dysleksi ordblindhed eller lÆsevanskeligheder - … · world federation of neurologi 1968...

DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER

LÆSEVANSKELIGHEDER?

1

RETSSAGER OM ORDBLINDHED I 00´ERNE

Mikkel

Første anlagte sag an mod en kommune (Thisted) for

ikke at have ydet tilstrækkelig ordblindeundervisning.

3F støtter familien.

Anders

Rasmus

2

Strid om ordblind og eller generelle

indlæringsvanskeligheder (Helsingør)

Sagsøger Viborg Kommune for manglende

ordblindeundervisning og tabt

arbejdsfortjeneste. Vinder i Landsretten, men

taber i Højesteret.

RETSSAGER VEDR. ORDBLINDHED

Ifølge Folkeskolelovens § 3 stk. 2 skal der således gives

specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand til børn, hvis udvikling kræver særlig

støtte.

Kan man drage kommunen til ansvar juridisk og

evt. kræve erstatning på baggrund af ovenstående paragraf?

Tilstrækkelighedskriteriet!

Tre forhold synes at være afgørende for rettens

vurdering:

I hvor høj grad en tydelig diagnose foreligger.

Hvilke tiltag har været foranstaltet

Evaluering af udviklingsforløbet

3

UDSAGN I DET OFFENTLIGE FORUM I FORBINDELSE

MED RETSAGERNE

”Det er ganske almindeligt, at ordblinde børn

placeres i specialklasser sammen med

lavtbegavede, hvor de ikke hører til..”

Daværende formand for

Ordblindeforeningen, Hans-Pauli Christensen til

Jyllands-Posten.

http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=36434 4

UDSAGN I DET OFFENTLIGE FORUM

»Det er praksis, at tegn på generelle

indlæringsvanskeligheder går forud for

ordblindhed, og så vil det være almindeligt at

henvise til specialklasse. Men det er en praksis,

der ikke har et godt fundament. Hvis elever har

ordblindevanskeligheder, skal de derimod

tilbydes ordblindeundervisning«.

Carsten Elbro i Folkeskolen.dk. 21. nov. 2008 (Ordblind elev

taber Sag) af Pernille Persson Aisinger | pai@dlf.org

5

”Anders Wulff Møller er ordblind, men af skolen fik han at vide, at han var dårligt begavet. I otte år har kommunen fortalt Anders Wulff Møller, at han er dårligt begavet. Derfor har han tilbragt hele sin skoletid i specialklasser sammen med voldelige, handicappede og retarderede børn.

”Men 16-årige Anders er hverken dårligt begavet eller adfærdsvanskelig. Tværtimod viser flere psykologiske undersøgelser, at Anders er kvik og hurtig til at lære. Anders' eneste problem er, at han er ordblind.”

”Anders har på intet tidspunkt fået den særlige ordblindeundervisning, der kunne have sikret, at han havde lært lige så meget som andre børn.”

JP.dk

http://www.ordblindeforeningen.dk/min_skoletid_var_et_helvede.asp

6

”Hvis undervisningen havde været i orden i

folkeskolen, så er det underligt, at drengen

først lærte at læse, da han startede på en

specialefterskole for ordblinde”,

Hans-Pauli

Christiansen (daværende formand for

Ordblindeforeningen).

http://jp.dk/indland/article1978310.ece

7

”I stedet for skulle han have haft den rigtige

ordblindeundervisning helt fra de små

klasser, sådan som vi havde ønsket. Det havde

sparet ham for meget…

http://forsiden.3f.dk/article/20050329/UDDANNELSE/5032

9007

8

”Når kommunerne betegner 'ordblindhed' som

'læsevanskeligheder', er der ikke de samme krav

til støtte ….Der er stor forskel på at være ordblind

og have læsevanskeligheder. Hvis man er

ordblind, er der nemlig præcist definerede krav til

den støtte, kommunerne skal tilbyde. Det er der

ikke, hvis man alene har læsevanskeligheder. Og

det er der alt for mange kommuner, der spekulerer

i…”

Daværende formand for ordblindeforeningen Hans-Pauli

Christiansen.

