kontekst #8
Post on 08-Mar-2016
254 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
kontekst | 1
Nr. 4. Årgang 2. Læs blandt andet om det nye logo, tutoroverve-jelser, Solveig Mønsted, det amerikanske valg, anmeldelser, sta-fetten, livet på en redaktion på DR, Røde Kors..
2 | kontekst
Leder
AUs nye visuelle identitet
KulturNat Århus
Gi’r du en hånd?
Boogie - en medievidenskaber hos DR
98,7 fm
Stafetten
Velfungerende stilforvirring
IMV personlighed: Solveig Mønsted
Det amerikanske valg
Rådet - in the real world
Hvem sagde historie er kedeligt?
San Francisco med studiet
Når rusen har lagt sig
IMV-awards
Brevkasse
Kalender
Specialer/Personalia
Disclaimer: IMV tager ikke ansvar for noget der måtte stå i dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og
eventuelle ukorrekte oplysninger.
3
4
8
10
12
15
18
22
25
28
30
32
34
36
38
40
42
44
INDHOLD
kontekst | 3
LEDER REDAKTIONENFølgende har været med til at lave dette blad:
Redaktører:
Helle Martens Jørgensen og Sebastian H. Christo-
phersen
Layout:
Sebastian H. Christophersen, Rasmus Gylling, Jens
Gerner-Smidt, Rikke Lindhard og Marie Jensen
Web:
Nicholai Friis Pedersen
Skribenter:
Kim Halskov, Nicholai Friis Pedersen, Gail Evans,
Rikke Skovgård Lindhard, Signe Roholt, Anne
Meldahld Nørgaard, Marie Jensen, Helle Martens
Jørgensen, Mikael Mørkholt Rasmussen, Anders
Borchorst Gårdhus, Christoffer Melson, Mikael
Bomholt Nielsen.
Det er med sorg vi erfarer, at vores gode ven, kol-
lega og studieleder mandag d. 20. oktober er afgået
ved døden efter længere tids sygdom. Bo Fibiger
har betydet meget for Instituttets udvikling, og vi har
under hans sygdom stadigt tydeligere kunnet mær-
ke savnet af hans store indsats. Begravelsen finder
sted fra Bregnet kirke, lørdag d. 25. oktober, kl. 13.
Æret være Bos liv og gerning.
Steffen Brandorff
institutleder
Du sidder nu med den nyeste udgivelse af Kontekst
i hånden. Nyt på den måde at det selvfølgelig er vo-
res nyeste blad, men også nyt på den måde, at vi har
fået en ny chefredaktør. Sebastian H. Christopher-
sen har overtaget pladsen efter Jens Gerner-Smidt.
Du vil finde små ændringer i bladet, men ellers har
vi samme profil; at undersøge, stille spørgsmål og
lave nærværende artikler for hele IMV og styrke
sammenholdet på tværs af de tre studieretninger.
Du kan blandt andet se billeder fra sociale arrange-
menter som IMV Awards, men du vil samtidig finde
en kritisk artikel om tutorordningerne på IMV.
I anledningen af universitetets mange fusioner blev
et nyt logo afsløret til universitetets 80 års jubilæum.
Der er meget delte meninger om dette nye logo,
men én ting er sikkert: alle har en mening om det.
Signe Roholt har i dette nummer sat fokus på logo-
et, hvorfor det blev lavet, og hvad det handler om.
Samtidig har hun snakket med én af modstanderne
af logoet, Jacob Linaa, der mener pengene kunne
være brugt mere fornuftigt.
Du kan også læse Studenterrådets svar på den kri-
tik, der blev rejst i sidste nummer af Kontekst af Aks
Foldspang fra Frit Forum. Et andet politisk indslag
finder du i en artikel af Gail Evans, tidligere Execu-
tive Vice President i CNN, der giver sit syn på det
nærtstående præsidentvalg.
Kontekst søger nye medlemmer, og vil du gerne
skrive artikler, lave layout eller bare se, hvad det
handler om, så mød op den 6. november kl. 16 i
frokoststuen i wiener-bygningen! Vi håber at se dig!
Helle Martens Jørgensen og
Sebastian H. Christophersen
NOTITS
4 | kontekst
AUs nye visuelle identitetAf Signe Roholt, Medievidenskab 7. semester
Efter en længere proces med mange strategiske og æstetiske overvejelser, præsenterede Aarhus
Universitet i sidste måned sit nye logo og visuelle identitet. Identiteten skal styrke universitetets
position som anerkendt, international uddannelses- og forskningsinstitution. Men indtil videre er
AU’s nye visuelle identitet blevet mødt med heftig kritik, som har blandt andet har resulteret i en
underskriftsindsamling blandt universitetets medarbejdere mod det nye logo samt oprettelsen af
en modstandsgruppe på Facebook.
I 2006 fusionerede Aarhus Universitet med
Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, og i
2007 udvidede AU igen, da de fusionerede med
Handelshøjskolen i Århus, Danmarks Jordbrugs-
Forskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Dan-
marks Pædagogiske Universitet. Ifølge kommuni-
kationschef for Aarhus Universitet, Anders Frølund,
er disse sammenlægninger årsagen til fornyelsen
af AU’s visuelle identitet, ”Aarhus Universitets er
i 2006 og 2007 fusioneret med fem store institu-
tioner og er i den forbindelse blevet 40% større.
Det giver derfor god mening at skabe en ny visuel
identitet, der også tager højde for universitetets
nye sammensætning. Desuden er universitetets
nuværende design fra 1997 og trængte på nogle
punkter til en opdatering.”
Et moderne udtryk
Universitetet ønskede et moderne udtryk, som
både indkapsler universitetets historie, men som
også udtrykker dets fremtid. ”Aarhus Universitet
er et universitet, der rummer alle de klassiske
kontekst | 5
discipliner, men er samtidig et ungt, moderne og
ambitiøst universitet”, fortæller Anders Frølund.
Den tunge opgave – at fange essensen af dette i
udformningen af den nye visuelle identitet – tilfaldt
designbureauet 1508, og de valgte, at det nye
logo skulle tage udgangspunkt i den stilperiode,
som universitetet er født i. De kendetegnende
og velkendte gule bygninger, som udgør cam-
pusområdet tager udgangspunkt i blandt andet
Bauhaus-skolen, som var en tysk designerskole i
1930’erne. Dette afsæt har resulteret i udviklingen
af et nyt alfabet i Bauhaus-stil, hvor geometriske
grundformer kendekendetegner bogstaverne. Ud
af det alfabet er det nye logo med et A og et U op-
stået. Alfabetet er abstrakt, og umiddelbart svært
at tyde, men dette er netop hensigten. Man skal
opdage og langsomt afkode det – med intelligens
og tålmodighed.
En gåde?
”Det nye logo og identitet bygger på og afspejler
universitetets motto fra 30’erne: Solidum petit in
profundis – Søger i dybet den faste grund”, fortæl-
ler Anders Frølund.
Men det er netop denne tilsigt, der møder kritik
fra omverdenen. Mange mener simpelthen, at det
nye logo og alfabet er for svært at afkode. Grafisk
designer Clea Simonsen fra designbureauet 1508
påtaler kritikken i en artikel i JP Århus, ”Jeg mener
ikke, at det [logoet] er svært at forstå, og man skal
ikke nødvendigvis læse et logo for at forstå det
som et symbol. Det er et abstrakt ordbillede, og
hvis der blot stod AU med almindelig skrift, som
alle kan læse på et sekund, ville det jo ikke være
et logo…”. Clea Simonsen fortsætter, ”Vi mener, at
der ligger en lille gåde i logoet, og da universitets-
folk er meget kloge folk, så de skal nok regne det
ud. Og så får de en lille glæde, når de løser gåden”.
At det forventes, at universitetsudannede skal
regne gåden i det nye logo ud, er én ting. Men
hvad forventes der af ikke-universitetsuddannede,
som stifter bekendtskab med Aarhus Universitet
og deres nye visuelle identitet? Det er gennem sit
logo og grafiske design, at universitetet signalerer,
hvilke værdier og holdninger det lægger vægt på,
samt hvem det gerne vil henvende sig til. Og så
kan man vel diskutere, hvor heldigt det er, hvis det
kræver en universitetsuddannelse for at afkode
både logo og alfabet?
Jacob Linaa Jensen, adjunkt, cand.scient.pol, ph.d.
ved Institut for Information- og Medievidenskab,
opfatter det nye logo og alfabet som et problem,
”Man skal være meget akademisk for at fatte me-
ningen, og i en tid hvor universitetet i stigende om-
fang skal kommunikere med omverdenen (ifølge
ledelsen) er det jo ikke heldigt, at logoet er
6 | kontekst
uforståeligt”, siger han og fortsætter, ”Det [logoet]
er endnu et eksempel på disse popsmarte, studen-
tikose designere, der laver ting, som kun de selv
forstår og værdsætter. Hvorfor kunne man ikke
udskrive en konkurrence i steder for og så vælge
det bedste forslag?”
Utilfredshed på Facebook
Jacob Linaa Jensen er faktisk så utilfreds med det
nye logo, at han på Facebook har oprettet grup-
pen ”Protest mod Aarhus Universitets nye logo
og design!”. Da vi spørger Linaa om, hvorfor han
har oprettet protestgruppen, fortæller han, ”Det er
lidt for sjov, men også for at se hvor mange der er
utilfredse. I øjeblikket er der allerede 650 medlem-
mer*, det overgår mine vildeste forventninger. Og
der er en livlig debat med kommentarer og klager
over logoet. Det er jo nok at tale for døve ører, for
man har helt tydeligt ikke haft noget ønske om at
inddrage medarbejderne i denne sag”.
Alligevel har de ansatte på universitetet, som er
imod det nye logo, ikke forholdt sig i ro. Mange
har sat sin signatur i en underskriftindsamling mod
den nye visuelle identitet, men man ved endnu
ikke, om ledelsen tager medarbejdernes utilfreds
til efterretning.
Det er endnu et eksempel på disse popsmarte, studen-tikose designere, der laver ting, som kun de selv forstår og værdsætter.Jacob Linaa om det nye logo
Beholder delfinerne
Det er dog ikke alt, som forandres i universitetets
nye visuelle identitet. Det velkendte segl med
delfinerne beholdes nemlig og vil fremover blive
brugt som kvalitetsstempel på eksamensbeviser
og lignende. Men universitetets brevpapir, kuverter,
visitkort, hjemmeside m.m. vil blive prydet med
AU’s nye logo og alfabet, og det er bestemt ikke
noget, som huer Linaa, ”Jeg ved godt, vi beholder
seglet med delfinerne på eksamensbeviser og
lignende, men når vi som medarbejdere skal bruge
brevpapir, visitkort med videre, er det med den
nye rædsel på!”, siger Linaa og fortsætter, ”Det er
ganske få år siden, vi sidst fik en ny visuel identitet,
og i en tid med nedskæringer er det ubegribeligt,
at der postes millioner af kroner i at omlægge
logoer, brevpapir, hjemmesider, visitkort etc. Det
er ligesom om, man vil forandre for forandringens
egen skyld!”
kontekst | 7
AU’s udvikling – en glidebane?
