Hvedebeholdning ved årets slutning 90.000 kg à 1,11 kr.
Maskinomkostninger 3.100 kr. pr. ha
▲
Opstil en DB-opgørelse for vinterhvede:
Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha
Solgt korn 176.400 kg à 1,12 kr. 197.568
Overført til svin 30.000 kg à 1,10 kr. 33.000
Beholdningsforskydning 99.900 – 57.000 42.900
Halm til halmfyr 45.500 kg à 0,45 kr. 20.475
Bruttoudbytte 293.943 10.498Udsæd 4.480 kg à 2,55 kr. -11.424
Handelsgødning 750 x 28 -21.000
Husdyrgødning 30 x 32 x 28 -26.880
Kemikalier 625 x 28 -17.500
Diverse -11.500
Stykomkostninger i alt: -88.304 -3.154Dækningsbidrag 205.639 7.344Maskinomkostninger 3.100 x 28 -86.800
DB efter maskinomkostninger 118.839 4.244
20 | 3. Planter
Opgave 3.4. DB 1 og DB 2 ved korndyrkning
En landmand har en mark på 25 ha, som har været dyrket med byg. Det meste af kornet fodres op i egen besætning, mens en mindre del sælges.
Fra regnskabet er der følgende oplysninger, som vedrører bygmarken:
Status
Primo Ultimo
Beholdning af byg 260 hkg = 28.600 kr. 190 hkg = 21.280 kr.
Gødningsbeholdning 10.000 kr. 8.000 kr.
Kemikaliebeholdning 8.000 kr. 6.000 kr.
Betalinger
Salg af byg 185 hkg 20.535 kr.
Salg af halm 4.500 kr.
Køb af udsæd 2.500 kr.
Køb af gødning 45.000 kr.
Køb af kemikalier 5.600 kr.
Maskinstation 22.500 kr.
Brændstof 7.000 kr.
Øvrige oplysninger
Opfodret mængde byg 1.460 hkg
Intern pris byg 114 kr. pr. hkg
Omkostninger ved brug af egne maskiner 35.000 kr.
A) Beregn udbyttet (hkg byg pr. ha).
Salg 185 hkg
+ Opfodret 1.460 hkg
- Beholdningsforskydning 70 hkg
= Udbytte i alt 1.575 hkg
Pr. ha = 1.575/25 = 63 hkg/ha
3. Planter | 21
B) Beregn i nedenstående skema DB (i alt og pr. ha).
Dækningsbidrag for bygmark
I alt Pr. ha
Salg af korn 20.535
Overført til husdyr 166.440
Beholdningsforskydning -7.320
Salg af halm 4.500
Bruttoudbytte i alt 184.155 7.366
Udsæd -2.500
Beholdningsforskydning -2.000
Gødning -45.000
Beholdningsforskydning -2.000
Kemikalier -5.600
Stykomkostninger i alt -57.100 -2.284
Dækningsbidrag 127.055 5.082
C) Beregn DB efter maskin- og arbejdsomkostninger
DB 127.055 kr.
- Maskinstation 22.500 kr.
- Brændstof 7.000 kr
Omkostninger, egne maskiner 35.000 kr.
DB efter maskin- og arbejdsomkostninger 62.655 kr.
62.555/25 = 2.502 kr. pr. ha
D) Sammenlign med tal fra Farmtal Online (2016). Hvordan ligger landmanden i forhold til?
22 | 3. Planter
Opgave 3.5. Årets forbrug og årets udbytte
A) En planteavler har i løbet af året fået leveret kunstgødning for 140.000 kr. Ved årets begyndel-se havde han et lager af kunstgødning til en værdi af 3.300 kr., og ved årets slutning lå der for 1.000 kr.
▲
Hvad var årets forbrug af kunstgødning?
14.000 kr. + 3.300 kr. -1.000 kr. = 142.300 kr.
B) Samme planteavler havde det år modtaget 1.095.000 kr. for salg af hvede til en grovvareforret-ning. Ved årets begyndelse havde han et tilgodehavende fra grovvareforretningen på 55.000 kr. Ved årets slutning havde han et tilgodehavende på 20.000 kr.
▲
Hvor meget har han solgt hvede for det år?
1.095.000 kr. - 55.000 kr. + 20.000 kr. = 1.060.000 kr.
C) Ved årets begyndelse havde planteavleren en beholdning af hvede på 85.000 kg. Ved årets slut-ning var lageret vokset til 102.000 kg. Afregningsprisen var det år 1,20 kr. pr. kg. Han har haft hvede 86 ha.
▲
Hvor stort var årets udbytte?
Der er solgt 1.060.000/1,20 = 883.333 kg hvede.
Så det samlede udbytte er:
883.333 - 85.000 + 102.000 = 900.333 kg.
▲
Hvor stort var udbyttet pr. ha?
900.333 / 86 = 10.469 kg pr. ha.
3. Planter | 23
Opgave 3.6. Dækningsbidrag (fabrikskartofler)
På denne ejendom produceres der kartofler, som leveres til en kartoffelmelsfabrik.Ejendommen har dette år haft 14 hektar med kartofler.
A) Ud fra oplysningerne skal du beregne dækningsbidrag for produktionsgrenen. Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året:Leveret og afregnet 465.000 kg à 0,56 kr. Købt læggekartofler 35.000 kg à 1,75 kr. Handelsgødning 32.400 kr.Kemikalier 41.100 kr.Diverse udgifter 3.500 kr.Udgift til maskinstation 29.400 kr.
Der er foretaget følgende notater: • Ved årets slutning ligger der 200 tons kartofler på lager til senere salg.
• Markedsprisen er 0,55 kr./kg.
• Maskinomkostningerne ved egne maskiner inkl. vanding vurderes til 6.700 kr./ha.
B) Opstil en dækningsbidragsopgørelse for kartoffelproduktionen.
Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha
Salg 465.000 x 0,56 260.400
Beholdning 200.000 x 0,55 110.000
Udbytte i alt 370.400 26.457Læggekartofler 35.000 x 1,75 -61.250
Gødning -32.400
Kemikalier -41.100
Diverse -3.500
Stykomkostninger i alt -138.250 -9.875 Dækningsbidrag 232.150 16.582 Maskinstation -29.400
Egne maskiner 14 x 6.700 -93.800
Dækningsbidrag 2 108.950 7.782
24 | 3. Planter
Opgave 3.7. Intern pris på grovfoder (majs)
En kvægproducent vil gerne have beregnet prisen på det grovfoder, der er produceret. Der er høstet og ensileret majs fra 82 hektar.
Der foreligger følgende oplysninger vedr. majsproduktionen:
Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året:
Solgt ensilage til naboen 200.000 FE à 1,10 kr.Købt udsæd 102.500 kr.Sprøjtemidler 55.700 kr.Maskinstation for såning 35.260 kr.Maskinstation for høst 1.800 kr. pr. haDiverse udgifter (plastik m.m.) 24.600 kr.
Der er foretaget følgende notater vedr. majsdyrkningen: • Til handelsgødning er der brugt 590 kr. pr. ha. • Der er udbragt 45 tons gylle pr. ha. Værdien af gyllen er 30 kr. pr. ton. • Køerne har af den nye høst ædt 120.000 FE. • Ved årets slutning ligger der en beholdning på ca. 580.000 FE. • Landmanden har et DB2 i byg på 1.230 kr./ha (alternativ afgrøde). • Omkostningerne til egne maskiner er beregnet til 2.100 kr. pr. ha.
▲
Beregn i nedenstående skema den interne pris på majsensilagen.
Beregning FE i alt FE pr. ha
Udbytte
Foder overført til husdyr 200.000 + 120.000 320.000
Beholdning 580.000
Udbytte i alt, FE 900.000 10.976 Kr. i alt Kr. pr. FE
Stykomkostninger
Udsæd 102.500
Handelsgødning 590 x 82 48.380
Husdyrgødning 45 x 30 x 82 110.700
Kemikalier 55.700
Diverse stykomkostninger 24.600
Stykomkostninger i alt 341.880 0,38 Maskinomkostninger
Maskinstationsudgifter 35.260 + (1.800 x 82) 182.860
Omkostninger egne maskiner 2.100 x 82 172.200
Maskin- og arbejds-omkostninger i alt 355.060 0,39
Dyrkningsomkostninger i alt 696.940 0,77 Mistet dækningsbidrag 100.860 Intern pris for majs 797.800 0,89
3. Planter | 25
Opgave 3.8. Intern pris på grovfoder (græsensilage)
En kvægproducent vil gerne have beregnet prisen på det grovfoder, der er produceret. Der er høstet og ensileret græs fra 54 hektar.
Der foreligger følgende oplysninger vedr. græsproduktionen:
Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året:
Købt udsæd 21.600 kr.Købt handelsgødning 138.400 kr.Maskinstation for høst 3.645 kr. pr. haDiverse udgifter (plastik m.m.) 27.600 kr.
Der er foretaget følgende notater vedr. græsdyrkningen: • Af de samlede udgifter til handelsgødning er der brugt 750 kr. pr. ha til græsmarken. • Der er udbragt 60 tons gylle pr. ha. Værdien af gyllen er 30 kr. pr. ton. • Køerne har i løbet af året ædt 440.000 FE. • Ved årets start lå der en beholdning på 230.000 FE i siloen. • Ved årets slutning ligger der en beholdning på 280.000 FE. • Landmanden har et DB2 i byg på 970 kr./ha (alternativ afgrøde). • Omkostningerne til egne maskiner og vanding er beregnet til 3.100 kr. pr. ha.
▲
Beregn i nedenstående skema den interne pris på græsensilagen.
Beregning FE i alt FE pr. ha
Udbytte
Foder overført til husdyr 440.000
Beholdning 280.000 – 230.000 50.000
Udbytte i alt, FE 490.000 9.074Kr. i alt Kr. pr. FE
Stykomkostninger
Udsæd 21.600
Handelsgødning (54 x 750) 40.500
Husdyrgødning 60 x 30 x 54 97.200
Kemikalier
Diverse stykomkostninger 27.600
Stykomkostninger i alt 187.200 0,38Maskinomkostninger
Maskinstationsudgifter 3.645 x 54 196.830
Omkostninger egne maskiner 3.100 x 54 167.400
Maskin- og arbejds-omkostninger i alt 364.230 0,74
Dyrkningsomkostninger i alt 551.430 1,13Mistet dækningsbidrag 52.380 0,11Intern pris for græs 603.810 1,23
26 | 3. Planter
Opgave 3.9. Udbytte (grovfoder)
Kvægejendommen Søndergård har et samlet areal på 84 ha. Der dyrkes udelukkende grovfoder til mælkeproduktionen. Markplanen indeholder 33 ha majs, 29 ha byg/ærter til helsæd og 22 ha græs til slæt.
A) Majs • Der er overført 391.000 FE til kostalden. Værdi 1,20 kr. pr. FE. • Ved årets start var der en beholdning på 157.000 FE. • Der ligger nu ved årets afslutning en beholdning på 98.000 FE.
▲
Beregn udbyttet i FE i alt og pr. ha. samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha.
Mængde i FE Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha
Fodret op i kostald 391.000 11.848 469.200 14.218
Beholdningsforskydning -59.000 -1.788 -70.800 -2.145
I alt 332.000 10.061 398.400 12.072
B) Byg/ært helsæd • I kostalden er der brugt 109.000 FE i løbet af året. Værdi 1,20 kr./FE. • Beholdningen af byg/ært helsæd er i løbet af året vokset med 82.000 FE.
▲
Beregn udbyttet i FE i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha.
Mængde i FE Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha
Opfodret 109.000 3.758 130.800 4.510
Beholdningsforskydning +82.000 2.828 98.400 3.393
I alt 191.000 6.586 229.200 7.903
C) Græsmarkerne • Der er høstet 3 slæt græs til ensilering. • Kostalden har opfodret 149.300 FE. Værdi 1,20 kr./FE. • Beholdning af græsensilage ved årets start var 112.000 FE. • Beholdning ved årets slutning er 71.000 FE.
▲
Beregn udbyttet i FE i alt og pr. ha. samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha.
Mængde i FE Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha
Opfodret 149.300 6.786 179.160 8.144
Beholdning -41.000 -1.864 -49.200 -2.236
I alt 108.300 4.923 129.960 5.907
D) Bruttoudbytte planteavl
▲
Beregn det samlede bruttoudbytte i kr. og kr./ha for planteavlen på Søndergård.
Udbytte i kr. Udbytte kr./ha
Majs 398.400 12.072
Byg/ært helsæd 229.200 7.903
Sædskiftegræs 129.960 5.907
I alt 757.560 9.019
3. Planter | 27
Opgave 3.10. Udbytte (økologisk grovfoder)
En økologisk kvægejendom råder over 95 ha. I det seneste regnskabsår er der dyrket majs og græs på hele arealet.
A) Majs: • Areal: 25 ha • Der er overført 210.000 FE til kostalden. Værdi: 1,40 kr./ha. • Ved starten af året var der en beholdning på 186.000 FE. • Ved slutningen af året var der en beholdning på 197.000 FE.
▲
Beregn udbyttet i FE (i alt og pr. ha) og udbyttet i kr. (i alt og pr. ha).
FE i alt FE pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha
Fodret op i kostald 210.000 8.400 294.000 11.760
Beholdningsforskydning 11.000 440 15.400 616
I alt 221.000 8.840 309.400 12.376
B) Græs: • Areal: 70 ha • Der er overført 446.000 FE til kostalden. Værdi 1,40 kr./ha. • Ved starten af året var der en beholdning på 115.000 FE. • Ved slutningen af året var der en beholdning på 109.000 FE.
▲
Beregn udbyttet i FE (i alt og pr. ha) og udbyttet i kr. (i alt og pr. ha).
FE i alt FE pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha
Fodret op i kostald 446.000 6.371 624.400 8.920
Beholdningsforskydning -6.000 -86 -8.400 -120
I alt 440.000 6.285 616.000 8.800
C) Bruttoudbytte planteavl:
▲
Beregn udbytte i FE (i alt og pr. ha) og udbytte i kr. (i alt og pr. ha).
FE i alt FE pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha
Fodret op i kostald 656.000 6.905 918.400
Beholdningsforskydning 5.000 53 7.000
I alt 661.000 6.958 925.400 9.741
28 | 3. Planter
Opgave 3.11. Intern pris på grovfoder (majs)
Der foreligger følgende oplysninger om en kvægbondes produktion af majs:
Areal med majs 95 haSamlet udbytte 1.050.000 FEStykomkostninger 458.000 kr.Maskin- og arbejdsomkostninger 325.000 kr.Mistet dækningsbidrag 120.000 kr.
A) Hvad er udbyttet pr. ha?
1.050.000/95 = 11.053 ha
B) Hvad er den interne pris pr. FE?
(458.000 + 325.000 +120.000)/1.050.000 = 0,86 kr./FE
3. Planter | 29
Opgave 3.12. Dækningsbidrag (majs som salgsafgrøde)
På en planteavlsejendom produceres majs på 26 ha til salg til en nabo.Der skal opstilles en dækningsbidragsopgørelse for produktionsgrenen ud fra følgende oplysninger:
Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året:Købt udsæd 26.800 kr. Handelsgødning 19.260 kr.Kemikalier 14.367 kr. Plastik til afdækning 890 kr.Maskinstation for såning 11.324 kr.Maskinstation for høst 42.450 kr.Solgt foder til naboen 220.000 FE à 1,20 kr./FE
Der er foretaget følgende notater vedr. produktionen:
• Der er udbragt 725 tons gylle. Den interne pris er 25 kr./ton. • Ved årets start lå der ca. 138.000 FE i markstakkene. • Ved årets slutning lå der ca. 167.000 FE i stakkene. • Maskinomkostningerne ved egne maskiner vurderes til 1.275 kr./ha.
A) Opstil en dækningsbidragsopgørelse for majsproduktionen.
Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha
Solgt majs 220.000 x 1,20 264.000
Beholdningsforskydning 29.000 x 1,20 34.800
Udbytte i alt, kr. 298.800 11.492Udsæd -26.800
Handelsgødning -19.260
Kemikalier 14.367
Plastik -890
Gylle fra stalden 725 x 25 -18.125
Stykomkostninger i alt -79.442 3.055Dækningsbidrag 219.358 8.437Maskinstation 11.324 + 42.450 -53.774
Omkost. egne maskiner 26 x 1.275 -33.150
Dækningsbidrag 2 132.434 5.094
B) Beregn udbyttet i FE pr. ha for majsen.
220.000 + 29.000 = 249.000 FE
249.000 FE/26 ha = 9.577 FE/ha
30 | 3. Planter
Opgave 3.13. Dækningsbidrag (græs som salgsafgrøde)
En planteavler har i sin markplan 42 ha kløvergræs til slæt. Han sælger ensilage til en nabo.Der skal opstilles en dækningsbidragsopgørelse for produktionsgrenen.
I løbet af året er der blevet solgt 275.000 FE græsensilager til naboen. Prisen var 1,35 kr./FE.
Der foreligger følgende oplysninger:
Udbetalinger i løbet af året:
Købt udsæd 16.380 kr.
Handelsgødning 46.500 kr.
Plastik til afdækning 2.730 kr.
Maskinstation for høst 83.160 kr.
Der er foretaget følgende notater vedr. dyrkningen: • Der er udbragt 1.250 tons gylle. Den interne pris er 30 kr./ton. • Ved årets start lå der ca. 46.000 FE i plansiloen. • Ved årets slutning lå der ca. 38.000 FE i siloen. • Maskinomkostningerne ved egne maskiner vurderes til 550 kr./ha.
A) Opstil en dækningsbidragsopgørelse for græsproduktionen.
Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha
Solgt græsensilage 275.000 x 1,35 371.250
Beholdningsforskydning -8.000 x 1,35 -10.800
Udbytte i alt, kr. 360.450 8.582Udsæd -16.380
Husdyrgødning 1.250 x 30 -37.500
Handelsgødning -46.500
Plastik -2.730
Stykomkostninger i alt -103.110 -2.455Dækningsbidrag 257.340 6.127Maskinstation -83.160
Omkost. egne maskiner 42 x 550 -23.100
Dækningsbidrag 2 151.080 3.597
B) Beregn udbyttet i FE pr. ha for græsmarkerne.
275.000 - 8.000 = 267.000 FE
267.000 FE/42 ha = 6.357 FE/ha
3. Planter | 31
Opgave 3.14. Dækningsbidrag (sukkerroer)
En planteavler på Sydsjælland har et areal på 21,6 ha med sukkeroer, som leveres på kontrakt.
Følgende ind- og udbetalinger vedrører sukkerroerne:
Leveret mængde i roekampagnen 1.376.546 kg à 0,26 kr.
Leveret roeaffald til fabrik 571.860 kg à 0,01 kr.
Køb af roefrø (udsæd) 48.600 kr.
Køb af handelsgødning 41.105 kr.
Køb af kemikalier 1.714 kr. pr. ha
Fragt af roer til fabrik 0,05 kr. pr. kg
Øvrige oplysninger vedrørende sukkerroerne:
Roebeholdning ved årets start 1.552 kg à 0,26 kr.
Roebeholdning ved årets slutning 2.008 kg à 0,27 kr.
Maskinomkostninger 5.940 kr. pr. ha
A) Beregn udbyttet pr. ha:
(1.376.546 – 1.552 + 2.008)/21,6 = 63.750 kg pr. ha
B) Opstil en DB-opgørelse:
Beregning Kr. i alt Kr. pr. haSolgt mængde 1.376.546 x 0,26 357.902Beholdningsændring (2.008 x 0,27) – (1.552 x 0,26) 139Solgt roeaffald 571.860 x 0,01 5.719Bruttoudbytte 363.760 16.841Købt roefrø -48.600Købt handelsgødning -41.105Købt kemikalier 1.714 x 21,6 -37.022Fragt af roer 1.376.546 x 0,05 -68.827Stykomkostninger -195.554 -9.053Dækningsbidrag 168.206 7.787
5.940 x 21,6 -128.304DB efter maskinomkostninger 39.902 1.847
C) Nævn eksempler på maskinomkostninger ved sukkerroedyrkning:
32 | 3. Planter
Opgave 3.15. Repetition
Rigtigt eller forkert?
Rigtigt Forkert
Stykomkostninger minus udbytte giver dækningsbidrag. XKemikalier er en stykomkostning. XEn stigning i beholdning af korn medregnes i udbyttet. XGrovfoder leveret til køerne er en stykomkostning for marken. XSalg af halm fra en hvedemark medregnes i udbyttet . XMaskinstationsudgifter er en stykomkostning. XHusdyrgødning er en stykomkostning for marken. XOmkostninger til egne maskiner skal ikke medregnes i stykomkostningerne. XDen interne pris er afhængig af antallet af FE pr. ha. XEt højere DB i den alternative afgrøde giver en lavere intern pris på grovfoder. X
| 33
4. Kvæg
Opgave 4.1. Besætningsforskydning
På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående skema. Værdierne er normalhandelsværdier.
31/12 1/1
Antal Pris pr. stk. Beløb Antal Pris pr. stk. Beløb
Malkekøer SDM 136 6.400 870.400 140 6.200 868.000
Kvier over 2 år 32 7.100 227.200 33 6.900 227.700
Kvier 1-2 år 56 4.800 268.800 56 4.700 263.200
Kviekalve under 1 år 58 3.200 185.600 51 2.900 147.900
Tyrekalve under 1 år 32 1.900 60.800 41 1.800 73.800
Besætningsværdi i alt 1.612.800 1.580.600
Besætningsværdi 31/12 (ultimo) 1.612.800
Besætningsværdi 1/1 (primo) -1.580.600
Samlet besætningsforskydning 32.200
34 | 4. Kvæg
Opgave 4.2. Udbytte i malkekvægsbesætning
▲
Du skal opgøre årets udbytte for en jersey-besætning på 138 årskøer ud fra følgende oplysninger:
• Der er solgt mælk for 3.106.000 kr. • Landmanden har fået efterbetaling fra mejeriet på 115.230 kr. • I løbet af året er der solgt 75 tyrekalve for 800 kr. pr. stk. • Der er solgt udsætterkøer til slagteri for i alt 152.000 kr. • Der er solgt 12 kvier til slagtning. Pris 6.000 kr. pr. stk. • Besætningsforskydningen i kostalden er beregnet til -78.600 kr. • Markbruget har udnyttet 1.200 tons gylle til en værdi af 25 kr. pr. ton.
Kr. Kr. pr. årsko
Mælkesalg 3.106.000
Efterbetaling 115.230
Mælkeindtægter i alt 3.221.230 23.342Tyrekalve 75 x 800 60.000
Udsætterkøer 152.000
Solgte kvier 12 x 6.000 72.000
Besætningsforskydning -78.600
Tilvækstværdi i alt 205.400 1.488Husdyrgødning til marken 1.200 x 25 30.000
Udbytte i alt 3.456.630 25.048
4. Kvæg | 35
Opgave 4.3. Opgørelse af stykomkostninger
Omkostninger er lig med værdien af forbruget af en produktionsfaktor.
A) Beregn forbruget af og omkostningen til kraftfoder, når:
• beholdningen ved årets start (primo) var 7.850 kg à 1,45 kr. • der i løbet af året er købt 65.600 kg til en gennemsnitspris på 1,35 kr./kg. • beholdningen ved årets slutning (ultimo) var på 6.500 kg à 1,32 kr.
Kg Kg i alt Kr. pr kg Kr. i alt
Årets køb 65.600 1,35 88.560
Beholdning primo 7.850 1,45
- Beholdning ultimo -6.500 1.32
Beholdningsforskydning 1.350 2.803*
Forbrug 66.950Omkostning 91.363
*Værdi primobeholdning minus værdi ultimobeholdning.
B) Beregn forbruget af og omkostningen til kalveblanding når:
• beholdningen ved årets start (primo) var 1.300 kg à 1,85 kr. • der i løbet af året er købt 15.600 kg til en gennemsnitspris på 1,92 kr./kg. • beholdningen ved årets slutning (ultimo) var på 3.400 kg à 1,97 kr.
