24 kultur redaktører: lene kryger, 65 45 51 65, marie jung, 65 45 … · 2013. 8. 3. · the...

Post on 30-Sep-2020

1 Views

Category:

Documents

0 Downloads

Preview:

Click to see full reader

TRANSCRIPT

Torsdag 14. februar 2013{ FyensStiftstidende24 Torsdag 14. februar 2013 FyensStiftstidende { 25

Musik/foredrag:��Der�løb�blues-�og�soulmusik�i�årerne�på�Børge�fra�Olsen�Banden.�I�hvert�fald�er�tilfældet�gæl-dende�for�skuespilleren�Jes�Holtsø,�der�gav�Børge�liv�fra�1968�til�1976.�Holtsø�modtog�sidste�år�prisen�”Årets�danske�bluesnavn�2012”.�

Torsdag�14.�februar�holder�Holtsø�foredrag�om�sit�liv�og�sin�karriere�og�giver�koncert�-�sidstnævnte�akkompagne-ret�af�pianist�og�kapelmester�Morten�Wittrock�-�i�Vollsmo-se�Kulturhus�kl.�20-22.�(masv)

Jes Holtsø i ord og toner

Foredrag:��Torsdag�14.�februar�kl.�19-21.30�kommer�fuglekig-gerne�Henrik�Knudsen�og�Se-bastian�Klein�forbi�Naturama�i�Svendborg�med�deres�foredrag�”Ud�af�fjerene”.�

De�fortæller�eksempelvis�om,�hvordan�det�er�at�køre�gennem�Danmark�i�jagten�på�den�sjæld-ne�rubinnattergal�fra�Sibirien,�de�giver�tilhørerne�tips,�og�de�fortæller�om�deres�bedste�ople-velser�med�fugle.�Begge�mænd�er�topbirder,�hvilket�vil�sige,�at�de�har�spottet�mange�sjældne�fugle.�(masv)

Jagten på den sjældne fugl

Film:�Dansk�stjernedrys,�for-list�kærlighed�og�nordiske�sagaer.�Nogenlunde�sådan�lyder�grundopskriften,�når�Zentropa�begynder�optagel-serne�til�westernfilmen�”The�Salvation”�i�starten�af�april.

Hovedrollen�er�besat�af�Mads�Mikkelsen,�der�som�emigranten�”John”�har�ven-tet�i�årevis�på�at�få�sin�kone�og�søn�til�USA.�Men�en�for-brydelse�forvandler�John�til�morder�i�en�verden,�hvor�lov-løshed�og�seksløbere�råder.

Men�også�det�nordiske�har�sin�egen�plads�i�filmen,�oply-ser�Zentropa.

The�Salvation�er�en�hyldest�til�den�klassiske�western�med�

inspiration�fra�de�nordiske�sagaer.�Det�er�en�episk�for-tælling�om�knuste�drømme,�forlist�kærlighed�og�hævn,�oplyser�Zentropa�om�sats-ningen,�der�har�et�budget�på�cirka�70�millioner�kroner.

Filmen�er�skrevet�af�Kri-stian�Levring�i�samarbejde�med�Anders�Thomas�Jen-sen,�med�hvem�Levring�også�skrev�”The�King�is�Alive”�og�”Den�du�frygter”.�

På�rollelisten�vil�der�både�figurere�store�danske�og�in-ternationale�navne,�og�der�castes�i�øjeblikket�i�USA,�England�og�Frankrig.�

Filmen�bliver�dansk-�og�engelsksproget.

Westernfilm med snert af Norden

■■Zentropa har gaflet Mads Mikkelsen til hovedrollen som hævngerrig emigrant i westernfilmen ”The Salvation”.

Norden�er�cool,�synes�man�i�Kennedy�Center�for�Perfor-ming�Arts�i�Washington,�og�derfor�er�700�nordiske�kunst-nere,�skribenter,�sangere,�kokke�og�skuespillere,�dan-sere�og�designere�inviteret�derover.�Fra�19.�februar�og�fire�uger�frem�fylder�de�det�verdensberømte�center�med�deres�kunstneriske�indslag.

Festivalen,�der�har�fået�navnet�”Nordic�Cool”,�er�blevet�til�i�et�samarbejde�mel-lem�Kennedy�Centret,�Nor-disk�Ministerråd�og�blandt�

andet�de�nordiske�ambas-sader�i�byen,�og�undervejs�kommer�derfor�også�flere�nordiske�ministre,�parlamen-tarikere�og�debattører�til�Wa-shington�for�at�kigge�med.

