75 % til dig greenland ruby 75 % ilinnut 100 % neriuffik

TLF. 38 39 60 • [email protected] • 28. oktober 2020 • Nr. 44

Sølv AntirefleksTynde glas

Smudsafvisende

Bronze Antirefleks

Guld Antirefleks

Tynde og lette glasSmudsafvisende

Ultimativ overflade- behandling

33%SPAR

PÅ ALLE GLAS FRA BRONZE TIL GULD

Tilbuddet gælder alle glas fra Bronze til Guld frem til 13.09.2020. Kan ikke kombineres med andre tilbud eller rabatter.

75 % ilinnut100 % Neriuffimmut

Pisiniarfiup sinnera

30 %*15 % Canada Goose

30.-31. oktober

75 % til dig100 % Neriuffik

Resten af butikken

30 % *15 % Canada Goose

30.-31. oktober

Fra Klondyke til Sermeq City

Greenland Ruby

GREENLAND RUBY

Løse rubiner og safirer, rå korund samt smykker til hverdag og særlige begivenheder.

Oplev hele udvalget i butikken.

Greenland Ruby Nukappiakuluk 1C

Åbningstider:Man. – Fre. 10 – 16

Lør. 10 – 13

30-31

Klondykemiit Sermeq Citymut

Greenland Design and Innovation

26-27

Paasissutissat sukumiinerusut: Takuuk Job.Sermitsiaq.AG Se hele opslaget på Job.Sermitsiaq.AG

Godthåb Transportservice A/S mekanikerimik sulisussarsiorpoqIluarsaasarfitsinnut lastvogns- / entreprenørmaskin-mekanikerimik aalajaatsumik pissarsiorpugut.Paasissutissat sukumiinerusut pissarsiarineqarsin-naapput værkfører Lasse Rosing Berthelsenimut tlf.: 55 21 74 aqqutigalugu saaffiginninnikku.

Godthåb Transportservice A/S søger mekanikerTil vores værksted søges stabil lastvogns- / entre-prenørmaskinmekaniker. Nærmere oplysninger kan fås hos værkfører Lasse Rosing Berthelsen på tlf.: 55 21 74.

Godthåb Transportservice A/SPostboks 78 3900 Nuuk Tlf. 32 13 87 Fax 32 24 33

2ONSDAG 28. OKTOBER 2020

E-mail [email protected] Telefon +299 487348

Se priser og tilbud på www.martek.gl

Martek Boat Charter

NatilerisoqNUUK GULVSERVICE ApS

✔ Afpassede Tæpper (mange størrelser)

✔ Væg-til-væg Tæpper✔ Gulvslibning✔ Gulvarbejde

Nukappiakuluk 1C · Tlf. 321677 · 551677

Byens billigste tæpper

Telefon +299 312131 · +299 558969 · www.hvt.gl

Service og salg - under samme tag

Kiffartuus-sineq tuniniaa-nerlu, ataatsi-

moortutu Serviceringu Montering og u Salg af hvidevareru Godt udvalg af reservedele

u Igaffimmi errorsinermilu atortorissaarutitigutu Kiffartuussisarpugutu Ikkussilluta tuniniaallutaluu Taartissaateqarluarpugut

V/ARNBJØRN OLSEN Sarfannguit 4B-3753 · Postboks 1287 · 3900 Nuuk

Profilering af Din

VirksomhedTuapannguit 30 · Tlf. 54 99 [email protected] · www.arcticlogo.gl

Give aways · Gaveartikler · Reklameartikler · Logomåtter · Firmatøj · Sportstøj · Arbejdstøj med eller uden tekst og logo. Håndtørrer · Udendørsaskebægre og meget mere forhandles også

Nujaleriffi k

Blok 12 A-001 Tlf. 31 15 48v/Arnannguaq TherkildsenIDHAIR PRODUKTER KAN KØBES

DAMEKLIP300,-

HERREKLIP 295,-

H.J Rinksvej 33

Erene

Nauja

Tlf. 329797

Nuuk Vand & VarmeserviceNVVS.GL

Tlf. 325022 · [email protected] indenfor VVS, Blik og Smedearbejde

DØGNVAGT tlf. 552335

Alt i

Smede- og Maskinarbejde udføres

GRØNLANDS SKIBS- & ENTREPRENØRVÆRKSTED ApSPostbox 180 · 3900 Nuuk · Tlf. 32 22 52 · Vagt: 249285/520755 · [email protected]

Vi holder til i Entreprenørdalen/Nuukullak B 1678

Alt i indramning - alt i solafskærmning

Malerier - Akvareller - Litografier - KobberstikPlakater • Kunsttryk • Luftfotos • Postkort m.m.

ALT I GLAS OG RAMMETUAPANNGUIT 8

Tlf. 32 13 93 • Mobil 48 26 [email protected] • www.galleri.gl

H.A. Bogføringv/Helene Andersen

Telefon 55 43 72

H.A. Bogføring · Postboks 610 · 3900 NuukTlf. 554372 · [email protected]

[email protected]

Mobil 53 42 84

BADEVÆRELSE

KØKKENFLISER

TRAPPEPGANGE

GANGFLISER

BETONRENOVERING

PUDSARBEJDE

SLIGLAG

GLASBYGGESTEN

Din fagmand

Pollesmurerfirma apsv/Poul Erik Pedersen

Akit/Fra kr. 375,- miit unnuineq ataaseq /pr. nat

Nuummi hotellejlighed-it pitsaasut aammalu Vandrerhjemmet Illu Nuuks bedste hotellejligheder og Vandrerhjemmet Illu

www.hotelnordbo.gl, tlf. 32 66 44

Nuuk Bay AdventuresBoat Charter

[email protected]

+299 23 15 60

Targa 25.1

Nuuk Bay AdventuresBoat Charter

Qitilunnerit · Naggualuutit · Sukagasoortitsinerit assigiinngit-sut · Amerluutit · Timimik saliititsinerit: Inaluarsuarmik (Colon, tyktarm) & tingummik & imal. timi tamakkerlugu · Niaqorlunnerit · Sanigorsarnerit diæt-mik allannguinikkut · Pujortasaarniarneq

Akupunktur · Kiropraktik · Naturmedicin · Diæt · Alt proble-mer med ryg · Led samt spændinger · Rygestop - Rensning af organismen · Diæt vejledning · Micræne m.m

54 38 58 / 32 64 79

KIROPRAKTOR AKUPUNKTØR

med International Certificat fra Shanghai University Hospital Kina-2000

v/GÂBA BROBERG

[email protected]

Bliv klar til GDPR – Vi holder i hånd – lidt eller meget

Fra kun 350,- kr. / måned – www.compli.gl

Pilluarit TillykkePilluaqqussuteqarit

– akeqanngilaqPilluaqqussutit aamma

mail-erneqarsinnaapput Kingusinnerpaamik sisamanngorneq

Send en hilsen til en du kan lide gennem Nuuk Uge avis

– det er helt gratisEn hilsen kan også mailes til.

Skal være indsendt senest torsdag

AmbulanceAmbulance344 112344 112

3 ONSDAG 28. OKTOBER 2020

Kontakt: 530874 · [email protected]

Luksus hotellejlighederAngerlarsimaffippalaartut inissiaatigut assigiinngitsunik akillit angissusillillu attartugassat takukkit Sydbo.gl

Se vores lejligheder som er indrettet som et hjem i forskellige størrelser og priser på vores hjemmeside Sydbo.gl

aabbcc@@aabbcc..ggll ++229999 5533 3388 8800

Arctic Boat CharterA B C

Always Best Choice

Mobil: 554237 · [email protected] · www.nicsvvs.com

Tænker du varmepumpe

kontakt os i dag

• Bogføring• Afstemning• Løn • Administration ejer- og andelsboligforeninger• Årsrapport

Kontakt:

+ 45 21 54 88 [email protected]

Bolanderregnskab

Susanne Bolander, Revisor HD

Du er altid velkommen til at kontakte os, vedr. pris og evt. tilbud

BYENS TRANSPORT & UDLEJNINGPostboks 5166 · 3905 Nuussuaq

Telefon 55 68 98 · Mail: [email protected]

Vi ordne alle opgaver indenfor

KØRSEL MED LASTBILKRANEN

TLF. 55 71 68 [email protected] KØRESKOLE

qvist køreskole

iq NAASUT Tlf. 321676 · [email protected]

Naasuerniarfi kBLOMSTER- OG BRUGSKUNSTBUTIK I NUUK CENTER

Hos IQ Naasut laver vi:BårebuketterKistedekorationerBrudebuketterBlomsterbuketter og m.m.

Nuniaffik 9-102 · 3905 [email protected] · Mobil: +299 25 58 24

Erik Dahl-Mikiassen

FJORD CRUISE FJORD CRUISE

KONTAKT:Ivik, 549748 · [email protected]

Greenland Cruises

Greenland Cruises kan tilbyde sejlads med vores fabriksnye

TARGA 37 GODKENDT TIL 12 PASSAGERER

NAKORSAMUT SIANERNEQ AKEQANNGITSOQGRATIS LÆGETELEFON

80 11 11

Pilluaqqussuteqarit – akeqanngilaqPilluaqqussutit aamma mail-erneqarsinnaapput

Kingusinnerpaamik sisamanngorneq nal. 12.00

Send en hilsen til en du kan lide gennem Nuuk Uge avis – det er helt gratis

Hilsen kan også mailes

Skal være indsendtsenest torsdag kl. 12.00

Pilluarit Tillykke

DONNAS DYREKLINIK

Tidsbestilling nødvendig, brug gerne vores [email protected]

Ved akut opstået sygdom, ring på vores tlf. nr. 38 13 13

Husk at hvis du tegner et

dyrlægeabonnement så giver vi 10% på

dyrlæge-konsultation

Klinikkens nye åbningstider:Mandag ......................... kl. 09-16Onsdag .......................... kl. 09-17Fredag ............................ kl. 09-16

Pilluaqqussuteqarit – akeqanngilaqKingusinnerpaamik sisamanngorneq nal. 12.00

Send en hilsen gennem Nuuk Uge avis – det er helt gratis.Sendes senest torsdag kl. 12.00

Kalaallit Nunaanni Peqqinnissaqar�kDet Grønlandske Sundhedsvæsen

Nuup kigutileriffianut inniminniiniarneq / Tidsbestilling Nuuk tandpleje

OQARASUAAT / TELEFONNUMMER 80 11 10:

Nal. 7:30-7:45: Kigutip nakorsaanut / Til tandlæge

Nal. 9:00-9:15: Kigutigissaasumut misissortinnissamut salitsinnissamullu / Til tandplejer med henblik på under- søgelse og tandrens Aggersinnaajunnaassaguit unga nalunaarutiginissaa kissaatigaarput/ Afbud sendes til nummer: 34 84 84.

IkuallatoornermiVed Brand

113


Atuutilissaaq Pingasunngorneq 28/10 Sapaat 1/11-2020 ilanngullugu /

Gælder fra Onsdag den 28/10 til og med Søndag den 1/11 - 2020

20.-ARLAAT / FRIT VALG

DALOON FORÅRSRULLER, 600 g

ROSE POULTRY HOT WINGS, 500 g

D

Y B F R OST

D

Y B F R OST

GESTUS Smoothies rød imlt / el. Blåbær, 250 - 450 g

ARLAAT / FRIT VALG PR. POSE9.-

HELE KYLLINGELÅR m/rygben, 1600 g

Sipaakkit / Spar

2595

D

Y B F R OST

D

Y B F R OST

Sipaakkit / Spar op til 2195

35.-

22.-

GESTUS Wokblanding imlt / el. Amerikansk blanding, 500 - 600 g

GESTUS Møllehjul imlt / el. Blandet morgenbrød, 480 - 630 g

VICTOR’S Kylling brystfilet, 1000 g

ARLAAT / FRIT VALG PR. POSE

7.-Sipaakkit /

Spar 1895

Sipaakkit / Spar

1395

D

Y B F R OST

Sipaakkit / Spar

2995

D

Y B F R OST

PISIORTORNERSUAQ!

SHOP AMOK! GÆLDER KUN I PISIFFIK NUUK CENTER

Naqinnerlutanut nioqqutillu nunguttoorsimasinnaanerinut allannguisitsisinnaanerillu sillimaffigeqquneqarput / Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.40.-


D

Y B F R OST

KUKKUKUUARAQ ERLAVIIAGAQ /

Kylling uden indmad

1100 g

FIRST PRICE HVIDLØGS -BAGUETTE, 350 g

ARLAAT / FRIT VALG PR. PAKKE

10.-


MAJSKOLBIT ILIVITSUT / Hele Majskolber, 450 g

D

Y B F R OST

D

Y B F R OST


Atuutilissaaq Pingasunngorneq 28/10 Sapaat 1/11-2020 ilanngullugu /

Gælder fra Onsdag den 28/10 til og med Søndag den 1/11 - 2020

20.-ARLAAT / FRIT VALG

DALOON FORÅRSRULLER, 600 g

ROSE POULTRY HOT WINGS, 500 g

D

Y B F R OST

D

Y B F R OST

GESTUS Smoothies rød imlt / el. Blåbær, 250 - 450 g

ARLAAT / FRIT VALG PR. POSE9.-

HELE KYLLINGELÅR m/rygben, 1600 g

Sipaakkit / Spar

2595

D

Y B F R OST

D

Y B F R OST


35.-

22.-

GESTUS Wokblanding imlt / el. Amerikansk blanding, 500 - 600 g

GESTUS Møllehjul imlt / el. Blandet morgenbrød, 480 - 630 g

VICTOR’S Kylling brystfilet, 1000 g

ARLAAT / FRIT VALG PR. POSE

7.-Sipaakkit /

Spar 1895

Sipaakkit / Spar

1395

D

Y B F R OST

Sipaakkit / Spar

2995

D

Y B F R OST

PISIORTORNERSUAQ!

SHOP AMOK! GÆLDER KUN I PISIFFIK NUUK CENTER

Naqinnerlutanut nioqqutillu nunguttoorsimasinnaanerinut allannguisitsisinnaanerillu sillimaffigeqquneqarput / Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.40.-


D

Y B F R OST

KUKKUKUUARAQ ERLAVIIAGAQ /

Kylling uden indmad

1100 g

FIRST PRICE HVIDLØGS -BAGUETTE, 350 g

ARLAAT / FRIT VALG PR. PAKKE

10.-


MAJSKOLBIT ILIVITSUT / Hele Majskolber, 450 g

D

Y B F R OST

DY B F R OST


Angu sa q arluar nissannut ikiorlua rusuppatsigitVi vil gå længere for dig

Banki aningaaserivimmiorpalunngitsoq - banki paasinartoqIngen bankvolapyk – en bank, du kan forstå

bankipajuk.gl-imut iserlutit paasisaqarnerugitSe hvordan på bankipajuk.gl

Nuuk Ugeavis - halvside_230x148,5mm.indd 1 25/06/2019 09.42

NaasuerniarfikBLOMSTER- OG BRUGSKUNSTBUTIK I NUUK CENTERBLOMSTER- OG BRUGSKUNSTBUTIK I NUUK CENTER

iq NAASUT Tlf. 321676

Åbningstider:Mandag-torsdag 10-17.30

Fredag 10-18Lørdag 10-16 · Søndag 12-15

Tallimanngorneq / Fredag30. oktober 2020

÷20%PÅ ALLE BUKETTER

& PLANTER

Arctic Prime Fisheries inviterer til reception i anledning af,at vores Partner og Direktør Robert Møller fylder 50 år.I den anledning vil det glæde Arctic Prime Fisheries at se

forretningsforbindelser, familie og venner af selskabet til reception, onsdag den 4. november 2020 mellem kl. 15.00 - 18.00.

Receptionen afholdes på Gertrud Rask, i Hotel Hans Egedes lokaler.

50år

50-nik ukioqalersoq /50 ÅRS FØDSELSDAG

RECEPTIONIlasseqatigiinneq

Arctic Prime Fisheries piginneqataasup ulluinnarnilu aqutsisup Robert Møller-ip 50-nik ukioqalernissaannut

ilasseqatigiinnissamut qaaqqusivoq.Arctic Prime Fisheries suleqatigisaminut,

ilaqutaasunut ikinngutaasunullu pingasunngorneq 4. november 2020 nal. 15.00 - 18.00 akornanni ilassinneqatigiinnissamut tikilluaqqusivoq.

Ilasseqatigiinneq Gertrud Rask-imi Hotel Hans Egede-miittumi

ingerlanneqassaaq.


KALAALLIT NUNAANNI PEQUTAARNIARFIIT ANNERSAAT / GRØNLANDS STØRSTE BOLIGHUS

Pisiniarffimmi ulloq naallugu SIPAAKIT 25% amma bestilligassat.

Minillugit akikillireenikut taavalu igaffiit.

Spar 25% på hele butikken. Gælder også bestillingsvarer. Gælder ikke

i forvejen nedsatte varer samt køkken.

30. OKTOBER 2020

OPEN BY NIGHT

KALAALLIT NUNAANNI PEQUTAARNIARFIIT ANNERSAAT / GRØNLANDS STØRSTE BOLIGHUS

AMMASARFIIT / ÅBNINGSTIDER MANDAG - FREDAG...................................10.00-19.00

LØRDAG.....................................................10.00-14.00

SØNDAG......................................................LUKKET

Pisiniarfimmi ulloq naallugu

SIPAAKKIT 25 %aamma bestiligassat.

Akikilleriikkat minillugitaamma igaffiit


Ammasarfiit: / Åbningstider: Ataa - sisamanngornermut 10 -18 · Tallimanngorneq 10 - 21 · Arfininngorneq 10-17 · Sapaat 11 - 17 Oqarasuaat: 38 11 19 / Mandag til Torsdag 10-18 · Fredag 10 - 21 · Lørdag 10 - 17 · Søndag 11 - 17 · Tlf.: 38 11 19

Akit atuutissapput nioqqutissat lagerimi pigitillugit. Naqitat kukkuneqarsimappata nioqqutissallu pisimanngikkutsigit allannguinissatsinnut imminut pisinnaatippugut. Priserne gælder så længe lager haves. Vi tager forbehold for trykfejl og svigtende leverancer

Elgiganten akikinnerpaajorusuppoq. Elgigantenimut pisiniarninni tamatigut isumannaatsumik akikinnerpaanillu pisisinnaanerit, nioqutissaatitta akimikkut qularnaveeqquseriiga anerisa ilinnut iluaqqutissartaq artereerpaa. Kalaallit Nunaanni unammillertitsinnut sanilliulluta tamatigut minnerpaamik 100 koruunimik akikinnersaarusuppugut. Elgiganten vil være billigst. Vores prisgaranti sikre dig, at du altid handler billigst i Elgiganten. Vi vil altid være minimum 100 kr. billigere end alle konkurrenter i Grønland.

AKISUNERUSARIAQANNGILAQ DET ER DUMT AT BETALE FOR MEGET

SHOP AMOK

TILBUDENE GÆLDER FREDAG D. 30. OKTOBER KL. 10 - 21APPLE WATCH SERIE 5

alle størrelser og farver

2.500.-

IPHONE 11 • 6,1" Liquid Retina LCD-skærm • A13 Bionic CPU • 12 MP dobbelt kamerasystem

64 GB

5.000.-128 GB

5.500.-256 GB

6.000.-AIRPODS

1.100.-TRÅDLØS OPLADNING

SAMSUNG S10E BLACK

3.000.-128 GB

IPHONE 11 PRO • 5,8” Super Retina XDR OLED skærm • A13 Bionic processor, IP68 • 12 MP tredobbelt bagkamera

64 GB

6.500.-256 GB

7.500.-512 GB

8.500.-

BEGRÆNSET PARTI!

IPHONE 11 PRO MAX • 5,8” Super Retina XDR OLED skærm • A13 Bionic processor, IP68 • 12 MP tredobbelt bagkamera

64 GB

7.000.-

BEGRÆNSET PARTI!

256 GB

8.000.-512 GB

9.000.-

PS4 500GB • Slankere, lettere design • 500 GB harddisk • HDR-understøttelse

SORT

1.900.-

ASUS VIVOBOOK 14" • Intel® Celeron®-N4000-processor • 4 GB DDR4 RAM • 64 GB eMMC-lagring

BÆRBAR

1.500.-

LENOVO IDEAPAD S145 15.6"

BÆRBAR, 256 GB

2.500.-

BEGRÆNSET PARTI!

BEGRÆNSET PARTI!

BEGRÆNSET PARTI!

OCULUS RIFT • VR headset med lyd • 2x Touch-controllere • 6-DOF, 5 interne trackingkameraer Siullermik: / Før: 3.399,00

SIPAAKKIT / SPAR 400.-

2.999.-

-25% (Gælder ikke i forvejen nedsatte vare)

PC og Gamer monitor

OPEN BY NIGHT

SAMSUNG 55” SMART TV

55”

4.000.-SAMSUNG 65’’ Q70R QLED SMART TV

65”

6.000.-

LG 55’’ B9 OLED SMART TV

55”

7.000.-

BEGRÆNSET PARTI!

BEGRÆNSET PARTI!


Ammasarfiit: / Åbningstider: Ataa - sisamanngornermut 10 -18 · Tallimanngorneq 10 - 21 · Arfininngorneq 10-17 · Sapaat 11 - 17 Oqarasuaat: 38 11 19 / Mandag til Torsdag 10-18 · Fredag 10 - 21 · Lørdag 10 - 17 · Søndag 11 - 17 · Tlf.: 38 11 19

Akit atuutissapput nioqqutissat lagerimi pigitillugit. Naqitat kukkuneqarsimappata nioqqutissallu pisimanngikkutsigit allannguinissatsinnut imminut pisinnaatippugut. Priserne gælder så længe lager haves. Vi tager forbehold for trykfejl og svigtende leverancer

Elgiganten akikinnerpaajorusuppoq. Elgigantenimut pisiniarninni tamatigut isumannaatsumik akikinnerpaanillu pisisinnaanerit, nioqutissaatitta akimikkut qularnaveeqquseriiga anerisa ilinnut iluaqqutissartaq artereerpaa. Kalaallit Nunaanni unammillertitsinnut sanilliulluta tamatigut minnerpaamik 100 koruunimik akikinnersaarusuppugut. Elgiganten vil være billigst. Vores prisgaranti sikre dig, at du altid handler billigst i Elgiganten. Vi vil altid være minimum 100 kr. billigere end alle konkurrenter i Grønland.

AKISUNERUSARIAQANNGILAQ DET ER DUMT AT BETALE FOR MEGET

SHOP AMOK

TILBUDENE GÆLDER FREDAG D. 30. OKTOBER KL. 10 - 21APPLE WATCH SERIE 5

alle størrelser og farver

2.500.-


64 GB

5.000.-128 GB

5.500.-256 GB

6.000.-AIRPODS

1.100.-TRÅDLØS OPLADNING

SAMSUNG S10E BLACK

3.000.-128 GB


64 GB

6.500.-256 GB

7.500.-512 GB

8.500.-

BEGRÆNSET PARTI!


64 GB

7.000.-

BEGRÆNSET PARTI!

256 GB

8.000.-512 GB

9.000.-

PS4 500GB • Slankere, lettere design • 500 GB harddisk • HDR-understøttelse

SORT

1.900.-

ASUS VIVOBOOK 14" • Intel® Celeron®-N4000-processor • 4 GB DDR4 RAM • 64 GB eMMC-lagring

BÆRBAR

1.500.-

LENOVO IDEAPAD S145 15.6"

BÆRBAR, 256 GB

2.500.-

BEGRÆNSET PARTI!

BEGRÆNSET PARTI!

BEGRÆNSET PARTI!

OCULUS RIFT • VR headset med lyd • 2x Touch-controllere • 6-DOF, 5 interne trackingkameraer Siullermik: / Før: 3.399,00

SIPAAKKIT / SPAR 400.-

2.999.-

-25% (Gælder ikke i forvejen nedsatte vare)

PC og Gamer monitor

OPEN BY NIGHT

SAMSUNG 55” SMART TV

55”

4.000.-SAMSUNG 65’’ Q70R QLED SMART TV

65”

6.000.-

LG 55’’ B9 OLED SMART TV

55”

7.000.-

BEGRÆNSET PARTI!

BEGRÆNSET PARTI!


All.: Kurt Kristensen

– Inuit nuussorfianni inissialiortitis-saagut, inuit nutserfigisaanni inissia-liortiternata, Aaja Chemnitz Larsen oqarpoq

Kommuneqarfik Sermersuup inissiat pillugit politikkia illugiilluni akerleriiffiuvoq.

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakker-suisoqarfiani Nunamut Namminermut Immik-koortortaqarfiata piffissami matumani Nuummi inissiat 416-it pillugit allakkiartpassuit misis-sorpai, taakku kommunip namminersorlutik aningaasaliisartunut attartortarpai, kommunillu inissiaatileqatigiiffia Iserit, illoqarfiup innuttaa-suinut ukiuni aqqanilinni utaqqisunut allattorsi-maffeqartumut attartortitseqqittarpoq.

Tamatuma saniatigut Inatsisartut ukiaanerani ataatsimiinnerminni inatsisip allannguutissaa-nik suliaqarput, taamaalilluni namminersortut inissiaataannut attartortakkanut kommunip tapiissutai ukiumit nutaamit atorunnaarsinne-qassallutik. Nuuk illoqarfinni kisiartaalluni nam-minersortunit inissianik attartugassanik sanaar-torfiusoq allannguummit eqqorneqassaaq.

Sulinermik inuussutissarsiuteqartut kattuffia-ta SIK-p siulittaasua Jess G. Berthelsen tupigu-suppoq:

– Kommuneqarfik Sermersuup kisimiilluni

Nuummi inissaaleqinermik ajornartorsiut kivis-sinnaanngilaa, inissaaleqisunillu iluaquteqarniat inissaaleqinerujussuarmit iluanaaruteqarfigine-rat Namminersorlutik Oqartussat mamiagigu-nikku, taava nunatta karsiata kommuni aamma soraarnerussutisianut aningaasaateqarfiit sule -qatigalugit, illoqarfiit pingaarnersaanni inissia-nik tamanut iluaqutissanik sanaartornermut aningaasaliissuteqarsinnaapput, Jess G. Berthel-sen Sermitsiamut oqarpoq.

Namminersortunut aningaasaliisartunut aki-suumik attartoriarluni akikinnerusumik ineqar-nermut akiliuteqartitsilluni attartortitseqqinneq, 2020-mi Kommuneqarfik Sermersuumut 11 millionit koruuninik akeqarpoq.

– Inissaaleqisunik iluanaarniat iluanaartissa-vagut imaluunniit ilaqutariit 416-it tunuinnasa-vagut?

– Ilaasortavut Nuummi niuernermut akigiti-tanut akissaqanngillat, akerlianillu kommunip akileraarutinit 11 millionit koruunit atormagit uanga mamiasuutiginngilara, taamaalilluni ilaasortavut akikinnerusumik ineqarnermut akiliuteqarlutik inissaqarsinnaammata, Jess G. Berthelsen taama oqarpoq.

Ineriartornermut ataatsimut akisussaaffeqarneq Sulisitsisut 2019-imi aallartitanut ataatsimiitit-sinerani siunissaq pillugu oqallinnermi partiit tamarmik peqataatitaqarput, Kommuneqarfik Sermersuullu 2030-mi Nuuk 30.000-nik innut-

taasoqalernissaanik pilersaarutaa pillugu qanoq isummernerannik Jess G. Berthelsen apeqqute-qarpoq.

Pakatsinareqisaanillu inuit nuunnissamut inerterneqarsinnaannginnerinik partiit tamar-mik akissuteqarput.

– Partiit nipangiinnarlutik Nuup anguniagaa akueraat, kisianni partiit taamaalillutik Nuummi ilaasortatta ukiuni 15-ini inissarsinissaminnik utaqqisarnissaannut pisuussuteqalerput, Jess G. Berthelsen oqarpoq.

– Nunami tamarmi naalakkersuinermik sulia -qartut eqqaamasariaqarpaat, ilaasortavut najuk-kaminni suliffissaqannginnertik pissutigalugu sinerissamit Nuummut nuuttarnerat. Tamatta, nunami tamarmilu naalakkersuinermik suliaqar-tut sinerissami suliffinnik pilersitsinissamut aki-sussaasuuvugut, taamaalilluta Nuummi innutta-asut eqiterunnerat pinaveersaartissinnaagatsigu.

– Nunami tamarmili naalakkersuinermik suliaqartut, Nunatta sinnerata peqataanissaanut iliuuseqanngillat, taamaaliornikkut sinerissami aningaasaleerusunnerluni, imaluunniit Nuuk qularnaannerusoq toqqarneqassanersoq nalu-neqassanngimmat, Jess G. Berthelsen isornartor-siuivoq.

Aajamut tapersiisoqJess G. Berthelsenip nuna tamakkerlugu piler-saarusiortoqarnissaa pingaartippaa.

– Naalakkersuinermik suliaqartut iliuuseqar-lutik nuna tamakkerlugu pilersaarummik isuma -

Inissialiortiter pissutsit akerleriittut

Af Kurt Kristensen

– Vi skal bygge boliger, hvor folk flytter til, og ikke boliger, hvor folk flytter fra, siger Aaja Chemnitz Larsen

Kommuneqarfik Sermersooqs boligpolitik er under dobbeltild.

Indenrigsafdelingen i Formandens Departe-ment tygger sig i denne tid gennem et vognlæs af dokumenter om de 416 boliger i Nuuk, som kommunen lejer hos private investorer, og som kommunens boligselskab Iserit videreudlejer til byens borgere på den 11 år lange venteliste.

Og samtidig behandler Inatsisartut på efter-årssamling en lovændring, så kommunal støtte til private udlejningsboliger forsvinder fra nytår. En ændring, som først og fremmest rammer Nuuk som den eneste by med et privat byggeri af udlejningsboliger.

Lønmodtagerorganisationen SIKs formand Jess G. Berthelsen er ikke imponeret:

– Kommuneqarfik Sermersooq kan ikke løfte

boligproblemet i Nuuk alene, og hvis selvstyret har ondt i røven af, at bolighajer tjener penge på den katastrofale boligmangel, ja så kan lands-kassen, gerne i samarbejde med kommunen og pensionskasser, afsætte midler til opførelsen af almennyttige boliger i landets hovedstad, siger Jess G. Berthelsen til Sermitsiaq.

Det koster Kommuneqarfik Sermersooq 11 millioner kroner i 2020 at leje dyrt hos private investorer og genudleje til en billigere husleje.

– Skal vi forgylde bolighajerne eller lade 416 familier i stikken?

– Vore medlemmer har ikke råd til at betale markedsprisen i Nuuk, og jeg har til gengæld ikke ondt i røven af, at kommunen bruger 11 mil-lioner skattekroner, så vore medlemmer kan få tag over hovedet til en billigere husleje, siger Jess G. Berthelsen.

Fælles ansvar for udviklingPå Grønlands Erhvervs delegeretmøde i 2019 deltog samtlige partier i en fremtidsdebat, og Jess G. Berthelsen spurgte om deres holdning til Kommuneqarfik Sermersooqs planer om at lade Nuuk vokse til 30.000 indbyggere i 2030.

Til hans store skuffelse svarede alle partier, at

de ikke kan forbyde folk at flytte.– Partierne accepterer stiltiende Nuuks mål-

sætning, men dermed pådrager partierne sig et ansvar for, at vore medlemmer i Nuuk også i fremtiden skal vente 15 år på at få en bolig, siger Jess G. Berthelsen.

Selvstyret er ikke sen til at kaste ansvaret over på Kommuneqarfik Sermersooq.

– Landspolitikerne skal dog huske, at det er vore medlemmer fra kysten, som flytter til Nuuk, fordi der ikke er arbejde til dem derhjemme. Vi er alle, også landspolitikerne, ansvarlige for at etablere arbejdspladser på kysten, så vi kan modvirke befolkningskoncentrationen i Nuuk.

– Men landspolitikerne gør ikke en kuk for, at resten af Grønland kommer med på vognen, så man ved, om man tør investere på kysten, eller om man skal satse på det sikre i Nuuk, kritiserer Jess G. Berthelsen.

Støtte til AajaFor Jess G. Berthelsen handler det i bund og grund om landsplanlægning.

– Politikerne skal tage sig sammen og vedtage en landsplanlægning, som opstiller visioner for Grønland om 30 år. Ellers ender vi med, at der

Boligbyggeri i den omvendte verden


Nuna tamakkerlugu sullissineq akeqanngitsoq

Landsdækkende gratisserviceALLORFIKPINNGITSUUISINNAAJUNNAARNERMIK PAASISIMASAQARFIKVIDENCENTER OM AFHÆNGIGHEDAanngajaarnitinik aningaasanoortarnernullu ajornartorsiuteqarpit? / Problemer med rusmidler og spil?Allorfik akeqanngitsumik neqerooruteqarpoq. / Allorfik tilbyder gratis behandling.Oqarasuaat | Telefon: 525343 immaqaluunnit / eller: www.allorfik.gl

TUSAANNGATUSAANNGA sapaatip-akunnerata ulluini tamani nal. 16:00-imit 22:00-imut ammasarpoq.Tusaannga Nunatsinni innuttaasunit tamanit (meeqqanit, inuusuttunit aamma inersimasunit) ulluinnarni inuunerminni ajornartorsiutiminnik assigiinngitsunik ilungersuuteqartunit (qinngasaarneqarneq, kinguaassiuutitigut kannguttaatsulior-figineqarneq, imminut toqunneq, isumatsassimangaarneq, uippakajaarneq, kiserliorneq il.il.), imaluunniit qanigisaasunit saaffigineqarsinnaavoq. Kikkulluunniit 801180-imut sianernissamut imaluunniit 1899-imut sms-imik nassitsinissamut tikilluaqqusaapput. Normuni taakkunani siunnersuisartut tusarnaarnissaminnut piareersi-masarput. --------TUSAANNGA har åbent alle ugens dage kl. 16.00-22.00Tusaannga er for alle borgere i landet (børn, unge og voksne), som bokser med forskelligartede problemer i hverdagen (mobning, seksuelle krænkelser, selvmord depression, stress, ensomhed m.m.), eller er pårørende. Alle er velkomne til at ringe på 80 11 80 eller sende en sms på 1899. Så sidder der rådgivere klar til at lytte.