At AU har brug for at skabe en ny fælles identitet
efter de sidste par års fusioner kan Linaa godt
forstå. Og problemet for ham er ikke kun, at der er
blevet valgt et logo og et alfabet, som for mange
er uforståelig.
AU’s nye visuelle identitet er ligeså meget en illu-
stration af, at universitetets udvikling ifølge Linaa er
ude på et skråplan. Om valget af den nye identitet,
siger han, ”Først og fremmest vil man skabe en
fælles identitet efter alle fusionerne. Det er fint nok.
Men derudover tror jeg, AU vil kommunikere, at
universitetet i højere grad end tidligere er en virk-
somhed. Det bekræfter vores mistanke om, at man
stille og roligt er ved at afvikle akademiske idealer
til fordel for at strømline universitetet i retning af
erhvervslivets idealer og interesser. For os at se er
logoet endnu et eksempel på universitetets foran-
dring fra vidensinstitution til virksomhed. En fabrik
der producerer studerende og forskning, der skal
kunne give umiddelbart udbytte.”
En sliske og et hul
Der er mange bud på, hvad det nye logo forestil-
ler. Da vi spørger Linaa, hvad han synes om det,
svarer han, ”Det nye logo er grimt, nærmest me-
ningsløst. Flere peger på, det er tomt for indhold.
Hvis man er grov, minder det om en sliske og et
hul, skål, toilet eller lignende. Eller man kan tænke
på Pink Floyds the Wall, hvor de unge går hen af
slisken og falder ned i kødhakkeren, der laver dem
til fars!”
Og en kødhakker er nok det sidste, universitetet
ønsker at blive sammenlignet med, når et af formå-
lene med det nye logo er at styrke universitetets
position som anerkendt, international uddannelses-
og forskningsinstitution.
Rektor er tilfreds
Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen er af en helt anden
opfattelse end Linaa og kommenterer universite-
tets nye identitet i bladet Campus: ”Der vil altid
være delte meninger om et nyt logo. Jeg mener,
at vi har fået skabt et let genkendeligt, grafisk flot
logo, som vækker opsigt, hvad enten man kan lide
det eller ej”.
Hvis man vil læse mere om universitetets
nye identitet, kan man besøge hjemmesiden:
http://www.au.dk/da/adm/komm/nytdesign.
*På det tidspunkt, hvor artiklen gik i trykken,
talte Jacob Linaa Jensens Facebook-grup-
pe ”Protest mod Aarhus Universitets nye
logo og design!” 828 medlemmer.
8 | kontekst
KulturNat ÅrhusAf Mikael Mørkholt Rasmussen, Medievidenskab 7. semester
Med over 100 kulturelle arrangementer lyk-
kedes det i år Kulturnat Århus at samle et
rekordstort publikum.
Hverken Talent 2008 eller Anne-Mette Rasmus-
sens badutspring kunne afholde godt 7000
århusianere fra at deltage i den tolvte udgave af
KulturNat Århus den 10. oktober. Flere af arrange-
menterne blev afholdt i ellers aflåste bygninger og
huse, hvori et væld af begivenheder udspillede sig
og åbenbarede bredden af den århusianske kultur.
”Vi gør meget ud af at vælge nogle skæve og
nytænkende rammer, når vi sammensætter vores
program. Formålet er at få folk til at tage del i eks-
perimenterne og derigennem udforske nye sider
af kulturlivet, men i sidste ende er det jo op til folk
selv at vælge ud, hvad de vil,” fortæller Annette
Damgaard, som er projektkoordinator for KulturNat
Århus.
Det er denne tanke, der gør, at Kulturnatten mener,
de har noget helt specielt at tilbyde publikum og
hvert år håber på skabe et helt specielt kultur-, ni-
che- og undergrundsmiljø. Kulturnatten er en med-
lemsorganisation, der består af 100 århusianske
kulturelle aktører, og det er disse aktører, der på
tværs af kulturelle skel samarbejder om at skabe
nye og alternativer oplevelser, der skal sætte fokus
på den århusianske kultur. I år er det med temaet
”Stemmer i natten” tolvte gang, at organisationen
går sammen om at ”løfte byen i flok”.
”Godt nok ledte årets tema måske tankerne hen på
sang, men stemmerne var jo mere end bare sang.
Det var også indsigt i meninger, ord, tanker og tale,
som blev formidlet gennem forskellige
kontekst | 9
sprog, farver og former, hvor kun fantasien sætter
grænserne,” siger Annette Damgaard.
Ligesom i Talent 2008 hev Kulturnatten dermed de
skjulte talenter frem af skabet og åbnede efterårs-
ferien med et væld af arrangementer. Godt 1000
århusianere valgte denne aften at lægge vejen
forbi arrangementet TRANS-PORT, en enkeltstå-
ende begivenhed, som udspillede sig i den ellers
nedlagte Godsbanegård i Skovgårdsgade. Her
fyldte 50 kunstnere sammen med publikum nemlig
den spøgelsesagtige karrébygning med teater,
kunst, musik og dans.
Også en gruppe kandidatstuderende fra Audio-
design bidrog til kulturnatten i år. Med projektet
24h/24m havde de studerende i 24 timer optaget
lyde fra området omkring Store Torv og efterføl-
gende skåret de mange lydoptagelser ned til et
lydbillede på 24 minutter. Lydbilledet blev opført
på Store Torv under kulturnatten og var med til at
give publikum en anderledes oplevelse af byens
rum. Sammen med kulturnattens øvrige arrange-
menter var det med til at give de fremmødte et
anderledes input på den Århusianske kultur.
Mikael Mørkholt Rasmussen er pressean-
svarlig for KulturNat Århus.
Billederne viser Rådhustårnet under kultur-
natten, hvor der blev afholdt en dansefore-
stilling. Fotograf er Carsten Herholdt.
Se også www.kulturnataarhus.dk
10 | kontekst
Af Rikke Skovgaard Lindhard, Medievidenskab 7. semester
Det er torsdag morgen. Hun er allerede vågen,
inden hendes mor kommer og vækker hende.
Hun har ondt i maven ved tanken om at skulle i
skole igen i dag. Tanken om igen at skulle gå alene
i frikvarteret, mens alle de andre piger rotter sig
sammen i grupper, og ikke synes at ænse hendes
tilstedeværelse. Hun er ikke ligeså sej som dem,
og hun råber ikke ligeså højt som dem. Hver dag
synes som en kamp, der skal overvindes, før hun
igen kan komme hjem og hjælpe sin mor med de
daglige gøremål.
Historien kunne være taget ud af et af H.C. Ander-
sens mange eventyr, hvor en ung og sårbar pige
gennemgår en fantastisk forvandling fra kampen
mod hindringer, lidelse og udstødelse til forløsning
eller genoprejsning. Men det eventyr der udspiller
sig mellem ”der var engang...” og ”...de levede
lykkeligt til deres dages ende”, er langtfra en del af
de realiteter mange unge piger oplever i dag – hver
dag. For dem er eventyret blot en del af de drøm-
me, der kan hjælpe tankerne væk fra dagligdagens
mange prøvelser. Prøvelser i form af forældrenes
skilsmisse, sygdom i familien, mobning, eller blot
vanskeligheder ved at følge med i skolen. Sådan er
hverdagen for mange børn og unge rundt omkring
på de århusianske skoler. Det er børn og unge, der
har brug for en hjælpende hånd, som kan fungere
som et lyspunkt i hverdagen og give nogle oplevel-
ser, som mange andre børn måske tager for givet.
Ungdommens Røde Kors (URK) i Århus har gjort
det til sit primære formål at kunne forbedre disse
unges hverdag. URK er en selvstændig børne- og
ungdomsorganisation under Dansk Røde Kors,
som gennem frivilligt og humanitært arbejde stræ-
ber efter at forbedre hverdagen for sårbare børn og
unge i og omkring Århus. Dette arbejdes udføres
ved hjælp af en lang række projekter, der hver især
varetager ansvaret for at levere aktiviteter til en
Er du én af dem, der har dårlig samvittighed, hver gang du ser en udsendelse om levevilkårene for
de mennesker, der lever i et af verdens mange u-lande? Smider du en 20’er i bøtten, når nød-
hjælpsorganisationer indsamler donationer, selvom du egentlig godt ved, at du kunne bidrage med
mere? Kom denne dårlige samvittighed til livs og giv en hånd til en af de mange lokale hjælpeor-
ganisationer. Der findes mange af dem, og de kan alle bruge din hjælp. Èn af dem er Ungdommens
Røde Kors.
Gi’r du en hånd?
kontekst | 11
særlig udvalgt målgruppe. Der er Lektiehjælpen,
der tilbyder lektiehjælp til særligt tosprogede børn
fra 6. -9. klasse. Ensom Ung støtter og hjælper en-
somme unge ved hjælp af et chatforum, hvor gode
råd gives og kontakter skabes. Ung på Linie tilby-
der en åben telefonlinie, hvor unge kan ringe ind
og snakke om de daglige problemer, de kæmper
med i hverdagen. Og Pigeklubben i Rosenhøjom-
rådet tilbyder piger, som er sårbare og indelukkede,
et værested, hvor de kan etablere et netværk med
ligestillede og få nogle rollemodeller, der kan have
en kriminalpræventiv indflydelse.
Det er blot nogle enkelte af de 17 aktive projekter,
der i dag danner URK’s profil. Bag hvert enkelt
projekt arbejder dedikerede ildsjæle på højtryk for
at skabe de bedste rammer for de børn og unge,
der deltager i projekterne. Nogle med ambitioner
om at gøre en forskel i verden, andre med det
enkelte ønske om blot at gøre noget godt for andre.
UNGDOMMENSRØDE KORSÈn af dem er Miriam Honnens. Miriam er 24 år
og har en bachelor i tysk og kommunikation fra
Handelshøjskolen og holder lige nu orlov, inden
hun vil påbegynde kandidatuddannelsen i virksom-
hedskommunikation. Hun har været medlem af
PR-udvalget i URK i snart et år.
Hvorfor meldte du dig som frivillig i URK?
”Fordi nogle af mine veninder fra København var
med i URK i København, og de læste også kom-
munikation, og de fik helt vildt meget ud af det, så
jeg synes, det var en oplagt ide til selv at få noget
praktisk erfaring. Så det var nok meget på for
CV’ets skyld.”
Men udover at det pynter på CV’et, så giver det
frivillige arbejde også nogle fede oplevelser, som
man ikke ville få i andre sammenhænge:
”Mange af de arrangementer, vi har lavet, har været
virkelig sjove. Vi har blandt andet sat fokus på
børns drømme, hvor børn fra 10 forskellige SFO’er
deltog i en malekonkurrence, som afsluttedes med
en stor udstilling på Rådhuset. Det er især dejligt
at se, at børnene også får en rigtig god oplevelse,
så det ikke kun er mig, der får noget ud af det,
men at man også følte, man gav noget videre.”