(12. feb. 2010 | Mette Kjær http://ekstrabladet.dk/kup/article1298915.ece#ixzz12n0QY7NY)

9

TV-KLIP FRA TV-2 FYN AUGUST 2011

http://www.tv2fyn.dk/arkiv/2011/8/22?video_id=43555&autoplay=1

http://www.oi.dk/Infoweb/Designskabelon9/Ramme

side.asp?Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startsid

e=&ForumID=

Om skolen……

10

IMPLICIT I UDSAGN

Ordblinde er normalt begavede

Ordblindhed er adskiller sig klart fra andre læsevanskeligheder

Ordblindhed kan helt klart adskilles fra andre vanskeligheder / diagnoser

Ordblindeundervisning er klart defineret!

Ordblindeundervisning virker!

Ordblinde er en meget forsømt gruppe inden for specialundervisning!

11

”Ordblinde er normalt begavede børn, der bare har

en fejl i hjernen, der gør det svært at koble

bogstaver med deres lyde”. (TV-indslag)

ADHD er bare en fejl i hjernen, der gør at barnet

har svært ved koncentration og opmærksomhed.

Autisme er bare en fejl hjernen, der gør at

børnene har svært ved at være sammen med - og

kommunikere med andre.

Generelle indlæringsvanskeligheder er bare en

fejl i hjernen, der gør at børnene har svært ved

at lære.

12

13

Dysleksi/

Ordblindhed

Fænomen

Diagnose Begreb

Forskningsmæssig historik

DEN MEDICINSKE PERIODE (1884 – CA. 1950)

1887: Rudolf Berlin

(øjenlæge): ”Opfinder”

betegnelsen dysleksi

1930: Orton (neurolog):

Udviklingsmæssig

dysleksi

1942: Henning Skydsgaard

(øjenlæge): Den

konstitutionelle Dyslexi

1950: B. Halgreen (psykiater):

Arvelig dysleksi

1895: Hindselwood (øjenlæge) –

visuel hukommelsen ved ord

1896: Morgan (læge) : word

blindness

1917: Hinselwood ”Congential

word blindness”

1955: Knud Hermann (neurolog):

”Om medfødt ordblindhed”

Dysleksi (dyslexia) Word blindness

14

Dysleksi

dys = noget der ikke virker/ vanskeligheder

lexis = ord eller tale

Word blindness

ord blindhed

Fænomenet anerkendes internationalt!

Begreberne grundlægges uden enighed om

anvendelse

15

DEN PSYKOLOGISK-PÆDAGOGISK PERIODE FRA CA.

1950 –

Gjessing (psykolog): Undersøgelse i Drammen

(Norge) fra perioden 1953 – 1958.

Auditiv dysleksi – ca. 50%

svært ved lydlig analyse

svært ved at fastholde lyde i hukommelsen

staver sjældent

forsinket talesproglig udvikling

svært ved at gengive en simpel melodi

16

DEN PSYKOLOGISK-PÆDAGOGISK PERIODE FRA 1950 -

Gjessing fortsat…..

Visuel dysleksi – ca. 20 %

svært ved at fastholde ”billedet” af ord og/eller

bogstaver

staver næsten alle ord

lydstaver (i dag – lyderer)

SAMT en blandingsgruppe

17

DEN PSYKOLOGISK-PÆDAGOGISK PERIODE FRA CA. 1950 –

Elena Boders (psykolog) klassifikation (1973):

Finder en stor gruppe (ca. 60 %) med betegnelsen

dysfonisk dysleksi (problemer med lydanalyse):

læser visuelle gestalter – ordbilleder

læser ikke umiddelbart nye ord

mangler fonetisk analyse

ord erstattes ofte af andre

staver dårligt

18

DEN PSYKOLOGISK-PÆDAGOGISK PERIODE FRA CA. 1950 -

Boder (fortsat)…

En mindre gruppe (ca. 20 %) med betegnelsen

dyseidetisk dysleksi (problemer med at huske

form):

læser overvejende ved lydstavning – også små ord

kan få parate ordbilleder

bruger lydstavning uden af beherske den

læser langsomt

SAMT en blandingsgruppe 19

DEN NEURO – OG SPROGPSYKOLOGISKE PERIODE FRA CA.