Kg Kg i alt Kr. pr. kg Kr. i alt
Årets køb 15.600 1,92 29.952
Beholdning primo 1.300 1,85
- Beholdning ultimo -3.400 1,97
Beholdningsforskydning -2.100 -4.293*
Forbrug 13.500Omkostning 25.659
36 | 4. Kvæg
Opgave 4.4. Dækningsbidrag i mælkeproduktion
I en SDM-besætning på 96 årskøer har der været et samlet udbytte på 2.548.000 kr.Stykomkostningerne er opgjort til 15.400 kr. pr. årsko.
A) Beregn i skemaet DB i alt og DB pr. årsko.
Kr. i alt Beregning Kr. pr. årsko
Udbytte 2.548.000 2.548.000/96 26.542
Stykomkostninger -1.478.400 96 x 15.400 -15.400
Dækningsbidrag 1.069.600 11.142
I en jersey-besætning på 165 årskøer har der været et udbytte på 24.850 kr. pr. årsko.Stykomkostningerne har været i alt 2.602.760 kr.
B) Beregn i skemaet DB i alt og DB pr. årsko.
Kr. i alt Beregning Kr. pr. årsko
Udbytte 4.100.250 165 x 24.850 24.850
Stykomkostninger -2.602.760 2.602.760/165 -15.774
Dækningsbidrag 1.497.490 9.076
C) Er der forskel på dækningsbidraget i en SDM-besætning og en jersey-besætning?
Der er oftere lidt højere DB pr. ko i en SDM-besætning, men landmanden kan have flere jerseykøer
i sin stald og på sin jord.
D) Hvilke indtægter og udgifter er meget forskellige afhængig af race?
Mælkemængden er lavere hos jerseykøer, men prisen pr. kg er højere.
Foderforbruget er lavere hos jersey.
4. Kvæg | 37
Opgave 4.5. Mælkeproduktion (tilgodehavende og gæld)
En landmand har i løbet af et år modtaget 1.445.000 kr. for sine mælkeleverancer til mejeriet. Primo var der et tilgodehavende for mælk på 41.000 kr. og ultimo var tilgodehavendet vokset til 55.000 kr.
A) Hvor stor er den samlede værdi af årets mælkeproduktion?
1.445.000 - 41.000 + 55.000 = 1.459.000 kr.
Landmanden har samme år også betalt 23.700 kr. for service og vedligehold af malkeanlægget.Primo var gælden på service og vedligehold på 1.100 kr., og ultimo var den 1.650 kr.
B) Hvor stor er den samlede omkostning til service og vedligehold det år?
23.700 - 1.100 + 1.650 = 24.250 kr.
C) Påvirker henholdsvis mælkeleverancer og service/vedligehold landmandens dækningsbidrag? Begrund.
Mælkeleverancer påvirker dækningsbidraget, da det medregnes i bruttoudbyttet.
Service/vedligehold påvirker ikke dækningsbidraget, da det er en kapacitetsomkostning.
38 | 4. Kvæg
Opgave 4.6. Dækningsbidrag i SDM-besætning
Fra en besætning på 208 SDM-årskøer foreligger følgende oplysninger:
• Der har været mælkeindtægter på i alt 4.588.640 kr. • Der har været en tilvækstværdi på i alt 37.900 kr. • Værdien af husdyrgødning afleveret til marken har været 98.280 kr. • Der er brugt indkøbte fodermidler for 852.800 kr. • Der er overført 985.000 FE fra markbruget à 1,20 kr. • Ifølge kasseregistrering har der været dyrlægeudgifter og diverse omkostninger på 395.200 kr.
A) Beregn dækningsbidrag i alt og pr. årsko.
Kr. Kr. pr. årsko
Mælkeindtægter i alt 4.588.640 22.061
Tilvækstværdi i alt 37.900 182
Husdyrgødning til marken 98.280
Udbytte i alt 4.724.820 22.715Indkøbt foder -852.800
Grovfoder 985.000 x 1,20 -1.182.000
Dyrlæge + diverse -395.200
Stykomkostninger i alt -2.430.000 -11.683Dækningsbidrag 2.294.820 11.033
B) Giv en vurdering af resultatet.
Se f.eks. Farmtal Online eller Produktionsøkonomi Kvæg.
C) Nævn eksempler på mælkeindtægter.
Først og fremmest leverancer til mejeri, men også f.eks. efterbetaling og overført sødmælk til kalve.
D) Nævn eksempler på, hvad der indgår i tilvækstværdien.
F.eks. salg af køer, salg af kvier, indkøb af kvier og besætningsforskydning.
4. Kvæg | 39
Opgave 4.7. Dækningsbidrag Dansk Kalv
I en Dansk Kalv-slagtekalveproduktion er produktionsomfanget beregnet til 261 stk.Der foreligger følgende oplysninger om produktionen:
Oplysninger fra status
Primo Ultimo
Kalvestartblanding 7.875 kg = 15.000 kr. 5.250 kg = 10.000 kr.
Kalveblanding 5.600 kg = 9.100 kr. 4.250 kg = 7.150 kr.
Mælkeerstatning 238 kg = 3.355 kr. 270 kg = 3.815 kr.
Der har fra primo til ultimo været en besætningsforskydning på 14.235 kr.
Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året
Slagtet og afregnet på slagteri 256 stk. 1.288.040 kr.
Modtaget EU-handyrpræmier 100.024 kr.
Køb af kalvestartblanding 28.600 kg à 1,92 kr.
Køb af kalveblanding 355.700 kg à 1,50 kr.
Mælkeerstatning 5.481 kg à 14,75 kr.
Dyrlægeudgifter 34.015 kr.
Indkøb småkalve 260 stk. à 600 kr.
Husdyrgødningen er afsat til nabo uden betaling.
▲
Foretag i skemaet herunder en beregning af DB i alt og pr. produceret kalv. Du skal først beregne totalbeløbet ved de enkelte indtægter og udgifter. Husk at medregne beholdningsændringer.
I alt kr. Kr. pr. produceret kalv
Slagtede kalve 1.288.040
Handyrpræmie 100.024
Indkøb af kalve 260 x 600 -156.000
Besætningsforskydning 14.235
Tilvækstværdi i alt 1.246.299
Udbytte i alt 1.246.299 4.775Startblanding 54.912 + 5.000 -59.912
Kalveblanding 533.550 + 1.950 -535.500
Mælkeerstatning 80.845 - 460 -80.385
Dyrlæge -34.015
Stykomkostninger i alt -709.812 -2.720Dækningsbidrag 536.487 2.056
40 | 4. Kvæg
Opgave 4.8. Produktionsøkonomi i mælkeproduktion
Fra ejendommen Vestervang foreligger følgende oplysninger om mælkeproduktionen fra 158 SDM-årskøer:
Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året:
Afregninger mejeri 1.279.800 kg EKM mælk 3.114.000 kr.
Efterbetaling mejeri 111.500 kr.
Solgte tyrekalve 71 stk. 85.910 kr.
Afregninger slagteri 56 stk. køer à gennemsnitspris 2.750 kr.
Købt C-blanding 125.600 kg à 1,70 kr.
Købt A-blanding 64.418 kg à 1,52 kr.
Købt sojaskrå 21.050 kg à 1,65 kr.
Købt mineraler i alt 38.943 kr.
Dyrlæge, avl og kontrolforening 271.000 kr.
Diverse andre regninger 11.200 kr.
Salg af kvier til slagtning 9 stk. à 5.800 kr. I alt 52.200 kr.
I stalden er foretaget følgende notater:
Forbrugt byg fra marken 140 tons til en intern pris på 0,82 kr./kg
Sødmælk til kalve Ca. 40 kg pr. dag til en intern pris på 2,00 kr.
Grovfoder fra marken 840.100 FE til en intern pris på 1,20 kr.
Overført gylle til marken 3.800 tons til en intern pris på 30 kr./ton
Status den 31/12:
Årets start Årets slutningBesætning 2.159.000 kr. 2.189.000 kr.
C-blanding 6.000 kg à 1,72 kr. 9.500 kg à 1,69 kr.
A-blanding 4.500 kg 4.500 kg
Mineraler 2.400 kr. 4.800 kr.
4. Kvæg | 41
A) Foretag i skemaet en beregning af DB i alt og pr. årsko. Du skal først beregne totalbeløbet ved de enkelte indtægter og udgifter. Husk at medregne beholdnings- og besætningsændringer.
Kr. Kr. pr. årsko
Mælkesalg 3.114.000
Efterbehandling 111.500
Mælk til opdræt 40 x 365 x 2,00 29.200
Mælkeindtægter i alt 3.254.700 20.599Solgte tyrekalve 85.910
Slagtekøer 56 x 2.750 154.000
Solgte kvier 9 x 5.800 52.200
Besætningsforskydning 2.189.000 - 2.159.000 30.000
Tilvækstværdi i alt 322.110 2.039Husdyrgødning til marken 3.800 x 30 114.000
Udbytte i alt 3.690.810 23.360A-blanding 64.418 x 1,52 -97.915
C-blanding 213.520 - 5.735 -207.785
Byg 140.000 x 0,82 -114.800
Sojaskrå 21.050 x 1,65 -34.733
Grovfoder 840.100 x 1,20 -1.008.120
Mineraler 38.943 + 2.400 -4.800 -36.543
Dyrlæge, avl m.m. -271.000
Diverse -11.200
Stykomkostninger i alt -1.782.096 -11.279Dækningsbidrag 1.908.714 12.080
B) Beregn ud fra opgørelsen og oplysningerne fra stalden følgende nøgletal:
▲
Udbytte kg EKM mælk pr. årsko (1.279.800 + 14.600)/158 = 8.192 kg
▲
Dyrlægeudgifter pr. årsko 271.000 / 158 = 1.715 kr. ▲
Gennemsnitspris pr. kg mælk 3.225.500/1.279.800 = 2,52 kr.
C) Kommenter resultaterne.
42 | 4. Kvæg
Opgave 4.9. Produktionsøkonomi i mælkeproduktion
På en ejendom er der følgende oplysninger om mælkeproduktionen fra 104 årskøer:
Ind- og udbetalinger i løbet af året:
Mælkesalg 955.300 kg mælk à 2,55 kr.
Efterbetaling 116.740 kr.
Salg af tyrekalve 52 stk. à 1.180 kr.
Salg af udsætterkøer 30 stk. à 3.300 kr.
Køb af kvier 2 stk. à 6.075 kr.
Køb af køer 12 stk. à 6.800 kr.
Køb af C-blanding 218.000 kg à 1,65 kr.
Køb af A-blanding 7.950 kg à 1,68 kr.
Køb af foderkorn 52.000 kg à 1,40 kr.
Køb af mineralblanding 38.400 kr.
Køb af hjælpestoffer 2.500 kr.
Køb af halm 14.000 kr.
Dyrlæge 75.400 kr.
Rådgivning 12.000 kr.
Inseminering 24.000 kr.
Kontrolforening 17.500 kr.
Rengøringsmidler 10.600 kr.
I stalden er foretaget følgende notater:
Forbrugt korn fra marken 21.975 kg à 1,40 kr.
Sødmælk til opdræt Ca. 30 kg pr. dag til en intern pris på 2,25 kr.
Grovfoder fra marken 697.000 FE à 1,10 kr.
Kviekalve overført til opdræt 54 stk. à 1.100 kr.
Kælvekvier fra opdræt 46 stk. à 6.000 kr.
Overført gylle til marken 3.000 tons. Intern pris 30 kr./ton
Mælk til husholdning 550 liter à 2,40 kr.
Status 31/12:
Årets start Årets slutning
Køer 114 stk. à 5.000 kr. 107 stk. à 4.600 kr.
Græsensilage 345.000 FE à 1,10 kr. 330.000 FE à 1,10 kr.
Helsædensilage 20.000 FE à 1,10 kr. 25.000 FE à 1,10 kr.
Fodermajs 431.000 FE à 1,10 kr. 412.000 FE à 1,10 kr.
C-blanding 3.000 kg à 1,60 kr.
Korn 20.000 kg à 1,40 kr.
Gæld til dyrlæge 1.200 kr. 3.600 kr.
A) Beregn DB i alt og pr. årsko eksklusiv opdræt. Landmanden her laver altså også et dækningsbi-drag for opdrættet, så vær opmærksom på de interne overførsler mellem malkekøer og kvier. Husk forskydninger!
4. Kvæg | 43
Kr. i alt Kr. pr. årsko
Mælk til mejeri 955.300 x 2,55 2.436.015
Efterbetaling 116.740
Mælk til kalve 30 x 2,25 x 365 24.638
Mælk til husholdning 550 x 2,40 1.320
Mælkeindtægter i alt 2.578.713 24.795Salg af udsætterkøer 30 x 3.300 99.000
Salg af tyrekalve 52 x 1.180 61.360
Kviekalve overført til opdræt 54 x 1.100 59.400
Kælvekvier overført fra opdræt 46 x 6.000 -276.000
Køb af køer 12 x 6.800 -81.600
Køb af kvier 2 x 6.075 -12.150
Besætningsforskydning 492.200 - 570.000 -77.800
Tilvækstværdi -227.790 -2.190Husdyrgødning 3.000 x 30 90.000
Udbytte i alt 2.440.923 23.410C-blanding * 359.700 + 4.800 -364.500
A-blanding 7.950 x 1,68 -13.356
Korn 53.975 x 1,40 -75.565
Mineraler -38.400
Grovfoder (overført fra mark) 697.000 x 1,10 -766.700
Grovfoder (beholdningsforskydning) 29.000 x 1,10 -31.900
Halm -14.000
Dyrlæge 75.400 + 2.400 -77.800
Avl og kontrol 24.000 + 17.500 -41.500
Rådgivning -12.000
Diverse 10.600 + 2.500 -13.100
Stykomkostninger i alt -1.448.821 -13.931Dækningsbidrag 992.102 9.539
* Køb + beholdningsforskydningB) Hvor meget ændres DB pr. årsko, hvis:
▲
intern grovfoderpris ændres +/- 30 øre pr. FE
+/- 0,30 x (697.000 + 796.000 - 767.000) = +/- 217.800 = +/- 2.094 kr./årsko
▲
mælkeprisen ændres +/- 20 øre pr. kg
+/- 0,20 x 955.300 = +/- 191.060 = +/- 1.837 kr./årsko
▲
intern foderkornpris ændres 0,50 kr. pr. kg
21.975 x 0,50 = +/- 10.938 kr.
▲
dyrlægeudgifter ændres +/- 15 %
77.880 x 0,15 = +/- 11.670 kr.
44 | 4. Kvæg
Opgave 4.10. DB i økologisk besætning – opdelt på malkekøer og opdræt
I en økologisk jersey-besætning ønsker man at beregne et dækningsbidrag for køerne (ekskl. op-dræt) og et dækningsbidrag for opdrættet.
Der foreligger følgende oplysninger for pågældende år:
Antal køer 175 stk.
Antal opdræt 160 stk.
Salg af mælk 1.347.500 kg à 3,55 kr.
Efterbetaling 0,15 kr. pr. kg
Diverse tillæg 1.415.000 kr.
Køb af kælvekvier (overførte) 68 stk. à 7.350 kr.
Køb af kviekalve 82 stk. à 50 kr.
Køer til slagtning 59 stk. 2.900 kr.
Kvier til slagtning 6 stk. à 2.500 kr.
Overførte spædkalve 172 stk. à 50 kr.
Sødmælk til kalve 98.000 kr.
Kviepræmie 6.000 kr.
Besætningsforskydning køer Et fald på 65.000 kr.
Besætningsforskydning kvier En stigning på 5.000 kr.
Kraftfoder mm. 675.000 kr.
Korn 790.000 kr.
Kalveblanding 10.500 kr.
Mineralblanding Halvdelen til opdrættet 80.000 kr.
Grovfoder 30 % til opdrættet 966.250 kr.
Dyrlæge 5 % vedr. opdræt 120.000 kr.
Avls- og RYK-omkostninger 1/3 vedr. opdræt 180.750 kr.
Øvrige stykomkostninger 10 % vedr. opdrættet 92.000 kr.
A) Beregn DB pr. årsopdræt
Kr. i alt Kr. pr. årsopdræt
Køb af kviekalve 4.100
Salg af kvier til slagtning 15.000
Salg af kælvekvier 499.800
Kviepræmie 6.000
Besætningsforskydning 5.000
Bruttoudbytte i alt 529.900 3.312Kalveblanding -10.500
Mineralblanding -40.000
4. Kvæg | 45
Grovfoder -289.875
Dyrlæge -6.000
Avls- og RYK-omkostninger -60.250
Øvrige stykomkostninger 9.200
Stykomkostninger -415.825 2.599Dækningsbidrag 114.075 713
B) Beregn DB pr. årsopdræt
Kr. i alt Kr. pr. årsko
Salg af mælk 4.783.625
Efterbetaling 202.125
Diverse tillæg 1.415.000
Mælkeindtægter i alt 6.400.750 36.576Køb af kælvekvier -499.800
Køer til slagtning 171.100
Overførte spædkalve 8.600
Sødmælk til kalve 98.000
Besætningsforskydning -65.000
Dyreomsætning i alt -287.100 -1.641Bruttoudbytte i alt 6.113.650 34.935Kraftfoder -675.000
Korn -790.000
Mineralblanding -40.000
Grovfoder -644.167
Dyrlæge -114.000
Avls- og RYK-omkostninger -120.500
Øvrige stykomkostninger -82.800
Stykomkostninger -2.466.467 -14.094Dækningsbidrag 3.647.183 20.841
C) Beregn det samlede dækningsbidrag for køer og opdræt:
Kr. i alt Kr. pr. årsko
Køer 3.647.183 20.841Opdræt 114.075 652I alt 3.761.258 21.493
D) Hvordan har resultaterne været i denne besætning, hvis du sammenligner med de nyeste tal fra Farmtal Online?
E) Nævn eksempler på diverse tillæg og øvrige stykomkostninger:
Kvalitetstillæg, økologitillæg, logistiktillæg
46 | 4. Kvæg
Opgave 4.11. Produktionsomfang (slagtekalve)
I en slagtekalvebesætning er der i løbet af et år foretaget registreringer, som skal bruges til at bereg-ne produktionsomfanget. Registreringerne fremgår af nedenstående skema.
Antal Vægt, kg Antal Vægt, kg
Primo 216 37.800 Ultimo 296 47.360
Indsat 254 10.414 Solgt 169 64.220
Årlig tilvækst Døde m.m. 5 1.020
I alt
A) Find den samlede årlige tilvækst i besætningen:
64.386 kg
B) Beregn den gennemsnitlige tilvækst pr. slagtekalv:
339 kg
C) Beregn produktionsomfanget:
190 slagtekalve
Opgave 4.12. Dækningsbidrag (slagtekalve)
I en slagtekalveproduktion har man beregnet, at årets produktion har været på 125 slagtekalve.
• Produktionen har haft et udbytte på 4.385 kr./produceret kalv. • De samlede stykomkostninger har været på i alt 369.750 kr.
Beregn i skemaet DB i alt for produktionsgrenen og DB pr. kalv.
Kr. i alt Beregning Kr. pr. slagtekalv
Udbytte 548.125 4.385 x 125 4.385
Stykomkostninger -369.750 369.750 / 125 -2.958
Dækningsbidrag 178.375 1.427
Opgave 4.13. Nøgletal slagtekalve
For en slagtekalveproduktion foreligger der følgende oplysninger:
Kg tilvækst i alt 61.750
Antal foderdage i alt 53.200
Gennemsnitlig tilvækst pr. kalv, kg 325
Foderforbrug, FE 289.300
Foderudgift, kr. 553.850
4. Kvæg | 47 47
▲
Beregn følgende nøgletal for slagtekalveproduktionen:
Beregning Resultat
Producerede kalve 61.750 / 325 190
Foderforbrug pr. kg tilvækst, FE 289.300 / (190 x 325) 4,69
Pris pr. FE, kr. 553.850 / 289.300 1,91
Foderdage pr. produceret slagtekalv 53.200 / 190 280
Daglig tilvækst, gram 325 / 280 1.161
Opgave 4.14. Samlet DB på kvægejendom
En kvægproducent havde i et regnskabsår en besætning på 120 årskøer. DB pr. årsko var 11.400 kr.
Om kvægproducentens øvrige produktionsgrene det år kan der oplyses følgende:
Produktionsgren Antal DB
Slagtekalve 74 1.195 kr./kalv
Opdræt 105 820 kr./stk.
Vårbyg 32 ha 4.100 kr./ha
▲
Beregn det samlede dækningsbidrag på kvægbondens bedrift. Vis beregningen.
(1.195 x 74) + (820 x 105) + (4.100 x 32)+ (120 x 11.400) = 1.673.730 kr.
Opgave 4.15. Repetition
Rigtigt eller forkert?
Rigtigt Forkert
Dækningsbidrag minus foderomkostninger giver udbytte. XLøn til fodermesteren er en stykomkostning. XEn stigning i beholdning af kraftfoder medregnes i udbyttet. XGrovfoder er en stykomkostning for køerne. XKvier overført fra kostald til kviestald medregnes i udbyttet. XEn stigning i besætningsværdi forøger udbyttet. XHusdyrgødning er en stykomkostning for køerne. XDyrlægeudgifter er en stykomkostning. XProducerede kalve er lig med antal solgte kalve. XMan kan også beregne DB på ungtyre. X
48 |
5. Svin
Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold
En landmand driver en svineejendom, der producerer 7 kg grise med salg til fast aftager.
Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår:
Produktionsomfang 300 årssøer
Bruttoudbytte Udsættersøer 115.450 kr.
Sopolte og gylte slagtet 35.300 kr.
Købt 121 sopolte à 1.810 kr.
Solgt 7.211 grise à 232 kr.
Stykomkostninger 316.000 kg korn à 1,35 kr.
83.000 kg tilskudsfoder à 2,90 kr.
3.000 kg smågrisefoder à 2,95 kr.
Dyrlæge og medicin 121.600 kr.
Avl og diverse 61.100 kr.
A) Beregn i nedenstående skema det samlede dækningsbidrag for soholdet.
Kr. Kr. i alt
Salg af udsættersøer 115.450
Slagtede sopolte og gylte 35.300
Køb af sopolte -219.010
Tilvækstværdi søer -68.260
Salg af smågrise 1.672.952 1.672.952
Bruttoudbytte 1.604.692Korn -426.600
Tilskudsfoder -240.700
Smågrisefoder -8.850
Dyrlæge og medicin -121.600
Avl og diverse -61.100
Stykomkostninger -858.850Dækningsbidrag 745.842
B) Beregn dækningsbidraget pr. årsso.
745.842/300 = 2.486 kr./årsso
5. Svin | 49
Opgave 5.2. Besætningsforskydning (sohold og smågrise)
En svineproducent har både sohold og smågriseproduktion.
A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående skema.
31/12 1/1
Antal Pris pr. stk. Beløb Antal Pris pr. stk. Beløb
Orner 17 2.300 39.100 6 2.300 13.800 Søer, drægtige 160 2.300 368.000 169 2.300 388.700 Søer, ikke drægtige 70 1.800 126.000 62 1.700 105.400 Gylte 35 1.900 66.500 35 2.000 70.000 Sopolte over 60 kg 48 610 29.280 51 1.200 61.200 Sopolte under 60 kg 56 410 22.960 43 800 34.400 Smågrise 20-30 kg 473 325 153.725 409 310 126.790 Smågrise 7-20 kg 453 245 110.985 432 235 101.520 Smågrise under 7 kg 564 190 107.160 588 165 97.020Besætningsværdi i alt 1.023.710 998.830
Besætningsværdi 31/12 (ultimo) 1.023.710 Besætningsværdi 1/1 (primo) - 998.830 Samlet besætningsforskydning 24.880
B) Påvirker besætningsforskydningen på denne ejendom dækningsbidraget i positiv eller negativ ret-ning?
Positiv.
Opgave 5.3. Besætningsforskydning (sohold)
A) Beregn besætningsforskydningen ud fra tallene i nedenstående skema.
