evalueringsrapport velfÆrdsteknologivurdering … · overblik og struktur i dagligdagen som giver...
Post on 21-May-2020
7 Views
Preview:
TRANSCRIPT
EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] DIGITALE SKÆRME FRA IBG OG VISIOSIGN
Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune
Afprøvningen af digitale skærme på Nordstjernen, Thorupgården og Vinklen Maj 2016
2
PROJEKT DIGITALE SKÆRME Evaluering af afprøvningen af digitale skærme på
Nordstjernen, Thorupgården og Vinklen i København
Kommune
MAJ 2016
UDARBEJDET FOR SOCIALFORVALTNINGEN
AF LIVING IT LAB
3
INDHOLD
INTRODUKTION 4
KONKLUSIONER 5
ANALYSE OG ANBEFALINGER 11
NORDSTJERNEN - ET AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD 12 THORUPGÅRDEN - ET SOCIALPSYKIATRISK BOSTED 16 VINKLEN - ET BOSTED MED TRE HUSE 19
BILAG 1: RESEARCH METODER OG OMFANG 21
BILAG 2: INFOGRAFIK 26
4
INTRODUKTION MÅLET ER AT STYRKE BRUGEN AF DIGITALE SKÆRME
Socialforvaltningen i Københavns Kommune afprøver to forskellige digitale
skærmløsninger til information og kommunikation på bo- og aktivitetstilbud. Denne
rapport indeholder en evaluering af afprøvningen af digitale skærme på 3 sociale tilbud:
Samværs- og aktivitetstilbuddet Nordstjernen (Nordvest), botilbud og café Thorupgården
(Nørrebro) og botilbuddet Vinklen (Østerbro). Socialforvaltningens overordnede formål
med evalueringen er at: Skabe viden om brugen af digitale skærme der fremadrettet styrker mulighederne for, at borgerne
øger egen selvhjulpenhed.
Give input til forvaltningens beslutningsgrundlag for mulig udbredelse af de digitale skærmløsninger,
IBG og Visiosign, på andre bo-, aktivitets- og samværstilbud.
Socialforvaltningen har med afsæt i ovenstående formål identificeret 3 fokuspunkter, som
er belyst gennem 3 tematiske workshops på hvert tilbud, som opstillet her: SOCIALFORVALTNINGENS 3 FOKUSPUNKTER 3 TEMATISKE WORKSHOPS PÅ HVERT TILBUD
1. Gør rede for forandringen med de digitale
skærme - IBG og Visiosign
Workshop 1 - Brug: Hvordan og til hvad bruger
borgere og personalet skærmene?
2. Beskriv de muligheder teknologien giver
borgere og personale
Workshop 2 - Værdi: Hvilken værdi giver skærmene til
borgere og personale?
3. Giv bud på gevinstpotentialer der kan styrke
business casen
Workshop 3 - Gevinstpotentiale: Hvilke
gevinstpotentialer har skærmene for fremtiden?
Living IT Lab har gennemført evalueringen af afprøvningen af de digitale skærme og
formidler her erfaringer, resultater og fremadrettede anbefalinger. Evalueringsforløbet er
gennemført, mens de digitale skærme er blevet introduceret og indført på de 3 sociale
tilbud. Living IT Lab har derfor valgt at anvende en fremadrettet læringsevaluering med
fokus på forbedringer og gevinstpotentialer på baggrund af tidlige erfaringer i den
aktuelle udviklingsproces.
Evalueringen er gennemført i perioden 1. marts til 15. april 2016. Workshop-forløbet har
bestået af 3 workshops med hver sit hovedtema (i alt 9 workshops). Living IT Lab har
anvendt metoder fra disciplinerne co-design og læringsevaluering for at sikre en
brugerfokuseret og inkluderende tilgang med stærk vægtning på at få data fra borgere
med særlige behov og forudsætninger - og løbende dialog med medarbejdere. Se bilag
1 om research og metoder.
Essensen fra evalueringen er formidlet i en visuel info-grafik, der illustrerer hvad digitale
skærme kan bruges til på sociale tilbud, hvilken værdi skærmene kan give borgere og
medarbejdere samt gode råd til implementering af de digitale skærme. Se bilag 2 om
info-grafik.
5
KONKLUSIONER PÅ VEJ MOD REALISERING AF GEVINSTER
Konklusionerne i projekt Digitale Skærme er struktureret over de 3 hovedtemaer, der har
været i fokus i de 3 runder workshops på de sociale tilbud. I hovedtræk er konklusionerne
følgende:
1) Brugen af de digitale skærme
Skærmene bliver anvendt meget forskelligt – dels fordi IBG- og Visiosign-
skærmene er forskellige typer IT-løsninger (og til forskellige typer tilbud) og
dels fordi projektet er startet på forskellig tidspunkt og måde.
Borgerne benytter oftest de elementer på skærmene, som er dynamiske og
ændrer sig dagligt – fx madplaner (hvad skal vi spise?) og tjenesteplaner
(hvem er på arbejde?) samt aktiviteter (hvad kan jeg lave?).
For god brug af skærmene er centrale succesfaktorer borgerinddragelse og
-indflydelse samt tydelig ledelse, organisering af IT-ansvarlige og
kompetenceløft til medarbejdere.
2) Værdi for borgere og personale
For borgerne er værdien ved de digitale skærme primært bedre overblik i
hverdagen, øget selvhjulpenhed og mere uafhængighed af personalet.
For personalet er værdien ved de digitale skærme mere præcis information
til borgerne, bedre understøttelse af den pædagogiske indsats samt
frigørelse af tid til andre opgaver.
3) Gevinstpotentialer ved brug af digitale skærme
Høsten af gevinster starter med, at ledelsen sætter en tydelig ramme for
formålet med de digitale skærme og organisering af implementeringen:
Hvorfor indfører vi digitale skærme? Hvem er ansvarlige IT-agenter, og hvilke
opgaver, kompetencer og konkrete målsætninger understøtter indsatsen?
Borgerinddragelse og –indflydelse fra start i implementeringsprocessen er
afgørende for, om skærmene bliver anvendt og om en effekt kan måles.
De sociale tilbud skal kommunikere løbende om indførelsen af digitale
skærme til alle interessenter samt kontinuerligt følge op på og opdatere
indhold på skærmene, så driften er stabil tidligt i implementeringen.
Samlet set viser evalueringen, at de 3 tilbud er på rette vej i forhold til det primære mål
med at indføre de digitale skærme – at styrke borgernes selvhjulpenhed (at gøre selv når
andre initierer en aktivitet) og selvstændighed (at initiere selv og at gøre det selv).
Alle 3 tilbud har - til trods for forskellige skærmløsninger, starttidspunkt og fremgangsmåde
- et godt grundlag for at høste flere gevinster med de digitale skærme og dermed udvikle
en bedre kvalitet i arbejdet med borgerne. De 3 sociale tilbud har afprøvet digitale
skærmløsninger mellem 1-5 måneder, før Living IT Lab igangsatte workshopforløbet.