1970 -

Et af de første forsøg på international konsensus:

World Federation of Neurologi 1968 forsøgte at definere dysleksi. I oversættelse:

”En forstyrrelse som kommer til udtryk ved vanskeligheder med at lærer at læse på trods af normal undervisning, normal intelligens og rimelige sociale/kulturelle vilkår. Dysleksi beror på en grundlæggende kognitiv forstyrrelse ofte med en konstitutionel baggrund”

Diskrepanskriterier….

20

DEN NEURO- OG SPROGPSYKOLOGISKE PERIODE FRA CA.

1970 -

Neuropsykologiske undersøgelser af dysleksi:

Øjenbevægelser

Artikulation

Rytme

Krydsede øvelser

Højre og venstre hjernehalvdel

Sprogmangler

80érne: Motorik og indlæring (debat)

Indirekte faktorer!

21

DEN LÆSENDE HJERNE:

GANSKE UINTERESSANT!!

Insula:

Sam-

ordner

Broca og

Wernicke

Brocas område:

Koordinerer

bevægelser af

læber, kæber og

tunge for at

producere tale og

hjælper til at

omsætte

bogstaver

til lyde

Wernickes område:

Analyserer lyde i ord i

skrift

og tale

Ordform-området:

Center hvor

relevante

informationer om

ordet

modtages, kobles

sammen samt lagres,

fx

visuel form, lyd og

betydning

Gyrus

angularis:

Sammenkobler

visuelle input

med

hukommelsen

for

sproglyde

22

DEN NEUROLOGISKE TILGANG

23

Wernickes

område (lyde i

ord og skrift) Brocas område

(producerer tale..)

Empire State

Building

LÆSEUDVIKLINGSMODEL UTA FRITH (1986):

24

LÆSEUDVIKLINGSMODEL

Symbolsk læsning

Logografisk læsning

Alfabetisk læsning /s/ + /o/ + /l/ = sol

Ortografisk læsning /meget/ = majet

Sol

25

LÆSEUDVIKLING SUP (SPECIALUNDERVISNINGSPROJEKT)

70´ERNE OG 80´ERNE

Global læsning

analyse/syntese læsning

helhedslæsning

26

DEN NEURO– OG SPROGPSYKOLOGISKE PERIODE FRA CA.

1970 -

Steen Larsen (1989):

Matcher Boder med tests i relation til:

simultane (helhedorienterede) processer

sekventielle (analyse af delene) processer

Undersøgelsen viser, at de dysfoniske også

havde vanskeligheder ved sekventielle opgaver

f.eks. cifferspændvidde og de dyseidetiske havde

vanskeligheder ved simultane opgaver – f.eks.

ansigtsgenkendelse.

27

DEN NEURO– OG SPROGPSYKOLOGISKE PERIODE FRA CA.

1970 -

J. Maul (1990) finder på baggrund af undersøgelse af 200 børn med læsevanskeligheder:

En stor gruppe af elever med syntagmatiske

vanskeligheder (relaterer sig til digitale processer)

som udgør den største gruppe og har problemer ved

f.eks.:

rytme

syntaks

artikulation

remser

spontan formulering

rækkefølger

28

DEN NEURO– OG SPROGPSYKOLOGISKE PERIODE FRA CA.

1970 –

Maul fortsat….