Og så er der selvfølgelig sidegevinsten, som
Miriam især er begejstret for, ”Jeg har mødt en
masse spændende mennesker fra andre studier,
som man måske ikke lige ville have mødt, og det
synes jeg faktisk er vildt spændende, for normalt
snakker man kun med dem, der går på sin egen
årgang, så det er også en mulighed for at udvide
sine bekendtskabskreds og komme lidt væk fra de
tunge bøger, man kæmper med til dagligt.”
Der er ingen begrænsninger, når det gælder de
frivillige – alle kan være med. Så har du en ildsjæl
i maven, der brænder efter at komme ud og gøre
nytte i en humanitær sammenhæng, brænder
efter at møde nye mennesker og komme lidt væk
fra studierne, så er Ungdommens Røde Kors en
oplagt mulighed.
Sååå...Gi’r du en hånd???
Har du lyst til at vide mere om URK og de
enkelte projekter, er der infomøde for alle
interesserede den første onsdag i hver
måned på Katrinebjergvej 95 1. Sal, 8200
Århus N kl. 19.00. Det er helt uforpligtende
og tilmelding er ikke nødvendig. Eller klik ind
på www.urkaarhus.dk og læs mere.
12 | kontekst
BoogieEn medievidenskaber hos
Af Anne Meldahl Nørgaard, Medievidenskab 7. semester
Der er sikkert mange af jer, der læser Kontekst,
som enten har besøgt DR byen med studiet
eller af ren nysgerrighed har tjekket det dyre, dyre
byggeri ud på nettet. Til jer, der ikke rigtig har
nogen fornemmelse af det store hus, så er det lidt
ligesom en futuristisk glasborg med vagter, der
holder styr på, hvem der kommer ind og ud og
masser af mennesker, der bevæger sig rundt.
Selvom der er fitnessfaciliteter, så får man da gået
nogle skridt i løbet af en almindelig dag. Bare turen
ned til kantinen, den plejer alligevel at tage mig
små syv minutter.
Selvom jeg kun har været i praktik i halvanden
måned, så finder jeg mig alligevel berettiget til at
fortælle, hvad jeg ’plejer’ at gøre.
Vi vil jo alle være Boogie værter – Er det ikke
sådan man siger?
Før jeg kører ud af en lang lidt intetsigende tan-
gent, så må jeg jo hellere lige fortælle om, hvordan
det hele startede. I sommer blev jeg bachelor i Me-
dievidenskab med suppleringsfag i Religion, Politik
og Samfund. To dage efter jeg havde afleveret ba-
cheloropgaven, tog jeg bussen til København. Det
var Århuspigen, der havde sendt en ansøgning til
DRs ungdomsredaktion Boogie. Ja jeg tænkte, nu
er jeg jo medievidenskaber, så hvorfor ikke holde
skrønen i live. Vi vil jo alle være Boogie værter. Er
det ikke sådan, det er? Nogle uger efter samtalen
og rent faktisk i min sommerferie blev jeg ringet
op og fik af vide, at de gerne ville have mig som
praktikant på redaktionen. Jeg blev super glad og
følte det næsten som om Remee klappede mig på
skulderen og sagde, ”Du er videre i X Faktor”. Så
jeg pakkede mit liv sammen og tog den helt store
flyttetur i slutningen af august måned.
Uge 1 – Mødet med Lars Ulrich
Der har været knald på allerede fra uge 1, og det er
der stadig. Det er rigtig fedt at være en del af en
kontekst | 13
levende redaktion, hvor der bliver produceret rigtig
meget i løbet af ugen. Vi sender jo både fredag og
lørdag, så der skal nogle interviews i hus og nogle
fede gæster i studiet for at kunne tilfredsstille de
unge seere mellem 11-15 år.
Allerede på dag to i den første uge var jeg med på
D’Angleterre, hvor vores faste reporter Emil skulle
interviewe Lars Ulrich. Han virker som en rigtig
flink mand med et godt fast håndtryk. For mange
Metallicafans bliver det næsten ikke større. Da
jeg ikke selv er Metallicafan, har det største indtil
videre været turen til Stockholm i slutningen af
september. Jeg blev sendt helt alene af sted for
at lave to interviews med High School Musical
stjernerne Zac Efron og Vanessa Hudgens. Det
var en sindssyg fed og udfordrende opgave, og
så er det jo heller ikke dårligt at kunne tulle rundt i
Stockholm i to dage.
Hele setup’et var fuldstændig ligesom i Notting Hill,
hvor Hugh Grant er rundt og interviewe forskel-
lige skuespillere for at komme i kontakt med Anna
Scott. Jeg kan desværre ikke sige, at jeg endte
sammen med Zac Efron, men interviewet kom i
hus, selvom jeg kun fik tildelt godt otte minutter
med hver.
Ja jeg tænkte, nu er jeg jo medievidenska-ber, så hvorfor ikke holde skrønen i live. Vi vil jo alle være Boogie værter. Er det ikke sådan, det er?
14 | kontekst
Spottede celebs
Reimer Bo
Kenneth Plummer
Huxie Bach
Mads Steffensen
Anders Lund Madsen
Sigurd Barret
Felix Schmidt
Nanna Schultz Christensen
Adam Duvå Hall
Sara Bro
Mads Brügger
Lars Daneskov
Martin Hall
Laura fra X Faktor
KNA Connected
Ali Kazim
Ufo Yepha
En redaktion, hvor man aldrig sidder stille
Lidt til de tørre facts. Boogie redaktionen ligger
på 1. Sal, og vi deler rum med Boogie radio og Ba-
rometret. Det er en åben redaktion, hvor der spiller
Boogie musik 24-7, og hvor humøret er højt. Det
er virkelig også der, hvor jeg er blevet allermest
positivt overrasket. Det er ligesom om, at der er
en fælles mening om i hele huset, at du kommer
længst med en positiv og hjælpsom indstilling til
tingene. Især på en redaktion som Boogie, hvor vi
arbejder mange timer om dagen, så kommer man
altså længst med et smil på læben, et højt råb og
fis og ballade.
Tilknyttet selve tv-delen af Boogie er en redakti-
onschef, en redaktionssekretær, en webansvarlig,
en Boogie-vært, en programmedarbejder, en
reporter og så mig. Det lyder ikke af så meget,
men det er meget i forhold til, at redaktionen på et
tidspunkt kun var nede på to.
Selvom jeg kun har været på redaktionen halv-
anden måned, så føler jeg mig allerede hjemme.
Jeg glæder mig faktisk til hver dag at tage imod
nye udfordringer og føler også, at jeg lærer en
helt masse. Det er virkeligt fedt at blive kastet ud
i forskellige ting og lære at tackle nye situatio-
ner. Nu skal det jo heller ikke lyde som en lang
rosedans, selvfølgelig er det også hårdt, at lige så
meget som man bliver bekræftet i de ting man kan,
så bliver man jo også bekræftet i ens manglende
kompetencer og erfaringer. Og så tror jeg også
nogle gange, at man kan gøre sig selv en tjeneste
at skrue ambitionerne bare lidt ned. Jeg ved ikke,
om det er realistisk at styre hele huset ved siden af
Kenneth Plummer efter halvanden måneds praktik.
Anne skal være i praktik på Boogies redak-
tion frem til jul. Kontekst takker for hendes
beretning fra den store DR-by.
kontekst | 15
98,7 fmDer er plads til skæve ideer, kreativ udfoldelse, debat, kærlighed til musik og ikke mindst studeren-
des stemmer i æteren. Stedet er Århus Studenterradio. Frekvensen er 98,7 – husk det nu!
Af Marie Jensen, Medievidenskab 7. semester
For enden af Ingerslev Boulevard på Ingeni-
ørhøjskolen holder Århus Studenterradio til.
Det er her stationens radioværter – studerende
fra Århus – udfolder sig, når de sender live fra
radioens hyggelige studie på 4. sal. Programmerne
er mange og rammerne vidde, og det betyder, at
Århus Studenterradio dagligt kan tilbyde 4 timers
live radio, som spænder lige fra niche-prægede
musikprogrammer til frisk og humorfyldt morgen-
radio. Trods de vidde rammer arbejder radioen dog
stadig ud fra en overordnet målsætning: Der pro-
duceres radio fra studerende i Århus til studerende
i Århus, og musikprofilen er alternativ med et fokus
på både lokale og internationale up-coming bands.
Hvad er i æteren?
Når der står 9.00 på skoleskemaet eller dagen
bare skal tidligt i gang, er det muligt at blive holdt
med selskab af Studenterradioen. Hver morgen
mellem 8 og 9 sender radioens A-mennesker
nemlig live radio. Her står det ofte på humorfyldte
programmer, som kan være med til at sætte dagen
i gang med en blanding af musik, konkurrencer og
snak om alverdens emner.
Om aftenen kan man igen få selskab af Studenter-
radioen, da der her bliver sendt fra 19-22 – onsdag
undtaget. Aftenprogrammerne spænder vidt, men
rummer blandt andet forskellige musikprogram-
mer, hvor seriøs viden om forskellige musikgenrer
er i højsædet. Også kultur og debat er emner, der
bliver taget op i aftenfladens programmer, og der
forsøges som oftest at blive lagt en ”studenterven-
lig” vinkel på emnerne.
Hvem gemmer sig bag radioens stemmer?
Det er nok ikke så svært at gætte, men det er
udelukkende århusianske studerende, hvis stem-
16 | kontekst
mer repræsenterer studenterradioen. Det er ikke
påkrævet, at man skal være i gang med en medie-
relevant uddannelse for at kunne sende radio. Det
er dog vigtigt, at man har en interesse i at arbejde
med radiomediet og udforske de muligheder, der
er for at sende god kvalitetsradio til de århusian-
ske studerende. Radioværternes studieretninger
er derfor også vidt forskellige, hvilket sikrer, at
radioens programmer ikke bliver fagligt strømli-
nede, men derimod afspejler et bredt udsnit af de
århusianske studier. Studenterradioen kan dog
ikke løbe fra at huse en del studerende fra medi-
erelaterede studier som journalistuddannelsen og
medievidenskab – når der er tale om produktion
af radio, er den direkte faglige relevans for disse
studerende selvfølgelig stor.
Århus Studenterradio – en forening
Studenterradioen er imidlertid meget mere end
stemmer i æteren. Det er en forening, hvis eksi-
stens er sikret af frivillig arbejdskraft, ikke mindst
fra de mange radioværter, men også fra radioens
bestyrelse, dens stationsledere og chefredaktør.
Der bliver løbende holdt bestyrelsesmøder og stor-
møder, for at radioen kan løbe rundt, og de mange
frivillige medlemmer kan få indblik i radioens virke.