6
SOCIALT TILBUD SKÆRMLØSNING ANTAL SKÆRME PÅ BORGENES ENHEDER
Nordstjernen Visiosign 2 Nej
Thorupgården, 3. sal +
café
IBG 2 Nej
Vinklen, hus A, B og C IBG 3 Ja
BRUGEN AF DE DIGITALE SKÆRME På første runde af workshops på Nordstjernen, Thorupgården og Vinklen var fokus på
spørgsmålet: Hvordan og til hvad bruger borgere og personalet de digitale skærme?
De 2 digitale skærmløsninger – IBG og Visiosign – er udviklet til forskellige formål og med
forskellige funktioner. Alene derfor er brugen af skærmene forskellig. IBG er en touch
skærmløsning, hvor brugerne kan tilgå information om bostedet – f.eks. madplan,
tjenesteplaner, vejret, sociale arrangementer og eksterne aktiviteter samt se indhold om
andre medbeboere med en profil på IBG.
IBG-skærmen fungerer som et interaktivt redskab til kommunikation. Visiosign
skærmløsningen er en enklere infoskærm, hvorpå brugeren kan se information, som
administrator vælger at lægge på grænsefladen. Touch-funktionen gør, at man kan finde
flere oplysninger om aktiviteter ved at klikke på fx en kalenderaktivitet, en
mødeinformation eller en menuplan, som det er tilfældet på Nordstjernen.
FORSKELLIGE DIGITALE SKÆRME - OG FORSKELLIG BRUG:
Nordstjernen har 2 skærme fra Visiosign ved hver indgang til samværs- og
aktivitetstilbuddet. I forløbet er der kommet indhold på skærmene – og caféens menu og
aktiviteter anvendes hyppigst af brugerne på stedet. Touch-funktionen bliver endnu ikke
benyttet i særlig høj grad på Nordstjernen. Det skyldes primært, at skærmen og Visiosigns
visuelle brugergrænseflade ikke ligner en touch skærm, som typisk ses på biblioteker eller
devices som iPads og smartphones.
Thorupgården har på boafdelingen på 3. sal installeret en IBG-skærm, og ifølge
personalet anvender en håndfuld beboere skærmen dagligt. Alle beboere har dog
prøvet at se på skærmen og trykke på den. Der er endnu ikke skabt en udbredt
anvendelse af skærmen her. Madplanen og de ansattes arbejdsplan har været de mest
anvendte funktioner i den måned, hvor skærmen har været en del af hverdagen på 3. sal.
IBG-skærmen i caféen i stueetagen er populær, og mange af caféens gæster kigger på
den. Touch-funktionen bliver anvendt, når borgerne interagerer direkte med IBG-
skærmene og er på den måde nyttig.
Bostedet Vinklen er nået længst med afprøvningen af deres IBG-skærme. Mange
beboere har været inddraget fra start i indførelsen af IBG-skærmene. Alle 29 beboere kan
tilgå de digitale skærme, og stort set alle anvender skærmene dagligt til at se madplan,
hvem der er på arbejde og sociale aktiviteter. Nogle tilgår IBG via webbrowser på iPhone
eller iPad. IBG-skærmens touch-funktion bliver i høj grad udnyttet på Vinklen.
LIGHEDER I BRUG AF DE DIGITALE SKÆRME:
På tværs af de 3 tilbud er de hyppigst anvendte funktioner ’dynamiske’, dvs. informationer
som oftest ændrer sig, fx på daglig eller ugentlig basis:
’Madplan’ (IBG) og ’Ugens Menu’ (Visiosign) er de mest populære.
7
’Tjenesteplan’ (IBG) er også hyppigt anvendt af borgerne, som dagligt ønsker at
vide hvem der er på arbejde, og hvem der senere kommer på arbejde.
’Sociale aktiviteter’ (IBG) bliver ofte anvendt, især når der er nye arrangementer
som fx en fødselsdag, påskefrokost eller ture ude af huset.
’Aktiviteter’ (Visiosign) bliver også anvendt på Nordstjernen.
SUCCESFAKTORER MED DIGITALE SKÆRME:
I de sociale tilbuds afprøvning af de digitale skærme fremstår en række konkrete tiltag
som virksomme i forhold til at sikre brug og udbredelse af skærmene. Her er eksempler fra
de 3 tilbud:
SUCCESFAKTOR EKSEMPEL PÅ TILTAG TILBUD
Borgerinddragelse Inddrage borgerne helt fra start i at træffe beslutninger om hvilke
skærme, hvad de skal bruges til og hvordan
Vinklen
Udpege ’IT-agenter’ i form af borgere der får særlig ansvar for at
lære skærmene at kende, hjælpe andre med at bruge
skærmene og bidrage til udbredelsen
Vinklen
Borgerindflydelse
Etablere redaktionsgruppe eller team af superbrugere, der
beslutter og bidrager med indhold, hvor man vil lade borgerne
lægge indhold på Visiosign skærmene
Nordstjernen
Ledelse Igangsætte og engagere personalegruppen samt følge op på
fremdriften i afprøvningen via tydelig kommunikation
Thorupgården
Vinklen
Identificére IT-kyndige, interesserede og motiverede
medarbejdere til at drive IT-arbejdet i dagligdagen
Nordstjernen
Thorupgården
Vinklen
Organisering Organisere mindst 2 IT-ansvarlige personaler for at undgå
sårbarhed ved ferie, fravær, jobskifte o.l.
Nordstjernen
Vinklen
Kompetenceløft Giv IT-ansvarlige særlig kurser i skærmene og opfølgning med IT-
leverandør og internt med kolleger
Nordstjernen
Thorupgården
Vinklen
Tilbyd ’IT-agenter’ og andre borgere introkursus om skærmene
samt løbende opfølgning på viden og funktioner i skærmene
Vinklen
VÆRDI FOR BORGERE OG PERSONALE I anden runde af workshops var fokus på spørgsmålet: Hvilken værdi giver skærmene til
borgere og personale?
Samlet set er værdien med de digitale skærme for borgerne karakteriseret ved at være
øget selvhjulpenhed, bedre overblik og tryghed samt nye kompetencer, som tilsammen
øger den enkeltes livskvalitet. For personalet handler værdien om at kunne give bedre
informationer til borgerne, og at skærmene understøtter det pædagogiske arbejde med
borgerne. Det er tydeligt, at personalet får frigjort tid til andre opgaver, når borgere
bruger skærmene til selv at hente de informationer, de førhen måtte spørge personalet
om.
VÆRDI FOR BORGERNE:
Overblik og struktur i dagligdagen som giver forudsigelighed, tryghed og ro hos
borgerne, som bruger skærmene til at se dagens og ugens aktiviteter.
Selvhjulpenhed – borgere kan selv eller med støtte/motivering fra andre anvende
skærmen.
Selvstændighed – borgerne tager selv initiativ og kan selv anvende skærmen.
