etik og værdier i sygeplejen - samples.pubhub.dksamples.pubhub.dk/9788741259116.pdf · 17 .2...
Post on 06-Feb-2018
226 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Jørgen Husted
Hans Reitzels Forlag
ETIK og værdIEr I sygEplEjEn
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 3 3/12/13 9:09 AM
Etik og værdiEr i sygEplEjEn1. e-bogsudgave, 2014© forfatteren og Hans Reitzels Forlag, 2013ISBN 978-87-412-5911-6
Forlagsredaktion: Helle RexOmslag: Ida Balslev-OlesenTypografisk layout: Louise Glargaard Perlmutter/Louises designTilrettelæggelse og sats: Lone Bjarkow/Louises designe-bogsproduktion: Marketsquare A/S
Trykt udgave:1. udgave 1. oplagTryk: Livonia PrintPrinted in Latvia 2013ISBN 978-87-412-5714-3
Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellemUndervisningsministeriet og Copydan.Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykkeforbudt ifølge dansk lov om ophavsret.Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.
Hold dig orienteret om nye titler fra Hans Reitzels Forlag.Tilmeld dig forlagets e-nyheder på www.hansreitzel.dk
Kolofon.indd 4 1/17/14 11:38 AM
Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
1. dEL: VÆRdIER I SYGEPLEJEN
KAPITEL 1 Sygeplejeetik: to perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 .1 .Etikken .som .grænse .mellem .etisk .og .uetisk .sygeplejepraksis . . . . . . . . . . . . 171 .2 .Etikken .som .ideal .for .god .sygepleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 .3 .Den .frie .og .den .ufrie .læge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 .4 .Profession .og .professionsetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 .5 .Strukturen .af .en .professionsetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
KAPITEL 2 Sygeplejerskens etiske univers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312 .1 .De .sygeplejeetiske .dokumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312 .2 .Fortolkning .af .de .sygeplejeetiske .dokumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 362 .3 .Sygeplejerskens .etiske .kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 382 .4 .Perspektivet .på .sygepleje .og .etik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 402 .5 .Det .professionsetiske .indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
KAPITEL 3 Omsorg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 433 .1 .Omsorg .som .en .holdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 433 .2 .Den .andens .bedste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 503 .3 .Omsorg .som .en .relation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 533 .4 .Omsorg .og .følelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 553 .5 .Omsorg .som .et .karaktertræk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 5 3/12/13 9:09 AM
KAPITEL 4 Respekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 634 .1 .To .holdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 634 .2 .To .aspekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 644 .3 .To .perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 654 .4 .To .former .for .respekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 674 .5 .Respekt .og .hjælperrollen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 714 .6 .To .principielle .begrænsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
KAPITEL 5 Selvbestemmelse (I). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 815 .1 .Hvem .skal .bestemme? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 815 .2 .Paternalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 825 .3 .Antipaternalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 845 .4 .Informeret .samtykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 875 .5 .Det .autonome .valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 885 .6 .Selvbestemmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 915 .7 .Magt .over .egen .tilværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 935 .8 .Nødvendige .betingelser .for .selvbestemmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
KAPITEL 6 Selvbestemmelse (II) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 996 .1 .Hjælp .til .selvhjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 996 .2 .Advokering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1016 .3 .Empowerment . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1066 .4 .Facetter .af .selvbestemmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .109
KAPITEL 7 Velvære (l) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1157 .1 .Begrebets .kerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1177 .2 .Tre .teorier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1197 .3 .Subjektivisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1207 .4 .Udfordringer .for .subjektivismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1217 .5 .Objektivisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1257 .6 .Subjektivitet .og .frihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .128
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 6 3/12/13 9:09 AM
KAPITEL 8 Velvære (II) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1318 .1 .Den .aristoteliske .teori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1318 .2 .Glæde .og .nydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1318 .3 .Mening .og .sammenhæng . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1348 .4 .Lidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1358 .5 .Lidelse .og .omsorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1378 .6 .Lidelse .og .smerte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .138
KAPITEL 9 Negativ sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1439 .1 .Fortolkninger .af .sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1459 .2 .Den .negative .fortolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1479 .3 .Den .negative .fortolkning .I: .Den .biomedicinske .sundhedsmodel . . . . . . . . .1489 .4 .Den .negative .fortolkning .II: .Den .humanmedicinske .sundhedsmodel . . . . . 1519 .5 .Den .negative .fortolkning .III: .Den .bio-psyko-sociale .sundhedsmodel . . . . .1549 .6 .Sundhedsarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .159
KAPITEL 10 Positiv sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16510 .1 .Den .positive .fortolkning .I: .WHO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16510 .2 .Den .positive .fortolkning .II: .Ligevægtsteorien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16810 .3 .Konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17210 .4 .Arbejde .for .sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17410 .5 .Den .positive .fortolkning .III: .Grundlagsteorien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17510 .6 .Arbejde .for .sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17810 .7 .Den .positive .fortolkning .IV . .Selvbestemmelsesteorien: .Sundhed . .