Der er naturligvis også plads til sociale arrange-
menter, hvor fokus er på at udvikle medlemmernes
evner til at lave god radio og samtidig styrke det
sociale aspekt af arbejdet på radioen. De sociale
arrangementer består ofte i workshops, hvor der i
løbet af dagen bliver gået til den med udvikling af
nye ideer til radio og oparbejdelse af bedre radio-
evner, og hvor der om aftenen bliver festet igen-
nem med, hvad der dertil hører. Alt i alt er arbejdet
på studenterradioen en god blanding af seriøst
foreningsarbejde og uhøjtideligt socialt samvær.
Nu kunne jeg jo godt fortsætte med at fortælle vidt
og bredt om Århus Studenterradio, men i stedet vil
jeg opfordre dig til at tune ind på 98,7 FM på hver-
dage mellem 8-9 og 19-22 for selv at opleve, hvad
Studenterradioen har at byde på. Det kan
også være, at du selv har en lille radiovært i maven
og er fyldt med ideer til god radio – i så fald vil jeg
opfordre dig til at bevæge blikket en gang nedad,
hvor der findes råd for dette. Chefredaktør Thor
Hampus Bank tager glædeligt imod mails fra stu-
derende, der har mod på at gøre en god radioidé
til virkelighed.
God fornøjelse med Århus Studenterradio!
Frekvens: 98,7 FM
Sendedage: Mandag - fredag
Sendetidspunkter: 8-9 og 19-22 (minus
onsdag aften)
Kontakt: chefred@aarhusstudenterradio.dk
kontekst | 17
Send
epla
nLige/ulige uger
Mandag8-9 Ledig19-20 Tonekontrol/Stereodressur20-21 Tonekontrol/Stereodressur21-22 Jorden på hovedet
Tirsdag8-9 Ledig19-20 Ledig20-21 Røgslør/Den Gamle Skole21-22 Røgslør/Den Gamle Skole
Onsdag8-9 Ledig19-20 Sender ikke20-21 Sender ikke21-22 Sender ikke
Torsdag8-9 Ledig19-20 Ledig20-21 Virvar21-22 Radioterne
Fredag8-9 Ledig19-20 HipHop timen20-21 HipHop timen21-22 Frit Fald
98,7 fm
18 | kontekst
Et scenarie: Dynamiske Transparente Vinduer
Scene 1: Du er på vej ned af gågaden i Århus, og
som de fleste andre på gaden har du travlt og
lægger knap mærke til, hvad der er udstillet i butik-
kerne.
Scene 2: Da du kommer længere ned af gaden
drejer du ned af en sidegade, hvor der på højre
side er et højt plankeværk, men der er en lille hul i
planke værket, og du kan ikke modstå fristelsen til
at kikke gennem hullet.
Scene 3: Nogle uger senere er du ligeledes på
vej ned af gågaden, men noget har forandret sig.
Dit blik bliver på afstand fanget af at en række
udstillings vinduer, som er tomme – nej, de er
ikke tomme men matterede, så man ikke kan se
gennem dem. Et af vinduerne har en smal åbning
og da du nærmer dig for at kikke ind, så blive åb-
ningen større, og du kan se ind i udstillings vinduet
og se det udstillede tøj. Du bevæger dig fra side til
side, og åbning en bevæger sig med dig. En anden
person har betragtet dig på afstand og kommer nu
hen og interagerer med vinduet og med dig.
Stafetspørgsmål fra Kontekst:
Hvad er Digital Urban Living-centerets
eksistensberettigelse i forhold til andre centre i Århus?
kontekst | 19
Scene 4: Samme dag om aftenen tager du en be-
kendt med ned for at vise ham vinduet, men nu ser
det ikke ud til at være matteret, men i stedet bliver
der projekteret en video med et vandfald på ruden,
og når i nærmere jer så åbner vandfalder sig, og I
kan se de udstillede varer.
Design i en ny kontekst
Forskningscentret Digital Urban Living har som
navnet antyder fokus på design og anvendelse af
digitale teknologier i byen, og som ovenstående
scenarie illustrerer så er der her tale om anvendel-
se af it i en kontekst med nogle særlige karakteri-
stika. It er her en integreret del af en bygningsfaca-
de, men der kunne også være tale om andre steder
i byen, f.eks. i parkeringskældre, ved reklamesøjler,
i banegårdshallen eller i en park. Brugssituationen
er ofte anderledes end den vi kender fra andre
it-anvendelsesområder, idet mennesker i byen ofte
er på farten, blot kort stopper op og venter eller
måske er et sted uden et bestemt formål. I byen vil
man også møde nogle særlige interaktionsformer
som i scenariet om de dynamisk transparente
vinduer, hvor en person blotte tilstedeværelse og
bevægelse har en interaktiv effekt. Det digitale ind-
hold i byen spænder bredt over nyheder, reklamer,
trafikinformation, turistguides til digital kunst, etc.
Det dynamiske transparente vindue er helt specielt
her, idet det kan være et helt ny medie uden ind-
hold - The Medium is the Message.
Endnu et nyt center
På mange måder er Digital Urban Living blot
endnu et nyt center i IT-Byen Katrinebjerg, som
er tværfagligt og baseret på et tæt samarbejde
mellem Aarhus Universitet, herunder Handels-
højskolen, Danmarks Journalisthøjskole, Center
for journalistisk kompetenceudvikling UPDATE,
Alexandra Instituttet A/S, Århus Kommune, Region
Midtjylland og en række private virksomheder og
udviklingsinstitutioner heriblandt AFA JCDecaux,
Århus Stiftstidende, 3XN, Moesgaard Museum og
Alexandra Instituttet. På det humanistiske fakultet
er der tale om et af de store forskningscentre med
et samlet budget for en periode på 4 år på 50 mill.,
hvoraf de 16.5 mill. kr er bevilget af Det strategiske
Forskningsråds KINO programkomite og de 4 mill.
er bevilget af Århus Kommune. Centret har i dag
omkring 15 seniorforskere og 6 ph.d. studerende,
hvor flere er på vej.
Inden for det store urbane felt er der i centret
startet ud med fokus på fire områder 1) Mediefa-
der, som jeg vender tilbage til. 2) Digital formidling
af kulturarv, hvor hovedsamarbejdspartneren er
Moesgaard Museum, som står over for at bygge
et nyt moderne museum med planlagt indvielse i
2011. 3) Borger kommunikation som blandt andet
omhandler borger service i samarbejde med Århus
Kommune og nye medie i samarbejde med Ber-
lingske Medie, som netop har lanceret dinby.dk.
20 | kontekst
4) Digital Kunst, som er felt der bygger videre på
den forsknings der de seneste år er foregået i regi
af Center for Digital Æstetikforskning.
Inden for byen som domæne har centret særligt
fokus på fire forskningsperspektiver: 1) Oplevel-
seskommunikation 2) Interface æstetik 3) Interakti-
onsdesign og 4) Innovationsledelse og forretnings-
modeller, og hvor der er et særligt fokus hvorledes
de fire perspektiver kan udfordre hinanden, eksem-
pelvis hvordan forretningsmodeller kan indtænkes
tidligt i en designproces.
På digitalurbanliving.dk kan man finde nærmere
information om de enkelte forskningsfelter og
projekter med kontaktinformation for de forskellige
projekter i centret.
Særligt for studerende
For de studerende vil centret gerne være en stimu-
lator og inspirator i forhold til spændende speciale
projekter og praktikophold, ligesom centeret
sikkert vil komme til at præge kursusudbudet på
vores uddannelser. Allerede her 2008 har interakti-
onsdesign gruppen udbudt kurset Design af byens
digitale liv og i foråret 2009 udbydes et kursus
inden for samme tema og med fokus på, hvorledes
klimadiskussionen kan foregå i byen. Dette særlige
fokus er naturligvis inspireret af det internationale
klimatopmøde, som holdes i København, og som
følges op af en række aktiviteter, blandt andet en
stor klimakonference på Aarhus Universitet.
Aarhus By Light
Center har haft en flyvende start inden for mediefa-
cadeområdet i kraft af en tidligere bevillingen inden
for dette område, hvor der blevet lagt særligt vægt
på at forskningsaktiviteter også skal være synlige.
Designeksperimentet Aarhus by Light foregik
tidligere på året og omfattende design, implemen-
tation og evaluering af en 180 m2 mediefacade
integreret i Musikhuset i Aarhus. I en periode på
6 uger levede lysende væsner på facaden, og
nærmede man sig Musikhuset trådte man ind med
sin silhuet i denne verden og kunne interagere med
de små sociale væsner.
Aarhus by Light” var ikke en reklame, men en
anderledes iscenesættelse af mødet mellem byens
borgere og et kulturelt ikon.
Dinby.dk giver mulighed for at finde lokalnyheder ved at blot at indtaste postnummeret på siden
kontekst | 21
Det var en blanding af arkitektur, kunst og under-
holdning. Det var ikke helt enkelt at lave sådan
en blanding, idet facaden opleves af folk i mange
forskellige situationer. De kan være på vej i Musik-
huset eller bare på vej hen ad Frederiks Allé for at
købe ind. Nogle kastede blot et blik på Musikhuset
og gik videre, mens andre blev nysgerrige og ville
udforske facadens interaktive muligheder.
Designeksperimentet Århus By Light blev gen-
nemført over en periode på godt fire måneder og
var et resultat af mange menneskers engagerede
indsat. Én af dem var en IMV studerende, Tobias
Ebsen, som vi inden starten på projektet startede
var blevet ansat som projektassistent på medie-
facader i 8 timer pr. uge, men jeg vil tro at Tobias i
den mest hektiske del af projektet havde fri 8 timer
og ugen. Tobias er i øvrigt netop blevet indskrevet
som ph.d. studerende under 4+4 ordningen, og
vi håber at denne del af hans karriere forløb kan
være til inspiration for andre.
Fra faktura til forskning
De Dynamiske Transparente Vinduer er også nået
videre i karrieren, idet Patent & Kontraktenheden
på Aarhus Universitet har valgt at søge om patent
på opfindelsen. Patent & Kontraktenheden og
CAVI, som er er en af partnerne i Digital Urban
Living, er aktuelt sammen med Innovation Midt-
Vest er ved at undersøge det forretningsmæssige
grundlag for en kommerciel udnyttelse af opfindel-
sen, som i så fald vil lede til flere anvendelser af
Dynamiske Transparente Vinduer, og dermed give
forskere yderligere empirisk materiale som kan
studeres – vi går altså her fra faktura til forskning.
Kim Halskov er professor i informationsvi-
denskab og centerleder for Cavi og Center
for Digital Urban Living.
Aarhus By Light sat i spil på musikhusets facade
22 | kontekst
Velfungerende stilforvirring
Af Nicholai Friis Pedersen, 7. Semester, Medievidenskab
Tricky er bedst kendt som en del af den hårde
kerne fra engelske Bristol, der også tæller
grupper som Portishead og Massiv Attack, hvis
plader er grundlæggende for hybridgenren triphop.