8
Mindre afhængighed af personale – borgerne finder selv svar på spørgsmål via
skærmen. Det er tydeligt med IBG-skærmene, at borgerne selv henter viden, som
de før skulle spørge personalet om.
Borgere (fx IT-agenter på Vinklen) hjælper andre borgere og får styrkede IT-
kompetencer og netværk med andre mennesker.
Skaber grundlag for bedre sociale relationer med et fælles tredje at tale om ved
fællesaktiviteter.
Lærer hinanden bedre at kende via fx ’Galleri’ med fotos fra fælles ture og fester
eller de personlige profiler (IBG).
Udvikler IT-kompetencer, fx at bruge touch-funktion, som en stor del ikke har prøvet
før (IBG og Visiosign).
VÆRDI FOR DET SOCIALE TILBUD OG PERSONALET:
Giver bedre informationer til borgerne via de digitale skærme – mere nøjagtig,
konsistent og visuelt understøttet information, som borgerne kan forstå og tilgå efter
behov.
Understøtter det pædagogiske arbejde - fx om borgernes deltagelse i sociale
arrangementer, aftaler med andre og eksterne aktiviteter ude af huset.
Får frigjort tid til andre opgaver - end at ”agere info desk” og ”æggeur” som det er
udtrykt - når borgere selv henter informationer og kan se hvor og hvornår, ting
foregår.
I kraft af at flere borgere opnår mere overblik og dermed ro i forhold til daglige
gøremål, oplever personalet således en aflastning. Det er ikke direkte afdækket,
hvorvidt personalet oplever mere ro blandt borgerne og i egen arbejdssituation.
GEVINSTPOTENTIALER VED BRUG AF DIGITALE SKÆRME Det tredje og sidste hovedtema, som de sociale tilbud og Living IT Lab har udforsket, er
formuleret i spørgsmålet: Hvilke gevinstpotentialer har skærmene for fremtiden?
Samlet set er der på tværs af de 3 sociale tilbud sket en række forandringer og skabt
værdi i forbindelse med afprøvningen af de digitale skærme. Disse forandringer
indeholder også potentialer til at høste yderligere gevinster.1 De største gevinster kan
høstes ved, at de sociale tilbud tager fat på disse 5 hovedopgaver fra start:
1. Ledelsen på tilbuddet udpeger en række IT-kompetente og engagerede
medarbejdere med særlige opgaver og allokeret tid til opgaverne med at lære at
opdatere skærmene, videndele og udbrede brugen af skærmene.
2. Medarbejderne skaber ramme for borgerinddragelse og -indflydelse bl.a. ved at
identificere de borgere, der fremadrettet vil være ’IT-agenter’.
3. Der organiseres et IT-team af medarbejdere og borgere, der sammen har særlig
ansvar for at sprede brugen af de digitale skærme.
4. Ledelse og IT-team (pkt. 3) kommunikerer løbende om de digitale skærme.
5. IT-teamet sikrer, at der løbende er udvikling af indhold, opdateringer og support til
nye brugere af skærmene.
1 Socialforvaltningen har defineret livskvalitet, ressourcer, kompetencer, organisation og teknologi som mulige temaer for
afklaring af gevinstpotentialer. Disse dimensioner hænger sammen med begreberne i modellen for VelfærdsTeknologisk
Vurdering (VTV), der har 4 analyseområder – Borgere, Organisation, Teknologi og Økonomi. VTV-modellen er oprindeligt
udviklet af Teknologisk Institut.
9
Living IT Lab foreslår, at de sociale tilbud sætter fokus på de positive erfaringer med de
digitale skærme, som bør fastholdes og videreudvikles. Det er erfaringer, der bør spredes
internt og deles med andre sociale tilbud. Derudover anbefales det, at nye tiltag
iværksættes for at forstærke realiseringen af gevinstpotentialer. De konkrete forslag til nye
tiltag og måder at arbejde på med de digitale skærme er fremkommet i living lab-
forløbene på de 3 tilbud med borgere og personale.
FASTHOLDE OG VIDEREUDVIKLE NYE TILTAG
Tydeliggøre formål og forventede
gevinster i arbejdet med digitale skærme
Fortsat inddrage borgere der allerede
deltager i arbejdet med skærmene
Udvide gruppen af borgere, der er direkte
involveret fx som ’IT-agenter’
Fortsat indsamle og formidle og idéer fra
borgerne om relevant indhold på
skærmene
Vedligeholde og styrke organiseringen af
arbejdet med skærmene, så indhold og
opdateringer altid er aktuelt og relevant
(også når en IT-tovholdere ikke er tilstede)
Ledelseskommunikation (skriftligt og
mundtligt) til borgere og medarbejdere
om arbejdet med skærmene - hvad
borgerne kan se på dem og opnå ved at
benytte dem
Sæt flere eksterne sociale, frivillige og
beskæftigelsesrettede aktiviteter på
skærmene
Etablere et borgerstyret IT-superbrugerteam eller
-skærmredaktion, der kommer med forslag til
indhold på skærmene, opdaterer skærmene og
diskuterer fremtidige idéer og ønsker til
skærmene
Udvikle proaktiv strategi for både informering og
inddragelse af borgere på tilbuddene fra start i
arbejdet med skærmene
Indføre faste mødefora med både borgere og
personale, hvor skærmene og andre IT-initiativer
drøftes – brug enkle visuelle dialogværktøjer,
som borgerne forstår
Ledelse sætter permanent fokus på brugen og
udbyttet af de digitale skærme – fx ved
kontinuerligt at have de digitale skærme som
fast punkt på ledelsesmøder, personalemøder,
beboerrådsmøder o.l.
Tværorganisatoriske fora for deling af viden,
gode råd, metoder til inddragelse af borgerne
mv., som bidrager til realisering af
gevinstpotentialer
SÅDAN KORTLÆGGER I GEVINSTER
En metode til at komme godt i mål med de digitale skærme er ’Gevinstkortlægning’.
Neden for er en illustration af modellen for gevinstkortlægning. Gevinstkortlægning har
fokus på den nye adfærd, som tilbuddet skal praktisere for at få succes med digitale
skærme – og de nye kompetencer, som medarbejdere og borgere skal have for at
ændre konkret adfærd.