31/12 1/1
Antal Pris pr. stk. Beløb Antal Pris pr. stk. Beløb
Orner 19 2.300 43.700 8 2.300 18.400Søer, drægtige 165 2.300 379.500 167 2.300 384.100Søer, ikke drægtige 71 1.800 127.800 66 1.700 112.200Gylte 32 1.900 60.800 38 2.000 76.000Sopolte over 60 kg 46 610 28.060 53 1.200 63.600Sopolte under 60 kg 51 410 20.910 40 800 32.000Smågrise under 7 kg 518 190 98.420 591 165 97.515Besætningsværdi i alt 759.190 783.815
Besætningsværdi 31/12 (ultimo) 759.190 kr.Besætningsværdi 1/1 (primo) - 783.815 kr.Samlet besætningsforskydning - 24.625 kr.
B) Påvirker besætningsforskydningen på denne ejendom dækningsbidraget i positiv eller negativ retning?
Negativ retning.
50 | 5. Svin
Opgave 5.4. Bruttoudbytte (sohold)
I denne opgave skal du beregne bruttoudbyttet i en sobesætning.
Der foreligger følgende tal om besætningen fra status:
31/12 1/1
Orner 14.000 kr. 12.000 kr.
Søer, drægtige 380.000 kr. 265.000 kr.
Søer, ikke drægtige 105.000 kr. 95.000 kr.
Gylte 210.000 kr. 274.000 kr.
Sopolte 80.000 kr. 95.000 kr.
Smågrise 153.000 kr. 99.000 kr.
A) Beregn besætningsforskydningen.
Beregning Forskydning
Orner 14.000-12.000 2.000
Søer, drægtige 380.000-265.000 115.000
Søer, ikke drægtige 105.000-95.000 10.000
Gylte 210.000-274.000 -64.000
Sopolte 80.000-95.000 -15.000
Besætningsforskydning, søer 48.000 Smågrise under 7 kg 153.000-99.000 54.000
Besætningsforskydning, smågrise 54.000
Der foreligger følgende tal fra kassekreditkontoen:
Salg af orner 16.500 kr.
Salg af søer og gylte 111.350 kr.
Salg af smågrise 1.240.000 kr.
Køb af sopolte 15.000 kr.
B) Beregn bruttoudbyttet.
Kr. Kr. i alt
Salg af smågrise 1.240.000
Besætningsforskydning, smågrise 54.000
Tilvækstværdi, smågrise
Salg af orner 16.500
Salg af søer og gylte 111.350
Køb af sopolte -15.000
Besætningsforskydning, søer 48.000
Tilvækstværdi, søer 160.850
Bruttoudbytte 1.454.850
5. Svin | 51
Opgave 5.5. Analyse af bruttoudbytte (sohold)
Der kan oplyses følgende om en sobesætning:
Salg af smågrise (7 kg) 6.425 stk. 1.470.750 kr.
Besætningsforskydning (smågrise) - 2.000 kr.
Foderdage 93.800 dage
A) Beregn produktionsomfanget (antal årssøer).
Beregning Resultat
Produktionsomfang 93.800 / 365 257 årssøer
B) Beregn den gennemsnitlige smågrisepris, tilvækstværdi for smågrise pr. årsso og antal produce-rede grise.
Beregning Resultat
Gennemsnitlig smågrisepris 1.470.750 / 6.425 229 kr. /grisTilvækstværdi for smågrise pr. årsso (1.470.750-2.000) / 257 5.715 kr. / årssoGrise pr. årsso 5.715 / 229 25,0 grise/årsso
C) Sammenlign resultaterne fra spørgsmål B med aktuelle priser og landsgennemsnit.
Se f.eks. Farmtal Online eller Produktionsøkonomi Kvæg.
52 | 5. Svin
Opgave 5.6. Stykomkostninger (sohold)
I denne opgave skal du beregne de samlede stykomkostninger for en landmand med et mindre so-hold, hvor produktionen er på 150 årssøer.
Der foreligger følgende tal fra kassekreditkontoen:
Køb af smågriseblanding 103.470 kr.
Køb af tilskudsblanding 85.260 kr.
Køb af hvede 49.728 kr.
Dyrlæge 14.770 kr.
Destruktionsomkostninger 5.200 kr.
Effektivitetskontrol 8.400 kr.
Avl og inseminering 42.100 kr.
Halm 15.000 kr.
Øvrige oplysninger
Overført byg 84.400 kg à 1,25 kr.
A) Beregn landmandens stykomkostninger i nedenstående skema.
Stykomkostninger
Beregning Kr.
Smågriseblanding -103.470
Tilskudsblanding -85.260
Byg -84.400 kg x 1,25 = -105.500
Hvede -49.728
Foderomkostninger i alt -343.958
Dyrlæge -14.770
Destruktionsomkostninger -5.200
Effektivitetskontrol -8.400
Avl og inseminering -42.100
Halm -15.000
Øvrige stykomkostninger i alt -85.470
Stykomkostninger i alt -429.428
B) Hvor stor en andel udgør henholdsvis foderomkostninger og øvrige stykomkostninger af de samlede omkostninger?
Beregning Resultat
Foderomkostninger 343.958 x 100/429.428 80,1%Øvrige stykomkostninger 85.470 x 100/429.428 19,9%
5. Svin | 53
Opgave 5.7. Årets foderforbrug (sobesætning)
En landmand med produktion af 30 kg-grise skal opgøre årets forbrug af færdigblanding.
Fra status foreligger følgende oplysninger:
Primo Ultimo
Mængde, kg Pris pr. kg Mængde, kg Pris pr. kg
Færdigblanding, søer 10.300 2,80 8.900 2,70
Færdigblanding, smågrise 4.500 2,90 13.800 2,80
I løbet af året er der købt følgende:
Vægt Beløb
Færdigblanding, søer 438.650 kg 557.085 kr.
Færdigblanding, smågrise 275.300 kg 523.070 kr.
A) Beregn foderforbruget (i kg) i nedenstående skema.
Beregning Foderforbrug, kg
Færdigblanding, søer 438.650 + 10.300 - 8.900 440.050Færdigblanding, smågrise 275.300 + 4.500 - 13.800 266.000
B) Beregn foderforbruget (i FEsv) i nedenstående skema. Det kan oplyses, at 1 kg færdigblanding til søerne = 1,12 FEsv, og 1 kg færdigblanding til smågrise = 1,15 FEsv.
Beregning Foderforbrug, FEsv
Færdigblanding, søer 440.050 x 1,12 492.856Færdigblanding, smågrise 266.000 x 1,15 305.900
C) Beregn værdien af årets foderforbrug i nedenstående skema.
Beregning Værdi af foderforbrug, kr.
Færdigblanding, søer 557.085 + (10.300 x 2,80) - (8.900 x 2,70) 561.895Færdigblanding, smågrise 523.070 + (4.500 x 2,90) - (13.800 x 2,80) 497.480
54 | 5. Svin
Opgave 5.8. Analyse af foderforbrug (sobesætning)
En landmand har en sobesætning, hvor der i et år er produceret 5.236 smågrise. Der kan oplyses følgende omkring foderforbrug og foderomkostninger:
Oplysninger om foder:
Forbrug Omkostninger
Smågriseblanding, startfoder 36.652 kg (1 kg = 1,15 FEsv) 113.620 kr.
Færdigfoder 219.912 kg (1 kg = 1 FEsv) 464.014 kr.
A) Beregn det samlede foderforbrug i FEsv.
(36.652 x 1,15) + (219.912 x 1,0) = 262.062 FEsv
B) Beregn foderforbrug pr. produceret smågris og pris pr. foderenhed.
Beregning Resultat
Foderforbrug (FEsv) pr. produceret smågris 262.062 / 5.236 50 FEsvPris pr. foderenhed (FEsv) (113.620 + 464.014) / 262.062 2,20 kr./FEsv
5. Svin | 55
Opgave 5.9. Gæld og tilgodehavende
En landmand havde ved årets start en gæld til dyrlægen på 6.400 kr. I løbet af året har han indbe-talt 58.300 kr. til dyrlægen. Ved årets slutning har landmanden en ny gæld på 7.600 kr.
A) Beregn årets omkostning til dyrlæge.
-58.300 + 6.400 - 7.600 = -59.500 kr.
Den samme landmand havde ved årets start 36.600 kr. til gode for leverede slagtesvin. I løbet af året har han fået indbetalt 976.450 kr. fra slagteriet. Ved årets slutning har landmanden 78.000 kr. til gode fra slagteriet.
B) Beregn årets indtægt for leverede slagtesvin.
976.450 – 36.600 + 78.000 = 1.017.850 kr.
56 | 5. Svin
Opgave 5.10. Dækningsbidrag (udendørs sohold)
I denne opgave skal der beregnes dækningsbidrag i alt og pr. årsso.
Oplysninger om besætningen:
160 årssøer.Produktion af smågrise til 30 kg.Der fodres med indkøbte foderblandinger
Oplysninger fra status:
Primo Ultimo
Smågriseblanding, startfoder 4.000 kg = 14.000 kr. 3.000 kg = 10.500 kr.
Fuldfoder til fravænnede grise 350 kg = 800 kr. 600 kg = 1.750 kr.
Sofoder 3.000 kg = 4.500 kr. 4.000 kg = 6.000 kr.
Gæld til dyrlæge 0 kr. 2.000 kr.
Medicin 1.000 kr. 800 kr.
Der har fra primo til ultimo været en besætningsforskydning på + 40.000 kr. (søer) og -12.000 kr. (smågrise).
Oplysninger om indbetalinger og udbetalinger i løbet af året:
Køb af smågriseblanding, startfoder 1.750 kg à 3,10 kr.
Køb af fuldfoderblanding, smågrise 158.500 kg à 2,10 kr.
Køb af sofoder 270.000 kg à 1,85 kr.
Køb af polte 64 stk. à 1.770 kr.
Salg af søer og gylte 51 stk. à 1.090 kr.
Salg af smågrise 3.276 stk. à 390 kr.
Inseminering/bedækning 41.000 kr.
Dyrlæge 20.000 kr.
Medicin 5.000 kr.
Effektivitetskontrol 2.500 kr.
Vaccine 1.500 kr.
Øvrige oplysninger:
1 kg smågriseblanding = 1,14 FEsv1 kg fuldfoderblanding = 1.05 FEsv1 kg sofoder = 1,08 FEsvGødningsværdi = 10.000 kr.
5. Svin | 57
A) Beregn dækningsbidraget.
Beregning Kr. Kr.
stk. 51 x 1.090 55.590
stk. 64 x -1.770 -113.280
Besætningsforskydning søer 40.000
Tilvækstværdi søer -17.690
stk. 3.276 x 390 1.277.640
Besætningsforskydning smågrise -12.000
Tilvækstværdi smågrise 1.265.640
Værdi af husdyrgødning 10.000
Udbytte i alt 1.257.950 kg smågriseblanding -(1.750 x 3,10) - 3,500 - 8.925
kg fuldfoder -(158.500 x 2,10) + 950 -331.900
kg sofoder -(270.000 x 1,85) +1.500 -498.000
Inseminering/bedækning -41.000
Dyrlæge -20.000 - 2.000 -22.000
Vaccine -1.500
Medicin -5.000 - 200 -5.200
Effektivitetskontrol -2.500
Stykomkostninger i alt -911.025Dækningsbidrag 346.925
B) Beregn følgende nøgletal:
Beregning Resultat
Dækningsbidrag pr. årsso 346.925/160 2.168 kr./årsso
Producerede grise 1.265.640/390 3.245 grise
Foderforbrug pr. produceret smågris 459.818*/3.245 141,7 FEsv/gris
Pris pr. foderenhed 838.825**/459.818 1,82 kr/FEsv
* (1.750 + 1.000) kg x 1,14 FE/kg = 3.135 FE
(158.500 - 250) kg x 1,05 FE/kg = 166.163 FE
(270.000 - 1.000) kg x 1,08 FE/kg = 290.520 FE
I alt = 459.818 FE
** 8.925 + 331.900 + 498.000 = 838.825 kr.
58 | 5. Svin
Opgave 5.11. Dækningsbidrag i sohold
Der foreligger følgende oplysninger om en sobesætning:
Fra status
Primo Ultimo
Orner 2 stk. 4.000 kr. 1 stk. 2.300 kr.
Søer, drægtige 87 stk. 174.000 kr. 39 stk. 78.000 kr.
Søer, ikke drægtige 45 stk. 58.500 kr. 43 stk. 62.350 kr.
Gylte 54 stk. 108.000 kr. 99 stk. 198.000 kr.
Sopolte over 60 kg 31 stk. 34.100 kr. 35 stk. 45.500 kr.
Sopolte under 60 kg 17 stk. 11.900 kr. 11 stk. 8.800 kr.
Smågrise under 7 kg 400 stk. 60.000 kr. 450 stk. 72.000 kr.
Smågriseblanding 4.500 kg 8.325 kr. 4.100 kg 7.462 kr.
Færdigblanding, søer 1.200 kg 1.740 kr. 3.600 kg 5.220 kr.
Til gode for smågrise 8.500 kr. 4.300 kr.
Medicin 500 kr. 600 kr.
Fra kasseomsætningen
Salg af orner 4 stk. 3.240 kr.
Salg af søer og gylte 62 stk. 60.760 kr.
Salg af smågrise 3.998 stk. 1.519.240 kr.
Køb af smågriseblanding 202.350 kg 474.450 kr.
Køb af færdigblanding 287.580 kg 422.302 kr.
Køb af sopolte 50 stk. 70.000 kr.
Dyrlæge 11.350 kr.
Vaccine 39.560 kr.
Medicin 31.535 kr.
Inseminering 51.890 kr.
Køb af halm 3.100 kr.
Effektivitetskontrol 6.400 kr.
Øvrige oplysninger
Foderdage 72.270
Gødningsværdi 600 tons à 30 kr.
Smågriseblanding 1 kg = 1,16 FEsv
Færdigblanding 1 kg = 1,04 FEsv
5. Svin | 59
A) Beregn besætningsforskydningen.
Værdi primo Værdi ultimo Forskydning
Søer og avlsdyr i alt * 390.500 * 394.950 4.450
Smågrise i alt 60.000 72.000 12.000 * Orner, søer, gylte og polte
B) Beregn dækningsbidraget.
Beregning Kr. Kr.
Solgt orner 3.240
Solgt søer og gylte 60.760
Køb af sopolte -70.000
Besætningsforskydning søer 394.450 - 390.500 4.450
Tilvækstværdi søer -1.550
Solgt smågrise 1.519.240 - 8.500 + 4.300 1.515.040
Besætningsforskydning smågrise 72.000 - 60.000 12.000
Tilvækstværdi smågrise 1.527.040
Gødningsværdi 600 x 30 18.000
Udbytte i alt 1.543.490Smågriseblanding -474.450 - 8.325 + 7.462 -475.313
Færdigblanding, søer -422.312 - 1.740 + 5.220 -418.822
Dyrlæge -11.350
Vaccine -39.560
Medicin -31.535 - 500 + 600 -31.435
Inseminering -51.890
Effektivitetskontrol -6.400
Halm -3.100
Stykomkostninger i alt -1.037.870Dækningsbidrag 505.620
C) Beregn følgende nøgletal.
Beregning Resultat
Dækningsbidrag pr. årsso 505.620 / 198 2.554 kr.
Antal årssøer 72.270 / 365 198 stk.
Smågrisepris 1.515.040 / 3.998 379 kr.
Grise pr. årsso (1.527.040 / 198) / 379 20,3 stk.
Foderforbrug pr. smågris 531.777* / 4.019** 132 FEsv
Pris pr. foderenhed 894.135*** / 531.777 1,68 kr.
* Smågriseblanding: 20.350 + 4.500 - 4.100 = 202.750 x 1,16 = 235.190 Færdigblanding: 287.580 + 1.200 - 3.600 = 285.180 x 1,04 = 296.587 I alt 531.777** Producerede grise: 198 + 20,3 = 4.019
60 | 5. Svin
*** 475.313 + 418.822 = 894.135
Opgave 5.12. DB i smågriseproduktion (8-32 kg)
På en svineejendom overføres grise til smågrisestalden, når de vejer 8 kg. Her er de, til de vejer 32 kg, hvorefter de videresælges til en fast aftager.
Der kan oplyses følgende om smågrisebesætningen:
Overført 12.400 smågrise Intern pris 226 kr.
Solgt 11.680 smågrise 4.485.200 kr.
Besætningsforskydning 12.000 kr.
DAKA-udgift 7.500 kr.
436.266 kg færdigblanding 1 kg = 1,17 FEsv 916.159 kr.
61.820 kg smågrisefoder, startblanding 1 kg = 1,22 FEsv 188.551 kr.
Dyrlæge 22.000 kr.
Effektivitetskontrol 11.800 kr.
Halm 15.000 kr.
Produktionsomfang 12.550 grise
Gødning 1.400 tons à 30 kr.
A) Beregn dækningsbidraget i smågriseproduktionen:
Kr. i alt Kr. pr. produceret gris
stk. 4.485.200
stk. -2.802.400
Besætningsforskydning 12.000
Tilvækstværdi smågrise 1.694.800
Gødning 42.000
Udbytte i alt 1.736.800 138,40 kr. kg fuldfoder -916.159
kg smågrisefoder -188.551
Dyrlæge -22.000
Effektivitetskontrol -11.800
DAKA -7.500
Halm -15.000
Stykomkostninger i alt -1.161.010 -92,51 kr.Dækningsbidrag 575.790 45,90 kr.
5. Svin | 61
B) Beregn følgende nøgletal:
Beregning Resultat
Dækningsbidraget pr. kg tilvækst, kr. 45,90 / (32-8) 1,91 kr./kg
Afregningspris, kr. 4.485.200 / 11.680 384 kr./gris
Foderforbrug pr. smågris, FEsv* 585.851 / 12.550 46,7 kg/gris
Pris pr. foderenhed, kr. ** 1.104.710 / 585.851 1,89 kr./FEsv
Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 47 / 24 1,96 FEsv/kg tilvækst
* (436.266 x 1,17) + (61.820 x 1,22) = 585.851 FEsv** 916.159 + 188.551 = 1.104.710 kr.
Opgave 5.13. Produktionsomfang
I en slagtesvinebesætning er der i løbet af et år foretaget registreringer, som skal bruges til at finde produktionsomfanget. Registreringerne fremgår af nedenstående skema.
Antal Vægt, kg Antal Vægt, kg
Primo 1.000 52.000 Ultimo 1.100 61.000
Indsat 4.900 147.000 Solgt 4.700 479.400
Årlig tilvækst 100 11.000
I alt
A) Find den samlede årlige tilvækst i besætningen.
(61.000 + 479.400 + 11.000) - (52.000 + 147.000) = 352.400 kg
B) Beregn den gennemsnitlige tilvækst pr. slagtesvin
(479.400/4.700) - (147.000/4.900) = 72,0 kg
C) Beregn produktionsomfanget.
352.400/72 = 4.894
62 | 5. Svin
Opgave 5.14. Dækningsbidrag for slagtesvin (I)
En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres slagtesvin.
Der foreligger følgende oplysninger:
Produktionsomfang 8.533 slagtesvin
Bruttoudbytte Købt 8.599 smågrise 3.452.645 kr.
Solgt 8.419 slagtesvin 7.122.474 kr.
Gødningsværdi 10.800 kr.
Stykomkostninger 1.198.440 kg korn à 1,45 kr.
411.833 kg tilskudsfoder à 2,80 kr.
Dyrlæge og medicin 85.100 kr.
Diverse 12.500 kr.
A) Beregn i nedenstående skema det samlede dækningsbidrag for soholdet.
Kroner i alt
Salg af slagtesvin 7.122.474 kr.
Køb af smågrise -3.452.645 kr.
Tilvækstværdi slagtesvin 3.669.829 kr.
Gødning 10.800 kr.
Bruttoudbytte 3.680.629 kr.Korn kg à -1.737.738 kr.
Tilskudsfoder kg à -1.153.132 kr.
Dyrlæge og medicin - 85.100 kr.
Diverse -12.500 kr.
Stykomkostninger i alt -2.988.470 kr.Dækningsbidrag 692.159 kr.
B) Beregn dækningsbidraget pr. slagtesvin.
692.159 kr. / 8.533 = 81 kr. / slagtesvin
5. Svin | 63
Opgave 5.15. Besætningsforskydning (slagtesvin)
A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående skema.
31/12 1/1
Antal Pris pr. stk. Beløb Antal Pris pr. stk. Beløb
Slagtesvin over 90 kg 356 600 213.600 401 610 244.610
Slagtesvin 75-90 kg 431 600 258.600 449 610 273.890
Slagtesvin 60-75 kg 229 600 137.400 221 610 134.810
Slagtesvin 45-60 kg 210 430 90.300 215 430 92.450
Besætningsværdi i alt 699.900 745.760
Besætningsværdi 31/12 (ultimo) 699.900
Besætningsværdi 1/1 (primo) -745.760
Samlet besætningsforskydning -45.860
B) Påvirker besætningsforskydningen dækningsbidraget i positiv eller negativ retning?
Negativ.
64 | 5. Svin
Opgave 5.16. Dækningsbidrag for slagtesvin (II)
I denne opgave skal du beregne dækningsbidrag for en slagtesvineproduktion (i alt og pr. slagte-svin).
Oplysninger om besætningen:
• Årlig produktion: 4.502 slagtesvin. • Smågrise overføres fra egen besætning.
Oplysninger fra status:
Primo Ultimo
Færdigblanding 3.500 kg = 9.100 kr. 2.750 kg = 7.150 kr.
Mineralblanding 1.100 kg = 3.355 kr. 1.250 kg = 3.815 kr.
Medicin 2.000 kr. 3.125 kr.
Gæld til dyrlæge 10.000 kr. 2.000 kr.
Der har fra primo til ultimo været en besætningsforskydning på -86.500 kr.
Oplysninger fra kassekreditkontoen:
Salg til slagteri, 4.548 stk. 3.774.840 kr.
Efterbetaling 246.500 kr.
Andre svin, 18 stk. 18.150 kr.
Køb af færdigblanding 910.600 kg à 1,80 kr. 1.639.080 kr.
Dyrlæge 19.200 kr.
Medicin 21.900 kr.
Mineralblanding 20.391 kg 62.370 kr.
Produktionsrådgivning 2.500 kr.
DAKA 10.500 kr.
Øvrige oplysninger:
• Overført 2 svin til husholdning. Værdi 1.350 kr. • Overført sopolte til sohold. Værdi 37.500 kr. • Overført smågrise fra søer. 4.750 stk. à 385 kr. • Gødningsværdi sættes til 13.500 kr. • 1 kg færdigblanding = 1,05 FEsv • Samlet tilvækst = 314.831 kg • Foderdage = 391.094
5. Svin | 65 65
A) Beregn dækningsbidraget for slagtesvin (i alt og pr. slagtesvin).
Beregning Kr. Kr.
Salg af slagtesvin 3.774.840
Efterbetaling 246.500
Andre svin 18.150
Overført til husholdning 1.350
Sopolte overført til sohold 37.500
Smågrise overført fra sohold 4.750 x 385 -1.828.750
Besætningsforskydning -86.500
Tilvækstværdi i alt 2.163.090
Gødningsværdi 13.500 13.500
Udbytte i alt 2.176.590Færdigblanding -1.639.080 - 1.950 * -1.641.030
Mineralblanding 62.370 / 460* -61.910
Medicin 21.900 - 1.125* -20.775
Dyrlæge 19.200 - 8.000* -11.200
Produktionsrådgivning -2.500
DAKA -10.500
Stykomkostninger i alt -1.747.715Dækningsbidrag 428.875
* Beholdningsændring i kr.
B) Beregn følgende nøgletal:
Beregning Nøgletal
Dækningsbidrag pr. slagtesvin 428.875 / 4.502 95,26 kr./svin
Pris pr. solgt slagtesvin (3.774.840 + 246.500) / 4.548 884 kr./svin
Foderforbrug pr. kg tilvækst (910.600 - 150**) x 1,05 / 314.831 3,04 FEsv/kg
Daglig tilvækst 314.831 / 391.094 805 gram
Pris pr. foderenhed 1.641.030 / (910.450 x 1,05) 1,72 kr / FEsv
Dækningsbidrag pr. kg tilvækst 428.875 / 314.831 1,36 kr / kg tilvækst
** Beholdningsændring i kg.
66 | 5. Svin66 |
Opgave 5.17. Samlet DB på svineejendom
En landmand havde i et regnskabsår en besætning på 450 årssøer. DB pr. årsso var 2.748 kr.