NUNATSINNI NAPPAATEQARTUT PEQATIGIIFFIAT PATIENTFORENINGEN I GRØNLAND Oqar. | Tlf. 24 16 56 Mail: [email protected]

NERIUFFIIT KATTUFFIATKRÆFTENS BEKÆMPELSEUlluinnarni | Alle hverdage 8:00 – 16:00 Oqar. | Tlf. 49 04 89 Mail: [email protected]

INATSISITIGUT SIUNNERSUISARFIK IKIURETSHJÆLPEN IKIUAtaasinngornermiit sisamanngorneq ilanngul luguMandag til torsdag kl. 09:00 – 15:00Oqar. | Tlf.: 32 45 48E-mail: [email protected]

MAANNAKKUMIIT PUJORTARTARUNNAARIT!Peqqik.gl-imi SMS-ikkut tapersersortillutit pujortartarunnaar-nissat aallartiguk!

BLIV RØGFRI NU!Få støtte til dit rygestop med SMS-servicen Røgfri Nu! Tilmeld dig på peqqik.gl

Sermitsiaq atuartartutsinnut kiffartuus sis su titut kiffartuussi-nerit akeqanngitsut allattor simaffiannik ilanngussisalerniar-poq. Suliaqar fimmi pineqartumi kiffartuussinernik akeqan-ngitsunik taaneqaartariaqartunik siunnersuutissaqaruit paasissutissanik nassissinnaavatsigut uunga: [email protected]

Som en service overfor vore læsere, bringer Sermitsiaq en oversigt over gratis services. Har du forslag til gratis services i samme genre, der bør nævnes, er du velkommen til at sende os praktiske oplysninger til [email protected]

qatigiissuteqartariaqarput, ukiut 30-t qaangiup-pat Nunarput pillugu anguniagassatut takorluuk-kanik aaqqissuisumik. Taamaanngippat illoqar-fiit pingasuinnanngussappiut: Nuuk, Ilulissat immaqalu Sisimiut, Jess G. Berthelsen oqarpoq.

Folketingip ammaanersiorneqarnerani oqallit-toqarnerani folketingimut ilaasortap, Aaja Chem-nitz Larsenip, nunaqarfiit nunassittarnerullu pissusianik oqallittoqarnissaanik siunnersuutaa politikerit ataatsimoorussamik itigartimmassuk taassuma pakatsissutigaa.

– Tulleriiaarinerit pisariaqartut qunuginagit suliarisariaqarpagut; taamaanngippat maani nunami siunissatsinnut isiginnaartuinnanngus-saagut, Jess G. Berthelsen oqarpoq.

Inissiat pillugit politikki equngasoqInuit Ataqatigiit folketingimut ilaasortaatitaata Aaja Chemnitz Larsenip maanna inissiat pillugit politikki equnganerarpaa, pissutsillu allanngor-niarlugit siunissaq ungasissoq eqqarsaatigalugu iliuusissatut pilersaarummik ujartuivoq.

– Naalakkersuisut nunatsinni illoqarfiit pingaarnersaat Nuuk inuttusiartortoq aningaasa-tigut tapersersorpallaanngikkaat, illoqarfinni inukilliartortuni inissialiorpugut, Aaja Chemnitz Larsen oqarpoq.

– Sooruna folketingimut ilaasortatut Nunatsinni ineqarnermut politikkimut akuliuppit, naa lagaaffiup inissiaatai Namminersornerullutik Oqartussat 1987-imi akisussaaffigilernikuugai?

– Pissutsit ataqatigiikkamik, Aaja Chemnitz Larsen Sermitsiamut oqarpoq.

– Suliffeqanngitsumi inissialiortoqarnerani equngasumik ineqarnermut politikkeqarnerup

suliffeqarfeqarnermut uummaarissumut apor-fiuvoq, suliffissalimmilu inissaaleqisoqarluni. Equngasumik ineqarnermut politikkip isuma-ginninnikkut suliniutit aamma sunniuteqarfigai. Inissaqanngikkaanni isumaginninnikkut ajornar-torsiutit iluarsiivigineqarnissaat ajornakusoorto-rujussuuvoq, ilaqutariillu inigisaminnit anisinne-qaraangata, inissarsititseqqittarfinnilu inunnik nalusaminnut qanillillutik, meeqqat kannguttaat-suliorfigineqaratarsinnaalertarput.

Aaja Chemnitz Larsenip oktobarip arfineq pingajuanni Folketingip ammaanersiorneqar-nerani oqallinnermi nunaqarfiit ingerlalluartut attanneqarnissaat nunaqarfiillu allat pissusissa-misoortumik matuneqarnissaat oqariartuutigi-gamiuk, nunaqarfiit pillugit oqallinneq sakkortu-sitippaa.

– Taamaaliornermilu inuit qajassuussilluta illoqarfinnut nuutsitissavagut, Aaja Chemnitz Larsen oqarpoq.

– Kisiannimi illoqarfinni arlalinni inissaaleqinerup iliuuseqarfiginissaa oqaatigalugu oqinne-rulluni suliarinissaa ajornakusoorneruvoq?

– Illoqarfinni annerni katersuulluta amerliar-tornitsinni soorunami ineqarnermut politikki malinnaassaaq, tamannali nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermik pisariaqartitsivoq, piffissaq qinigaaffik kisiat eqqarsaatiginagu. Naalakker-suinikkut sapiissuseqarnissamik pisariaqartit-sivoq, kisianni naalakkersuinermik suliaqartut ukiut tallimat, qulit imaluunniit 15-it qaangiup-pata nunassittarnerup pissuserput oqaluuseri-nissaa qunugimmassuk akisussaassuseqanngin-neruvoq. PAASISAT

Sulisitsisut: Inissianut aningaasaliisarnerup allanngortinneqarnissaa taamaatinneqarli

Inatsisartuni Sanaartornermut Ataatsimiititaliaq piffissami matumani inissianut aningaasaliisarnermut inatsimmik allannguutissatut siunnersuummik suliaqartut, Sulisitsisunit ataatsimeeqatigineqaqqammerput.

– Pitsaasumik angusaqarfiusussamillu ataatsimiippugut, tassani isummagut ataatsimiititaliamut saqqummiuppagut, allattoqarfimmi pisortaq Karsten LyberthKlausen Sermitsiamut oqarpoq.

Allannguutissatut siunnersuutip taamaatinneqarnissaanut Sulisitsisut Inatsisartunut kajumissaarutigisart attappaat, tassani ukiumit nutaamit inissianik attartortittakkanik namminersortunit pigineqartunit inissialiortiternernut kommunimit tapiissutit peerneqassapput.

Allannguut taanna nunatsinni tamani atuuppoq, Naalakkersuisulli nassuerutigaat, Nuuk kisiartaalluni taasarialinnik namminersortunit inissianik attartortittakkanik sanaartorfiusoq inatsimmit eqqorneqassasoq.

Sulisitsisut ataasinngorpat Inatsisartuni Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq ataatsimeeqatigissavaa, tassani nunap aningaasaqarnera oqaluuserineqassaaq, kattuffiulli ataatsimiinnermi tassani aamma inissianut aningaasaliisarnermi allannguummut isummersuutini saqqummiunniarpai.– Inatsisartut allannguutissatut siunnersuummik imminnut akornuserput. Sanaartorneq unippat akileraarutitigut isertitat appassapput, kingunerissavaalu suliffissaaleqisut amerliartornerat, kattuffik tunngavilersuivoq.

[email protected]

FAKTA

GE: Drop ændring af boligfinansiering

Grønlands Erhverv har haft foretræde for Anlægsudvalget i Inatsisartut, som i denne tid behandler et ændringsforslag til loven om boligfinansiering.

– Vi havde et godt og konstruktivt møde, hvor vi fremlagde vore synspunkter for udvalget, siger sekretariatschef Karsten LyberthKlausen til Sermitsiaq.

På mødet fastholdt Grønlands Erhverv sin opfordring til Inatsisartut om at droppe ændringsforslaget, som fra nytår fjerner den kommunale støtte til opførelsen af private udlejningsboliger.

Denne ændring gælder hele landet, men Naalakkersuisut erkender, at loven først og fremmest rammer Nuuk, som er den eneste by med nævneværdig byggeri af private udlejningsboliger.

Grønlands Erhverv har på mandag foretræde for Finansudvalget i Inatsisartut, hvor landets økonomiske tilstand er på dagsordenen, men organisationen vil også på dette møde fremlægge sine synspunkter omkring ændringen af boligfinansieringen.

– Inatsisartut skyder sig selv i foden med ændringsforslaget. Skatteindtægterne falder, hvis byggeriet går i stå, og konsekvenserne for beskæftigelsen er stigende ledighed, argumenterer organisationen.

[email protected]

kun er tre byer tilbage: Nuuk, Ilulissat og måske Sisimiut, siger Jess G. Berthelsen.

Han er skuffet over politikernes kollektive afvisning af folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsens forslag under Folketingets åbningsdebat om at tage en debat om bygder og bosætnings-mønster.

– Vi er nødt til at turde foretage den nødven-dige prioritering; ellers bliver vi tilskuere til vor egen fremtid i dette land, siger Jess G. Berthelsen.

Skæv boligpolitikInuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chem-nitz Larsen kalder den nuværende boligpolitik for skæv, og hun efterlyser en langsigtet hand-lingsplan for at ændre tingenes tilstand.

– Vi bygger boliger i de byer, hvor der bliver færre mennesker, mens Naalakkersuisut udsulter landets hovedstad Nuuk, hvor der sker en befolk-ningstilvækst, siger Aaja Chemnitz Larsen.

– Hvorfor blander du dig som folketingsmedlem i boligpolitikken i Grønland, hvor hjemmetyret overtog statens boliger i 1987?

– Fordi tingene hænger sammen, siger Aaja Chemnitz Larsen til Sermitsiaq.

– En skæv boligpolitik blokerer for et dy-

namisk arbejdsmarked, når der bliver bygget boliger, hvor der ikke er arbejde, og når der er boligmangel, hvor der er arbejde at få. En skæv boligpolitik påvirker også den sociale indsats. Det er pokkers svær at løse de sociale proble-mer, når man ikke har tag over hovedet. Og børn risikerer at blive udsat for overgreb, når familien sættes ud af deres lejligheder, så de skal bo i genhusningsboliger tæt sammen med fremmede mennesker.

Aaja Chemnitz Larsen satte brand i bygdede-batten, da hun under Folketingets åbningsdebat torsdag den 8. oktober talte for at bevare driftige bygder og lukke andre bygder naturligt ned.

– Og vi skal hjælpe folk ind til byerne på en skånsom måde, sagde Aaja Chemnitz Larsen.

– Men det er vel nemmere sagt end gjort med boligmangel i mange byer?

– Boligpolitikken skal naturligvis følge med, når vi bliver flere og samler os i større byer, men det kræver en national planlægning, som kigger mere end en valgperiode frem. Det kræver poli-tisk mod, men det er uansvarligt, når politikerne ikke tør tale om vort bosætningsmønster om fem, 10 eller 15 år, siger Aaja Chemnitz Larsen.


KALAALLIT NUNAANNI ELEKTRONIK-IMI PISINIARFIIT ANNERSAAT Naqinnerlutanut nioqqutillu nunguttoorsimasinnaanerinut allannguisitsisinnaanerillu sillimaffigeqquneqarput / Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

GRØNLANDS STØRSTE ELEKTRONIK BUTIK Naqinnerlutanut nioqqutillu nunguttoorsimasinnaanerinut allannguisitsisinnaanerillu sillimaffigeqquneqarput / Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.


1.274.-

APPLE WATCH SERIE 5 • Altid Aktiv Retina-skærm • Pulsmåler • WatchOS 6

OPEN BY NIGHT FREDAG DEN 30. OKTOBER FRA KL. 10.00 - 21.00

ALLE STØRRELSER OG FARVER

5.500.-128 GB

6.000.-256 GB

2.500.-

BEGRÆNSET PARTI

5.000.-64 GB


BEGRÆNSET PARTI

6.500.-64 GB

7.500.-256 GB

8.500.-512 GB


7.000.-64 GB

8.000.-256 GB

9.000.-512 GB

BEGRÆNSET PARTI

FOURZE D1400 GAMING DESK • Not adjustable Siullermik: / Før: 1.699,00

1.724.-SIPAAKKIT / SPAR 575,-

FOURZE D1400-E GAMING DESK • Adjustable Siullermik: / Før: 2.299,00

ALLE GAMING

BORDE OG STOLE

-25%(Gælder ikke i forvejen nedsatte vare)

ALLE GAMING SKÆRME


ALLE BÆRBAR

GAMING COMPUTER

-25%Gælder ikke i forvejen nedsatte vare

og MacBooks

SIPAAKKIT / SPAR 425,-

ALLE KUREBRÆT



KALAALLIT NUNAANNI ELEKTRONIK-IMI PISINIARFIIT ANNERSAAT Naqinnerlutanut nioqqutillu nunguttoorsimasinnaanerinut allannguisitsisinnaanerillu sillimaffigeqquneqarput / Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

GRØNLANDS STØRSTE ELEKTRONIK BUTIK Naqinnerlutanut nioqqutillu nunguttoorsimasinnaanerinut allannguisitsisinnaanerillu sillimaffigeqquneqarput / Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.


1.274.-

APPLE WATCH SERIE 5 • Altid Aktiv Retina-skærm • Pulsmåler • WatchOS 6

OPEN BY NIGHT FREDAG DEN 30. OKTOBER FRA KL. 10.00 - 21.00

ALLE STØRRELSER OG FARVER

5.500.-128 GB

6.000.-256 GB

2.500.-

BEGRÆNSET PARTI

5.000.-64 GB


BEGRÆNSET PARTI

6.500.-64 GB

7.500.-256 GB

8.500.-512 GB


7.000.-64 GB

8.000.-256 GB

9.000.-512 GB

BEGRÆNSET PARTI

FOURZE D1400 GAMING DESK • Not adjustable Siullermik: / Før: 1.699,00

1.724.-SIPAAKKIT / SPAR 575,-

FOURZE D1400-E GAMING DESK • Adjustable Siullermik: / Før: 2.299,00

ALLE GAMING

BORDE OG STOLE


ALLE GAMING SKÆRME


ALLE BÆRBAR

GAMING COMPUTER

-25%Gælder ikke i forvejen nedsatte vare

og MacBooks

SIPAAKKIT / SPAR 425,-

ALLE KUREBRÆT



Siunissaq Innuttaasut siunissamut ukiut qulit eqqarsaati-galugit qanoq neriuuteqarpat? Aaqqissuisoqar-fimmit Nuuk Centerimi naapitatta inissaqar-niarnermut tunnganerusut ernumassutigivaat

All. Kathrine Kruse

Piitannguaq AlaufesenNeriuppunga aqutsisutta nunatsinni atorluar-sinnaasagut aamma nalittorsarsinnaasagut taamanikkussamut atorlualersimassangaat. Aamma inissiat nalinginnaasumik isertitalinnut tulluarnerulersimassasut. Taamaanikkussamut ernumaginerpaavara ullumikkutut ingerlaannar-sinnaanissarput, soorlu inissiaqarneq akisooru-jussuaq. Taamatullu aamma pisuussutigut maani nalittorsarneqaratik annissorneqaannartassasut.

Jeg håber, at vore ledere på det tidspunkt vil være bedre til udnytte og værdiforøge vore ressourcer. Og at priserne på boligerne vil være for gennemsnitsindkomster. Jeg frygter mest, at forholdene forbliver uændrede, herunder de høje boligpriser. Og at vore ressourcer fortsat vil blive eksporteret uden at blive værdiforøget her i landet.

Jens Otto RasmussenOqaatigiuminaappoq. Kisianni taamanikkussa-mut pissutsit ullumikkutut ingerlaannarsinnaa-nerat takorloorsinnaavara. Nuulli innuttaqar-nerulersimassaaq. Nunaqarfiillu - massakkut eqqartorneqartut - ataannassapput. Taakkuami inuussutissarsiutinik ingerlatsereerput. Coro-na taamanikkussamut takkuteqqissanngippat siunissamut ernumassutissaqarpallaanngilanga.

Det er svært at sige. Men jeg forestiller mig, at forholdene fortsat vil være de samme. Nuuk vil dog have fået langt flere indbyggere. Bygderne - som for tiden er til debat – vil fortsat bestå. De

driver jo deres eget erhverv. Hvis coronaen ikke er kommet tilbage på det tidspunkt, har jeg ingen frygt for fremtiden.

Rosine BarlajInissaqarniarneq ukiut qulit missaat qaangiup-pat iluarsisimassasoq neriuutigeqaara. Taamaa-lilluni inuit amerlavallaat utaqqitinneqarunnaar-simassallutik. Ukiummi amerlavallaat utaqqilluni ajorami, ineqarniarnerulli ukiut qulit qaangiup-pata iluarsiivigineqanngitsooratarsinnaanera aamma ernumagisinnaavara. Aamma neriuppu-nga aqutsisorisatta ingerlaarnerat aaqqissimas-sasoq, massakkummi kusanarpallaanngitsumik ingerlatsipput.

Jeg håber inderligt, at manglen på boliger vil være løst. Og at der dermed ikke vil være alt for mange personer, som står på venteliste til en bo-lig. Det er ikke rart at vente på en bolig i mange år, men jeg frygter, at boligsituationen vil være den samme om ti år. Jeg håber desuden, at vore ledere vil have forbedret sig. De opfører sig ikke særligt pænt i øjeblikket.

Salome Anthonsen JakobsenNeriuppunga ukiut qulit qaangiuppata ineqar-niarnerput akikinnerulersimassasoq. Massak-kummi ineqarniarnerput akisuallaarpoq aamma akitsoraluttuinnarpoq. Aamma inuiaqatigiit ataqatigiilluarnerulernissaat neriuutigaara. Taamaattoqanngippammi pissutsit ajorneruler-sinnaanerat ernumatigisinnaavara.

Jeg håber, at det vil være blevet billigere at bo i Grønland. For vore boliger er dyre og bliver hele tiden endnu dyrere. Jeg håber også, at samhørig-heden i befolkningen vil være bedre. Sker det ikke, frygter jeg for, at forholdene vil blive dårli-gere end i dag.

Karl Kristian JakobsenNeriuppunga inuttusiartortilluta inissiat akikin-nerulerumaartut. Tassa ineqarnerup akikinneru-lernissaa neriuutigigaluaqaara. Nioqqutissat aamma ilaatigut akisuallaalaarsinnaasarput. Ingammik kalaaliminertugassat. Taamaammat aamma ukiut qulit qaangiuppata akikinneruler-simanissaat neriuutigisinnaavara.

Jeg håber, at priserne på boliger vil blive billigere i takt med, at vi bliver flere. At huslejen vil falde. Nogle dagligvarer er også dyre. Især grønlandske madvarer. De priser må gerne være faldet om ti år.

Poul Frederik OlsenUkiut qulit qaangiuppata nunatsinni pingaarner-tut kalaallisut oqaatsivut atugaanissaat neriuu -tigaara. Tusarnikuuvarami Nuummi mittarfili or-tuni kalaallit imminnut kalaallisut oqaluuteqqu-saajunnaarsimasut. Nalunngisakkami suliffim-minni unillatsiarnerminni kalaallisut imminnut oqaloqatigiimmata soraarsinneqarsimapput.

Jeg håber, at hovedsproget vil være grønlandsk om ti år. For jeg har hørt, at de grønlandske medarbejdere på lufthavnsbyggeriet her i Nuuk indbyrdes ikke længere må tale grønlandsk med hinanden. Mine bekendte er nemlig blevet fyret, fordi de under deres pauser, indbyrdes har talt med hinanden på grønlandsk.

Fremtiden Hvilke håb har borgerne for fremtiden, hvis de forsøger at se ti år ud i fremtiden? Fælles for dem, som redaktionen mødte i Nuuk Center forleden, er særligt bekymringen for boligsituationen

Af Kathrine Kruse

Foto: Leiff Josefsen


KATUAQ.GL

22. oktober - 4. novemberFILMERTARFIK · BIOGRAF

Karl Sivertsen

NIPILERSORNEQ · MUSIK

6. november

AppittarfikÅben Scene

KATUAQ BIO 28. oktober - 4. november

Isissutissat nittartakkitsinni inniminner lu gillu pisiarisinnaavatit:

www.katuaq.gl

17. november - 9. december

SAQQUMMERSITSINEQ · UDSTILLING

Qallunaatsiaat tammarsimasutThe Lost Norsemen

31. OKTOBER

KATUAQ BIO

Pingasunngorneq · OnsdagFar til Fire og VikingerneKarl SivertsenDruk

Sisamanngorneq · TorsdagFar til Fire og VikingerneKarl SivertsenCome Play

Tallimanngorneq · FredagIngen forestilling

Arfininngorneq · LørdagHALLOWEEN - Familien AddamsHALLOWEEN - ITHALLOWEEN - A Nightmare on elm streetHALLOWEEN - Eksorcisten - Director´s cutHALLOWEEN - The Conjuring

16.30

18.30

21.00

16.30

18.30

21.00

14.00

16.30

19.15

21.30

23.59

Sapaat · SøndagFar til Fire og Vikingerne

Karl Sivertsen

Come Play

Ataasinngorneq · MandagFar til Fire og Vikingerne

Karl Sivertsen

Come Play

Marlunngorneq · TirsdagKarl Sivertsen

Far til Fire og Vikingerne

Erna i Krig

Come Play

Pingasunngorneq · OnsdagCome Play

Karl Sivertsen

16.30

18.30

21.00

16.00

18.30

21.00

13.30

16.00

18.30

21.00

18.30

21.00


Tilb

udde

ne g

æld

er fr

a 29

. okt

ober

202

0 til

og

med

5. n

ovem

ber 2

020

elle

r så

læng

e la

ger h

aves

. Fo

rbeh

old

for u

dsol

gte

situ

atio

ner o

g tr

ykfe

jl.

ELplus GrønlandSalg og service af lamper & hårde hvidevarer til både private, cafer, institutioner m.m.

4.499,-Spar 500,-

5.799,-Spar 700,- 6.999,-

Spar 500,-

Med Vanddispenser med Vandbeholder i dør

NoFrost/Automatisk afrimningEnergiklasse A+

Højde 186cm.Bredde 59,8cm.

Lydsvag vaskemaskine fra LGEnergiklasse A+++Centrifugering 1400 o/minKapacitet 9kg.

MIELE Stærk og brugervenlig

vaskemaskine.Energiklasse A+++

Centrifugering 1400 o/minKapacitet 7kg.

ELplusGrønland

Salg og service af Lamper & hårde hvidevarer til både private, cafer, Institutioner m.m.ELECTROLUX

VASKE- OG TØRRE SÆT

8.999,-Spar 2.599,-

Tilbudspris er inkl. levering i Nuuk

TØRRETUMBLERKapacitet 8 kg.Specialprogrammer til tørring af dine sarte tekstiler som uld.Energiklasse A++

VASKEMASKINEKapacitet 8 kg.Centrifugering 1600 o/minEnergiklasse A+++

CANDY KØLE/FRYSESKAB

3.999,-Spar 1.200,-

Hvid

499,-Frit valg

ELPLUS GRØNLAND • ISSORTARFIMMUT 9 • TLF.: +299365000 • E-MAIL [email protected] www.elplus.glMANDAG - TORSDAG: 09.00 - 17.30 • FREDAG: 09.00 - 18.00 • LØRDAG: 10.00 - 13.00 www.elplus.gl

4.299,-Spar 1.200,-

Stål

ELECTROLUX opvaskemaskine30-minutters kvikprogramLydniveau: 47 dB(A)Energiklasse A++Pris 4999,- Tilbud 4499,-

PLAFONDER til Børneværelset. Lyskilde medfølger ikke

Stort udvalg af

kompakte lysstofrør. Anvendes ofte i

udendørs lamper på badeværelset og i

gangene




Talliimanngorneq 30. oktober nal.10.00 aallarnerfigalugu arfininngorneq 31. oktober nal.16.00 tungaanut.

Starter fredag den 30. oktober kl. 10 og slutter lørdag den 31. oktober kl. 16

Vi støtter Neriuffik landsindsamlingen med ekstra rabat op til 75 % på stort parti udvalgte varer.Salget af disse varer går 100 % ubeskåret til landsindsindsamlingen.

Neriuffiup nuna tamakkerlugu katersuiniarnera tapersersorlugu akikilliliilerpugut 75 % pisiassat aaliangersimasut. Isertitat tamaaviisa Neriuffiup katersuiniarneranut tunniunneqassapput.

Handel med god samvittighed Pisigit ajunngitsumik siunertaqarlutit

Resten af butikken





Nualluummut akiuussutissamikkapitinneq 2020Nualluut influenza piffissami qanittumi takkutilerpoq amerlasuullu

eqqugaasussaallutik. Pitsaassagaluarpoq eqqugaasinnaasunut akiuussutissamik kapitikku-nik.Influenza kissarneqartitsisarpoq , niaqorlutsitsisarpoq, nukinnik anni-artitsisarpoq , naggussakkullu anniartitsilluni.Ersiutit assigi , kisianni virusi nutaaq , eqqortarpaatigut ukiut ta-maasa .Inuit sanngiinnerusut peruluutigisinnaavaat .Siornatigut akiuussutissamik kapitissimagaanni iluaqutaajunnaartar-poq ukiup taamaalinerani nuallunnermut .Akiuussutissaq (vaccine) akeqanngilaq inunnut ataani allassimasunut:• 65-nik ukioqalersimasunut• Suliunnaarnersiutilinnut• Ataavartumik tingulluutilinnut , pualluttut , tartuluttut imaluunniit uummalluttunut .• Sukkortunut type 1 aamma 2• Akiuussutissakittunut , imaluunniit taaneqartunut najugaqateqar- tunut • Pualavallaartunut , BMI 40 qaangeqqagaanni• Naartusunut sap.ak.13 aallarnerfigalugu

Kingunerluutit: Niaqorlunneq, kissarneqarneq, nukikkut anniarneq naggussakkut anniarneq, kapitiffiup nalaani aappillerneq.Kingunerluutit tamarmik ullualuinnannguit ingerlanerani qaangiut-tarput.

Vaccine (akiuussutissaq) tunniunneqassaaq: Arfininngorneq Oktober-ip 31-ani Sapaallu November-ip 1-ata tungaanut, nalunaaqutaq 09.00-15.00 akornanni, peqqissaaviup saaffiginnittarfiani.Allanut kapitikkusuttunut nualluummut neqeroorut kingusinnerusuk-kut takkutissooq.

Influenzavaccination 2020Influenzasæsonen rammer os snart, og for mange vil det være en god ide at blive vaccineret.Influenza giver feber, hovedpine, muskel og ledsmerter. Samme symptomer, men nyt virus, som rammer os næsten hvert år. Hos svækkede personer kan influenza være alvorligt. Tidligere influenzasygdom eller tidligere vaccination medfører ikke øget beskyttelse mod dette års virus.Vaccinen er gratis for følgende personer. • Over 65 år• Førtidspensionister • Kronisk lever, lunge, nyre eller hjertesygdom • Diabetes type 1 og 2• Nedsat immunforsvar, eller samboende til en sådan • Svært overvægtige, BMI over 40 • Gravide fra uge 13

Bivirkninger: hovedpine, feber, muskel og ledsmerter, lokal irritation på indstikssted.Alle bivirkninger varer kun få dage.

Vaccinen gives: Lørdag den 31. oktober og søndag den 1. November fra klokken 09.00-15:00, i receptionen i DIS. For andre der ønsker vaccinen kommer et tilbud senere.

Kalaallit Nunaanni Peqqinnissaqarfik Det grønlandske Sundhedsvæsen

Nuummi inunngortut

Nye verdensborgere i Nuuk

Hvis I har fået et barn, og ønsker at dele denne dejlige nyhed, med borgere i Nuuk, kan i sende mail til:

[email protected]

Skriv barnets køn, vægt, længde og hvornår barnet er født, også selvfølgelig forældrenes navn.

Meerartaarsimagussi nutaarsiassarlu tamanna Nuummiunut avitseqatigiissutigerusullugu,

uunga mailikkut nassitsisinnaavusi: [email protected]

Meeqqap suiaassusia, oqimaassusia, angissusia aamma qanga inunngornersoq kiisalu soorunami

angajoqqaanngortut aqqi allanneqassapput.

2 2 2 2 2 2

Mandag den 2. november kl. 15.00 – 17.00Hotel Hans Egede

Grønlands Erhverv inviterer til reception i anledning afdirektør Brian Buus Pedersens fratrædelse

ogChristian Keldsens tiltrædelse som ny direktør

Grønlands ErhvervSulisitsisut

Goddag og farvelRECEPTION


NeqeroorutitNeqeroorutitNeqeroorutitPostboks 1018 · 3900 NuukTel : 32 40 96 · [email protected]

28.-29.-30.-31. oktober 2020pingasunngornermiit arfinngorneq ilanngulugu

Unik ApS Nuuk

UNIK-imi NIOQQUTISSAT

TAMAASA

÷20%÷20%

Neqeroorutaareersunut atuutinngilaq

Nuup kigutileriffianiit nalunaarut

Meddelelse fra Nuuk Tandpleje

Nuup kigutileriffii

sisamanngorneq oktoberip 29-ani matoqqassapput sulisut pikkorissarnissaat

pissutigalugit.

Nuuk Tandpleje holder lukket torsdag den 29. oktober

på grund af kursus.

NUUK TANDPLEJE

Nuuk Imeq A/S søger

SMED

Nuuk Imeq A/S

SAFFIORTUMIK pissarsiorpoq

Nuuk Imeqs værksted er et reparations og vedligeholdelsesværksted.

Til værkstedet, hvor der altid er travlt, søger vi en energisk håndværker, med en uddannelse som smed/maskinarbejder.

Vi forventer:• at du har en håndværksmæssig uddannelse• at du er samarbejdsvillig• at du er stabil og ædruelig

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Maskinchef Peter Holm på tlf. 329588 eller send ansøgning, vedlagt relevante uddannelses-papirer og referencer til Nuuk ImeqPostboks 1075, 3900 Nuuk eller via mail [email protected]

Nuuk Imeq A/S-ip saffiorfia iluarsaasarfiuvoq aserfallatsaaliuillunilu.

Saffiorfimmut ulapaarfiujuaannartumut saffiortutut/maskinaalerisutut ilin-niarsimasumik sulilluartartumik pissarsiorpugut.

Ilimagaarput:• assammik sulilsartutut ilinnarsimasutut• suleqatiginnikkususseqartuusutit • suliartortuaannartuusutit aalakuujuitsuusutit

Atorfit pillugit paasissutissat sukumiinerusut Maskinchefimut Peter Holmimut oqarasuaat 329588 siarnerluni pissarsiarineqarsinnaapput imaluunniit ilinniar-simanermut allagartat paasiniaaviusinnaasullu ilanngullugit qinnuteqaat uunga nassiuguk Nuuk ImeqPostboks 1075, 3900 Nuuk mailikkulluunniit


All. Niels Ole Qvist

Internetimi nuanniitsorpassuarnik pisoqarsinnaasarpoq. Pimmatiginnittoqarsinnaavoq, kan ngusaarisoqarsinnaalluni innimiilliorfiginnittoqarsinnaallunilu. Taamaattumik meeqqat inuusuttullu wwwini pissusilersoriaatsinik ilinniarnissaat pingaaruteqarpoq, ilinniarnerlu tamanna ilaatigut digitalimik ileqqorissaarneq pillugu atuartitsissutit nutaat atorlugit ingerlanneqarsinnaavoq.

Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup portali nutaaq, Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfianni

atuartuusut digitaliusuni naleqquttumik ileqqoqarneq pillugu ilisimasaqarnissaannik qulakkeerinneqataaffiusussaq, pilerseqqammarpaa.

Suliniut TDC Groupip, De Danske Skoleeleverip aamma Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup suleqatigiinnerannit pilersinneqarpoq. Atortussat immikkoortunut sisamanut agguataagaapput. Immikkoortut tassaapput internetikkut qanoq attaveqaqatigiittoqartarpa, teknologiip tunuliaqutaa qanoq aaqqissugaava, internetimi qanoq pissusilersortoqassava aamma isumannaatsumik interneterneq.

– Internetip, mobilit, qarasaasiallu inuusuttut

inuuneranni pingaarutilimmik inissisimanerisa nalaanniippugut, taamaattumik piffissaatillugu digitaliusutigut ileqqorissaarnissaannik ilinniartitsinissarput pingaaruteqarpoq. Atuartitsinermi atortussat allanngueqataallutillu atuarnerup nalaani ataqatigiilluarnermik atugarissaarnermillu pilersitseqataanissaat neriuutigaarput, Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup pisortaa, Simon Lennert, Naalakkersuisut nittartagaannut oqarpoq.

Af Niels Ole Qvist

Mange ulykker kan ske på internettet. Der kan foregå mobning, udskamning og krænkelser. Derfor er det vigtigt, at børn og unge lærer at begå sig på www, og den læring kan blandt andet ske via et nyt undervisningsmateriale om digital dannelse.

Uddannelsesstyrelsen er netop gået i luften

med en portal, som skal være med til at sikre, at folkeskoleeleverne indgår i gode, digitale fællesskaber.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem et dansk telefonselskab, TDC Group, organisationen De Danske Skoelever og Uddannelsesstyrelsen. Materialet er delt op i 4 moduler. Elementerne er den gode onlinekommunikation, indsigt i teknologien, adfærdsregler og sikkerhed.

– Vi lever i en tid, hvor internettet, mobiltelefoner og computere spiller en stor rolle i de unges hverdag. Derfor er det vigtigt at lære dem de gode, digitale vaner, jo tidligere, jo bedre, udtaler chef i Uddannelsesstyrelsen, Simon Lennert, til selvstyrets hjemmeside.

Meeqqat internetimi isumannaatsuunissaat

Børns sikkerhed online

Meeqqat internetimik atuinissaannik ilinniartissigik.

Lær børnene at begå sig på nettet.

Foto: it-borger


Restaurant Charoen Porn

Julemenu 2020En skøn kombination af vore jule-klassikere kombineret med nye spændende retter. En skøn kombination af vore jule-klassikere kombineret med nye spændende retter.