som .bestanddel .af .det .gode .liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18210 .8 .Arbejde .for .sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18510 .9 .Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .192
KAPITEL 11 Værdighed, rettigheder og retfærdighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19711 .1 . .Værdighed .og .menneskerettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19811 .2 .Menneskelig .værdighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19911 .3 .Sundhed .som .en .menneskeret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20511 .4 .Værdighed .og .lighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20711 .5 .Værdighed .og .ligebehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 7 3/12/13 9:09 AM
KAPITEL 12 Professionel integritet, privatliv og fortrolighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21512 .1 .Personlig .integritet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21512 .2 .Professionel .integritet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21812 .3 .Privatlivets .fred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22112 .4 .Begrundelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22912 .5 .Professionsetiske .spændingsfelter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .234
2. dEL: ETIK I SYGEPLEJEN
KAPITEL 13 Pligter, konsekvenser og idealer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23913 .1 .Øksemandens .nabo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23913 .2 .De .tre .dimensioner .af .moralsk .tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .242
KAPITEL 14 Pligtetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24714 .1 .Det .kategoriske .ved .moralen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24714 .2 .Det .logiske .ved .moralen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24914 .3 .Pligter .og .pligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25314 .4 .Autonomibaserede .pligter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .256
KAPITEL 15 Nytteetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25915 .1 .Den .største .lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25915 .2 .Handlinger .og .undladelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26315 .3 .Dobbelteffekten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26515 .4 .Indvendinger .mod .nytteetikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26815 .5 .Det .abstrakte .individ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .273
KAPITEL 16 dydsetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27516 .1 .Moralske .egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27616 .2 .Moralske .motiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27816 .3 .Moralske .relationer .og .partiskhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27916 .4 .Moralske .reaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28016 .5 .Moralske .transaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28216 .6 .En .arbejdsdeling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28416 .7 .Dydsetik .og .sygeplejeetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .287
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 8 3/12/13 9:09 AM
KAPITEL 17 Omsorgsetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29117 .1 .Kohlbergs .teori .om .moralsk .udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29117 .2 .Gilligan: .relationer .versus .principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29317 .3 .Omsorgsetik .versus .rettighedsetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30217 .4 .Den .moralske .betydning .af .omsorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30317 .5 .Omsorg .og .moralsk .tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30517 .6 .Indvendinger .mod .omsorgsetikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30617 .7 .Alternativ .eller .supplement? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31017 .8 .Sygeplejeetik .og .omsorgsetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311
KAPITEL 18 Status om teorier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 313
KAPITEL 19 den sygeplejeetiske beslutningsmodel dISB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31519 .1 .Det .sygeplejeetiske .hjul: .Indholdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31619 .2 .Det .sygeplejeetiske .hjul: .Proceduren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .322
KAPITEL 20 den sygeplejeetiske beslutningsmodel: Cases . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 327Case .nr . .1: .Jens siger nej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .328Case .nr . .2: .Af omsorg for Katja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .336Case .nr . .3: .Den halvdemente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .341Case .nr . .4: .Oki . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .346Case .nr . .5: .Stine og Peter på fødegangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .353Case .nr . .6: .Anja og overflytningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .360Case .nr . .7: .Børnene får svaret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .364Case .nr . .8: .Majken på 11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .371Case .nr . .9: .Den onde sygeplejerske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .382Case .nr . .10: .Hans og sandheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .388Case .nr . .11: .Mie og informationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .392Case .nr . .12: Bjørk og buret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .399
NOTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 405LITTERATUR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 411
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 9 3/12/13 9:09 AM
. 11
Forord
Sygepleje er et etisk projekt. For sygeplejersken er det grund
nok, at den syge blot og bart er et enkeltmenneske, som
trænger til hjælp. Etisk kan det ikke være mere elementært.