Om landmandens øvrige produktionsgrene det år kan der oplyses følgende:
Produktionsgren Antal DB
Slagtesvin 6.000 stk. 159 kr./slagtesvin
Vinterhvede 105 ha 5.150 kr./ha
Vårbyg 32 ha 4.100 kr./ha
▲
Beregn det samlede dækningsbidrag på landmandens bedrift.
(6.000 x 159) + (105 x 5.150) + (32 x 4.100) + (450 x 2.748) = 2.862.550 kr.
Opgave 5.18. Repetition
Rigtigt eller forkert?
Rigtigt Forkert
Prisen på smågrise ligger fast fra år til år. XPris pr. foderenhed (FEsv) er et vigtigt nøgletal. XHalm er en stykomkostning. XFoderomkostninger/foderdage = Daglig tilvækst. XFoderdage/365 = Antal årssøer. XProduktionsafgift indgår i soholdets DB. XBesætningsforskydning er en stykomkostning. XAvl og inseminering er en del af bruttoudbyttet. XIndkøb af smågrise er en stykomkostning. XMange grise pr. årsso = Høj effektivitet. X
| 67
6. Kapacitetsomkostninger
Opgave 6.1. Produktionsanlæg
I nedenstående tabel ses en oversigt over produktionsfaktorerne på en kvægbedrift.
Produktionsfaktorer Værdi, kr.
Jord 6.150.000
Driftsbygninger 4.200.000
Stuehus 1.000.000
Staldinventar 300.000
Markmaskiner 1.255.000
Bil 80.000
Besætning 1. 200.000
A) Hvad er den samlede værdi af produktionsanlægget?
14.185.000 kr
B) Hvor stor en andel udgør jorden af produktionsanlægget?
(6.150.000 x 100) / 14.185.000 = 43,4 %
68 | 6. Kapacitetsomkostninger
Opgave 6.2. Stykomkostninger kontra kapacitetsomkostninger
A) Stykomkostning eller kapacitetsomkostning?
▲
Sæt kryds ved det rigtige svar.
Stykomkostning Kapacitetsomkostning
NPK-gødning til hvede XReparation af gyllevogn XPlanteavlsrådgivning XKraftfoder til kvierne XRegning fra regnskabskontoret XDieselolie til traktoren XMaskinstationsudgifter XLøn til fodermesteren XService malkeanlæg XUdsæd raps X
B) Forklar med egne ord forskellen på styk- og kapacitetsomkostninger.
Stykomkostninger er de variable omkostninger (afhænger af produktionens størrelse).
Kapacitetsomkostninger er de faste omkostninger (uafhængige af produktionens størrelse).
Opgave 6.3. Energiomkostninger (I)
En landmand har følgende forbrug af energi: • Diesel til maskinhuset 25.400 liter. Prisen er 9,44 kr./l inkl. moms og afgifter. • El til driften 241.000 kilowatt. Prisen er 2,10 kr./kw inkl. moms og afgifter. • El til privaten 15.000 kilowatt. Prisen er 2,10 kr./kw inkl. moms og afgifter. • Vand til driften 3.150 kubikmeter. Prisen er 11,50 kr. pr. kbm inkl. moms og afgifter.
De afgifter, som landmanden får refunderet, er: • Dieselafgift 1,98 kr./l • Elafgift 0,91 kr./kw • Vandafgift 6,25 kr./kbm
▲
Beregn landmandens omkostning til energi samt afgifter og moms.
Mængde Udgift inkl. moms, kr. Moms, kr. Afgifter, der
refunderes, kr. Nettoudgift, kr. Kr./ enhed
Diesel 25.400 239.776 47.955 50.292 141.529 5,57
El til drift 241.000 506.100 101.220 219.310 185.570 0,77
El til privat 15.000 31.500 31.500 2,10
Vand til drift 3.150 36.225 7.245 19.688 9.293 2,95
I alt 813.601 156.420 289.290 367.891
6. Kapacitetsomkostninger | 69
Opgave 6.4. Energiomkostninger (II)
Ifølge kasseregistreringen har en landmand betalt følgende for energi:
• Dieselolie til maskinhuset: 118.300 ekskl. moms, heraf 35.100 kr. i afgifter • El til driften: 203.750 kr. inkl. moms og inkl. 77.500 kr. i afgifter • El til stuehuset 29.780 kr. inkl. moms og afgifter • Gas til opvarmning af fravænningsstalde: 48.860 kr. inkl. moms og inkl. 11.340 kr. i afgifter.
A) Beregn de driftsmæssige omkostninger til energi, ekskl. moms og afgifter
Pris ekskl. moms, kr. Afgifter, kr. Nettoudgift, kr.
Diesel 118.300 35.100 83.200
El 163.000 77.500 85.500
Gas 39.088 11.340 27.748
I alt 320.388 123.940 196.448
B) Hvor meget er de samlede udgifter til energi på ejendommen?
196.448 + 29.780 = 226.228 kr.
Opgave 6.5. Bygningsværdier
Om værdien af bygningerne på en svineejendom kan der oplyses følgende:
Sostald 3.600.000 kr.Gyllebeholder 510.000 kr.Maskinlade 800.000 kr.Slagtesvinestald 3.250.000 kr.Smågrisestald 2.500.000 kr.Stuehus 1.200.000 kr.
A) Hvad er den samlede bygningsværdi på ejendommen?
11.860.000 kr. (inkl. stuehus)
B) Driftsbygningernes værdi falder i gennemsnit med 1/20 eller 5 % pr. år. Beregn værditabet for et år.
10.660.000 / 20 = 533.000
70 | 6. Kapacitetsomkostninger
Opgave 6.6. Værdi af driftsbygninger på svineejendom
På en svineejendom er der kapacitet til 400 søer. Halvdelen af smågrisene opfedes til slagtesvin, re-sten sælges, når de vejer 30 kg.
Produktionsanlægget til søerne havde pr. 1/1 en værdi på 4.350.000 kr. Slagtesvinestalden (1.250 stipladser) havde pr. 1/1 en værdi på 1.750.000 kr.
På ejendommen er der desuden en maskinhal på 600 m2 med gulv og teglstensmur. Maskinhallen havde pr. 1/1 en værdi på 750.000 kr.
▲
Beregn bygningsværdien pr. 31/12 i nedenstående skema.
Bygning Værdi pr. 1/1 Forbedringer Værditab Værdi
pr. 31/12
Sostald 4.350.000 + 100.000 175.000 4.275.000
Slagtesvinestald 1.750.000 + 80.000 55.000 1.775.000
Maskinhal 750.000 - 53.000 697.000
I alt 6.850.000 180.000 283.000 6.747.000
Opgave 6.7. Værdi af driftsbygninger på kvægejendom
En kvægejendom har en besætning på 120 køer opstaldet i sengebåsestald. Ungdyrene (140 stk.) går i en dybstrøelsesstald. Pr. 1/1 var sengebåsestaldens værdi 2.500.000 kr. og dybstrøel sesstaldens værdi 1.350.000 kr. På ejendommen er også en fodercentral til en værdi pr. 1/1 på 225.000 kr. og en plansilo til, værdi pr. 1/1 til 750.000 kr. Desuden er der en gyllebeholder med kapacitet til 10 måne der. Pr. 1/1 var gyllebeholderen 380.000 kr. værd. Endelig er der to bygninger til maskiner og lager. Den ene er på 500 m2 og forholdsvis ny. Værdi-en på denne bygning var pr. 1/1 på 450.000 kr. Den anden bygning er gammel og nedslidt og derfor uden værdi.
▲
Beregn bygningsværdien pr. 31/12 i skemaet:
Bygning Værdi pr. 1/1 Forbedringer Værditab Værdi
pr. 31/12
Kostald 2.500.000 100.000 100.000 2.500.000
Ungdyrstald 1.350.000 25.000 54.000 1.321.000
Fodercentral 225.000 - 13.500 211.500
Plansilo 750.000 50.000 52.500 747.500
Gyllebeholder 380.000 10.000 15.200 374.800
Nyt maskinhus 450.000 36.000 36.000 450.000
Gammelt maskinhus -
I alt 5.655.000 221.000 271.200 5.604.800
6. Kapacitetsomkostninger | 71 71
Opgave 6.8. Afskrivninger (bygninger)
En landmand har i 2016 opført en driftsbygning for 2.000.000 kr.
Bygningen forventes at have en levetid på 25 år (lineær afskrivning).
▲
Beregn i nedenstående skema afskrivning af bygningen og restværdien i de første 5 år.
År Restlevetid Afskrivningsbeløb Restværdi
2016 25 år 80.000 1.920.000
2017 24 år 80.000 1.840.000
2018 23 år 80.000 1.760.000
2019 22 år 80.000 1.680.000
2020 21 år 80.000 1.600.000
Opgave 6.9. Afskrivninger (driftsbygninger på kvægejendom)
En mælkeproducent har driftsbygninger med nedenstående restlevetider.
▲
Beregn afskrivningerne på disse bygninger:
Bygning Restværdi Restlevetid Afskrivningsbeløb
Ungdyrstald 925.000 kr. 20 46.250 kr.
Løsdriftsstald 1.550.000 kr. 20 77.500 kr.
Maskinhus/lade 180.000 kr. 25 7.200 kr.
Gylletank 195.000 kr. 20 9.750 kr.
I alt 2.850.000 kr. 140.700 kr.
72 | 6. Kapacitetsomkostninger
Opgave 6.10. Afskrivninger (driftsbygninger på svineejendom)
En svineproducent har driftsbygninger med nedenstående restlevetider.
▲
Beregn afskrivningerne på disse bygninger.
Bygning Restværdi Restlevetid Afskrivningsbeløb
Sostald 4.150.000 kr. 15 276.667 kr.
Slagtesvinestald 1.875.000 kr. 15 125.000 kr.
Maskinhus/lade 760.000 kr. 18 42.222 kr.
Gylletank 225.000 kr. 15 15.000 kr.
I alt 7.010.000 kr. 458.889 kr.
Opgave 6.11. Afskrivninger (driftsbygninger på kvægejendom)
På en kvægejendom var der følgende driftsbygninger pr. 1/1 2017:
Opførelsesår Værdi pr. 1/1
Sengebåsestald 2002 2.750.000 kr.
Ungdyrstald 2006 1.200.000 kr.
Gyllebeholder 2007 245.000 kr.
Maskinhus 2001 400.000 kr.
▲
I 2017 vil ejeren opføre en plansilo til 450.000 kr., som skal afskrives over 20 år. Fastsæt restleve-tiden på de forskellige bygninger, og beregn i nedenstående skema afskrivningerne for 2017. Ge-nerelt har ejeren valgt at afskrive sine driftsbygninger over 25 år.
2017
Bygning Afskrivningsgrundlag Restlevetid Afskrivningsbeløb
Sengebåsestald 2.750.000 10 275.000
Ungdyrstald 1.200.000 14 85.714
Gyllebeholder 245.000 15 16.333
Maskinhus 400.000 9 44.444
Plansilo 450.000 20 22.500
I alt 5.045.000 443.991
6. Kapacitetsomkostninger | 73
Opgave 6.12. Afskrivninger (staldinventar på kvægejendom)
En landmand foretager lineær afskrivning på følgende staldinventar:
Værdi pr. 1/1 Restlevetid
Vandingsanlæg 5.700 kr. 3 år
Malkeanlæg 360.000 kr. 8 år
Inventar i kostald 615.000 kr. 10 år
I løbet af året er der købt nyt inventar for 29.000 kr.
A) Beregn afskrivninger for staldinventaret.
Primoværdi Forbedring Restlevetid Afskrivningsbeløb
Vandingsanlæg 5.700 - 3 1.900
Malkeanlæg 360.000 - 8 45.000
Inventar i kostald 615.000 29.000 10 64.400
I alt 980.700 111.300
Året efter vil landmanden udskifte malkeanlæggets køletank. Forventet byttepris er 125.000 kr.
B) Beregn afskrivninger for maskiner og inventar for år 2.
Primoværdi Forbedring Restlevetid Afskrivningsbeløb
Vandingsanlæg 3.800 - 2 1.900
Malkeanlæg 315.000 125.000 7 62.857
Inventar i kostald 579.600 - 9 64.400
I alt 898.400 125.000 129.157
74 | 6. Kapacitetsomkostninger
Opgave 6.13. Afskrivninger (traktor)
En landmand købte i 2017 en traktor for 350.000 kr.
Traktoren afskrives med 12 % årligt (saldoafskrivning).
▲
Vis i nedenstående skema afskrivning af traktoren i de første 5 år.
År Afskrivningsbeløb, kr. Restværdi, kr.
2017 350.000 x 12 % = 42.000 308.000
2018 308.000 x 12 % = 36.960 271.040
2019 32.525 238.515
2020 28.622 209.893
2021 25.187 184.706
Opgave 6.14. Afskrivninger (samlet maskinpark)
Nedenstående skema viser køb og salg af maskiner på en landbrugsejendom.
▲
Beregn afskrivningsgrundlag, afskrivningsbeløb og primosaldo for de enkelte år. Der anvendes saldoafskrivning, og afskrivningssatsen er 15 %
ÅrSaldo
pr. 1/1(primo)
Årets køb Årets salg Afskrivnings- grundlag
Afskrivnings- beløb
2013 2.500.000 0 0 2.500.000 375.000
2014 2.125.000 0 125.000 2.000.000 300.000
2015 1.700.000 240.000 410.000 1.530.000 229.500
2016 1.300.500 0 100.000 1.200.500 180.075
2017 1.020.425 150.000 255.000 915.425 137.314
6. Kapacitetsomkostninger | 75
Opgave 6.15. Værdi af maskiner og inventar på svineejendom
På en svineejendom står landmanden over for at skulle opgøre værdien af maskiner og inventar for et regnskabsår.
Pr. 1/1 udgjorde maskinernes værdi 1.250.000 kr. I løbet af året er der købt et brugt såsæt for 110.000 kr., og der er solgt en kornvogn til en værdi af 25.000 kr. Værditabet i maskinparken udgør 187.500 kr.
Pr. 1/1 udgjorde staldinventarets værdi 810.000 kr. I løbet af året er der købt spalter og krybber for 46.000 kr. og ventilationsudstyr for 28.000 kr. Der er solgt forskelligt staldinventar for 10.000 kr., og værditabet for inventaret udgør 96.000 kr.
▲
Beregn værdien for maskiner og staldinventar pr. 31/12 i nedenstående skema.
Værdi pr. 1/1 Køb Salg Værditab Værdi
pr. 31/12
Maskiner 1.250.000 110.000 25.000 187.500 1.147.500
Staldinventar 810.000 74.000 10.000 96.000 778.000
I alt 2.060.000 184.000 35.000 283.500 1.925.500
Opgave 6.16. Værdi af maskiner og staldinventar på kvægejendom
På en kvægejendom skal landmanden opgøre værdien af maskiner og staldinventar for et regn-skabsår.
Pr. 1/1 udgjorde maskinernes værdi 550.000 kr. I løbet af året er der købt en traktor for 355.000 kr., og der er solgt en frontlæsser for 46.000 kr. Værditabet i maskinparken udgør 135.000 kr.
Pr. 1/1 udgjorde staldinventarets værdi 132.000 kr. I løbet af året er der købt en fuldfodervogn til 215.000 kr. Værditabet for staldinventaret udgør 52.000 kr.
▲
Beregn værdien for maskiner og staldinventar pr. 31/12 i nedenstående skema.
Værdi pr. 1/1 Køb Salg Værditab Værdi
pr. 31/12
Maskiner 550.000 355.000 46.000 135.000 724.000
Staldinventar 132.000 215.000 52.000 295.000
I alt 682.000 570.000 46.000 187.000 1.019.000
76 | 6. Kapacitetsomkostninger
Opgave 6.17. Afskrivninger (økologisk planteavl)
En landmand påbegyndte i 2016 omlægning til økologisk planteavl. I forvejen havde han mark-redskaber til en værdi af 225.000 kr. I januar 2016 købte han en brugt 12 meters ukrudtsstrigle til 65.000 kr. og en brugt radrenser til 40.000 kr.
Ligesom de øvrige markredskaber skal striglen og radrenseren afskrives efter lineær princippet.
A) Beregn afskrivninger for markredskaber i 2016.
Anskaffelsespris Afskrivningsperiode, år Afskrivningsbeløb
Markredskaber 225.000 kr. 8 28.125
Ukrudtsstrigle 65.000 10 6.500
Radrenser 40.000 10 4.000
I alt 330.000 38.625
B) I 2017 sælges en kornvogn til 45.000 kr. Beregn afskrivninger for markredskaber for 2017 (uændrede afskrivningsperioder).
Anskaffelsespris Afskrivningsperiode, år Afskrivningsbeløb
Markredskaber 180.000 8 22.500
Ukrudtsstrigle 65.000 10 6.500
Radrenser 40.000 10 4.000
I alt 285.000 33.000
Opgave 6.18. Afskrivninger (blandede driftsmidler)
En landmand har bil, computer og minitraktor, som han i 2017 har brugt både privat (75 %) og i driften (25 %).
▲
Beregn de driftsmæssige afskrivninger på disse blandede driftsmidler?
Værdi pr. 1/1 2017 Afskrivningsprocent drift Privat
Bil 105.000 kr. 12 3.150 9.450
Computer 6.100 kr. 15 229 686
Minitraktor 15.800 kr. 12 474 1.422
I alt 126.900 3.853 11.558
6. Kapacitetsomkostninger | 77 | 77
Opgave 6.19. Repetition
Rigtigt eller forkert?
Rigtigt Forkert
Foderomkostninger er en kapacitetsomkostning. XLandmanden får refunderet de fleste energiafgifter. XForpagtningsafgift er en finansieringsomkostning. XMaskiner afskrives ofte med 4 % om året. XAlle landmænd skal betale ejendomsskat. XDriftsbygninger har højst en levetid på 10 år. XKapacitetsomkostninger er faste omkostninger. XAfskrivninger er en kontant kapacitetsomkostning. XRenteindtægter medtages under finansieringsomkostninger. XDriftsbygninger afskrives normalt efter saldometoden. X
78 |
7. Maskiner
Opgave 7.1. Maskinomkostninger ved såning
En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:
• Vedligeholdelse af såsættet har kostet 11.600 kr. • Landmanden regner med, at han kan så 3 ha i timen. • Der er brugt ca. 700 liter diesel, som har kostet 5,50 kr. pr. liter. • Der skal beregnes løn til medhjælperen, der har kørt traktoren. 125 kr. pr. time. • Det koster ca. 350 kr. i timen i andre omkostninger til traktoren. • Renter og afskrivning på såsættet er beregnet til 28.600 kr.
A) Hvor meget har det i alt kostet for landmanden at så de 170 ha?
Timeforbrug: 170/3 = 57 timer
Udgift i alt: 11.600 + (700 x 5,5) + (57 x 350) + (57 x 125) + 28.600 = 71.125 kr.
B) Hvor meget har det kostet pr. ha?
71.125/170 = 418 kr.
C) Hvad koster det ifølge Farmtal Online pr. ha?
Enheder Sats, kr. I alt, kr.
Vedligeholdelse 11.600
Diesel 700 5,50 3.850
Løn 57 125 7.125
Rente og afskrivninger 28.600
Andre omkostninger 57 350 19.950
I alt 71.125Pr. ha. 418Farmtal Online
7. Maskiner | 79 79
Opgave 7.2. Maskinomkostninger ved gylleudbringning
En landmand med slagtesvineproduktion regner på, hvad det har kostet at udbringe gylle med egen gyllevogn. Han har i det sidste år haft 3.400 tons gylle, som han har bragt ud med slangeudlægger. Der foreligger følgende oplysninger:
• Vedligeholdelse af gyllevognen har kostet 8.300 kr. • Der er brugt i alt 54 timer på gyllekørsel. • Der er brugt ca. 550 liter diesel, som har kostet 6,00 kr. pr. liter. • Medhjælperen, der har kørt traktoren, har en timeløn på 125 kr. • Det koster ca. 350 kr. i timen i andre omkostninger til traktoren. • Renter og afskrivning på gyllevognen er beregnet til 31.000 kr.
Enheder Sats I alt, kr.
Vedligeholdelse 8.300
Diesel 550 6,00 3.300
Løn 54 125 6.750
Andre omk. 54 350 18.900
Renter og afskrivninger 31.000
I alt 68.250 Pr. ton 20 Farmtal Online
A) Hvor meget har det kostet i alt og pr. ton at bringe hans gylle ud?
8.300 + (550 x 6,00) + (54 x 125) + (54 x 350) + 31.000 = 68.250 kr. og 20 kr. /ton
B) Vurder landmandens omkostning i forhold til branchens pris (Farmtal Online) for at bringe gyl-le ud.
80 | 7. Maskiner
Opgave 7.3. Maskinstationsudgift
På en kvægejendom har man valgt at lade maskinstationen udføre alt markarbejdet undtagen sprøjtning og udbringning af handelsgødning.
På ejendommen er der 180 ha jord, som dyrkes med 90 ha majs, 30 ha byg med udlæg og 60 ha græs til slæt.
Køerne på ejendommen producerer 4.200 tons gylle. Halvdelen nedfældes, og den anden halvdel udlægges med slanger på hans egne marker. Hvert år presses der også 100 bigballer halm.
Maskinstationen har haft følgende priser:
• Pløjning 500 kr./ha • Majssåning 1.350 kr./ ha (inkl. frø) • Såning af korn med udlæg 750 kr./ ha • Høst og hjemkøring af majs 1870 kr./ha • Høst og hjemkøring af græs 800 kr./ha (gennemsnitspris af 3 slæt) • Udbringning af gylle 16 kr./ton (gennemsnit af nedfældet/udlagt) • Mejetærskning 800 kr./ha • Halmpresning 65 kr./bigballe
A) Hvor meget har det kostet at lade maskinstationen udføre markarbejdet? I alt og pr. ha.
Tal for 2013 Enheder Kr./enhed Antal gange I alt, kr.
Pløjning 150 500 75.000
Majssåning 90 1350 121.500
Såning korn 30 750 22.500
Høst og hjemkøring af majs 90 1870 168.300
Høst og hjemkøring af græs 60 800 3 144.000
Udbringning gylle 4.200 16 67.200
Mejetærskning 30 800 24.000
Halmpresning 100 65 6.500
I alt 629.000 Kr. ha. 3.494
7. Maskiner | 81
B) Hvilke fordele og ulemper har landmanden ved at lade maskinstationen udføre markarbejdet. Tænk evt. over, hvorfor han ikke også har ladet maskinstationen udføre sprøjtearbejdet?
C) Hvordan har maskinstationens priser været i forhold til Farmtal Online?
82 | 7. Maskiner
Opgave 7.4. Maskinomkostninger – sammenligning
I denne opgave skal du vurdere på en landmands samlede maskinomkostninger. Der er tale om en kvæglandmand, der laver en del af sit markarbejde selv. Landmanden har følgende markplan:
• 41 ha vinterhvede• 82 ha majs til helsæd• 40 ha kløvergræs til slæt• 20 ha vårbyg med græsudlæg
Ifølge landmandens årsregnskab har han det seneste år haft følgende udgifter til maskiner:
Udgifter til vedligehold af maskiner 174.000 kr.Brændstof 125.000 kr.Afskrivning på maskiner 204.000 kr.Forrentning af maskiner (saldo 1.700.000) 85.000 kr.Andel af lønudgifter 230.000 kr.Diverse udgifter til maskinhuset 26.000 kr.Maskinstation til snitning af græs og majs 153.000 kr.
A) Beregn landmandens gennemsnitlige maskinomkostninger pr. ha.
Udgifter til vedligeholdelse af maskiner 174.000
Brændstof 125.000
Afskrivninger på maskiner 204.000
Forrentning af maskiner 85.000
Andel af lønomkostning 230.000
Diverse udgifter til maskinhuset 26.000
Maskinstation til snitning af græs og majs 153.000
I alt 997.000 Pr. ha 5.448
På Farmtal Online kan du også finde de gennemsnitlige maskinomkostninger pr. ha. for de forskel-lige afgrøder (se under budgetkalkuler).
7. Maskiner | 83 | 83
B) Hvad ville de samlede maskinomkostninger være på denne ejendom, hvis man fulgte tallene fra Farmtal Online?