Efter en periode på fem år er han nu tilbage med
et retrospektivt album, der vanen tro præsenterer
et miskmask af genrer, stemninger og solister.
Størstedelen af musikken er en støvet og mesten-
dels sløv affære, der ligger tæt op ad triphoppens
karakteristiske opskrift, hvor tunge hiphop og
dancehall beats tilsættes melankolske melodier
og sang. Den tunge røgsky, der indhylder store
dele af pladen, bliver dog effektivt værftet væk i
de få (men afgørende!) momenter, hvor Tricky slår
sig løs i mere energiladede genrer som punk, rock
og rave. Knowle West Boy kan, hvad enten man
vil hævde den er vellykket eller ej, betegnes som
et rodløst album, der trods teksternes stringens
forvirrer med sine mange og vidtfarende stilistiske
ekskursioner. Som antydet er der intet nyt i dette,
da Tricky aldrig har vist sig leveringsdygtig i, hvad
man lovpriser som helstøbte albums - måske med
undtagelse af debutklassikeren, Maxinquaye. Af
samme grund har fans af Tricky måtte vænne sig til
at tage det sure med det søde i mere eller mindre
gunstige blandingsforhold.
Knowle West er navnet på den del af Bristol, hvor
Tricky er vokset op, og pladens tekster tager af
den grund naturligt udgangspunkt i barndommen
og ungdommen. Som på alle de tidligere plader
spiller gæstesolisterne en vigtig rolle. Trickys
karakteristiske, hæse, halvt rappende, halvt mes-
sende vokal står stort set aldrig alene, hvilket især
opleves positivt, idet man slipper for at finde ud af,
hvor vidt Trickys søvngænger ville blive trættende
at lytte til i længden. Til trods for at gæsterne er
forholdsvis ukendte og ikke mindst forskellige, gør
de det generelt godt og virker som et frisk pust de
steder, de medvirker. Specielt må Trickys ung-
domskæreste, Veronika Coasolo, fremhæves. Hun
medvirker på to af pladens absolutte højdepunk-
ter: det elektronisk knitrende ”Veronika” og det ol’
school triphoppede ”Past Mistake”, der kredser
om ungdommens idealisme og kærlighed. Af
yderligere højdepunkter kan nævnes førstesinglen,
”Council Estate”, der som et af de eneste numre
kun har vokal af Tricky. Her er tale om et effektivt
”mash up” af punk og electrobeats, hvor en væsen-
de og spyttende Tricky vrænger sin problematiske
og forvirrede barndom ud gennem et effektfuldt
forvrængningsfilter – “they call him council estate,
they call him can’t go straight!”. Knowle West Boy
ville ikke være en rigtig Tricky plade, hvis den ikke
indeholdte et covernummer. I denne omgang er
det Kylie Minougues ”Slow”, der i modsætning
til tidligere fortolkninger af blandt andre Michael
Jackson og Public Enemy virker fantasiløs og ek-
sekveres uden den legesyge og fortolkningsglæde,
der normalt kendetegner Trickys covernumre.
Musikanmeldelse: Tricky: Knowle West Boy
kontekst | 23
Resten af pladen indeholder alt fra dancehall til
rock ’n’ roll og fungerer trods de store stilistiske
udsving ganske udmærket.
Knowle West Boy er et solidt Tricky album, der
uden at nå debutens højder indeholder mange
gode øjeblikke. Der er mange musikalske ekskur-
ser og også enkelte alvorlige missere på pladen
- noget de hardcore fans sikkert knap vil trække på
skuldrene over. Der er samtidig tale om et album,
der set i forhold til hans seneste udgivelser er over-
raskende solidt og frem for alt bærer præg af den
legesyge og trang til nye musikalske landvindinger,
der kendetegner Tricky, når han er bedst. Man kan
blot undre sig over, hvad der holder stilforvirringen
sammen og får Knowle West Boy til at fungere
som en helhed.
Tricky spiller koncert den 14. Nov.
I Den Grå Hal, København
Hør uddrag fra albummet:
Http://www.myspace.com
24 | kontekst
WIR TRINKEN ALKOHOL
Oktoberfest i fredagsbaren. Se flere billeder
på fredagsbar.dk.
kontekst | 25
IMV personlighed:
Solveig MønstedAf Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab 7 semester.
Igennem Solveigs Mønsteds studieliv har hun været studievejleder, medlem af Panik og bestyrel-
sesmedlem i SAIS. Hun blev fastansat på instituttet kun tre dage efter sin specialeaflevering, sam-
tidig med hun følger fag. Bliver du også forpustet? Det gør Solveig ikke. Hun elsker at engagere sig,
og arbejder for at skabe bedre vilkår for de studerende.
Solveig har siden 1. marts 2008 været ansat
som studie- og erhvervsvejledningskoordi-
nator, eller i daglig tale studie- og erhvervskoor-
dinator. Det er en fast stilling på 37 timer, dog har
Solveig lige nu 25 timer på kontoret, da hun bruger
resten af tiden på at studere. For selvom Solveig
afleverede speciale i februar, mangler hun stadig
40 ects point. Det betyder, at hun tager et fag her i
efteråret på 20 point og et fag mere i foråret ligele-
des på 20 point. Solveig fortæller, at der var mange
overvejelser, inden hun sagde ja til stillingen. Hun
var midt i specialet og manglede stadig 40 ects
point. En vigtig faktor for at hun sagde ja var, at
der var fuld opbakning om, at hun skulle indtræde i
stillingen fra de øvrige studievejledere og sekreta-
riatet. Så efter hun afleverede speciale fredag den
29. februar startede hun mandagen efter.
Dog er det ingen let opgave at jonglere et job og
26 | kontekst
studie samtidig. Det kan være svært at få det til at
hænge sammen, og de mange opgaver gør, at det
kan være svært at nå begge dele. ”Jeg er meget
glad både for at læse og arbejde og vil gerne gøre
begge dele så godt som muligt, så det kan være
svært at jonglere tiden. Det kan til tider være svært
at skifte imellem rollen som studerende og ansat,
men det går bedre”. Men selvom det kan være
svært at få tid til det hele, var det alligevel godt, at
stillingen blev ledig i foråret. Hvis Solveig skulle
aflevere specialet i sommeren 2008 som andre
studerende på hendes årgang, er hun ikke sikker
på, at hun kunne sige ja til tilbuddet. ”Jeg er lidt
af en ”nørd-studerende” og ville have haft svært
ved at forene specialet med arbejdet, det gik jeg
simpelthen for meget op i specialet til.”
Arbejdsopgaver
Men hvad er det så præcist, jobbet som studie- og
erhvervskoordinator indebærer? Her tager Solveig
en pause og tænker sig godt om. Jeg kan se, at
hun gerne vil give et så præcist svar som muligt.
”Formålet med stillingen er at sikre, at vi får så gode
uddannelser som muligt. Man kan sige, at jeg har
en finger med i alt, hvad der har med studier og
studerende at gøre, på en eller anden måde. Det
gælder både drifts- og udviklingsarbejde.” Solveig
kan ikke fremhæve en enkelt ting ved arbejdet,
hun synes er mest spændende, netop fordi der
er så mange aspekter i jobbet. Men det er især
treenigheden imellem de studerende, underviserne
og det administrative og samarbejdet herimellem,
hun synes er interessant. Derudover fremhæ-
ver hun følelsen af tilfredshed, når nogen af de
problemstillinger, hun har identificeret, bliver løst.
Et eksempel på dette er de nye specialeregler, der
tidligere har været til stor forvirring for mange. I for-
året var Solveig med til at udvikle nye procedurer
og lavede en ny vejledning for de specialestude-
rende, der giver langt mere mening for alle parter.
Projektet har været så stor en succes, at Solveig
også har været ude og fortælle andre studie- og
erhvervsvejledere om processen.
Derudover er en stor del af Solveigs arbejde at
være en synlig person på instituttet i tæt samarbej-
de med studievejlederne. I den forbindelse har det
helt sikkert været en fordel, at Solveig selv har sid-
det som studievejleder. Hun har altid været meget
aktiv inden for studiearbejdet og havde allerede ar-
bejdet med studieordninger i studienævnet, inden
det nu er blevet en fast del af hendes arbejde.
Arbejdsom Spørge Jørgen
Arbejdet har dog også bragt nye udfordringer for
Solveig. ”Jeg stiller rigtig mange spørgsmål. Når
det er noget, jeg ikke rigtig ved noget om, bliver
jeg lidt af en Spørge Jørgen. For eksempel journa-
lisering af sager, som jeg gør nu, det vidste jeg ikke
en hat om” Hendes arbejdsomhed er helt sikkert
kontekst | 27
en drivkraft i arbejdet og har været det i alle
Folk der arbejder frivilligt har ofte en drivkraft, der kom-mer gode ting ud af. Jeg vil gerne opfor-dre folk til at reali-sere deres drømme, for det bliver aldrig nemmere, end mens man studerer.
de ting, som, Solveig har været engageret i. Hun
har lært meget af at være aktiv i de frivillige
studenterforeninger som Panik og SAIS, og netop
frivilligheden vil Solveig gerne slå et slag for. ”Jeg
så gerne, at der var flere frivillige initiativer på
studiet, og at der var mere gang i det frivillige miljø.
Folk der arbejder frivilligt har ofte en drivkraft, der
kommer gode ting ud af. Jeg vil gerne opfordre
folk til at realisere deres drømme, for det bliver
aldrig nemmere, end mens man studerer”. Har
man derfor en lille igangsætter i maven eller bare
en god ide, kan man altid komme til Solveig. ”Det
er ikke sikkert jeg kan gøre noget nu og her, men
jeg kan altid give et råd eller sende folk videre”
Fremtiden
Solveig skal altså også have et fag i næste
semester, men derefter skal hun have 37 timer
på instituttet. Derudover ved hun ikke meget om,
hvad fremtiden vil bringe. ”Jeg er rigtig glad for
at være her, og ligesom jeg udvikler mig, udvikler
opgaverne sig også, og der er stadig masser af
udfordringer. Man kan komme langt i en stilling,
hvis den ikke er for fastlåst, og jeg ser bestemt
muligheder i denne”, siger hun og smiler. Solveigs
drivkraft og store interesse for mennesker, er noget
af det, der gør Solveig til en stor ildsjæl og en ægte
IMV-personlighed.
Solveig skrev speciale sammen med Aske
Sløk med titlen Elektronisk dokumentation
i en familiebehandling – en undersøgelse
af praksisforandring i det offentlige med
Grounded Theory som tilgang.