Der er værdien af det enkelte menneskes værdighed. Der er
værdien af medmenneskeligt ansvar og omsorg.
Projektet stiller høje krav om etisk bevidsthed. Sygeple-
jersken skal kunne forsvare sine valg og handlinger med eti-
ske grunde. Det betyder grunde, der bygger på hendes etiske
værdier. Har hun professionelle grundværdier ud over de to
nævnte? Hvordan skal grundværdierne nærmere bestemt
fortolkes? Hvor går vejen fra grundværdierne frem til syge-
plejerskens vurdering og beslutninger i situationer med eti-
ske valg? Bogen her giver svar.
Bogens emne er etisk forsvarlig praksis i sygeplejen. Indfalds-
vinklen er velkendt. Det er den, der anlægges i samtlige syge-
plejeetiske kodekser og retningslinjer verden over, vedtaget
af internationale og nationale sygeplejeråd og vidtgående
bekræftet af internationale konventioner og enkeltstaters
lovgivning. Det er den, der definerer en efterhånden meget
omfattende litteratur under overskriften sygeplejeetik (nursing
ethics) ligesom et akademisk og videnskabeligt speciale med
samme betegnelse.
Det er afgørende at fastholde, hvad bogens emne ikke
er. Det er ikke sygeplejeteori. Heller ikke sygeplejens viden-
skabsteori eller filosofi. Ikke medicinsk etik (biomedical ethics)
med dødshjælp, abort, dødskriterier, forsøg med mennesker
og lignende problemstillinger. Heller ikke mere bred etik i
sundhedsvæsnet som bl.a. etisk prioritering af knappe resur-
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 11 3/12/13 9:09 AM
12 Etik .og .værdier .i .sygeplejen
ser eller af indsatsområder som f.eks. sygdomsbehandling og
sygdomsforebyggelse. Til listen hører desuden bioetik, det
niveau af etisk refleksion over nye bioteknologiske handle-
muligheder, f.eks. genetisk screening, som nationale etiske
råd (bl.a. Folketingets Det Etiske Råd) og Europarådet tager
op. Alle disse emner har mere eller mindre stor betydning
for sygeplejen i teori og praksis. Ingen af dem hører med til
bogens emne: etisk forsvarlig praksis i sygeplejen. Når emnerne
samt diverse bidrag til deres belysning forbigås i tavshed, er
dette forklaringen.
Lige så afgørende er det at fastholde bogens metode og
referenceramme. Spørgsmålet om værdier og etik er over-
ordnet filosofisk. Derfor er metoden filosofihistorisk. Refe-
rencerammen er bidrag af filosoffer, først og fremmest Ari-
stoteles, Immanuel Kant, David Hume, Søren Kierkegaard
og John Stuart Mill. Desuden omfatter rammen de fremtræ-
dende positioner i filosofisk etik.
Metoden og referencerammen betyder, at teologiske, re-
ligiøse, psykologiske og sociologiske tilgange til emnet stort
set er fraværende. Heri ligger ingen nedvurdering af bidrag
fra disse sider.
Bogen falder i to dele: Værdier i sygeplejen og Etik i sygeplejen.
1. del indledes med to kapitler beregnet på at optegne det
etiske univers, resten af bogen orienterer sig efter. De efter-
følgende kapitler fortolker sygeplejens etiske grundværdier.
Fremstillingen forfølger en rød tråd fra værdien af omsorg
til værdien af professionel integritet. De samlende temaer er
værdien af selvbestemmelse og tanken om værdifuld men-
neskelig vækst og udvikling.
2. del skal vise vejen fra sygeplejerskens professionelle
værdier til etiske grunde for dagligdagens beslutningstag-
ning. Der er to hovedafsnit. Etiske teorier giver en diskute-
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 12 3/12/13 9:09 AM
. 13
rende præsentation af de tre etiske hovedretninger, som
danner ramme for sygeplejeetikkens placering på etikkens
landkort. Konklusionen lyder, at ingen enkelt retning for-
mår at give en fyldestgørende forklaring af etik i sygeplejen.
Til gengæld redegør de tre etiske hovedretninger hver især
for en dimension, der må medtænkes i sygeplejeetik. Det er
afsæt for afsnittet Etisk beslutningstagning.
