indblik: den danske terrorista.bimg.dk/node-files/785/5/5785361-indblik---den-danske...afsted til...
Post on 19-May-2020
2 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Indblik: Den danske
terrorist Abdullah Ali, den første terrordømte konvertit fra Vollsmose sagen.
Hans første navn var Rene Andersen. Langsomt forandres han, fra
interesseret til troende, fra ikke noget – til... muslim og terrordømt -
læs hans historie her
●●●
Af Lars Fogt, 4. november 2012
2
03 Historien om Rene, der blev til Abdullah
10 Danske soldater skal dø
3
Historien om Rene,
der blev til
Abdullah
Af Lars Fogt Foto Andreas Beck
René Andersen voksede op med
syv søskende i Vollsmose, stod
på skøjter på søen og elskede den
store kælkebakke, men så
voksede savnet i ham, han læste
bøger om religion, hyldemeter af
bøger, konverterede til islam,
blev til Abdullah - og blev
Danmarks første terrorist. I dag
så han helst at danske soldater
kom hjem i kister
Du er vores helt. Vi vil hilse på dig’.
Fire indvandrerdrenge i hængerøv og
hættetrøjer råber fra den anden side af
den enorme grønne oase bag ghettoen
Vollsmose i udkanten af Odense.
De råber af glæde og beundring, straks
de får øje på den 37-årige mand, der
bærer et enormt fuldskæg og er iført
hvid kjortel, afghansk pakolhat og
militærjakke.
Hans navn er Abdullah Ali.
Han er Danmarks første terrorist, og
derfor elsker de manden, der er døbt
René Andersen – Kaj og Karens søn
fra Odense – og den hidtil eneste
etnisk fødte dansker og konvertit (Har
skiftet religion, red.), der er blevet
dømt for terror.
I 2008 blev han idømt fem års fængsel
for at planlægge bombeangreb på bl.a.
Folketinget, Nørreport Station og
Morgenavisen Jyllands-Posten.
Dengang blev han landskendt som
Abdullah Andersen i dét, daværende
justitsminister Lene Espersen kaldte
’Danmarkshistoriens største
terrorsag’. Siden har han sagt farvel til
det sidste af ham, der var dansk, hans
Andersen-efternavn.
Nu hedder han Ali.
4
Flokken af teenagedrenge fra Odense-
ghettoen nærmer sig deres helt – og
igen og igen og igen vil have fortalt
detaljerne om, hvordan Abdullah Ali
en nat i 2006, af PET-folk med
maskinpistoler, blev anholdt og
trukket nøgen ud fra sin lejlighed med
en sæk over hovedet. Drengene vil
høre alt om, hvordan det er at sidde i
fængsel.
En af dem fortæller, at han er fætter til
en anden af de anholdte i sagen. Han
blev siden frikendt og har i dag åbnet
en nærbutik for den lille million, som
han har fået i erstatning for den
uberettigede fængsling.
- Den ligger lige derovre, siger drengen
og peger.
Da drengene hører, at vi er fra BT,
råber en 16-årig dreng ind i vores
båndoptager:
- Staten den skal bombes – hørte du:
Den skal bombes.
Kort efter siger han til Abdullah Ali:
- Vi skal have mange flere danske
muslimer som dig.
Abdullah Ali må opgivende slå ud med
armene og sige, at de er bare drenge,
der ikke aner, hvad de siger.
Drengen René
Om hjørnet, i en af Vollsmoses
gråtriste betonbygninger, voksede han
op I 1970’erne og 1980’erne som René
Andersen. Moderen Karen var
køkkenassistent og faderen Kaj havde
et flyttefirma. De fik syv børn og
opdragelsen var streng, men vold og
druk var der ingenting af, forældrene
var søde nok, siger han. Og gør det
klart, at det er ikke dér, vi skal finde
forklaringen på, hvorfor en sød lille
dreng ved navn René bliver til
Abdullah, dømmes for terror og nu
synes, det var fint, hvis danske
soldater i Afghanistan ’alle kom hjem i
kister’. Og hvorfor syv børn? Det
eneste René kan huske, er, at faderen
altid sagde, at han ikke ville fryse om
natten.
FOTO: Da han blev muslim, flyttede Abdullah tilbage
til Vollsmose, hvor han voksede op. Men nu er han
uønsket i bebyggelsen
Han viser rundt og fortæller, hvordan
han elskede parken bag betonhusene;
her, siger han og peger, lå ’verdens
bedste kælkebakke’ og en sø, hvor han
5
hver vinter stod på skøjter. i 90’erne
flyttede familien dog fra området – syv
børn kunne ikke længere klemmes ind
i lejligheden, og i stedet endte de som
far, mor og syv børn i et parcelhus i
Odense-forstaden Seden. Et
almindeligt hjem som danske er flest,
antireligiøst, en bibel fandtes end ikke.