Pris pr couvert kr. 299,-Pris pr couvert kr. 299,-

HovedretterPhanang Moskus

Moskus med rød karry, limeløv og chili

Phed Nam Dang SauceOvnstegt and med tomatsauce og ingefær

Ribbensteg Phad KrapowRibbensteg med sød basilikum, chili & hvidløg

i soya- & østerssauce

DessertRisalamande

Friske frugter

Forret Soup Kai

Klar suppe med kylling

ForårsrulleKiew krob

Dybstegte wontons med hakket svinekød

Book dit bord på 32 57 59

Spis julen i små bidder :) Spis julen i små bidder :)

Risalamande a la TapasimutRisalamande a la TapasimutMini hjerte med hasselnøddecremeMini hjerte med hasselnøddecremeChokosnitte m/hvid & mørk chokoChokosnitte m/hvid & mørk choko

Blinis med laks, hellefisk & rognBlinis med laks, hellefisk & rognMarinerede rejer m/lime & chiliMarinerede rejer m/lime & chiliSilderulle med spicy karrycremeSilderulle med spicy karrycreme

Saltbagte mandler & lakrids-dadlerSaltbagte mandler & lakrids-dadler

Moskusdeller m/rødbeder og rygeostMoskusdeller m/rødbeder og rygeostAndespyd med sweet potato churrosAndespyd med sweet potato churrosSlider med ribbensteg og frisk rødkålSlider med ribbensteg og frisk rødkål

Hertil masser af sovsHertil masser af sovs

BAR & FOODTmuTapas

Jule-TapasJule-Tapas

Aqqusinersuaq 5 · Postboks 1459 · 3900 Nuuk · [email protected]

NB. Vi skal jo alle passe ekstra godt på hinanden i år, så derfor bliver menuen serveret ved Jeres bord

Pris pr couvert kr. 369,-Pris pr couvert kr. 369,-

Fredag 20. november Fredag 20. november Lørdag 21. november Lørdag 21. november

Fredag 27. novemberFredag 27. novemberLørdag 28. novemberLørdag 28. november

Fredag 4. decemberFredag 4. decemberLørdag 5. decemberLørdag 5. december

Fredag 11. decemberFredag 11. decemberLørdag 12. decemberLørdag 12. december

Book dit bord Book dit bord før det er for sentfør det er for sent

Tlf 32 92 22Tlf 32 92 22


Budgetforligspartierne er enige om, at der skal flere boliger til, der skal mere støtte til sårbare familier, og fritidsaktiv-iteter skal prioriteres i de kommende år

Af Kassaaluk Kristiansen

Partierne Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og Samarbe-jdspartiet er enige om, hvordan pengene i Kommune-qarfik Semersooq skal fordeles i 2021. Det meddeler Kommuneqarfik Sermersooq i en pressemeddelelse fredag den 23. oktober, hvor forhandlingerne er afs-luttet og forligsaftalen underskrevet.

– Jeg er enormt glad for, at vi har kunne blive enige om budgettet for 2021. Alle parter skal have tak for deres indsats og velvilje under forhandlingerne til at finde en fælles løsning, siger borgmester Charlotte

Ludvigsen (IA) i pressemeddelelsen.

Kommunens husholdningKommuneqarfik Sermersooq forventer at have et overskud på 60 millioner kroner i 2021. Borgerne kan forvente en uændret skatteprocent til kommunen.

Samtidig har kommunen budgetteret med et drifts-forbrug på to milliarder kroner i 2021 og et anlægs-budget på 300 millioner kroner.

Boligmangel er en af de store udfordringer, som kommunen har kæmpet med de seneste år.

Igen de næste år har kommunen planer om at be-kæmpe boligmanglen. Således vil forligspartierne af-sætte midler til at bygge 1.850 boliger de næste seks år. Det svarer til 308 boliger i gennemsnit per år. De seneste fire år er der i kommunen bygget over 400 boliger.

– Forligspartierne mener, at retten til egen bolig eren menneskeret. Som ansvarlige folkevalgte og med-lemmer af kommunalbestyrelsen i hovedstadskom-munen, har vi en forpligtigelse til at skabe rammerne herfor, fremgår det af budgetforliget.

Godt nyt for kulturenKommunen ønsker at give kultur- og fritidslivet et løft, hvilket kan glæde interesserede borgere. Der skal

sættes flere projekter i gang.– Blandt andet igangsættes en udvidelse af Godthåb

Hallen, som i fremtiden skal omdannes til et multihus med plads til både familier, sportsudøvere og frivillige organisationer, lyder det.

Samtidig er der afsat midler til en Arctic Park i Nuuk. En ny skilift, snescooterbaner, mountainbike-baner og stier skal nemlig etableres mellem bjerget Lille Malene og landområdet Kuanninnguit.

Støtte til familierOgså sårbare familier er i forligspartiernes fokus. For-ligspartierne har valgt at styrke den familieorienterede sociale indsats.

– Helt konkret har forligspartierne aftalt, at der skal afsættes 3,15 millioner kroner til driften af et mor-barn-hus i Tasiilaq. Derudover vil forligspartierne bruge 3,4 millioner kroner til etablering af et Unge-center i Tasiilaq, som skal samle sociale initiativer, der vedrører børn og unge med særlige behov, lyder det.

Projektet etableres som pilotprojekt, som senere kan udvikles til Paamiut.

Budgetforliget skal fremsættes på det næste kom-munalbestyrelsesmøde den 24. november.

Budgetforlig i Sermersooq:

Boliger i fokus

Inuit Ataqatigiit, Demokraatit aamma Suleqatigiissitsisut isumaqatigiissutertik tallimanngornermi oktobarip 23-anni atsioqatigiissutigaat. Missingersuutinut isumaqatigiissut kommunalbestyrelsip ataatsimiinnissaani tullermi novem-barip 24-anni saqqummiunneqassaaq.Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og Samarbejdspartiet har underskrevet et forlig fredag den 23. oktober. Budgetforliget skal fremsættes på det næste kommunalbestyrelsesmøde den 24. november. Ass./Foto: Kommuneqarfik Sermersooq

Partiit isumaqatigiissuteqartut aningaas-anut missingersuummut isumaqatigiipput inissialiortiterneq ukkatarineqassasoq, il-aqutariit sanngiinnerusut tapersersorne-qarnerussasut sukisaarsartarfiillu ukiuni tullerni aamma inerisarneqassasut.

All.: Kassaaluk Kristiansen

Inuit Ataqatigiit, Demokraatit Suleqatigiissitsisullu isumaqatigiillutik Kommuneqarfik Sermersuup 2021-mi aningaasaqarnikkut missingersuutaa atsioqatigiif-figaat. Kommuneqarfik Sermersooq tusagassiutinut taama nalunaaruteqarpoq. Isumaqatiginninniarnerit tallimanngornermi 23. oktober naammassineqarput, isumaqatigiissullu atsiorneqarluni.

- Assorsuaq nuannaarutigivara uagut - partiit isuma-qatigiissuteqartut akunnitsinni - 2021-mut missinger-suutissanik isumaqatigiissuteqarsinnaagatta. Partiit tamarmik suliniutiminnik aamma isumaqatiginnin-niarnermi ataatsimoortumik aaqqiissuteqarniarnermut piumassuseqarnerat pillugu qutsavigineqassapput, borgmesteri Charlotte Ludvigsen (IA) oqarpoq.

Kommunip aningaasaqarneraKommuneqarfik Sermersuup naatsorsuutigaa 2021 60 milliuunit koruuninik sinneqartoorfiussasoq. Innut-

taasut naatsorsuutigissavaat kommunimut akileraarut nikissanngitsoq. Kommunip saniatigut ingerlatsiner-mut 2 milliardit koruunit missingersuutigai, sanaartu-gassanullu 300 millionit koruunit missingersuutigalu-git.

Inissaaleqineq ukiuni kingullerni kommunimit unamminartarsimavoq. Ukiunilu tullerni inissaqartit-siniarnermut kommuni ilungersuuteqaqqissaaq.

Ukiuni tullerni arfinilinni inissiat katillugit 1.850-it sanaartorneqassasut, partiit isumaqatigiittut atsioqa-taaffigaat. Agguaqatigiissillugu ukiumut inissiat 308-t sanaartorneqartussanngorput. Ukiuni sisamani kingullerni inissiat 400-t sinnillit kommunimit sanaar-torneqarsimapput.

- Nammineq ineqarneq inuup pisinnaatitaaffigigaaisumaqatigiissuteqartut isumaqarput. Illoqarfiillu pin-gaarnersaanni kommunimi kommunalbestyrelsemut ilaasortatut qinikkatullu akisussaassuseqartutut si-naakkusiissalluta akisussaaffigaarput, missingersuuti-nut isumaqatigiissummi allassimavoq.

Kultoori aamma inerisassaaqKommunip kultoorilerineq sunngiffimmilu sammisa-qartitsisarneq inerisassallugu aamma aalajangiussa-qarpoq. Suliniutit arlallit aallartinneqassapput.

- laatigut Nuummi Illorsuaq Timersortarfik, siunis-sami multihusinngortinneqartussaq, ilaqutariinnut, timersortartunut aamma nammineq piumassutsimin-nik ingerlataqartut inissisimaffigisinnaasaat allilerlugu aallartinneqassaaq, nalunaarutigineqarpoq.

Nuummi Arctic Parkiliortoqarnissaanut aamma aningaasaliisoqarnissaanut isumaqatigiittoqarpoq.

Sisorartartunut majuartaat nutaaq, qamuteralannutingerlaarfiit, mountainbikertartunut ingerlaarfiit aqqu-sineeqqallu Quassussuup Kuanninnguillu akornanni pilersinneqassapput.

Ilaqutariit tapersersorneqassapputIlaqutariit sanngiinnerusut aamma tapersersorumallu-git partiit isumaqatigiittut isumaqatigiissuteqarput.

Partiit isumaqatigiissuteqartut ilaqutariinnut tunnga-sunik suliniutit pitsanngorsarneqarnissaat aalajangiup-paat.

- Partiit isumaqatigiissuteqartunit Tasiilami meeq-qap-anaanap illuata ingerlanneqarneranut 3,15 mio. koruunit immikkoortinneqassasut isumaqatigiissutigi-neqarpoq. Taakku saniatigut partiit isumaqatigiissute-qartunit 3,4 mio. koruunit Tasiilami Ungecenterimik inunnut suliniutinik meeqqanut inuusuttunullu immik-kut pisariaqartitsisunut tunngasunik katersuisussamik pilersitsinissamut atorneqassapput.

Pilersaarut kingorna Paamiunut allineqarsinnaan-ngorlugu misiligutitut pilersinneqassaaq.

Missingersuutinik isumaqatigiissuteqarneq Kom-munalbestyrelsip ataatsimiinnissaani tulliani ulloq 24. novembarimi pisussami aamma saqqummiunneqas-saaq.

Kommuneqarfik Sermersuumi missingersuutit isumaqatigiissutigineqartut:

Inissiat qitiutinneqassapput


Aaqqissuisut: GSS Håndbold

Tapersersuisut: Kommuneqarfik GIF TAAK Sermersooq Brugseni

Pilersaarut Pingasunngorneq 18. nov. 2020 nal. 16:15 - 19:00 Sammisaq: Arsalerineq Inussivik Sisamanngorneq 19. nov. 2020 nal. 16:15 - 19:00 Sammisaq: Arsaqatigiinneq Inussivik Tallimanngorneq 20. nov. 2020 Sungiusanngiffik Arfininngorneq 21. nov. 2020 nal. 12:00 - 15:00 Sammisaq: Assersuineq Inussivik Sapaat* 22. nov. 2020 nal. 12:00 - 15:00 Sammisaq: Godthåbhallen *(Sapaat: U8 nal. 12-14 U10 nal. 14-17 U12 nal. 14-17) Sukkasuumik saassussineq, målimiinneq

Peqataasut tamarmik pinnatassai Tujuuluaraq, qarleeqqat, arsaq,

nerisassat imeruersaatillu peqqinnartut

NALUNAARFISSAQ: glsermersooq.speedadmin.dk Annerpaamik 70-it peqataasin-naapput, Covid-19 peqqutaalluni Paasisaqarnerorusukkuit: Rita attavigiuk +299 55 59 21

ILITSERSUISUT & SUNGIUSAASUT:

Peqatigiiffiup sungiusaasui & Nunanut allanut unammisartui


Et nyt forum, et fællesskab og en plat-form for grønlandske designere

Af Liss Stender, Inuk Design,[email protected]

Vi er omgivet af design uden egentlig at lægge mærke til det.

Du ved at det er godt design, når tøjet sidder rig-tig godt, og at det holder formen og farven, vask efter vask.

Du ved at det er godt design, når du sidder rigtig godt i stolen, og at den er lige så smuk og lige så god at sidde i efter flere generationer.

Du ved at det er et godt designet hus, når vedlige-holdelsen er minimal. Og så videre og så videre.

Design er mange ting og jeg tror på, at godt de-sign har en større effekt på os end vi egentlig læg-ger mærke til.

Design er andet end at kreere tøj, der sidder godt, designe smukke smykker, keramik og så videre.

Design kan implementeres i et system, en struk-tur, en reform eller hvad som helst.

God design afgiver altid en god følelse af vel-være.

Og dét er ideen bag Greenland Design and Inno-vation.

Hvornår opstod ideenVi har rejst meget og til mange forskellige lande for at promovere Inuk Design. Alle rejser har været en kæmpe udvikling for mig, hvor jeg har følt mig inspireret og motiveret til at blive endnu mere krea-tiv. Ved at se hvordan andre lande har ladet kreativ-iteten være vejviser til at løse ting på en innovativ måde, har haft stor betydning for, hvor jeg er i dag.

For eksempel ved deltagelse i DesignMarch i Is-land, oplevede vi, hvordan man dyrkede grøntsager uden jord, at lave lamper af brugt fiskegarn og så videre. Det var meget opløftende og bekræftende.

Da vi var med til DesignMarch i Reykjavik, forførste gang i 2013, opfordrede direktøren for De-sign Center i Island, Halla Helgasdottir, mig, til at samle Grønlands designere og skabe et forum, et fællesskab og en platform for grønlandske designe-re.

Da vi var i Toronto i 2018 til Indigenous Fashion Show, hvor oprindelige folk for første gang har deres eget modeshow, besluttede jeg mig til at gøre noget ved opfordringen om at skabe foreningen, og sagde til mig selv:

“Når jeg er færdig med min uddannelse som de-signer i Danmark, og jeg kommer tilbage til Nuuk, så vil jeg lave en forening for grønlandsk design og innovation.”

FormålFormålet er at skabe en platform for grønlandsk de-sign og innovation ved en årlig tilbagevendende event, ligesom DesignMarch i Island. Dage fyldt med udstillinger fra de mange dygtige grønlandske designere.

Fashion design, smykke design, keramik, arkitek-tur, innovativ gastronomi, gartneri, og hvis der er en i Grønland, der sidder med en fantastisk ide til, hvordan man kan bruge hinden fra et sæl-øje, så skal de selvfølgelig også med til udstillingen.

For eksempel: hvad bruger man affalds æblemos til, altså det æblemos der er tilovers og ikke kan spises? Det kan laves om til læder! Vegansk læder!

Det er der faktisk en, der har opfundet!Der er ingen grænser for, hvad god design og in-

novation kan føre til.

Design TalkUnder denne event er der selvfølgelig også et De-signTalk, som er åben for alle, der kan have inter-esse.

Et DesignTalk, hvor der bliver holdt oplæg af for-skellige kreative designere og innovative folk. På de her DesignTalk inviteres folk, også fra andre lande, som har et nyt, interessant eller anderledes syn på innovativt design.

Foreningen bliver et samlingspunkt for kreative,

designere og innovative folk, hvor vi tilsammen for-håbentlig kan være med til at påvirke samfundet omkring os med smukt, innovativt og kreativt de-sign, som kan implementeres i alle tænkelige aspekter.

En grobund for kreativitet, innovative løsninger, opfindelser og design.

Foreningen vil være meget åben og byder folk med en hang til at gøre tingene på en anden måde, tænke anderledes, opfinde innovative løsninger, velkomne. Om det er beklædningsdesignere, kera-mikere, arkitekter, gartnere, kokke, kan søge om medlemskab. Jo flere kreative kræfter der er, des bedre.

Stiftende generalforsamling søndag 8. november 2020 i Nuuk Lokalmuseums lokaler kl. 13.00.

Alle er velkommen! Dem der er på kysten kan være med via skype.Ide: Liss Stender, inuk Design og Peter Jensen, film og webdesigner, inuk Media.Tlf: 529311, email: [email protected]

Greenland Design and Innovation

Liss Stender nutaaliamik ilaanik suliaqartoq.Liss Stender arbejder med en af sine nye kreationer.


All. Liss Stender, Inuk Design,[email protected]

Ilusilersukkanik annerusumik maluginiartanngisat-sinnik avatangiisitsinniittoqarpoq.

Nalunngilat ilusilersugaq pitsaasuusartoq, atisat atoruminaraangata, aamma errorneqartuaraluarlutik ilusaat qalipaataallu allanngortanngimmata.

Nalunngilat ilusilersugaq pitsaasuusartoq, issia-vimmi pitsaasumik issiagaangavit, aamma kinguaa-riit arlallit kingorna suli taama kusanartigigaangat sulilu taama issiaffigiuminartigigaangat.

Nalunngilat illup ilusilersornera pitsaasuusoq, aserfallatsaaliineq minnerpaaffianiikkaangat. Ilaalu ilanngullugit.

Ilusilersuineq sorpassuarnut tunngavoq isumaqar-pungalu ilusilersukkat maluginiartakkatsinnit sun-niuteqarnerusartut.

Ilusilersuineq atisanik iluartunik pilersitsinerin-naanngilaq, kusanartunik pinnersaasiornerinnaana-ni, marriornerinnaanani ilaalu ilanngullugit.

Ilusilersuineq periaatsimut, sannaanut, iluarsaaq-qinnermut allamulluunniit akuutinneqarsinnaavoq.

Ilusilersugaq pitsaasoq tamatigut iluarinartumik misinnartarpoq.

Tamanna Greenland Design and Innovationimik pilersitsiniarnermut tunngaviuvoq.

Isumassarsiaq qanga pinngorpaInuk Design pilerisaarutigalugu nunanut assigiin-ngitsorpassuarnut angalasarpugut. Angalanerit ta-marmik uannut ineriartornartorujussuupput, isumas-sarsisinneqartutut isumassarsiorusunnerulersutullu misigisimanartarmata. Nunat allat isumassarsiorsin-naanermik nutaaliorlunilu aqqutissarsiorsinnaanerat takullugit ullumikkut inissisimaffigisannut pingaa-ruteqarsimaqaat. Assersuutigalugu Islandimi DesignMarchimi peqa-taagatta misigaavut; issoq atunngikkaluarlugu naati-tanik qanoq naatitsisoqartarnersoq, qassutit atorlugit qanoq qulliliortoqartarnersoq, ilaalu ilanngullugit.

Tamanna qiimmaallannaqaaq uppernarsaataallu-nilu. Reykjavikimi DesignMarchimut 2013-imi siuller-

meerluta peqataanitsinni, Islandimi Design Centerip pisortaata, Hella Helgasdottirip kajumissaarpaanga Kalaallit Nunaanni ilusilersuisartut katersoqqullugit oqalliffiusartumillu, ataatsimoorfissamik isumma-nillu siammarteriffissamik pilersitseqqullunga. Indigenous Fashion Showimut 2018-imi Torontomi peqataagatta, nunat inoqqaavisa siullermeerlutik namminneq saqqummersitsineranni, kajumissaarut iliuuseqarfiginiarlugu peqatigiiffimmik pilersitsini-arlunga aalajangiuppara, imminullu oqarfigalunga:”Danmarkimi ilusilersuisartutut ilinniarnera naam-massigukku Nuummullu uteruma kalaallit ilusiler-sugaannut ineriartortitsinermullu peqatigiiffilius-saanga.” Siunertaa Siunertarineqartoq tassaavoq, kalaallit ilusilersui-sarnerannut isummanik siaruarterinissaq ineriartor-titsinissarlu, Islandimi pisartutut DesignMarchitut ukiut tamaasa pisartumik aaqqissuussisoqartaler-niassammat. Ullunik kalaallit ilusilersuisartut pik-korissut ilusilersugaannik saqqummersitsiviusunik. Mutinik ilusilersukkanik, pinnersaatinik ilusiler-sukkanik, marrianik, sanaartugassanik ilusilersuk-kanik, mamarsaakkanik nerisassiortarnermik ine-riartortitsinermik, naasulerinermik, aamma Nunat-sinni puisip isaata ameraasaanik qanoq atuisoqarsin-naaneranik pitsassuarmik isumassarsiaqartoqaruni,soorunami saqqummersitsinermi aamma peqataa-sariaqarpoq.

Assersuut: Iipilit aserortikkat igitassartaat sumut atorneqarsinnaava, tassa iipili aserortigaq sinnerut-toq nerineqarsinnaanngitsoq? Aminngortinneqarsin-naavoq! Paarnanit amiliaq! Tassami tamanna nassaarineqareernikuuvoq!Ilusilersukkap pitsaasup ineriartortitsinerullu sumut atorneqarsinnaanerat killeqanngilaq.

Design TalkAaqqissuussinermi tamatumani soorunami aamma DesignTalk ingerlanneqarpoq, soqutiginnittunut tamanut ammasumik.

DesignTalkimi ilusilersuisartut isumassarsiortar-tut ineriartortitsisullu assigiinngitsut oqalugiartinne-qartarlutik. DesignTalkimi tamatumani aamma qaaqquneqartarlutik inuit nunanit allaneersut, ilusi-lersuinermik allaasumik nutaamik soqutiginartumil-lu isiginnittaaseqartunik.

Peqatigiiffik ilusilersuisartunut ineriartortitsillu-tillu isumassarsiortartunut katersuuffiussaaq, ataat-simoorluta neriunartumik inuiaqatigiinnut sunnii-

sinnaassalluta, ilusilersukkanillu kusanartunik ine-riartortinneqartunillu pilersitsisinnaassalluta, periar-fissanut assigiinngitsunut suugaluartunulluunniit akuutinneqarsinnaasunik.

Isumassarsiornernut, ineriartortitsilluni aaqqiiner-nut, nassaarniarnernut ilusilersuinernullu aallaaviu-sussamik.

Peqatigiiffik ammasorujussuussaaq inunnullu allatut periaaseqarusuttunut, allatut eqqarsartunut, nutaaliorlutik aaqqiissutissarsiortunut tikilluaqqu-sisuussalluni. Ilaatigut atisanik ilusilersuisartut, ma-rriortut, sanaartugassanik ilusilersuisartut, naatitsi-sartut, igasut ilaasortanngorniarlutik qinnuteqarsin-naassapput. Nutaanik isumassarsiortartut amerlane-ruppata pitsaanerussaaq.

Pilersitsiviusumik ataatsimeersuarneq pissaaq sapaammi novembarip arfineq-pingajuanni, inini Nuutoqaq - Nuummi Katersugaasiviup ilaanniittuni, nal. 13.00.

Kikkut tamarmik tikilluaqqusaapput! Sinerissami-ittut skypekkut peqataasinnaassapput.Isumassarsisut: Liss Stender, inuk Design aamma Peter Jensen, filmiliortartoq nittartakkallu qup-perniliortartoq, inuk Media.Tlf: 529311, email: [email protected]

Kalaallinut ilusilersuisartunut oqalliffiusartoq nutaaq, ataatsimoorfik aamma isummanik siaruarteriffik

Internetimi qupperniliornernut ilisarnaasersuinermi ikkussuinermilu ilaannikkut programminik arlalin-nik pisariaqartitsiviusarpoq. At arbejde med kodning og opsætning af internetapps, kræver nogle gange multitasking. Peter Jensen, Københavns Erhvervs Akademi.

Liss Stenderip atequtiliaa tujuuluararlu.Nederdel og blus af Liss Stender.


Nuuk Imeq A/S søgerMedarbejdere til tapperiet

Nuuk Imeq A/S Tunisassiorfimmut sulisussarsiorpoqNuuk Imeq maqiterivimmi sulinissamut ilinnia-tinneqartussanik piginnaasalinnik sulisussarsior-poq.

Tamatigut piffissaq eqqorlugu suliartortuuaan-narputit tatiginartuullutillu:• Piffissani nikerartuni sulinnissamut piareersi- mavutit qaangiuttorsinnaaninnilu tamati- goortuullutit• Suliassani tamani peqataanissamut piareersi- mavutit aamma tunisassiorfimmi eqqiaanissa- mut• Suleqatigiinni suleqataalluartarputit• Aamma PC atorlugu sulinermik sungiusimasa- qaruit ajunngilluinnarpoq

Nuuk Imiup inuussutissat isumannaatuunissan-nik piumasaqaatinik sakkortuunik malinnittus-saavoq – taakku ilinniarsinnaavatit. Nuuk Imiup meeqqat atuarfiannit allatulluun-niit tunngaviusumik ilinniarfimmit uppernar-saatit takorusuppai

Uagutsinni suliffeqarnissaq soqutigigukku qinnuteqaat naatsoq allaganngorlugu uunga sukkanerpaamik nassiutissavat Nuuk Imeq A/S, Box 1075, 3900 Nuuk. Ilinniagaqarnikuunermut allagartat inassuteqaatit il.il. ilanngussinnaa-vatit. Mailimik atuisinnaaguit qinnuteqaat uunga nassiussinnaavat [email protected] nassiussinnaavat.

Suliffik pillugu paasissutissat sukumiinerusut uunga saaffiginninnikkut pissarsiarisinnaavatit Tunisassiornermi Aqutsisoq Frederik imaluun-niit Tunisassiornermi aqutsisoq Rene Langholz.

Nuuk Imeq søger kvalificerede medar-bejdere til oplæring som operatører på tapperiet.

For at kunne blive operatør på vores maskiner er det nødvendig at:• Du er stabil, præcis og loyal• Du er klar til skiftende arbejdstider og fleksibel hvad angår overarbejde• Du er klar til at deltage i alle opgaver – også rengøring af produktionsanlægget• Du er god til at arbejde i team-work• Det er fint, hvis du er vant til at arbejde med PC o.l.

Nuuk Imeq er underlagt strenge krav om fødevaresikkerhed – dem kan du lære.Nuuk Imeq vil gerne se din dokumenta-tion fra folkeskolen eller anden grundud-dannelse.

Hvis du tror, et job hos os er noget fordig, skal du sende en kort skriftlig ansøg-ning til Nuuk Imeq a/s, Box 1075, 3900 Nuuk hurtigst muligt. Vedlæg gerne uddannelsesdokumenter og anbefalinger m.v. Har du adgang til mail kan du sende an-søgningen til [email protected]

Nærmere oplysninger om arbejdet kan fås ved henvendelse til Produktionsleder Frederik Lange Kristensen eller Produk-tionsleder Rene Langholz tlf. 329588.

Pilluarit Tillykke

Nathan Thorleifsen

Møller 261015 - 261020

tallimanik ukioqaler-ninni pilluarit.

Anaana Aataa

Aanaa Angaarsua Nuuk

DONNAS DYREKLINIK







FRISØR til Anstalten i Nuuk

Anstalten i Nuuk søger en frisør til herre og dame klip, 1 dag hver 6. uge.

Det er en forudsætning at man kan fremvise en ren straffeattest og at man er villig til at skrive under på en tavshedspligterklæring.

Tilbuddet skal indeholde en pris for en herre og en dame klipning.

Der vil blive lagt vægt på pris, robusthed og evne til at kunne arbejde selvstændigt ved udvælgelsen af tilbud.

Tilbuddet skal sendes på mail til [email protected] senest den 4. november 2020.

For yderligere oplysning kan anstaltsleder kontaktes på telefon 365054.

©&

Dis

trib

utio

n: w

ww

.kni

ghtfe

atur

es.c

om /

ww

w.p

ib.d

ksu

d_cs

0090

.tif


Der er søgt om arealtildeling til at opføre fritidshytte på den i skemaet nævntelokalitet.

Lokaliteten er i det hytteområde, der frem-går af Frilandsplan 1 og 2, samt Kommu-neplan 2028. Har du arealtildeling eller interesser i umiddelbar nærhed af den an-søgte hytte har du mulighed for, at frem-komme med eventuelle bemærkninger eller indsigelser dertil.

Bemærkninger skal være modtagetsenest 18. nov. 2020

Skemami sumiiffittut taaneqartumi illuaraliornissa- mut nunaminertamik atugassinneqarnissamik qinnu- teqaateqartoqarsimavoq.

Sumiiffik illuaraqarfimmiippoq, Nunaannarmut pilersa- arummi 1 & 2-mi, aamma Kommunimut pilersaarut 2028-mi ersersinneqartutut. Nunaminertamik atugas-sinneqarsimaguit imaluunniit illuaraliorfissatut qinnuti-gineqartup qanittuaniittumut soqutigisaqarsimaguit, taava taanna pillugu oqaaseqaateqarnissannut aker-liliissuteqarnissannullu periarfissaqarputit.

Oqaaseqaatigineqartut kingusinnerpaamik 18. nov. 2020 tiguneqareersimassapput

Nunaannarmi illuaraliorfissamik nunaminertamik tunineqarnissamut qinnuteqaat

Sumiiffik / Lokalitet Avann. / Nord Kipp. / Vest Atorneqarnissaa / Anvendelse A-nr.

K72 Neriunaq-Kuussuaq 64°18’54.01”N 51°41’30.42”V Aasarsiortarfik / Sommerhus 1061

K40 Narsaq 64° 1’25.92”N 51°36’10.20”V Sunngiffimmi illuaraq/ Fritidshytte 1062

K50 Amitsorsuaq 63°49’29.42”N 51°17’1.88”V Aasarsiortarfik / Sommerhus 1063

K65 Kanajorsuit 64°16’21.10”N 51°44’14.00”V Sunngiffimmi illuaraq/ Fritidshytte 1064

K65 Kanajorsuit 64°16’21.00”N 51°44’19.20”V Sunngiffimmi illuaraq/ Fritidshytte 1065

K65 Kanajorsuit 64°16’17.70”N 51°44’17.40”V Aasarsiortarfik / Sommerhus 1066

K72 Neriunaq-Kuussuaq 64°28’25.61”N 50°16’29.71”V Aasarsiortarfik / Sommerhus 1067

Høring af arealansøgning til fritidshytte i det åbne land

A-1061 A-1062

A-1064

A-1066

A-1063

A-1065

A-1067

Oqaaseqaataasinnaasut akerliliissutilluunniit uunga nassiunneqassapput:

Evt. bemærkninger eller indsigelser sendes til:

KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQSanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik

Sanaartornermut Nunaminertanullu OqartussaqarfikForvaltning for Anlægs & Miljø

Areal og BygningsmyndighedenBoks 1005 · 3900 Nuuk · [email protected]

28. oktobari-18. novembari 2020

KOMMUNEQARFIKSERMERSOOQ

Pilluarit Tillykke

Pilluaqqussuteqarit – akeqanngilaq

Pilluaqqussutit aamma mail-erneqarsinnaapput

Kingusinnerpaamik sisamanngorneq nal. 12.00

Send en hilsen til en du kan lide gennem Nuuk Uge avis

– det er helt gratisHilsen kan også mailes

Skal være indsendtsenest torsdag kl. 12.00

[email protected]

aabbcc@@aabbcc..ggll ++229999 5533 3388 8800

Arctic Boat CharterA B C

Always Best Choice

NatilerisoqNUUK GULVSERVICE ApS

✔ Afpassede Tæpper (mange størrelser)

✔ Væg-til-væg Tæpper✔ Gulvslibning✔ Gulvarbejde

Nukappiakuluk 1C · Tlf. 321677 · 551677

Byens billigste tæpper

H.J Rinksvej 33

Erene

Nauja

Tlf. 329797


All. Kurt Kristensen

Nuummi Entreprenørdalimi illoqarfiup ineriartortinneqarneranut suliniussuaq tamanut tusarniaassutigineqarpoq

Inuussutissarsiortup Martin Sandy Shalmip Nuummi Jagtvejip sinnera inissiaqarfittut inuussutissarsiuteqarfittullu pilerinartunngor-tillugu allanngortinniarpaa, Kommuneqarfik Sermersuumilu kommunalbestyrelsip illoqarfiup ineriartortinneqarneranut suliniut Sermeq City sapaatip-akunnerini arfineq-pingasuni tusarnia-assutigalugu aallarteqqammerpaa.

– Suliniut illoqarfiup ineriartortinneranut kommunip periusissiaanut pingaarnermut naapertulluarpoq, kommuni tusarniaassummini allappoq.

Martin Sandy Shalmip inissialiornissaq inuussutissarsiorfiliornissarlu kisiisa takorluu-garinngilaa, aammattaarli illoqarfiup qeqqani sanaartorfissat ikittut ilaanni illoqarfiup immik-koortuanik namminerluinnaq immikkoorutilim-mik pilersitsiniarpoq.

– Sermeq City Nuup nutaamik ilisarnaatigi-lersinnaavaa; timmisartumut ilaasut illoqarfik qulaallugu mittarfissarsuarmut mikkiartulera-angata, umiarsuillu takornariartaatini ilaasut illoqarfiit pingaarnersaata pulammagiaanut piinnavillutik illut takugaangatigit, Martin Sandy Shalmi Sermitsiamut oqarpoq.

Suliniummi, selskabimi Prime View Aps.-imi, Martin Sandy Shalimimit pilersinneqartumi

pigineqartumilu tunngavilimmi, pineqarput inissiat 300-t, inuussutissarsiorfiit, biilit uninn-gasarfii kiisalu immap killinganut pisuttuartarfik. Ullumikkut Entreprenørdali unnukkut sapaatillu akunnerata naanerani inoqarneq ajorpoq, inger-latalli allat soorlu paaqqinnittarfik, pisiniarfik, neriniartarfik, café, akunnittarfik kulturikkullu neqeroorutit Sermeq Citymi ilanngunneqarsin-naapput, taamaalilluni illoqarfik eqeersimaartoq ulloq unnuarlu akunnerni sapinngisamik amerla-nerpaani pilersinneqarsinnaalluni.

