Dette er A Little Less Conversation #2, ud af en serie på 10.

ALLC #2 | Leder

A Little Less Conversation findes!(Vi skal bare putte noget mere ind i det)

der har man det “at ikke gøre noget”, og i den ende af skalaen der ligger helt til højre, der har man det “at gøre noget virkelig godt”. Så er det ligesom at det punkt at gøre “et eller andet”, det befinder sig virkelig langt til højre! Der er en stor afstand fra at gøre ingenting til at gøre et eller andet, men afstanden fra at gøre et eller andet til at gøre et eller andet virkelig godt, den er faktisk ret lille.

Men man hele tiden huske at det er sådan en trappestige, og det er okay at alting ikke er perfekt.Man er nødt til at elske det man laver, med alle de fejl det har, også skubbe det så pisselangt ud i verden man overhovedet kan komme til.

Vi vil udvide det rum vi har lavet, på en eller anden måde. Og det er lige nu du skal hoppe på.

Ane Egebak, Hanne Hvattum og Rikke Oberlin Flarup.

Dette er en leder. En knækprosa-leder, som mest af alt handler om forskellen mellem at gøre noget, og ikke at gøre noget. A Little Less Conversation hand-ler om at gøre noget, sammen.

Man høster som man sår…Og du gør noget, men der er også nogle andre der gør noget, og på den måde bliver summen af hvad der bliver gjort, større.

Og så kommer tingene glidende. Som et godstog

“Det kan vi da også bare gøre”, tænkte vi.

Og vi besluttede at gøre det.Første gang lå ansvaret i at det føre det ud i livet. Denne gang ligger ansvaret i at gøre det bed-re. Og tredje gang ligger ansvaret i at gøre det endnu bedre!

Så er det sjove, at hvis man for-estiller sig sådan en skala hvor i den ende der ligger til venstre,

ALLC #2 | Rikke Oberlin Flarup

Nøgen flade Lysning

Højdekurve, hjælpekurve

Plantage

Dyrket område

Åbent område medspredt bevoksning

Punkthøj

Sø, lille skovsø

Let gennemtrængeligunderskov

Svært gennemtrængeligunderskov

SignaturforklaringSignaturer efter ROF’s kortnorm

Rekognoscering:Rikke Oberlin Flarup m fl.

Privatejet skov:Løbetilladelse skal indhentes hos:Skovfogeden

Rentegnet af:Rikke Oberlin Flarup

ALLC #2 | Pia Eikass

ALLC #2 | Klare Sofie Ludvigsen

ALLC #2 | Erikke Flarup

FLYFOTOSFlyfotos er grundpillen i fremstilling af kort

Flyfotos bliver taget hvert forår fra ca. midten af april til midten af maj.Denne periode er optimal, fordi der som regel ikke er mere sne, og endnu ikke blade på træerne. På den måde er det muligt at se selv de mindste skovstier på fotografierne.

Flyfotos bliver taget, så de overlapper hinanden med 60% i flyets bevægelsesretning, mens de sideværts overlapper med ca. 15%. På den måde bliver hvert eneste punkt optaget på mindst to fotos. De optagne fotos trækkes og tilpasses, så det i jordhøjde passer præcist ind i GPS-systemet.

Der skal ca. 6000 flyfotos i forholdet 1:25.000 til at dække hele Danmark

Flyfotos anvendes i forbindelse med ajourføring af landkort og datasamlinger. Kort & Matrikelstyrelsen har fået taget flyfotos i mange år og har en samling, der går tilbage til 1945.

Siden 1975 er hele Danmark blevet fotograferet i cyklusser på fem år

Skulle du ønske et max fem år gammels flyfoto fra et hvilket som helst sted i Danmark, kan det således altid skaffes.

Siden 2000 er det sket hvert andet år

Flyfotos er som regel sort/hvide, men i 1995 begyndte Kort & Matrikelstyrelsen at eksperimentere med farver.

Flyfotos er siden 2001 kun blevet taget i farver

Der fremstilles kort for brug til lands, til vands og i luften

ALLC #2 | Klare Sofie Ludvigsen

ALLC #2 | Ane Egebak

ALLC #2 | Lone Nikolajsen

Nulpunktet har et navn:ANKERS PUNKT / ANKER’S POINTog hullet i den internationale stednavnelovgivning

I det sydlige Atlanterhav syd for Ghanas kyst krydser ækva-tor og nulmeridianen hinanden. Nulmeridianen er den linje, der går fra den geografiske nordpol gennem Greenwich-obser-vatoriet i England ned til Sydpolen og lige ud og op tilbage til Nordpolen. Den kaldes også Greenwich-meridianen og det er den linje længdegraderne regnes fra, ligesom breddegrad-erne regnes fra ækvator. Det punkt, hvor linjerne krydser, er altså nulpunktet i det koordinatsystem, man siden 1884 har navigeret efter.