Kun lille René er optaget af religion
FOTO: 2006 - Abdel Hakam Andersen, som han hed
dengang med Koranen, kort før han blev dømt for
terror. Foto: Ernst Van Norde
- Jeg læste alt… Alt om religion,
mindes Abdullah Ali, der er efternøler
i børneflokken – hans ældste
storesøster er 21 år ældre.
Da Réne er 12 år, melder faderen ham
ind i en kristen søndagsskole.
- Han sætter mig på en bus, der kører
til Frelsens Hær. Det var hyggeligt at
høre om kristendom, se tegnefilm og
spise slik. Jeg synes dog, at det var
noget mærkeligt noget, at de bad til
Jesus og ikke til Gud.
I ungdomsskolen kommer han i klasse
med troende jøder, muslimer og
kristne.
- Muslimerne er dog ikke så troende.
De er det jeg kalder Ramadan-
muslimer – de både drak og jagtede
piger. Jeg kan ikke forstå, at man
kalder sig muslim, når man ikke
praktiserer det. Men jeg læste Biblen,
jødernes Torah og Koranen. Jeg
sugede det hele til mig, siger Abdullah
Ali.
Forandringen
Indtil da havde han været... ingenting.
Tygget sig gennem hyldemeter af
religiøse bøger. Arbejdet som
pædagogmedhjælper, forsøgt at tage
en HF-uddannelse på VUC, men gav
op på grund af hjerteproblemer.
Langsomt forandres han, fra
interesseret til troende, fra ikke noget
– til... muslim.
Han kan nævne dagen: 20. august
2002. Han ser en film om en
muslimsk kvinde fra Indonesien.
- Hendes familie var omkommet i en
massakre. Både mand og børn.
6
Alligevel sad hun smilende og sagde,
at det var Guds vilje, forklarer han.
Guds vilje.
Det giver mening.
Da udsendelsen er slut, tager han
afsted, iført t-shirt og cowboybukser;
afsted til den lokale moske.
- Det hele falder på plads for mig.
I moskeen er de tilfredse. De roser
ham, ’du har gjort dit forarbejde godt,’
siger de, og så bliver han muslim.
Han begynder at komme i moskeen.
Næsten dagligt. Og fortæller sin mor,
at han er blevet muslim.
- Hun spørger, om det ændrer noget
mellem hende og mig. Det gør det
ikke, siger Abdullah Ali. Flere venner
og en af hans søstre meddeler dog, at
de ikke vil se ham mere.
I dag ses de igen, men kun fordi
Abdullah har lovet ikke at tale religion
under middage med familien.
Kort efter flytter han til
barndomsområdet Vollsmose, der har
forandret sig fra et almindeligt
boligbyggeri til en indvandrerghetto.
11. september
Det er året efter. 2011, 9. september
2011.
- Der er mange som spørger, hvordan
jeg kan blive muslim efter sådan et
angreb. En ting er 11. september, men
jeg er lige så ked af, hvad der sker med
de mange, der dør i Afghanistan. Dem
føler jeg mig tættere på end
amerikanerne, fordi de er mine
muslimske brødre og søstre.
René, der bliver til Abdullah, der
bliver til muslim, bliver også til
salafist, en fundamentalistisk sunni-
muslimsk retning, der ikke tror på
demokrati, og mener, at de eneste
love, der gælder, er de, der står i
Koranen. Han er tilhænger af hellig
krig og sharialoven, der taler om
stening og at hugge hånden af tyve.
7
- Jeg begynder at blive ekstrem i 2004.
Folk spørger, om jeg tager afstand fra
jihad (hellig krig, red.), og jeg svarer:
Absolut ikke. Var min far så terrorist,
fordi han var modstandsmand under
2. verdenskrig? Hvis et land bliver
invaderet, må man forsvare sig, siger
Abdullah Ali.
FOTO: 2012 - Abdullah Ali som han ser ud i dag.
I slutningen af 2004 og 2005 er
Abdullah Alis holdninger til hellig krig
begyndt at skille sig så meget ud, at
han finder sammen med en mindre
gruppe om religion og fællesskab. Ud
over konvertitten Abdullah Ali, er det
den 21-årige irakiske kurder og
slagterlærling Ahmed Khaldahi og den
jævnaldrende palæstinenser og
førtidspensionist Mohammed Zaher.
Alle tre bliver siden dømt for at
planlægge terrorangreb.