Pilersaarutip tamarmiusup piviusunngortinne-qarnissaa ukiunik arfineq-pingasunik sivisussu-seqassaaq 900 millioner koruuninillu akeqassal-luni, sanaartugassallu 36.145 kvadratmeterinik annertussuseqassapput.

– Suliniut kikkunnut tamanut inissaqassaaq. Akikitsuunavianngilaq, aammattaarli illoqarfiup qeqqani allanit takusatsinnit akisunerussanani, Martin Sandy Shalmi oqarpoq.

Taassuma neriuutigaa sanaartorneq aappaagu ukiakkut aallartissinnaassasoq.

Angallatinut Naalaganngorniat Ilinniarfiannik aallartippoqTamanna tamarmi aallartippoq 2018-imi decem-barip 21-ani Sermitsiami annoncimik, tassuu-nakkut Namminersorlutik Oqartussat Nuummi Jagtvej 40-mi illu B-1453 tuniniarmassuk. Illu 1968-imeersoq, ukiorpassuarni Angallatinut Na-alaganngorniat Ilinniarfiattut atorsimasoq ukiuni arlalinni atorneqarsimanngilaq, aserfallakkiartu-lerlunilu nutartertariaqalersimavoq.

Martin Sandy Shalmip atorsinnaaffeqartoq takusinnaasimavaa – illu pinnagu, taanna nam-

minersorlutik oqartussat piumasaqarnerat malil-lugu isaterneqartussaammat, inissisimaffiali pilerinartoq, Nuup pulammagiaanut toqqaannar-tumik isikkivilik.

Martinip nuliatalu Jeanettep, Angallatinut Naalaganngorniat Ilinniarfiat namminersorlutik oqartussanit millionip aappaata affaanik akiler-lugu pisiaraat, upernaarlu illu isaterneqarpoq. Tamanna peqatigalugu Århusimi illussanik titartaasarfik E+N Arkitektur A/S peqatigalugu suliniut Sermeq City ineriartortilerpaat, tassanilu pineqaannanngilaq Angallatinut Naalaganngor-niartut Ilinniarfiata inikua, aammattaarli illut nunaminertallu eqqaaniittut.

Tamakkua tassaapput Pinerluuteqarsimasunik Isumaginniffiup pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfikua ilassutaa ilanngullugu, ulloq unnu-arlu paaqqinnittarfiup Qaamasup børnehjemmia, Brøndumip illorsuaq peqqumaateqarfia, Nuuk Marine Centerip iluarsaasarfia aamma Godthåb Jagtforeningip ooqattaasartarfia.

Illunik pioreersunik tamakkuninnga piginnit-tunik isumaqatigiissuteqarnissaq Martin Sandy Shalmip nammineq akisussaaffigaa, piginnittullu tamakkua oqaloqatigilereersimavai. Suliniut Sermeq City immikkoortunut tallimanut avis-simavoq, Angallatinullu Naalaganngorniat Ilinniarfiat aallaavigalugu piviusunngortinne-qarsinnaavoq, aallaqqaataanit isumaqatigiissutit tamarmik inissinneqareersimanngikkaluartut.

Sermeq seqinerluÅrhusimi illussanik titartaasarfiup E+N Akitektur A/S-ip Sermeq Citymut tamakkiisumik pilersa-arut ineriartortissimavaa.

Af Kurt Kristensen

Stort byudviklingsprojekt i Entreprenørdalen i Nuuk sendt i offentlig høring

Erhvervsmanden Martin Sandy Shalmi vil for-vandle det sidste stykke af Jagtvej i Nuuk til et attraktivt bolig- og erhvervsområde, og kommu-nalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har netop sendt byudviklingsprojektet Sermeq City i otte ugers offentlig høring.

– Projektet ligger fint i forlængelse af kom-munens overordnede strategi for byudvikling, skriver kommunen i sit høringsmateriale.

Martin Sandy Shalmis vision er ikke alene at bygge boliger og erhvervslokaler, men også at skabe et kvarter med sit helt eget særpræg på et af de få ledige områder i bymidten.

– Sermeq City kan blive et nyt vartegn for Nuuk; både når passagererne flyver ind over byen til den kommende atlantlufthavn, og når krydstogtskibene møder bygningerne straks ved

indsejlingen til landets hovedstad, siger Martin Sandy Shalmi til Sermitsiaq.

Projektet, som er forankret i selskabet Prime View Aps. med Martin Sandy Shalmi som stifter og ejer, rummer 300 boliger, erhvervslokaler, parkeringspladser samt en offentlig havnepro-menade. I dag ligger Entreprenørdalen øde hen om aftenen og i weekenden, men andre funk-tioner som institution, nærbutik, restaurant, café, hotel og kulturelle tilbud kan også indgå i Sermeq City, så et aktivt byliv breder sig over så mange af døgnets timer som muligt.

Det vil tage otte år og 900 millioner kroner at realisere den fulde plan, som omfatter et bebyg-get areal på 36.145 kvadratmeter.

– Det bliver et projekt med plads til alle. Det bliver ikke billigt, men heller ikke over de priser, som vi ser i andre dele af bymidten, siger Martin Sandy Shalmi.

Han håber at sætte spaden i jorden til næste efterår.

Det begyndte med Skipperskolen Det hele begyndte med en annonce i Sermitsiaq

21. december 2018, hvor Grønlands Selvstyre satte bygningen B-1453 på Jagtvej 40 i Nuuk til salg. Ejendommen fra 1968, som i mange år rummede Skipperskolen, havde ikke været i brug i flere år, og den stod efterhånden forfalden og saneringsmoden tilbage.

Martin Sandy Shalmi så perspektiver - ikke i selve bygningen, som skulle rives ned efter et krav fra selvstyret, men i den attraktive placering med direkte front mod indsejlingen til Nuuk.

Martin og hustruen Jeanette købte Skipper-skolen af selvstyret for halvanden million kroner, og i foråret blev bygningen revet ned. Samtidig udviklede de sammen med arkitektfirmaet E+N Arkitektur A/S i Århus projekt Sermeq City, som ikke alene omfatter den tomme grund, hvor Skip-perskolen stod, men også de omkringliggende bygninger og arealer.

Det gælder Kriminalforsorgens gamle anstalt for domfældte og et tilhørende anneks, døgnin-stitutionen Qamaasoqs børnehjem, Brøndums lagerhal, Nuuk Marine Centers værkstedshal og Godthåb Jagtforenings skydebane.

Det er Martin Sandy Shalmis eget ansvar at

Klondykemiit Sermeq Citymut

Fra Klondyke til Sermeq City


Nuummi Entreprenørdalimi illoqarfiup ineriartortinneranik suliniut Sermeq City sapaatit akunnerini arfineq-pingasuni tamanut tusarniaavigineqarpoq. Suliniummi pineqarput inissiat 300-t, inuussutissarsiorfiit, biilit uninngasarfii kiisalu immap killinganut pisuttuartarfik.

Byudviklingsprojektet Sermeq City i Entreprenørdalen i Nuuk er sendt i offentlig høring i otte uger. Projektet rummer 300 boliger, erhvervslokaler, parkeringspladser samt en offentlig havnepromenade.

(Illustration: E+N Arkitektur A/S).

Entreprenørdalimi quassukkat marluk akor-nanni, avannamut Niels Hammekensvejimut kujammullu Kujallerpaanut sammisumi, illoqar-fiup immikkoortortaava sermitut Jagtvejip isuata tungaanut ingerlassaaq.

Svend Jungep Aqqutaanit Jagtvej atuarlugu immap killinganut nunap sivingasuunera pis-sutigalugu illut portunerusinnaapput illoqarfiup sinnera isikkiveerunnagu.

– Sermeq City tassani najugalinnut tassanilu sulisunut ataatsimoornermik misigissuseqartit-sissaaq, aammattaarli Nuup sinneranut atuutis-salluni, illussanik titartaasartut nassuiaapput.

Sanaartukkat qeqqaniissaaq niuertarfeqarfik Naapittarfik pisiniarfilik, cafélik neriniartarfilillu, niuertarfiit, tusarnaartitsinerit kulturikkullu pisut allat illoqarfimmut tamarmut atuutis-sallutik. Jagtvejip isuani sissami sapusiorluni immiillunilu nunanngortitsisoqassaaq, taama-asilluni immap sinaa sanaartukkanik nutaanik naggaserneqassalluni. Immap sinaa atuarlugu arlalinnik illoqannginnersaqarlunilu byrum-

eqassaaq. Illoqannginnersat annersaata isuaniis-saaq tininnerani ulinneranilu majuartarfeqarfik angisooq, taannalu ulluinnarni atorneqarsinna-avoq aneersuartarfittut aamma qaannat angal-latillu talittarfiattut, nalliuttorsiortoqartillugulu Nuummiunut tamanut kulturikkut aaqqissuussi-nernut tusarnaartitsinernullu atorneqarsinnaal-luni. Amerlasuut qullasissumi najugaqassapput isikkivigilluartumi, immalli sinaani avatangiiseq tamanna pissutigalugu immap killingani najuga-qartoqarsinnaavoq.

Illut qaqortumik, tungujortumik qorsummillu qalipaateqassapput sermeqarfippalaartinniar-lugu, illussanilli titartasartut isertuutinngilaat suliniutip ilusilersorneqarnerani Akullersuarmi illoqarfiit, qaqqat sinaannit immap killinganut atasut, annertuumik isumassarsiorfigineqarsi-masut.

E+N Arkitekter A/S-ip aamma Kalaallit Nuna-anni Sømandshjemmini suliassat suliarisarsima-vai.

indgå en aftale med ejerne af de eksisterende bygninger, og han er allerede i dialog med disse ejere. Projekt Sermeq City er delt i fem etaper, og det kan med udgangspunkt i Skipperskolen reali-seres, selv om ikke alle aftaler falder på plads fra start.

Is og solDet århusianske arkitektfirma E + N Arkitektur A/S har udviklet en helhedsplan for Sermeq City. (Det grønlandske ord sermeq betyder is eller bræ).

Mellem Entreprenørdalens to fjeldkamme, som vender mod Niels Hammekensvej i nord og Kujallerpaat i syd, skal den nye bydel glide ned mod bunden af Jagtvej som en anden gletscher.

Netop det stærkt skrånende terræn fra Svend Jungep Aqqutaa langs Jagtvej til vandkanten gør det muligt at øge bygningshøjderne uden at skærme for den øvrige del af byen.

– Sermeq City skal skabe en følelse af fælles-skab og tilhørsforhold for de, der bor og arbejder på stedet, men skal også være et sted for resten af Nuuk, forklarer arkitekterne.

Centralt i bebyggelsen ligger markedspladsen Naapittarfik med butikker, cafeer og restauran-ter, hvor markeder, koncerter og andre kulturelle begivenheder er for hele byen.

For enden af Jagtvej skal der ske en landind-vinding ved hjælp af inddæmning og opfyldning af det kystnære område, så en havnefront afslut-ter den nye bebyggelse. Langs havnefronten opstår en række pladser og byrum. Den største af pladserne munder ud i en stor tidevandstrappe, som til dagligt kan bruges til ophold og som anløb af kajakker og både, og som ved festlige lej-ligheder kan bruges til kulturarrangementer og koncerter for hele Nuuk. Mange bor højt til vejrs med en god udsigt, men dette havnemiljø vil gøre det muligt at bo ned til vandkanten.

Bygningerne vil blive holdt i nuancerne hvidt, blåt og grønt for at fastholde gletscher-indtryk-ket, men arkitekterne lægger heller ikke skjul på, at de i udformningen af projektet har været stærkt inspireret af Middelhavets byer, som gror fra bjergsiderne til vandkanten.

E+N Arkitektur A/S har også løst opgaver for Sømandshjemmene i Grønland.

PAASISAT

Sermeq Citymi pisuttuarit

Kommuneqarfik Sermersooq ukiuni makkunani Nuuk kaajallallugu sissap qulaatigut pisuttuartarfimmik sanavoq.

Immikkoortoq siulleq, Nuutoqqamiit Qapiarfiusaarfimmut, siorna atulerpoq, immikkoortullu tullia Saqqarlerniit Entreprenørdali saneqqullugu Umiarsualiviup tungaanut ingerlassaaq.

Immikkoortoq taanna illoqarfiup ineriartortinneranut suliniummi Sermeq Citymi ilanngunneqarsimavioq, taamaasilluni aggerfinnit assigiinngitsunit tassunga pisoqarsinnaalluni pisulluni, qajartorluni, sikkilerluni biilerluniluunniit.

Illoqarfiup ineriartortinneranut suliniut Sermeq City decembarip 9ata tungaanut tamanut tusarniaassutigineqarpoq.

Tusarniaanerup nalaa tamaat kikkut tamarmik siunnersuummut oqaaseqaateqarlutillu akerliliisinnaapput, taamatuttaarlu suliniummik allaanerusumik saqqummiussisoqarsinnaalluni.

Tusarniaanerup nalaani suliniut pillugu paasissitissiilluni ataatsimiititsisoqassaaq.

Innuttaasunik ataatsimiititsineq pissaaq Katuami Ikinngutit Inaanni marlunngornermi novembarip 10ani nal. 16.3018.30.

Ullumikkulli Sermeq City takuniarneqareersinnaavoq.Youtubekut illussanik titartaasarfiup E+N Arkitektur

A/Sip illoqarfiup immikkoortortaavanut, Nuummi Jagtvejip isuaniittumut, pisuttuartippaatit.https://youtu.be/pozQXjmpMUhttps://youtu.be/7OxsshwpDohttps://youtu.be/pJQWrQXE30Q

[email protected]

FAKTA

Tag på byvandring i Sermeq City

Kommuneqarfik Sermersooq etablerer i disse år en kyststi hele vejen rundt om Nuuk.

1. etape fra Kolonihavnen til Radiofjeldet blev taget i brug sidste år, og en kommende etape vil gå fra Saqqarliit forbi Entreprenørdalen til Skibshavnen.

Denne etape er også indarbejdet i byudviklingsprojektet Sermeq City, så man fra forskellige retningerne ankommer til området til fods, i kajak, på cykel eller i bil.

Byudviklingsprojektet Sermeq City er i offentlig høring til 9. december.

Alle kan i høringsperioden komme med bemærkninger og indsigelser til forslaget, ligesom det er muligt at komme med et alternativt projekt.

Der vil i høringsperioden blive holdt et informationsmøde om projektet.

Borgermødet foregår tirsdag den 10. november klokken 16.30 18.30 i Katuaqs Venskabssal.

Men det er allerede i dag muligt at besøge Sermeq City.

På Youtube sender arkitektfirmaet N+E Arkitektur dig ud på en byvandring i den nye bydel for enden af Jagtvej i Nuuk.https://youtu.be/pozQXjmpMUhttps://youtu.be/7OxsshwpDohttps://youtu.be/pJQWrQXE30Q

[email protected]


Arrangør: GSS Håndbold

Støttet af: Kommuneqarfik GIF TAAK Sermersooq Brugseni

Program Onsdag 18. nov. 2020 kl. 16:15 - 19:00 Tema: Afleveringer, skud og drible øvelser Inussivik Torsdag 19. nov. 2020 kl. 16:15 - 19:00 Tema: Angrebstræning og samspil Inussivik Fredag 20. nov. 2020 Fri Lørdag 21. nov. 2020 kl. 12:00 - 15:00 Tema: Forsvarstræning og samarbejde Inussivik Søndag * 22. nov. 2020 kl. 12:00 - 15:00 Tema: Målvogter træning og kontra Godthåbhallen *(Søndag: U8 kl. 12-14 U10 kl. 14-17 U12 kl. 14-17)

HVER DELTAGER FÅR UDDELT T-shirt, Shorts, Håndbold,

Sund mad og drikke

TILMELDNING: glsermersooq.speedadmin.dk Maks. 70 deltagere pga. Covid-19 restriktioner

Mere info: Kontakt Rita +299 55 59 21

INSTRUKTØRER & TRÆNERE:

Klubbens trænere & landsholdsspillere


All. Niels Ole Qvist

Nuummi akerliussutsimik takutitsisarnerit aalajangersimasumik periaaseqarfiusarput: Inuit Inatsisartut saavanni katersuuttarput, qinikkanullu oqaasipilunnik suaartartarlutik, qinikkallu majuartarfinnit torlulaartaat atorlugu imminnut illersortarlutik, avaallattunit ingiallorneqartarlutik.

Takkussimasut ilarpassui kamassimasaqaat, ilaat kamattorujussuusarlutik, taamaattorli aalassassimaarnerujussuarmit annerusumik pisoqartarani.

Allami aamma ileqquusumik pisoqartarpoq: Pisut kingornagut qinikkat Inatsisartut ataatsimiittarfianni tikkuartortarpaat, inersimasut akerliussutsimik takutitsisut meeqqatik ilagisarmatigik oqaasipilunnillu suaartarnissaannik akuerisarlugit.

2014-imi aamma taama pisoqarpoq, meeqqat Aleqa Hammond erseqqissumik nilliaffigimmassuk, taannalu naggataagut tunuarluni. Taamatoq-qissaaq aamma pisoqarpoq, ministeriuneq 2018-imi ukiakkut Nuummut aqqusaarmat, mittarfiliornissanut isumaqatigiissummik atsioriartorluni. Novembarimi aamma taama pisoqarpoq, taamani illoqarfiit pingaarnersaanni inuit 500-t katersuussimasut suaartarmata “naammaleqaaq”.

Pissusissamik malinninneq oqaatigineqareerpoq – sunniutilimmik akerliussutsimik takutitsinissaq – akerliussutsimik takutitsinermi sak kortuuliortoqarsimanavianngitsoq – mamiatsattoqarsimanngippat. Taamaalilluni akerliussutsimik takutitsisut ilaasa immaqa tulluusimaarutigaat maanna atuarsinnaaleramikku: Qinikkat nuimasut aamma maanna isornartorsiormassuk meeqqat aqqusernit inatsisartuinut ilannguteq

qinneqarnerat.

»Peqqinnanngitsoq«Demokraatit siulittaasuat Jens Frederik Nielsen partiip siulittaasuatut siullermeerluni Inatsi sar -tuni sapaatip akunnerani kingullermi oqaaseqartoq, inuiaqatigiit pillugit isorinnilluni inuppalaartumik isummersortoqartarneranut nuannarisaqartuuvoq.

Jens Frederik Nielsenilli oqaatigaa killiliisoqartariaqartoq:

– Oqallinneq ulluni kingullerni sakkortoorujussuuvoq. Inuit akerliussutsiminnik takutitsisinnaanerat soorunami ataqqissavarput. Oqariartaatsit sakkortuut atorneqarput meeqqallu qinikkanut qiterlerminnik nittarsaassisarlutik.

Jens Frederik Nielsen Inatsisartut ataatsimiittarfianni Naalakkersuisut siulittaasuannut Kim Kielsenimut pineqartoq pillugu saaffiginnippoq.

– Apeqqutigerusuppara qanoq isumaqarfiginerit, inuusuttut politikikkut sulinermut akuutinneqarnissaannut anguniagaq qanoq ililluta piviusunngortissinnaaneripput, oqalliseriaatsimik taama pitsaanngitsigisumik misigisaqartartillugit?

Kielsenip perulluliorneq aamma nuannarin-ngilaa:

– Meeqqat qinikkanut uatsinnut taamatut assuarinninnerat misigalugu annernarmat isumaqatigaakkit. Akerliussutsimik takutitsisoqartarnera ajunngilaq. Meeqqalli ilaatinneqartarmata sumununa killissimasugut? Aamma isumaqatigaakkit oqaravit, uagut angajoqqaatut perorsaanissamut pisussaaffeqartugut, Kielsen akivoq.

Tamatumunnga peqatigitillugu Kielsenip erseqqissarpaa, inuusuttut inuuniarnermikkut tunngavii nalinginnaasut pitsanngorsarniarlugit ilungersorluni sulisoqartariaqarmat.

– Inuuniarnermikkut tunngavii uagut atorsimasatsinnit pitsaanerussapput. Soorlumi uagut kinguaariit atukkavut angajoqqaatsinnut atugassarititaasunit pitsaanerusut. Oqaatigeriikkattut Naalakkersuisut siulittaasuutillunga ukiut tamarmik tassaassapput meeqqat ukiui.

Imminut isorisariaqartut IA-p siulittaasua Múte B. Egede akerliussutsimik takutitsisunit kamaanneqanngilaq; naalakkersuisoqatigiimmi siuttui akerliuniarfigineqarmata. Taamaattorli aamma isumaqarluni inersimasut eqqarsaatigisariaqaraat, meeqqat mikinerusut peqataatinneqartarnerat pissusissamisoornersoq.

– Isumaqarpugut peqataatinneqartariaqan-ngitsut. Eqqaamaneqartariaqartorli aamma tassaavoq meerarpassuit ilungersunartorsiormata. Ilaqutariinni aningaasarsiornikkut ilungersunartorsiortuni peroriartorput. Tamanna tunngavigalugu qamuuna kamassaqartarput. Ilaqutariit atugaasa qanoq pitsanngorsarneqarsinnaanerannut politikikkut pilersaarusiortariaqarpugut, taanna oqarpoq.

Suleqatigiissitsisunit Tillie Martinussen isumaqarpoq qinikkat imminnut isorisariaqartut. Oqalliseriaatsimi malunniuteqarpallaaqaat appisaluussinerit, inuttut malersuinerit aamma pitsaanngitsunik isiginneriaatsit. Tamakku Inatsisartut ataatsimiittarfiannit inuiaqatigiinnut seerisarput.

Tillie Martinussenip oqaatigaa, kikkut tamarmik naalakkersuinikkut oqallinnermi pissuserissaarnerunissaq kissaatigigaat. Oqaatsilli tamakku piviusunngortinnissaat amigaataavoq.

Meeqqasi perorsarniarsigik! Oqalliseriaaseq sumi sakkortunerua: Inatsisartuni imaluunniit aqqusernit inatsisartuini? Qinikkat

akerliussutsiminnik takutitsisut inersimasut assuaraat, meeqqat atorlugit ilungersuutigisaminnik angusaqarniarmata

Nuummi sapaatip akunnerata siuliani akerliussutsimik takutitsisut.

Forrige uges demo i Nuuk.

Foto: Leiff Josefsen.


Af Niels Ole Qvist

Protester i Nuuk har det med at følge et bestemt mønster: Folk samles foran Inatsisartut og råber skældsord mod politikerne, som så forsvarer sig oppe på trappen via en megafon, akkompagneret af pift og buh-råb.

Mange af de fremmødte virker vrede, nogle skummende, men ingen alligevel så vildt ophid-sede, at det kommer til mere end det.

En anden ting er også standardprocedure: Bagefter påpeger politikerne inde i salen, at de voksne demonstranter tager deres børn med og tillader dem at råbe ukvemsord.

Sådan var dét tilbage i 2014, da børnenes skrig gjaldede mod Aleqa Hammond, og hun endte med at trække sig. Præcis sådan, da statsmini-ster Lars Løkke kiggede forbi Nuuk i efteråret 2018 for at forsegle en aftale om lufthavnene. Og sådan var det også i november, da 500 samledes i hovedstaden under sloganet »nok er nok«.

Det er sagt om disciplinen – at lave en effektiv protest – at der ikke er svirp i demonstratio-nen, hvis slet ingen forarges over den. Så måske godter et par af demonstranterne sig over, det de skal læse nu: Nemlig at prominente politikere også denne gang rejser kritik af, at børn indrul-leres som en del af gadens parlament.

»Usundt«Demokraternes formand, Jens Frederik Nielsen, som i sidste uge holdt sin første tale i Inatsisartut som partiformand, er tilhænger af kritiske og ligefremme meningsudvekslinger om samfunds-anliggender.

Men der bør ifølge Jens Frederik Nielsen være en grænse:

– Debatten de seneste dage har været meget hård. Vi skal selvfølgelig respektere folks ret til at demonstrere. Men der blev brugt skarpe vendin-ger, og børn gav fingeren til politikerne.

Jens Frederik Nielsen henvendte sig i Inatsi-sartut-salen til regeringsleder Kim Kielsen om emnet.

– Jeg vil gerne spørge, hvordan du mener, at vi kan realisere målsætningen om at få ungdom-men med i det politiske arbejde, når de oplever en så usund debatkultur?

Kielsen var også misfornøjet over balladen: – Jeg er enig med dig i, at det gør ondt at op-

leve børn klandre os politikere på den måde. Det er i orden, at man demonstrerer. Men hvor er vi henne, når børn inddrages? Jeg er også enig med dig i, at vi som forældre har pligt til at opdage, svarede han.

Samtidig understregede Kielsen, at der bør arbejdes hårdt på at forbedre ungdommens

generelle livsvilkår. – De skal være bedre end de vilkår, vi har haft.

Lige som min generations forhold også er forbed-ret i forhold til det, vores forældre blev budt. Jeg har sagt, at alle år skal være børneår på min vagt som Naalakkersuisut-formand.

Egen barmIA-formand Múte B. Egede var ikke et mål for demonstranternes vrede; den var rettet imod koalitionens top. Alligevel mente også han, at voksne skal overveje det rimelige i at lade min-dre børn deltage.

– Faktisk mener vi heller ikke, at de skal det.

Men man må også tænke på, at mange børn har det hårdt. De vokser op i familier med anstrengte økonomier. På den baggrund bliver de harme indeni. Vi skal have udarbejdet en politisk plan for, hvordan familiernes forhold kan forbedres, sagde han.

Samarbejdspartiets Tillie Martinussen mener, at politikerne bør gribe i egen barm. Debatkul-turen er præget af for meget mudderkastning, personforfølgelse og dårlige vibrationer. Det siver fra parlamentet og ud i samfundet.

Ifølge Tillie Martinussen erklærer alle, at de ønsker et bedre tone i politik. Men der mangler at blive sat handlinger bag de ord.

Opdrag jeres børn!Hvor er debatkulturen hårdest: I Inatsisartut eller hos gadens parlament?

Politikerne klandrer voksne demonstranter, at de bruger børnene i deres kamp

Aleqa Hammond 2014-imi ilumikkersimasumik pissusilersorfigineqarpoq, taanna tamatuma kingorna oqaaseqarpoq, annilaangasimalluni sioorasaarneqartutullu misigisimalluni.

I 2014 var der en hadsk tone over for Aleqa Hammond, som bagefter udtalte, at hun havde været bange og følt sig udsat for trusler.

Arkivfoto: Leiff Josefsen.

Lars Løkke kamassimasunit suaartarneqartoq, matumanili inersimasut siuttuupput. Angerlaqqullugu suaartarpaat.

Lars Løkke blev udsat for vrede tilråb, dog var det voksne som førte an her. De bad ham rejse hjem.

Arkivfoto: Leiff Josefsen.


Atorfiit inuttassarsiuunneqartut JOB.Sermitsiaq.AG-mi tamakkiisumik takukkitSe de fulde opslag på JOB.Sermitsiaq.AG

KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

Paamiuni utoqqaat illuani PuilasunnguianiSundhedsassistent-nik marlunnik pissarsiorput /Atorfiup nr. 542/20

Utoqqaat illuat Puilasunnguit søger 2Sundhedsassistenter i Paamiut / Job nr. 542/20

Nuussuup Atuarfia inunnik isumaginninnermutsiunnersortimik pissarsiorpoq / Atorfiup nr. 557/20

Nuussuup Atuarfia søger en socialrådgiver / Job nr.557/20

Aatsitassanik Suliassaqarfinnut AvatangiisinutAqutsisoqarfimut AC-fuldmægtigit/immikkutsiunnersortit

AC-fuldmægtige/specialkonsulenter tilMiljøstyrelsen for Råstofområdet

Kalaallit Røde Korsiat søger sekretariatsleder

Pakkutaq ukioq ataaseq barselsvikariisinnaasumikpissarsiorpoq / Atorfiup nr. 556/20

Pakkutaq søger en 1 årig barselsvikar snarest / Jobnr. 556/20

Pakkutaq ikiortimik pissarsiorpoq /Atorfiup nr.540/20

Pakkutaq søger medhjælper / Job nr. 540/20

Isumaginninnermut Aqutsisoqarfik, pilersaarutinutsuleqatissamik pissarsiorpoq, meeqqanutimmikkoortortami kajumissutsiminniksuliaqarnissap sinaakkusersorneqarnissaanutnukittorsaanissamut suleqataasussamik

Socialstyrelsen søger en projektmedarbejder tilstyrkelse af rammerne for den frivillige indsats påbørneområdet

Tunngaviusumik inatsisissaq pilluguisumalioqatigiissitaq AC-fuldmægtigissamikpissarsiorpoq

Forfatningskommissionens sekretariat søger en AC-fuldmægtig

Oqalutsimik/Nutserisumik Nutserisoqarfimmut /Atorfiup nr. 555/20

Tolk/Oversætter til Tolkekontoret / Job nr. 555/20

Erninermi atatillugu sulinngiffeqartussamuttaartaasussaq Oqalutsimik/NutserisumikNutserisoqarfimmut / Atorfiup nr. 554/20

Barselsvikar Tolk/Oversætter til Tolkekontoret / Jobnr. 554/20

Paamiuni Katersugaasivik katersugaasivimmiikiortimik pissarsiorput / Atorfiup ilisarnaataa553/20

Museum i Paamiut søger en Museum medarbejder /Job nr. 553/20

Kommuneqarfik Sermersooq Nuummikommuneqarfiup allaffeqarfiani viceværtimikpissarsiorpoq - Allagarsiuteqqitaq / Atorfiupilisarnaataa 552/20

Kommuneqarfik Sermersooq søger en vicevært tilRådhuset i Nuuk - Genopslag / Job nr. 552/20

Paamiuni Atuarfik Tuiisaq isumaginninnermutsiunnersortissarsiorpoq / Job nr. 551/20

Socialrådgiver til Atuarfik Tuiisaq i Paamiut / Job nr.551/20

Meeqqanut Ilaqutariinnullu Ingerlatsivik TasiilamiInuusuttunik Sullissivimmut ImmikkoortortamiAqutsisunik marlunnik pissarsiorpoq / Atorfiupilisarnaataa 548/20

Børne- og Familieforvaltningen søger 2Afdelingsledere til Ungecenter i Tasiilaq / Job nr.548/20

Saqqummiuteqqitaq: Tusagassiorfinnutattaveqarnermut siunnersorti

Genopslag: Presserådgiver

Terapiafdelingen ved Dronning Ingrids Hospitalsøger en kombineret receptionist og kontorassistent

Meeqqanut Ilaqutariinnullu Ingerlatsivik TasiilamiInuusuttunik Sullissivimmut Pisortassarsiorpoq /Aotrfiup ilisarnaataa 547/20

Børne- og Familieforvaltningen søger Forstander tilUngecenter Tasiilaq / Job nr. 457/20

Mersortarfik Kittat mersortartutut sulisussarsiorpoq/ Atorfiup nr. 545/20

Syerske søges til systuen Kittat / Job nr. 545/20

Akuleriinnik meeqqerivik Misisoq perorsaasumikpissarsiorpoq - Allgarsiuteqqitaq / Atorfiup nr.549/20

Aldersintegreret institution Mikisoq søger pædagog- Genopslag / Job 549/20

Inatsisartut Ombudsmandiatfuldmægtigimik/immikkut siunnersortimiksulisussarsiorpoq

Ombudsmanden for Inatsisartut søgerfuldmægtig/specialkonsulent

IMAK-ip allattoqarfia misilittagalimmikpisortassarsiorpoq

IMAK søger en erfaren faglig sekretær

Godthåb Transportservice A/S mekanikerimiksulisussarsiorpoq

Godthåb Transportservice A/S søger mekaniker

Ineriartortitsinermut immikkoortortamutineriartortitsisoq

Udvikler til Udviklingsenheden

Kalaallit Nunaanni Niuernermik Ilinniarfik TNI-miilinniartitsisussarsiorpoq

TNI-undervisere søges til Grønlands Handelsskole

Kalaallit Nunaata Niuernermik Ilinniarfiatasaaffiginnittarfiani sulisussarsiorpugut

Receptionist søges til Grønlands Handelsskole

Vikar til tolkekontoret ved Grønlands Domstole

It-supportimi ilinniartut

IT-support elev

Aatsitassanut Aqutsisoqarfiup TeknikkikkutNakkutilliinermullu Immikkoortortaqarfia nutaamiksulisussarsiorpoq / siunnersortimik immikkutpaasisimasalimmik pissarsiorpoq

Afdelingen for Teknik og Tilsyn i Råstofstyrelsensøger ny medarbejder/specialkonsulent

Tasiilami ikummatissaasiviup pisortaanut ikiorti

Tankforvalterassistent til Tasiilaq

Barselsvikariat - Rejsekonsulent tilPatientkoordinering og Rejsekoordinering i Nuuk

Peqqissaanermut ikiortit marluk Paamiuni utoqqaatilluani Puilasunnguiani puigortunngortutimmikkoortortaqarfianut / Atorfiup normua 543/20

2 Sundhedshjælpere til Utoqqaat illuatPuilasunnguit dementafdeling Paamiut/ Job nr.543/20

Nuummi Qitiusumik Siunnersuissarfiksiunnersuisussarsiorpoq

Central Rådgivningsenhed i Nuuk søger enkonsulent til Myndighedsområdet

Sulisunut tunngasunik inatsisileritooq

Personalejurist

Siusissukkut Suliniuteqarnermut Siunnersorti

Konsulent til Tidlig indsats


Se de fulde opslag på JOB.Sermitsiaq.AG

Ilisimatusarnermut umiarsuaq "TARAJOQ"maskinilerisuunermik inuttassarsiorpoq

Maskinchef søges til forskningsskibet "TARAJOQ"

Groenlandicami atuagaatilerisoq

Bibliotekar til Groenlandica

Inuiaqatigiit ineriartornerannikmisissueqqissaarnernillu soqutigisalimmikAningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfimmutatorfinnut inuttassarsiuussivugut –taamaassimappat AningaasaqarnermutNaalakkersuisoqarfik aningaasaqarnermikilinniagartuumik sulisussa

Departementet for Finanser søger økonomer medinteresse for analyser og samfundsudvikling

Paamiuni utoqqaat illuat Puilasunnguianiutoqqarnut paaqqutarinniffimmutsundhedsassistent-i / Atorfiup nr. 544/20