Der er en sammenhæng mellem årsag og virkning gennem hele modellen, når man
arbejder fra venstre mod højre. Det er imidlertid hensigtsmæssigt at starte med at definere
det sociale tilbuds formål med digitale skærme. Formulér derfor først formålet med at
indføre digitale skærme i kolonnen længst til højre - og arbejd mod venstre i modellen
med gevinster, ny adfærd, nye kompetencer (der understøtter det nye I gør) og
aktiviteter, I sætter i værk:
Gevinstkortlægning – et eksempel AKTIVITETER NYE KOMPETENCER NY ADFÆRD GEVINSTER FORMÅL
Indsatser vi sætter i
værk
Det nye vi kan Det nye vi gør Det vi konkret opnår Derfor gør vi det
o Etablering af et
team af
o Vi kan identificere
borgere med og
o Vi henviser
borgerne til
o 80 % af
borgerne
Vi vil understøtte,
at borgerne styrker
10
superbrugere
o Kortlægning af
borgere som vi
(personalet)
støtter
o Kortlægning af
borgere som
superbrugertea
met støtter
uden brug for
støtte til skærmen
o Vi kan bakke
superbrugerne op,
så de støtter andre
selv at
bruge
skærmen
o Vi
faciliterer
superbruge
rne i huset
anvender
skærmen på
egne iPads
o Borgerne klarer
selv tilmelding
til mad og ture
via skærm
egne
kompetencer til at
benytte de
digitale skærme
og dermed få
bedre overblik i
dagligdagen og
øget
selvstændighed
11
ANALYSE OG ANBEFALINGER DIGITALE SKÆRME GØR EN FORSKEL DE SOCIALE TILBUD Afprøvningen af digitale skærme er sket ved indførelse af to skærmløsninger – IBG og Visiosign – på Nordstjernen i Nordvest, Thorupgården på Nørrebro og Vinklen på Østerbro:
Nordstjernen er et aktivitets- og samværstilbud med værksteder, bruger magasin, café mm. for ca. 50 borgere tilknyttet socialpsykiatrien. Nordstjernen afprøver 2 infoskærme fra Visiosign målrettet gæster i huset.
Thorupgården er et botilbud med tilhørende café til borgere med psykiske vanskeligheder. Thorupgården afprøver 1 IBG-skærm på en boafdeling på 3. sal med 34 beboere og 1 IBG-skærm i caféen i stueetagen.
Vinklen er et botilbud, der består af 3 huse for i alt 29 voksne med forskellige grader af udviklingshæmning. Vinklen afprøver 3 IBG-skærme – 1 i hvert hus – og flere borgere har adgang til IBG-skærmens indhold via iPhone og iPad.
Neden for præsenteres en analyse af brug og værdi af digitale skærme, samt konkrete anbefalinger til hver af de 3 sociale tilbud. Intentionen er at bibringe hvert tilbud direkte input til at styrke deres fortsatte arbejde med de digitale skærme og høste endnu flere gevinster. Til hvert tilbud er en beskrivelse af den konkrete brug og udbytte – dernæst præsenteres Living IT Labs anbefalinger, dels til bedre brug af teknologien, dels til en forbedret teknologi.
12
NORDSTJERNEN - ET AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD
Nordstjernen er et socialpsykiatrisk aktivitets- og samværstilbud, der ligger på
Tomsgårdsvej 35, 2400 København NV i Center Nordvest. På Nordstjernen afholdes en
række aktiviteter i huset og ude i byen med borgerne, der er tilknyttet. Nordstjernen deler
adresse med Kulturhuset under Kultur- og Fritidsforvaltningen, FriNoVa, Café ViGør og
magasinet Glorias borgerredaktionen.
Borgerne der benytter tilbuddene på Nordstjernen er psykisk sårbare med forskellig typer
af sindslidelse. Der er ca. 50 borgere tilknyttet Nordstjernen og ca. 500 borgere tilknyttet
hele Center Nord-Vest i forhold til centrets tilbud og hjemmevejledning. I workshopforløbet
har 2 personaler og 4-5 borgere fra Nordstjernen deltaget.
Ved indførelsen af de 2 digitale skærme skulle 2 medarbejdere være ansvarlig for
skærmene, men i realiteten er kun 1 medarbejder aktiv som IT-tovholder på opgaven.
Som led i forløbet blev en af borgerne involveret som medansvarlig for opdatering af
indhold på skærmene.
Nordstjernen har to VisioSign skærme, som
er placeret ved hver sin indgang.
Skærmene er opsat, så administrator selv
kan vælge de funktioner, skærmen skal vise
permanent. Nordstjernen har valgt, at
skærmfladen altid viser:
Find lokale
Aktiviteter
Bustider (bus 21)
Mødelokaler A, B & C og
Mødelokale E.
Derudover har de en ‘dynamisk’ funktion,
hvormed skærmbilledet skifter mellem ’Ugens menu i Café ViGør’ og ’Nyheder’.
To personer fra personalet samt to borgere har deltaget i et redaktør-kursus ved Visiosign,
hvilket er den eneste introduktion, der er givet. Skærmene er blevet opsat i uge 5 i 2016.
Nordstjernen er i workshop-forløbet stadig i en tidlig opstart. Personalet har i denne
periode oplevet en del tekniske opstartsproblemer med skærmene. Under workshop-
forløbet er det lykkedes at videreudvikle det grafiske interface og indholdet til de 2
skærme, så disse ved tredje workshop fremstod uden tomme felter og med et ”færdigt”
indhold.
Nordstjernens brug og udbytte af Visiosign-skærmene Brugen af skærmene på Nordstjernen er stadigvæk begrænset, da skærmene først blev
implementeret og tændt under evalueringsforløbet. Derfor er undersøgelsen tildels
baseret på, hvorledes de forventer at bruge skærmene. Borgerne har indtil videre primært
brugt madplanen fra Cafe ViGør og Aktivitetsplanen på skærmene.
13
Skærmene hjælper til at gøre information lettere tilgængelig for borgerne, som før skulle
hente det fra eksempelvis opslagstavler, Gloria og personalet. Derudover skaber
skærmene bedre overblik, da de aktiviteter der sker på Nordstjernen førhen har været
mindre synlige.
Skærmene oplyser fx, at Café ViGør ligger i den ene ende af bygningen, hvilket er ukendt
for nogle af de borgere, der kommer til Nordstjernen. Skærmene kan informere og
motivere flere borgere til at deltage i aktiviteter, der tilbydes i og uden for Nordstjernen.
Ifølge workshop-deltagerne formidler skærmene de forskellige aktiviteter mere tydeligt og
visuelt end opslagstavlerne i Nordstjernen.
Workshop-deltagerne har ligeledes udtalt, at de nogle gange bliver venner med dem, de
går til aktiviteter med. Og en øget deltagelse i aktiviteter kan medføre, at der opstår nye
sociale relationer blandt brugerne af Nordstjernen. Som en workshopdeltager siger om
perspektivet i mere deltagelse i Nordstjernens aktiviteter: ”det skaber venskaber, som også
holder udenfor huset”.
Skærmene kan tiltrække opmærksomhed og være et samlingspunkt som en slags ”fælles
tredje”, hvor flere borgere kan kigge på skærmene sammen og tale om eksempelvis fotos
eller sociale arrangementer. En borger fremhævede: ”Den dag skærmen var tændt,
samlede folk sig henne omkring den – skærmen er jo meget intuitiv og skaber let interesse”.
Borgerne har gennem workshop-forløbet også set et potentiale i at forbedre deres IT-
færdigheder med Visiosign-skærmen. Flere har også nævnt at brugen af skærmene og
touch-funktionen kan være en begyndelse og introduktion til at benytte andre digitale
værktøjer.