Ifølge�Kennedy-centrets�vicedirektør�for�internatio-nale�arrangementer�Alicia�Adams�skal�festivalen�afspejle�nordiske�kerneværdier.

-�Mens�vi�spurgte�os�selv,�”hvad�er�nordisk?”,�opdagede�jeg�landenes�fokus�på�kønne-nes�ligestilling,�børns�velfærd�og�naturen,�siger�hun.�(mule)

Nordisk kunst og kultur til USA

KulturRedaktører:�Lene�Kryger,�65�45�51�65,�kryger@fyens.dk��Marie�Jung,�65�45�51�61�mju@fyens.dk

Journalister�i�Odense:�Anne�Dahl�Bertelsen�65�45�51�67,�andb@fyens.dk�Simon�Staun,�65�45�51�60,�sim@fyens.dk�Morten�Vilsbæk,�65�45�51�68,�mvi@fyens.dk

�Malene�Birkelund,�65�45�51�82,�mal@fyens.dkk

Pressemeddelelser�sendes�til:��E-mail:�kultur@fyens.dk

Journalister�i�Svendborg:�Iben�Friis�Jensen,�63�45�21�11ibfj@faa.dkMarianne�Kjær,�63�45�21�51�makj@faa.dkMichael�Alsen,�65�45�21�54�mial@faa.dk

Kulturkalenderen:��Telefontid:�man-fre:�9-17,��65�45�23�26,�kulturlister@fyens.dk

Redigeret�af:�ida�Simmelholt

Da�Sune�Wagner�efter�10�år�i�New�York�trængte�til�luftfor-andring,�havde�han�forestillet�sig,� at� det� næste� kapitel� om�The�Raveonettes�skulle�skri-ves�i�Nashville.�Den�39-årige�musiker�havde�kigget�på�tre-fire� huse� og� havde� allerede�indstillet�sig�på�at�pakke�kuf-ferten�ud�i�byen,�der�er�kendt�for�sit�countrymiljø.

Det�blev�dog�ikke�Tennes-sees�hovedstad,�der�fik�æren�af� den� danske� guitarist� og�sanger,� men� derimod� Los�Angeles,�hvor�kollegaen�Sha-rin�Foo�allerede�residerer�på�femte�år.

Tidsforskellen� har� fået�yderligere�et�nøk�med�tre�ti-mer� oven� i� de� seks� til� New�York,� så� Sune� Wagner� er�næsten� lige� stået� op,� da� han�bliver� ringet� op.� I� Danmark�er� der� minus� 12� grader.� Det�samme� som� i� Los� Angeles�bare�uden�minusset.�Men�det�er�ikke�kun�temperaturen,�der�er�anderledes�på�vestkysten�i�forhold�til�østkysten�i�USA.

-� Forskellen� på� New� York�og� Los� Angeles� er� så�ufatte-lig,�at�det�nærmest�er�to�for-skellige�universer.�Jeg�har�kun�boet�her�to�måneder,�men�før�da�har�jeg�opholdt�mig�meget�i� byen,� så� jeg� vidste� i� forve-jen,�at�både�klimaet,�maden,�infrastrukturen� og� levemå-den�er�usammenlignelig�med�New� York,� fortæller� Sune�Wagner.

Han� rykkede� fra� en� lej-lighed� i� bydelen� Chelsea� på�Manhattan�til�et�hus�i�LA,�der�byder�på�cirka�10�gange�mere�plads�end�lejligheden.

-� Det� er� helt� vildt,� så� me-get�mere�plads�jeg�har.�Jeg�er�overbevist� om,� at� det� ekstra�rum�får�betydning�for�mit�ar-bejde�med�musikken.�Jeg�ved�dog� ikke,� om� luftforandrin-gen� også� får� betydning� for�min�tilgang�til�at�skabe�musik.�Det�er�svært�at�spå�om�så�tid-ligt,�fortæller�Sune�Wagner.

Bilen er uundværligAt� han� forlod� New� York�handler� ikke� om,� at� han� var�blevet�træt�af�byen.�Der�skulle�bare�ske�noget�nyt.