Afgrøde Ha Maskinomk. ifølge Farmtal Online Omkostninger, kr.
Vinterhvede 41
Majs 82
Kløvergræs, slæt 40
Vårbyg med udlæg 20
183
Gns. ha ifølge Farmtal Online
C) Lav ligeledes beregningen på ”Din Bundlinje Mark” og giv en samlet vurdering af landmandens maskinomkostninger.
84 |
8. Fra kassebog til årsrapport
Opgave 8.1. Kassebogføring
Nedenfor ses en landmands ind- og udbetalinger for oktober måned.
A) Lav en kasserapport på et udleveret ark, i Excel eller i et regnskabsprogram. Ved månedens be-gyndelse er kassebeholdningen på 5.100 kr., og kassekreditten er på -43.000 kr.
Dato Bilag nr. K = kasseB = bank Ind-/udbetaling, kr.
3. 1 Købt pumpe, inkl. moms B 5.000,00
5. 2 Betalt dyrlægeregning, inkl. moms B 2.400,00
6. 3 Hævet til kassen K/B 10.000,00
9. Privat udgift K 200,00
10. 4 Betalt autoværksted, inkl. moms B 1.250,00
11. 5 Reparation staldinventar, inkl. moms B 6.900,00
11. 6 Betalt ejendomsskat B 2.500,00
15. 7 Mejeriafregning, inkl. moms B 46.982,20
18. 8 Købt mineralblanding, inkl. moms B 2.910,00
20. Privat udgift K 3.500,00
25. 9 Betalt forsikring B 821,75
25. 10 Betalt kvægavlsforeningen B 4.155,50
29. 11 Løn til medhjælp B 15.140,00
29. 12 Mejeriafregning, inkl. moms B 47.551,55
Kassebeholdning d. 30/10: 11.400 kr.Kassekreditsaldo d. 30/10: 456,50 kr.
B) Beregn oktober måneds momstilsvar.
Samlet momsbeløb af indtægter: 94.533,75 / 5 = 18.906,75 kr.
Samlet momsbeløb af udgifter: 18.460,00 / 5 = 3.692,00 kr.
Oktober måneds momstilsvar: 18.906,75 – 3.692 = 15.214,75 kr.
8. Årsrapporten | 85
Opgave 8.2. Bogføring af bilag
Til denne opgave kan du bruge de bilagseksempler, der ligger på SEGES Forlags faglige temasider: http://segesforlag.dk/tema-sider/økonomi/
▲
Lav en kasserapport ud fra de udleverede eller valgte bilag.
Navn: År:
Dato Tekst Bilag KvantumBank Konto
MIndtægt Udgift Grund Sp.
Opgave 8.3. Bilagenes påvirkning på regnskabet
Vend tilbage til denne opgave, når du har været igennem kapitel 9-11 i teoribogen.
▲
Konteringen af bilagene påvirker årsregnskabet. Hvordan påvirker den kontering, du har lavet i opgave 8.2, regnskabet på følgende områder?
Dækningsbidraget positivt negativt ingen påvirkning
Årets resultat positivt negativt ingen påvirkning
Balancesummen større mindre ingen påvirkning
Egenkapitalen større mindre ingen påvirkning
Likviditeten bedre dårligere ingen påvirkning
86 | 8. Årsrapporten
Opgave 8.4. Ejendomskontoplan
▲
Find kontonumre fra ejendomskontoplanen, se bilag 1 i Landbrugsøkonomi (teoribogen).
Grund Sp. Grund Sp.
Moms af salg 8401 00 Indkøb smågrise 4217 00
Løn til medhjælp 4701 00 Besætning 1400 00
Mælk 3300 00 Elafgift 8431 01
Maskinstation 4070 00 Landbrugsforsikringer 4760 00
Rente obligationer 5355 00 C-blanding 4401 10
Dyrlæge 4480 00 Smågrise 3417 00
Dieselolie 4580 10 Renteobligationer 5355 00
Inventarkøb 8171 01 Telefon 4830 00
Banklån 2620 00 Kemikalier 4040 00
Byg 3000 00 NPK-gødning 4021 00
Opgave 8.5. Repetition
Rigtigt eller forkert?
Rigtigt Forkert
Bilag består kun af afregninger. XPosteringslisten viser f.eks. køb af smågrise i årets løb. XDen eksterne årsrapport er kun beregnet for landmanden. XBåde kassebeholdning og kassekredit fremgår af kassebogen. XRentebeløb indeholder ikke moms. XEt bilag kan godt indeholde flere posteringer. XÅrsrapporten indledes med en ledelsespåtegning. XKassebogføring foretages normalt kun manuelt. XEn ejendomskontoplan indeholder typisk kun få konti. XMomskoder bruges til at beregne momstilsvar. X
| 87
9. Resultatopgørelse
Opgave 9.1. Resultatopgørelse (I)
En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom:
• 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. • 47 ha majs. Dækningsbidrag pr. ha 6.140 kr. • 41 ha sædskiftegræs. Dækningsbidrag pr. ha 5.340 kr. • 12 ha vårbyg med udlæg. Dækningsbidrag pr. ha 6.200 kr.
▲
Beregn landmandens samlede dækningsbidrag, og gør nedenstående restultatopgørelse færdig.
Beløb, kr.Dækningsbidrag 3.764.720- Kontante kapacitetsomkostninger -1.703.000
- Afskrivninger -609.000
Resultat af primær drift 1.452.720+ Afkoblet støtte 400.000
- Finansieringsomkostninger -891.609
Resultat efter finansiering 961.111+ Private indtægter 39.468
Årets resultat før skat og regulering 1.000.579+ Urealiseret gevinst 45.300
Årets resultat før skat 1.045.879- Skat af årets resultat -178.000
Årets resultat 867.879
88 | 9. Resultatopgørelse
Opgave 9.2. Resultatopgørelse (II)
I nedenstående skema ses en landmands indtægter og udgifter for et regnskabsår.
Indtægter og udgifter Beløb, kr.
Dyrlæge 83.500
Energi 99.278
Salg af korn 221.450
Diverse stykomkostninger 29.840
Planteværn 47.990
Renteindtægter 840
Renteudgifter 246.530
Handelsgødning 84.775
Urealiseret gevinst 195.000
Afskrivninger 302.000
Maskinstation (udgift) 69.865
Grovfoder (indtægt) 149.115
Vedligehold 210.100
Mælk 1.015.356
Eget grovfoder (udgift) 139.874
Kvæg (tilvækst) 75.295
Svin (tilvækst) 951.008
Lønomkostning 175.000
Udsæd 47.988
Personlig indtjening 75.000
Beregnet skat 129.187
Ejendomsskat og forsikring 32.440
Raps (salg) 20.911
Kraftfoder 666.168
Afkoblet EU-støtte 244.987
▲
Benyt skemaet på næste side til at opstille en resultatopgørelse. Husk fortegn på indtægter og omkostninger.
9. Resultatopgørelse | 89
Resultatopgørelse
Beløb, kr. Beløb, kr.
Salg af korn 221.450
Raps 20.911
Grovfoder (indtægt) 149.115
Mælk 1.015.356
Kvæg 75.295
Svin 951.008
Bruttoudbytte 2.433.135 Udsæd -47.988
Handelsgødning -84.775
Planteværn -47.990
Kraftfoder -666.168
Eget grovfoder (udgift) -139.874
Dyrlæge -83.500
Diverse stykomkostninger -29.840
Stykomkostninger -1.100.135 Dækningsbidrag 1.333.000 Energi -99.278
Vedligehold -210.100
Maskinstation (udgift) -69.865
Lønomkostninger -175.000
Ejendomsskat og forsikring -32.440
Kontante kapacitetsomkostninger i alt - 586.683
Afskrivninger - 302.000
Kapacitetsomkostninger i alt - 888.683 Resultat af primær drift 444.317 Afkoblet støtte 244.987 Resultat før finansiering 689.304Renteindtægter 840
Renteudgifter - 246.530
Finansiering i alt - 245.690 Resultat efter finansiering 443.614 Personlig indtjening 75.000
Årets resultat før regulering og skat 518.614Urealiseret tab -195.000
Årets resultat før skat 713.614 Beregnet skat -129.187
Årets resultat 584.427
90 | 9. Resultatopgørelse
Opgave 9.3. Resultatopgørelse (mink og svin)
▲
En ejendom med minkavl og svineproduktion råder over et areal på 110 ha. Opstil resultatopgø-relsen for denne ejendom på næste side.
Der foreligger følgende oplysninger om indtægter og udgifter for et regnskabsår:
Udsæd 46.511 Renteudgifter 275.339
Afskrivninger 355.860 Gødning 41.498
Vedligehold 110.840 Ejendomsskat 43.227
Salg af korn 306.912 Raps 102.005
Forpagtningsafgift (udgift) 135.350 Salg af skind 3.176.443
Maskinstation (indtægt) 61.410 Diverse faste omkostninger 79.338
Salg af svin 594.331 Maskinstation (udgift) 51.423
Andre landbrugsindtægter 36.887 Dyrlæge 50.319
Løn 285.012 Energi 68.326
Planteværn 48.984 Foder 1.208.335
Diverse stykomkostninger 6.950 Renteindtægter 1.275
Indkøb af smågrise 279.350 Diverse husdyromkostninger 65.212
Afkoblet støtte 264.100 Personlig indtjening 53.490
Urealiseret tab 196.000 Beregnet skat 462.393
9. Resultatopgørelse | 91
Resultatopgørelse
Beløb, kr. Beløb, kr.
Salg af korn 306.912
Salg af svin 594.331
Indkøb af smågrise -279.350
Raps 102.005
Salg af skind 3.176.443
Andre landbrugsindtægter 36.887
Maskinstation (indtægt) 61.410
Bruttoudbytte 3.998.638Udsæd 46.511
Planteværn 48.984
Gødning 41.498
Foder 1.208.335
Diverse husdyromkostninger 65.212
Dyrlæge 50.319
Diverse stykomkostninger 6.950
Stykomkostninger i alt -1.467.809Dækningsbidrag 2.530.829Vedligehold 110.840
Lønomkostninger 285.012
Ejendomsskat & forsikring 43.227
Diverse faste omkostninger 79.338
Maskinstation (udgift) 51.423
Energi 68.326
Kontante kapacitetsomkostninger i alt 638.166
Afskrivninger 355.860
Kapacitetsomkostninger i alt - 994.026Resultat af primær drift 1.536.803Afkoblet støtte 264.100Resultat før finansiering 1.800.903Forpagtningsafgift - 135.350
Renteudgifter -275.339
Renteindtægter 1.275
Finansiering i alt - 409.414Resultat efter finansiering 1.391.489Personlig indtjening 53.490
Årets resultat før regulering og skat 1.444.979Urealiseret tab -196.000
Årets resultat før skat 1.248.979Beregnet skat -462.393
Årets resultat 786.586
92 | 9. Resultatopgørelse
Opgave 9.4. Resultatopgørelse (økologisk mælkeproduktion)
På en økologisk kvægejendom skal der opstilles en resultatopgørelse for et regnskabsår. Ejendom-men er på 180 ha, hvoraf de 25 ha er forpagtet.
Der foreligger følgende oplysninger om indtægter og udgifter:
Eget grovfoder fra mark til stald 678.438 Mælk 2.374.003
Ejendomsskat og forsikring 91.432 Afkoblet støtte 439.254
Forpagtningsafgift 64.200 Kvæg (tilvækst) 349.601
Diverse faste omkostninger 115.766 Andre landbrugsindtægter 55.325
Korn og kraftfoder 369.344 Udsæd 89.752
Afskrivninger 445.808 Andet foder 40.675
Renteudgifter 612.998 Salgsafgrøder 155.396
Løn 525.771 Vedligehold 235.654
Maskinstation (udgift) 219.388 Energi 70.543
Urealiseret gevinst 180.000 Dyrlæge og medicin 59.651
Beregnet skat 179.319 Diverse stykomkostninger 119.548
Personlig indtjening 115.000
▲
Benyt skemaet på næste side til at opstille en resultatopgørelse for ejendommen.
9. Resultatopgørelse | 93
Resultatopgørelse
Beløb, kr. Beløb, kr.
Mælk 2.374.003
Salgsafgrøder 155.396
Eget grovfoder fra mark til stald 678.438
Kvæg 349.601
Andre landbrugsindtægter 55.325
Bruttoudbytte 3.612.763Udsæd -89.752
Korn og kraftfoder -369.344
Andet foder -40.675
Dyrlæge og medicin -59.651
Diverse stykomkostninger -119.548
Eget grovfoder fra mark til stald -678.438
Stykomkostninger - 1.357.408Dækningsbidrag 2.255.355Maskinstation (udgift) -219.388
Lønomkostninger -525.771
Ejendomsskat og forsikring -91.432
Diverse faste omkostninger -115.766
Vedligehold -235.654
Energi -70.543
Kontante kapacitetsomkostninger i alt -1.258.554
Afskrivninger - 445.808
Kapacitetsomkostninger i alt - 1.704.362Resultat af primær drift 550.993Afkoblet støtte 439.254Resultat før finansiering 990.247Forpagtningsafgift - 64.200
Renteudgifter - 612.998
Finansiering i alt - 677.198Resultat efter finansiering 313.049Personlig indtjening 115.000
Årets resultat før regulering og skat 428.049Urealiseret gevinst 180.000
Årets resultat før skat 608.049Beregnet skat -179.319
Årets resultat 428.730
94 | 9. Resultatopgørelse94 |
Opgave 9.5. Årets resultat
Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår om Landmand A og Landmand B:
Landmand A Landmand B
Årets resultat før regulering og skat 195.000 kr Årets resultat før regulering og skat 280.000 kr.
Beregnet skat 58.500 kr. Beregnet skat 87.500 kr.
Urealiseret kurstab gæld 25.000 kr. Urealiseret kursgevinst gæld 8.000 kr.
Urealiseret kursgevinst finansaktiver 15.000 kr. Urealiseret kurstab finansaktiver 15.000 kr.
▲
Hvad bliver årets resultat efter skat og regulering for hver af de to landmænd?
Landmand A: 195.000 – 58.500 – 25.000 + 15.000 = 126.500 kr.
Landmand B: 280.000 – 87.500 + 8.000 –15.000 = 185.500 kr.
Opgave 9.6. Repetition
Rigtigt eller forkert?
Rigtigt Forkert
Den beregnede skat er den samme som den betalte skat i regnskabet. XBesætningsforskydning er med i stykomkostninger. XAfkoblet støtte medtages i bruttoudbyttet. XDækningsbidrag + Skat = Resultat af primær drift. XResultatopgørelsen beregnes for et halvt år ad gangen. XPrivatforbrug indgår i resultatopgørelsen. XKursændringer på gæld påvirker årets resultat. XRenteudgifter er ikke med i resultatopgørelsen. XIntern omsætning bør fremgå af resultatopgørelsen. X
| 95
10. Balance og egenkapital
Opgave 10.1. Balance (I)
På en kvægejendom er der den 31/12 følgende aktiver og gæld:
Bank-/sparekasselån 995.643 kr. Tilgodehavender 71.110 kr.
Momsgæld 61.840 kr. Kassekredit (gæld) 212.745 kr.
Besætning 1.546.886 kr. Inventar 933.200 kr.
Anden gæld 673.212 kr. Mælkekvote 1.775.950 kr.
Betalingsrettigheder 264.000 kr. Jordbeholdning 5.130 kr.
Realkreditlån 10.234.000 kr. Foderbeholdning 81.000 kr.
Bil 86.510 kr. Indlån 6.400 kr.
Fast ejendom 14.850.000 kr. Kassebeholdning 350 kr.
A) Opstil balancen pr. 31/12
Fast ejendom 14.850.000
Betalingsrettigheder 264.000
Leveringsrettigheder 1.775.950
Inventar 933.200
Besætning 1.546.886
Jordbeholdning 5.130
Foderbeholdning 81.000 Landbrugsaktiver 19.456.166 Private aktiver 86.510
Tilgodehavende 71.110
Indlån 6.400
Kassebeholdning 350 Finansaktiver 77.860 Aktiver i alt 19.620.536 Realkreditlån - 10.234.000
Bank-/sparekasselån - 995.643
Momsgæld - 61.840
Anden gæld - 673.212
Kassekredit - 212.745 Gæld i alt - 12.177.440 Egenkapital 7.443.096
B) Hvad forstås ved egenkapital?
Den del af virksomhedens aktiver, der ikke er belånt.
96 | 10. Balance og egenkapital
Opgave 10.2. Balance (II)
Nedenfor er balancen opstillet pr. 1/1 for en planteavlsejendom med 300 ha agerjord og 60 ha skov.
Fast ejendom 33.455.000
Betalingsrettigheder 864.500
Markmaskiner 650.000
Staldinventar 600.000
Kornbeholdning 1.026.800
Landbrugsaktiver 36.596.350
Andre aktiver 4.975.000
Private aktiver 195.000
Tilgodehavende 514.229
Værdipapirer 1.234.000
Indlån 24.300
Kassebeholdning 1.340
Finansaktiver 1.773.869
Aktiver i alt 43.540.219
Realkreditlån -19.224.842
Banklån -905.327
Leverandørgæld -153.741
Momsgæld -43.180
Kassekredit - 568.342
Gæld i alt -20.895.432
Egenkapital 22.644.787
A) Ud fra følgende oplysninger skal du på næste side opstille balancen pr. 31/12.
Status pr. 31/12 Vedrørende afskrivninger
Momsgæld 19.124 kr. Markmaskiner: Afskrivning med 15 %
Bil 172.000 kr. Stalde: Restværdi 4.500.000 kr., restlevetid 15 år
Kassebeholdning 720 kr. Inventar: Restlevetid 10 år
Værdipapirer 1.115.000 kr. Vindmølle: Restlevetid 20 år
Tilgodehavende 238.455 kr.
Kassekreditgæld 499.987 kr.
Leverandørgæld 199.000 kr. Afdrag på lån
Indlån 1.340 kr. Banklån: 88.000 kr.
Betalingsrettigheder 925.000 kr. Realkreditlån: 172.000 kr.
Kornbeholdning 840.000 kr.
10. Balance og egenkapital | 97
Fast ejendom 33.155.000
Betalingsrettigheder 925.000
Markmaskiner 552.500
Staldinventar 540.000
Kornbeholdning 840.000
Landbrugsaktiver 36.012.500 Andre aktiver 4.726.250
Private aktiver 172.000
Tilgodehavende 238.455
Værdipapirer 1.115.000
Indlån 1.340
Kassebeholdning 720
Finansaktiver 1.355.515 Aktiver i alt 42.266.265 Realkreditlån - 19.052.842
Banklån - 817.327
Leverandørgæld - 199.000
Momsgæld - 19.124
Kassekredit - 499.987
Gæld i alt 20.588.280 Egenkapital 21.677.985
B) Hvor stor en andel (%) udgør anlægsaktiverne af de samlede aktiver?
(42.266.265 - 1.355.515 - 840.000) / 42.266.265 = 94,8 %
C) Hvor stor en andel udgør finansaktiverne af de samlede aktiver?
(1.355.515 x 100) / 42.266.265 = 3,2 %
D) Hvor stor en andel udgør de langfristede lån af den samlede gæld?
(19.870.169 x 100) / 20.588.280 = 96,5 %
E) Hvor stor en andel udgør de kortfristede lån af den samlede gæld?
(718.111 x 100) / 20.588.280 = 3,5 % eller 100 – 96,5 = 3,5 %
Balance pr. 31/12
98 | 10. Balance og egenkapital
Opgave 10.3. Egenkapitalforklaring
Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår om Landmand A og Landmand B:
Landmand A: Landmand B:
Betalt skat 42.500 kr. Privatforbrug 185.000 kr.
Privatforbrug 225.000 kr. Kursændringer (urealiserede) -4.600 kr.
Værdiændringer 895.000 kr. Formueudgifter 8.500 kr.
Egenkapital pr. 1/1 3.500.000 kr. Egenkapital pr. 1/1 2.400.000 kr.
Formueindtægter 25.800 kr. Årets resultat før regulering og skat
315.000 kr.
Årets resultat før regulering og skat
216.000 kr. Værdiændringer 1.143.000 kr.
Kursændringer (urealiserede) 13.300 kr. Betalt skat 77.500 kr.
▲
Beregn egenkapitalen pr. 31/12 for Landmand A og Landmand B.
Landmand A Landmand BEgenkapital 1/1 3.500.000 2.400.000 Årets resultat før regulering og skat 216.000 315.000 Betalt skat - 42.500 - 77.500 Privatforbrug - 225.000 - 185.000 Formueindtægter/-udgifter 25.800 - 8.500 Værdiændringer 895.000 1.143.000 Kursændringer 13.300 - 4.600 Egenkapital 31/12 4.382.600 3.582.400
10. Balance og egenkapital | 99
Opgave 10.4. Kursændringer
En landmand har både obligationer og aktier. Desuden har han to realkreditlån.Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår:
Værdipapirer
Pålydende Kurs 1/1 Kurs 31/12
Obligationer 10.000 kr. 96,40 96,20
Aktier 30.000 kr. 120 285
Realkreditlån
Restgæld 1/1 Kurs 1/1 Afdrag Kurs 31/12
30-årigt lån 3.634.451 kr. 97,10 61.430 kr. 96,55
20-årigt lån 1.028.234 kr. 98,70 36.845 kr. 98,25
▲
Beregn kursændring.
Kursværdi 1/1 Kursværdi 31/12 Kursændring
Obligationer 9.640 9.620 - 20
Aktier 36.000 85.500 49.500
30-årigt lån* 3.529.052 3.449.752 - 17.870
20-årigt lån* 1.014.867 974.040 - 3.982
I alt 27.628
* Husk, at der betales afdrag i løbet af året.
Opgave 10.5. Landbrugssaktiv eller finansaktiv?
Sæt kryds ved det rigtige svar.
Landbrugsaktiv Finansaktiv
Løsdriftsstald på kvægejendom X
Beholdning af smågrisefoder X
Kassebeholdning hos fjerkræavler X
Staldinventar på svineejendom X
En landmands obligationer X
Mælkekvote X
Farehytter i en frilandsbesætning X
100 | 10. Balance og egenkapital
Opgave 10.6. Afslutning af regnskab
En landmands regnskab for et regnskabsår skal afsluttes.
A) Beregn først egenkapital pr. 1/1 (udfyld de hvide felter).
Balance pr. 1/1
Fast ejendom 5.800.000
Besætning 520.000
Maskiner 370.000
Staldinventar 400.000
Foderbeholdning 33.000
Aktiver i alt 7.123.000 Realkreditlån -2.260.000
Foderstofgæld -22.000
Momsgæld -39.000
Kassekredit -178.000
Gæld i alt - 2.499.000 Egenkapital 4.624.000
B) Indsæt saldo pr. 1/1 og beregn saldo pr. 31/12 på kassekreditkontoen.
Ind- og udbetalinger på kassekreditkonto i løbet af året
Beløb, kr.
Saldo pr. 1/1 - 178.000Salg af korn 210.000
Salg af mælk 705.000
Salg af køer 72.000
Afkoblet støtte 100.000
Stykomkostninger -255.000
Renteudgifter -115.000
Afdrag på realkreditlån -62.500
Kontante kapacitetsomkostninger -230.000
Private indtægter 150.000
Skat -165.000
Privatforbrug -180.000
Moms af salg 305.000
Moms af køb -275.000
Betalt moms -59.000
Saldo pr. 31/12 22.500
10. Balance og egenkapital | 101
C) Ud fra følgende oplysninger opstilles resultatopgørelse, balance pr. 31/12 og egenkapitalkonto.
Status pr. 31/12 Vedrørende afskrivninger
Fast ejendom 5.660.000 kr. Markmaskiner: Afskrives med 15 %
Besætning 630.000 kr. Stalde: Restværdi 1.600.000 kr., restlevetid 16 år
Foderbeholdning 44.000 kr. Maskinhus: 600.000 kr., restlevetid 15 år
Foderstofgæld 10.000 kr. Inventar: Restlevetid 8 år
Resultatopgørelse
Beløb, kr. Beløb, kr.
