didaktik og digitale læremidler i undervisningen › fileadmin › tdm › arrangementer ›...

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014

Didaktik og digitale læremidler i undervisningen

Udfordringsdifferentiering med it-understøttelse

Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet

Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

”Det 21. århundredes kompetencer”

Handlekompetence

Undersøgelseskompetence

Proceskompetence

Samarbejdskompetence

Kritisk informationskompetence

Scenariekompetence

Innovations- og entreprenørskabskompetence

Sociale kompetencer – også ansigtsløst

Tekstfremstillingskompetencer (multimodale tekster)

IKT-kompetence

Hvorfor projektorienteret undervisning?

Fordi formidlingsorienteret undervisning

Ikke er i stand til at lære eleverne det de skal kunne

Kun kan ”ramme” en lille gruppe af elever ad gangen

Fordi projektorienteret undervisning kan

Engagere eleverne

Gøre arbejdet meningsfuldt for eleverne

Give mulighed for at eleverne udvikler både faglige kompetencer og undersøgelses- og proceskompetencer

Projektorienterede undervisningsmetoder

Emnearbejde

Hvor eleverne arbejder med at undersøge et emne i små grupper og fremlægger for hinanden

Storyline

Hvor eleverne deltager i at skabe en fiktion hvor de selv er medvirkende

Praksissimulering/rollespil

Hvor eleverne spiller roller eller udfører opgaver fra ”den virkelige verden”

Entreprenørskab

Hvor eleverne analyserer noget der er et problem for nogen og udvikler forslag til at løse eller komme uden om problemet – så nogen har glæde af det

Projektarbejde

Hvor elever i samarbejde producerer produkter med autentisk indhold og målgruppe

Hvor elever kritisk udforsker en problemstilling

Hvorfor er formidlingsorienteret undervisning så godt?

Fordi eleverne og læreren ved hvad de skal (hvem gør hvad, hvornår?)

Fordi læreren har kontrol over rummet (klasseledelse)

Fordi læreren kan være sikker på hvad eleverne har (læs: burde have) lært

Differentiering i formidlingsorienteret undervisning

Differentierede opgaver (typisk sværhedsgrad)

Differentieret læreropmærksomhed (typisk på de ”svage”)

Differentierede forventninger til elevernes resultat

Er det differentiering?

Samme indhold, forskellige sværhedsgrader

Differentiering af stof og sværhedsgrad

Er det lettere?

Hvad er drivhuseffekten?

Solens stråler varmer Jorden op. Nogle stråler forsvinder ned i jorden. Andre kastes tilbage ud mod rummet. En del af disse stråler bremses af et usynligt lag af gas. Derefter sendes de tilbage mod Jorden. Man kan sige, at solstrålerne genbruges. Det er med til at varme atmosfæren op.

Det usynlige lag af gas, virker altså som et isolerende lag. Temperaturen på Jorden ville være 33 grader koldere, hvis laget ikke fandtes. Det betyder, at Danmark ville have polarklima.

Denne opvarmning kalder man for drivhuseffekt. De gasser, der er med til at danne effekten, kaldes drivhusgasser. Vigtigst er vanddamp, CO2, metan og lattergas. Man skelner mellem to former for effekt - den naturlige og den menneskeskabte drivhuseffekt.

Hvad er drivhuseffekten?

Det er rigtig dejligt at putte under dynen. Det er, fordi dynen holder dig varm. Den isolerer. Det er sådan, drivhuseffekten virker på Jorden.

I atmosfæren omkring Jorden findes et usynligt lag af gas. Det bremser noget af varmen fra Jorden, så den ikke forsvinder ud i rummet. Den slags gas kalder vi drivhusgas.

Der ville være 33 grader koldere på Jorden uden drivhuseffekten. Danmark ville have polarklima.

Differentiering gennem ekstramateriale

Styrk stærke sider – og udfordr underudviklede

Udfordringsdifferentiering

Tager udgangspunkt i og støtter sociale relationer mellem børn og mellem børn og voksne

Etablerer fælles projekter som kræver mange forskellige kompetencer at løse

Inddrager elever i tilrettelæggelse

Hvad skal læreren forholde sig til?

Hvem gør hvad, hvornår?

Hvilke delfaser består en arbejdsopgave af i et projekt?

Hvad gør en videnskabsperson, journalist, forfatter, turistchef, kampagnemedarbejder, innovatør osv.?

Hvad skal man gøre i hver enkelt fase?

Hvem gør hvad, hvornår?

Hvem skal gøre noget i et projekt?

Hvordan fordeler vi opgaverne imellem os?

Så vi skaber et fælles projekt, ikke en række individuelle dele...

Hvem gør hvad, hvornår?

Hvor lang tid tager det?

Hvordan bliver vi klar til tiden?

Hvordan koordinerer vi?

Og hvad skal der komme ud af det?

Hvad er forventningerne til et produkt?

Hvordan bliver produktet bedre?

Hvordan lærer eleverne noget?

Hvad skal læreren (dog) gøre?

Hvordan sikrer læreren at eleverne arbejder konstruktivt? (Klasseledelse)

Hvordan følger læreren med i elevernes arbejde?

Hvordan underviser læreren?

Og...

Hvordan differentierer læreren?

Udfordringsdifferentiering

Strukturerer arbejdsprocesser

Organiserer samarbejde

Organiserer og strukturerer delopgaver

Præsenterer faglige begreber og tilgange for eleverne

Stiller relevante redskaber til rådighed for eleverne

Evaluerer elevernes arbejde gennem fokus på tegn og delprodukter

Følger op på evalueringerne med tilpasninger af relevante faktorer

Stilladseringsinitiativer, tættere kontakt til læreren, ændret fagligt indhold og faglige mål, ændrede produktmål osv.

Digitale læremidler kan understøtte udfordringsdifferentiering

Differentiering gennem støtte af samtale/diskussion

Praksissimulering

Strukturering og organisering

Faglighed i processen

Redskaber fra praksis

Tilgængelige delprodukter

Differentiering i hverdagen

Med de forhåndenværende søm

Visualisering af processer

Organisering af samarbejde

Strukturering af arbejdet

Arbejd med delprodukter

Læse- og skriveteknologi

Evaluering af velbefindende og selvoplevet læringssucces

Alle undervisningsmetoder er gode

- men ingen må stå alene

Lidt litteraturforslag

Jeppe Bundsgaard: Redaktionen - It-støttet udfordringsdifferentiering I: Binderup, T., Jørgensen, M. og Rasmussen, T. N. (red.): Undervisningsdifferentiering og teknologi. Aarhus: KvaN.

Carol Ann Tomlinson (2007): Differentiering i klasseværelset. Om at tilgodese alle elevers behov. Forlaget Anholt.

Peter Brodersen og Stig Gissel (2012): Undervisningsdifferentiering I: Effektiv undervisning. 2. udg. Klim.

EVA (2011): Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip.

Summe

Hvad kan vi gøre for at bevæge os i en mere projektorienteret retning? Og samtidig differentiere på udfordringer?

Tak for nu

www.jeppe.bundsgaard.net jebu@dpu.dk

Spørgsmål og kommentarer?