Den integrerede sygeplejeetiske beslutningsmetode (DISB) kom-
binerer sygeplejens specielle grundværdier, ansvarsområder
og idealer med almene etiske elementer og teorier. Den illu-
streres med 12 cases. Disse har form af dialogiske processer
med metoden som den fælles forpligtende referenceramme.
Deltagerne er sygeplejersker stillet over for situationer, der
kræver etiske valg.
Bogens målgruppe er sygeplejersker generelt, dvs. syge-
plejestuderende, sygeplejersker i efteruddannelse, videreud-
dannelse såvel som sygeplejersker med almindelig interesse
for emnet.
Bogen er tiltænkt forskellige formål. Ud over undervis-
ning og selvstudium kan den bruges som referenceramme
og værktøj for etisk refleksion i grupper af sygeplejersker
med ansvar for løsning af fælles opgaver.
Bogen har baggrund i et mangeårigt engagement i efter-
og videreuddannelse af sygeplejersker, i diverse etiske råd
samt i nationale og internationale forskningsprojekter. In-
gen nævnt, ingen glemt.
Under bogens tilblivelse har jeg mødt stor interesse og
hjælpsomhed fra forskellige sider. Jeg vil nævne Det Sygeple-
jeetiske Råd, studerende ved masteruddannelsen Etik og vær
dier i organisationer (Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus
Universitet), deltagere i mine forelæsningsrækker om etik
i sygeplejen, Folkeuniversitetet i Aarhus. En særlig tak for
megen hjælp skylder jeg adjunkt, cand.mag. sygeplejerske
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 13 3/12/13 9:09 AM
14 Etik .og .værdier .i .sygeplejen
Thea Quist Hjørnholm, lektor, cand.mag. sygeplejerske Ca-
thrine Johansen, adjunkt, BA, MHH sygeplejerske Annette
Fløe Møller, lektor, cand.mag. sygeplejerske Preben Thomas-
sen samt alle ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, VIA
University College. Uden medansvar for fejl og mangler har
disse forhindret ikke få af slagsen.
Bogen er en efterfølger til Etik og værdier i socialt arbejde
(Husted 2009). Idé og anlæg er det samme. Sammenfaldet af
tekst er omkring 30 sider.
Jørgen Husted
Risskov, marts 2013
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 14 3/12/13 9:09 AM
Kapitel .1 . .Sygeplejeetik: .to .perspektiver 17
Kapitel 1 Sygeplejeetik: to perspektiver
I løbet af de sidste 50 år har sygeplejen udviklet sig til en
selvstændig profession. Den har sin egen faglighed samt sit
eget ansvarsområde og værdigrundlag. Den moderne syge-
plejerske udøver sine sygeplejehandlinger på personligt
ansvar, efter bedste evne og skøn. Borte er idealet for syge-
plejersken som den fromme, selvopofrende og underdanige
kvinde. Borte er ideen om sygeplejersken som lægens hånd-
langer. Borte er forestillingen om sygeplejen som et kald om
omsorg for det syge og lidende medmenneske.
Hvad er det etiske grundlag for den moderne sygeplejer-
ske? I næste kapitel kommer det første svar. Det gives af to of-
ficielle dokumenter, der formulerer sygeplejens professionsetik.
I dette kapitel vil jeg gøre et par forberedelser. Hvad forstås
ved en professionsetik? Hvad er dens indhold og struktur?
Hvad er dens funktion? Hvad er forholdet mellem sygeple-
jens professionsetik og den professionelle praksis?
1.1 Etikken som grænse mellem etisk og uetisk sygeplejepraksis Lad mig starte med den Den Hippokratiske ed, som siden den
græske oldtid har dannet grundlag for medicinsk etik:
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 17 3/12/13 9:09 AM
18 Etik .og .værdier .i .sygeplejen
Diætiske forskrifter vil jeg benytte til de syges gavn efter bedste evne
og bedste skøn og hindre dem, der kan volde skade og fortræd. Selvom
jeg opfordres dertil, vil jeg ikke udlevere nogen dødelige gifte eller give
noget sådant råd, ej heller give nogen kvinde fosterfordrivende midler
[..] Jeg vil ikke skære for sten, men overlade det til specialisterne. I de
huse, hvor jeg kommer, vil jeg komme til gavn for de syge, idet jeg hol
der mig fjern fra al bevidst uret og forførelse både i andre henseender
og i kønslige, både over for kvinder og mænd, fri og slaver. Hvad jeg
ser og hører i min praksis eller uden for praksis i menneskenes liv,
hvad som ikke bør komme ud, vil jeg fortie, idet jeg anser sligt for
embedshemmelighed (den Hippokratiske ed (ca. 400 f.kr., forkortet)
(Petersen m.fl. (1990: 596).