Køer 210.000
Mælk 705.000
Kvæg 182.000
Bruttoudbytte 1.097.000Stykomkostninger - 232.000Dækningsbidrag 865.000Kontante kapacitetsomkostninger - 230.000
Afskrivninger - 245.500
Kapacitetsomkostninger i alt - 475.500Resultat af primær drift 389.500Afkoblet støtte 100.000Resultat før finansiering 489.500Renteudgifter - 115.000
Finansiering i alt - 115.000Resultat efter finansiering 374.500Private indtægter 150.000
Årets resultat før skat 524.500Skat -165.000
Årets resultat 359.500
1) Kvæg = 72.000 + 110.000 = 182.000 kr. 2) Stykomkostninger = 255.000 – 12.000 – 11.000 = 232.000 kr.
3) Afskrivninger = 55.500 + 100.000 + 40.000 + 50.000 = 245.500 kr.
1)
2)
3)
55.500 100.000
40.000 50.000
102 | 10. Balance og egenkapital
Balance pr. 31/12
Fast ejendom 5.660.000
Besætning 630.000
Maskiner 314.500
Staldinventar 350.000
Foderbeholdning 44.000
(Kassekredit*)Aktiver i alt 6.998.500Realkreditlån - 2.197.500
Foderstofgæld - 10.000
Momsgæld - 10.000
Kassekredit 22.500Gæld i alt - 2.195.000Egenkapital 4.803.500
Egenkapitalforklaring
Egenkapital pr. 1/1 4.624.000Årets resultat før skat 524.500
Betalt skat -165.000
Privatforbrug -180.000Egenkapital pr. 31/12 4.803.500
4) Maskiner = 370.000 – 55.500 = 314.500 kr.
5) Staldinventar = 400.000 – 50.000 = 350.000 kr.
6) Realkreditlån = 2.260.000 – 62.400 = 2.197.500 kr.
7) Momsgæld = 39.000 + 305.000 – 275.000 – 59.000 = 10.000 kr.
4)
5)
6)
7)
10. Balance og egenkapital | 103
Opgave 10.7. Afslutning af regnskab (minkejendom)
En minkavlers regnskab skal afsluttes.
A) Beregn først egenkapital pr. 1/1 (udfyld de hvide felter).
Balance pr. 1/1
Beløb, kr.
Fast ejendom 7.045.000
Betalingsrettigheder 925.000
Mink 1.850.000
Inventar 2.110.000
Foderbeholdning 110.000
Bil 120.000
Tilgodehavende for minkskind 35.000
Kassebeholdning 3.000
Aktiver i alt 12.198.000
Realkreditlån - 3.124.000
Banklån - 2.894.000
Foderstofgæld - 2.000
Momsgæld - 45.000
Kassekredit - 131.000
Gæld i alt 6.196.000
Egenkapital 6.002.000
104 | 10. Balance og egenkapital
B) Indsæt saldo pr. 1/1 og beregn saldo pr. 31/12 på kassekreditkontoen.
Ind- og udbetalinger på kassekreditkonto i løbet af året
Beløb, kr.
Saldo pr. 1/1 -131.000
Salg af korn 519.000
Salg af minkskind 2.599.000
Afkoblet støtte 110.000
Køb af udsæd -33.000
Køb af gødning -19.000
Køb af foder -1.089.500
Køb af planteværn - 45.000
Kontante kapacitetsomkostninger - 439.000
Private indtægter 50.000
Skat -156.000
Afdrag på realkreditgæld -125.000
Afdrag på bankgæld - 65.000
Renteudgifter - 825.000
Privatforbrug -200.000
Moms af salg 743.000
Moms af køb - 401.000
Betalt moms - 219.000
Saldo pr. 31/12 273.500
C) Ud fra følgende oplysninger opstilles resultatopgørelse, balance pr. 31/12 og egenkapitalkonto.
Status pr. 31/12 Vedrørende afskrivninger
Fast ejendom 8.050.000 kr.
Besætning 1.925.000 kr. Bil (25 % anvendes i driften): Afskrives med 15 %
Foderbeholdning 35.000 kr. Stalde: Restværdi 1.200.000 kr., restlevetid 12 år
Foderstofgæld 14.000 kr. Inventar: Restlevetid 8 år
Kassebeholdning 3.000 kr.
Betalingsrettigheder 925.000 kr.
10. Balance og egenkapital | 105
Resultatopgørelse
Beløb, kr. Beløb, kr.
Minkskind 2.564.000
Korn 519.000
Besætningsforskydning 75.000
Bruttoudbytte 3.158.000 Foder - 1.176.500
Udsæd - 33.000
Gødning - 19.000
Planteværn - 45.000
Stykomkostninger - 1.273.500Dækningsbidrag 1.884.500Kontante kapacitetsomkostninger - 439.000
Afskrivninger - 368.250
Kapacitetsomkostninger i alt - 807.250Resultat af primær drift 1.077.250Afkoblet støtte 110.000Resultat før finansiering 1.187.250Renteudgifter - 825.000
Finansiering i alt - 825.000Resultat efter finansiering 362.250Private indtægter 50.000
Årets resultat før skat 412.250Skat -156.000
Årets resultat 256.250
1) Minkskind: 2.599.000 – 35.000 = 2.564.000 kr.
2) Besætningsforskydning: 1.925.000 – 1.850.000 = 75.000 kr.
3) Foder: 1.089.500 + 75.000 + 12.000 = 1.176.500 kr.
4) Kontante kapacitetsomkostninger: 63.000 + 376.000 = 439.000 Kr.
5) Afskrivninger: 4.500 + 100.000 + 263.750 = 368.250 kr.
1)
2)
3)
4)
5)
106 | 10. Balance og egenkapital
Balance pr. 31/12
Fast ejendom 8.050.000
Betalingsrettigheder 925.000
Mink 1.925.000
Inventar 1.846.250
Foderbeholdning 35.000
Bil 102.000
Kassebeholdning 3.000
Kassekredit 273.500 Aktiver i alt 13.159.750Realkreditlån - 2.999.000
Banklån - 2.829.000
Foderstofgæld - 14.000
Momsgæld - 168.000 Gæld i alt -6.010.000Egenkapital 7.149.750
Egenkapitalforklaring
Egenkapital pr. 1/1 6.002.000 Årets resultat før skat 412.250
Skat - 156.000
Privatforbrug - 213.500 Værdiændring for ejendom* 1.105.000 Egenkapital pr. 31/12 7.149.750
* Ændringer i fast ejendom + bygningsafskrivninger.
6) Inventar: 2.110.000 – 223.750 = 1.846.250 kr.
7) Bil: 120.000 – 18.000 = 102.000 kr.
8) Realkreditlån: 3.124.000 – 125.000 = 2.999.000 kr.
9) Banklån: 2.894.000 – 65.000 = 2.829.000 kr.
10) Momsgæld: 45.000 + 743.000 – 401.000 – 219.000 = 168.000 kr.
11) Privatforbrug: 200.000 + 13.500 (bil) = 213.500 kr.
12) Værdiændringer: (8.050.000 – 7.045.000) + 100.000 (afskr.) = 1.105.000 kr.
6)
7)
8)9)
10)
11)
12)
10. Balance og egenkapital | 107
Opgave 10.8. Afslutning af regnskab (mælkeproduktion)
En mælkeproducent med 100 årskøer og 110 ha jord skal afslutte regnskabet.
A) Beregn først egenkapital pr. 1/1 (udfyld de hvide felter).Balance pr. 1/1
Fast ejendom 9.234.000
Betalingsrettigheder 1.341.000
Mælkekvote 1.720.000
Besætning 649.000
Inventar 457.000
Maskiner 410.000
Foderbeholdning 405.000
Bil 89.000
Aktiver i alt 14.305.000Realkreditlån - 7.519.000
Banklån - 2.153.000
Foderstofgæld - 2.000
Momsgæld - 28.000
Kassekredit - 246.000
Gæld i alt -9.948.000Egenkapital 4.357.000
B) Indsæt saldo pr. 1/1 og beregn saldo pr. 31/12 på kassekreditkontoen.Ind- og udbetalinger på kassekreditkonto i løbet af året
Beløb, kr.
Saldo pr. 1/1 -246.000Salg af mælk 1.950.000
Salg af kvæg 166.000
Afkoblet støtte 412.000
Kontante kapacitetomkostninger - 495.000
Køb af udsæd - 48.000
Køb af gødning - 119.000
Køb af foder -1.273.000
Køb af planteværn - 39.000
Private indtægter 200.000
Skat - 30.000
Afdrag på realkreditgæld - 132.000
Afdrag på bankgæld - 41.000
Renteudgifter - 693.000
Privatforbrug -249.000
Moms af salg 525.000
Moms af køb -409.000
Betalt moms - 53.000
Saldo pr. 31/12 -574.000
108 | 10. Balance og egenkapital
C) Ud fra følgende oplysninger opstilles resultatopgørelse, balance pr. 31/12 og egenkapitalkonto.
Status pr. 31/12 Vedrørende afskrivninger
Fast ejendom 9.400.000 kr. Maskiner: Afskrives med 12 %
Besætning 741.000 kr. Bil (25 % anvendes i driften): Afskrives med 18 %
Foderbeholdning 657.000 kr. Stalde: Restværdi 2.090.000 kr., restlevetid 10 år
Gæld til maskinstation 14.000 kr. Inventar: Restlevetid 16 år.
Betalingsrettigheder 1.341.000 kr.
Mælkekvote 1.720.000 kr.
Resultatopgørelse
Beløb, kr. Beløb, kr.
Mælk 1.950.000
Kvæg 258.000
Bruttoudbytte 2.208.000Udsæd - 48.000
Gødning - 119.000
Foder - 1.019.000
Planteværn - 39.000
Stykomkostninger - 1.225.000Dækningsbidrag 983.000Kontante kapacitetsomkostninger - 509.000
Afskrivninger - 290.768
Kapacitetsomkostninger i alt - 799.768Resultat af primær drift 183.232Afkoblet støtte 412.000Resultat før finansiering 595.233Renteudgifter 693.000
Finansiering i alt -693.000Resultat efter finansiering - 97.768Private indtægter 200.000
Årets resultat før skat 102.232Skat - 30.000
Årets resultat 72.232
1) Kvæg: 166.000 + 92.000 = 258.000 kr.2) Foder: 1.273.000 + 405.000 – 657.000 – 2.000 = 1.019.000 kr.3) Kontante kap. omk. : 495.000 + 14.000 = 509.000 kr.4) Afskrivninger: 49.200 + 4.005 + 209.000 + 28.500 = 290.768 kr.
1)
2)
3)
4)
10. Balance og egenkapital | 109
Balance pr. 31/12
Fast ejendom 9.400.000
Betalingsrettigheder 1.341.000
Mælkekvote 1.720.000
Besætning 741.000
Inventar 428.437
Foderbeholdning 657.000
Maskiner 360.800
Bil 72.980
Aktiver i alt 14.721.217Realkreditlån - 7.387.000
Banklån - 2.112.000
Anden gæld - 14.000
Momsgæld - 91.000
Kassekredit - 574.000
Gæld i alt - 10.178.000Egenkapital 4.543.217
Egenkapitalforklaring
Egenkapital pr. 1/1 4.357.000Årets resultat før skat 102.232
Skat - 30.000
Værdiændringer fast ejendom 375.000
Privatforbrug - 261.015
Egenkapital pr. 31/12 4.543.217
5) Inventar: 457.000 – 28.563 = 428.437 kr.6) Maskiner: 410.000 – 49.200 = 360.800 kr.7) Bil: 89.000 – (0,18 x 89.000) = 72.980 kr.8) Realkreditlån: 7.519.000 – 132.000 = 7.387.000 kr.9) Banklån: 2.153.000 – 41.000 = 2.112.000 kr.10) Momsgæld: 28.000 + 525.000 – 409.000 – 53.000 = 91.000 kr.11) Værdiændringer: 166.000 + 209.000 = 375.000 kr.12) Privatforbrug: 249.000 + 12.015 (afskrivning af bil) = 261.015 kr.
5)
6)
7)
8)
9)
10)
12)
11)
110 | 10. Balance og egenkapital
Opgave 10.9. Afslutning af regnskab (smågriseproduktion)
I denne opgave skal du afslutte regnskabet. Ejendommen er en svineejendom, der råder over 170 ha, heraf 55 ha forpagtet. Produktionsomfanget er 300 søer og 7.100 smågrise (30 kg).
A) Beregn først egenkapital pr. 1/1 (udfyld de hvide felter).
Balance pr. 1/1
Fast ejendom 12.550.000
Betalingsrettigheder 395.000
Svin 1.022.000
Inventar 976.000
Foderbeholdning 47.000
Bil 95.000
Tilgodehavende for grise 11.000
Værdipapirer 19.000
Kassebeholdning 1.000
Kassekredit (positiv) 8.000
Aktiver i alt 15.124.000Realkreditlån -7.111.000
Banklån -863.000
Momsgæld -11.000
Gæld til smedeværksted -3.000
Gæld i alt - 7.988.000Egenkapital 7.136.000
10. Balance og egenkapital | 111
B) Indsæt saldo pr. 1/1 og beregn saldo pr. 31/12 på kassekreditkontoen.
Ind- og udbetalinger på kassekreditkonto i løbet af året
Beløb, kr.
Saldo pr. 1/1 8.000Salg af smågrise 1.205.000
Salg af korn 1.725.000
Afkoblet støtte 378.000
Køb af udsæd -62.000
Køb af gødning -45.000
Køb af foder -1.002.000
Køb af planteværn -96.000
Dyrlæge og medicin -75.000
Kontante kapacitetsomkostninger -740.000
Private indtægter 220.000
Skat -48.000
Afdrag på realkreditgæld -99.000
Afdrag på bankgæld -34.000
Renteudgifter -1.039.000
Privatforbrug -231.000
Moms af salg 731.000
Moms af køb -301.000
Betalt moms -338.000
Saldo pr. 31/12 157.000
C) Ud fra følgende oplysninger opstilles resultatopgørelse, balance pr. 31/12 og egenkapitalkonto.
Status pr. 31/12 Vedrørende afskrivninger
Fast ejendom 12.445.000 kr.
Besætning 995.000 kr. Bil (25 % anvendes i driften): Afskrives med 15 %
Foderbeholdning 47.000 kr. Stalde: Restværdi 1.890.000 kr., restlevetid 18 år
Gæld til maskinstation 14.000 kr. Inventar: Restlevetid 10 år
Betalingsrettigheder 450.000 kr.
Tilgodehavende for grise 3.000 kr.
Gæld til smede 2.000 kr.
Kassebeholdning 1.000 kr.
Værdipapirer 43.000 kr. (Der er ikke investeret i eller solgt værdipapirer i løbet af året)
112 | 10. Balance og egenkapital
Resultatopgørelse
Beløb, kr. Beløb, kr.
Smågrise 1.170.000
Korn 1.725.000
Bruttoudbytte 2.895.000Udsæd - 62.000
Gødning - 45.000
Foder - 1.002.000
Planteværn - 96.000
Dyrlæge og medicin - 75.000
Stykomkostninger - 1.280.000Dækningsbidrag 1.615.000Kontante kapacitetsomkostninger - 753.000
Afskrivninger - 206.163
Kapacitetsomkostninger i alt - 959.163Resultat af primær drift 655.838Afkoblet støtte 378.000Renteudgifter - 1.039.000
Resultat før finansiering 1.033.838Finansiering i alt - 1.039.000Resultat efter finansiering - 5.163Private indtægter 220.000
Årets resultat før skat 214.838Skat -48.000
Årets resultat 166.838
1) Smågrise: 1.205.000 – 27.000 - 8.000 = 1.170.000 kr.2) Kontante kapacitetsomkostninger: 740.000 – 1.000 + 14.000 = 753.000 kr.3) Afskrivninger: 105.000 + 97.000 + 3.563 = 206.163 kr.
1)
2)
3)
10. Balance og egenkapital | 113
Balance pr. 31/12
Fast ejendom 12.445.000
Betalingsrettigheder 450.000
Besætning 995.000
Inventar 878.400
Foderbeholdning 47.000
Bil 80.750
Tilgodehavende 3.000
Værdipapirer 43.000
Kassebeholdning 1.000
(Kassekredit*) 157.000Aktiver i alt 15.100.150Realkreditlån - 7.012.000
Banklån - 829.000
Momsgæld -103.000
Gæld, smed - 2.000
Gæld, maskinstation - 14.000
KassekreditGæld i alt - 7.960.000Egenkapital 7.140.150
Egenkapitalforklaring
Egenkapital pr. 1/1 7.136.000Årets resultat 214.838
Betalt skat - 48.000
Privatforbrug - 241.688
Værdiændring betalingsrettigheder 55.000Kursændringer (urealiserede) 24.000Egenkapital pr. 31/12 7.140.150
4) Inventar: 976.000 – 97.600 = 878.400 kr.5) Bil: 95.000 – 14.250 = 80.750 kr.6) Realkreditgæld: 7.111.000 kr. – 99.000 = 7.012.000 kr.7) Banklån: 863.000 – 34.000 = 829.000 kr.8) Momsgæld: 11.000 + 731.000 – 301.000 – 338.000 = 103.000 kr. 9) Privatforbrug: 231.000 + 10.689 (afskrivning af bil) = 241.688 kr.10) Kursændringer: 43.000 – 19.000 = 24.000 kr.
4)
5)
6)
7)8)
9)
10)
114 | 10. Balance og egenkapital114 |
Opgave 10.10. Repetition
Rigtigt eller forkert?
Rigtigt Forkert
Lån i schweizerfranc medtages ikke i balancen. XObligationer værdiansættes i balancen til kursværdi. XLeasingforpligtelser kan indgå i balancen. XFast ejendom = Jord, stuehus og driftsbygninger. XHensættelser er først og fremmest udskudt skat. XJordbeholdninger er et finansaktiv. XPensionsopsparing påvirker ikke egenkapitalen. XKassebeholdning er et finansaktiv. XInventar er et landbrugsaktiv. XVærdiændringer omfatter kun stigning i ejendomsværdi. X
| 115
11. Likviditet / pengebinding
Opgave 11.1. Kassekredittens saldo
A) I skemaet herunder skal du vise, hvordan kassekredittens saldo udvikler sig fra januar til juli. Den 1. januar var saldoen -346.896 kr.
Januar Februar Marts April Maj Juni
Månedens indbetalinger 578.945 1.602.458 845.905 614.348 599.687 689.345
Månedens udbetalinger 453.894 1.656.387 467.590 909.239 798.345 835.813
+/- Ændring af kassekreditsaldo + 125.051 - 53.929 + 378.315 - 294.891 - 198.658 - 146.468
Kassekreditsaldo ved månedens slutning - 221.845 - 275.774 102.541 - 192.350 - 391.008 - 537.476
B) Vis med et diagram, hvordan kassekredittens saldo udvikler sig i de seks måneder.
-600000
-500000
-400000
-300000
-200000
-100000
0
100000
200000
1 2 3 4 5 6
Kassekredit saldo
Kassekreditsaldo ved månedens slutning
116 | 11. Likviditet
Opgave 11.2. Likviditetsopgørelse (I)
I nedenstående likviditetsopgørelse mangler der nogle enkelte regnskabstal. Følgende oplysninger foreligger: •Landmanden har hver måned indbetalt 15.000 kr. på sin pensionsopsparing. •Landmanden har investeret i 3 nye maskiner i løbet af året: En marksprøjte 119.000 kr., en
traktor (byttepris) 246.000 kr. og en kornvogn 68.000 kr. •Gælden til foderstofforhandleren er øget fra 569.300 kr. ved årets start til 881.512 kr. ved årets
slutning.
▲
Indsæt de manglende tal, og udregn resultaterne
Pengebinding (likviditetsopgørelse) Kr.
Årets resultat før skat 459.700
Af- og nedskrivninger mv. 576.900
Urealiseret kursregulering, finansaktiver 0
Tilbageførsel i alt 576.900Betalt skat -120.000
Privat -256.905
Afskrivninger privat tilbageføres 0
Formueudgifter/-indtægter -25.600
Pensionsindbetaling -180.000Privat udtræk, skat og pension i alt -582.505
Reduktion Forøgelse
Til investering og afdrag 454.095Besætning 0
Beholdning -230.000 -230.000Likviditet før anlægsinvesteringer 224.095
Salg Køb/forbedring
Driftsbygninger -2.400.000 -2.400.000Inventar, markbrug -433.000 -433.000Inventar, husdyrbrug -85.000 -85.000Beboelse 0
Investeringer i alt 2.918.000Likviditetsbehov -2.693.905
Anvendelse Fremskaffelse
Ændring finansielle aktiver og gæld
Tilgodehavende 0Likvider, indlån 450.000 450.000Realkreditinstitutter -735.000 2.400.000 1.665.000Pengeinstitutter -567.000 -567.000Pante- og gældsbreve 0Foderstof 312.212 312.212Anden gæld (momsgæld) 64.356 64.356Kassekredit 769.337 769.337Likviditetsfremskaffelse (anvendelse sidste år) 2.693.905
11. Likviditet | 117
Opgave 11.3. Likviditetsopgørelse (II)
En landmand har fået udarbejdet sin årsrapport, men mangler at færdiggøre likviditetsopgørelsen. Du skal i nedenstående skema indsætte de manglende beløb og beregne resultaterne. Der foreligger følgende oplysninger: •Landmanden og hans familie har hver måned hævet 16.000 kr. fra driftskontoen til privat forbrug. •Der er hver måned indbetalt 14.500 kr. i skat •Værdien af korn- og foderbeholdning er i løbet af året vokset med 134.000 kr. •Besætningen er blevet udvidet, så besætningsværdien ved årets slutning er 480.000 kr. højere
end ved året start. •Hver måned er der betalt afdrag på banklån med 17.000 kr. •Gælden til foderstofhandleren er reduceret med 258.980 kr.
▲
Indsæt de manglende tal, og udregn resultaterne
Pengebinding (likviditetsopgørelse) Kr.
Årets resultat før skat 1.234.980Af- og nedskrivninger mv. 780.300
Gevinst/tab, finansaktiver, tilbageført 0
Urealisert kursregulering, finansaktiver 0
Tilbageførsel i alt 780.300Betalt skat -174.000Privat -192.000Afskrivninger privat tilbageførsel 0
Forumueudgifter/-indtægter -45.780
Pensionsindbetaling
Privat udtræk, skat og pension i alt -411.780Reduktion Forøgelse
Til investering og afdrag 1.603.500Besætning -480.000 -480.000Beholdning -134.000 -134.000Likviditet før anlægsinvesteringer 989.500
Salg Køb/forbedring
Driftsbygninger 0Inventar, markbrug -346.000 -346.000Inventar, husdyrbrug -679.450 -679.450Beboelse 0
Biler mv. 0
Investeringer i alt -1.025.450Likviditetsbehov -35.950
Anvendelse Fremskaffelse
Ændring finansielle aktiver og gæld
Tilgodehavende 0Likvider, indlån 0Realkreditinstitutter -378.905 1.000.000 621.095Pengeinstitutter -204.000 -204.000Pante- og gældsbreve 0Foderstof -258.980 -258.980Anden gæld (momsgæld) 134.657 134.657Kassekredit -256.822 -256.822Likviditetsfremskaffelse 35.950
118 | 11. Likviditet118 |
Opgave 11.4. Repetition
Rigtigt eller forkert?
Rigtigt Forkert
Likviditetsopgørelsen viser, om landmanden har haft overskud eller underskud på sin virksomhed. X
Likviditetsproblemer betyder, at landmanden ikke kan betale sine regninger til tiden. X
På kassekreditten kan landmanden hæve lige så mange penge, han vil. X
Der skal betales en ret høj rente for at låne penge på kassekreditten. X
Når landmanden lader korn ligge i siloen i stedet for at sælge det, forbedrer det hans likviditet. X
Et stort privatforbrug påvirker likviditeten negativt. X
Momsudgifter og momsindtægter påvirker likviditeten. X
Hvis en landmand køber en traktor for 400.000 kr. plus moms, skal han af med 500.000 kr. X
Afdrag på banklån påvirker likviditeten positivt. X
En kassekredit har altid en negativ saldo. X
| 119
12. Regnskabsanalyse
Opgave 12.1. Regnskabsanalyse I (rentabilitet)
På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår:
Afkoblet støtte 230.000 kr.