Især Achmed Khaladi og Abdullah Ali
er nære venner – og tilbringer næsten
hver dag i Bøgeparken i Vollsmose.
Men ikke alt er harmløst.
I 2005 installerer Politiets
Efterretningstjeneste
overvågningsudstyr i Abdullah Alis
lejlighed – og filmer vennerne, der
diskuterer mulige terrormål.
Optagelserne bliver siden spillet i
retten og fører til langvarige
fængselsdomme i Danmarks første
terrorsag.
Drengen, der hed René og taler meget,
vil ikke sige meget.
- Vi har aftalt, at jeg ikke må sige
noget, der kan belaste andre, men ja,
jeg har, hvad nogen vil mene er rabiate
holdninger, men jeg har aldrig sagt, at
nogen skulle bombe en bus, siger
Abdullah Ali.
Grisebilleder i fængslet
Han slipper med fem års fængsel, fordi
han ’kun’ har været med til at
planlægge terror, men trak sig fra
gruppen, inden planerne blev for
konkrete. PET havde sendt en agent,
der infiltrerede gruppen.
- Jeg vidste han måtte være en stikker
pga. hans sære opførsel. Og derfor
8
holdt jeg mig på afstand, siger
Abdullah Ali.
Han var derfor ikke med til at købe
bombeudstyr og fremstille sprængstof
som de andre to, der begge fik 12 års
fængsel, og den ene blev udvist af
Danmark.
Den 23. november 2007 dømmes
René, der stod på skøjter på den lokale
sø, elsker bøger om religion, og har
seks søskende, men intet fornuftigt at
give sig til.
Først havner han i Randers Arrest,
hvor han sidder varetægtsfængslet de
første uger. Her hævder han, at
vagterne serverer mad påklistret
billeder af grise.
- De kunne ikke lide mig. Jeg blev
kaldt Al Qaeda-svin. Uden for cellen
var en kontakt, der slukkede for al
strøm i cellen – det morede de sig
meget med. Så kunne jeg sidde der i
mørke og kunne ikke følge med i,
hvornår jeg skulle bede, siger Abdullah
Ali.
Mordere og pædofile
Senere får han armen skåret op af et
søm eller en nål – noget han også siger
skyldes en fængselsbetjent. Han ender
i sygeafdelingen i Vestre Fængsel i
København og derfra videre til
Herstedvester, stedet, hvor man
anbringer børnemordere og pædofile
og så terrorister som René, der ikke
må ende i et fængsel med andre
muslimer. Så hellere børnemordere.
- Der var 15 børnemordere på
fængselsafdelingen – landets værste
pædofile og drabsmænd, siger
Abdullah Ali, der får celle mellem
Peter Lundin, der slog sin kone og to
børn ihjel, og Tønder-faderen, der i
årevis misbrugte sine døtre i en af
rigets værste sager.
- Jeg havde så mange ulykkelige
stunder. Hvis ikke jeg havde haft
islam, så var jeg død. Du kommer ud i
et badeværelse, hvor der er sæd og
afføring på gulvet. Folk sidder og
blærer sig med, hvordan børnenes
øjne blev sorte, mens de kvalte dem.
Jeg kunne se de børn for mig, siger
Abdullah Ali.
I fængslet når han selv at blive gift. En
konverteret kvinde fra Vollsmose
skriver til ham og spørger til sidst
Abdullah Alis mor, om de må blive
gift. Han kender kvinden.
- Til brylluppet måtte vi ikke engang
kysse og jeg måtte heller ikke holde
hende i hånden. PET-agenten sagde,
at han så ville afbryde mødet. Inden vi
bliver gift, beder jeg hende tænke sig
godt om – det kunne jo være, at jeg fik
livstid. Men hun er fast besluttet, siger
Abdullah Ali.
Ægteskabet varer lige til
fængselsporten går op og Abdullah Ali
9
bliver løsladt i slutningen af 2010. De
når kun lige at flytte ind i hendes
lejlighed i Vollsmose før kvinden
ringer.
Foto: Før han blev dømt og før han hed Abdullah
- Hun fortæller, at hun er gået bag min
ryg og er gået til en imam og har fået
skilsmisse. Det var koldt og kontant.
Vi skulle lige til at leve et liv sammen,
siger Abdullah Ali.
Uønsket
De unge knægte i bydelen elsker ham,
andre foragter ham. Næsten ingen af
byens muslimer vil have noget med
ham at gøre.