-�Jeg�har�boet�i�New�York�ad�to�omgange.�Første�gang,�jeg�flyttede� derover,� var� i� 1998.�Så� vendte� jeg� tilbage� i� 2002,�hvor� byen� ikke� virkede� spe-cielt�forandret�til�trods�for�11.�september-angrebene.� Den�største�forskel�-�ud�over�at�de�to�tvillingetårne�var�væk�-�var,�at�der�ikke�længere�stod�pro-stituerede�på�gaden.�Byen�var�også� mere� ren,� ellers� var� alt�

ved�det�gamle,�fortæller�Sune�Wagner,�der�nåede�at�bo�i�fle-re�kvarterer�i�metropolen.

Da�han�var�dreng,�var�hip-hop� en� livsændrende� kul-tur� for� ham.� Den� var� hans�et�og�alt.�I�stedet�for�at�køre�gennem� legendariske� ”hip-hop-kvarterer”� som� Bronx,�Queens�og�Brooklyn�kan�han�nu� cruise� gennem� Comp-ton,�South�Central�eller�Ing-lewood� i� sin�bil,�der�er� fulgt�med�fra�New�York.

-�Det�er�en�anden�markant�forskel,� der� har� stor� betyd-ning� for�dagligdagen.� I�New�York� kan� man� gå� rundt� til�stort�set�alt,�mens�man�i�Los�Angeles�er�tvunget�til�at�køre,�hvis�man�vil�nogen�som�helst�steder.�Biler�er�så�integreret�i�livet�her,�at�man�nærmest�ikke�kan�foretage�sig�noget�uden,�konstaterer�Sune�Wagner.

Drevet af lystEt�band�kan�sagtens�drukne�i�en�by�som�Los�Angeles,�hvis�det�ikke�er�etableret.�The�Ra-veonettes� har� allerede� skabt�sig�et�stort�navn�og�er�faktisk�større�på�vest-�end�østkysten.

-� LA� var� i� forvejen� vo-res�største�scene�i�USA,�så�vi�kommer�ikke�til�at�give�flere�koncerter� her,� fordi� jeg� nu�bor�her.�Jeg�tvivler�også�på,�at�det�åbner�flere�døre�for�The�Raveonettes,�men�måske�kan�det�få�betydning�for�min�rolle�som�producer,�fortæller�Sune�Wagner.

Hovedparten� af� de� bands,�han�har�haft�i�studiet,�er�gen-remæssigt� beslægtede� med�The�Raveonettes.

-�Det�er�ikke�helt�tilfældigt.�Hvis�ikke�jeg�bryder�mig�om�musikken,�vil�jeg�ikke�produ-cere�den.�Det�kan�være,�den�holdning� ændrer� sig� efter-hånden,�men�lige�nu�skal�det�være�drevet�af�lyst,�før�jeg�vil�takke� ja� til� noget.� Jeg� læg-ger�meget�vægt�på,�at�jeg�kan�holde�ud�at�høre�på�det�i�læn-gere�tid�ad�gangen,�siger�Sune�Wagner.

Hans� rolle� som� producer�kan�sagtens�få�betydning�for�hans�musikalske�virke,�da�det�er�umuligt�ikke�at�lade�sig�in-spirere�af�andre�bands.

-�Man�samler�jo�mange�ting�op�i�studiet,�når�man�arbejder�med�de�små�detaljer�gennem�lang�tid.�Det�kan�være�alt�fra�en� enkel� lyd� til� en� bestemt�stemning,� man� bliver� fanget�af.� Jeg� tror� bestemt,� at� pro-ducer-musiker-mødet� kan�inspirere�begge�veje,�forklarer�Sune�Wagner.

Musikalske helteDen�kvindelige�makker,�Sha-rin�Foo,�stod�i�mange�år�lidt�i� skyggen� af� Sune� Wagner� i�medierne.�Det�blev�der�rådet�bod� på,� da� hun� i� 2011� blev�dommer� i� musikprogram-met�”Voice�-�Danmarks�stør-ste�stemme”.�Et�program�som�Sune�Wagner�ikke�har�siddet�

Wagner har skiftet kyst

The Raveonettes er en dansk rockduo bestående af Sune Rose Wagner og Sharin Foo.

Efter opløsningen af bandet Psyched Up Janis tog Sune Rose Wagners til Los Angeles i 1999, hvor han skrev sangene til for-løberen for The Raveonettes, bandet The Girl On Death Row. Det spillede kun få koncerter, udgav en enkelt ep, ”Whip It On”,

og skiftede hurtigt navn til The Raveonettes.