En mindre gruppe elever med paradigmatiske

vanskeligheder (relaterer sig til analoge

processer) problemer med:

kinæstetisk opfattelse (fornemmelsen af

kroppens stilling)

visuel opfattelse

visuel hukommelse

sproglydsdiskrimination

rumlig opfattelse

29

DEN SPROGVIDENSKABELIGE (LINGVISTISKE) PERIODE FRA

CA.1990 -

Fx Lundberg, Høien og Elbro

Elbro (1992):

En stor gruppe med vanskeligheder ved fonologisk

analyse - kommer til udtryk ved:

manglende lydanalyse

henter hjælp i det morfematiske princip (betydning)

ofte hurtigere men mere upræcis læsning

at de næsten aldrig staver

30

Elbro fortsat……

En mindre gruppe, som havde problemer ved at

opfatte og genkende ord i sin helhed og derfor

overvejende benyttede det fonematiske princip, dog uden

at beherske dette, hvilket kommer til udtryk ved:

fokus på lydanalysen (næsten alle ord staves)

læsning bliver til hurtig stavning

langsom læsning

31

32

Bogstavidentifikation

Ortografisk identifikation

ordbilledet ”Kat” Grafem –fonem–korrespondance (bogstav-til-lyd-omkodning)

k ..a..t Semantisk identifikation

(betydning)

Fonologisk identifikation

”lydklangbillede”

KAT

En læsemodel: Tovejs-modellen (her efter inspiration af Coltheart 2006)

BIDRAGYDERE TIL BESKRIVELSE/FORSKNING AF

FÆNOMENET

dysleksi/

ordblindhed

neurologi

sprog-videnskab

psykologi genetik

lægevidenskab

33

LÆSEVANSKELIGHEDER - TO HOVEDTYPER

Knyttet til vanskeligheder i

venstre hjernehalvdel

Knyttet til vanskeligheder i

højre hjernehalvdel

Elbro fonologiske vanskeligheder Vanskeligheder ved helheder –

staver alt

Gjessing auditiv dysleksi visuel dysleksi

Boder dysfonisk type dyseidetisk type

Maul syntagmatiske

vanskeligheder

paradigmatiske vanskeligheder

Larsen sekventielle vanskeligheder simultane vanskeligheder

34

35

36

ARBEJDSDEFINITION OG BESKRIVELSE AF ORDBLINDHED/DYSLEKSI

AF FORSKERGRUPPE I THE ORTON DYSLEXSIA SOCIETY –

STARTEN AF 90ÉRNE. I DAG IDA (INTERNATIONAL

DYSLEXIA ASSOCIATION).

"Dysleksi er én af flere forskellige former for indlæringsvanskeligheder. Det er en specifik sproglig vanskelighed af medfødt oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med ordafkodning; disse skyldes sædvanligvis problemer med fonologisk forarbejdning. Disse vanskeligheder med ordafkodning er ofte uventede set i forhold til personens alder og andre kognitive - og indlæringsmæssige færdigheder. Vanskelighederne er ikke et resultat af generelle udviklingsmæssige eller sansemæssige skader. Dysleksi kommer til udtryk i varierende grader af vanskeligheder på forskellige sproglige områder. Ofte omfatter det i tillæg til omfattende vanskeligheder med læsning også store vanskeligheder med at tilegne sig færdigheder i stavning og skrivning."

37

DALBY M.FL.: ”BOGEN OM LÆSNING III”, 1992

Ordblindhed

Umiddelbart en homogen og velafgrænset gruppe, der primært er karakteriseret ved at have vanskeligheder med at koble lyd og bogstav.

arveligt betinget

fonologisk opmærksomheds problematisk

ordmobiliseringsvanskeligheder

vanskeligheder ved at lære bogstavers navne og lyd

ord eller lyd er ikke klart repræsenteret i hukommelsen

afkodningen rammes

vanskelighederne vedvarende i skoletiden 38

BOGEN OM LÆSNING III (1992): UNDERGRUPPER AF

LÆSEVANSKELIGHEDER

Læseretarderede

Generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder

Læsesvage

Understimulerede

Funktionelle analfabeter

Teknisk lært at læse men funktionelt ikke anvendelig

39

DEN STORE DANSKE ENCYKLOPÆDI

Begrebet ordblindhed:

”(…) markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på

langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde.

Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og

stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav

og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din.

Elbro 1992

40

FONOLOGISKE FORSTÅELSESRAMME

”…en vedvarende forstyrrelse i afkodningen af

skriftsproget forårsaget af et svigt i det fonologiske

system”

Selv om ”ordblindheden” ytrer sig som sproglige

problemer, kan årsagen være meget andet end rent

sproglige problemer. (Høien og Lundberg: Dysleksi – fra teori til praksis, 2000)

”Dysleksi er markante vanskeligheder med at lære

skriftens lydprincip…” - dog tilføjes, at

afkodningsvanskelighederne ikke

må kunne forklares med svære sproglige

vanskeligheder, dårligt syn eller hørelse. (Elbro i ”Læsevanskeligheder”, 2007)

41

FONOLOGISKE FORSTÅELSESRAMME

”Ordblindhed eller dysleksi er vanskeligheder med

at lære at læse og skrive. Vanskelighederne

skyldes langsom og upræcis omsætning af

bogstaver og bogstavfølger til sproglyde.

Ofte - men ikke altid - finder man andre i familien

med læsevanskeligheder, fx en forælder, en bror

eller bedsteforældre, som på trods af god begavelse

har haft vanskeligt ved at lære at læse og skrive.”

DVO – ViHS (Videncenter for Handicap og Socialpsykiatri)

42

ORDBLINDHED I DK ANNO 2011

43

Ordblindhed Afkodnings-

vanskeligheder

Nedsat syn/hørelse

Svære sproglige vanskeligheder

DIAGNOSEN DYSLEKSI/ORDBLINDHED

Dysleksi/

ordblindhed

Fænomen

Begreb /definitioner

Diagnose

44

DYSLEKSI OPTAGES SOM DIAGNOSE I 1994 I ICD-10 OG

DSM –IV (1994) I ICD-10 under Psykiske udviklingsforstyrrelser / specifik

læseforstyrrelse:

”Specifik og væsentlig forstyrrelse i udvikling af læsefærdigheder, som ikke alene kan forklares med mental alder, synsproblemer, neurologisk lidelse eller mangelfuld skolegang.

Læseforståelse, ordgenkendelse, højtlæsningsevne og udførelse af færdigheder, som kræver intakt læseevne kan alle være afficeret (påvirket).

Stavevanskeligheder er ofte forbundet med specifik læseforstyrrelse og vedvarer ofte op i adolescensen, selv efter at læsevenen er forbedret.

Læseforstyrrelse er ofte forbundet med forstyrrelser i tale- og sprogudvikling.

Emotionelle forstyrrelser og adfærdsforstyrrelser optræder ofte i forbindelse med læseforstyrrelser op gennem skolealderen.”

45

DSM – IV (1994) (DIAGNOSTIG AND STATISTICAL MANUAL OF MENTAL

DISORDERS)

Diagnostiske kriterier for 315,00 Reading

Disorder (Læseforstyrrelse):

Målt ved en standardiseret test, er patientens

evne til læse (nøjagtighed eller forståelse)

betydeligt mindre end man ville forvente i forhold

til alder, intelligens og uddannelse. Denne

funktionsnedsættelse hæmmer akademiske

præstationer eller hverdagsliv væsentligt.

________________________________________________________________

I England kaldes dysleksi for Developmental Reading Disorder

- udviklingsmæssige læseforstyrrelse

46

ORDBLIND ELEV IFØLGE ICD-10

normalt begavet elev

almindeligt fungerende fagligt

socialt

sansemotorisk

overraskende vanskeligheder ved de sproglige områder, der knytter sig til læsning og stavning

relaterer sig til vanskeligheder med specifikke sproglige funktioner: auditiv hukommelse,

evne til at skelne lyd,

mobilisering af ord

forringet artikulation.