Anbefalinger - Nordstjernen I følgende afsnit præsenteres anbefalinger til bedre brug af de digitale skærme med
henblik på at øge gevinstpotentialerne i implementeringen af skærmene. Anbefalingerne
er udformet på baggrund af dialog med borgere og personale på Nordstjernen.
Anbefalinger til bedre brug af teknologien
Forslag 1 - Styrke borgernes indflydelse.
Involvere borgerne i arbejdet med opdatering af skærmene, så det ikke kun er
medarbejderne der skal stå for opdatering af indhold. Borgerne og personalet mener, at
det vil være godt at give noget ansvar til borgerne og de har udtalt, at de fx kunne ”Lave
et skærm-team af borgere, så de får ejerskab til skærmen”. Her kan personalet spare
betydelige ressourcer, ved at uddelegere opgaver i forbindelse med opdatering af
indhold på skærmene til kompetente borgere, der kan og har lyst til at påtage sig
opgaven.
Forslag 2 - Involvere Gloria (http://nordstjernen.nu/gloria.html)
Involvere redaktionen bag det borgerstyrede nyhedsbrev Gloria i arbejdet med at
opdatere og producere indhold til skærmene. Gloria kan få lagt materialer op på
skærmen fx udsnit fra artikler, overskrifter eller emner fra det seneste magasin. Derudover
kan Gloria-redaktionen introducere skærmene i bladet; Hvorfor er skærmene indført og
hvad brugerne af huset kan finde på skærmene. Dette vil knytte skærmen til et allerede
14
populært medie i kulturhuset, og kan derfor, for borgerne, resultere i tryghed og glæde
ved genkendelsen.
Forslag 3 - Altid tændt i åbningstid
Skærmene skal altid være tændt i kulturhusets åbningstid. Derudover skal skærmene ikke
skulle tændes manuelt, men skal tænde og slukke automatisk. Dette fratager personalet
en lille del af ansvaret. Derudover kan borgerne altid tilgå skærmenes information,
uafhængigt af personalet.
Forslag 4 - Placering
Skærmen der hænger ved udgangen til Tomsgårdsvej skal have en anden placering, da
den på nuværende tidspunkt ikke ses tydeligt, når man kommer ind af døren. Derudover
er det ikke muligt at stå sammen om skærmen, uden at stå i vejen for andre borgere.
Borgerne har foreslået at skærmen i stedet kan placeres i hyggehjørnet, som ligger i
sammen ende af bygningen ud mod Tomsgårdsvej.
Forslag 5 - Nudging
Eksperimentere med metoden nudging, der skal få
borgerne til at kigge på og efter behov trykke på
skærmen. Altså opsigtsvækkende adfærdsdesign i
det fysiske rum i forbindelse med døråbning og
gangarealet. Borgerne har foreslået et ‘Se vores nye
ven-skilt’ eller ‘en stor skum-finger’, der peger mod
skærmen.2
Forslag 6 - Brug af flere fotos og video
Der kan med fordel benyttes flere fotos og videoer fra
fællesarealer, aktiviteter og arrangementer. Det vil
præsentere Nordstjernen som et sted med liv, hvor
man trives og har et fællesskab. Det vil også kunne
øge genkendeligheden for brugerne og dermed give
skærmen et mere lokalt ”Nordstjernen-præg”.
Borgerne har udtalt, at ved at lægge billeder op fra
fx egne aktiviteter kan det pirre borgernes
nysgerrighed og skabe mere interesse for at benytte
skærmene. Nogle vil være mere trygge ved at benytte skærmen, når den har
brugerorienteret indhold som her foreslået. Samlet set kan det motivere borgere til at
komme med input til nye aktiviteter, der kan lægges på skærmene.
Anbefalinger til forbedret teknologi
Forslag 7 - Dagen i dag-felt
Tilføje et Dagen i dag felt. I dette felt kan brugeren hurtigt danne sig et overblik over
dagen: Hvad kan man få at spise? Hvad er der af aktiviteter? Hvilke møder er der og hvor
henne?
2 En nærmere beskrivelse af ’nudging’ kan læses på
bl.a. http://decisiondesign.dk/nudging/?gclid=CIeahofutMwCFSkocgodpOAKkA
15
Borgerne har fremhævet, at de ikke ”gider bruge for lang tid på at lede” efter de
informationer, de søger, samt at for mange informationer kan blive uoverskueligt. Vi
foreslår et Dagen i dag-felt som kan bidrage til, at borgerne lettere kan finde
informationer for den dag, de er i Nordstjernen.
Forslag 8 - Synliggør aktivitetsplanen
Der bør være et større designmæssigt fokus på aktivitetsplanen på brugergrænsefladen.
Borgerne har vist stor interesse for denne. En mulighed er fx at gøre aktivitetsfeltet
dynamisk. Derved kan de borgere, der ikke trykker på skærmene også se aktiviteterne i en
karrusel med skiftende aktivitet. Det kan resultere i, at flere af borgerne bliver gjort
opmærksomme på Nordstjernens mange aktiviteter.
Forslag 9 - Tilgå skærmens indhold uden for huset
Borgerne ønskede at kunne tilgå Visiosign-skærmenes indhold, når de ikke er i huset fx via
smartphone eller tablet. Borgerne problematiserede, at de uden adgang til skærmen
hjemme skal kunne huske aktiviteter og madplan mv. Borgerne og personalet har også
givet udtryk for, at mange borgere ofte vælger at komme i Nordstjernens café, når de
ved, at der er god mad i caféen. Hvis borgerne får mulighed for at tjekke menuplanen og
aktivitetsplanen hjemmefra, kan dette forbedre servicen og potentielt fremme antallet af
besøgende i Nordstjernen.
Forslag 10 - Længere tidshorisont på skærm
For nogle borgere er det en fordel, at det er muligt at se længere frem i tiden under
funktionen mødelokaler. Det vil være nyttigt for borgerne at kunne se, hvornår et bestemt
lokale er ledigt fx en måned frem.
Forslag 11 – Borgerne skal slev kunne booke mødelokale
Borgerne har ønsket selv at kunne booke lokale gennem skærmen, da de i dag oplever at
være afhængige af, at personalet gør dette. Hvis borgerne får adgang til selv at booke
mødelokale via skærmene, vil det indebære, at borgerne bliver mere selvhjulpne og IT-
kyndige, samt at personalet frigøres for en opgave.
16
THORUPGÅRDEN - ET SOCIALPSYKIATRISK BOSTED SAMT AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD
Thorupgården er et bosted samt aktivitets- og samværstilbud for Nørrebro-borgere med
psykiske vanskeligheder beliggende på Thorupsgade 8, 2200 København N - en del af
Center Nørrebro. Botilbuddet har i alt 112 lejligheder, og beboerne har adgang til
pædagogisk og sundhedsfaglig støtte efter behov. I stueetagen er der en café, som
tilbyder aktiviteter for beboerne, udefrakommende og netværk.
På Thorupgården er opsat to IBG-skærme én skærm på gangen på 3. sal lige uden for en
fællesstue og én skærm i caféen i stueetagen. Skærmen i cafeen bliver flittigt brugt. På
Thorupgårdens 3. Sal, hvor Living IT Lab har afholdt workshops, bor 34 borgere, hvoraf fem
har deltaget i workshopforløbet.