Resultat af primær drift 450.000 kr.
Familiens arbejdsindsats 2.900 timer
Landbrugsaktiver 18.000.000 kr.
A) Hvad bliver afkastningsgraden, hvis timelønnen sættes til 180 kr.?
Nettoudbytte: 450.000 + 230.000 – (2.900 x 180) = 158.000 kr.
Afkastningsgrad: (158.000 x 100) / 18.000.000 = 0,88 %
B) Hvad forstår man ved afkastningsgraden?
Afkastningsgraden viser, hvor meget landbrugets aktiver er blevet forrentet.
Opgave 12.2. Regnskabsanalyse II (rentabilitet)
For et landbrug kan der oplyses følgende om regnskabsårene 2015 og 2016:
2015 2016
Bruttoudbytte, kr. 5.089.000 5.283.000
Stykomkostninger, kr. -2.163.000 -2.541.000
Kontante kapacitetsomkostninger, kr. -1.734.000 -1.543.000
Afskrivninger, kr. -391.000 -382.000
Afoblet støtte, kr. 421.000 430.000
Finansieringsomkostninger, kr. -547.000 -558.000
Landbrugsaktiver, kr. 17.520.000 19.050.000
Familiens arbejdsindsats, timer 1.800 2.200
Arbejdsløn, kr. 200 200
▲
Foretag nu en rentabilitetsanalyse i nedenstående skema.
2015 2016
Resultat af primær drift, kr. 801.000 817.000
Nettoudbytte, kr. 862.000 807.000
Afkastningsgrad 4,92 % 4,24 %
Overskudsgrad 15,64 % 14,13 %
120 | 12. Regnskabsanalyse
Opgave 12.3. Regnskabsanalyse (soliditet)
For et landbrug kan der oplyses følgende om regnskabsårene 2015 og 2016:
2015 2016
Aktiver, kr. 8.610.000 9.025.000
Gæld, kr. 4.843.000 4.771.000
▲
Foretag en analyse af ejendommens soliditet i nedenstående skema.
2015 2016
Egenkapital, kr. 3.767.000 4.254.000
Soliditetsgrad 43,8 % 47,1 %
Gældsprocent 56,2 % 52,9 %
Opgave 12.4. Regnskabsanalyse
A) Indsæt de manglende tal i resultatopgørelsen og balance for de enkelte år.
Resultatopgørelse
20x1, kr. 20x2, kr. 20x3, kr. 20x4, kr.
Bruttoudbytte 4.762.000 4.678.000 4.559.000 4.586.000
Stykomkostninger -2.497.000 -2.642.000 -2.518.000 - 2.389.000
Dækningsbidrag 2.265.000 2.036.000 2.041.000 2.197.000Kontante kapacitetsomkostninger -1.226.000 -1.051.000 -1.038.000 - 991.000
Afskrivninger -371.000 -358.000 -349.000 -352.000
Resultat af primær drift 668.000 627.000 654.000 854.000Afkoblet støtte 522.000 515.000 510.000 499.000
Finansieringsomkostninger -749.000 -710.000 -702.000 -679.000
Personlig indtjening 54.000 43.000 69.000 56.000
Årets resultat før skat 495.000 475.000 531.000 730.000Skat af årets resultat - 158.000 - 152.000 - 176.000 - 233.000
Årets resultat 337.000 323.000 355.000 497.000
12. Regnskabsanalyse | 121
Balance
20x1, kr. 20x2, kr. 20x3, kr. 20x4, kr.
Fast ejendom 10.150.000 10.400.000 10.150.000 9.150.000
Betalingsrettigheder 1.050.000 1.050.000 1.050.000 1.050.000
Markinventar 725.000 855.000 872.000 974.000
Staldinventar 500.000 450.000 476.000 525.000
Besætning 2.134.000 2.264.000 1.768.000 1.852.000
Foderbeholdning 123.000 275.000 199.000 215.000
Jordbeholdning 8.000 19.000 13.000 26.000
Bil 96.000 87.000 75.000 71.000
Tilgodehavende 86.000 11.000 14.000 52.000
Bank 124.000 10.000 13.000 41.000
Kassebeholdning 1.000 19.000 8.000 10.000
Aktiver 14.997.000 15.440.000 14.638.000 13.966.000Realkreditgæld - 7.062.000 - 6.933.000 - 6.546.000 - 6.359.000
Bankgæld - 420.000 - 398.000 - 401.000 - 356.000
Anden gæld - 211.000 - 198.000 - 278.000 - 301.000
Gæld i alt -7.693.000 -7.529.000 -7.225.000 -7.016.000
B) Foretag nu en regnskabsanalyse af bedriften i nedenstående skema. Det kan oplyses, at ejeren og hans families arbejdsindsats har været 1.850 timer. Timeløn 200 kr. i alle år.
20x1 20x2 20x3 20x4
Nettoudbytte, kr. 820.000 772.000 794.000 983.000
Afkastningsgrad 5,5% 5,0% 5,4% 7,0%
Overskudsgrad 15,5% 14,9% 15,7% 19,3%
Kapacitetsgrad 1,15 1,14 1,16 1,28
Egenkapital, kr. 7.304.000 7.911.000 7.413.000 6.950.000
Soliditetsgrad 49% 51% 51% 50%
Gældsprocent 51% 49% 49% 50%
C) Forklar ud fra resultatopgørelse, balance og regnskabsanalysen, hvordan den økonomiske udvik-ling har været på bedriften.
122 | 12. Regnskabsanalyse
Opgave 12.5. Regnskabsanalyse (mælkeproduktion)
Nedenfor ses resultatopgørelse og balance for en ejendom med mælkeproduktion. Ejendommen er på 145 ha, heraf er 51 ha forpagtet. Produktionsomfanget er 106 årskøer.
A) Indsæt de manglende tal i resultatopgørelse og balance for de enkelte år.
Resultatopgørelse
20x1, kr. 20x2, kr. 20x3, kr. 20x4, kr.
Bruttoudbytte 2.222.000 1.977.000 2.446.000 2.610.000
Stykomkostninger -1.035.000 -962.000 -1.399.000 -1.453.000
Dækningsbidrag 1.187.000 1.015.000 1.047.000 1.157.000Kontante kapacitetsomkostninger -543.000 -488.000 -551.000 -563.000
Afskrivninger -264.000 -301.000 -336.000 -299.000
Resultat af primær drift 380.000 226.000 160.000 295.000Afkoblet støtte 610.000 590.000 540.000 513.000
Finansieringsomkostninger -605.000 -582.000 -583.000 -623.000
Personlig indtjening 60.000 190.000 205.000 220.000
Årets resultat før skat 445.000 424.000 322.000 405.000Skat af årets resultat - 142.000 - 135.000 - 103.000 - 130.000
Årets resultat 303.000 289.000 219.000 275.000
Balance
20x1, kr. 20x2, kr. 20x3, kr. 20x4, kr.
Fast ejendom 4.475.000 5.092.000 8.229.000 10.110.000
Betalingsrettigheder 1.200.000 1.350.000 1.400.000 1.452.000
Mælkekvote 2.100.000 1.500.000 1.171.000 1.100.000
Markinventar 528.000 499.000 624.000 605.000
Staldinventar 204.000 196.000 381.000 365.000
Besætning 697.000 701.000 724.000 715.000
Foderbeholdning 524.000 611.000 496.000 477.000
Jordbeholdning 31.000 23.000 4.000 6.000
Bil 110.000 102.000 93.000 89.000
Tilgodehavende 45.000 3.000 1.000 6.000
Bank 4.000 4.000 3.000 3.000
Kassebeholdning 8.000 1.000 3.000 2.000
Aktiver 9.926.000 10.082.000 13.129.000 14.930.000Realkreditgæld - 5.458.000 - 6.104.000 - 8.325.000 - 9.153.000
Bankgæld - 566.000 - 1.195.000 - 1.534.000 - 993.000
Anden gæld - 1.425.000 - 1.389.000 - 2.001.000 - 1.233.000
Gæld -7.449.000 -8.688.000 -11.860.000 -11.379.000
12. Regnskabsanalyse | 123
B) Foretag en regnskabsanalyse af bedriften i nedenstående skema. Det kan oplyses, at ejeren og hans families arbejdsindsats har været 2.200 timer. Timeløn 200 kr.
20x1 20x2 20x3 20x4
Nettoudbytte, kr. 550.000 376.000 260.000 368.000
Afkastningsgrad 5,5% 3,7% 2,0% 2,5%
Overskudsgrad 19,4% 14,6% 8,7% 11,8%
Kapacitetsgrad 0,95 0,83 0,79 0,89
Egenkapital, kr. 2.477.000 1.394.000 1.269.000 3.551.000
Soliditetsgrad 25% 14% 10% 24%
Gældsprocent 75% 86% 90% 76%
C) Forklar ud fra resultatopgørelse, balance og regnskabsanalysen, hvordan den økonomiske udvik-ling har været på bedriften.
124 | 12. Regnskabsanalyse
Opgave 12.6. Regnskabsanalyse (kapacitetsomkostninger)
Her er et udpluk fra Landmand A’s regnskaber for år 1 og år 2.
20x1 20x2
Bruttoudbytte, kr. 2.118.000 1.983.000
Stykomkostninger, kr. - 1.231.000 - 1.196.000
Kontante kapacitetsomkostninger, kr. - 221.000 -235.000
Afskrivninger, kr. - 159.000 -143.000
Ejerløn, kr. 200.000 210.000
A) Foretag en analyse af kapacitetsgraden i nedenstående skema.
20x1 20x2
Dækningsbidrag, kr. 887.000 kr. 787.000 kr.
Kapacitetsomkostninger, kr. 380.000 kr. 378.000 kr.
Kapacitetsgrad 1,53 % 1,34 %
Og her et udpluk fra Landmand B’s regnskaber forår 1 og år 2.
20x1 20x2
Bruttoudbytte, kr. 2.342.000 2.305.000
Stykomkostninger, kr. - 1.334.000 - 1.219.000
Kontante kapacitetsomkostninger, kr. - 399.000 -410.000
Afskrivninger, kr. - 305.000 -298.000
Ejerløn, kr. 220.000 225.000
B) Foretag en analyse af kapacitetsgraden i nedenstående skema.
20x1 20x2
Dækningsbidrag, kr. 1.008.000 kr. 1.086.000 kr.
Kapacitetsomkostninger, kr. 704.000 kr. 708.000 kr.
Kapacitetsgrad 1,09 % 1,16 %
C) Hvem er bedst til at tilpasse kapacitetsomkostningerne til dækningsbidraget – Landmand A eller Landmand B?
Forklar.
12. Regnskabsanalyse | 125 | 125
Opgave 12.7. Repetition
Rigtigt eller forkert?
Rigtigt Forkert
Nettoudbyttet indgår i beregning af afkastningsgraden. XGældsprocenten er sjældent over 30 på et landbrug. XLandmandens løn = Arbejdsforbrug i timer x timeløn. XVed regnskabsanalyse skal man se på flere års resultater. XAfkastningsgrad fortæller noget om rentabiliteten. XNettoudbyttet indgår i beregning af soliditetsgrad. XKun realkreditgæld indgår i beregning af gældsprocent. XOverskudsgrad fortæller noget om egenkapitalen. XAfkastningsgrad = Bruttoudbytte x 100/Samlede aktiver. XKapacitetsgraden skal helst ligge under 1. X
126 |
13. Budgettering
Opgave 13.1. Budget – dækningsbidrag
Opstil et DB-budget for Nygård for det kommende år. Tag afsæt i budgetkalkulerne på Farmtal On-line fra SEGES for det kommende år. Nygård er den kvægejendom, der har været gennemgående i teoribogen. Ejendommen drives konventionelt, der drives 400 ha., jorden er primært JB 5-6 og hus-dyrgødningen fordeles på alle arealer, undtagen på 40 ha. vedvarende græsarealer.Kalkuler kan evt. downloades som Excel-dokumenter.
A) Beregn det samlede dækningsbidrag, når produktionsomfanget for Nygård er følgende: • 330 årskøer inkl. opdræt, st. race, 11.500 EKM, foderplan 1 • 80 ha. majs til helsæd • 80 ha. sædskiftegræs, 4 slæt • 30 ha. sædskiftegræs, med 70 % afgræsning • 40 ha. vedvarende græs til afgræsning • 60 ha. vinterhvede • 55 ha. vinterbyg • 55 ha. vårbyg med udlæg
Enheder Produktionsgren DB / kr. enhed DB kr. total
330 Årskøer 14.087 4.648.710
80 Majs til helsæd 8.153 652.240
80 Sædskiftegræs til slæt 10.155 812.400
30 Sædskiftegræs, 70% afgræsning 5.600 168.000
40 Vedvarende græs til afgræsning 235 9.400
60 Vinterhvede 140.983 658.980
55 Vinterbyg 8.435 463.925
55 Vårbyg med udlæg 7.711 424.105
Dækningsbidrag i alt 7.837.760
13. Budgettering | 127
B) Sammenlign dækningsbidraget med tabel 10.10 i teoribogen (år 20X2) og beregn differencen, både i kroner og procent. Tag højde for, at der også forventes andre indtægter på 800.000 kr. i det kommende år.
T. kr. %
Dækningsbidrag i følge tabel 1.10 i bog 9.235
- Dækningsbidrag på baggrund af kalkuler -7.838
- andre landbrugsindtægter -800
Forskel 597 6,5%
C) Angiv mulige årsager til differencen.
Kalkulerne bygger på gennemsnitlige tal, Nygård er bedre end gennemsnittet.
Afregningspriserne de enkelte år vil også give udsving.
128 | 13. Budgettering
Opgave 13.2. Resultatbudget
A) Opstil et resultatbudget i tusinde kroner for Nygård for det kommende år.
Dækningsbidraget hentes i opgave 13.1. Til de kontante kapacitetsomkostninger skal du tage afsæt i teoribogens tabel 9.10 med en stigning på 3 %, undtagen på ejendomsskat og forsikringer. Afskrivningsgrundlaget er uændret. Anden indtjening er forsat 24.000 kr., og den afkoblede støtte er 2.550 kr. pr. ha. Der er fortsat et finansieringstilskud på 35.000, forpagtningsafgiften er faldet til 700.000 kr., og ren teudgifter forventes at være 1.100.000 kr. Der forventes ingen prioritetsomkost-ninger og budgetteres ikke med gevinst/tab, hverken realiseret eller urealiseret. Private indtægter forventes at blive 50.000 kr., og skat beregnes som 40 % af resultatet før skat.
Resultatbudget 20XX 20X2
i tkr. i tkr.
Dækningsbidrag incl. andre indtægter 8.638 9.235
Energi -587 -570
Maskinstation mv. -366 -355
Vedligehold -915 -888
Lønomkostninger -1.806 -1.753
Ejendomsskat og forsikringer -175 -175
Diverse omkostninger -309 -300
Kontante kapacitetsomkostninger i alt -4.157 -4.041
Afskrivninger -1.579 -1.579
Kapacitetsomkostninger i alt -5.736 -5.620
Resultat af primær drift 2.902 3.615
Anden indtjening 24 24
Afkoblet EU støtte 1.020 1.118
Resultat før finansiering 3.946 4.757
Finansieringstilskud 35 35
Forpagtningsafgift -700 -775
Renteudgifter -1.100 -1.219
Finansiering i alt -1.765 -1.959
Resultat efter finansiering 2.181 2.798
Private indtægter/omkostninger 50 64
Årets resultat før skat 2.231 2.798
Skat af årets resultat -892 -1.115
Årets resultat 1.339 1.683
B) Beregn afkastningsgraden for både budget år og 20X2. De gennemsnitlige aktiver er i begge år 70.342 tkr.
Gns. landbrugsaktiver 70.342 70.342
Nettoudbytte 4.172 5.058
Afkastningsgrad 5,9 % 7,2 %
13. Budgettering | 129
Opgave 13.3. Likviditetsbudget
Likviditetsbudgettet skal vise de forventede indbetalinger og udbetalinger.A) Hvilke poster i resultatbudget i opgave 13.2 har ingen eller ændret påvirkning på et likviditets-
budget?
Afskrivningerne har ingen udbetaling. Den beregnede skat har ikke samme udbetaling.
Begge poster er beregnede. B) Omvendt, hvilke poster mangler der at blive tilføjet, hvis der skulle laves et likviditetsbudget?
Se evt. tabel 11.1. Pengebinding i teoribogen.
• De kontante private udgifter
• Betalt skat
• Pensionsopsparing
• Investeringer i det kommende år
• Betaling af afdrag på lånene
C) Hvordan vil momsen påvirke likviditeten?
Både salgs- og købsmoms vil løbende påvirke likviditeten hen over året. Hvis salget er større end købet,
vil det påvirke positivt, indtil der skal afregnes (halvårligt).
Modsat, hvis der f.eks. investeres, så udbetalingerne bliver højere end indbetalingerne, vil der ske en
negativ påvirkning af likviditeten, indtil momsopgørelsen bliver foretaget.
Opgave 13.4. Budgetkontrol / afvigelser
Beregn afvigelse og pris/mængde virkning på følgende 2 konti og posteringer
3300 Mælk salg Budget Realiseret Afvigelse Mængde/pris
Ekstern omsætning 1.107.550 954.998 -152.552
kg 446.544 427.017 -19.527 -43.671
pris 2,48 2,24 -0,24 -104.120
4401 Tilskudsfoder Budget Realiseret Afvigelse Mængde/pris
Ekstern omsætning -164.028 -116.530 47.498
kg -90.623 -63.160 27.463 50.669
pris 1,81 1,84 0,03 -2.210
130 | 13. Budgettering130 |
Opgave 13.5. Repetition
Rigtigt eller forkert?
Rigtigt Forkert
Det er lovpligtig at udarbejde et budget XKalkuler er lavet ud fra regnskabs data XMoms påvirker likviditets budgettet XAfskrivninger påvirker likviditetsbudgettet XAlle landbrug over 50 ha. laver budget XMængde-/prisberegningen forklarer afvigelsen mellem budget og realiseret XAfdrag påvirker resultatbudget negativt XBudgetkontrol/opfølgning laves af banken XInvestering indgår i likviditetsbudgettet XPrivat budget indgår ikke i et likviditetsbudget X
| 131
14. Investering
Opgave 14.1. Kapitalindvindingsfaktor
A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning.
Levetid Rente Kapitalindvindingsfaktor
Tabelopslag Beregnet
3 5 % 36,72 36,71
5 6 % 23,74 23,74
8 8 % 17,40 17,40
10 8 % 14,90 14,90
16 6 % 9,90 9,89
20 4 % 7,36 7,36
20 6 % 8,72 8,72
20 8 % 10,19 10,19
B) Find kapitalindvindingsfaktoren, og beregn de gennemsnitlige kapitalomkostninger for investe-ringerne i tabellen. Der er ingen restværdi.
Investeringssum Levetidår
Kalkulationsrente %
Kapital-indvindingsfaktor
Gennemsnitlige kapital-omkostninger
(GKO)
4.500.000 20 6 8,72 392.400 kr.
200.000 10 7 14,24 28.480 kr.
1.000.000 15 5 9,63 96.300 kr.
300.000 3 5 36,72 110.160 kr.
10.000.000 30 4 5,78 578.000 kr.
C) Hvad forstår man ved de gennemsnitlige kapitalomkostninger?
Renter og afskrivninger pr. år som følge af investeringen.
132 | 14. Investering
Opgave 14.2. Bilomkostninger
En familie køber en ny Opel for 280.000 kr. De forventer at have bilen i 8 år, hvorefter de regner med at kunne sælge den for 70.000 kr. Udgifterne til forsikring og afgifter er 14.000 kr. pr. år. Der forventes reparationer og vedligehold for 5.000 kr. pr. år. Familien plejer at køre ca. 24.000 km pr. år. Forhandleren har lovet, at bilen kører ca. 20 km/l. Benzinprisen forventes at ligge på 12,00 kr./l.
▲
Beregn de årlige bilomkostninger, hvis kalkulationsrenten er 6 %.
Omkostning Udregning I alt pr. år Pr. km
Forsikring og afgifter 14.000 0,58
Vedligehold 5.000 0,21
Benzin 12,00 x (24.000/14) 20.571 0,86
Kapitalomkostninger* 33.810 +4.200 38.010 1,58
I alt 77.581 3,23* Kapitalomkostninger: GKO I + GKO II
GKO I: (280.000 – 70.000) x 0,1610 = 33.810 kr.
GKO II: 70.000 x 0,06 = 4.200 kr.
Opgave 14.3. Arbejdsmiljø
En svineproducent ønsker at forbedre forholdene for sine 5 ansatte i svinestalden. Han vil indrette et personalerum til møder og pauser. Indretningen med møbler og kaffemaskine osv. koster 75.000 kr. Landmanden forventer, at det vil koste 1.000 kr. i gennemsnit pr. år at vedligeholde kaffestuen.
A) Hvad er den gennemsnitlige årlige omkostning, når landmanden regner med en levetid på 20 år og en rente på 6 %?
Kapitalomkostninger: 75.000 x 0,0872 = 6.540 kr.
Vedligeholdelsesomkostninger: 1.000 kr.
Gennemsnitlig årlig omkostning: 7.540 kr.
B) Kan landmanden forvente at tjene pengene ind igen? Og hvordan?
Hvis fem ansatte gør deres arbejde lidt bedre, fordi de er glade og tilfredse, kan produktionen
måske forbedres.
14. Investering | 133
Opgave 14.4. Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (I)
En mælkeproducent bruger så meget grovfoder, at han overvejer at bygge en plansilo ved siden af den, han har i forvejen. På nuværende tidspunkt bruger han markstakke til det, der ikke kan være i plansiloen. Han forventer, at han kan spare nogle arbejdstimer, da al ensilagen så vil være placeret lige uden for stalden.
Mælkeproducenten vil gerne have lavet en rentabilitetsberegning på investeringen. Han antager, at der kan spares 345 timer om året ved ikke at skulle hente grovfoderet ude i markstakkene. Desuden forventer han et mindre spild af ensilage. Værdien af dette spild sættes til 16.000 kr.
En ulempe ved plansilo er, at der opsamles regnvand, som senere skal udbringes på marken.
Øvrige forudsætninger
Pris: 530.000 kr.
Timeløn: 130 kr.
Rente: 6 %
Udkørsel af regnvand: 1.000 kr. pr. år.
Vedligehold: 750 kr. pr. år.
Levetid: 12 år.
Slutværdi: 60.000 kr. ▲
Herunder skal du ved hjælp af annuitetsmetoden beregne, om investeringen er rentabel.
A) Beregn de gennemsnitlige kapitalomkostninger (GKO).
Beregning Kr. pr. år
GKO I (530.000 – 60.000) x 0,1193 56.071
GKO II 60.000 x 0,6 3.600
Kapitalomkostninger 59.671
B) Beregn investeringens indtægter og omkostninger.
Beregning Kr. pr. år
Sparede omkostninger (345 x 130) + 16.000 60.850
Kapitalomkostninger - 59.671
Driftsomkostninger 1.000 + 750 - 1.750
Nettoresultat - 571
C) Kommenter resultatet.
Investeringen giver et lille underskud på 571 kr. pr. år. Investeringen er altså ikke rentabel.
Hvis man anvender Excel til udregningen, bliver kapitalomkostningerne 59.660 kr. og
nettoresultatet -560 kr.
134 | 14. Investering
Opgave 14.5. Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (II)
Mælkeproducenten fra forrige opgave vil nu foretage et par rentabilitetsberegninger ud fra lidt æn-drede forudsætninger. Først vil han se, hvad der sker, hvis renten sættes til 5 % i stedet for 6 %. De øvrige forudsætninger er uændrede.
A) Beregn de gennemsnitlige kapitalomkostninger (GKO).
Beregning Kr. pr. år
GKO I (530.000 – 60.000) x 0,1128 53.016
GKO II 60.000 x 0,5 3.000
Kapitalomkostninger 56.016
B) Beregn investeringens indtægter og omkostninger.
Beregning Kr. pr. år
Sparede omkostninger 60.850
Kapitalomkostninger -56.016
Driftsomkostninger -1.750
Nettoresultat +3.084
Hvis man anvender Excel til udregningen, bliver kapitalomkostningerne 56.028 kr. og
nettoresultat +3.072 kr.