Her opregnes visse etiske pligter, som den professionelle læge
skal respektere i sin indsats til den syges gavn. Det samme,
der sætter lægen i stand til at gavne den syge: særlige kund-
skaber, færdigheder, lægemidler, dens syges tillid og afhæn-
gighed samt kendskabet til den syges personlige forhold, kan
udnyttes til andre formål og føre til skade for den syge. Der-
for forpligter lægen sig til at afstå fra skadelige handlinger
af bestemte typer. Det drejer sig om at tage liv, udføre højst
risikable indgreb eller benytte lægemidler af tvivlsom værdi,
videregive fortrolige oplysninger, seksuel udnyttelse, påtage
sig opgaver, der falder uden for den faglige ekspertise samt
praktisere forsømmeligt og med manglende omhu.
Den traditionelle medicinske etik tager lægens professio-
nelle målsætning og ansvarsområde for givet: helbrede, lindre,
trøste. Den fastslår, hvad lægen må og ikke må foretage sig
for at realisere målet. Den trækker en streg i sandet, drager
grænsen mellem etisk og uetisk praksis. Den foreskriver det,
lægen (hvad angår den etiske side af sit virke) skal efterleve.
Til gengæld er den tavs om den slags, som lægen skal leve op
til. Den fortæller ikke noget om bestemte værdier, holdnin-
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 18 3/12/13 9:09 AM
Kapitel .1 .Sygeplejeetik: .to .perspektiver . 19
ger og egenskaber, lægen skal stræbe efter at have. Heller
ikke om, hvilken slags menneske hun skal stræbe efter at til-
byde den syge. Med andre ord opstiller den Hippokratiske ed
ikke noget etisk ideal for lægens professionelle praksis. Den
handler udelukkende om pligter og ikke om værdier.
1.2 Etikken som ideal for god sygeplejeLad mig nu illustrere den traditionelle sygeplejeetik som for-
muleret med Florence Nightingales sygeplejeløfte:
Jeg forpligter mig over for Gud og denne forsamling til at leve mit
liv i renhed og at udøve min gerning i troskab. Jeg vil gøre alt, hvad
der står i min magt for at opretholde og højne min stands mål. Jeg
vil bevare som hemmeligheder alle personlige forhold og familieaffæ
rer, som under udøvelsen af mit kald kommer til min kundskab. Med
troskab vil jeg bestræbe mig for at hjælpe lægen i hans arbejde og vie
mig til deres velfærd, som er givet ind under min omsorg (Florence
Nightingales sygeplejeløfte, oprindeligt formuleret 1893).
Også her omfatter etikken pligter til at sætte skel mellem
etisk og uetisk handling. Nærmere bestemt falder den syge-
plejeetiske grænse sammen med den medicinsk etiske: Syge-
plejersken forpligter sig til at handle efter lægens anvisnin-
ger og på dennes ansvar, deri indbefattet det etiske.
Imidlertid formulerer den traditionelle sygeplejeetik et
etisk ideal og ikke kun en etisk grænse. Sygeplejersken påta-
ger sig en overordentlig stærk (‘vie mig’) ideel forpligtelse i
forhold til den syges velfærd. Der er professionelle idealer for
de karakteregenskaber, værdier og holdninger, der kendeteg-
ner den gode sygeplejerske. Dermed tillige for det, der kendeteg-
ner den gode sygeplejepraksis.
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 19 3/12/13 9:09 AM
20 Etik .og .værdier .i .sygeplejen
Set i det første perspektiv er forholdet mellem praksis og
etik så at sige et ydre, det er to ting hver for sig: den professio-
nelle praksis og dens etik. I det andet perspektiv er forholdet
derimod et indre: Den professionelle praksis og dens etik er
to uadskillelige størrelser.
1.3 den frie og den ufrie lægeNedenstående citat af den græske filosof Platon tilbyder nær-
mere forklaring af de to perspektiver. I stedet for blot at være
en opkridtning af banen for det arbejde, der skal realisere
den professionelle målsætning, udgør etikken en nødvendig
bestanddel af selve aktiviteterne: Uden den etiske dimension
lykkes de ikke.