Boligselskabet har skrevet til ham, at
han er uønsket. Det samme har
moskeen, der dog accepterer at han
kommer engang imellem til
fredagsbønnen. Helst vil han rejse
langt væk fra Danmark – og de
muslimer i Odense, der ikke vil kendes
ved deres terrordømte trosfælle. Men
som terrordømt er han som en af de få
danskere på den internationale ’no fly-
liste’. Intet flyselskab vil have ham om
bord.
- I dag kan jeg kun komme med bus og
tog. Jeg har sagt, at så snart jeg kom
ud, ville jeg forlade Danmark – jeg har
virkelig ingen forkærlighed og
kærlighed til Danmark overhovedet.
Men jeg kan ikke rejse, siger Abdullah
Ali.
Og uden for døren holder PET.
- I sommer gik jeg ud med fire glas
hyldebærsaft til dem i deres varevogn,
fordi det måtte være varmt at sidde og
følge mig, siger han.
Hvis PET-agenterne bare samtidig
stoppede de mennesker, der skriver
Al-Qaeda svin og perker på hans
vindue og postkasse, så gjorde de da
nytte, mener han.
10
FOTO: Abdullah Ali erkender, at han ikke har noget
imod at se danske soldater komme hjem i en kiste fra
Afghanistan. For de har selv valgt at tage derned. Selv
forlod han gerne Danmark for at tage til et land med
sharia-lovgivning – men ingen flyselskaber vil have
ham med.
Danske soldater
skal dø
En dom for fængselsterror har ikke
rykket på den 37-årige konvertit
Abdullah Alis holdninger. Han er
stærkt troede muslim, salifist, der tror
på en streng fortolkning af Islam – og
siger, at han ’er på Al-Qaedas side’.
Er du tilhænger af sharia – islamisk
lov – og straffeformer, der gør det
muligt at stene kvinder og hugge
hænder af tyve?
- Selv om jeg går ind for sharia, så
lever jeg i et land, hvor det ikke findes.
Jeg tager sharia som en helhed. Folk
vil kun fokusere på straffene – og ikke
på, at fattige ikke skal lide.
Hvad tænkte du om Kurt
Westergaards tegning af Muhammed
med en bombe i turbanen?
- Jeg hadede dem. Jeg var nok også en
af de første til at reagere på dem. Jeg
synes, at tegningerne var noget
svineri.
Har du overvejet at begå et
terrorangreb?
- Nej, det har jeg ikke. Kurt
Westergaard skal stå til ansvar for
Gud. Han får sin straf en dag. Men lad
ham nu dø af alderdom.
Så man skal ikke blande sig?
- Det kommer an på. Det er jo noget
andet i en krig. Hvis øksemanden (der
brød ind hos Westergaard og forsøgte
at dræbe ham, red.) havde haft succes,
så var det Guds vilje, der var sket. Han
så det som en nødvendighed. Han er
min bror i Islam – derfor støtter jeg
ham i det, han gjorde. Nogen siger, at
det er forfærdeligt at sige sådan, men
han er stadig min bror.
11
Hvad med de danske soldater, der er
udsendt – ønsker du de kommer hjem
i kister?
- Ja, det må jeg indrømme. Jeg har
ikke nogen kærlighed til dem. Om de
ender på YouTube med deres hoved
skåret af? Jeg er fuldstændig ligeglad.
Men jeg regner da også med, at hvis
jeg kom derned, så ville de også
bekæmpe en mand som mig, og så må
den bedste mand vinde. Jeg begræder
ikke, når de kommer hjem og mangler
et ben. De kunne jo bare være blevet
hjemme.
Har du været glad efter
terrorangreb?
- Jeg ved ikke om jeg har jublet. Men
jeg har måske kunnet forstå de angreb.
Jeg har flere gange hørt én af de
mænd, der gennemførte
terrorangrebet i London, holde taler,
og jeg synes, de var gode. Jeg kan godt
forstå hans frustration, men det er
ikke det samme som at sige, at jeg vil
anbringe en bombe under en bil. Jeg
lever ikke i Pakistan og vi er ikke i en
shariazone. En ting er at ønske en
politiker død – det er ikke det samme,
som at man gør alvor af det.
Hvornår har du sidst stemt ved et
valg?
- Før jeg blev muslim stemte jeg på
Socialdemokraterne.
Jeg tror ikke Helle Thorning-Schmidt
vil have dig som fan...
- Nej, hun vil have mig til at rejse ad
helvede til. Men jeg var totalt
fascineret af Svend Auken og Ritt
Bjerregaard. Skulle jeg stemme i dag,
så ville jeg stemme SF, men det er jo et
dobbeltmoralsk spørgsmål at stille
mig, når jeg ikke tror på demokrati,
siger han.
top related