I Sæby i Nordjylland bor der en pensioneret skibsingeniør, der hedder Anker. Det er ikke et tilfælde, at hans navn har en mar-itim klang; han er fra en søfartsfamilie på Fanø, hvor Anker dengang var det mest populære drengenavn. De var fem, der hed det i hans skoleklasse. Anker er også lystsejler, og da han gik på pension, besluttede han sig for at lave et søfartslek-sikon. Der findes mange gode søfartsleksika, men fælles for dem, der allerede findes, er, at de kun har medtaget de nød-vendige oplysninger. Anker ville lave et, der også inkluderer de unødvendige. Hvordan morilden virker og den slags. Det var bare at starte fra en ende af. I sit arbejde med leksikonet stødte han på en mangel ved verdenskortet. Punktet, hvor ækvator og nulmeridianen krydser hinanden, hedder ikke rigtig noget. Det har ligget syd for Ghana siden 1884 og aldrig hed-det noget som helst. Det undrede Anker. Et så vigtigt punkt – udgangspunktet for al navigation på jordkloden – bør have et navn. Anker kontaktede først Dansk Sprognævn, så Kort- og Matrikelstyrelsen, så Geografisk Institut på Københavns Universitet, så den danske ambassade i Ghana og så den kendte jordomsejler Troels Kløvedal. Ingen af dem kendte til et navn for nulpunktet, og alle undrede sig.

ALLC #2 | Lone Nikolajsen

Så Anker tog affære. Først måtte han sætte sig ind i juraen på området. Der er procedurer for, hvordan steder får et navn, og der er regler for, hvad man må kalde steder. Eller det vil sige, at der er regler for, hvad man må kalde de fleste steder. Anker henvendte sig til Kort- og Matrikelstyrelsen, der henviste ham til Den Internationale Hydrografiske Organisation (IHO), fordi punktet befinder sig i internationalt farvand. Han udfyldte nogle standardskemaer, sendte dem til Farvandsvæsenet, der videresendte dem til IHO, som gennem Farvandsvæsenet lod Anker forstå, at godkendelse af navngivning af ikke-stedfaste steder i internationalt farvand ikke er deres bord. Nulpunktet er netop ikke stedfast, fordi det kun ligger, hvor det ligger, så længe alle er enige om, at det er der, det skal være. I stedet blev Anker henvist til FNs ekspertgruppe for geograf-iske navne (UNGEGN). Her kunne formanden fortælle, at netop navngivning af ikke-stedfaste steder i internationalt farvand er omfattet af et hul i den gældende lovgivning. Der fandtes ingen procedure; Anker havde med andre ord frit spil.

Det punkt, hvor nulmeridianen krydser ækvator, har i dag et navn. Den diskrete mangel ved verdenskortet er udryddet, og punktet hedder ”Ankers punkt”eller på engelsk: ”Anker’s Point”. I en pressemeddelelse begrunder Anker valget af navnet:

1. Punktet er grundlæggende for al stedbestemmelse på vor fælles jord. 2. Navnet bør relateres til noget, hele verden forbinder med noget maritimt, nemlig et anker. 3. At ankre et skib føles som noget symbolsk. 4. Navnet kunne samtidig henvise til den person, der først undrede sig over at punktet intet navn havde, og gjorde noget for, at det fik et navn.

Anker’s Point, nulpunktets nye navn står ikke på nogen kort endnu, men det gælder. Når det kommer til international ikke-stedfast stednavngivning gælder det nemlig om at komme først, og alting tyder på, at det kom Anker.

ALLC #2 | Pia Eikass

ALLC #2 | Rikke Oberlin Flarup

TAGEOm en time går Tage over Knippelsbro kun iført underbukser. Tage fylder 30 år i dag, og han ved så lidt om, hvad han vil med sit liv, at han med sikkerhed vil få hældt en spandfuld peber ud over sin krop af nogen fra midtjylland i aften.

Kl. er seks, og Tage ligger i sin seng. Han bliver vækket af en fornemmelse i højre storetå. Fornemmelsen er der kun et øjeb-lik, så Tage lukker øjnene og ignorerer den. Det hjælper ikke, fornemmelsen kommer igen. Noget trækker hans tå mod kanten af sengen. Han ligger helt stille og venter på, at det skal ske igen. Det gør det. Denne gang trækker det så voldsomt i snoren, at foden bevæger sig med.Tage løfter dynen og opdager, at der omkring storetåen er bundet en tynd tråd. Tråden fortsætter fra hans storetå ned langs kanten af sengen hen over gulvet og ud i entreen. Med jævne mellemrum spændes tråden og rykker i Tages tå. Han står ud af sengen, og mens han står dér og betragter tråden rykker det så voldsomt, at han må gå med fremad. Han træder ud i entreen. I et øjeblik bliver snoren slap, men det slappe stykke forsvinder straks ud under døren. Tage åbner døren og går ud i opgangen. Snoren fortsætter ned ad trapperne og Tage gør det samme. For hvert skridt han tager spændes snoren og får hans storetå til at vippe.