Skærmen på 3. sal er blevet ødelagt af en borgerto gange, hvilket betyder, at skærmen
kun har fungeret sammenlagt i én måned. Denne evaluering bærer derfor også præg af,
at borgerne ikke har haft et længere forløb med skærmen.
Leverandøren af IBG, har i efteråret 2015 afholdte, et åbent møde for alle interesserede
beboere og medarbejdere i caféen for Center Nørrebro. Mødet introducerede skærmens
funktioner og muligheder. Udover det åbne møde, blev der i efteråret valgt 10
superbrugere, som er blevet undervist i brugen af skærmene. Beboerne fra 3. sal har selv
givet udtryk for, at de er blevet introduceret til skærmen af personalet og at der er 2
tovholdere for IBG-skærmen på 3. sal.
Thorupgårdens brug og udbytte af IBG-skærmene IBG-skærmen på Thorupgårdens 3. sal er i dens korte levetid i nogen grad benyttet af en
mindre gruppe af beboere. Beboerne benytter skærmen til at kigge på arbejdsplanen for
at tjekke, hvornår deres kontaktperson er på arbejde. Derudover kigger de på
madplanen - for det meste i forbindelse med frokost. En beboer med anden etnisk
baggrund fremhæver, at han nu er i stand til at se, hvad de skal spise, og hvad caféen i
stueetagen tilbyder. Førhen kunne han ikke læse og forstå de ophængte papirsedler.
Der er oprettet profiler for beboerne på skærmen på 3. sal. Dette kan virke positivt for de
beboere, som synes, det er interessant og relevant at se sin egen og medbeboernes
profiler. En række af beboerne mindes dog ikke at være blevet adspurgt på forhånd,
hvilket kan gøre at det opleves negativt for de beboere, der ikke ønsker egen profil med
fx foto og navn på IBG-skærmen.
IBG-skærmene bibringer beboerne mere forudsigelighed i hverdagen, når de kan se,
hvem der kommer på arbejde. For beboerne er det rart, at de fx kan planlægge en
aktivitet, når de kan se, hvornår deres kontaktperson er på arbejde. Beboerne får med
brug af IBG-skærmene en oplevelse af selvhjulpenhed, da de i mindre grad behøver at
spørge personalet om informationer. Borgerne får også mere nøjagtig og letforståelig
(visuel) information om fx arbejdsplanen, hvilket ikke var tilfældet før IBG-skærmen kom i
brug.
17
For nogle beboere på 3. sal er IBG-skærmen en indgang til at skabe sociale relationer.
Mange er glade for at se de planlagte sociale aktiviteter på skærmen, som de kan tale
med andre om. Beboerne mener, dette kan resultere i, at de kommer til at lave flere
aktiviteter sammen.
Galleriet med fotos på de enkelte borgerprofiler har bidraget til, at nogle af beboerne har
lært hinanden bedre at kende. Nogle beboere har i galleriet spottet andre beboeres
interesser, som der er lagt fotos af på deres profiler. Fx har en mandlig beboer lagt fotos
op af hans hobby; Flymotorer. En anden beboer interesserer sig for neglekunst, hvor fotos
af dette har skabt interesse hos andre medbeboere. Brug af personlige profiler virker
gavnlig for de beboere, der vil lære andre bedre at kende og måske ønsker sociale
relationer til andre på botilbuddet.
Flere af beboerne har nævnt, at de ikke har brugt touch-funktioner før, og nogle har
beskrevet sig selv som ”teknologiforskrækket”. Beboerne mener, at IBG-skærmen kan
hjælpe dem med at overkomme ”forskrækkelsen” – så længe de får mulighed for at
prøve skærmen i eget tempo.
Anbefalinger til Thorupgården, 3. sal Det vurderes, at en mindre gruppe af beboere på 3. sal har fået udbytte af skærmene,
som kan blive benyttet i endnu højere grad, når skærmen kommer i funktion igen.
Anbefalingerne neden for er udarbejdet på baggrund af dialog med beboere og
personale med henblik på at øge gevinstpotentialerne i den fortsatte afprøvning og
udbredelse af IBG-skærmene.
Anbefalinger til bedre brug af teknologien
Forslag 1 – Bedre introduktion til borgerne om skærmene
Bedre introduktion til skærmene, vil gøre flere af beboerne i stand til at benytte skærmene.
Flere af beboerne finder ikke at de har fået den nødvendige introduktion til skærmen,
hvilket har resulteret i at nogle af beboerne fx ikke har vidst at skærmen var interaktiv.
Derfor har beboerne ikke prøvet at trykke på skærmen og dermed heller ikke fået det
fulde udbytte af skærmen funktioner.
Forslag 2 – Beboerinddragelse fra start
Beboerinddragelse fra start og i løbende opdatering af indhold er vigtig for at sikre at
beboerne får den bedst mulige tilgang til skærmen og føler ejerskab. Løbende vil det
være interessant for flere at bidrage til madplanen og til at udforme personprofiler. Der
kan med fordel ”startes forfra” med IBG og inviteres til informationsmøde, når den nye
skærm kommer op at hænge. Anbefalingen her er, at beboerne bør inddrages i
drøftelsen af formål, ønsker til indhold og brug samt øvrig inddragelse i opdatering og
udvikling af skærmenes indhold. Nogle beboere har glæde af individuel samtale om
dette først.
Forslag 3 - Bedre udnyttelse af brugerprofilerne
Bedre udnyttelse af personprofilerne vil gøre det muligt at tilmelde sig aktiviteter og dele
flere fotos i galleriet. Nogle beboere ønsker at se på andre beboeres fotos og selv dele
egne. Det kan styrke de sociale relationer blandt beboerne på Thorupgården. Flere og
bedre sociale relationer kan føre til en tryggere hverdag.
18
Anbefalinger til forbedret teknologi
Forslag 4 - Bedre læsbarhed ved at forstørre teksten
Teksten på skærmen bør gøres større. Personalet har vurderet, at tekststørrelsen er et
problem for nogle beboere på Thorupgården, der har synsvanskeligheder. Forslag 5 - Deaktiver tekst-til-tale funktion
Tekst til tale-funktionen kan med fordel deaktiveres eller fjernes helt. Personalet har udtalt,
at funktionen kan virke skræmmende på de af beboerne, der i forvejen hører stemmer.
19
VINKLEN - ET BOSTED MED TRE HUSE
Vinklen på Thomas Laubsgade 4, 2100 København Ø er et botilbud for borgere med
udviklingshæmning. Vinklen er en del af Center for Selvstændige Boformer (CSB) og er
bolig for 29 beboere fordelt på 3 huse - Hus A med 8 beboere, Hus B med 11 beboere og
Hus C med 10 beboere. På Vinklen har de 3 IBG-skærme, som blev sat op i september
2015.