Sundhedsassistent til Plejeafdeling Utoqqaat illuatPuilasunnguit Paamiut/ Job nr. 544/20

INNAALLAGIALERISOQ/UUTTUUTINUTTEKNIKERIMUT IKIORTI PIKKORISSOQNUUMMUT

DYGTIG ELEKTRIKER/MÅLERTEKNIKERASSISTENT TIL NUUK

NUUMMI NUKISSIORNERMUTIMMIKKOORTORTAQARFIMMI SULISARTOQMISILITTAGALIK

ERFAREN ARBEJDSMAND TILENERGITJENESTEN I NUUK

Nuummi Torrak Fashion aqutsisumik pissarsiorpoq

Butikschef til Torrak Fashion i Nuuk

Nuummi Jysk pisataarniarfimmi aqutsisumikatorfinittussamik sulisussarsiorpoq

Butikschef til Jysk i Nuuk

Sisimiuni, Ilulissani Nuummilu Sullissinermutteknikeri / Teleteknikeri / Elektronikkimutfagteknike

Servicemontør / Teletekniker / Elektroniskfagtekniker søges til Sisimiut, Ilulissat og Nuuk

Sulianik ingerlatsisoq/sanaartortitsisoqSanaartornermut immikkoortortamut,Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik /Atorfiup nr. 546/20

Projektleder/bygherre til Anlægsafdelingen,Forvaltning for Anlæg og Miljø/ Job nr. 546/20

TELE-POST atortorissaaruteqarfinnutimmikkoortortaqarfimmi sulisussarsiorpoq

TELE-POST søger medarbejder til Facilityafdelingen

Pisortanut sullissisussamik eqeersimaartumiktamatigoortunik suliaqartussamik pissarsiorpugut

Vi søger en initiativrig direktionsassistent til enalsidig opgaveportefølje

Allagarsiuteqqitaq - Kommuneqarfik SermersooqMeeqqanut Inuusuttunullu SullissivimmiNuummiittumi Inuusuttunut siunnersortimikpissarsiorpoq / Atorfiup ilisarnaataa 520/20

Genopslag - Kommuneqarfik Sermersooq søgerUnge Rådgiver til Ungecenteret i Nuuk Job nr.520/20

Akuleriinnik meeraateqarfik Paarsisoqimmikkoortortami aqutsisussarsiorpoq / Atorfiup nr.532/20

Integreret institution Paarsisoq søger afdelingsleder/ job nr. 532/20

Akuleriinnik meeraateqarfik Annersuaq igaffimmiikiortimik pissarsiorpoq / Atorfiup nr. 534/20

Køkkenassistent til Integreret Institution Annersuaq/ Job nr. 534/20

Allagarsiuteqqitaq - Meeraaqqerivik Amaagajaaq iTasiilaq tullersortissarsiorpoq - Atorfiup nr. 541/20

Genopslag - Vuggestue Amaagajaaq i Tasiilaq søgeren souschef - Job nr. 541/20

Allagarsiuteqqitaq - Nuummi InuusuttunikSullissivik Tarnip pissusiinik ilisimasalimmikpissarsiorpoq / Atorfiup normua 539/20

Genopslag - Psykolog til Ungecenteret i Nuuk / Jobnr. 539/20

Meeqqanut Inuusuttunullu Sullissiviupkatsorsaanermik ImmikkoortortaqarfianiNuummiittumi Inuusuttunut siunnersortimikpissarsiorpoq/ suliffiup nr. 537/20

Ungerådgiver til Ungecenteretsbehandlingsafdelingen i Nuuk / Job nr. 537/20

Avatangiisinut Upalungaarsimanermullu AC-fuldmægtigi

AC-fuldmægtig til Miljø- og Beredskabsafdelingen

Paarsisoq akuleriinnik meeraateqarfik ataatsimikIsumaginninnermik ikiortissarsiorpoq/ Atorfiup nr.531/20

Paarsisoq søger en Barne- og socialmedhjælper tilintegreret daginstitution / Job nr. 531/20

Akuleriinnik meeqqeriveqarfik Meeqqatperorsaasumik pissarsiorpoq / Atorfiup nr-mua533/20

En pædagog søges til Integrerede institutionMeeqqat / Job nr. 533/20

Mælkebøtten Meeqqat Inuusuttullu Illuannisulisunik marlunik nipilersortartumillu ataatsimiksulisussarsiorpugut

2 Medarbejdere og 1 musiker søges til Børne- ogUngehuset Mælkebøtten

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfikataatsimik marlunnilluunniit AC-fuldmægtiginik/Immikkut Siunnersortinik NunaTamakkerlugu PilersaarusiornermiImmikkoortortaqarfimmut atorfinittussarsiorpoq

Departementet for Finanser søger en eller to AC-fuldmægtige/specialkonsulenter til Afdelingen forLandsplanlægning

Inatsisit Tunngaviusussat pillugitIsumasioqatigiissitat allattoqarfiatinatsisilerinermut immikkoortortamutpisortassarsiorpoq

Forfatningskommissionens sekretariatet søger enafdelingschef til afdelingen for jura

Betoncentralen ApS søger lastvogns- ogentreprenørmekaniker

ALLAGARSIUTEQQITAQ: Inunnut kinguaassiutitigutkanngutsaatsuliornermik pissusilersortartunikkatsorsaasarnissamut tapersersuisarnissamulluneqeroortarnernut Paarisa tarnip pissusaanikilisimasallit pisortaannik pissarsiorpoq

GENOPSLAG: Paarisa søger en chefpsykolog tilstøtte- og behandlingstilbud til personer medseksuel krænkende adfærd

Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik OqartussatAC-fuldmægtigissarsiorpoq Kalaallit NunaanniAalisarsinnaanermut AkuersissutinikNakkutilliisoqarfimmut

Grønlands Selvstyre søger en AC-fuldmægtig tilGrønlands Fiskerilicenskontrol

NUNAP IMMIKKOORTUA NUUKINGERLATSINERMISULEQATAASUSSAMIK/QUERSUALERISUMIKPISSARSIORPOQ

DISTRIKT NUUK SØGER ENDRIFTSMEDARBEJDER/LAGERMAND

Strategisk kommunikations- og pressemedarbejdertil Grønlands Politi, Nuuk

Akuleriiaanni Meeqqerivik Apisseq Meeqqerisutisumaginninnermilu ikiortimik pissarsiorpoq /Atorfiup nr. 522/20

Integreret Daginstitution Apisseq søger en Barne-ogSocialmedhjælper / Job. nr. 522/20

Pisiortortartutut/Pisiortornermut aqutsisututatorfinittussamik sulisussarsiorneq

Indkøber/produktchef Nearfood


Atorfiit inuttassarsiuunneqartut JOB.Sermitsiaq.AG-mi tamakkiisumik takukkit

KOMMUNE KUJALLEQ

Qaqortumi Ilaqutariinnut Sullissivik tarnippissusaanik ilisimasalimmik pissarsiorpoq

Søger psykolog til Familiecentret i Qaqortoq

MISI-kujallermut atuarfimmi tarnip pissusaanikilisimasalimmik aqutsisussarsiorneqALLAGARSIUTEQQITAQ:

Ledende skolepsykolog til MISI-KujalleqGENOPSLAG:

QEQQATA KOMMUNIA

Teknikimik Ilinniarfimmi illuliortoq imaluunniitqalipaasuuit ilinniartitsisoq – Tech CollegeGreenland

Faglærer til Teknikimik Ilinniarfik – Tech CollegeGreenlands malerafdeling

Teknikimik linniarfik, KTI Sisimiut Kollegianinakkutilliisutut siunnersortimik pissarsiorpoq

Teknikimik Ilinniarfik, KTI Sisimiut søgerkollegievejleder - gerne med pædagogisk baggrund

Søger Driftleder/tilsynschef

Sisimiuni Atugarissaarnermut ImmikkoortortaqIsumaginninnermi siunnersorti/sullissisoq ataaseq

Området for Velfærd i Sisimiut søger ensocialrådgiver

KOMMUNE QEQERTALIK

ALLAGARSIUTEQQITAQ - Aasianni INUIT- miaqutsisumik pissarsiorpoq

GENOPSLAG - Aasiaat søger leder til INUIT

Palasi Qeqertarsuaq

Præst i Qeqertarsuaq

Palasi Kangaatsiaq

Præst i Kangaatsiaq

Kommune Qeqertalimmi pisortaaneq

Kommunaldirektør til Kommune Qeqertalik

AVANNAATA KOMMUNIA

ALLAGARSIUTEQQITAQ: Avannaata Kommuniainatsisilerituumik/cand.scient.pol.-mik pissarsiorpoq

GENOPSLAG: Avannaata Kommunia søgerjurist/cand.scient.pol.

Elektrikeri

Elektriker, til Ilulissat

Saffiooq Ilulissanut

Smed til Ilulissat

Qaanaami ikummatissaasiviup ittuanut ikiorti

Tankforvalterassistent til Qaanaaq

Palasi Upernavik

Præst i Upernavik

ALLAGARSIUTEQQITAQ: Avannaata KommuniaNutserisuunermik pissarsiorpoq

GENOPSLAG: Avannaata Kommunia søger Cheftolk

Smed til Ilulissat

Elektriker, til Ilulissat

LEIF

F JO

SEFS

EN


Meeqqanut Børnekryds & Tværs

132 HAN-FUGLE

. FERIE-DAGE

NED-SLIBES

. TARVE-LIGT

.

VREDE

.

FØR E

GLAT-TEDE

SPANIEN

GADE

PRØVE

MUND-DEL

. . PLYN-DRE

KLOVN

HAST-VÆRK

.

MÅNEDVÆK!

VÆSEN

FØR MI

SNYDERI

HÅR-LOKKEN

.

HØJVAND-

PLANTE

HJORT

HESTE-SNUDE

7 DAGE

FREDEN

.

LET

OMRÅDE

DEL AFSANG

ÆNDRE

VEST

SUKKER-SPISE

MÅLERE

RØGET

BISON

KLO

MØBLER-NE

GRØNTLAG

TRÆ

SPILLE-KORTET

TERNING-SLAG

CIRKEL

STIRRE

. . .

NEMME .

H.A. Bogføringv/Helene Andersen

Telefon 55 43 72

H.A. Bogføring · Postboks 610 · 3900 NuukTlf. 554372 · [email protected]

Tuapannguit 40, Postboks 240, 3900 Nuuk

Tandlæge Niels Nygaard ApSTlf. 31 30 01

www.kigutit.gl

DONNAS DYREKLINIK







Ateq/Navn:

Najugaq/Adresse:

Sap. ak. uani makitaasoq / Denne uges vinder blev:Enos IgnatiussenSipissaq Kujalleq 9 . 3000 Nuuk

Makitsinikkut eqquisoq Matas-imiit gavekortimik 200,-nik eqqu-gassaqassaaq.

Ved lodtrækning findes vinderen, som får et gavekort på kr. 200,- fra Matas.

Box 3013900 Nuuk Sipisaq Avannarleq 10-BTlf. 38 39 [email protected]

Ansvarshavende redaktør:Poul Krarup [email protected] +299 55 19 02

Redaktør:Poul [email protected]

[email protected]

[email protected]

Grafik: Mia Duelund [email protected]. 38 39 60

Naqiterivik /Tryk:A/S Medieselskabet NVS

Amerlassusaat:Oplag: 7.600

Ussassaarutinik allanillu tunniussivissaq kingulleq:SISAMANNGORNEQ

Sidste frist for indlevering af annoncer m.v. er: TORSDAG

Ussassaarutini sullitatsinnit kukkunersiorneqarsimasuni kukkunerit Nuuk Ugeavisimi akisussaaffigisinnaanngilagut.

Nuuk Ugeavis påtager sig intetansvar som følge af evt. fejl i annoncer, som har været i korrektur hos kunden.

CVR. regn. nr. AS427241GER-nr. og SE nr. 73454816

Alt i

Smede- og Maskinarbejde udføres

GRØNLANDS SKIBS- & ENTREPRENØRVÆRKSTED ApSPostbox 180 · 3900 Nuuk · Tlf. 32 22 52 · Vagt: 249285/520755 · [email protected]

Vi holder til i Entreprenørdalen/Nuukullak B 1678

www.nurepa.gl tlf. 55 14 77 [email protected]

Autoriserede værksted

NUREPA APS• Tømrer• Murer• Maler• Tagpap

www.nurepa.gl • tlf. 31 17 72 • [email protected]


Buuarsikkut v/Roberth Holmene

Postboks 1018 · 3900 NuukTel: 32 40 96 · Fax: 32 26 90

Mail: [email protected]

Centrum GrillTlf. 32 42 74

Åben Man.-Lør. 06.00-21.00Søn. 08.00-21.00

QVIST KØRESKOLE

6.000 krSTUDERENDE

7.000 krNORMALPRIS

QVIST KØRESKOLE [email protected] TLF. 55 7168

Inissaqaqqilerpoq Så er der plads igen

Tuapannguit 40, Postboks 240, 3900 Nuuk

Tandlæge Niels Nygaard ApSTlf. 31 30 01

www.kigutit.gl

AmbulanceAmbulance344 112344 112

Telefon +299 312131 · +299 558969 · www.hvt.gl

Service og salg - under samme tag

Kiffartuus-sineq tuniniaa-nerlu, ataatsi-

moortutu Serviceringu Montering og u Salg af hvidevareru Godt udvalg af reservedele

u Igaffimmi errorsinermilu atortorissaarutitigutu Kiffartuussisarpugutu Ikkussilluta tuniniaallutaluu Taartissaateqarluarpugut

V/ARNBJØRN OLSEN Sarfannguit 4B-3753 · Postboks 1287 · 3900 Nuuk

NaasuerniarfikBLOMSTER- OG BRUGSKUNSTBUTIK I NUUK CENTERBLOMSTER- OG BRUGSKUNSTBUTIK I NUUK CENTER

iq NAASUT Tlf. 321676

Åbningstider:Mandag-torsdag 10-17.30

Fredag 10-18Lørdag 10-16 · Søndag 12-15

Tallimanngorneq / Fredag30. oktober 2020

÷20%PÅ ALLE BUKETTER

& PLANTER

DIGITALIMIK ALLAKKERINEQ ATORLUGU ALLAGARSISARNEQ PISARIINNERULISSAAQ Januarip ulluisa aallaqqaataanni 2021-miit Pisortani Digitali-mik Allakkerineq innuttaasunut 15-ileereersimasunut tamanut pinngitsoorani atuutilissaaq. Digitalimik allakkerivimmut iserniaruit NemID atussavat. Kommunimi inuttaasunik kiffartuussivimmi, bankimi imaluun-niit online-kkut nemid.nu aqqutigalugu NemID-mik pissarsisin-naavutit.

Innarluuteqaruit, imaluunniit allamik peqquteqarlutit digitalimik allagarsiivimmik aaqqiissut atorsinnaanngikkukku, atuarsinnaa-nermut pisinnaatitsissummik tunniussisinnaavutit, immikkul-luunniit ittumik peqquteqartillutit digitalimik allagarsisarnissa-mit pisussaajunnaarsinneqarnissamut qinnuteqarsinnaavutit.

30-t inorlugit ukioqaruit, kingusinnerpaamik oktobarip ulluisa 31-anni 2020 pisussaajunnaarsinneqarnissamut qinnuteqas-saatit.

FÅ EN NEMMERE HVERDAG MED DIGITAL POSTDen 1. januar 2021 bliver Offentlig Digital Post obliga-torisk for alle borgere, der er fyldt 15 år.

Du skal bruge NemID, for at logge ind på din digitale postkasse. NemID kan du få, ved at henvende dig på kommunens borgerservice, hos din bank eller online på nemid.nu.

Hvis du har et handicap, eller af andre årsager ikke kan benytte den digitale postløsning, kan du give fuldmagt til læseadgang, eller i særlige tilfælde søge om fritagel-se fra digital post.

Er du under 30 år, skal du søge om fritagelse senest den 31. oktober.

Hansine Nielsen Hjemmeværnimut ilaavoqHansine Nielsen er en del af Hjemmeværnet

Louis Gram umiarsuarmi nakkutilliissummeeqatigaluguMed Louis Gram ombord på inspektionsskib

Sakkutuujusussaaneq pillugu apeqqutit akissutilluQ & A om værnepligten

Illersornissaqarfimmit paasissutissat | Informationsavis udgivet af Forsvaret

Illersornissaqarfimmi inuusuttut amerlaneritFlere unge i Forsvaret

Salik Enequist, Louis Gram, Minik Thode Davidsen og Hansine Nielsen.

Fire unge grønlændere, der har været igennem værnepligten, og som i dag godt kan se en fremtid foran sig inden for Forsvaret.

De fire er ikke alene om at havde fået øje på Forsvaret som en mulig karrierevej. Faktisk er antallet af værnepligtige fra Grønland steget markant de seneste to år, hvor det har været muligt at gå til afprøvning til værnepligtsuddannelsen i Grønland. I 2018 foregik afprøvningen i Nuuk. I 2019 i både Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Qaqortoq. Planen var, at der på tilsvarende vis skulle have været afprøvninger i de fire uddannelsesbyer i år, men grundet covid19 må det altså vente til foråret. Det afholder os dog ikke for at fortælle lidt mere om uddannelserne inden for Forsvaret, for som forsvarsminister Trine Bramsen siger det, så er der brug for, at flere grønlændere bliver en del af Forsvaret: »Vi har brug for medarbejdere der taler det grønlandske sprog, har forståelse for den grønlandske kultur

og ikke mindst den fra barnsben tillærte viden om den unikke geografi og natur.« Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Steen Lynge er enig: »Rigsfællesskabets forsvar er også Grønlands forsvar, og jeg mener at vi burde have langt flere af vores lokale mænd og kvinder, til at deltage i opgaveløsningen i vores land.«

For Salik Enequist og Louis Gram var det Søværnet, der trak i dem, og efter værnepligten valget de begge at fortsætte ombord på inspektionsskibene Triton og Hvidbjørnen, hvor de nyder at kunne opleve endnu mere af deres eget land samtidig med, at de bidrager til fred og stabilitet indenfor Rigsfællesskabet. Hansine Nielsen valgte efter værnepligten at starte på sygeplejeuddannelsen, men bruger fortsat sin fritid i Hjemmeværnet og har i den forbindelse deltaget i en større øvelse i Kangerlussuaq dette efterår. For Minik Thode Davidsen var det hæren, der trak. Han er i dag dag ved det Slesvigske Fodregiment i Haderslev.

Forsvaret er ikke en utilnærmelig

størrelse. Alle kan være med. Og der er gode muligheder for at skabe sig en karriere inden for Forsvaret uanset om man senere vælger at skifte spor. Lad dig inspirere her.

Velkommen ombord.

Salik Enequist, Louis Gram, Minik Thode Davidsen aamma Hansine Nielsen.

Kalaallit inuusuttut sisamat sakkutuujusussaasimasut, ullumikkullu Illersornissaqarfimmi siunissaqartut.

Taakku sisamat Illersornissaqarfiup suliffissatut aqutaasinnaaneranik paa sinnittuni kisimiinngillat. Sakkutuujusussat Kalaallit Nunaanneersut ukiuni marlunni kingullerni nunatsinni sakkutuujusussaanermut ilin niar nermut misilitsinnissamik periarfissaqarnerani amerleriarujussuarput. Misilitsitsineq 2018imi Nuummi pivoq. 2019imi Nuummi, Sisimiuni, Aasianni Qaqortumilu misilitsittoqarpoq. Ukioq manna illoqarfinni taakkunani ilinniartoqarfiusuni taamatut misilit

sitsisoqarnissaa pilersaarutaasimagaluarpoq, kisianni covid19 pissutigalugu upernaamut utaqqisinneqartariaqarpoq. Illersornissaqarfimmili ilin niarnerit pillugit oqaluttuarnissatsinnut tamanna aporfiun ngilaq, tassami illersornissamut ministerip Trine Bramsenip oqarneratut, kalaallit amerlanerusut Illersornissaqarfimmut ilanngunnissaat pisariaqartinneqarpoq: »Sulisunik kalaallisut oqaluttunik, kalaallit kulturiannik paasisimasalinnik minnerunngitsumillu meeraanerminniilli nunap pinngortitallu immikkuullarissusaanik ilisimasanik ilikkaga qartunik pisariaqartitsivugut.«

Nunanut allanut tunngasunut naalakkersuisoq Steen Lynge isumaqataa voq: »Naa lagaaffeqatigiinnerup

iller sorneqarnera Kalaallit Nunaata aamma illersorneqarneraa, najukkatsinni angutit arnallu amerlanerit nunatsinni sulianut peqataasariaqarnerannik isumaqarpunga.«

Salik Enequistip Louis Gramillu Sakkutuut Imarsiortut soqutigaat, sak kutuu jusussaa nerullu kingorna umiarsuarni alapernaarsuutini Tritonimi aamma Hvidbjørnenimi ingerlaqqinniarlutik aalajangerput, tassanilu nammineq nunaminni suli misigisaqarnerusinnaanertik iluaraat, tamatuma saniatigut Naalagaaffeqatigiinnermi eqqis sisimanermut allanngujaassusermullu iluaqutaallutik. Hansine Nielsenip sakkutuujusussaa nermi kingorna peqqissaasutut ilinnialer niarluni aalajangerpoq, kisianni sunngiffimmini

suli Hjemmeværnimiippoq, tassungalu atatillugu ukiaanerani matumani Ka ngerlussuarmi sungiusarnermut angisuumut peqataavoq. Minik Thode D avidsenip nunami sakkutuut soqutigai. Taanna ullumikkut Haderslevimi Slesvigske Fodregimentimiippoq.

Illersornissaqarfik ittoornartuunngilaq. Kikkut tamarmik peqataasinnaapput. Aammalu Illersornissaqarfimmi suliffeqarnissamut periarfissaqarluarpoq, inuunermi kingusinnerusukkut allamut sanguniaraluaraanniluunniit. Uani isumassarsiorit.

Angalanermut tikilluarit.

Flere grønlændere i uniform

Kalaallit arlallit uniformillit

Illersornissaqarfimmit paasissutissat

Informationsavis udgivet af Forsvaret

Akisussaalluni aaqqissuisuuneq | Ansvarshavende chefredaktør Christian Schultz-Lorentzen, Sermitsiaq.AGSipisaq Avannerleq 10B, Postbox 39, 3900 NuukTlf.: 38 39 50 • Fax: 32 24 99CVR. Reg.nr. erf 387083, Ger nr. og se.nr.: 12341954

Aaqqissuisut | Redaktion:Trine Juncher Jørgensen

Nutserisoq | Tolk:Sorlannguaq Petersen

Ilusilersornera | Grafiker:David Petersen, Sermitsiaq.AGLinda L. Rachlitz, Sermitsiaq.AG

Head of ContentPeter Schou Rasmussen, Sermitsiaq.AG

Naqiterneqarnera | Tryk:Trykkeriet – Nordvestsjælland, Microvej 4, 4300 Holbæk

2 FORSVARET 2020

SKAL DU HAVE EN UDDANNELSE I SØVÆRNET?

Læs mere om uddannelserne på forsvaret.dk/uddannelse

LEDER: PROFESSIONEL SOLDAT: ELEVER:

• Sergent• Løjtnant• Officer, Taktisk• Officer, Våben- og

Elektronikteknisk• Officer, Maskinteknisk

• Kommunikationsgast• Kampinformation• Våben eller forplejning

• Automatiktekniker• Elektronikfagtekniker

FORSVARET 2020 3

Trine Juncher Jørgensen [email protected]

Coronamik ajornartorsiuteqalerneq sioqqutilaarlugu Salik Enequistip sakkutuujusus saanini aallartippaa. Sakkutuujusussatut ilinniarnera allaanerullunilu sivikinneruvoq, kisianni so qutiginnilersimavoq, ullumikkullu umiarsuarmi sorsuuteeqqami Tritonimi inuttatut atorfeqarpoq.

Inuusuttut amerlasuut assigalugit Salik Enequistip Nuummi ilinniarnertuunngorniarnini naammassigamiuk sumut ingerlariaq qinnissani nalornissutigaa.

– Ilinniarnertuunngorniarnerma kingorna Islandimi ukioq ataaseq ilinnianngiffeqarpunga, kingorna Danmarkimut ilinniariarpunga. Nunaatinik uuttortaanermut pisortaatitatut ilinniarneq aallartippara, kisianni iluatsinngilaq, taamaammat nunanik uuttortaasartutut ilinniariarlunga Horsensimut nuuppunga, kisianni aamma uannut eq qortuuallaanngilaq. Nalaatsornerinnakkullu Illersornissaqarfik kalaallinik ilinniartussarsiortoq Sermitsiami atuarpara, tassani misissorlugu aallartippunga.

Piffissami tassani Salik Enequist Danmarkimiippoq, 2020llu aallartinnerani Herning imut misilitsikkiartorpoq.

– Oqaloqatiginnippunga akueri saallunga lu, qaammatillu pingasuinnaat qaangiuttut Sakkutuuni Imarsiortuni inissarsivunga. Sakkutuut taakku iserfigerusunneruakka, Kalaallit Nunaanni angalarusukkama. Aallar tilaa ginnartungali ministeriunerup kikkut tamarmik angerlartippai.

Nunarsuarmi tamarmi naalakkersuinermik ingerlatsineq ataqatigiinnerluSalik Enequist qaammatini marlunni angerlarsimatinneqarpoq, tamatumalu kinguneranik sakkutuujusussaanerani piffissap affaa sinnilaarlugu ingerlavoq. Kisianni piffissami tassani Illersornissaqarfimmiinnini naammassisimanagu qulariunnaareerpaa.

– Suli angalaqqikkusuppunga, taamaattumik Tritonimi marinekonstabelitut inuttatullu atorfinippunga. Suliffitsialassuuvoq. Allaat sulinera misiginngingajattarpara. Umi ar suarmi misigisassat soqutiginartorpassuupput, Kalaallit Nunaannilu takunngitsuugassaraluakka annertuut takusarpakka. Nammineq angalavallaarnikuunngilanga, taamaattumik Ikerasassuarmi angalaneq misigisaq annertuvoq.

– Tamanna uannut ilisimatusarfimmit tulluarnerujussuuvoq. Nunagisannut tunniusse qataasutut misigivunga, aamma Kalaallit Nunaat Issittorlu nunarsuarmi tamarmi naalakkersuinermik ingerlatsinermut tunngatillugu takusinnaanerulerpara. As sersuutiga lugu aasaq amerikamiut, canadamiut fransk illu Canadap kangiani sungiusaqati gaagut, tassani inissisimanerit assigiin ngitsut sungiusarpagut. Soqutiginartorujussuuvoq aamma piffissami akerleriissuteqarfiusumi nunat kulturillu akimorlugit suleqatigiinneq pillugu eqqarsaatinik sarsualersitsivoq.

– Tamatuma saniatigut suliffik pisoqarfiu sorujussuuvoq, tamannalu nu annaraara. Inut sialaat inussiarnersullu kisiisa naapittarpakka. Uagut kalaallit malunnaatilimmik sunniuteqarluta tunniussaqartarnerput qularnanngilaq, ingammik Kalaallit Nunaan ni angalalluarsimagaanni, kangerluillu na lun ngikkaanni. Tamanna iluaqutaalluinnarpoq. Tamatuma saniatigut soorunami aamma Kalaallit Nunaanni angalatilluta oqaatsit atorsinnaaneri iluaqutaapput.

Ungasissoq eqqarsaatigalugu Salik Enequistip periarfissani suli isumaliutersuutigai. Kisianni Sakkutuut Imarsiortut ilinniarfiat misissuiffigilereerpaa, taamaalilluni immaqa ullut ilaanni umiarsuarmi akisussaa sun ngor sinnaalluni.

Umiarsuup aquttarfiata paarsisuiSakkutuut Imarsiortut inuusuttunit Kalaallit Nunaanneersunit toqqarneqarnerusarput. Salik Enequist Kalaallit Nunaanni angalarusuttut ilagaat. Taanna ullumikkut umiarsuarmi sorsuuteeqqami Tritonimi inuttaavoq

– Tamanna uannut ilisimatusarfimmit tulluarnerujussuuvoq. Nunagisannut tunniusseqataasutut misigivunga, aamma Kalaallit Nunaat Issittorlu nunarsuarmi tamarmi naalakkersuinermik ingerlatsinermut tunngatillugu takusinnaanerulerpara, marinekonstabeli Salik Enequist oqarpoq.

– Det her passer meget bedre til mig end universitetet. Jeg føler, at jeg bidrager med noget til mit land, og jeg er begyndt at se Grønland og Arktis i et større geopolitisk billede, siger marinekonstabel Salik Enequist.

LEIF

F JO

SEF

SEN

4 FORSVARET 2020

LEIF

F JO

SEF

SEN

Saamerlermit, Emil Danold Østerberg, Salik Enequist aamma Daniel Frandsen,

umiarsuarmi sorsuuteeqqami Tritonimi tamarmik sulisut.

Fra venstre, Emil Danold Østerberg, Salik Enequist og Daniel Frandsen, der

alle arbejder ombord på inspektionsskibet Triton.

FORSVARET 2020 5


Salik Enequist indledte sin værnepligt få dage før coronakrisen brød ud. Det blev til et anderledes og noget afkortet værnepligtsforløb, men interessen var vakt, og i dag er han ansat som dæksgast ombord på inspektionsskibet Triton.

Som mange andre unge var Salik Enequist i tvivl om, hvilken retning han skulle kigge da han havde afsluttet sin gymnasieuddannelse i Nuuk.

– Jeg havde et sabbatår i Island efter gymnasiet, og så tog jeg til Dan

mark for at studere Jeg startede på landinspektøruddannelsen, men det fungerede ikke, så jeg flyttede til Horsens for at studere til landmåler, men det var heller ikke helt rigtigt for mig. Så læste jeg tilfældigt i Sermitsiaq, at Forsvaret søgte grønlændere, og så begyndte jeg at kigge, hvad det var for noget.

Salik Enequist var på daværende tidspunkt i Danmark, og endte med at tage til Herning for at blive afprøvet til session i begyndelsen af 2020.

– Jeg kom til samtale og blev optaget, og fik en plads allerede tre måneder senere i Søværnet. Det var det

værn, jeg allerhelst ville ind i, da jeg gerne ville sejle i Grønland. Jeg nåede dog kun lige at starte, før statsministeren sendte alle hjem.

Geopolitik og sammenhold I to måneder var Salik Enequist hjemsendt, og det betød at lidt over halvdelen af værnepligten var gået. Men på det tidspunkt var han ret sikker på, at han ikke var færdig med Forsvaret.

– Jeg ville gerne sejle mere, så jeg blev ansat som marinekonstabel og dæksgast ombord på Triton. Det er en super god arbejdsplads. Ja, faktisk føler jeg nærmest ikke, at jeg arbejder. Der er så mange spændende oplevelser ombord, og jeg får set meget af Grønland, som jeg ellers ikke ville se. Jeg har ikke selv sejlet så meget, så at sejle rundt i Prins Christians Sund er en vild oplevelse.

– Det her passer meget bedre til mig end universitetet. Jeg føler, at jeg bidrager med noget til mit land, og jeg er begyndt at se Grønland og Arktis i et større geopolitisk billede. I sommer

var vi f.eks. på øvelse med amerikanere, canadiere og franskmænd øst for Canada, hvor vi skulle lave forskellige formationsøvelser. Det var meget interessant og sætter tanker i gang om samarbejde på tværs af lande og kulturer i en tid med spændinger.

– Derudover er der meget action i jobbet, og det kan jeg godt lide. Jeg har kun mødt flinke og imødekommende mennesker. Der er ingen tvivl om, at vi som grønlændere bidrager med væsentlige input, især hvis man har sejlet meget i Grønland, og kender fjordene. Det er en klar fordel. Dertil er det selvfølgelig en fordel at kunne tale sproget, når vi sejler i Grønland.

På den lange bane overvejer Salik Enequist stadig sine muligheder. Men han har allerede kig på Søværnets Officersskole, så han måske en dag kan være den, der står med ansvaret på broen.

Broens vogtereSøværnet er det foretrukne værn for mange unge fra Grønland. Salik Enequist var en af dem, der gerne ville sejle i Grønland. I dag er han ansat ombord på inspektionsskibet Triton som dæksgast

– Suliffik pisoqarfiusorujussuuvoq, tamannalu nuannaraara, Salik Enequist oqarpoq, taanna umiarsuarmi sorsuuteeqqami Tritonimi marinekonstabeliulluni inuttaavoq.

– Der er meget action i jobbet, og det kan jeg godt lide, siger Salik Enequist, der er marinekonstabel og dæksgast ombord på inspektionsskibet Triton.

LEIF

F JO

SEF

SEN

6 FORSVARET 2020

LEIF

F JO

SEF

SEN

Salik Enequistip Kalaallit Nunaata imartaa misigerusussimavaa, Sakkutuullu

Imarsiortut ilinniarfigissallugit suliffigissallugillu aalajangerpoq.

Salik Enequist ville gerne opleve Grønland fra søsiden, og valgte aktivt Søværnet

som værn og senere arbejdssted.

FORSVARET 2020 7

Trine Bramsen, Socialdemokratiet Illersornissamut ministeri

Pinngortitaq tamatigut killitsissutigisarpara, tamannami Fynip kujataani qattunernit pukkitsunit peroriartorfigisannit allaanerulluinnarmat.

Kalaallit Nunaat immikkorluinnaq ittuuvoq. Allanngutsaalisariaqarparput paaralugulu.

Tamanna pinngortitamut taamaallaat atuu tinngilaq. Aammali ilissinnut tamanut Kalaallit Nunaanni najugaqartunut aamma atuuppoq. Tassami naalagaaffeqatigiinniittut kikkut tamarmik isumannaatsuunerminnik toqqissisimanerminnillu misigi si masaria qarmata. Tamatumani apeqqutaa tinnagu Ny borgimi Nuummiluunniit najugaqarneq.

Issittoq silap pissusiata allanngoriartornera pissutigalugu ineriartorpoq. Ilimagineqartoq tassaalluni imaatigut aqqutit ukiuni tulliuttuni allannguuteqarnissaat. Aqqutissat nutaat periarfissaalissapput. Issittup alaatsinaanneqarnerulerneranut patsi saasoq

pingaarneq tamannaavoq – tassa politikikkut aamma sakkutooqarnikkut.