28 | kontekst
In the United States today it’s difficult to think
about anything but the economy. We are only
weeks away from one of the most important elec-
tions in US history and we have candidates who
like everyone else are so confused about how
to get out of the mess we are in that they offer
platitudes and argue about taxes, but have virtu-
ally nothing to offer when it comes to solving the
economic issues that confront everyone. I don’t
blame them, as they have no more idea how to
change the psychology from gloom and doom to
optimism than anyone else does. Ironically, much
of the reason why this election is so important
is that we have a President who is so unpopular
that his speeches and pleas to the public may
make things worse rather than better. When Bush
speaks the American public barely listens and no
longer believes anything. So at a time when we
need to believe in our leaders, we have a President
who is so unpopular that he says a disaster is on
the doorstep and the public inundates Congress
with emails saying “don’t vote for the Presidents
proposal.”
Both Obama and McCain are correct when they
say the citizens of the United States are ready
for change. In some ways both of these candi-
dates tickets represent change. For women and
African Americans this election has been and will
be historic. The United States will finally have
either an African American President or a female
Vice President. For much of the world having a
woman at the highest levels of government is
not new, but it is in the United States. The United
States ranks 66th in the world in terms of female
elected officials. Getting women into positions of
leadership in the United States is still a struggle.
Women continues to make strides, but in the US
and Europe we lack far behind the men in the
corporate world. In the US we lack far behind the
men in the political world as well. This election
poses a true conundrum for many women in the
United States. For many of us who are Democrats
there had been the assumption and the dream that
the first female President would be Senator Hillary
Det amerikanske valgKontekst har bedt Gail Evans, den tidligere executive vice president for CNN, om at komme med hendes
mening omkring det forestående amerikanske valg.
Gail Evans (billedet t.v.) blev ansat hos
CNN i 1980 lige da tv-kanalen var startet
op og arbejdede der frem til 2001, hvor
hun trak sig tilbage fra stillingen som Exe-
cutive Vice President. Hun havde blandt
andet ansvaret for program og talentud-
viklingen på CNN’s netværk. Desuden har
hun gjort sig bemærket med sit forfatter-
skab på bøger omkring ligestilling som er
blevet bestsellere verden rundt.
kontekst | 29
Clinton. Hillary Clinton whom we could vote for,
not because she was a woman, but because she
was and is a brilliant thinker and one of the smart-
est candidates for President that the US has had in
decades. We lived through a primary season when
Senator Clinton was on the receiving end of what
can only be called sexist media coverage and old
time sexist innuendo at every turn. She was too
hard and power hungry and then she was weak
and manipulative. Senator Clinton was in a catch
22 with regard to gender from the beginning to the
end of her campaign. Men hated her because they
thought she was emasculating and many women
hated her because she didn’t divorce President
Clinton after the impeachment hearings or be-
cause she didn’t stay home and baked cookies. At
every turn there was a detractor, but rarely did that
detractor attack her for her policies. The attacks
were almost uniformly veiled sexism.
And then as many women in the United States
were beginning to recover from Senator Clintons
defeat, we woke up one morning to the name
Sarah Palin. Many women were furious. Did they
think we were so stupid that we would vote for
someone just because she was a woman? And
did they really believe that women would vote for a
woman who stood opposed to every issue that Hil-
lary Clinton stood for. And so began the attacks on
Sarah Palin. And who leads the attacks?, women.
Women have led the attack against Palin with the
same vigor that the sexist media led the attack
against Hillary Clinton. I like some of my friends
find myself in a very strange position. I do not
agree with Sarah Palins politics and therefore there
is no chance I would vote for her, but I respect her
right to run. And I believe she is a smart woman.
She didn’t get to be a Governor because she knew
nothing. She got there because she is smart about
politics and about the issues that matter in Alaska.
I don’t have to agree with her politics to believe it
is good for the women of the US to have a woman
on the ticket no matter who that woman is.
Living in a large city in the US this year feels al-
most like living in Prague or Moscow or Stockholm.
Everybody in every coffee house and in every
home is talking about politics. No more is the dis-
cussion at the dinner table about what new toy or
car there is to buy, it’s about politics and econom-
ics. The greatest consumer country in history is
changing and on November 4th we will find out in
which direction it is going.
stemmefordelingen som
den ser ud lige nu.
Blå stater er demokratiske,
røde er republikanske. en
mørk farve indikerer en
føring på mere end 10
procent. stater med under
1 procents forskel er grå.
Billede fra wikipedia.org af
brugerne AMk1211, szu,
the evil spartan & Gage.
30 | kontekst
I en interviewartikel i sidste nummer af ”Kontekst”
kommer Ask Foldspang fra socialdemokratiets
studenterorganisation, Frit Forum, med en række
”interessante” kritikpunkter af Studenterrådet (SR).
Denne kritik følges på smuk vis op af skribenten,
der bl.a. formår at sidestille SRs logo med univer-
sitetets. Nu har AU da heldigvis fået et nyt logo, så
den slags slipper vi måske for fremover…
Forstå mig ret; i SR tager vi hjertens gerne imod
kritik, og vi arbejder hele tiden på at gøre SR så
åbent og vedkommende som muligt. Problemet
med Frit Forums kritik er, at den bunder i en vrang-
forestilling af, hvad SR er og en besynderlig opfat-
telse af, hvad studenterpolitik er for en størrelse.
”Jeg mener ikke, at det er parlamentets opgave
at opstille kandidater”, siger hr. Foldspang blandt
meget andet. Fair nok. Men SR er ikke et studen-
terparlament! Hvor hr. Foldspang har fået den
aparte idé fra, skal jeg ikke kunne sige. SR er en
interesseorganisation, der arbejder for de fælles
interesser, vi har som studerende – naturligvis
også i bestyrelsen.
Jeg forstår udmærket, at Hr. Foldspang begræder,
at SR ikke er et ”studenterparlament”. Da jeg selv,
ligesom hr. Foldspang, er statskundskaber, kunne
jeg da også godt tænke mig et forum, hvor jeg
kunne lege fritidspolitiker. Men jeg synes faktisk,
at studenterpolitik er så vigtigt, at det ikke skal
inficeres med ideologiske forestillinger og partipo-
litiske agendaer – lad det blive på Christiansborg.
For studenterpolitik er ikke ideologisk politik.
Studenterpolitik er interesse politik. Den studenter-
politiske arena skal ikke (mis)bruges til ideologiske
drømmerier og politiske revolutioner – med det ene
eller andet fortegn. Det er altså ikke et ideologisk
spørgsmål at sikre gode studieordninger, bedre
studiemiljø og holde AU’s ledelse fast på, at alle
overordnede strategier skal have os studerende i
centrum.
At SR skulle være en organisation, der lukker
sig om sig selv, og hvor det kun er den øverste
politiske ledelse, der har indflydelse, er en mildest
RÅDET - in the real world
Mikael Bomholt Nielsen er formand for Studenterrådet
I sidste nummer af Konteskt luftede Frit Forummedlemmet Ask Foldspang en kritik mod Studenter-
rådet. I denne uge tager Studenterrådets formand til genmæle.
kontekst | 31
talt mærkværdig beskyldning. Tværtimod er le-
delsen direkte funderet i, og afhængig af, en bred
støtte blandt universitetets fagråd. Det er nemlig
ikke SR, der er repræsenteret i fagråd rundt om
på universitetet. Det er fagrådene rundt om på
universitetet, der er repræsenteret i SR! SR bygger
på en bottom-up struktur, hvor det er Fællesrådet,
der er den øverste myndighed. I Fællesrådet er
alle studier repræsenteret i forhold til antallet af
studerende. Det er i Fællesrådet, at den studenter-
politiske linje og den daglige ledelse vælges. SRs
ledelse har således bred opbakning fra studerende
fra hele universitetet. Det er heller ikke SRs øverste
ledelse, der beslutter, hvem der skal i bestyrelsen
– det er de studerende på universitetet! SR har 4
spidskandidater til valget, og det er udelukkende
det personlige stemmetal, der er afgørende for,
hvem der bliver valgt til de 2 pladser.
Når SR hvert semester afholder Danmarks Største
Fredagsbar, handler det ikke om, at AU vil give de
studerende et arrangement i forbindelse med AU’s
årsfest. Det handler om, at SR selv tager initiativ
til, at vi studerende kan feste med Steffen Brandt,
mens ”de gamle” fester med dronningen. Til det
arrangement får vi støtte fra AU. Det har intet med
”ulovlig forvaltning” at gøre.
For alle I læsere af ”Kontekst” er det muligvis
første gang i støder på Frit Forums smædekam-
pagner imod SR. Det er desværre ikke første gang,
jeg oplever det. Det sker ca. med 1 års mellem-
rum – meget sigende altid op til bestyrelsesvalget
i november.
Faktisk kan man spørge sig selv om, hvorfor Frit
Forum forsøger at involvere sig i studenterpoli-
tik. Ser man på, hvad Frit Forum fokuserer på i
medierne, får man et billede af, hvad det er Frit
Forum vil med studenterpolitik. Således har Frit
Forum i det seneste år kun formået at snakke
studenterpolitik i pressen 3 gange. At Frit Forum
så har gjort reklame for foredrag 11 gange, viser
jo blot, hvor foreningen har sit fokus. Tilsvarende
har SR 85 gange rejst studerendes interesser på
den politiske dagsorden. Derfor forekommer det
jo helt absurd, når hr. Foldspang beskylder SR for
at være ”…en aktør, der holder ved status quo og
ikke brokker sig”.
Problemet med Frit Forums kritik er, at den bunder i en vrangforestilling af, hvad SR er og en besynderlig opfattelse af, hvad studenterpolitik er for en størrelse.
32 | kontekst
Hvem sagde historie er kedeligt?Uaktuel anmeldelse af Den Romerske Familie
Af Christoffer Melson, Cand. Public
Savner du spænding, intriger, storslåede handlinger og tilmed en ordentlig portion paratviden, kan
du sjovt nok få det hele ved at læse om begivenheder, der foregik for mere end totusind år siden.
Colleen McCullough (Kendt for Tårnfuglene) har
begået et fantastisk 5-bindsværk om de sid-
ste hundrede år i den romerske republiks historie.
Der er tale om den måske mest begivenhedsrige
periode i verdenshistorien. På disse hundrede år
udviklede Rom sig for alvor fra at være en regional
magt til en verdensmagt. Det er samtidig en
periode, som er utroligt rig på kilder. Kilder som
McCollough på imponerende vis binder sammen.
Hun formår at få os til at føle, at vi kender Cæsar
og Cicero personligt. Man jubler, græder og smiler
sig vitterligt igennem et nærmest uendeligt antal
timers historieundervisning.
Fra Marius til Augustus
I Bind 1 starter man med at følge Gaius Marius, en
tilflytter til Rom med bonde-aner. Aner, der normalt
altid ville betyde, at det var umuligt at bestride de
højeste poster i den Romerske Republik. Men hi-
storien om Marius er historien om en mand med en
helt usædvanlig vilje til magt, et helt usædvanligt
talent for at tjene penge og især en helt ekstra-
ordinær militær begavelse. Evner, der fører til, at
Marius ender med at bestride Roms højeste post,
Konsulembedet ikke mindre end syv gange, og
dermed starter han den udvikling, der i sidste ende
fører til Republikkens fald.