Opgave 14.6. Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (III)
Mælkeproducenten sætter nu arbejdsbesparelsen til 355 timer. Øvrige forudsætninger er som i op-gave 14.4.
A) Beregn de gennemsnitlige kapitalomkostninger (GKO).
Beregning Kr. pr. år
GKO I 56.071
GKO II 3.600
Kapitalomkostninger 59.671
B) Beregn investeringens indtægter og omkostninger.
Beregning Kr. pr. år
Sparede omkostninger (355 x 130) + 16.000 62.150
Kapitalomkostninger - 59.671
Driftsomkostninger 1.000 + 750 - 1.750
Nettoresultat + 729
Hvis man anvender Excel til udregningen, bliver kapitalomkostninger 59.660 kr. og nettoresultat +740 kr.
14. Investering | 135
Opgave 14.7. Investering i såsæt
En planteavler har 160 ha, der skal sås hvert år. Indtil nu har han ladet en maskinstation udføre så-arbejdet, men da han selv råder over en velegnet traktor, overvejer han at købe et nyt såsæt. Med et nyt såsæt regner han med at kunne klare 1,3 ha pr. time. Maskinstationen kan klare 1,4 ha pr. time.
Herunder skal du ved hjælp af annuitetsmetoden beregne, om investeringen er rentabel.
Øvrige forudsætninger
Pris: 195.000 kr.
Rente: 7 %
Traktoromkostninger: 275 kr. pr. time.
Vedligehold: 50 kr. pr. time.
Løn til traktorfører: 130 kr. pr. time.
Brugstid: 10 år.
Slutværdi: 20.000 kr.
Maskinstationstakst: 950 kr. pr. time.
A) Beregn gennemsnitlige kapitalomkostninger (GKO).
Beregning Kr. pr. år
GKO I (195.000 – 20.000) x 0,1424 24.920
GKO II 20.000 x 0,07 1.400
Kapitalomkostninger 26.320
B) Beregn driftsomkostningerne.
Beregning Kr. pr. år
Traktoromkostninger 275 x 123* 33.825
Vedligeholdelsesomkostninger 50 x 123 6.150
Lønomkostninger 130 x 123 15.990
Driftsomkostninger 55.965
* Planteavleren kan med det nye såsæt klare såningen på 160 / 1,3 = 123 timer.
136 | 14. Investering
C) Beregn rentabiliteten.
Beregning Kr. pr. år
Sparede omkostninger 950 x 114** 108.300
Kapitalomkostninger - 26.320
Driftsomkostninger - 55.965
Nettoresultat 26.015
** Maskinstationen kan klare såningen på 160 / 1,4 = 114 timer.
D) Kommenter resultatet.
Investeringen giver et gennemsnitligt årligt overskud på 26.015 kr. og er derfor rentabel
under de anvendte forudsætninger.
Hvis man anvender Excel til udregningen, bliver kapitalomkostningerne 26.316 kr. og
nettoresultat +26.019 kr.
Opgave 14.8. Restværdier
En økologisk landmand har købt en radrenser (12 rækker) til 125.000 kr.Hvad er den teoretiske restværdi på radrenseren?
A) Brugstid 5 år og afskrivning 15 % pr. år:
125.000 x (1 – 0,15)5 = 55.463 kr.
B) Brugstid 10 år og afskrivning 15 % pr. år:
125.000 x (1 – 0,15)10 = 24.609 kr.
14. Investering | 137 137
Opgave 14.9. Investering i kalvestald
En landmand skal tage en beslutning om at investere i en kalvestald. Han regner med, at der i den nye stald kan produceres 450 slagtekalve pr. år, og at dækningsbidraget kan blive 1.850 kr. pr. slag-tekalv.
Øvrige forudsætninger
Pris: 4.000.000 kr.
Energiomkostninger: 25.000 kr. pr. år.
Vedligeholdelsesomkostninger: 18.000 kr. pr. år.
Indkøringstab: 25.000 kr.
Rente 7 %.
Levetid: 20 år.
Slutværdi: 150.000 kr.
A) Beregn de gennemsnitlige kapitalomkostninger (GKO).
Beregning Kr. pr. år
GKO I (4.025.000 – 150.000) x 0,0944 365.800
GKO II 150.000 x 0,07 10.500
Kapitalomkostninger 376.300
B) Beregn rentabiliteten.
Beregning Kr. pr. år
Indtægt 450 x 1.850 832.500
Kapitalomkostninger - 376.300
Kapacitetsomkostninger 25.000 + 18.000 - 43.000
Nettoresultat + 413.000
C) Kommenter resultatet.
Investeringen giver et gennemsnitligt årligt overskud på 413.000 kr., og investeringen er derfor renta-
bel under de anvendte forudsætninger.
Hvis man anvender Excel til udregningen, bliver kapitalomkostningerne 376.273 kr. og nettoresultat
+413.227 kr.
138 | 14. Investering
Opgave 14.10. Investering i gyllevogn
En svineproducent har 500 årssøer, som årligt producerer 6.000 tons gylle. Hvis han investerer i en gyllevogn med slæbeslanger, vil han kunne udbringe 46 tons i timen. Foruden gyllen fra hans egne søer aftager han 750 tons fra en nabo, som han også skal sprede. Beregn om investeringen er renta-bel for svineprodu centen.
Øvrige forudsætninger
Pris: 145.000 kr.
Reparation og vedligeholdelse: 35 kr. i timen.
Traktoromkostninger: 335 kr. pr. time (inkl. løn).
Rente 7 %.
Levetid: 10 år.
Maskinstationstakst: 13 kr. pr. udlagte tons gylle.
Afskrivninger: 15 % pr. år.
A) Beregn gyllevognens slutværdi.
145.000 x (1 - 0,85)^10 = 28.547 kr. B) Beregn de gennemsnitlige kapitalomkostninger (GKO).
Beregning Kr. pr. år
GKO I (145.000 – 28.547) x 0,1424 16.583
GKO II 28.547 x 0,07 1.998
Kapitalomkostninger 18.581
C) Beregn driftsomkostningerne.
Beregning Kr. pr. år
Reparation og vedligehold (6.000 + 750) / 46 x 35 5.135
Traktoromkostninger (6.000 + 750) / 46 x 335 49.158
Driftsomkostninger 54.294
D) Beregn rentabiliteten.
Beregning Kr. pr. år
Indtægt 6.750 x 13 87.750
Kapitalomkostninger - 18.581
Driftsomkostninger - 54.294
Nettoresultat + 14.875
E) Kommenter resultatet.
Investeringen giver et gennemsnitligt årligt overskud på 14.875 kr. og er derfor rentabel under de
anvendte forudsætninger.
Exceludregning: Kapitalomkostninger 18.579 kr. og nettoresultat +14.877 kr.
14. Investering | 139
Opgave 14.11. Forlængelse af løsdriftsstald
På en kvægejendom med dybstrøelsesstald overvejes et tiltag, der kan spare på halmforbruget. En mulighed kunne være at forlænge stalden med to fag. Kvægkonsulenten mener, at det kan spare en bigballe halm om dagen. Da landmanden vil regne på, om det er en rentabel investering at forlæn-ge stalden, har han opstillet en række forudsætninger.
Forudsætninger
Pris for byggeriet: 375.000 kr.
Halmpris pr. kg: 0,40 kr. pr. kg.
1 bigballe = Ca. 500 kg.
Rente: 6 %.
Energiomkostninger: 5.000 kr. pr. år.
Vedligeholdelsesomkostninger: 10.000 kr. pr. år.
Levetid: 20 år.
Slutværdi: 40.000 kr.
A) Beregn de gennemsnitlige kapitalomkostninger (GKO).
Beregning Kr. pr. år
GKO I (375.000 – 40.000) x 0,0872 29.212
GKO II 40.000 x 0,06 2.400
Kapitalomkostninger 31.612
B) Beregn rentabiliteten.
Beregning Kr. pr. år
Indtægt 500 x 0,40 x 365 73.000
Kapitalomkostninger - 31.612
Driftsomkostninger 5.000 + 10.000 15.000
Nettoresultat + 26.388
C) Kommenter resultatet.
Investeringen giver et gennemsnitligt årligt overskud på 26.388 kr. og er derfor rentabel under de
anvendte forudsætninger.
Excel-udregning: Kapitalomkostninger 31.607 kr. og nettoresultat +26.393 kr.
140 | 14. Investering
Opgave 14.12. Investering i stald til slagtesvin
En svineproducent har investeret i en ny stald til 6.000 producerede slagtesvin. Han regner med at producere 3,75 slagtesvin pr. stiplads
Om priser kan der oplyses følgende:
Pris pr. stiplads er 3.000 kr. til bygninger. Herudover koster inventaret 1.000 kr. pr. stiplads. Begge beløb er ekskl. moms.
A) Hvor mange stipladser skal der laves?
6.000 / 3,75 = 1.600 stipladser
B) Hvor stor bliver den samlede investering?
1.600 x 4.000 kr. = 6.400.000 kr.
C) Beregn kapitalomkostningerne. Kalkulationsrenten er 6 % og levetiden 20 år. Slutværdien sættes til 500.000 kr.
GKO I: (6.400.000 - 500.000) x 0,0872 = 514.480 kr.
GKO II: 500.000 x 0,06 = 30.000 kr.
Kapitalomk. i alt = 544.480 kr.
Hvis man anvender Excel, bliver kapitalomkostningerne 544.379 kr.
D) Hvor stort skal dækningsbidraget pr. produceret slagtesvin være pr. år for at kunne dække kapi-talomkostningerne?
544.480 / 6.000 = 91 kr.
14. Investering | 141 | 141
Opgave 14.13. Følsomhed ved investering i foderudstyr
En mælkeproducent overvejer at investere i nyt udstyr, der kan spare arbejdstimer ved fodringen. Udstyret koster 135.000 kr. + monteringsomkostninger (15.000 kr.).
Mælkeproducenten forventer, at udstyret har en levetid på 5 år, og at han kan spare arbejdstimer for 25.000 kr. det første år. De følgende 4 år stiger besparelsen til 35.000 kr., 45.000 kr., 55.000 kr. og 65.000 kr. Investeringen medfører årlige kapacitetsomkostninger på 10.000 kr.
Kalkulationsrenten sættes til 10 % og restværdien til 50.000 kr.
A) Beregn først kapitalværdien ved investeringen ved hjælp af nedenstående skema.
År Nettobetalinger, kr. Tilbagediskonteringsfaktor Kapitalværdi, kr.
0 150.000 -150.000
1 15.000 0,9091 13.337
2 25.000 0,8265 20.663
3 35.000 0,7513 26.296
4 45.000 0,6830 30.735
5 105.000 0,6209 65.195
I alt 75.000 +6.200
B) Er investeringen rentabel? Begrund dit svar.
Ja, investeringen er rentabel, da den samlede kapitalværdi er +6.260 kr.
C) Er investeringen rentabel, hvis monteringsomkostningerne udgør 20.000 kr.? Begrund dit svar.
Ja, den er stadig rentabel, da den samlede kapitalværdi så bliver +1.260 kr.
D) Er investeringen rentabel, hvis restværdien er 30.000 kr.? Begrund dit svar.
Nej! Kapitalværdien af nettobetalingen i år 5 bliver nu kun 52.776 kr.
Samlet kapitalværdi bliver så negativ (-6.192 kr.).
E) Er investeringen rentabel, hvis kalkulationsrenten er 8 %? Begrund dit svar.
Ja. Hvis den er rentabel ved en kalkulationsrente på 10 %, må den også være rentabel ved en
kalkulationsrente på 8 %.
142 | 14. Investering142 |
Opgave 14.14. Repetition
Rigtigt eller forkert?
Rigtigt Forkert
Investeringsbeløb fremgår af resultatopgørelsen. XMarkedsrenten < realrenten. XRentabilitet = evnen til at forrente den investerede kapital. XKapitalomkostninger = renter og afskrivninger. XKøb af et parti foder er en investering. XIndkøringstab medregnes ved rentabilitetsberegninger. XRentens størrelse er uden betydning ved rentabilitetsberegninger. XAnnuitetsmetoden viser de årlige kapitalomkostninger. X XEn investerings restværdi er det samme som slutværdien. XInflation er, når priserne ligger på det samme niveau hele tiden. X
| 143
15. Finansiering
Opgave 15.1. Lån til traktor
En landmand låner penge i banken til køb af en ny traktor.
Lånebetingelserne: • Lånebeløb 480.000 • Løbetid 5 år • 4 terminer pr. år. • Nominel rente 8 % p.a. • Lånetype: Serielån
▲
Beregn renter, afdrag og ydelse for de første to års terminer.
Termin nr. Renter, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr.
1 9.600* 24.000** 33.600 456.000
2 9.120 24.000 33.120 432.000
3 8.640 24.000 32.640 408.000
4 8.160 24.000 32.160 384.000
5 7.680 24.000 31.680 360.000
6 7.200 24.000 31.200 336.000
7 6.720 24.000 30.720 312.000
8 6.240 24.000 30.240 288.000
I alt 63.360 192.000 255.360
* Rente: 8 / 4 = 2 % pr. termin.
** Afdrag: I alt 5 x 4 = 20 terminer. Derfor er afdrag = 480.000 / 20.
144 | 15. Finansiering
Opgave 15.2. Annuitetslån
Emma og Jonas har købt en ejerlejlighed og optager derfor et banklån med en hovedstol på 200.000 kr. Løbetiden er 5 år på dette annuitetslån.
De har mulighed for at vælge mellem forskellige kombinationer af rente og terminer.
▲
Beregn terminsydelsen og effektiv rente (2 decimaler) for hver kombination.
Rente, p.a. Antal terminer Ydelse, kr. Effektiv rente, %
6 2 23.446 6,09
6 4 11.649 6.14
6 12 3.867 6,17
8 2 24.658 8,16
8 4 12.231 8,24
8 12 4.055 8,30
10 2 25.901 10,25
10 4 12.829 10,38
10 12 4.249 10,47
15. Finansiering | 145
Opgave 15.3. Lån til køb af ny bil
En landmandsfamilie har lånt penge i banken til køb af en ny bil.
Lånebetingelser: • Lånebeløb 280.000 • Løbetid 5 år. • 4 terminer pr. år. • Nominel rente 8 % p.a. • Lånetype: Annuitetslån.
▲
Beregn renter, afdrag og ydelse for de første to års terminer.
Termin nr. Renter, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr.
1 5.600 11.524 17.124* 268.476
2 5.370 11.754 17.124 256.722
3 5.134 11.989 17.124 244.732
4 4.895 12.229 17.124 232.503
5 4.650 12.474 17.124 220.029
6 4.401 12.723 17.124 207.306
7 4.146 12.978 17.124 194.328
8 3.887 13.237 17.124 181.091
I alt 38.083 98.908 136.992
* Ydelse: 6,12 % (findes ved tabelopslag: n = 20 og i = 0,02).
I ovenstående løsning er anvendt regneark.
146 | 15. Finansiering
Opgave 15.4. Annuitetslån og serielån (traktor)
En landmand ønsker at låne 200.000 i banken til køb af en brugt traktor, årgang 1999.
Landmanden tilbydes et annuitetslån med 8 % rente p.a. og 4 årlige terminer. Lånet skal betales til-bage over 10 år.
A) Beregn rente, afdrag og restgæld for de første 4 terminer og udfyld skemaet herunder (Find først lånets terminsrente og ydelse).
Renter, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr.
1. termin 4.000* 3.311 7.311** 196.689
2. termin 3.934 3.377 7.311 193.311
3. termin 3.866 3.445 7.311 189.867
4. termin 3.797 3.514 7.311 186.353
* Terminsrente: 8 / 4 = 2 %. ** Ydelse: 3,66 % af 200.000 = 7.320
B) Beregn nu rente, afdrag, ydelse og restgæld, hvis han i stedet tilbydes et serielån. Lånets løbetid er stadig 10 år, og der er 4 terminer pr. år.
Renter, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr.
1. termin 4.000 5.000 9.000 195.000
2. termin 3.900 5.000 8.900 190.000
3. termin 3.800 5.000 8.800 185.000
4. termin 3.700 5.000 8.700 180.000
Løsning er beregnet ved tabelopslag. Mere nøjagtig beregning ved regneark.
15. Finansiering | 147
Opgave 15.5. Finansiering med realkredit (I)
En mælkeproducent opfører en løsdriftsstald med sengebåse og 2 x 12 sildebensmalkestald. Der er plads til 139 køer i stalden. Samtidig købes staldinventar, og besætningen suppleres med 20 køer.
Mælkeproducentens investeringer
Løsdriftsstald 4.350.000
Øvrigt staldinventar 300.000
Besætning 120.000
A) Hvor meget kan mælkeproducenten maksimalt få i realkreditlån?
4.770.000 x 0,7 = 3.339.000
B) Realkreditinstituttet går med til 60 % belåning, men forudsætter, at højest 3/4 af belåningen kan blive 30-årigt. Giv et forslag til to lån.
Lånebeløb Løbetid
Lån A 2.146.000 30 år
Lån B 716.000 20 år
Opgave 15.6. Finansiering med realkredit (II)
En økologisk svineproducent køber 30 ha jord og udvider besætningen med 200 søer. Desuden kø-ber han 100 frilandshytter.
Svineproducentens investeringer
30 ha jord 4.000.000
Frilandshytter 200.000
Besætning 600.000
A) Hvor meget kan svineproducenten maksimalt få i realkreditlån?
4.800.000 x 0,7 = 3.360.000
B) Realkreditinstituttet vil give 60 % belåning, men kun halvdelen i 30-årigt. Giv et forslag til to lån.
Lånebeløb Løbetid
Lån A 1.440.000 30 år
Lån B 1.440.000 20 år
148 | 15. Finansiering
Opgave 15.7. Forskellige låneudtryk
▲
Forklar, hvad man forstår ved følgende udtryk fra låneverdenen:
Udtryk Forklaring
Hovedstol Det er det beløb, man låner, og som man skal tilbagebetale.
Debitor Den, der skylder penge.
Kreditor Den, der låner penge ud.
Annuitetslån Et lån, der betales tilbage med lige store ydelser i hele lånets løbetid.
Serielån Et lån, der betales tilbage med lige store afdrag i hele lånets løbetid.
Pantebrev Et bevis på, at man har pant eller sikkerhed i et aktiv.
PrioritetsrækkefølgeOpstilling, der viser, i hvilken rækkefølge lånene i en ejendom er blevet ting-
lyst.
Nominel rente Den rente, der betales i forbindelse med terminsydelsen.
Flexlån Lån med variabel rente.
Pauselån Lån med en afdragsfri periode.
Garantilån Variabelt forrentet lån med renteloft.
Eurolån Lån optaget i euro.
Obligationslån Lån, hvor kun kursværdien kommer til udbetaling.
15. Finansiering | 149
Opgave 15.8. Kursværdi og kurstab
▲
Beregn kursværdi og kurstab i nedenstående tabel.
Lån A Lån B Lån C Lån D
Hovedstol, 1.250.000 3.000.000 860.000 475.000
Kurs 98,95 96,30 97,15 99,95
Kursværdi, kr. 1.236.875 2.889.000 835.490 474.763Kurstab, kr. 13.125 111.000 24.510 237
Opgave 15.9. Nettoprovenue
En landmand vil optage et 30-årigt lån på 2.500.000 og skal vælge mellem to lånetilbud, et 5 %-lån og et 4 %-lån.
▲
Beregn nettoprovenuet i nedenstående skema.
Lån A (5 %) Lån B (4 %)
Hovedstol 2.500.000 2.500.000
Kurs 99,5 94,25
Kursværdi 2.487.500 2.356.250
Stiftelsesprovision 10.000 10.000
Tinglysningsafgift 37.500 37.500
Kurtage 3.731 3.534
Tinglysningsgebyr 1.660 1.660
Lånesagsgebyr 5.000 5.000
Samlede låneomkostninger 57.891 57.694
Nettoprovenue 2.429.609 2.298.556
150 | 15. Finansiering
Opgave 15.10. ÅOP
Lånebehovet er 400.000, og der foreligger lånetilbud fra 3 forskellige banker.
A) Beregn de årlige omkostninger i nedenstående skema.
Lån A Lån B Lån C
Lånebeløb, kr. 400.000 400.000 400.000
ÅOP 6,25 6,85 6,40
Årlige omkostninger i kr. 25.000 27.400 25.600
B) Nævn de omkostninger, der påvirker ÅOP ved banklån.
Nominel rente.
Antal terminer pr. år.
Oprettelsesomkostninger.
Evt. løbende provision.
Opgave 15.11. Nominel rente og effektiv rente
På et lån skal der betales 8 % i rente p.a.
A) Beregn nedenfor den nominelle terminsrente, hvis der er henholdsvis 1, 2, 4 eller 12 terminer pr. år.
1 termin pr. år: 8/1 = 8 %
2 terminer pr. år: 8/2 = 4 %
4 terminer pr. år: 8/4 = 2 %
12 terminer pr. år : 8/12 = 0,67 %
B) Beregn nedenfor den effektive rente pr. år, hvis der er henholdsvis 1, 2, 4 eller 12 terminer pr. år.
1 termin pr. år: ((1 + 0,08)1 - 1) x 100 = 8,0
2 terminer pr. år: ((1 + 0,04)2 - 1) x 100 = 8,16
4 terminer pr. år: ((1 + 0,02)4 - 1) x 100 = 8,24
12 terminer pr. år : ((1 + 0,67)12 - 1) x 100 = 8,34
15. Finansiering | 151
Opgave 15.12. Terminsydelse ved finansiering med realkredit
En producent af slagtekyllinger vil opføre et nyt kyllingehus. Alt i alt koster byggeriet 3.500.000, og han kan låne 1.950.000 (hovedstol) i realkredit. Lånebeløbet opdeles i to lån: et fastforrentet (60 % af lånebeløb) og et variabelt forrentet (40 % af lånebeløb).
Oplysninger om de to lån:
Fastforrentet lån Rente 4 % p.a., løbetid 30 år
Variabelt forrentet lån Rente p.t. 2 % p.a., løbetid 20 år
Begge lån har kvartårlige terminer og bidragssats 1,20 %. p.a.
A) Beregn først hvert af de to låns hovedstol:
1.170.000 kr. og 780.000 kr.
B) Beregn det første års ydelser på fastforrentet lån.
Termin Rente, kr. Bidrag, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr.
1 11.700 3.510 5.086 20.296 1.164.914
2 11.649 3.495 5.137 20.281 1.159.777
3 11.598 3.479 5.188 20.265 1.154.589
4 11.546 3.464 5.240 20.250 1.149.348
I alt 46.493 13.948 20.651 81.092
C) Beregn det første års ydelser på variabelt forrentet lån.
Termin Rente, kr. Bidrag, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr.
1 3.900 2.340 7.954 14.194 772.046
2 3.860 2.316 7.993 14.170 764.053
3 3.820 2.292 8.033 14.146 756.019
4 3.780 2.268 8.074 14.122 747.946
I alt 15.360 9.216 32.054 56.632
D) Beregn det første års ydelser på de to lån til sammen.
Termin Rente, kr. Bidrag, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr.
1 15.600 5.850 13.040 34.490 1.936.960
2 15.509 5.811 13.130 34.451 1.923.830
3 15.418 5.771 13.221 34.411 1.910.608
4 15.326 5.732 13.314 34.372 1.897.294
I alt 61.853 23.164 52.708 137.724
152 | 15. Finansiering
Opgave 15.13. Repetition
Rigtigt eller forkert?
Rigtigt Forkert
Kun de færreste landmænd har en kassekredit. XKurtage er en omkostning ved lån i realkredit. XÅOP skal altid stå i et lånetilbud. XRealkreditlån skal typisk betales tilbage over 5 år. XRenten varierer på rentetilpasningslån. XNår man afdrager på et lån, bliver restgælden mindre. XNominel rente er den rente, man faktisk betaler på et lån. XDet årlige afdrag på et 20-årigt lån er større end på et 30-årigt lån. XRente + afdrag er konstant på et annuitetslån. XRealkreditlån må udgøre 70 % af ejendommens værdi. X
top related