Ude i den københavnske morgen høres ikke en lyd. Tage er det eneste menneske på gaden. Han konstaterer, at snoren drejer til højre ad Nørrebrogade. Han har efterhånden nok erfaring med snoren til at vide, at han skal følge efter. Snoren og Tage passerer Fona, El Hassan cykler og Stefanskirken. Herefter oplever Tage det sælsomme fænomen at snoren ikke længere bevæger sig, den ligger ganske enkelt slapt bag ham da han tager et par skridt videre. Ved indgangen til Matas bliver han stående og kigger sig omkring. På jorden ligger noget, der ligner en gave. Eftersom han har fødselsdag og ingen andre er i nærheden beslutter Tage,

ALLC #2 | Rikke Oberlin Flarup

at gaven må være til ham. Han pakker den ud, og finder et kom-pas, som han straks binder om håndleddet. I det samme Tage har gjort det, strammes snoren atter. Det er på tide at gå videre. Tage trisser afsted og mærker hvordan fliserne køler hans fødder. Han mærker også en rumlen i maven. “Godmorgen Tage”, siger en stemme. “Godmorgen” svarer Tage og kigger op. Foran ham står en ældre dame med to hjemmebagte boller med smør på. “Værs’go Tage, her er lidt morgenmad” “Tak”, svarer Tage og tager en bid af den ene. “Når du kommer til Dronning Louises bro vil du finde et kort, siger damen, “det ligger på den første bænk du kommer til. “Du skal samle kortet op”.

Tage går mod Dronning Louises bro mens han spiser resten af bollerne. Ganske som den ældre dame havde fortalt, ligger der et kort på bænken. Tage folder kortet ud, det er et kort over Skandinavien. Der er sat en cirkel omkring Hammerfest. Tage får ikke lang tid til at studere kortet før snoren igen strammer om storetåen. Han fortsætter ad Frederiksborggade, ind gennem Købmagergade og forbi Storkespringvandet. Da han drejer om hjørnet ved Overgaden ser han silhouetten af en ældre mand med en fiskestang. Han sidder ved siden af en båd. Tage går den ældre mand i møde og opdager at snoren på hans tå er forbundet med mandens fiskestang.

“Godmorgen Tage. Tillykke med fødselsdagen”, siger den gamle mand. “Jeg ser, at du har fundet kortet, så må du også have mødt farmor”. Tage nikker. “Det hér er din båd nu. I båden vil du finde alt, hvad du skal bruge. Du skal sejle til Hammerfest, lægge til i havnen og gå til huset på Akkarfjordveien 49. Når du banker på, vil Agnes åbne døren. Hun har svaret”. Tage går om bord på båden og sejler straks afsted mod Hammerfest, verdens nordlig-ste by for at finde Agnes.

ALLC #2 | Klare Sofie Ludvigsen

ALLC #2 | Hanne Hvattum

ALLC #2 | Hanne Hvattum

ALLC #2 | Henrik Chulu

GRÅ RUM

Klokken fire om morgenen. Min døgnrytme følger taktslag i en fjern symfoni. Min verden er stadig den samme, bare uden mennesker.

Gaderne er tomme, som havde en stille dommedag fundet sted, mens alle andre sov. Verden er gået under, men jeg er stadig vågen.

ALLC #2 | Henrik Chulu

Min indre bys erindrings-byggeri ligner arkitekt-tegningens desaturerede drømmebilleder. Usynlige menneskemasser fastfrosset i ensomhed.

Jeg bærer alene på en jordklode inde i hovedet; et ulæseligt landskab, hvor hjernevindinger kortlægger virkelighedens verdensrum

Tankerne graver undrende gennem undergrunden med en insektpolitisk iver efter at undergrave uforløste følelsers irrationelle infrastruktur.

ALLC #2 | Klare Sofie Ludvigsen

ALLC #2 | Jacob Borges

Status 2008, Jacob BorgesMap with red needles in all the city that I at the date 01.01.08 had not been in.

Map with red needles in all the cities that I at the date 01.01.08 had not been in.

Status 01.01.08

ALLC #2 | Pia Eikass

ALLC #2 | Caritas Fischer

ALLC #2 | Pia Eikass

ALLC #2 | Rikke Oberlin Flarup

ALLC #2 | Klare Sofie Ludvigsen

ALLC #2 | Caritas Fischer

ALLC #2 | Hanne Hvattum

ALLC #2 | Ane Egebak

ISBN 978-87-994578-1-6

BIDRAGSYDERE:Rikke Oberlin Flarup Hanne HvattumHenrik ChuluAne EgebakPia EikaasKlara Sofie LudvigsenCaritas FischerJacob BorgesLone Nikolajsen