aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver
DESCRIPTION
Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver. v/Karsten A. Nielsen. Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Menu. Hvordan går det i praksis - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
v/Karsten A. Nielsen
Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver
Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Menu
Hvordan går det i praksisValg af arter og blandinger af kløvergræs
LavbundsjordAfgræsnings og slætsystemerSlætArternes produktion gennem vækstperioden
Bælgplante effektenFordeling af kvælstof til kløvergræs
Jylland, midt - nord Jylland, syd og øerne40
50
60
70
80
90
100
Produktions omk. øre pr. FE
8.000
8.500
9.000
9.500
10.000
10.500
11.000FE pr. ha
Græs, FE pr. ha Majs, FE pr. ha Øre pr. FE, græs Øre pr. FE, majs
Hvordan går det i praksisgen. 2 x 4 bedrifter, udbytter 3 år, omk. 2 år
Kilde: Tab fra mark til foderbord, Peter Hvid Lauersen, VFL, KVÆG
Generelt vælges græsblanding ud fra:
JordtypeUdnyttelsessystem,Indsats faktorer på bedriften,
kvælstof og gylle man skal af med+/- vanding,
Management på bedriften, Målrettet strategi, der giver et produkt, som passer i bedriftens samlede foderrationHeri indgår både udbytte og kvalitet.
De våde / meget tørre arealerStrandsvingel, forholdsvis robust ny art
dybtgående og effektivt rodsystemoptage vand og kvælstof fra større dybderlav fordøjelighed
Anbefaling på arealer, hvor persistens og udbytte betyder mere end fordøjelighedf.eks. bl. 36eller sorterne: Jordane, Swaj, Barolex og Tower
Strandsvingel Alm. rajgræs
Græsarternes optagelse af kvælstof
Kg N pr. ha
Oversigt over Landsforsøg, 2011, s. 342
575 150 225 300 375 450
Rajsvingel Alm. rajgræs Strandsvingel
Hkg råprot. pr. ha
10
15
20
25
30
Græsarternes fordøjelighed
Kg N pr. ha
Oversigt over Landsforsøg, 2001, s. 342
70
72
74
76
78
80
75 150 225 300 375 450
FK org. stof
Rajsvingel Alm, rajgræs Strandsvingel
Afgræsning- og slæt systemer
Hvor der primær er afgræsningblanding 22
Hvor andelen af slæt er størreblanding 20
Hvor der kun afgræsses lidt i sensommeren og efteråret
kan blandingerne til slæt nr. 35, 42, 43, 45 og 46 også anvendes
Slætsystemer
De typiske blandinger til slæt er:blandingerne med hvidkløver nr. 35, 43 og 46.blandingerne med hvid- og rødkløver nr. 42, og 45 samt 49.
Hvidkløver
En højereenergikoncentration FK org. og FK NDF
Laver produktionFE og råprot. kvælstof
Ingen planteøstrogener
Rødkløver
En lavereenergikoncentrationFK org. og FK NDF
Større produktionFE og råprot.kvælstof
Polyphenol oxidaseLavere prot. nedbrydelighed i ensilagen
0102030405060
GræsHvidkløverRødkløverHele afgrøden
5,4
5,8
6,2
6,6
7,0
10/5 17/5 24/5 31/5 7/6
Hkg TS pr. ha
NEL20, MJ pr kg TS
1. slæt, bl. 42, 2011
Oversigt over Landsforsøg, Søegaard 2011 s. 351
Hkg TS pr. ha
0
10
20
30
40
50
5,0
5,4
5,8
6,2
6,6
26/7 2/8 9/8 16/8 23/8
NEL20, MJ pr kg TS
GræsHvidkløverRødkløverHele afgrøden
Sommerslæt, bl. 42, 2011
Oversigt over Landsforsøg, Søegaard 2011 s. 353
Hvordan tolker vi analyseresultater af kløvergræs?
Bælgplanteeffekt betyder: at foderoptagelsen af kløvergræs er – 5 til 10 pct.
større end i græs at produktionen af mælk/kød er større end i græs at analyser af blandinger med forskellig andel af
bælgplanter kan ikke sammenlignes Lad nu være med at gå i panik
hvis en sommerslæt har et lavere energiindhold og det skyldes en stor andel af rødkløver.
Blanding 22 contra 45, 5 forsøg, 1. brugsår, 4 slæt, 2011
Blanding Nr. 22 Nr. 45 45/22
FE pr. ha 11.160 12.515 +1.355
Kg råprotein pr. ha 2.080 2.305 +225
FK org. 76,4 74,2 -2,2
NEL20, MJ pr. kg TS 6,14 5,94 -0,2
Oversigt over Landsforsøg, 2011, s. 343 (2 fs.) og 3 fs. 355 (3 fs.)
Valg af blanding til slæt Afhænger af:
jordtype, udbytte og bedriftsspecifikke omk.strategi for foderforsyningen
Blandinger med rød- og hvidkløverhvor foderrationen har en relativ stor andel af majshvor vand og kvælstof er begrænsende faktorer
Blandinger med hvidkløverhvor foderrationen har en meget stor andel af græshvor der skal nedfældes store mængder gylle og kvælstof billig.
Kvælstof
De igangværende forsøg med kvælstof til kløvergræs og græs tyder på:
at kvælstofnormen til kløvergræs er passendeat der skal arbejdes videre med en bedre fordeling af kvælstof mht. til brugsår
At kvælstofnormen til græs er passendeAt effekten af gyllenedfældning er for lille eller negativ.
Nettoudbytte for mineralsk N i handelsgødning med og uden nedfældning af gylle, 1. brugsår
Oversigt over Landsforsøg 2011, s. 346
Nettoudbytte, kr. pr. ha
Kg kvælstof pr. ha
2.000 4.000 6.000 8.000
10.000 12.000 14.000 16.000 18.000
0 100 200 300 400 500
Bl. 45, gylle Rajsvingel, gylleBl. 45 Rajsvingel
De grundlæggende regler:Andelen af kløver skal bevares eller opelskes til ca. 40 pct.Kløvergræs udlagt i sensommeren, (maks. 90 kg N pr. ha til første slæt) Maks. 4.500 FE pr. ha i 1 slætTil kløvergræs udlagt i sensommeren, bør der kun anvendes handelsgødning 1. gang Generelt tilføres kvælstof så den følger produktion af græs, det vil sige mest til første slæt.
Strategi for kvælstofgødskningMed en andel af rød- og hvidkløver på over 40 pct.
Første brugsårmindst den mængde kvælstof, der svarer til normen til kløvergræs, men bevar kløveren
Andet brugsårmindre kvælstof end normen til kløvergræs, det vil sige ca. 150 - 180 kg pr. ha.
Tredje brugsår væsentligt mindre end normen til kløvergræs, det vil sige ca. 120-150 kg N pr. ha.
Tak for opmærksomheden
I ønskes en god stor høst af kløvergræs