”Chain Gang Of Love” fra 2003 er bandets første fuldlængde-album. Siden har det udsendt ”Pretty In Black”, 2005, ”Lust Lust Lust”, 2007, ”In And Out of Control”, 2009, og ”Raven in the Grave”, 2011, og ”Observator”, 2012www.theraveonettes.com

■■Sune■Wagner■og■Sharin■Foo■fra■The■Raveonettes■er■samlet■i■Los■Angeles■efter■fem■år■i■hver■deres■ende■af■USA

så�er�man�ikke.�Sidst�vi�spil-lede�i�Herning,�fortalte�vores�lydmand,� at� der� var� en� del�publikummer,�der�havde�købt�billet�primært�for�at�se�Sharin�på�scenen.�Efter�to�numre�løb�de�skrigende�bort.�Så�nej,�jeg�tror� ikke,�hendes�medvirken�i�Voice�har�givet�os�et�større�publikum,� konstaterer� Sune�Wagner�og�ler�højt.

Han�vil�hellere�tale�om�sine�musikalske�helte�fra�Los�An-geles,�hvor�The�Doors�over-stråler�dem�alle.

-�Jeg�har�altid�dyrket�bands�fra� Vestkysten.� The� Doors�er� det� helt� oplagte� band� at�nævne�som�inspirationskilde,�

men�også� Jefferson�Airplane�besad�en�helt�speciel�vestkyst-lyd.� The� Raveonettes� har� jo�altid� dyrket� surf-musikken,�som� også� er� tæt� forbundet�med�Californien.�Og�når�jeg�er�ved�det,�skal�jeg�heller�ikke�glemme�Guns’N�Roses.�Eller�Black�Flag�og�de�mange�andre�punkrockede�bands,�jeg�også�har�dyrket,� siger�Sune�Wag-ner.

Interviewet� rinder� ud,�mens� et� sidste� spørgsmål�krydser�Atlanten.

-� Om� jeg� er� flyttet� til� LA�for� at� være� tættere� på� Sha-rin?� Ved� du� hvad,� nu� har� vi�klaret� os� i� fem� år� med� 4000�

kilometer�mellem�os,�så�uden�det�skal�lyde�nedladende,�har�hun� intet� med� beslutningen�at�gøre.�Det�handlende�ude-lukkende� om� luftforandring.�Og�det�har�jeg�i�den�grad�fået,�konkluderer�Sune�Wagner.

The Raveonettes, Posten, Odense, 14. marts

klistret�foran�skærmen�for�at�følge�med�i.

-�Jeg�tror�ikke�på,�man�får�

flere� publikummere� ved� at�medvirke�i�et�tv-program.�En-ten�er�man�til�musikken,�eller�

Af Simon Staunsim@fyens.dk

ActioN”A Good Day to Die Hard”##¤¤¤¤

Ingen� tvivl� om,� at� John�McTiernans�25�år�gamle�”Die�Hard”� er� en� spændingsklas-siker.� Bruce� Willis’� karakter,�John� McClane,� den� barske�strømer� med� problemer� på�hjemmefronten� og� en� farlig�tendens� til� konstant� at� rode�sig� ud� i� farlige� situationer,�kriser�og�gidseltagninger,�er�i�John�Moores�”A�Good�Day�to�Die� Hard”� tilbage� for� femte�omgang� af� tæsk,� strabadser�og�trættende�lige�ved�og�næ-sten-øjeblikke.

Willis’� McClane� er� med�sin�ligefremme�facon,�afvæb-nende�sarkasme�og�konstante�småbekymrede� mine� med�årene� blevet� ikonisk� frontfi-gur�for�actiongenrens�humo-ristisk-maskuline� karakterer.�Der�er�for�så�vidt�ikke�noget�galt� i� at� bruge� karakteren� i�mere�end�en�film,�men�det�er�i�allerhøjeste�grad�et�problem,�at�filmfolkene�uambitiøst�di-sker�op�med�mere�af�det�vel-kendte�efter�devisen,�at�man�blot�skal�skifte�indpakningen�ud� og� tilføje� flottere� action-sætstykker�og�mere�hårdtslå-ende�specialeffekter.