Man tror ikke, det er muligt at finde mere ekstra-
ordinære historier end Marius’, men ikke desto
mindre indeholder de fem bind og ca. hundrede
år utallige eksempler på historier og skæbner, der
matcher og måske endda slår Marius’. Allerede Lu-
cius Cornelius Sulla, der starter med at tjene under
Marius, kan siges at gå sin læremester i bedene.
Sulla, en notorisk livsnyder, underligger sig ved
hjælp af et ekstraordinært militært geni og en
kontekst | 33
ufattelig kynisme store dele af Asien og ender med
som den første romer at vende sine legioner mod
Rom. Herefter indsætter han sig selv som diktator.
Hans førte handling som Romerrigets ubestridte
hersker er at udrense en stor del af den romer-
ske elite. Derefter vender han på en tallerken og
indfører en helt ny, human og fremsynet forfatning.
Endeligt gør han pludseligt, hvad ingen havde
ventet, han trækker sig nemlig tilbage og tilbringer
resten af sit liv med hedonistiske udskejelser.
Alle begivenheder og personbeskrivelser peger
selvfølgelig hen mod en mand, hvis bedrifter og
indflydelse på eftertiden overgår alle de andres,
Gaius Julius Cæsar, og en begivenhed, nemlig
republikkens endeligt. Efter Kolossens fald følger
man i slutningen af det sidste bind Augustus’ kon-
solidering af den nye styreform.
5000 siders underholdning
Alle fem bind er velskrevne og enormt spændende.
Roms udvikling i republikkens hundrede år er en
ekstraordinær historie. En historie, som bliver helt
utrolig, når man følger mænd (og til dels kvinder),
der i kraft af enkelte beslutninger ændrer, hvad
der dengang var hele den kendte verdens skæbne.
Samtidig er det fascinerende at følge McColloughs
bud på personerne bag de historiske begivenhe-
ders bevæggrunde, styrker og svagheder.
Selvom der er tale om 5 meget lange bind, forbli-
ver underholdningen intakt. Forfatteren har ved at
dykke ned i denne periode fået mere spænding,
flere intriger og flere uforudsigelige hændelser til
rådighed, end selv den mest fantasirige forfatter
kunne have opfundet. Det er med andre ord et
perfekt projekt at gå i gang med for dig, der bare
hader, når den gode bog slutter.
Camoufleret historieundervisning
Bøgerne formår på fremragende vis at gøre
historien levende og underholdende, men også
samtidig at fortolke og analysere historisk data
på kompetent vis. Ved at læse bøgerne får vi et
utroligt grundigt indblik i den Romerske kultur. En
kultur, som har lagt grunden til hele den vestlige ci-
vilisation og derfor i høj grad er relevant, når vi skal
forstå, hvordan de moderne samfund er indrettet. I
denne forbindelse er det centralt, at bøgerne ikke
blot beskriver historiske begivenheder, men også i
høj grad hvordan dagligdagen fungerede, og hvor-
for det netop var Romerne, der erobrede verden.
Langsom starter
Den eneste lille anke, der skal nævnes, er, at første
bind er en lille smule lang tid om at komme i gang.
Det er derfor nødvendigt at give bogen et par timer,
inden man for alvor bliver fanget. Derefter er der
så også stof til utallige timers fascinerende og
spændende læsning, som jo så samtidigt gør dig
utroligt klog.
triumfbuen ved Colosseum.
også kaldet konstantins tri-
umfbue. Den blev rejst for at
markere sejren over Maxen-
tius i år 312.
34 | kontekst
San Francisco med studiet
Af Anders Borchorst Gårdhus, Informationsvidenskab 7. semester.
Hermed en kort hilsen fra halvdelen af SAIS’
bestyrelse, der i øjeblikket befinder sig i San
Francisco (SF).
Efter en relativt problematisk flyrejse, hvor vi blev
tvunget til at overnatte i Atlanta, er vi I SF, hvor
solen skinner, og gaderne er stejle.
Vi har i dag fridag efter to dage med virksomheds-
besøg. Første dag blev tilbragt hos SUN Micro
systems samt på Intels museum, og vi var i går
ude og besøge Googleplex i Mountainview. Vi bor
meget centralt i SF og tager derfor toget ud mod
Silicon Valley hver dag. Silicon valley er ikke, som
jeg forestillede mig, proppet med IT virksomheder
side om side. Der er ret store afstande, og det
tager derfor mere end en time at komme ud til
Mountainview, hvorefter man er nødt til at tage
busser resten af vejen.
SUN gav os en meget fin rundvisning i deres
showroom, hvor vi blandt andet fik demonstreret
deres anvendelse af tynde klienter i dagligdagen
samt en introduktion til deres server og lagerløs-
ninger. Vi fik et kortere oplæg af Jay Visvannaythan,
der er market development manager hos SUN. Til
stor overraskelse virkede han mere interesseret i at
høre om os og vores kompetencer end at fortælle
om SUN. Herefter gik turen til Intels museum, hvor
vi tilbragte to timer i selskab med microprocesso-
rens historie.
Dagen efter (i går) besøgte vi Google. Dette var et
besøg, alle glædede sig meget til, og ingen blev
skuffede. Vi blev vist rundt af Dr. Michele Battelli,
men dette var først efter, alle fik en udsøgt frokost
i en af Googleplex’ 19 kantiner. Indtrykket af en
enormt dynamisk arbejdsplads med indbygget
beachvolley bane, fire ‘never ending-pools’ og
gratis massage var noget, der gjorde indtryk på
flokken, og det var meget få, der ikke var klar til
at sende en ansøgning til Google med det samme
(kontakt bestyrelsen for nærmere informationer
omkring googleplex’s frynsegoder). Under vores
relativt korte Q’n’A session med Michele oplevede
vi igen, at vores kvalifikationer var mere interes-
sante end et struktureret .ppt oplæg, hvorfor
sessionen nærmest formede sig som en gigantisk
jobsamtale!
Vores fridag i dag brugte Lars og jeg på at becykle
Golden Gate bridge, og vi er derfor godt røde på
næsen. Jep, vi glemte solcremen :(.
I de nærmeste dage skal vi besøge IBM, Stanford,
Berkley samt Innovation Center SF.
Mange solbrændte hilsner fra SAIS i San Fran-
cisco!
Anders
36 | kontekst
Det er tutorernes hårde slid før og under
rusugen, der gør det muligt for de studerende
at få en god start på universitetslivet. Der er to
forskellige tutorordninger på studierne, hvilket kan
undre.
På medievidenskab er det 2. årgang, der er tutorer
for de nye. Der er fire cheftutorer, der står for det
overordnede arbejde. De vælger herefter tutorere
fra årgangen til at deltage i arbejdet, ca. 20 i alt.
Cheftutorerne bliver guidet af cheftutorerne fra året
før, men kun i begrænset omfang. Som gammel
tutor på medievidenskab kan jeg kun sige, at det
var helt fantastisk. Vi fik et godt sammenhold på
tværs af årgangen, men samtidig var vi lidt forvirret
over det nye store ansvar, og resultatet blev, at
vi kopierede stort set hele programmet fra vores
egen rusuge. Lene Arentsen, der var cheftutu-
tor sidste år, bekræftede, at de ligeledes havde
kopieret store dele af programmet. Selvfølgelig er
der små forbedringer hen ad vejen, men store dele
af programmet er altså gentagelse. Hun pointerer,
at manglende vidensdeling resulterede i nogle
brølere undervejs i rusugen, og hun savnede noget
erfaring fra ældre elever.
På informationsvidenskab benytter man sig af
denne vidensdeling igennem en tutorfamilie. Her
er det ikke kun studerende fra 2. årgang, der er
tutorere - der er plads til alle. I år var der i alt 35
tutorer fra alle årgange på informationsvidenskab.
Ligesom medievidenskab benytter de sig også
af cheftutorene. Det er cheftutorerne, der vælger
de nye cheftutorer året efter. Asger Tipsmark var
cheftutor i år, og han fremhæver flere fordele ved
at bruge en tutorfamilie. De tidligere tutorer har er-
faringen fra tidligere, og man undgår faldgruber. En
anden stor fordel er, at de studerende får et godt
forhold til de ældre studerende. Man kan spørge
om studiet i fremtiden, få råd om eksamener eller
låne gamle eksamensopgaver. Asger har selv fået
Når rusen har lagt sigAf Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab, 7. semester
IMV er jo som bekendt et fælles institut med medievidenskab,informationsvidenskab og Digital
design. Vi har fælles festforening, fredagsbar og dette blad er også et samarbejde på tværs af stu-
dierne. Men i rusugen er det svært at få øje på samarbejdet. Der er ikke fælles arbejdsgange, og
der bliver hurtigt skabt stemningen”Os imod de andre”.
kontekst | 37
hjælp af sin tutorfamilie, da han skulle finde ældre
studerende til interviews, og han har selv hjulpet
med programmering. Digital Design har egne
tutorer, men er i høj grad tilknyttet informationsvi-
denskab.
Os imod dem
Fra instituttets side er der et ønske at styrke den
fælles ”IMV-ånd”. Som noget nyt var der i år såle-
des en fælles præsentation af studierne af Claus
Bossen. Dog går der ikke lang tid, før retorikken
om studierne er skabt, og medievidenskabere bli-
ver betragtet som ”boogieværter” og informations-
videnskabere som ”nørder”. Det er de andre, der er
dumme, og det er os mod dem! Jeg kan godt se,
at denne retorik er med til skabe sammenholdet på
de enkelte studier, men jeg bliver alligevel lidt træt
af denne gamle strid. Det vil da være positivt, hvis
der kunne blive skabt et fælles grundlag. Tænk
på hvor sjov en fredagsbar eller panikfest vil blive,
hvis man rent faktisk kendte nogle fra de andre
studier. Eller måske vi oven i købet kunne lære
noget af hinanden?
Både Lene og Asger kan nikke genkendende til
denne strid, og har i tutorarbejdet følt, at det til
tider var mere modarbejdende end samarbejdende,
at arbejde sammen med de andre. Et eksempel
fra i år er den obligatoriske fest nede på Social
Club, hvor medievidenskabere fester ovenpå, og
informationsvidenskab og digitalt design er neden-
under. Der er sat vagter op, for at de to fester ikke
skal blandes. På informationsvidenskab har man i
et helt år troet, at det var snobberi fra medieviden-
skabernes side, der var skyld i vagterne. Her et år
efter har Asger opdaget, at det var Social Club selv,
der havde leveret vagterne.