Imaatigut sumiluunniit angalaarsinnaaneq pingaarutilimmik naleqarpoq – minnerunngit sumik naalagaaffeqatigiinnut, nunanimi taak kunani immami inuussutissarsiorneq pingaarutilerujussuummat. Tamanna tun ngavigalugu Issittumi ukiuni makkunani pi sut nakkutigisariaqarpavut. Aamma tamanna tunngavigalugu Issittumi Atlantikullu a vannaani pisut nakkutigisinnaanissaannut u kiuni tulliuttuni pikkorinnerusariaqarpugut. Sakkutuujunngitsut sakkutuullu eqqarsaati ga lugit. Silaannarmi, imaani, immallu qaavata ataani pitsaanerusumik tamakkiisumillu isiginnissinnaasariaqarpugut. Qunusaa risut nakkutiginissaasa pingaaruteqarnerannut tamatumunnga minnerunngitsumik patsisaavoq, Kalaallit Nunaanni najugaqarneq toqqissisimanarlunilu isumannaatsuujuaannartariaqarmat. Qunusaarutit ukiorpas suar ni ikittuinnaasimapput allanngorartuunatillu. Ukiunili makkunani taa maattuaannarunnaarpoq, annerujartuinnartumimmi aarleri nar tor si or

titsisinnaasut amerliartorlutillu paasiuminaanneruleraluttuinnarmata. Takusinnaasatsitut pisariunngitsumik aningaasa l iinertut ittut imaluunniit imaatigut aqqutit, siunissami isumannaatsuunissatsinnut pi ngaa rutile rujus suanngorsinnaapput. Tamanna naa lagaaffeqatigiinnut tamanut atuuppoq.

Naalagaaffeqatigiinni Sakkutuut isumannaatsuunissamik isumaginnittussaapput. Taakkuupput naalagaaffeqatigiinni ataatsimoortumik sakkutuuvut. Tamanna aamma Kalaallit Nunaannut atuuppoq, Sakkutuummi – ukiorpassuit ingerlaneranni sakkutooqarnikkut sakkutuujunngitsunilu suliassat pingaarutillit isumagisarmatigik.

Umiarsuit, qulimiguullit timmisartullu Kalaallit Nunaata aamma kalaallit paarineqarnissaat siunertaralugu tamaaniipput.

Tamatumani apeqqutaatinnagit imaani nunamiluunniit ujaasinerunersut annaassiniarnerunersulluunniit imaluunniit pinngortitami ajunaarnersuarnik isumaginninne runersut.

Tamakku saniatigut isumagineqartarlutik imaani nakkutilliinerit, aalisartunik nakkutilliinerit aamma mingutsitsinernik pinaveersimatitsinerit.

Tamakku tamarmik isumannaatsuunissamik toqqissisimanermillu piler

sitseqataasarput. Siunissami pingaaruteqarluinnar

poq, ataat simoorluta paasissagipput toqqissisimanerput isumannaatsuunerpullu pissusissamisuuginnartutut isigilinngisaannassa givut. Pingaartumik pisuni makkunani.

Kalaallit Nunaat aamma Danmark nu naapput inuinnaat naalakkersueqataanerannik tunngaveqarlutik ingerlat

Trine Bramsen, socialdemokratiet forsvarsminister

Jeg bliver altid overvældet over naturen, der i hvert fald er noget helt andet end de bløde bakker på Sydfyn, hvor jeg er vokset op.

Grønland er noget helt særligt. Det

skal vi bevare og passe på.Det gælder ikke kun naturen. Men

også alle jer, der bor i Grønland. For alle i rigsfællesskabet skal kunne føle sig sikre og trygge. Uanset om man bor i Nyborg eller Nuuk.

Arktis udvikler sig på grund af klimaforandringerne. Forventningen er,

at sejlruter de kommende år vil ændres. Nye passager vil åbne sig. Det er den primære baggrund for den stadig større bevågenhed, som Arktis har fået – både politisk og militært.

Retten til fri sejlads er en vigtig værdi – ikke mindst for rigsfællesskabet, hvor de maritime erhverv har stor betydning. Det er baggrunden for, at vi skal holde nøje øje med de aktiviteter, der foregår i Arktis i disse år. Og det er baggrunden for, at vi i de kommende år skal være bedre i stand til at holde øje med de aktiviteter, der er i Arktis og Nordatlanten. Civile såvel

som militære. Vi skal have et bedre overblik over, hvad der sker i luften, på vandet og under vandet.

Når det er så vigtigt at holde øje med truslerne, er det ikke mindst, fordi Grønland skal blive ved med at være et trygt og sikkert sted at bo. I mange år har truslerne været få og stabile. Sådan er det desværre ikke i disse år, hvor vi ser et stigende og stadig mere komplekst trusselsbillede. Det, der på overfladen kan ligne en simpel investering eller sejlads, kan være af vital betydning for vores fremtidige sikkerhed. Det gælder for

ISUMA: SAKKUTOOQARNEQ NAALAGAAFFEQATIGIINNUT TAMANUT ATUUPPOQ

Toqqissisimanissarput isumannaatsuunissarpullu ataatsimoorutigissavavut

KLUMME: FORSVARET ER HELE RIGSFÆLLESSKABETS FORSVAR

Vi skal stå sammen om trygheden og sikkerheden

Qanittukkut Kalaallit Nunaanniikkama, Kalaallit Nunaata qanoq kusanartiginera paaseqqippara

Da jeg fornylig var i Grønland, slog det mig igen, hvor smukt Grønland er

8 FORSVARET 2020

siviusut. Innuttaasut eqqissisimanissaat kiffaanngissuseqarnissaallu kissaatigisaralutigik. Ta man na ataatsimoorfigissavarput.

Malugisinnaasattut nunatta killeqarfii akimorlugit politikikkut qanittumik isumatu saar tumillu suleqatigiittoqarpoq. Tamanna pingaaruteqarluinnarpoq.

Ataatsimuunngikkuttami pingaarti

tat sinnik, inuiaqatigiittut tunngavigisat sinnik ajortumeeriniartut ajornannginaarinerussapput.

Suliassanut ilungersunartunut qanittumik suleqatigiinnissaq paaseqatigiinnissarlu pingaaruteqarmata, kalaallit amerlanerusut sakkutuunut ilaa lernissaat kissaatigaara. Uannummi qularutissaanngitsumik silap pissu sianut sakkortuumut aamma nu

nap ilu saanut ilungersunartumut ilisimasaqartunik amerlanerusunik pisariaqartitsivugut.

Suleqatissatsinnik kalaallisut oqaasilinnik, kalaallit kulturiannik paasisimasalinnik minnerunngitsumillu meeraanerminnit nunap sannaanik pinngor titamillu sungiusimasalinnik pisariaqartitsivugut.

Taamaattumik kalaallit suleqativut

peqatigalugit Kalaallit Nunaanni sakkutuutut ilinniarnissamut periarfissaasa pitsaanerulernissaat aallunniarparput.

Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit ingerlalluarput, taamatullu ingerlajuartariaqarlutik.

Taamaattumik toqqissisimaneq isumannaatsuunissarlu ataatsimoorluta paarilluartariaqarpavut.

hele rigsfællesskabet. I rigsfællesskabet står Forsvaret for

at varetage sikkerheden. Det er vores fælles Forsvar i rigsfællesskabet. Det gælder dermed også Grønland, hvor Forsvaret løser og igennem mange år – har løst vigtige militære og civile opgaver.

Skibe, helikoptere og fly er til stede med henblik på at passe på Grønland og grønlænderne.

Uanset om det er eftersøgninger og redninger, når der er savnede på havet eller landjorden, eller støtte til håndtering af naturkatastrofer.

Dertil kommer havmiljøovervågning, fiskeriinspektion og forureningsbekæmpelse.

Alt er med til at skabe sikkerhed og tryghed.

Det er helt afgørende, at vi i fremtiden har en fælles forståelse af, at vi aldrig må tage vores tryghed og sikkerhed for givet. Slet ikke i disse tider.

Grønland og Danmark er begge lande, der hviler på demokratiske principper. Hvor vi ønsker fred og frihed for vores borgere. Det skal vi stå sammen om.

Jeg oplever et tæt og konstruktivt politisk samarbejde på tværs af vores lande. Et samarbejde der kun er blevet tættere og stærkere det seneste år. Det er helt afgørende.

Hvis ikke vi står sammen, gør vi det lettere for dem, der vil udfordre de værdier, som vores samfund hviler på.

Netop fordi tæt samarbejde og forståelse for udfordringer er væsentligt, ønsker jeg at flere grønlændere bliver en del af Forsvaret. For mig er der ingen tvivl om, at vi har brug for flere, der kender det barske klima og terræn.

Vi har brug for medarbejdere, der taler det grønlandske spog, har forståelse for den grønlandske kultur og ikke mindst den fra barnsben tilærte viden om den unikke geografi og natur.

Derfor kommer jeg sammen med mine grønlandske kolleger til at sætte fokus på bedre muligheder for en forsvarsuddannelse i Grønland.

Grønland er et fantastisk samfund. Sådan skal det fortsætte med at være.

Derfor skal vi stå sammen om trygheden og sikkerheden.

KEL

D N

AVN

TOFT

Trine Bramsen.

FORSVARET 2020 9

Steen LyngeNunanut Allanut Nukissiuuteqarnermullu Naalakkersuisoq

Issittup eqqissisimasumik sakkulersorfiunngitsutut ingerlaannarnissaa Naalakkersuisut kissaatigaat, anguniakkallu tamassu ma angunissaanut taperseerusuppugut. Ka laallit Nunaat innuttaasunik inuinnarnik aamma aallartitanik suliniuteqarnikkut pi sin naasaannillu ukkataqarnikkut Kun nge qarfiup isumannaatsuunissaanut Issittullu sakkulersorfiunnginnissaanut anguniakkamut tapersiisinnaa voq. Issittumi Sakkutooqarfiup piffissami eqqissisimaffiusumi suliaa pi ngaarnersaq tassaavoq Kalaallit Nunaannik Savalimminillu nakkutilliineq aamma killeqarfiinik nakkutilliineq. Sulianut makkununnga aaqqiissutit Naalagaaffeqatigiinnerup piginnittuunissaata piumasaqaa taanut tunngaviupput; imaani, silaannarmi aammattaaq nunami. Sakkutuut suliassaanut pingaarnermut killiliussat iluini in nuttaa sunut inuinnarnut tunngassuteqarnerusut suliassat arlallit Issittumi Sakkutooqarfiup aamma akisussaaffigai. Assersuutigalugu nunatta imartaani ujaasinernut a tatillugu Issittumi Sakkutooqarfiup suliniutit ataqati giissartarpai, soorlu Joint Maritime Rescue Coordination Centremut (JMRCC) ataqati giis saarineq. Suliassat allat Issittumi Sakkutooqarfiup ataqatigiissartagai tassaapput Kalaallit Nunaata imaani aalisarnermik nakkutillii neq, imaani ava tangiisinik nakkutilliineq mingutsitsinermullu akiuiniarneq kiisalu Kalaallit

Nunaata imartaanik assiliorneq. Nunatsinni politimesteri sinnerlugu Siriusip alapernaarsuisui, Kalaallit Nunaata avannaarsuata ka ngianiittup nunap allanngutsaaliukkap politiitut oqartussaaffigaat, soor lut taaq sineriammi najugaqartunik ikiu i sartut.

Oqaluttuarisaanitsinni siullerpaamik 2018imi nunatsinni inuusuttut Danmarkiliaqqaaratik sakkutuujusussaanermut misilitsissinnaanngorput. Sakkutuujusussaanermut tunngaviusumik ilinniarneq suli Danmarkimi ingerlanneqartarpoq. Misilitsissinnaanermut periarfissaq Nuummi, Sisimiuni, Aasianni Qaqortumilu ilinniarnertuunngorniarfinnut 2019imi siaruaanneqarpoq. Ukiorli manna illersornissamut ministeri nalu naarpoq danskit illersornissaqarfiat ilinniakkamik taamaallaat kalaallinut neqeroorutaasinnaasumik piareersaallutik. Neriuppunga tamanna Kalaallit Nunaanni suliassanut i ngerlanneqartartunut tunngaviusumik ilinniarfiusussatut siullertut alloriaataasoq.

Naalakkersuisuniit kissaatigineqarpoq innuttaasut kalaallit Illersornissaqarfiup nakkutilliinerata aalisarnermillu nakkutilliinerata iluini aamma Siuriusillu alapernaarsuisuisa suliassa nik naammassinnittarnerannut peqataasalissasut. Pitsaassagaluarpoq kalaallit Erfalasorput tuiminniittuutigalugu sulinissaminnut periarfissinneqar pata. Suliassat Kalaallit Nunaanni ingerlanneqartartut naammassineqarnissaat eqqarsaatiga lugit ilinniakkap Kalaallit Nunaanni ingerlan ne qar tarnissaa pissusissamisoorpoq.

Naalagaaffeqatigiinnerup sakkutooqarnikkut illersugaanera aamma Ka

laallit Nunaannut atuuppoq, isuma qarpungalu nunatsinni suliassanik naammassinninnissamut nunaqqativut angutit arnallu amerlanerusut pe qa taasariaqartut. Suliassat soorlu immami annaassiniarnerit ujaasinerillu, aali sarnermik nakkutilliineq naa lagaaffiullu pigi saanik nakkutilliineq, taakkua suliassaapput ilagiinnitsinnut annertuumik pingaaruteqartut. Taa maammat ka laallit innuttaasut suliassanik naammassinnittarnermut an ner tuumik peqataasalernissaat pissusissamisuussagaluarpoq. Aningaa sa qarnikkut imminut napatissinnaalernissamut imminullu naalagaaffittut o qartus saaffigilernissamut ineriartornerup, kiisalu silap pissu saa ta allan ngoriartornerata, suliassat taak ku annikinnerulertissanngilai. Naamivik, taa maammat ilima narpoq suliassarpassuit takkussuukkumaartut, pissusissamisoortumillu kalaallit inuiaat nammineq nunatsinni suliassanik makkuninnga naammassinninnissamut peqataassapput. Taamaattumik siunissami sakkutuut naalagaat aqutsisullu kalaaliusut peqatigalugit Illersornissaqarfiup suliassanik naammassisaqartarnissaa takor loorsinnaa vara.

Naggasiutitut Johniugaluaq »Qipqina« Schaeffer Jr. pillugu oqaluttuamik a vitseqati gerusuppassi. Taanna 1939mi Kotzebue, Ala sakami inunngor poq. Inupiaavoq, Alaskamilu politikkikkut naggueqatitta sunniuteqarsinnaalernissaanut tusaane qar nissaa nullu akersooqataasimalluni. 18inik ukioqarluni Alaskami Amerikamiut sakkutuuinut ilannguppoq, ukiunilu 34ni tassani a torfeqarsimalluni. Ingerlalluarluni atorfeqarnermini Inu

piani siullersaalluni Amerikamiut sakkutuuini sakkutuut naalagaanerattut (generaalitut) toqqarneqarpoq, kingor

Issittumi Sakkutooqarfimmi sakkutuut naalagaanerat kalaaaleq?

Steen LyngeNaalakkersuisoq for Udenrigs-anliggender og Energiområdet

Naalakkersuisut ønsker at fastholde Arktis som et lavspændingsområde, og vi vil gerne bidrage til at nå det mål. Grønland kan bidrage til Kongerigets sikkerhed og målet om lavspænding i Arktis, ved at hjælpe med at fokusere på civile og diplomatiske indsatser og kapaciteter. Den primære opgave for Arktisk Kommando i fredstid er Grønlands og Færøernes

overvågning og suverænitetshævdelse. Løsningen af disse opgaver er en forudsætning for Rigsfællesskabets territoriale krav; både til søs, i luften og på land. Inden for rammerne af den militære hovedopgave har Arktisk Kommando desuden ansvaret for en række mere civilt orienterede opgaver. F.eks. koordinerer Arktisk Kommando indsatserne, i forbindelse med eftersøgning på havet omkring Grønland såsom Joint Maritime Rescue Coordination Centre (JMRCC). Andre opgaver, som Arktisk Kommando koordinerer, er fiskeriinspektionen

til søs i Grønland, havmiljøovervågning og assistance til forureningsbekæmpelse samt den praktiske gennemførelse af søopmålingen i Grønland. På vegne af Politimesteren i Grønland udøver Slædepatruljen Sirius, politimyndighed i nationalparken i Nord og Nordøstgrønland, ligesom der ydes hjælp til lokale samfund langs kysten.

For første gang nogensinde kunne unge i Grønland i 2018 tage afprøvning til værnepligten, uden at skulle rejse til Danmark. Selve gennemførsel af basisuddannelsen foregår sta

dig i Danmark. Muligheden for afprøvning blev udvidet i 2019, til alle fire gymnasiebyer Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Qaqortoq. Men i år annoncerede forsvarsministeren, at det danske forsvar er i gang med at strikke en særlig militærfaglig uddannelse sammen, som alene skal tilbydes grønlændere. Det håber jeg, bliver det første skridt til at tage basisuddannelsen i Grønland for opgaver der foregår i Grønland.

Det er et ønske fra Naalakkersuisut at vores grønlandske borgere deltager i Forsvarets opgaveløsning indenfor

En grønlandsk general i Arktisk Kommando?

10 FORSVARET 2020

nalu sakkutuut naalagaanerattut marlunnik ulloriannalluni, aamma Inupiani siullersaalluni.

Taamaammat neriuutigaara kalaallit inuu suttut amerlasuut ullumikkut sakkutuujusussaanermut misilitsinnermi

peqataassasut Illersornissaqarfimmilu atorfinillutik, taamaasilluta ukiut 1020t qaangiuppata neriuutiginartu

mik Issittumi Sakkutooqarfimmi generalmajorimik kalaaliusumik qullersaqalissaagut.

overvågning, fiskeriinspektion og slædepatruljen Sirius. Det ville være godt, hvis det bliver muligt for grønlændere, at tjenestegøre med Erfalasorput på skulderen. Med opgaver der foregår i Grønland, er det kun naturligt at tænke at uddannelsen til at løse opgaverne ligger i Grønland.

Rigsfællesskabets forsvar er også Grønlands forsvar, og jeg mener at vi burde have langt flere af vores lokale mænd og kvinder, til at deltage i opgaveløsningen i vores land. Opgaver såsom søredning og eftersøgning, fiskeriinspektion og suverænitetshånd

hævelse, er opgaver af stor betydning for vores samfund. Derfor ville det være naturligt at grønlandske borgere blev en betydelig del af opgaveløsningen. Udviklingen mod mere økonomisk uafhængighed og suverænitet, samt klimaforandringerne, vil ikke gøre disse opgaver mindre. Tværtimod, så er det sandsynligt, at der kommer til at være flere opgaver, og ganske naturligt skal det grønlandske folk være med til at løse disse opgaver i vores eget land. Derfor ser jeg en fremtid, hvor vi ser at Forsvarets opgaveløsning sker med grønlandske of

ficerer og ledere.Jeg vil her afslutningsvis gerne dele

en historie om nu afdøde John »Qipqina« Schaeffer Jr. Han blev født i Kotzebue, Alaska, i 1939. Han var inupiat, og var en del af vores frænders kamp om indflydelse og stemme i Alaskansk politik. Som 18 årig meldte han sig til den amerikanske hær i Alaska, og havde der en 34 år lang karriere. I løbet af sin karriere blev han den første Inupiat som blev udnævnt til general i den amerikanske hær, og senere blev han tostjernet general, også som den første Inupiat.

Det er derfor også mit håb, at mange unge grønlændere i dag vil deltage i afprøvning til værnepligten og finde karriere i Forsvaret, således at vi om 1020 år forhåbentligt har en grønlandsk generalmajor som chef for Arktisk Kommando.

LEIF

F JO

SEF

SEN

Steen Lynge.

FORSVARET 2020 11


I 2018 afholdt Forsvaret for første gang afprøvning til værnepligt i Grønland. Afprøvningen foregik i Nuuk. Ud de 42 fremmødte, var der 22, der indgik en aftale med Forsvaret. 15 kom i Hæren, 6 i Søværnet og 1 i Beredskabsstyrelsen. Af dem er der 5, der fortsat er i Forsvaret.

I 2019 bredte Forsvaret afprøvningen ud til de fire uddannelsesbyer, Sisimiut, Aa siaat, Qaqortoq og Nuuk, hvilket fik 58 unge til at møde frem og høre mere om Forsvaret. Af dem blev 47 afprøvet og 15 valgte at indgå en aftale med Forsvaret. 11 i Hæren og 4 i Søværnet.

I år skulle der igen havde været afprøvning af værnepligt i de fire uddannelsesbyer, men grundet den aktuelle covid19 situation, er afprøvningen foreløbig udskudt til foråret.

– Helt overordnet en god ide, at vi har fået gjort værnepligten mere tilgængelig for dem i Grønland, der kunne være interesseret. Før 2018 skulle grønlandske unge rejse til Danmark for at blive afprøvet. Det er langt at rejse, for måske at finde ud af, at det alligevel ikke er noget for én, eller at

man måske bliver erklæret uegnet. Ved at vi kommer til Grønland, så er det blevet betydeligt nemmere at få en afklaring på, om man måske er klar til værnepligt, siger kaptajn med ansvar for afprøvningerne i Grønland, ved Dennis Rasmussen.

God respons på afprøvningerForud for de første afprøvninger i Grønland vidste Forsvaret ikke, hvor

stor interesse, der ville være for en uddannelse inden for Forsvaret. At 42 valgte at møde frem i 2018 og 58 i 2019 tyder på, at en del unge har fået øjnene op for mulighederne inden for Forsvaret.

– Ville der komme nogle få eller ville folk stå i kø? Vi vidste det faktisk ikke. Men det var rigtig positivt og generelt har vi fået god respons både når vi har afprøvning til værnepligt og når vi har deltaget på uddannelseskaravanen.

Langt de fleste pladser i Forsvaret er i Hæren. Hvert år optager Hæren således 2.000 værnepligtige, mens Søværnet optager 200 og Flyvevåbenet 200. Endnu har der ikke været grønlandske unge i Flyvevåbenet, men flere har aftjent værnepligt i Søværnet. Og Forsvaret tilstræber da også, at der er ledige pladser til grønlandske unge, der ønsker at komme i

Søværnet. – Vi tilstræber, at når man kommer

til afprøvning i værnepligt i Grønland, så er der pladser i Søværnet. Hvis man har aftjent værnepligt i Søværnet, er der mulighed for at fortsætte arbejdet ombord på et af Forsvaret skibe i Grønland, hvor det vil være en styrke, at man f.eks. taler sproget og kender forholdene i de områder, vi sejler i.

Succes med afprøvninger i Grønland

– Ataatsimut isigalugu Kalaallit Nunaanniittunut sakkutuujusussaanermik soqutiginnissinnaasunut ammanerulersikkatsigu isumassarsiatsialaavoq, umiarsuup naalagaa Dennis Rasmussen oqarpoq.

– Helt overordnet en god ide, at vi har fået gjort værnepligten mere tilgængelig for dem i Grønland, der kunne være interesseret, siger kaptajn Dennis Rasmussen.

ILLE

RS

OR

NIS

SAQ

AR

FIK

OVERSIGT OVER DE AFPRØVEDE I 2018-2019 OG FORDELING AF AFTALER:Resultat 2018 2019 Fremmødte - 58 Afprøvet 42 47 Egnede 23 21 Begrænset 1 4 Uegnet 18 22 Indgåede aftaler 22 15 Fordeling af aftaler 2018 2019 Søværnet 6 4 Hæren 15 11 Flyvevåbnet - - Beredskabsstyrelsen 1 -

FAKTA OM FORSVARET: - Vidste du, at slædepatruljen Sirius blev oprettet i 1950 under navnet Operation Resolut - Vidste du, at der er ca. 21.000 medarbejdere i Forsvaret - Vidste du, at ca. hver femte ansatte i Forsvaret ikke bærer uniform - Vidste du, at 150 unge hver dag møder ind til Forsvarets Dag - Vidste du, at flyvevåbenet er det værn med flest kvinder. Helt præcist 306 eller 9 % af de militært ansatte - Vidste du, at Arktisk Kommando har ca. 95 ansatte hvoraf de 40 sidder i Nuuk - Vidste du, at kvinder først fik mulighed for at komme ind i Forsvaret i 1962 Kilde: Forsvaret.dk

Forsvaret holdt første gang afprøvning til værnepligt i 2018 i Nuuk. I 2019 var der afprøvning til værnepligt i både Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Qaqortoq. Planen var at der skulle være session i de fire uddannelsesbyer i efteråret 2020, men grundet covid19 må det vente til foråret

12 FORSVARET 2020


Illersornissaqarfik Kalaallit Nunaanni 2018imi siullermeerluni sakkutuujusussaanermut misilitsitsivoq. Misilitsitsineq Nuummi pivoq. Takkuttunit 42nit, 22t Illersornissaqarfik isumaqatigiissusiorfigaat. 15init Nunami Sakkutuuniipput, arfinillit Sakkutuuni Imarsiortuni ataaserlu Upalungaarsimanermut Aqutsisoqarfimmi. Taakkunan nga tallimat suli Illersornissaqar fimmiipput.

Illersornissaqarfiup misilitsitsinini 2019imi illoqarfinnut ilinniartoqarfinnut sisamanut Sisimiunut, Aasiannut, Qaqortumut Nuummullu siammarterpaa, tassanilu inuu suttut 58it Illersornissaqarfik pillugu tusagaqarniarlutik aggerput. Taakkunannga 47t misilitsipput, 15illu Illersornissaqarfimmut isumaqatigiissuteqarniarlutik aalajangerput. 11t Nunami Sakkutuuni sisamallu Sakkutuuni Imarsiortuni.

Illoqarfinni taakkunani sisamani ilinniartoqarfiusuni ukioq manna sakkutuujusussaanermut misilitsitsi so qaqqittussaagaluarpoq, kisianni covid19ip maanna atugaanera pissutigalugu, misilitsinnerit maannakkuugallartoq upernaamut kinguartinneqarput.

– Ataatsimut isigalugu Kalaallit Nunaanniittunut sakkutuujusussaanermik soqutiginnissinnaasunut ammanerulersikkatsigu isumassarsiatsialaavoq. 2018 sioqqullugu kalaallit inuusuttut misilitsinniarlutik Danmarkimut angalaqqaartarput. Immaqa namminermut tulluanngitsoq paasillugu, ima luunniit immaqa piukkunnanngitsutut nalilerneqarluni angalaffik ungasissinnaavoq. Kalaallit Nunaannukarnitsigut sakkutuujusussaanermut piareersimanerluni paasiuminarninngorpoq, umiarsuup naalagaa Dennis Rasmussen oqarpoq.

Misilitsinnernut qisuariarnerit pitsaasutKalaallit Nunaanni misilitsitsinerit siulliit sioqqullugit, Illersornissaqarfimmi ilinniarnissamut soqutiginninneq qanoq annertutigiumaarnersoq Illersornissaqarfiup ilisimanngilaa. 2018imi 42 aamma 2019imi 58it takkunniarlutik aalajangernerisa takutippaa, Illersornissaqarfimmi periarfissat inuu suttorpassuit soqutigilersimagaat.

– Amerlanngitsut aggissappat imaluunnit inuit tunuleriaassappat? Tamanna ilisimasimanngilarput. Kisianni pitsaalluinnarpoq, ataatsimullu isigalugu sakkutuujusussaa nermut mi silitsitsigaangatta aamma ilin ni arfeqarfiit saqqummiussineranni pitsaasumik qisuariarfigineqartarpugut.

Illersornissaqarfimmi inissat amerlanerpaartaat Nunami Sakkutuuniipput. Nunami Sakkutuut ukiumut sakkutuujusussanik 2.000nik akuersisarput, Sakkutuut Imarsiortut 200t aamma Sakkutuuni Timmisartortartuni 200t. Sakkutuuni Timmisartortartuni kalaallinik inuusuttunik suli

ilinniartoqarsimanngilaq, kisianni arlallit Sakkutuuni Imarsiortuni sakkutuujusussaanikuupput. Illersornissaqar fiullu aamma kalaallinut inuu sut tunut, Sakkutuuni Imarsiortuniikkusuttunut inissaqartitsiniarsaripput.

– Kalaallit Nunaanni sakkutuujusus saa nermut misilitsinnissamut aggertoqarnerani, Sakkutuuni Imarsiortuni inissaqartitsi niartarpugut. Sakkutuuni Imarsiortuni sakkutuujusussaanermik naammassinnissimagaanni, Illersorsornissaqarfiup umiar suaasa ilaanni Kalaallit Nunaanniittuni sulilernissamut periarfissaqarpoq, tassanilu assersuutigalugu oqaatsit atorsinnaaneri aamma sumiiffinni angalaffitsinni pissut sinik ilisimasat nukittoqqutaassallutik.

Kalaallit Nunaanni misilitsitsisarnerit iluatsilluartutIllersornissaqarfik siullermeerluni Nuummi 2018imi sakkutuujusussaanermut misilitsitsivoq. 2019imi sakkutuujusussaanermut Nuummi, Sisimiuni, Aasianni Qaqortumilu misilitsitsisoqarpoq. Illoqarfinni taakkunani ilinniartoqarfiusuni ukiakkut 2020mi misilitsitsisoqarnissaa pilersaarutaasimagaluarpoq, covid19ili pissutigalugu upernaamut utaqqisinneqartariaqarpoq

Illersornissaqarfik 2018-imi aamma 2019-imi sakkutuujusussaanermut

Kalaallit Nunaanni misilitsitsivoq. 2019-imi illoqarfinni ilinniartoqarfiusuni

sisamani Nuummi, Ilulissani, Aasianni Qaqortumilu misilitsitsisoqarpoq.

både 2018 og 2019 afholdt Forsvaret afprøvning til værnepligt i Grønland. I

2019 i de fire uddannelsesbyer Nuuk, Ilulissat, Aasiaat og Qaqortoq.

LEIF

F JO

SEF

SEN

2018-2019-IMI MISILITSITTUT PILLUGIT TAKUSSUTISSAT AAMMA ISUMAQATIGIISSUTIT AGGUATAARNERAT:Inernerit 2018 2019 Takkuttut - 58 Misilitsittut 42 47 Piukkunnartut 23 21 Killeqartut 1 4 Piukkunnanngitsut 18 22 Isumaqatigiissusiortut 22 15 Isumaqatigiissutit agguataarnerat 2018 2019 Sakkutuut Imarsiortut 6 4 Nunami Sakkutuut 15 11 Sakkutuut Timmisartortaartut - - Upalungaarsimanermut Aqutsisoqarfik 1 -

ILLERSORNISSAQARFIK PILLUGU PAASISAT: - Qimussimik alapernaarsuisut Sirius 1950-imi Operation Resoluti-mik taaguuserlugit pilersinneqarne-rat nalunngiliuk - Illersornissaqarfimmi sulisut 21.000-t missaanniittut nalunngiliuk - Illersornissaqarfimmi sulisut talli maagaangata ataaseq unifor-meqarneq ajortoq nalunngiliuk - Illersornissaqarfiup Ulluanut inuusuttut 150-it ullut tamaasa takkuttartut nalunngiliuk - Sakkutuut timmisartortartut sak-kutooqarfinni arnartaqarnerpaasut nalunngiliuk. Tassa 306-it imaluun-niit sakkutooqarfimmi sulisut 9 procentii - Issittumi Sakkutooqarfik 95-it missaannik sulisoqartoq nalunngiliuk, taakkunannga 40-t Nuummiipput - Arnat aatsaat 1962-imi Illersornissaqarfimmut ilanngunnissaminnut periarfissaqa-lersimasut nalunngiliuk Najoqqutaq: Forsvaret.dk

FORSVARET 2020 13


Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil gerne have flere grønlændere ind i Forsvaret. Derfor arbejder hun på at etablere en ny militærfaglig uddannelse i landet. Endnu er uddannelsen stadig på skitseplan, men tankerne går i retning af et 12 ugers uddannelsesforløb efterfulgt af praktik.

– Etablering af en ny forsvarsuddannelse i Grønland sker ud fra et ønske om at få flere grønlændere til at blive en del af Forsvaret. De har et helt afgørende lokalkendskab og kan sproget, hvilket er en stor gevinst i forhold til de opgaver, der skal løses. Det ser vi f.eks. i redningsaktioner, hvor det har stor betydning, at der er grønlandsksprogede tilstede, der kan kommunikere med de nødstedte. Dertil er Forsvaret en integreret del af Grønland. Vi ser, at trusselsniveauet stiger og kompleksiteten øges i hele verden, hvorfor vi styrker Rigsfællesskabets forsvar i disse år. Derfor er det helt naturligt, at vi får flere grønlændere ind i Forsvaret, siger Trine Bramsen.

– Jeg kan se en stor mening med,

at vi tilbyder en uddannelse til lokale grønlændere, og giver dem de kompetencer, som der skal til for at varetage et job i Forsvaret i Grønland. Det er det, som denne militære overbygningsuddannelse handler om. Dertil kan man være med til at varetage Grønlands sikkerhed. Jeg vil gerne have, at der er flere grønlændere, som er en del af dem, der passer godt på Grønland og alle de værdier, som er så vigtige at holde fast i.

Job efter uddannelse Forventningen er, at der kan oprettes 1015 uddannelsespladser årligt, der skal afspejle, hvad der er behov for i forhold til jobs.

Målgruppen er grønlændere, der i forvejen har en uddannelse i baggagen, hvortil der bygges et forsvarselement ovenpå.

– Vi bygger videre på de eksisterende uddannelser, der kan være på mange forskellige uddannelsesniveauer, men så vi sikrer, at man får de kompetencer, der skal til for at blive ansat i Forsvaret efterfølgende. Et job kan f.eks. være som ansat i Arktisk Kommando, hvor man bistår i SARberedskabets kommandocentral.

Det kunne også være i forhold til det stadig stigende analysearbejde i Forsvaret. Endelig kan det f.eks. også være et job ombord på et af Forsvarets skibe.