3 beboere er udpeget til at være ’IT-agenter’, hvilket indebærer, at de deltager i
fællesmøder (i CSB på Østerfælled Torv) og har til opgave at hjælpe andre beboere på
Vinklen med at anvende IBG-skærmene. Mange af beboerne på Vinklen har også online
adgang til IBG-systemet via webbrowser på deres smartphones og tablets. Ved hver
workshops har 1-2 personaler og 5-7 beboere deltaget.
Vinklens brug og udbytte af skærmene
Alle 29 borgere på Vinklen benytter IBG-skærmene, dog på forskellig vis og i varierende
omfang. De fleste beboere ser og tjekker indhold dagligt på IBG-skærmene. De fleste
trykker og interagerer med skærmene dagligt. Borgerne benytter oftest skærmene om
morgenen før skole og arbejde, og om eftermiddagen. Her kigger de især på madplanen
og tjenesteplanen for at se, hvem der er på arbejde, og hvem der kommer senere.
Derudover er oversigten over sociale aktiviteter og fotogalleriet to populære moduler,
som de fleste også benytter.
IT-agenterne blandt borgerne på Vinklen har fået til opgave at være IT-kyndige og
hjælpe medbeboere med at anvende IBG-skærmene. Denne opgave og de eksterne
fællesmøder med IT-agenter på andre tilbud er med til at løfte IT-agenternes IT-
kompetencer og - i følge dem selv – styrke selvtilliden med hensyn til at turde påtage sig
opgaven.
Vinklen arbejder på at få alle beboere til at bruge deres eget login og de muligheder den
personlige profil giver dem, som fx at kunne tilmelde sig aktiviteter. 4 beboere i Hus B har
deres eget login til deres personlig profil, som de bruger aktivt. Personalet fik overbevist de
4 beboere til at få en personlig profil i forbindelse med en påskefrokost, hvor profilen gav
mulighed for at tilmelde sig arrangementet via IBG-skærmen.
Skærmene giver tydeligvis mange beboere et bedre overblik og forudsigelighed i deres
hverdag. Beboerne har udtalt, at de især er glade for, at de nu kan se, hvem der kommer
på arbejde i hverdagen og til særlige aktiviteter, hvilket giver beboerne en tryghed. De
fleste finder selv oplysningerne på skærmene og hjælper også hinanden med at benytte
skærmene. Mange beboere har fået en øget selvstændighed og selvhjulpenhed i forhold
til at finde informationer og deltage i sociale aktiviteter.
Beboerne har udtrykt, at de førhen var meget afhængige af at få informationer fra
personalet. Og nogle oplevede, at personalet ikke altid havde tid til at svare på alle
spørgsmål. Nu kan beboerne selv tjekke, hvem der kommer på arbejde, hvad de skal
have at spise, hvilke fælles aktiviteter der er - uden at spørge personalet.
Anbefalinger til Vinklen
20
Beboerne på Vinklen får allerede nu stort udbytte af IBG-skærmene. Anbefalingerne er
udarbejdet på baggrund af dialog med beboere og personale med henblik på at øge
gevinstpotentialerne i den fortsatte udnyttelse af skærmene.
Anbefalinger til bedre brug af teknologien
Forslag 1 – Inddrag beboerne i opdatering af indhold
Beboerne har givet udtryk for, at de gerne vil komme med forslag til fx madretter og
aktiviteter, ligesom de ønsker at komme med forslag til husmøderne. Beboerne kan
bidrage med indhold og det vil blot forstærke ejerskabet hos beboerne i husene.
Forslag 2 - Giv IT-agenterne endnu mere ansvar
Udnyt IT-agenternes tekniske færdigheder og giv dem mere ansvar. Fx kan de få
rettigheder til at lægge fotos op i galleriet. De nuværende IT-agenter vil derved kunne
hjælpe andre beboere med deres profiler, hvorved personalet kan bruge mindre tid på
det.
Forslag 3 - Mere personlige profiler
Beboernes profiler bør gøres mere personlige. Beboerne har et stort ønske om at kunne
vise egne interesser frem i galleriet og se andres gallerier. Dette kan resultere i større
engagement for den enkelte beboer og endnu bedre kendskab til hinanden.
Forslag 4 - Tilføje information om husmøder
Tilføje information om husmøder under et eksisterende felt. Vinklens beboere ønsker
indhold - under fx møde funktionen - inddelt for de respektive husmøder i Hus A, Hus B og
Hus C. Som en beboer i et af husene udtrykker det: ”Så behøver man ikke spørge
personalet, hvornår der er møde”.
Anbefalinger til forbedret teknologi
Forslag 5 – Vurdér løbende hvordan og i hvilken grad enkelte IBG-funktioner bliver brugt –
og justér brugergrænsefladen og indholdet efter det.
To funktioner på skærmen bør fjernes - og kan eventuelt erstattes med andre funktioner.
IBG-skærmen på Vinklen har fx en bookingfunktion, som beboerne påpeger, de ikke har
brug for. Derudover synes beboerne, at ’Vejrudsigt’ er overflødigt. Som flere beboere har
fremhævet, så kan de ”bare kigge ud af vinduet eller tjekke vejret på smartphonen”.
21
BILAG 1:
RESEARCH METODER OG OMFANG
Workshopforløb Workshopforløbet har taget afsæt i Living IT Labs model for living labs, hvor der er fokus på
at afdække et innovationspotentiale i bestemte kontekster. Et living lab er her primært en
metode, der indeholder en planlagt proces for afprøvning og evaluering. Vi afgrænser
living lab fra kun at være på et bestemt sted, hvor man er afhængig af denne lokation,
og hvor borgere og personale skal hen for at afprøve og evaluere IT. Vores metode for
living lab er fleksibel, da det er mulig at benytte den i forskellige sociale tilbud på
forskellige adresser. Metoden kan så at sige flytte kontekst afhængig af, hvor det sociale
tilbud ligger. Vi har i workshopforløbet på de sociale tilbud afdækket 3 spørgsmål:
1. Hvordan og til hvad bruger beboere og personalet de digitale skærme?
2. Hvilken værdi giver skærmene til beboere og personale?
3. Hvilke gevinstpotentialer har skærmene for fremtiden?
Første runde workshops på de 3 sociale tilbud afdækkede spørgsmål 1, anden runde
workshops spørgsmål 2 og tredje runde workshops afdækkede spørgsmål 3. Der er i alt
afholdt 9 workshops – 3 workshops på hvert tilbud.
Workshops og survey - deltagerantal
22
Antal deltagere i workshopforløb og online survey – fordelt på borgere og medarbejdere
på de 3 sociale tilbud.
Borgere Workshops Survey
Medarbejdere Workshops Survey
Nordstjernen 5 8 2 9
Thorupgården 5 0 3 3
Vinklen 10 1 4 6
I alt 20 9 9 18
Beskrivelse af de 3 workshops i living lab-forløbet
Workshop 1
Første workshop havde til formål at afdække borgernes brug af Visiosign- og IBG-
skærmene: Hvornår de bruger den, hvor ofte, til hvad og i hvilken kontekst. Workshoppen
bestod af to metoder, der kort beskrives neden for.