Asger fremhæver, at der allerede er mange tanker
og ideer til, hvordan man kan forbedre ”IMV-ån-
den”. Planen er, at tutorene på tværs af studierne
skal lave en masse fælles ting, inden rusugen går i
luften. Derudover er der planer om at lave en tutor-
guide, så arbejde bliver lettet år fra år. ”IMV-ånden”
er altså ikke helt på plads endnu, men måske vi
nærmer os.
] \ [ 0RDER
boogie
VERSUS
Artiklen er baseret på egne erfaringer og samta-
ler med Lene Arentsen og Asger Tipsmark. Bil-
lederne er fra rusugen af Asger Tipsmark
Har du kommentarer til denne artikel, så gå ind
på www.kontekst.it
38 | kontekst
IMV-awardsHvert år i oktober løber IMV-awards af stablen.
Og hvad er så IMV-awards? IMV-awards er en
prisuddeling, som bliver arrangeret af studerende
på IMV. Priserne bliver uddelt til de studerende
på grunduddannelsen i Medievidenskab, som har
produceret tv-spots i faget audiovisuel produktion,
og de studerende på suppleringsuddannelsen i
Medievidenskab, som har fulgt samme fag. Men
priserne bliver selvfølgelig ikke uddelt til hvem som
helst, som har produceret et tv-spot. De bliver
uddelt til de af IMV-awards-juryen bedst bedømte
tv-spots, og her rummer kategorierne blandt andet
”bedste lydside”, ”bedste klipning” og selvfølgelig
”bedste spot”. Selve prisuddelingen foregår i ægte
Oscar-stil med storskærm, oplæsning af de nomi-
nerede og selvfølgelig den endelige uddeling af
priserne. I år blev arrangementet – som de mange
forrige år - holdt i Pakhuset på havnen og temaet
var James Bond med alt, hvad det indebar af guld,
glimmer, kasinostemning og lækre bond-babes.
Kategorierne rummer blandt andet bedste lydside, bedste klipning og bedste tv-spot.
kontekst | 39
40 | kontekst
BrevkasseKære Kontekst,
Jeg planlægger i øjeblikket en ferie med min søn,
men har endnu ikke besluttet, hvor vi skal tage hen.
Jeg står pt. i den prekære situation, at jeg vakler
lidt mellem Japan og Østrig. Det er mig selvsagt
magtpåliggende at finde en destination, der
tilbyder gode og stimulerende oplevelser for børn.
Jeg har indhentet noget billedmateriale fra de to
førnævnte destinationer, og det er mit umiddelbare
indtryk, at de begge i nogen grad kan leve op til
mine krav. Men jeg er stadig ikke sikker. Derfor
anmoder jeg hermed venligst om redaktionens
vejledning og forslag, idet jeg vedhæfter bemeldte
billedmateriale.
Med venlig hilsen,
Single-far
kontekst | 41
Hej Single-far,
Vi vil fra starten gøre det klart, at vi her på redak-
tionen tager stærkt afstand fra enhver afskygning
af pædofili. Børn skal have lov til at vokse op i et
sundt og omsorgsfuldt miljø uden at blive forulem-
pet på vej op med skiliften i Østrig eller tvunget til
at udforske vilde dyrs tarmsystem i Japan.
Men da vi vælger at blive i den tro, at du som far
ikke har den slags tilbøjeligheder, så vil vi forsøge
at hjælpe dig med at finde den rigtige rejse til jer.
Redaktionen kan sagtens sætte sig ind i dilemma-
et at skulle vælge den helt rigtige feriedestination
for sine børn. Dog ud fra de medsendte billeder at
bedømme, ser det ikke ud til, at nogle af destina-
tionerne er synderligt børnevenlige. Men ud af de
to lande skulle man mene, at Japan ville være det
bedste valg, dog er vi kommet i besiddelse af et
billede, der gør, at vi heller ikke kan råde dig at
tage til dette mærkværdige land.
Et andet land, som vi har hørt skulle være godt at
tage hen med sit barn, er Australien. Men igen er
redaktionen stødt på et billede, der viser, at der er
visse områder, man bør undgå.
Måske skulle I bare tage på ferie rundt i trygge
familievenlige Danmark.
Med venlig hilsen,
Kontekst
42 | kontekst
KALENDER
9. NOV: KAIZERS ORCHESTRA (N) 12. NOV: AIMEE MANN (US)
20. NOV: PETER SOMMER
1. nov: OKKERVIL RIVER + support: Katrine Ottosen 11. nov: DANIEL JOHNSTON & John Dear Mowing Club 19. nov: THE DODOS(US)+ support: The Ruby Suns(NZ)
VOXHALL
kontekst | 43
1. nov: OKKERVIL RIVER + support: Katrine Ottosen 11. nov: DANIEL JOHNSTON & John Dear Mowing Club 19. nov: THE DODOS(US)+ support: The Ruby Suns(NZ)
IMV05.11.2008: Den Danske Filmsucces? ved Søren Høy, The European Film College.
07.11.2008: Diagrammatisk tænkning ved Frederik Stjernfelt.
13.11.2008: Aarhus Filmfestival. Gode film i hele Aarhus.
21.11.2008: Kognitiv semiotik for multimedier og grænsefladedesign ved Michael May, DTU.
AROS
Det dobbelte rumerik a frandsen
10. oktober til 4 januar.
31. okt/1. nov: RECession Festival
44 | kontekst
25.09.2008 Anders Christian Østergaard Online Participatory Workshop
26.08.2008 Anders Mogensen One Lap Per Child - En undersøgelse af projektets vi-
sion og dets virkeliggørelse i Nigaria
05.09.2008 Ane Cecilie Bichfeldt Nordens lande og folk
19.09.2008 Kenneth Holm Mashups
07.10.2008 Mark Rashid Tøttrup Enterprise Architecture
08.10.2008 Martin Damsgaard Christensen Menneskelige kompetencer som ressource i videns-
tunge organisationer
25.09.2008 Morten Lykke Fjord Forandringsledelse ved implementering af ny IT i or-
ganisationer
27.08.2008 Per Mathias Kaastrup-Olsen PanAgro: Et dansk landbrug i Ukraine
25.09.2008 Peter Okholm Online Participatory Workshop
27.05.2008 Simon E. Simonsen Grundlæggende betingelser for informationssikkerhed
i netværkssamfundet
SPECIALERINFORMATIONSVIDENSKAB
ITO30.09.2008 Eric Ziengs Præformulering
05.10.2008 Niels Mulvad En undersøgelse af teknologi
kontekst | 45
MULTIMEDIER26.09.2008 Anders Leicht Thomsen Formidling og indlæring af regler i computerspil
19.12.2007 Claus Pedersen Mum og digital sampling
05.08.2008 Helle Ehlert Analyse af et idéudviklingsforløb for et kunstnerisk
værk til 3D Panoramabiografen
26.09.2008 Jacob Nielsen Interfacekulturens digitale infektioner
31.01.2008 Jann Zeiss Læring i virtuelle miljøer - en analyse af Second Lifes
potentiale som e-læringsplatform
16.06.2008 Jens W.R. Pape TONE: RUM: MØNSTER
07.10.2008 Jon Johannes Hededal Retorik på hjemmesider
13.03.2008 Jon Thorsteinn Johansson 3D grafik som et konceptudviklingsværktøj i kollabora-
tivt Computer Assisteret Design
16.01.2008 Jonas Breum Jensen Svingninger - En hermeneutisk ramme til lyddesign af
interaktive legeredskaber
21.06.2008 Jonas Petersen Udforskning af rumlig tilstedeværelse i 3D stereo mil-
jøer
07.08.2008 Karen Falkenberg Lund "Fremtiden er for vigtig til at overlade til mændene"
22.05.2008 Kristina Larsen Metaforer og interfacet
11.06.2008 Mads Fjord-Larsen Viden & Virksomhed - en kritisk diskussion af Know-
ledge Management
16.01.2008 Marie Koldkjær Højlund Svingninger - En hermeneutisk ramme til lyddesign af
interaktive legeredskaber
04.01.2008 Rikke Lindskov Loft Nettegneserier og internetfællesskab: Et studie i inter-
netbaserede tegneserier og det samfund der eksisterer
omkring dem
46 | kontekst
25.09.2008 Amanda Randløv Karlsson Ledelse i distancen
20.08.2008 Anders Søndergaard Musik på abonnement - en analyse af betydningsdan-
nelse omkring musik i abonnementsbaserede distribu-
tionssystemer
09.09.2008 Ann Bille Simonsen Smagsdommeri? DR´s kulturpolitiske rolle til debat
01.09.2008 Dennis Skibsted Sørensen Forsøget på at vende en supertanker
23.09.2008 Jonas Byrdal Ludvigsen Når musikken flyder som vand…
08.09.2008 Karina Kjærgaard Forførende medier
03.10.2008 Kristine Liljenberg Privatliv og selvfremstilling på Facebook
30.09.2008 Lone Bak Nielsen DR - det lige mig
? Marianne Bruun Elkjær TDC - i lommen på forbrugeren?
22.09.2008 Mathias Poulsen Læring på spil
08.09.2008 Michael Jannick Høyer Clusterplot-teorien
? Signe Kromann TDC - i lommen på forbrugeren?
04.09.2008 Tenna Eliasen Internetmedieret kunstformidling
03.10.2008 Tina Skov Mikkelsen Privatliv og selvfremstilling på Facebook
MEDIEVIDENSKAB
13.05.2008 Uffe Boh Steffensen Reklamespil på Internettet - Et mediesbrug i markeds-
kommunikation
PERSONALIA: Professor Anne Dunn fra Media and Communications på University of Sydney er gæsteprofessor
på IMV i oktober på kurset ”Digital Media Challenges and Innovation”.
kontekst | 47
IfællesskabetsnavnbyderSAISheleIMVvelkommentilfagligearrangementerioktoberognovember.
30.10.08:Specialepral
KomoghørfærdigestuderendefraInformations‐ogMedievidenskabfortælleomderesspecialeoghvordandekomopafspecialesumpen.
04.11.08:Generalforsamling
05.11.08:Virksomhedsbesøg:Engodsag.dk
BesøghosenspændendeÅrhus‐virksomhed.Engodsag.dksøgeriøjeblikkettopraktikanterfraIMV.Herhardublandtandetmulighedforatse,omEngodsag.dkskalværedinkommendepraktikplads.
08.11.08:Iværksætterdag’08
IsamarbejdemedVenturecup.dkarrangererSAISeniværksætterdagmedfokuspåblandtandetspeedskrivningafenkvalificeretforretningsplan.
12.11.08:Mac‐aften
EnhyggeligafteniAdornohvorvispiserApplepie,friskeæblerognyderfagligeoplægom,hvordanmanfåmestmuligtudafsinelskedeMac.
Yderligereinformationeromarrangementernekanløbendefindespåwww.sais.dk.
VihåberatseenmassestuderendefraDigitalDesign,MedievidenskabogInformationsvidenskabtilarrangementerne!
SAIS–øjefordetgode(fælles)studiemiljø
48 | kontekst
top related