Den nye uddannelse skal ikke erstatte, men supplere de eksisterende uddannelsestilbud inden for Forsvaret, som f.eks. værnepligtsuddannelsen. Det vil f.eks. heller ikke være en forudsætning, at man har gennemgået værnepligt for at komme i betragtning til den nye militærfaglige uddannelse.

Placering i Kangerlussuaq Endnu er der ikke truffet beslutning om, hvor uddannelsesforløbet kunne foregå, men ministeren peger på Kangerlussuaq som et muligt sted.

– Jeg kigger både på, hvor uddannelsen kan samle folk fra hele Grønland, og hvor uddannelsen kan være med til at understøtte lokalsamfundet. Der er i forvejen drøftelser om, hvordan vi sikrer, at lufthavnen fortsat er i Kangerlussuaq, så derfor er det et bud, at man kunne lægge uddannelsen der. Men det skal selvfølgelig fastlægges nærmere i tæt dialog med Selvstyret, siger Trine Bramsen.

Målet er, at de første elever kan starte på den nye uddannelse i slutningen af 2021 eller starten af 2022.

Ny militæruddannelse i Grønland Forsvaret arbejder på at etablere en ny militærfaglig overbygningsuddannelse, der muligvis skal placeres i Kangerlussuaq

Illersornissaqarfik 2021-p naaneraniit sakkutooqarnikkut ilinniakkamik ingerlariaqqiffiusumik nutaamik aallartitsiniarpoq, Kalaallit Nunaanni ingerlanneqartussamik assersuutigalugulu allaffimmiutut, universitetimi imarsiornermilu ilinniagaqareersimasunut, Illersornissaaqarfimmilu suliffeqalernissamik takorluugaqarsinnaasunut, sammitinneqartussamik. Sakkutuujusussaatitaanermik ingerlataqarsimaneq sakkutooqarnikkut ilinniakkamut nutaamut piukkunnartussarsiarineqarsinnaanissamut piumasaqaataassanngilaq, illersornissamut ministeri Trine Bramsen, aggustimi ilaatigut Nuummi Kangerlussuarmilu Illersornissaqarfiup sulisuinut tikeraartoq, erseqqissaavoq.

Forsvaret vil fra slutningen af 2021 sætte gang i en ny militær overbygningsuddannelse, der skal foregå i Grønland og være rettet mod dem, der for eksempel har en kontor-, universitets- eller maritim uddannelse, og som kunne tænke sig et job i Forsvaret. Det er ikke en forudsætning, at man har gennemført værnepligt, pointerer forsvarsminister Trine Bramsen, der i august blandt andet besøgte Forsvarets medarbejdere i Nuuk og Kangerlussuaq.

MAD

S C

LAU

S R

AS

MU

SS

EN /

SC

AN

PIX

SØVÆRNETS OFFICERSSKOLESøværnets Officersskole uddanner og udvikler de sømilitære ledere, der skal stå i spidsen for at løse Søværnets og Forsvarets opgaver. Uddannelsen til søofficer blev grundlagt i 1701, og er dermed den ældste af sin art i verden. Uddannelsen baserer sig på et anderledes studiemiljø, hvor tværfaglighed er i højsædet og hvor teori afprøves i praksis på Søværnets skibe eller i skolens nye skibssimulator. Traditionerne, korpsånden og behovet for at omsætte teori til praksis skaber et stærkt bånd mellem officersskolen, Søværnet og dets skibe. Skolen bevarer de særlige maritime traditioner og holdninger samtidig med, at den ligger i front inden for ledelse, management og pædagogik. For at komme i betragtning til Søværnets Officersskole skal man have en bachelor eller professionsbachelor. For uddannelserne maskinteknisk officer samt våben- og elektronik-teknisk officer kræves, at man har teknisk bachelor eller en maskin-mesteruddannelse for at søge.

14 FORSVARET 2020


Illersornissamut ministeri Trine Bramsen (S) Illersornissaqarfimmi kalaallinik amerlanerusunik sulisoqalerusuppoq. Taamaammat sakkutooqarnikkut ilinniakkamik nutaamik pilersitsinissamik sulissuteqarpoq. Ilinniagaq suli maannamut pilersaarusiorneqarpoq, kisianni sapaatipakunnerini aqqaneqmarlunni ilinniartitsisoqartarnissaa tamatumalu kingorna praktikkertoqartarnissaa eq qarsaatigineqarpoq.

– Kalaallit Nunaanni illersornissami ilinniakkamik nutaamik pilersitsiniarneq kalaallit amerlanerusut Illersornissaqarfimmut ilaalernissaannik kissaammit aallaaveqarpoq. Kalaallit najukkami aalajangiisuusumik ilisimasaqarput kalaallisullu oqalussinnaallutik, taamaammallu suliassanut isu

magineqartussanut atatillugu iluanaarutaasorujussuussallutik. Tamanna assersuutigalugu annaassiniarnerni takusarparput, tamatumani kalaallisut oqalussinnaasunik ajornartoortunik attaveqatiginnissinnaasunik najuuttoqarnera pinngaarutilerujussuusarmat. Tamatuma saniatigut Illersornissaqarfik Kalaallit Nunaannut ilaalluinnarpoq. Nunarsuaq tamakkerlugu aarlerinartorsiornerup pissutsillu pisariunerisa annertusiartornerat takuarput, taamaammallu naalagaaffeqatigiinni illersornissaqarfik ukiuni makkunani nukittorsarparput. Taamaammat kalaallinik amerlanerusunik Illersornissaqarfimmut peqataatitsilernissarput aamma pissusissa misoor lu innarpoq, Trine Bramsen oqarpoq.

– Kalaallinut nunaqavissunut ilinniakkamik neqerooruteqarnissatta pi

ginnaasanillu Kalaallit Nunaanni Illersornissaqarfimmi sulisinnaanissamut pisariaqartunik tunniussaqarnissatta isumaqartorujussuunera takusinnaavara. Sakkutooqarnikkut ilinniartitaaneq ingerlariaqqiffiusoq tamatumunnga tunngassuteqarpoq. Tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaanni isumannaatsuunissamik isumaginneqataasoqarsinnaavoq. Kalaallit Nunaannik naleqartitanillu tamanik aalaja ngi usimassallugit pingaarutilinnik paarsilluartunut kalaallit amerlanerusut peqataalernissaat kissaatigaara.

Ilinniarnerup kingorna suliffeqarneq Ilinniarnermi inissanik ukiumut 1015inik pilersitsisoqarsinnaanissaa naatsorsuutigi ne qarpoq, suliffissanut atatillugu pisaria qar tinneqartunut naapertuuttunik.

Siunnerfigineqartut tassaapput kalaallit ilinniagaqareersimasut, illersornissamut tunngasunik qaavatigut ineriartortitsivigineqarsinnaasunik.

– Ilinniakkat pioreersut, ilinniartitaanikkut qaffasissutsini assigiinngitsorpassuarniissinnaasut, ineriartortitsivigeqqissavavut, kisianni taava qulakkiissavarput, tamatuma kingorna Illersornissaqarfimmi atorfinitsinneqarsinnaassagaanni piginaasat pisariaqartinneqartut pissarsiarineqarnissaat. Suliffik assersuutigalugu tassaa sinnaavoq Issittumi Sakkutooqarfimmi atorfeqarneq, tamatumanilu SARimik upalungaarsimasut naalakkersuisoqarfianni qitiusumi tapertaasinnaaneq. Aamma Illersornissaqarfimmi nalilersuinermik suliamut annertusiartuinnartumut atatillugu atorfiusinnaavoq. Kii salu assersuutigalugu Illersornissaqarfiup umiarsuaataasa ilaanni suliffiusinnaavoq.

Ilinniagaq nutaaq Illersornisaqarfimmi ilinniartitaanikkut neqeroorutinut pioreersunut taartaanani ilapittuutaassaaq, assersuuti ga lugu sakkutuujusussaatitaanermik ilinniakkamut. Assersuutigalugu sakkutuujusussaatitaanermik ingerlataqarsimaneq sakkutooqarnikkut ilinniakkamut nutaamut piukkunnartussarsiarineqarsinnaanissamut piumasaqaataassanngilaq.

Kangerlussuarmi inissisimaffeqassasoq Ilinniarnerup sumi ingerlanneqarsinnaanissaa pillugu suli inaarutaasumik aalajangiisoqanngilaq, kisianni ministerip Kangerlussuaq periarfissaasinnaasutut tikkuarpaa.

– Ilinniakkap sumi inunnik Kalaallit Nu naan nit tamarmeersunik katersuutsitsisinnaanissaa, ilinniakkallu najukkami inuiaqati giinnut ikorfartueqataasinnaanera, isiginiar pakka. Mittarfiup Kangerlussuarmiiginnarnissaa qanoq

ililluta qulakkeerniassaneripput oqaluuserineqaqattaarpoq, taamaammat ilinniakkap tassunga inissinneqarsinnaanera siunnersuutaavoq. Kisianni tamanna Namminersorlutik Oqartussat qanimut oqatigalugit soorunami aalajangersarneqassaaq, Trine Bramsen oqarpoq.

Ilinniartut siulliit ilinniakkami nutaami 2021p naanerani imaluunniit 2022p aal lartinnerani aallartissinnaalernissaat anguniagaavoq.

Kalaallit Nunaanni sakkutooqarnikkut ilinniagaq nutaaq Illersornissaqarfik sakkutooqarnikkut ilinniakkamik ingerlariaqqiffiusumik, Kangerlussuarmi inissinneqassagunartumik, pilersitsinissamik sulissuteqarpoq

-Kalaallinut nunaqavissunut ilinniakkamik neqerooruteqarnissatta piginnaasanillu Kalaallit Nunaanni Illersornissaqarfimmi sulisinnaanissamut pisariaqartunik tunniussaqarnissatta isumaqartorujussuunera takusinnaavara. Sakkutooqarnikkut ilinniartitaaneq ingerlariaqqiffiusoq tamatumani pineqarpoq, illersornissamut ministeri Trine Bramsen, sakkutooqarnikkut ilinniakkamik ingerlariaqqiffiusumi nutaamik 2021-p naanerani pilersitsinissamik pilersaaruteqartoq, oqarpoq.

– Jeg kan se en stor mening med, at vi tilbyder en uddannelse til lokale grønlændere, og giver dem de kompetencer, der skal til for at varetage et job i Forsvaret i Grønland. Det er det, som denne militære overbygningsuddannelse handler om, siger forsvarsminister Trine Bramsen, der planlægger at lancere den nye militære overbygningsuddannelse ultimo 2021.

MAD

S C

LAU

S R

AS

MU

SS

EN /

SC

AN

PIX

SAKKUTUUT IMARSIOR-TUT ILINNIARFIATSakkutuut Imarsiortut ilinniarfianni sakkutuut aqutsisussat, Sakkutuut Imarsiortut Illersornissaqarfiullu su-liassaannik suliaqartussat ilinniar-tinneqartarput. Sakkutuut imarsior-tut naalagaatut ilinniarneq 1701-imi tunngavilerneqarpoq, taamaalillu-nilu taamatut ilinniakkani pisoqa-anersat ilagaat. Ilinniarnermi avatangiisit al laanerusut tunngavigi-neqarput, assigiinngitsunik suli-aqarneq pingaartinneqarluni aam-ma atuagarsornermi sammisat Sakkutuut Imarsiortut umiarsuaan-ni imaluunniit ilinniarfimmi umiar-suup aquttarfiani pisuusaartitsivim-mi nutaami misilittarneqartarlutik. Ileqqut, ataatsimuussusermik misi-gineq aamma atuagarsornermi sammisat sulinermi misilinnerisigut sakkutuut imarsiortut naalagann-gorniarfiata, Sakkutuut Imarsiortut umiarsuisalu akornanni ataqatigiil-luarnermik pilersitsisarpoq. Ilinniar-fiup imarsiornermi ileqqut immik-kuullarissut isummallu attappai, peqatigisaanillu aqutsinermi ilinni-artitseriaatsimi siuttuulluni. Sakkutuut Imarsiortut Naalagaattut ilinniarfimmut akuerisaaniaraanni bacheloritut imaluunniit suliamut aalajangersimasumik bachelore-qartoqartariaqarpoq. Maskintek-nisk officeritut kiisalu sakkussianut elektronikteknisk officeritut ilinniar-nermut, teknikimut tunngasumik bacheloreqarnissaq imaluunniit maskinmesteritut ilinniagaqarsima-neq qinnuteqarnissamut piuma-saqaataapput.

FORSVARET 2020 15


Minik Thode Davidsen Nuummeersoq Slesvigske Fodregimentimi Haderslevimiippoq. Taanna qisuariartarnermi nukittussutsimut misilitsereernermi kingorna juulip naanerani nunami sakkutuuni konstabelinngortinneqarpoq.

Minik Thode Davidsenip Nuummi ilinniarnertuunngorniarfik naammassigamiuk, Haderslev eqqarsaatigisimanngikkaluarpaa. Kisianni arnaata Illersornissaqarfik Nuummi misilitsitsinermik aaqqissuisoq allaaserisami atuarsimammagu, ornigunnissaa siunnersuutigaa.

– Assigiinngitsorpassuarnik nuanna risa qartuuvunga, siunissamilu ilinniagaq suliffillu suna aallutissaner

lugu takujuminaatsippara. Illersornissaqarfimmi ilisarisimasa qanngilanga, taamaallaallu sakkutuut TVkkut kisiat takusarnikuullugit. 2018imi ukiakkut misilitsikkiartorpunga, ukiullu tulliani Garderhusarregimentetimi Slagelsemi inissarsivunga.

Siullermik sakkutuujusussaaneq kisiat eq qarsaataagaluarpoq, taamaalilluni CVmut allanneqarsinnaassammat. Minik Thode Davidsenili aqqu taani pileritsaqqanermik, Haderslevimi nunami sakkutuuni atorfimmut neqeroorummut akuersiniarluni aalajangerpoq.

– Sakkutuujusussaaneq uannut mumisitserujussuarpoq, tupallaar to rujussuuvu ngalu. Kulturi sungiusimasannit allaane ruvoq. Nipi sakkortunerullunilu toqqaannar ne ruvoq, kisianni erngertumik inummut tunnganngitsoq

paasivara, sakkutuuni periuseriinnarpaat. Inisseriaramalu avatangiisiniinneq nuannarilerpara. Tassami ulloq un nuarlu peqatigiittarpugut, immitsinnullu pitsaasumik pitsaanngitsumillu ilinniartarluta. Assoroornarpoq, kisian ni assoroorneq kisermaanneqanngilaq, tamannalu nukittornarpoq.

Suliaqarnermi iluaallertoqMinik Thode Davidsenip nammineq killissani pisinnaasanilu paasisaqarfigai.

– Sakkutuujusussaanermi ilikkagaqarnartorujussuuvoq, tunngaviusunit soorlu seq qorneq, ikiueqqaarneq aamma sungiusarneq. Aammattaaq soorlu ullaat tamaasa un ngiarneq, kamippannik saliineq, isikkuminarneq ileqqorinnerlu. Sininnermi, nillertumi aamma nerisaqarnikkut tatisimaneqarluni misilerartinneq, taannartaa aamma misigisassaavoq.

– Sakkutuujusussaaninni suliaqarnerma aappaa puigunngisaannarpara. 57 kilometerit arpattussaavugut, a tortut tamakkiisut nammallugit containerit, illut, nunakkut tatsikkullu ingerlaarpugut. Tamanna misilinnikuusama oqimaannersaasa ilagaat. Tassanngaannarlu iluaallerpunga. Gruppemi aqut sisoq angerlamut aqqutaani kingullermi aki artussaa galuarparput,

uanga akiarneqaannarpunga. Sakkutuujusussaanerup affaa i

ngerlareersoq Minik Thode Davidsenip sakkutuujusussaanermit Illersornissaqarfimmi sivisunerulaamik ingerlassanerluni isumaliutersuutigaa.

– Nunami sakkutuuni atorfimmut akuersiniarlunga aalajangerpunga. Aaqqissuus saa nerat nuannaraara. Akunneranniittoqanngilaq. Aalajangerneq ataasiuvoq. Ata qa tigiilluartoqarpoq, piffissamilu ilinniarfiusumi nutaamik ilikkagaqartuarnermut misigaara. Illersornissaqarfiup iluani ineriartor sinnaallunga misigisimavunga. Aamma nukappissatut isumatusaannginnertaqarnera nuannaraara. Timikkut piumasaqaatit aamma iluarisimaarpakka. Aalaneq nalunnerlu, arpanneq timigissarnerlu nuannaraakka.

Siunissaq pillugu apeqqut suli ammavoq, kisianni Minik Thode Davidsen ip officeritut Hærens Officersskolemi ilinnialersinnaanini takorloorpaa.

– Maanna eqqortumi inissisimasutut misigisimavunga.

Eqqortumi inissisimasoqIllersornissaqarfiup sakkutooqarfiini pingasuusuni nunami sakkutuut amerlanersaapput. Ukiut tamaasa inuusuttut 4.000nit amerlanerusut nunami sakkutuuni sakkutuujusussaatitaasarput. 2019mi Minik Thode Davidsen taakkununnga ilaavoq

– Nunami sakkutuuni atorfimmut akuersiniarlunga aalajangerpunga. Aaqqissuussaanerat nuannaraara. Akunneranniittoqanngilaq. Aalajangerneq ataasiuvoq. Ataqatigiilluartoqarpoq, piffissamilu ilinniarfiusumi nutaamik ilikkagaqartuarnermut misigaara, Minik Thode Davidsen oqarpoq.

– Jeg valgte at takke ja til et job i hæren. Jeg kan godt lide strukturen. Der er ikke noget midt imellem. Det er enten-eller. Sammenholdet er fantastisk, og så har jeg en oplevelse af, at vi hele tiden lærer nyt i uddannelsestiden, siger Minik Thode Davidsen.

LEIF

F JO

SEF

SEN

16 FORSVARET 2020

Minik Thode Davidsen ullumikkut Slesvigske Fodregimentimi Haderslevimiippoq.

Minik Thode Davidsen er i dag ved det Slesvigske Fodregiment i Haderslev.

NAM

MIN

EQ P

IGIS

AQ /

PRIV

AT

NUNAMI SAKKUTUUT PILLUGIT Nunami sakkutuut sakkutuujusussaa nermut ilinniarfianni tunngaviusumik sak-kutuutut ilinniassaatit, qatserineq ikiueqqaarnerlu ilinniarlugit. Timikkut tarnikkullu nukittussaatit aamma allat suleqatigalugit tamavi aarluni sulineq ilinniarneqas-saaaq. Inuit allat pillugit namminerlu nukittuffitit killissatillu paasisaqar-figissavatit. Taakku tamarmik inuunermi atorsinnaassavatit. Nunami sakkutuut sakkutuujusussaa nermik ilinniarfia nalinginnaasumik qaammatinik sisamanik sivisussaqartarpoq, kisianni aamma sakkutuujusussa-tut ilinniarnerit Livgarden imi imaluunniit Hesteeskadronenimi Garderhusarregimentetimi ingerlan-nissaanut periarfissaqarputit – taamaappa ilinniarneq sivisuneru-laassaaq. Nunami sakkutuuni ilinniarnerit sulinerilluunniit ingerlateqqinniarukku, sakkutuuju-sussaanermik ilinniarneq tunngaviusumik ilinniarneruvoq.

Ukioq Suiaassuseq Nunami Sakkutuut Sakkutuut Imarsiortut Sakkutuut Timmisartortartut Katillugit % 2019 Angutit 3363 127 119 3609 Arnat 951 35 43 1029 22,19 Katillugit 4314 162 162 4638

2019-imi Illersornissaqarfimmi sakkutuujusussat sakkutooqarfinnut suiaassusaannullu agguarneri

FORSVARET 2020 17


I det Slesvigske Fodregiment i Haderslev befinder 21årige Minik Thode Davidsen fra Nuuk sig. Han blev i slutningen af juli udnævnt til konstabel i hæren efter endt reaktionsstyrkeuddannelse.

Minik Thode Davidsen havde ellers ikke Haderslev for sit indre blik, da han havde færdiggjort gymnasiet i Nuuk. Men da hans mor læste en artikel om, at Forsvaret arrangerede afprøvning til værnepligt i Nuuk, så foreslog hun ham at tage derhen.

– Jeg er den type, der kan lide mange forskellige ting, og jeg havde svært ved at se, hvilket studie og arbejde, der lå foran mig. Jeg kendte ingen i

Forsvaret, og har kun set soldater i TV. Men jeg gik til session i efteråret 2018, og fik en plads året efter i Garderhusarregimentet i Slagelse.

Oprindelig var tanken bare at tage værnepligten, så det kunne skrives på CV’et. Men Minik Thode Davidsen blev så inspireret undervejs, at han valgte at tage imod et jobtilbud i hæren i Haderslev.

– Værnepligten var noget af en omvæltning for mig, og jeg fik faktisk lidt af et chok. Det er en anden kultur end den, jeg er vandt til. Tonen var mere hård og kontant, men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var personligt, men bare strukturen i militæret. Og da jeg først havde fundet mig til rette, blev jeg glad for at være i miljøet. Fællesskabet i delingen er helt unik. Man er jo sammen dag og nat, og lærer hin

anden at kende på godt og ondt. Man har det hårdt, men er ikke alene om det, og det styrker.

Besvimede under feltturMinik Thode Davidsen fandt også ud af noget om egne grænser og formåen.

– Man lærer en hel masse i værnepligten, alt fra de basale ting som at skyde, udøve førstehjælp og træne. Man lærer også noget så lavpraktisk som at barbere sig hver morgen, pudse sine støvler og sørge for at se ordentlig og anstændig ud. Og så bliver man presset på søvn, kulde og mad, og det er i sig selv en oplevelse.

– Min anden felttur i værnepligten glemmer jeg aldrig. Vi skulle ud på et løb på 57 kilometer, hvor man med fuld oppakning skal forcere containere, bygninger, løbe i terræn og vandre igennem søer. Det er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet. Og pludselig besvimede jeg. Vi skulle egentlig have båret gruppeføreren det sidste stykke hjem, men det blev mig, der blev båret.

Halvvejs igennem værnepligten begyndte Minik Thode Davisen at over

veje om han skulle fortsætte lidt længere tid i Forsvaret end blot værnepligten.

– Jeg valgte at takke ja til et job i hæren. Jeg kan godt lide strukturen. Der er ikke noget midt imellem. Det er enteneller. Sammenholdet er fantastisk, og så har jeg en oplevelse af, at vi hele tiden lærer nyt i uddannelsestiden. Jeg føler, at jeg kan udvikle mig inden for Forsvaret. Og så er der også noget rigtig drengerøvsagtigt over det, som jeg godt kan lide. Jeg trives også med de fysiske krav. Jeg kan lide at være aktiv og svømmer, løber og styrketræner ofte.

– Hvad fremtiden byder på er stadig et åbent spørgsmål, men Minik Thode Davidsen kunne godt forestille sig at læse til officer en dag på Hæren Officersskole.

– Jeg føler i hvert fald, at jeg er på det rigtige sted nu.

På rette sted Ud af Forsvarets tre værn er hæren langt det største. Over 4.000 unge aftjener hvert år værnepligt i hæren. I 2019 var Minik Thode Davidsen én af dem

– Siunissaq pillugu apeqqut suli ammavoq, kisianni Minik Thode Davidsenip officeritut Hærens Officersskolemi ilinnialersinnaanini takorloorpaa.

– Hvad fremtiden byder på er stadig et åbent spørgsmål, men Minik Thode Davidsen kunne godt forestille sig at læse til officer en dag på Hæren Officersskole.

NAM

MIN

EQ P

IGIS

AQ /

PRIV

AT

18 FORSVARET 2020

– Sakkutuujusussaaneq uannut mumisitserujussuarpoq, tupallaartorujussuuvungalu. Kulturi sungiusimasannit allaaneruvoq. Nipi sakkortunerullunilu toqqaannarneruvoq,

kisianni erngertumik inummut tunnganngitsoq paasivara, sakkutuuni periuseriinnarpaat, Minik Thode Davidsen oqarpoq.

– Værnepligten var noget af en omvæltning for mig, og jeg fik faktisk lidt af et chok. Det er en anden kultur end den, jeg er vandt til. Tonen var mere hård og kontant, men

jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var personligt, men bare strukturen i militæret, siger Minik Thode Davidsen.

NAM

MIN

EQ P

IGIS

AQ /

PRIV

AT

OM HÆREN På Hærens værnepligtsuddannelse får du en basisuddannelse som soldat og lærer færdigheder som brandbekæmpelse og førstehjælp. Du bliver styrket både fysisk og mentalt og lærer at arbejde under pres i tæt samarbejde med andre. Det gør dig klogere på andre mennesker og på dine egne styrker og grænser. Alt sammen noget, som du kan bruge videre i livet. Hærens værnepligtsuddannelse tager normalt fire måneder, men du har også mulighed for at tage din værnepligtsuddannelse i Livgarden eller hos Hesteeskadronen i Garderhusarregimentet – så tager uddannelsen dog lidt længere tid. Værnepligtsuddannelsen fungerer som basisuddan-nelse, hvis du vil fortsætte din uddannelse eller karriere i Hæren.

År Køn Hæren Søværnet Flyvevåbnet Total % 2019 Mænd 3363 127 119 3609

Kvinder 951 35 43 1029 22,19 Total 4314 162 162 4638

Værnepligtige i Forsvaret fordelt på værn og køn i 2019

FORSVARET 2020 19

Illersornissaqarfimmi sakkutuujusussaaneqVærnepligtig i Forsvaret

SC

AN

PIX/

KEL

D N

AVN

TOFT

Sakkutuut ImarsiortutSakkutuuni Imarsiortuni sakkutuujusussaanermik ilinniarnermi tunngaviusumik sakkutuutut ilinniartinneqassaatit, umiarsuarmilu inuuneq pillugu saqqummiussiffigineqarlutit. Ilaatigut annaassiniaasartutut pikkorissartinneqassaatit, nalunnermik su ngiusartinneqarlutit aammattaaq navigation umiarsuullu atortui pillugit ilinniarlutit, aamma Sakkutuut Imarsiortut nunani tamalaani suliaannik paasisaqarlutit.

Ilinniarninni sapaatipakunnerini arfinilinni kingullerni Illersornissaqarfiup umiarsuaa sa ilaanni Kalaallit Nunaata Savalimmiullu imartaanni angalassaatit. Tassani umiarsuarmi inuttat sinneri qanimut najugaqatigalugillu suleqatigissavatit. Assigiinngit sunik suliassaqartunik suleqateqarnermik tamatuma ilinniartissavaatit, namminerlu nukittuffitit killissatillu paasisaqarfiginerullugit. Taakku tamaasa inuunerpit ingerlanerani atorsinnaavatit.

Sakkutuutut Imarsiortutut ilinniarneq nalinginnaasumik qaammatinik sisamanik sivisussuseqartarpoq, kisianni aamma kunngikkormiut umiarsuaanni DANNEBROGimi sakkutuujusussaanermik ilinniarsinnaavutit, tassani ilinniarneq qaammatinik qulingiluanik sivisussuseqartarpoq.

Sakkutuuni Imarsiortuni ilinniarnerit ingerlateqqinniarukku, imaluunniit Illersornissaqarfimmi atorfinnut inuttalerneqanngitsunut ilinnut tulluartunut qinnuteqarniaruit, sakkutuujusussaanermik ilinniarneq tunngaviusumik ilinniarfittut atorpoq.

Søværnet Under Søværnets værnepligtsuddannelse får du en grunduddannelse som soldat og bliver introduceret til livet på et skib. Du får bl.a. livredderkursus, svømmetræning og lærer desuden om navigation og skibets funktioner og får indblik i Søværnets internationale opgaver.

I de sidste seks uger af uddannelsen sejler du på et af Forsvarets skibe i farvandet omkring Grønland og Færøerne. Her vil du bo og arbejde tæt sammen med resten af skibets besætning. Det lærer dig at samarbejde med forskellige faggrupper og gør dig klogere på dine egne styrker og grænser. Alt sammen noget, som du kan bruge videre i livet.

Søværnets værnepligtsuddannelse tager normalt fire måneder, men du har også mulighed for at tage din værnepligtsuddannelse på Kongeskibet DANNEBROG, hvor uddannelsen tager 9 måneder.

Værnepligtsuddannelsen fungerer som en basisuddannelse, hvis du vil fortsætte din uddannelse i Søværnet, eller søge ledige stillinger i Forsvaret, der matcher din profil.

ILLERSORNISSAQ PILLUGU 2018-2023-MUT ILAASOQKalaallit Nunaanni sakkutuujusussaanermut ilinniarnermut misilitsinnerit illersornissaq pillugu isumaqatigiissutip malitsigisaanik pi sarpoq, taanna januaarimi 2018imi atuutilerpoq, tassani aalaja ngersarneqarpoq, Kalaallit Nunaanni minnerpaamik 2023ip tungaanut kajumissusilinnut sakkutuujusussaanermut misilitsinnerit ingerlanneqassasut tassani aalaja ngersarneqarpoq.

EN DEL AF FORSVARS FORLIGET 2018-2023Afprøvning i Grønland til værnepligtsuddannelsen afholdes som følge af forsvarsforliget, der trådte i kraft i januar 2018, og som foreskriver, at der skal gennemføres værnepligtsafprøvning for frivillige i Grønland frem til minimum 2023.

20 FORSVARET 2020

FOTO

GR

AF

SC

AN

PIX/

JES

PER

KR

ISTE

NS

EN

Sakkutuut TimmisartortartutSakkutuuni Timmisartortartuni sakkutuujusussaanermik ilinniarninni tunngaviusumik sakkutuutut ilinniassaatit. Sakkutuut Timmisartortartut tunngaviusumik ilinniarnerat Krarupimi timmisartoqarfimmi ingerlanneqartarpoq. Tunngaviusumik ilinniarninni sakkutuutut piginnaasat ilinniassavatit, ilaatigut seqqorneq, kiffartuussineq, qatserineq aamma ikiueqqaarneq ilinniassavatit. Timmisartoqarfimmi sakkutuujusussaa ninni Sakkutuunut Timmisartortartunut immikkoortuinullu isertinneqassaatit, atorfininnissamullu periarfissanut.

Allat suleqatigalugit tamaviaarluni sulineq ilinniassavat, tamatumalu allat illit namminerlu nukittuffinnik killissannillu paasisaqarnerulersissavaatit. Taakku tamaasa Illersornissaqarfimmi kiffartuussininni inuuninniluunniit atorsinnaavatit. Sakkutuuni Timmisartortartuni sakkutuujusussaanermi inuit ataasiakkaat ilinniarnerinut ilinniarnermik avatangiisinik pilersitsineq ukkatarisorujussuuaat. Illersornissaqarfimmi sakkutuutut atorfeqarnissannut tunngavimmik patajaatsumik pilersitsinissamut tamatuma periarfissaqartippaatit.

Sakkutuuni Timmisartortartuni sakkutuujusussaanermik ilinniarneq qaammatinik sisamanik sivisussuseqarpoq, Krarupimilu timmisartoqarfimmi ingerlanneqartarpoq. Sakkutuuni Timmisartortartuni ilinniarnerit, sulinerit illersornissaqarfimmiluunniit tamani ingerlateqqinniarukku, sakkutuujusussaanermik ilinniarneq tunngaviusumik ilinniarnertut atuuppoq.

FlyvevåbenetUnder Flyvevåbnets værnepligtsuddannelse får du en grunduddannelse som soldat. Flyvevåbnets Basisuddannelse gennemføres ved Flyvestationen Karup. Under din basisuddannelse lærer du soldatermæssige færdigheder, herunder bl.a. skydning, felttjeneste, brandbekæmpelse og førstehjælp. Du vil under din værnepligt på Flyvestationen introduceres til Flyvevåbnet og dets enheder, herunder muligheder for videre ansættelse.

Du lærer at arbejde under pres i tæt samarbejde med andre, og det gør dig klogere på andres og egne styrker og grænser. Alt sammen noget, som du kan bruge i din videre tjeneste i Forsvaret eller videre i livet. Værnepligten i Flyvevåbnet har et stort fokus på at skabe et læringsmiljø med fokus på den enkeltes læring. Det gør, at du får muligheden for at skabe et solidt fundament til din videre militære karriere i Forsvaret.

Flyvevåbnets værnepligtsuddannelse tager fire måneder, og foregår ved Flyvestation Karup. Værnepligtsuddannelsen fungerer som en basisuddannelse, hvis du vil fortsætte din uddannelse eller karriere i Flyvevåbnet, såvel som i Forsvaret generelt.

TRÆN MED FORSVARET Forsvaret har udviklet en meget populær gratis app, der hedder »Træn med Forsvaret«. Den indeholder træningsprogrammer for alle – uanset fysisk niveau. Med app’en kan du træne dig i form til Forsvaret.

SAKKUTUUT SUNGIUSAQATIGIKKITIllersornissaqarfik appimik akeqanngitsumik nuannarineqarluartumik, »Træn med Forsvaret«imik taaguuteqartumik ineriartortitsinikuuvoq. Taanna tamanut sungiusariaatsinik imaqarpoq – timip qanoq innera apeqqutaanani. App atorlugu Illersornissaqarfimmiittutut sungiusarsinnaavutit.

FORSVARET 2020 21

Nunami SakkutuutNunami Sakkutuut sakkutuujusussaatitaanermut ilinniarfianni tunngaviusumik sakkutuutut ilinniassaatit aamma qatserinermik ikiueqqaarnermillu piginnaasat ilinniarlugit. Timikkut eqqarsartaatsikkullu nukittussaatit, allallu suleqatigalugit tamaviaa villuni sulineq ilinniassavata. Tamatuma inuit allat pillugit namminerlu nukittussutsinnik killinnillu paasisaqartissavaatit. Taakku tamarmik inuunerup ingerlanerani atorsinnaavatit.

Nuna mi Sakkutuut sakkutuujusussaanermik ilinniarnerat nalinginnaasumik qaammatinik sisamanik sivisussuseqartarpoq, kisianni aamma Livgardenimi imaluunniit Garderhusarregimentet Hesteeskadronenimi sakkutuujusussaanermut ilinniarsin naavutit – ilinniarnerlu sivisunerulaassaaq. Nunami Sakkutuuni ilinniarnerit imaluunniit sulinerit ingerlateqqinniarukku, sakkutuujusussaanermik ilinniarneq tunngaviusumik ilinniarnertut atuuppoq.