Er du nu også klar over, hvordan det går til, når slaver og når frie
mennesker ligger syge rundt omkring i byerne? Så bliver slaverne i
reglen behandlet af slaver, der løber rundt og ser til dem eller også
sidder og venter på dem i klinikkerne, og der er ingen af den slags
læger, der giver nogen forklaring på hver enkelt sygdom hos enhver af
slaverne eller indlader sig på at høre nogen forklaring af dem, men så
snart en af dem har givet en ordination, som han efter sin erfaring,
men uden rationel viden finder rigtig – ganske ligesom en tyran, der
er sig selv nok – så løber han fra ham og hen til en anden syg slave
[…] Den frie læge derimod behandler i reglen de frie menneskers syg
domme og tager sig af dem, og han undersøger dem fra grunden
og systematisk og forhandler med patienten selv og hans venner, og
derved lærer han også selv noget af de syge, og desuden lærer han selve
patienten noget, så godt han da kan, og han giver ham ikke nogen or
dination, før han mere eller mindre har fået hans samtykke dertil, og
når han så ved stadigt at anvende gode ord har fået patienten gjort
føjelig, forsøger han at skaffe ham fuldstændig helbredelse. Skal vi så
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 20 3/12/13 9:09 AM
Kapitel .1 .Sygeplejeetik: .to .perspektiver . 21
foretrække, at en læge anvender den ene eller den anden helbredelses
metode? (Platon, Lovene, Fjerde bog, 133f.).
Teksten er omkring 2.400 år gammel og handler om etik og
værdier i professionelt arbejde med hjælp til syge, hvad en-
ten det er som læge eller sygeplejerske.
I citatet benytter Platon en indirekte fremgangsmåde.
Han holder to lægetyper op mod hinanden, den ufrie læge (sla-
ven) og den frie læge. Han beskriver deres respektive praksis-
ser sådan, at vi får et klart indtryk af, hvad de gør og hvorfor.
Så kommer spørgsmålet: Hvilken helbredelsesmetode, dvs.
professionel praksis i sundhedsarbejde, skal vi foretrække?
Med andre ord: Hvilke værdier, principper og holdninger
skal sygeplejersken (eller lægen) have for at varetage sit pro-
fessionelle ansvar? Uden selv at give svaret lægger Platon
det i munden på sin læser: Sådan og sådan skal man overveje,
handle og være for at være en god sygeplejerske og give god
sygepleje.
Lad mig uddybe karakteristikken af de to læger:
• Den frie læge viser den syge omsorg. Han giver sig tid, lyt-
ter, prøver at forstå, hvad den anden siger, oplever og
føler. Han tænker over det og samtaler.
• Han skaber en form for relation til den syge, sådan at de
to ‘har noget sammen’, og den syge opfatter, at lægen
tager ham alvorligt og bekymrer sig om hans ve og vel.
• Han forsøger at få den syge til at tage del i bestræbelsen
på at genskabe hans sundhed.
• Han påtager sig et ansvar for at varetage den syges bedste
og vil så godt som muligt søge at skaffe ham helbredelse.
• Han viser den syge respekt. Han viser, at han betragter
ham som en, der kan tænke, vælge og handle selv – ud
fra sine egne værdier, ønsker og mål.
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 21 3/12/13 9:09 AM
22 Etik .og .værdier .i .sygeplejen
• Han betragter den syge som et unikt individ, der med sin
ganske særlige baggrund forholder sig på sin individu-
elle måde til den nye situation.
• Han føler sig ansvarlig i forhold til patienten som helhed
og ikke kun til en begrænset kropsfunktion.
• Han giver sin patient de relevante oplysninger og hjæl-
per ham til at forstå dem.
• Han giver den syge begrundede råd og påbegynder først
behandling med informeret samtykke.
• Han stræber efter at forstå sygdommen på baggrund af
den syge som en helhed.
• Han bedømmer i hvert enkelt tilfælde, hvad der er bedst
for patienten.
• Han forsøger grundigt og systematisk at komme til at se
sygdommen i sammenhæng med andre sider af patien-
tens situation og liv.
• Han samtaler med den syges pårørende og venner for at
danne sig et helhedsbillede.
• Han er indstillet på, at helhedsbilledet kan afvige fra
hans forudfattede meninger, er åben for individuelle for-
hold og forsøger at lære noget af dem.
