akkreditering — lidt konstruktiv kritik

Akkreditering lidt konstruktiv kritikOverlge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning RisskovInstitut for Kompetenceudvikling November 2006 Kvalitetsudvikling og akkreditering i sundhedsvsenet

Vi bruger efterhnden mere tid p at beskrive det vi gr, end at gre det vi beskriver!Anonym

Om mine erfaringer med akkrediteringJeg har arbejdet p 8 forskellige kliniske biokemiske afdelinger i Danmark, hvoraf 2 er akkrediterede efter hhv. DS/EN ISO 17025 og DS/EN ISO 15189 standarderne.Jeg foretrkker at arbejde p en akkrediteret afdeling!

DS/EN ISO 17025 og 15189?Internationale standarder for laboratorier; ISO 15189 er specifik for medicinske laboratorier.ISO 15189 definer en lang rkke krav til ledelse og teknik, fx om organisationen, dokumentstyring, rdgivningsydelser, lbende forbedring, personale, udstyr, analysemetoder, kvalitetssikring og rapportering.Der er 10 danske klinisk biokemiske afdelinger (ud af 78), som er akkrediterede efter disse standarder.DANAK er akkrediteringsorgan, men har frst udviklet erfaringer med medicinske laboratorier i de forlbne 5 r, dvs. at der har vret mange diskussioner om fortolkningerne af standarderne.

Hvorfor skal vi overhovedet akkrediteres?Det bliver alle andreVi fr et fint diplom, som kan hnges op p vggenVi kan benytte lejligheden til at f ryddet op i hele butikken og/eller at f bygget om p hele organisationen.Vi kan forbedre kvaliteten af vores ydelser og blive et godt laboratorium!

Hr konsulterer patienten en lgeHr kan lgen trkke p et godt laboratoriumHr har lgen kun adgang til et middelmdigt laboratoriumHvad er et godt laboratorium?

Diagram2

89911

89622

89133

88444

87555

86466

85177

83688

819819819

800821810.5

779823801

756825790.5

731827779

704829766.5

675831753

644833738.5

611835723

576837706.5

539839689

500841670.5

459843651

416845630.5

371847609

324849586.5

275851563

224853538.5

171855513

116857486.5

59859459

Skidt

Godt

Halvskidt

Tid

Helbredstilstand

Ark1

900

1899

2896

3891

4884

5875

6864

7851

8836

9819819819

10800810.5821

11779801823

12756790.5825

13731779827

14704766.5829

15675753831

16644738.5833

17611723835

18576706.5837

19539689839

20500670.5841

21459651843

22416630.5845

23371609847

24324586.5849

25275563851

26224538.5853

27171513855

28116486.5857

2959459859

Ark1

Skidt

Godt

Halvskidt

Tid

Helbredstilstand

Ark2

Ark3

Opgaverne p et hospitalslaboratoriumLsning af kliniske problemstillingerRekvisition af undersgelserPatient- forberedelsePrvetagningPrvehndteringAnalyseDatabehandlingSvarafgivelsePersonale FaciliteterProcedurer Utensilier InstrumenterRekvirenter (lger; kunder) ProcedurerHvad skal man have tjek p ifm. en akkreditering?Personale FaciliteterProcedurer Utensilier InstrumenterMlemetoderPersonale Procedurer

fortsatLsning af kliniske problemstillingerRekvisition af undersgelserPatient- forberedelsePrvetagningPrvehndteringAnalyseDatabehandlingSvarafgivelseInformationsformidling (internt & eksternt) Kvalitetskontrol IT-systemer Leverandrer

fortsatLsning af kliniske problemstillingerRekvisition af undersgelserPatient- forberedelsePrvetagningPrvehndteringAnalyseDatabehandlingSvarafgivelseOrganisation, ledelse & administrationArbejdsmiljForskning & udvikling

Udvalgte erfaringer med akkrediteringSolsider

Skyggesider

Kortlgning og revision af organisationen og dens funktionerMan tvinges til at skabe et overblik over hvad man i grunden foretager sig, hvordan tingene gres, hvem der har ansvar for diverse etc. etc.Overblikket kan medfre at man ser muligheder for at revidere (modernisere) organisationens struktur.

Kortlgning og revision af organisationenMen Man m ikke lade en akkrediteringstandard diktere beskrivelsen af organisationen og slet ikke diktere strukturen. Tingene skal bestemmes af organisationens opgaver!Akkreditering kan (mis)bruges som et middel til at topstyre en organisation (og tryne personalet).Kvalitetslederen kan blive en indflydelsesrig person, som ledelsen er alt for afhngig af.