Metode 1 - A day in the life
I metoden ’A day in the life’ fik deltagerne udleveret et A3-ark med en tidslinje som på
fotoet neden for. Vi havde medbragt billeder og ikoner for forskellige typer af aktiviteter.
Billeder og ikoner skulle hjælpe deltagerne med at beskrive deres egen dagligdag med
og uden brug af digitale skærme. Deltagerne tegnede også på papiret. Derudover
medbragte vi fotos af den digitale skærm det pågældende steder. Deltagerne
placerede skærmbillederne på tidslinjen ud fra deres daglige aktiviteter, for at illustrere
hvor og hvornår de benytter de digitale skærme i dagligdagen. Formålet var at afdække
borgernes typiske hverdage - og hvordan skærmen blev benyttet.
23
Metode 2 – Min skærm
Metoden ’Min Skærm’ havde til formål at afdække, hvilke af skærmens elementer
borgerne
brugte og ikke brugte. Vi havde medbragt en grafisk visualisering af den digitale skærm
på det pågældende sociale tilbud samt røde og grønne klistermærker og en post-it
formet som en sky.
På det grafiske udprint af skærmen skulle hver deltagerne sætte grønne klistermærker på
de felter, som de brugte og røde klistermærker på de felter, som de ikke brugte. Post its
med sky-form satte borgerne på deres yndlings-funktion på skærmen, hvorpå de så skulle
nævne grunden til dette.
Workshop 2
Anden workshop havde til formål at undersøge, hvilken værdi de digitale skærme giver
borgerne. Workshoppen bestod af en enkel metode, vi kalder ’Værdispillet’.
Metode 1 – Værdispillet
Med henblik på at invitere borgerne til at tale om brugen og værdien af de digitale
skærme, udarbejdede vi et spil som dialogværktøj. Spillet bestod af en spilleplade med
felter i forskellige farver og bonusfelter som i fotoet neden for. Til de forskellige felter på
spillepladen var der kort i samme farve. På kortene stod der enten et spørgsmål eller et
udsagn.
24
Vi havde defineret spørgsmålene og udsagnene ud fra 4 kriterier for livskvalitet - glæde
(tryghed), deltagelse, sociale relationer samt selvfølelse og kompetencer. Hver gang en
deltager landede på et felt, fik de et spørgsmål eller udsagn, som de skulle forholde sig til.
Når deltageren havde svaret, havde de andre deltagere mulighed for at tilføje med
eventuelle bemærkninger. Dette foregik indtil en spiller nåede i mål. Med ’Værdispillet’
lykkedes det dels at alle deltagere på tur fik lejlighed til at ytre sig og dels at sætte fokus
på de enkelte deltageres oplevelse af værdi i de digitale skærme.
Workshop 3
Workshop 3 havde til formål at undersøge, hvilke gevinstpotentialer de digitale skærme
kunne have fremadrettet efter living lab-forløbet. Workshoppen bestod af en enkel
metode, vi kaldte ’Potentialecirklen’.
Metode 1 – Potentialecirklen
Potentialecirklen er delt op i tre cirkler som vist i fotoet neden for. Den midterste grønne
cirkel, repræsenterede et tema vi havde arbejdet med på første runde workshops: Hvad
kan skærmen hjælpe dig med?
Med den lyserøde cirkel var formålet at tale om, hvorvidt der er nogle informationer, som
kan få borgerne til at bruge skærmen mere og på nye måder. Der blev anvendt
inspirationskort, som skulle hjælpe til en fælles dialog med borgerne.
Den blå cirkel repræsenterer temaet Gevinstpotentialer, idet vi spurgte borgerne og
personalet, hvordan de fremadrettet kan anvende de digitale skærme på nye måder og
få endnu mere værdi ud af skærmene.
I ’Potentialecirklen’ havde vi på forhånd udformet nogle idéer til gevinstpotentialer ud fra
de tidligere workshops. Den blå cirklen var delt op i to, den ene side var JA-siden og den
25
anden var MÅSKE-siden. Forslagene blev gennemgået et af gangen, og deltagerne skulle
derefter sammen blive enige om forslaget skulle placeres på JA eller MÅSKE.
26
Bilag 2:
INFOGRAFIK Infografikken ’Høst gevinster med digitale skærme’ er indsat på næste side. Målgruppen for infografikken er ledelse, medarbejdere og borgere på sociale tilbud, hvor der skal arbejdes med digitale skærme og andre lignende IT-løsninger. Infografikken er ligeledes sendt til Socialforvaltningen i separat fil til print i plakatstørrelse.
27
DIGITALE SKÆRMEHØST GEVINSTER MED
BORGER
Skab forudsigelighed og tid til borgerkontakt
Ressourcer
Understøt den pædagogiske indsats
Borgerinddragelse
Mere struktur, overblik og forudsigelighed
Tryghed
Bedre samhørighed og fællesskab
Sociale relationer
Selvhjulpen og mindre afhængig af personale
Aktiviteter
Madplan
Husmøder
Tjenesteplan
SelvstændighedGiv nøjagtig, konsistent og visuel information
Kommunikation
SOCIALE TILBUD
HVERDAGSBRUG
GODT FRA START KOM GODT I MÅL
GEVINSTPOTENTIALE
INTERAKTIV BORGERGUIDEVISIOSIGN
5
4
3
2
1
Der organiseres et IT-team af medarbejdere og borgere der
sammen har ansvar for at udbrede brugen af skærmene
Ledelse
FORMÅLDerfor gør vi det
KOMPETENCERDet nye vi kan
NYE
AKTIVITETERIndsatser vi sætter i værk
GEVINSTERDet vi konkret opnår
NY ADFÆRDDet nye vi gør
Ledelsen udpeger en række IT-kompetente og engagere-
de medarbejdere som får særlige opgaver og allokeret tid
Medarbejderne identificerer et borgerteam der
fremadrettet vil være ’IT-agenter’
Ledelse og IT-team kommunikerer løbende om de digitale
skærme
IT-Agenter
Organisering
Kommunikation
DriftIT-teamet sikrer, at der løbende er udvikling af indhold,
opdateringer og hjælp til nye brugere af skærmene
Infoskærm med touch-funktion hvor der kan
kommunikeres fælles information.
Borgere og medarbejdere kan selv navigere
på infoskærmene.
Interaktiv platform med touch-funktion og indhold
der kan tilpasses det sociale tilbuds behov. IBG er
en infoskærm, der også bruges til kommunikation.
IBG fungerer på stor touchskærm, tablets og
smartphones. Der er øget tilgængelighed med
tekst-til-tale.
Udform en plan for arbejdet med digitale skærme.
Start med jeres formål.
Socialforvaltningen
START HER
28
KONTAKT KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Enheden for Velfærdsteknologi Bernstorffsgade 17 1592 København V E-mail: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk Hjemmeside: http://socialveltek.kk.dk/
top related