47

LANGT STØRSTEPARTEN AF VORES ELEVER MED

LÆSEVANSKELIGHEDER

Har såvel læsevanskeligheder som

stave- og matematikvanskeligheder –

Diagnosen er derfor: Blandet udviklingsforstyrrelse af

skolefærdigheder – dvs.

”restgruppe af forstyrrelser, hvor både regne-,

læse- og stavefærdigheder er afficeret (påvirket),

men forstyrrelsen kan ikke forklares ved mental

retardering eller manglende skolegang”

48

ORDBLINDHED/DYSLEKSI SOM DIAGNOSE

Diagnosen dysleksi

Intelligens

Sanseudvikling

Mangelfuld skolegang

Synsproblemer

Tale og sprog

49

TO OFFICIELLE DEFINITIONER I DK

1. ICD-10: Specifik læseforstyrrelse / dysleksi

2. DVO (Dansk videnscenter for ordblindhed) -

2010:

”Ordblindhed eller dysleksi er vanskeligheder med

at (lære at) læse og skrive som følge af langsom

og upræcis omsætning af bogstaver og

bogstavfølger til sproglyde.”

= afkodningsvanskeligheder!

50

BEGREB OG DIAGNOSE I DK ANNO 2011

51

Beskrevet i ICD-10

Meget kompleks

IQ

Sanser

Sproglig udvikling

Omfattende tests

Flere faggrupper i spil

Anvendes stort set ikke

PPR´s kompetence

Beskrevet af fx DVO

Enkel og præcis

Fokus på afkodning

Kan afdækkes af

lærer fra 2. klasse

Diagnosen

dysleksi/ordblindhed

Begrebet/definition

ordblindhed/dysleksi

FAKTA OM ORDBLINDHED ANNO 2011

PPR har kompetencen til at stille diagnosen ”specifik

læseforstyrrelse” /ordblindhed i henhold til ICD-10.

Begrebet ordblindhed dækker over

afkodningsvanskeligheder.

Ordblindhed er afkodningsvanskeligheder.

Afkodningsvanskeligheder kan afdækkes i 2. eller 3.

klasse.

Alle lærere kan selv teste deres elever for

afkodningsvanskeligheder (fx DVO – test).

Afkodningsvanskeligheder kan forebygges ved

fonologisk opmærksomhedstræning

børnehaveklassen.

Afkodningsvanskeligheder kan afhjælpes gennem

systematisk træning i afkodningsstrategier (fx

materialet VAKS) og/eller IT-rygsæk, hvilket er lig

med ordblindeundervisning.

52

DVO´S PATENT PÅ ORDBLINDHED

Loge af audiologopæder og sprogforskere, der

referer til hinandens forskning:

Definition: Afkodningsvanskeligheder

Identifikationsprocedure (elever i risiko for dysleksi) (Arnbak & Borstrøm, 2007/www.dvo.dk)

Materiale til afhjælpning (VAKS - et systematisk specialundervisningsmateriale til ordblinde børn af Arnbak & Borstrøm, 2008)

STEEN LARSEN (LÆSNINGENS MYSTERIUM, 1996)

På trods af en hundredårig lang forskning på

området står vi stadig tilbage med en temmelig

ringe indsigt i, hvad vi skal stille op med disse

børn.

Årsagen til dysleksi findes ikke. ”I stedet bør vi

indse, at der kan findes et uendeligt antal grunde

til, at læsningens neurale grundlag ikke fungerer

som det skal.”

54

INGVAR LUNDBERG (SEMINAR I KØBENHAVN 2000)

”I en diskussion om definitioner af dysleksi bør

man være ydmyg og forsigtig. Vi ved endnu alt for

lidt til at vove at slå fast, hvordan det står til.”

55