Orden i tingene!Man fr fx Gransket alle procedurer i laboratoriet, og Nedlagt nogle [Sdan har vi altid gjort, men ingen aner hvorfor]Trimmet og standardiseret andreIndfrt nogle nye, fx vedrrende afvigelser (fejlrapportering)Beskrevet det hele og indfrt dokumentstyring

Orden i tingene!Det har en pris, fx Det er et stort arbejde at f designet og etableret nye, velfungerende procedurer (systemer)Det er et stort arbejde at vedligeholde orden, nr man arbejder i et milj hvor mangt og meget ofte ndrer sig.Bureaukrati, pedanteri & perfektionismeDet kan medfre en uhensigtsmssig rigiditetHold dine gode ider for dig selv, vi vil ikke have rod i systemetVi bruger efterhnden mere tid p at beskrive det vi gr, end at gre det vi beskriver!

Om dokumentstyringEt godt dokumentstyringssystem Er en lettelse i hverdagen, selv i forhold til dengang man slet ikke havde dokumentstyringLaver al idiotarbejdet selvKan uden problemer bruges af alt personaleEt drligt system Er en tidsrvende, bureaukratisk plage!

Mere om dokumentstyringNogle gode rd Kb professionelt software og f professionelle til at hjlpe med at implementere det.Tnk tingene grundigt igennem, og brug god tid p at udvikle og afprve systemet inden det tages i brug (s fanger bordet nemlig).Srg for at designe skrmbilleder etc. s de passer til personalets forudstninger og behov.F alle ngleinformationer samlet i databaser, s store og sm opdateringer kan styres centralt.Undg flaskehalse med (for) f superbrugere.Undg papirdokumenter, s vidt det overhovedet er muligt!

Udvikling af en ny kulturHele akkrediteringsprocessen kan fx give Den enkelte medarbejder et bedre overblik over og en bedre indsigt i organisationens forskellige opgaver.En god fornemmelse af at vi har et flles projekt med et veldefineret forml.Muligheder for at engagere folk i nye typer af opgaver og p nye mder.InnovationerHelt nye holdninger i forhold til fx service overfor patienter, eller registrering og indrapportering af fejl.

Udvikling af en ny kulturMen Der er vis risiko for polarisering i en personalegruppe, snarere end udvikling af en flles kultur:P den ene side findes de skriftkloge som kan jonglere med alle de fine nye ord og begreber og/eller som engagerer sig med liv og sjl i projektet.P den anden side findes nogle, som kun engagerer sig, fordi de bliver beordret til det.Og midt i mellem findes mange (?), hvis attituder svinger lidt frem og tilbage, afhngigt af deres oplevelser med konkrete opgaver etc.Kan det undgs? Hvordan?

Intellektuelle udfordringer og gevinster ved akkrediteringDer er mange, fx Man udvikler sine evner til at analysere komplekse systemer og problemstillinger.Man bliver trnet i mere systematiske angreb p almindelige logistiske problemstillinger.Man lrer fx alt det om mletekniske problemer og dataanalyser, som man hmm allerede burde have vidst!Man bliver trnet i at udvikle (gode) systemer til registreringer, informationsformidling etc.

Intellektuelle udfordringer og gevinster ved akkrediteringDer er nogle flder, fx Man risikerer at komme langt ud i hampen!Der kan stves mange sm, spjse problemer op, som er meget tidsrvende, men som ikke spiller nogen rolle i den store sammenhng.En ISO-standard og perfektionisme er en farlig cocktail!Man risikerer at begynde at tale et sprog, som kun en lille udvalgt skare forstr.

Evidensbaseret akkreditering?Er der nogensinde dokumenteret en (sikker) positiv effekt af akkreditering p kvaliteten af medicinske laboratoriers ydelser?Nej!

Kommer der nogensinde en sdan dokumentation?Det vil jeg tro!

Tak for jeres opmrksomhed!

Du kan hente min PowerPoint prsentation p www.kliniskbiokemi.net

Det Gamle og det Nye Testamente!Forskellige grader af mere eller mindre meningsfulde formlEksempel Indlgssedler i diverse produkterEksempel Indlgssedler i diverse produkterEksempel Indlgssedler i diverse produkterHusk noget om gener