Allerede� fra� del� tre,� ”Die�Hard:� Mega� Hard”,� så� det�skidt� ud� med� opfindsomhe-den� og� snart� lignede� ”Die�Hard”-serien� mest� af� alt� en�indforstået� og� repeteren-de� vittighed,� når� McClane�igen-igen� rodede� sig� ud� i�sprængfarlige� situationer.�Det� jordnære� karakterfokus�og�intensiteten�fra�de�to�før-ste�film�var�blevet�forvandlet�til� repetition,� større� eksplo-sioner� og� kvikkere� bemærk-ninger,�der�ikke�havde�krævet�meget�opfindsomhed�fra�ma-nuskriptforfatterens�side.

Og�netop�opfindsomheden�mangler� i� Moores� indslag� i�serien.�Filmen�synes�at�køre�i�præcis�i�samme�rille�som�sine�forgængere� film� med� acti-onscenerne� bygget� op� som�en� variation� over� det� klassi-ske� øjeblik� fra� etteren,� hvor�McClane�med�en�brandslan-ge�om�livet�kaster�sig�ud�over�en� skyskraber,� hvorved� han�undgår� at� blive� sprunget� til�plukfisk.� Den� fysiske� tyngde�og� æstetiske� tilgang� til� øde-læggelserne�nærmer�sig�i�en-kelte� øjeblikke� det� poetiske,�men�overordnet�er�det�svært�at� engagere� sig� i,� hvad� der�foregår,� når� det� hele� hurtigt�falder� i� det� velkendte� spor,�hvor� heltenes� usårlighed� og�skurkenes�dumhed�går�hen�og�bliver� en� dårlig,� indforstået�vittighed,�som�underminerer�spændingen.

LetfordøjeligHandlingen�er�simpel�og�let-fordøjelig.�McClane�har�dår-lig�samvittighed�over,�at�han�altid� var� en� fraværende� far�og�altid�ude�at� sprænge� ting�i� luften,� når� ungerne� havde�brug�for�ham.�Så�da�junior�(Jai�

Courtney)�pludselig�er�rodet�ind�i�en�retssag�mod�en�rus-sisk� multimilliardær,� Koma-rov� (Sebastian� Koch),� med�samvittighedskvaler,�der�mat-cher�Johns,�rejser�han�fluks�til�Rusland�for�at�give�sønnike�en�hjælpende�hånd.

Det� viser� sig� imidlertid,�at� knægten� er� CIA-agent� og�sendt�for�at�hjælpe�Komarov�flygte�til�vesten�for�et�dossier,�der�kan�fælde�en�korrupt,�høj-reorienteret� politiker.� Snart�er�de�sammen�på�flugt�fra�po-litikerens�folk�og�på�vej�mod�Tjernobyl�for�at�forhindre�et�omfattende�tyveri�af�atomvå-ben.

Forsoningen� og� den� ma-skuline�pingpong�mellem�far�og� sønnike� kører� på� det� ba-nale�og�er�ikke�gennemarbej-det�nok�til�at�det�giver�filmen�pondus� mellem� actionsce-nerne.� Ligesom� et� underlig-gende� tema� om� et� Rusland,�der�er�trukket�i�mange�retnin-ger�af�korruption�og�politisk�rænkespil� efter� Sovjettiden,�heller�ikke�bliver�brugt�til�no-get�og�tilbage�står�vi�med�en�sløj� og� stereotyp� actionfilm,�der� egentlig� bare� er� ude� på�at�tjene�hurtige�dollars�på�en�ikonisk�figur,�kvikke�replikker�og�øredøvende�action,�der�er�glemt�lige�så�snart�man�træ-der�ud�af�biografmørket.

”A■Good■Day■to■Die■Hard”:■Ameri-kansk.■96■minutter,■tilladt■over■15■år.

Premiere i dag i Biocity og Cinema-xx , Odense, Scala, Svendborg, Kino 1+2, Nyborg, Panorama, Middelfart.

Af Caspar Vangkultur@fyens.dk

Actionfloskler på samlebånd

Mod nye mål Dj’en Kato er vant til at sætte mål for sin kar-riere - og indtil nu er målene blevet opfyldt. Kulturs Simon Staun har mødt koncertaktuelle Kato. Se næste side

The Raveonettes

■■Øredøvende■automatvåben,■kæk■mandehørm,■over-dådige■eksplosioner■og■kedelig■rutine■dominerer■den■femte■film■i■serien■om■strømeren■John■McClane

top related