• Han forholder sig kritisk og reflekterende til sine tidli-
gere erfaringer med at hjælpe syge i situationer, der har
lighedstræk med den syges.
• Han forsøger at inddrage og ansvarliggøre den syges på-
rørende og venner i helbredelsesprocessen.
• Han sætter sit mål som intet mindre end at skaffe patien-
ten fuldstændig helbredelse.
• Han lader sig ikke nøje med bedring og fjernelse af uøn-
skede symptomer, men vil behandle sygdommen fra
grunden af.
• For ham er sundhed ikke kun fravær af sygdom, men
tilstedeværelse af noget positivt.
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 22 3/12/13 9:09 AM
Kapitel .1 .Sygeplejeetik: .to .perspektiver . 23
• For ham vil fuld helbredelse ikke kun sige, at sygdom-
men går væk, men også, at der kommer noget andet til:
Forståelse af sammenhænge, bedre evne til at tage vare
på sig selv, lytte til kroppens signaler og til de menne-
sker, der vil en det bedste.
• Han giver oplysninger og belæring om sygdommen og
dens sammenhæng med forskellige sider af personens til-
stand og måde at leve på. Han stræber efter at hjælpe den
syge, så godt han overhovedet kan – efter bedste evne.
• Han handler med omhu og samvittighedsfuldhed.
• Han søger at vedligeholde og udvikle sine færdigheder
og kundskaber.
• Hans handlinger viser hans professionelle målsætning
og ansvarsområder i forhold til den syge:
– Fremme sundhed.
– Forebygge sygdom.
– Genoprette sundhed.
– Lindre smerte og lidelse.
• Endelig viser handlingerne, at hans grundholdninger
over for den syge er:
– Respekt.
– Omsorg.
• Den frie læges professionelle mål, etik og værdier er ulø-
seligt forbundet med hans helbredelsesmetode. De begræn-
ser sig ikke til regler eller standarder for etisk korrekt
handlen opfattet som perifert i forhold til kerneydelsen.
De er noget indre, ikke noget ydre.
• Den ufrie læge undersøger den syge for at identificere syg-
dommen som et tilfælde af noget, han har erfaring med
at behandle.
• Han interesserer sig kun for en begrænset del af patien-
tens hele funktionsmåde.
• Han betragter sundhed som fravær af sygdom.
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 23 3/12/13 9:09 AM
24 Etik .og .værdier .i .sygeplejen
• Han betragter sundhed som en velafgrænset tilstand –
enten fejler man noget, eller også fejler man ikke noget.
• Han giver den ordination, han plejer for den slags syg-
domstilfælde, og betragter dermed sin faglige indsats
som fuldført.
• Hans professionelle mål med behandlingen af den en-
kelte syge er at skaffe den bedring, han for det meste
opnår i tilfælde af den slags.
1.4 Profession og professionsetikLad mig derpå spørge: Hvad får de to læger ud af deres re-
spektive indsats? Til at begynde med lyder svaret simpelt-
hen: De får brød på bordet. Det gælder dem begge, at deres
indsats er et middel til at opnå et gode, der står uden for
selve indsatsen, og som de for den sags skyld kan opnå ved
at foretage sig noget helt andet, f.eks. handle med kvæg. Så
melder sig næste spørgsmål: Givet, at de to for så vidt får
det samme ud af deres indsats, hvorfor anstrenger den frie
læge sig så for at gøre alt det for den syge, som den ufrie helt
undlader at beskæftige sig med? Denne gang er svaret mere
indviklet. Det lyder, at for den frie læges vedkommende bæ-
rer hans indsats ud over en løn i ligefrem forstand også en
løn i sig selv. At handle efter bedste evne og derved på fortrinlig
måde leve op til sin professions og sine egne idealer har værdi
i sig selv – det er med til at berige den frie læge og gøre hans
liv værd at leve. Men betyder det så ikke, at al hans møje er
noget, han gør for sin egen, og altså ikke den syges, skyld?
Nej, for han er med god grund overbevist om, at den bedste
måde at hjælpe patienten på netop er efter bedste evne at
leve op til sin professions værdier og standarder.
Tænk på Nightingales sygeplejeløfte: Jeg forpligter mig […]
til at udøve min gerning i troskab. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min
Etik_og_vaerdier_i_sygeplejen_mat_0101.indd 24 3/12/13 9:09 AM
top related