Hæren På Hærens værnepligtsuddannelse får du en basisuddannelse som soldat og lærer færdigheder som brandbekæmpelse og førstehjælp. Du bliver styrket både fysisk og mentalt og lærer at arbejde under pres i tæt samarbejde med andre. Det gør dig klogere på andre mennesker og på dine egne styrker og grænser. Alt sammen noget, som du kan bruge videre i livet.

Hærens værnepligtsuddannelse tager normalt fire måneder, men du har også mulighed for at tage din værnepligtsuddannelse i Livgarden eller hos Hesteeskadronen i Garderhusarregimentet – så tager uddannelsen dog lidt længere tid. Værnepligtsuddannelsen fungerer som basisuddannelse, hvis du vil fortsætte din uddannelse eller karriere i Hæren.

SC

AN

PIX

/ M

AR

IA H

EDEG

AAR

D

COVID-19 UDSKYDER VÆRNEPLIGTS AFPRØVNING I GRØNLAND TIL 2021Grundet covid19 rejserestriktioner er efterårets afprøvninger til værnepligtsuddannelsen i de fire uddannelsesbyer udskudt indtil 2021. Vil man gerne afprøves til værnepligt, så er der mulighed for det i Danmark. Dog indkaldes kun et reduceret antal. Hold dig løbende opdateret om ændringer i forhold til værnepligten på Forsvarets Facebookside »vaernepligten«. Du kan også tage fat i din uddannelsesvejleder eller dit lokale Majoriaq.

Illersornissaqarfimmi sakkutuujusussaaneqVærnepligtig i Forsvaret

22 FORSVARET 2020

Upalungaarsimanermut AqutsisoqarfikUpalungaarsimanermut Aqutsisoqarfik Danmarkip ajunaarnersuaqarnerani upalu ngaarsimasuini qitiusunut ilaavoq, inuiaqatigiillu ajornartoornerit ajunaarnersuillu anginerusut pinaveersaartinnissaannut ineriartortitsinissamik suliaqarluni. Upalungaarsimanermut Aqutsisoqarfik periataarluni suliniutinut orniguttarpoq, inuppassuar nik atortunillu immikkut ittunik atorfissaqartitsiffiusunut, aammalu nunani tamalaani ajunaarnersuaqarnerani suliaqartinneqarsinnaallutik.

Paasitit siniaanikkut, siunnersuinikkut, ilinniartitsinikkut sungiusarnikkullu aqutsi soqarfik inuiaqatigiit upalungaarsimanerannut ajornartoornermilu aqutsisinnaanermut piginnaasanik oqartussanik, suliffeqarfinnik innuttaasunillu suleqateqarluni ineriartortitsisarpoq.

Upalungaarsimanermut Aqutsisoqarfimmi sakkutuujusussaasoqarsinnaavoq. Sakkutuujusussaaneq qaammatinik qulingiluanik sivisussuseqarpoq. Sakkutuujusussatut tamakkiisumik qatserisartutut ilinniartoqartarpoq, ajutoortoqarnerani atortunik ulo rianartunik suliaqarnermi allarpassuarnillu ilinniarneq. Sakkutuujusussallu amerlanerit ilinniarnerminni biilinik angisuunik ingerlatsisinnaanermut allagartartaartarput. Upalungaarsimanermut Aqutsisoqarfimmi sakkutuujusussaaneq naammassigaanni immikkut annaassiniartartutut ilinniarsimasunngortoqartarpoq.

BeredskabsstyrelsenBeredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab og arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer. Beredskabsstyrelsen rykker ud på operative indsatser, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer. Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.

Man kan blive værnepligtig i Beredskabsstyrelsen. Værnepligten tager ni måneder. Som værnepligtig får man en fuld brandmandsuddannelse, en omfattende førstehjælps og redningsuddannelse, uddannelse i håndtering af farlige stoffer ved ulykker og meget mere. De fleste værnepligtige får også stort kørekort under uddannelsen. Når man har aftjent sin værnepligt i Beredskabsstyrelsen er man uddannet redningsspecialist.

SC

AN

PIX

/ LA

RS

LAU

RS

EN]

COVID-19-IP KALAALLIT NUNAANNI SAKKUTUUJUSUSSAANERMUT MISILITSITSINERIT 2021-MUT KINGUARTIPPAACovid19eqarnerani angallannermi killilersuinerit pissutigalugit ukiaa nerani illoqarfinni ilinniartoqarfiusuni sisamani sakkutuujusussaanermut misilitsinnerit 2021p tungaanut kinguartinneqarput. Sakkutuujusussaa nermut misilitsinniaraanni, Danmarkimi periarfissaavoq. Taamaattorli ikinnerusut aggersarneqartarput. Sakkutuujusussaanermut tunngatillugu allannguutit ataavartumik Illersornissaqarfiup Facebookimi quppernerani »vaernepligten«imi malinnaagit. Ilinniarneq pillugu siunnersortit imaluunniit najukkanni Majoriaq attaveqarfigisinnaavatit.

FORSVARET 2020 23


Hjemmeværnip Danmarkimi sakkutooqarfia Nuumilu Issittumi Sakkutooqarfik 20202021imi misiliummik suliniummik isumaqatigiissuteqarput, a jornartoortoqartillugu ima luunniit ajunaarnersuaqartillugu Issittumi Sakkutooqarfimmut tapertaasarnissaat siunertarineqarluni. Aasap ingerlanera

ni 2020mi Hjemmeværnimi kajumissutsimik suliaqartut issittumi pissutsit pillugit klassimi ilinniartinneqarput. Septembarimilu suleqatigiinneq a vatangiisini piviusuni sungiusarnermi »Northern Resillience«mi misilittarneqarpoq. Sungiusarnermi peqataasut 80t Issittumi Sakkutooqarfimmeersut, Dan markimi Hjemmeværnimeersut aamma Sakkutuut immikkut

suliaqartut, atortunik nassiussanik tigusineq aamma suliaqarnerit ataatsimut isigalugit sungiusarniarlugit Kangerlussuarmi naapipput.

Kalaallit Nunaata kitaata sineriaani nunap sajunneri sakkortunngitsut tassaarsuarmik pilersitsinerat sungiusarnermi pisuusaartinneqarpoq, Issittumi Upalungaarsimasut aamma Upalungaarsimanermut Aqutsi so qar fik ikiorneqarnissamik pisariaqartit si soqartoqarsinnaaneranik ilisimatinneqarput. Issittumi Sakkutooqarfiup tamatuma ki ngorna suliaq ataqatigiissarpaa, suliaqartussallu eqqortut aaq qissorlugit aamma Danmarkimit annertuumik tapersiisussarpassuit tikittut piareersarlugit.

Peqqissaasoq sakkutuujusussarluHjemmærnimi kajumissutsimik suliaqartut akornanni sungiusarnermut peqataasut ilagaat Hansine Nielsen,

taan na Danmarkimi peqqissaasutut ilinniartuuvoq. Ukiup aappaa avillugu matuma siorna Hjemmeværnimut ilanngunniarluni aalajangerpoq, nuanninaaramiullu peqqissaasutut ilinniarnermi saniatigut suli Hjemmeværnimiippoq.

– Randersimi peqqissaasutut ilinniarfimmi semesterit aappassaat ingerlappara. Tamanna sioqqullugu Slesvigske Fodregimentimi sakkutuujusussaaneq ingerlappara. Isernissanut utaqqisoqalaarpoq, taa maattumik Illersornissaqarfimmut pia reersar ni arlunga Hjemmeværnimut ilan nguppunga. Maannakkullu peqqissaa sunngorniarpunga, kisianni ullut ilaanni Illersornissaqarfimmut uternissara eq qarsaataa voq. Immaqa sakkutuuni peqqissaasutut imaluunniit Issittumi Sakkutooqarfimmi. Nunaga ikiorniarlugu Kalaallit Nunaannut uterusussinnaavunga. Qaquguussanersorli nalu

Hjemmeværni ikiunissamut piareersimavoqDanmarkimi hjemmeværnimi kajumissutsiminnik suliaqartut ajornartoortoqarnerani Kalaallit Nunaat ikiussallugu piareersimapput. Kajumissutsimik suliaqartut ilagaat Hansine Nielsen, siornatigut sakkutuujusussaasimasoq aamma peqqissaasunngorniartoq

24 FORSVARET 2020

gallarpara, Hansine Nielsen oqarpoq. Hjemmeværmi upalungaarsima

suupput kajumissutsimik suliaqartut, inuiaqatigiinnut Illersornissaqarfimmullu tapertaallutik suliaqartarput. Inunnik periar feerunneqartunik, danskit imartaanni sulianut avatangiisinut tunngasunut, qarsutsineqartillugu iki uun nermik assersuutigalugu Illersornissaqarfiup nunani tamalaani suliaanni allanilu ikiuuttarput. Kajumissutsimik suliaqartut 16.000t kiisalu sinniisussat 30.000t tunngaviupput. Illersornissaqarfik assiga lu gu Hjemmeværni pingasunik immik koorto qar poq; Hjemmeværni, hjemmeværn imarsi or tut aamma timmisartortartuni hjemmeværni.

– Nalaatsornerinnakkut hjemmeværnimi imarsiortunut ilannguppunga. Kisianni nuannersorujussuuvoq. Danskit imartaanni sulia qartarpugut, Danmarkillu imartaani upalu ngaar si

ma sunut ilaavugut. Sakkutuut Imarsiortut aamma sakkutuujunngitsut oqartussaqarfii SKAT Politiillu imaani suliassaqartillugit tapertaaffigisarpagut. Ilinniarnissamullu periarfissarpas suit assigiinngillat, soorlu umiarsuarmi inuttaq, neqissiortoq, motoorimik paarsisoq aamma angallammik aquttoq.

– Juunip naanerani Kalaallit Nunaanni misiliummik suliniut pillugu paa sitinneqarpugut, tassanilu hjemmeværnimi imarsiortunit tallimat peqataasinnaasut. Pisortannit peqataarusunnersunga aperineqarpunga, kingornalu Danmarkimi modulini marlunni ilinniartitsinernut peqataavunga, tassanilu peqataasussat toqqarneqarput. Qujanartumik peqataavunga, misigisarlu soqutiginartorujussuuvoq, Hansine Nielsen oqarpoq.

Kalaallit Nunaata kitaata sineriaani nunap sajunneri annertunngitsut tassaarsuartitsinerat sungiusarnermi pisuusaartinneqarput, Issittumilu

Upalungaarsimasut aamma Upalungaarsimanermut Aqutsisoqarfik ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisoqarsinnaaneranik kalerrinneqarput.

I øvelsesscenariet havde en serie af mindre jordskælv på vestkysten af Grønland for årsaget en tsunami, og Arktisk Beredskabsstyrkes modtagelsesenhed og

Beredskabsstyrelsen var varslet om et muligt behov for støtte med kort varsel.

AR

KTI

SK

KO

MM

AN

DO

PAASISSUTISSAT: SUNGIUSARNEQ NORTHERN RESILLIENCE Hjemmeværneqarfik aamma Issittumi Sakkutooqarfik 2020-2021-mi suliniummik misiliutaasumik isumaqatigiissuteqarput. Tassani ajornartoortoqartillugu aamma ajunaarnersuaqartillugu Issittumi Sakkutooqarfimmut ikiuunnissaq siunertarineqarpoq. Aasap ingerlane-rani 2020-mi Hjemmeværn imi kajumissutsimik suliaqartut issittumi pissutsit pillugit klassimi ilinniartinneqarput. Septembarimilu suleqatigiinneq avatangiisini piviusuni sungiusarnermi Northern Resilliencemi misilittarneqarpoq. Hjemmeværni Issittumi Sakkutooqar-fiup suliaanni tapiliutaalluarput, assersuutigalugu sulisut atortunik nakkutiginninnermut tigusinermullu ilinniartitaareermata. Suliniut misiliutaasoq aappaagu ingerlaqqissaaq. Aalajangersimasumik periusissatut ingerlaqqinnissaa aalajangiunneqassappat, Hjemmeværnip ukioq naallugu Kalaallit Nunaata immikoortuini tamani suliaqartinneqarsinnaalernissaat siunertaavoq.

FORSVARET 2020 25


Hjemmeværnskommandoen i Danmark og Arktisk Kommando i Nuuk har indgået en aftale om at gennemføre et pilotprojekt i 20202021 med henblik på at levere støtte til Arktisk Kommando ved en krise eller katastrofe. I løbet af sommeren 2020 er frivillige fra Hjemmeværnet blevet forberedt gennem klasserumsundervisning i arktiske forhold. I september blev samarbejdet testet i det rigtige miljø under øvelsen »Northern Resillience«. 80 øvelsesdeltagere fra Arktisk Kommando, Hjemmeværnet i Danmark og Specialoperationskommandoen var mødt frem i Kangerlussuaq for at øve modtagelse af logistik

samt operationer generelt. I øvelsesscenariet havde en serie

af mindre jordskælv på vestkysten af Grønland forårsaget en tsunami, og Arktisk Beredskabsstyrkes modtagelsesenhed og Beredskabsstyrelsen var varslet om et muligt behov for støtte med kort varsel. Arktisk Kommando skulle derefter koordinere indsatsen, disponere de rette enheder og modtage et større bidrag af hjælp fra Danmark.

Sygeplejeske og værnepligtig Blandt de frivillige i Hjemmeværnet, der deltog i øvelsen var Hansine Nielsen, der er sygeplejestuderende i Danmark. Hun valgte at gå ind i Hjemmeværnet for 1 ½ år siden, for at forberede sig til værnepligten, men det

Hjemmeværnet står klar til hjælp Frivillige fra hjemmeværnet i Danmark står klar til at understøtte Grønland i tilfælde af en krisesituation. Blandt de frivillige er Hansine Nielsen, der er tidligere værnepligtig og sygeplejestuderende

Hansine Nielsen Nuummi inunngorpoq peroriartorlunilu, ukiorlu kingulleq slesvigske fodregimentimi Haderslevimi inissarsivoq. Utaqqinermini Hjemmeværnimut ilannguppoq, ullumikkullu suli tassunga attuumassuteqarluni.

Hansine Nielsen er født og opvokset i Nuuk. I 2018 meldte hun sig til afprøvning til værnepligt i Nuuk, og fik plads ved det slesvigske fodregiment i Haderslev året efter. I ventetiden meldte hun sig ind i Hjemmeværnet, og der er hun fortsat i dag.

TRIN

E JU

NC

HER

JØ

RG

ENS

EN

26 FORSVARET 2020

viste sig at være så sjovt, at hun er fortsat i Hjemmeværnet ved siden af sygeplejestudiet.

– Jeg går på andet semester på sygeplejeskolen i Randers. Før det aftjente jeg værnepligt ved det Slesvigske Fodregiment. Der var dog lidt ventetid, før jeg kunne komme ind, så derfor meldte jeg mig til Hjemmeværnet for at forberede mig på Forsvaret. Nu er jeg så i gang med en civil uddannelse til sygeplejerske, men tanken er, at jeg skal tilbage til Forsvaret en dag. Måske om militærsygeplejerske eller måske ved Arktisk Kommando. Jeg kunne godt tænke mig at komme tilbage til Grønland og hjælpe mit land. Jeg ved bare ikke lige, hvornår det bliver, siger Hansine Nielsen.

Hjemmeværnet er et frivilligt beredskab, der løser opgaver til støtte for samfundet og Forsvaret. De hjælper med alt fra eftersøgning af forsvundne personer, miljøopgaver i danske farvande, hjælp ved oversvømmelser f.eks. på Forsvarets internationale missioner m.m. Fundament er 16.000 aktive frivillige samt 30.000 i reservestyrken. Ligesom i Forsvaret, består

Hjemmeværnet af 3 værn; Hærhjemmeværnet, marinehjemmeværnet og flyverhjemmeværnet.

– Det var lidt tilfældigt, at jeg blev en del af marinehjemmeværnet. Men det er virkelig sjovt. Vi yder indsatser på de danske farvande, og er en del af det maritime beredskab i Danmark. Vi støtter Søværnets Operative Kommando og civile myndigheder såsom SKAT og Politiet, når deres indsats kræver aktioner til søs. Og der er mange forskellige uddannelsesmuligheder f.eks. til dæksfast, hovmester, motorpasser og fartøjsfører.

– I slutningen af juni blev vi informeret om pilotprojektet i Grønland, hvor der var plads til fem deltagere fra marinehjemmeværnet. Jeg blev spurgt af min chef, om jeg ville deltage, hvorefter jeg deltog i to øvelsesmoduler i Danmark, hvor de endelige deltagere blev udvalgt. Heldigvis endte jeg med at komme med, og det har været en utrolig spændende oplevelse, siger Hansine Nielsen.

Hjemmeværnet står klar til hjælp

FAKTA: NORTHERN RESILLIENCE ØVELSE Hjemmeværnskommandoen og Arktisk Kommando har indgået aftale om at gennemføre et pilotprojekt i 2020-2021 med henblik på at levere støtte til Arktisk Kommando ved krise og katastrofe. I løbet af sommeren 2020 er frivillige fra Hjemmeværnet blevet forberedt gennem klasserums-undervisning i arktiske forhold. I september blev samarbejdet testet i det rigtige miljø under øvelsen Northern Resillience. Hjemmeværnet er et særligt godt bidrag til Arktisk Kommandos operationer, da personellet allerede er uddannet i f.eks. bevogtning og modtagelse af materiel. Pilotprojektet fortsætter det næste år. Hvis det besluttes, at det skal fortsætte som et fast koncept, er det hensigten, at Hjemmeværnet skal kunne indsættes året rundt i alle dele af Grønland.

Hjemmeværnimi kajumissutsimik suliaqartut akornanni, Kangerlussuarmi

sungiusartoqarneranni peqataasut ilagaat Morten Alstrup, taanna ulluinnarni

ruujorilerisuuvoq. Sonny Hansen, ulluinnarni sarfalerisuullunilu sanasoq, aamma Hansine

Nielsen, Danmarkimi peqqissaasunngorniartoq.

Blandt de frivillige i Hjemmeværnet, der deltog i øvelsen i Kangerlussuaq var Morten Alstrup, der til daglig er rørlægger. Sonny Hansen, der er el-

installatør og tømrer, og Hansine Nielsen, der er sygeplejestuderende i Danmark.

TRIN

E JU

NC

HER

JØ

RG

ENS

EN

FORSVARET 2020 27


Ukiut pingasut matuma siorna Louis Gramip siunissami sulerissanerluni na lornissutigi so rujussuuaa. Fynimi ilinniarnertuunngorni ar fimmit ukioq ataaseq qaangiutiinnartoq ilinniartuujunnaarpoq, Nuummullu inunngorfimminut uterluni atorfinni annikitsunik suliffissarsiuleqqammerpoq. Danmarkiliaqqikkusuppoq, kisianni ilinniarneq suliffeqarnermilu aqqut nalorninarpoq.

– Illersornissaqarfiup ulloqartitsineranut ornigunnissara anaanama isumassarsiaraa, tassanilu soqarnera misissussallugu. Piffissami tassani Illersornissaqarfimmi ilisarisimasaqan ngilanga, kisianni eqqarsarpunga sooq misiliissanngilanga? Orniguppunga, Sakkutuunilu Imarsiortutut akuerisaallunga.

Putsup iluani qatserisartoq messegastiluLouis Gram ullumikkut 21nik ukioqartoq, 2019ip aallartinnerani HDMS Hvidbjørneni mi sakkutuujusussanngorpoq. Sakkutuujusussaareernermi kingorna Sakkutuuni Imarsiortuni marinekonstabelitut atorfinippoq, es kadre milu siullermi messegastiuvoq,

umiarsuarmilu putsup iluani qatserisartuni qi su ariaqqaartartunut ilaavoq. Tamatuma saniatigut qulimiguullip minnerani tingineranilu usinik naqissarinerit akisussaaffigai.

– Nuannerlunilu soqutiginartorujussuuvoq. Qaammatini sisamani sakkutuujusussaaneq assigiinngitsorpassuarnik unammilligassanik misigisassanillu imaqarpoq. Immikkoortortortatsinnilu amerlasuunik ikin ngutitaar tupallappunga. Umiarsuarmi kalaallit, sa valimmiormiut danskillu inuttaapput, ataqatigiinnerlu pitsaavoq.

Louis Gramip umiarsuami messegastitut cafeteria isumagisarpaa. Suna tamarmi eq qiluillunilu iseruminassaaq, nerinissamullu piareersimassalluni. Tamatuma saniatigut nerinerup kingorna nerriviit imaartarpai igasullu ikiortariaatillugit ikiortarlugit. Nalinginnaasumik sapaatipakunneri arlallit umiarsuarmiittarpoq, kingornalu sulinngiffeqartarluni – ilaatigullu sakkutooqarfimmi pikkorissartarluni pigaartuusarlunilu.

Nunamiikkaangami piffissaq sivisooq timigissarnermut atortarpaa. Tassami Illersornissaqarfiup immikkut suliaqartartuini sakkutuut politiiviniilernissani takorloorpaa, tamannalu timikkut eqqarsartaatsikkullu piukkunnartuunissamik pisariaqartitsivoq.

Illersornissaqarf immi atorfeqarneq2019ip aallartinnerani Louis Gram Sakkutuuni Imarsiortuni sakkutuutut qinnuteqarniarluni aalajangerpoq. Taanna ullumikkut HDMS Hvidbjørnenimi marinekonstabeliuvoq, sakkutuullu politiivini atorfeqalernissani takorloorpaa

SAKKUTUUJUSUSSAATITAA NERMUT AKUERISAANISSAMUT PIUMASAQAATITAkuerisaaniaraanni naammaginartumi danskisut piginnaasaqartariaqar-poq, tulluartutut nalilerneqartariaqarpoq aamma 18-it 30-llu akornanni ukioqartariaqarpoq.

SUMI INISSAQARPA? www.værnepligt.dk-mi Illersornissaqarfimmi sumi inissaqarnersoq malinnaaffigisinnaavat, neqeroorfigineqarnis sannullu piffissaq qanoq sivisutigisinnaanersoq. Gardehusarregimentets Hesteeskadronimi, Sakkutuut Timmisartortartuni aamma Sakkutuut Imarsiortunut inissat piumaneqarnerpaapput.

Louis Gram Nuummi inunngorpoq peroriartorlunilu, taassumalu 2019-ip aallartinnerani Sakkutuunut Imarsiortunut qinnuteqarnissani aalajangiuppaa. Ullumikkut HDMS Hvidbjørnenimi marinekonsabelitut messegastitullu atorfeqarpoq.

Louis Gram er født og opvokset i Nuuk, og valgte i begyndelsen af 2019 at søge ind som værnepligtig i Søværnet. I dag er han ansat som marinekonstabel og messegast ombord på HDMS Hvidbjørnen.

ILLE

RS

OR

NIS

SAQ

AR

FIK

/ F

OR

SVA

RE

T

28 FORSVARET 2020

– Sakkutuut politiivi atorfeqarnikkut uannut aqqutissaasinnaavoq, kisianni timikkut eqqarsartaatsikkullu sakkortuumik sungiu sartarnissannik piumasaqaatitaqarpoq. Suli piariinngilanga, immmaqa ukiut marluk qaa ngiuppata piareersimassaanga.

Putsup iluani qatserisartoq Louis Gram sakkutuujusussaatitaanermini putsup iluani qatserisartutut ilinniartinneqarpoq, ullumikkullu umiar suarmi HDMS Hvidbjørnenimi ikuallattoqalissagaluarpat qisuariaqqaartussanut ilaavoq.

– Sakkutuujussussaatitaanermi put sup iluani qatserisartutut ilinniarneq immikkut eqqaamasaqarfigaara. Soqutiginartorujussuuvoq, soorunalumi aamma inimut pujuinnarmut iser

tinneqarluni imaluunniit ikuallaffiusukkoortinneqarluni uippakajaarnarpoq. Kisianni uannut misigisassatsialaavoq.

Kalaallit Nunaanni inuusuttut amerliartuinnartut sakkutuujusussaatitaaneq ilinniarnernut periarfissanut aqqutissatut toqqartalerpaat. Illersornissaqarfik 2019imi inuu suttunik 22nik nunatsinneersunik sakkutuujusussaatitaanermik isumaqatigiissuteqarpoq, sakkutuut imarsiortut arfinillit, nunami sakkutuut 15t aamma upalungaarsimanermut aqutsisoqarfimmi ataaseq.

– Kikkut tamarmik sakkutuujusussaa titaa neq isumaliutersuutigissagaat kaammattuutigaara. Piffissaq si vikippoq, kisianni soqutiginarpoq, pe riarfissarinngisaraluanik sorpassu

arnik misigisaqarfiuvoq. Illersornissaqarfimmi ingerlaqqinniaraanni ingerlaqqinnianngikkaanniluunniit CVmi ilaatissallugu pitsaasorujussuuvoq. Tamatuma saniatigut Sakkutuuni Imarsiortuni periarfissaq Kalaallit Nunaanneersuugaanni tulluarpoq, angerlakulasarneq pissutigalugu aamma Kalaallit Nunaat piffimmit allamit takuneqartarmat. Kalaallit ilisimasaat tigulluarneqartartut aamma misigisarpara. Sakkutuujusussatitaallunga Tasiilap avataaniilluta sukkunik amigaateqarpugut, tassanilu umiatsiamik pul lattakkamik aallartinneqarpunga, pisiniarfik sumiinnersoq nalunnginnakku sukkasuumillu iliuuseqarsinnaa gama. Najukkami ilisimasanik tunniussaqarsinnaalluni nuannerpoq, tamatumalu saniatigut oqaatsit pi sorpassuarni aalajangiisuusarput.

Illersornissaqarf immi atorfeqarneq

SAKKUTUUJUSSAATITAANEQ SUUA?Sakkutuujusussaatitaanermik ilinniarneq misigisassaq immikkuullaris-suuvoq – silarsuarmillu allarluinarmik misigisaqarfik. Inuit nutaat naapissavatit, ulapiffiusumilu sulinermik ilinniarlutit, taamaalillutillu killissatit paasillugit, qanorlu nikisissinnaanerlugit. Amerlasuut tamanna soqutiginartillugulu nuannaraat – tassami avatangiisitit sungiusimasatit qimallugit unammillerneqaraangavit, inuttut nikeriartarputit, imminullu ilikkarnerullutit. Sakkutuujusussaanermik ilinniarneq Illersornissaqarfiup sakkutooqarfiini pingasuusut ilaanni pisarpoq: Nunami Sakkutuut, Sakkutuut Imarsiortut aamma Sakkutuuni Timmisartortartuni imaluunniit Upalungaarsimaner-mut Aqutsisisoqarfimmi. Ilinniarninni inuunerpit sinnerani atorsinnaasatit sorpassuit ilikkassavatit, nutaanik misigisaqarlutit ikinngutitaartorlutillu – ilinniarnerlu Illersornissaqarfimmi atorfeqarninnut aallarniutaasinnaavoq. Sakkutuujusussaatitaaninni akissarsiaqassaatit (qaammammut 8.082,77 koruuunit, akileraartussaatitaallutit), akileraarutitaqanngitsumik nerisanut ullormusiat (215 koruunit). Ineqartinneqarneq. Danmarkimi angalaneq akeqan ngitsoq. Uniformi aamma atortut.

SAKKUTUUT IMARSIOR-TUNI ILINNIARNEQ:Sakkutuut Imarsiortut Danmarkip imaani soqutigisaasa illersorneqar-nissaanik ilinniartitsillunilu sulisar-put – pisariaqartillugu pissaaner-mik atuillutik. Naalagaaffeqatigiin-nerup iluani aamma nunani tamalaani suliani. Sakkutuut Imarsiortut ukununnga tapersiisarput: Danmarkip danskit imartaanni aamma Kalaallit Nunaata Savalimmiullu eqqaanni oqartussaaffinnik atuutsitsinerit, danskit, kalaallit savalimmiormiullu imartaannik nakkutilliinerit, suliat inunnut tunngasut soorlu imaani annaassiniaanerit, imaani avatangiisinik nakkutillii-neq, umiarsuit angallanneranni ingiaqateqarnerit, danskit aamma nunani tama laani imartaanni qaartussianik piiaanerit.

SAKKUTUUT POLITIIVISakkutuut politiivinut ilinniarneq Illersornissaqarfiup immikkut ilinniarfii-sa ilagaat. Sakkutuut politiivini sakkutuutut piginnaasat pikkoriffigineqas-sapput aamma inatsisilerinikkut suliat suliarineqartassallutik. Suliassaq pingaarneq tassaavoq, Illersornissaqarfiup sakkutuuisa inatsisinik atuut-sitsinerinik toqqissisimatitsinerannillu tapersersornissaat, aamma sakku-tuuni sulisut pissuserissaarnissaat. Saqitsaassutit annertunerulersinngin-nissaat oqaloqatigiissutigalugillu eqqissisimaffiulersinnissaat sakkutuut politiivisa suliassariuaannarpaat. Taamaaliorniaruit siullermik inoqativit paasillugit attaveqaqatigisinnaanerat ilikkartariaqarpat. Piginnaasat taakku Illersornissaqarfimmi politiitut ilinniarninni angussavatit. Allat unikkaangata ingerlaqqissinnaallutik isumaqaruit, sukkanerpaanit sukkanerusumik ingerlasinnaaguit, aamma pisut sakkortusineranni eqqissisi maannarsinnaaguit, taava Sakkutuut politiivini ilinniarneq immaqa ilinnoortuuvoq?

Sakkutuujusussaatitaanermi sakkutooqarfinnut pingasuusunut imaluunniit upalungaarsimanermut aqutsisoqarfimmut qinnuteqartoqarsinnaavoq. Louis Gramip Sakkutuut Imarsiortut toqqarpai, tamannalu peqqissimissutiginngilaa.

Som værnepligtig kan man søge ind i de tre værn eller beredskabsstyrelsen. Louis Gram valgte Søværnet, og det har han ikke fortrudt.

NAM

MIN

EQ P

IGIS

AQ /

PRIV

AT

FORSVARET 2020 29


For tre år siden var Louis Gram meget i tvivl om, hvad han skulle med sin fremtid. Han var droppet ud af gymnasiet på Fyn efter kun et år, og var lige vendt tilbage til sin fødeby Nuuk for at søge småjobs. Han ville gerne til Danmark igen, men uddannelse og karrierevej var uklart.

– Det var egentlig min mors ide, at jeg skulle møde op til Forsvarets Dag, og se hvad det var for noget. Jeg kendte ingen i Forsvaret på det tidspunkt, men jeg tænkte, hvorfor ikke? Så jeg mødte op og endte med blive optaget i Søværnet. Røgdykker og messegast Louis Gram, der i dag er 21 år, startede sin værnepligt i begyndelsen af 2019 ombord på HDMS Hvidbjørnen. Efter værnepligten er han blevet ansat som marinekonstabel i Søværnet og fungerer som messegast i første eskadre, og som en del af første ind

satshold af røgdykkere ombord på skibet. Dertil har han ansvaret for surring af helikopteren, når den lander og letter fra dækket.

– Det har været vildt sjovt og spændende. De fire måneder som værnepligtig bød på et hav af forskellige og anderledes udfordringer og oplevelser. Og jeg fik hurtigt en masse gode venner i delingen. Vi er både grønlændere, færinger og danskere sammen på skibet, og sammenholdet er godt.

Som messegast har Louis Gram styr på cafeteriet ombord på skibet. Alt skal være rent og nydeligt og klar til spisning. Dertil står han for afrydning og hjælp til kokkene, hvis de har brug for det. Typisk er han ombord på skibet i nogle uger, hvorefter han har fri i en periode – dog med kurser og vagter på flådestationen ind imellem.

Når han er på land, går meget tid med træning. For drømmen er at komme ind i militærpolitiet, der er en af Forsvarets specialistenheder, og det kræver at man er i god fysisk form og

i balance mentalt. – Militærpolitiet kunne godt være

en karrierevej for mig, men det kræver at jeg træner intensivt både fysisk og psykisk. Jeg er ikke klar endnu, men måske er jeg det om et par år.

Røgdykker Louis Gram blev under sin værnepligt uddannet røgdykker, og fungerer i dag som en del af første indsatshold, hvis der opstår brand ombord på HDMS Hvidbjørnen.

– Fra tiden som værnepligtig står røgdykkeruddannelsen særlig klart for mig. Det var utrolig spændende, men selvfølgelig også stressende at blive sendt ind i et røgfyldt lokale eller kravle gennem en brændende forhindringsbane. Men for mig var det virkelig en stor oplevelse.

Et stigende antal unge fra Grønland har fået øjnene op for værnepligten som vejen ind til et hav af uddannelsesmuligheder. I 2019 indgik Forsvaret værnepligtsaftaler med 22 unge fra Grønland, der fordelte sig på 6 i

søværnet, 15 i hæren og 1 i beredskabsstyrelsen.

– Jeg opfordrer virkelig alle til at overveje værnepligten. Det er kort tid, men en spændende tid, hvor man får lov at opleve en masse, man ellers ikke ville have mulighed for. Uanset om man fortsætter i Forsvaret eller ej efter værnepligten, så er det rigtig godt at have med på sit CV. Dertil er muligheden med Søværnet oplagt, når man er fra Grønland, fordi man ofte kommer hjem og dertil får set Grønland fra en ny vinkel. Jeg oplever også at den viden, vi kommer med som grønlændere bliver taget godt imod. Da jeg var værnepligtig lå vi engang ud for Tasiilaq og manglede sukker, og der blev jeg sendt ind i gummibåden, fordi jeg lige vidste, hvor butikken lå og kunne gøre det hurtigt. Det er sjovt at kunne bidrage med lokalkendskab og dertil er der selvfølgelig sproget, som også er afgørende i mange situationer.

En karriere i Forsvaret Louis Gram valgte at søge ind som værnepligtig i Søværnet i begyndelsen af 2019. I dag er han ansat som marinekonstabel ombord på HDMS Hvidbjørnen, og drømmer om en karriere i militærpolitiet

– Kikkut tamarmik sakkutuujusussaatitaaneq isumaliutersuutigissagaat kaammattuutigaara. Piffissaq sivikippoq, kisianni soqutiginarpoq, periarfissarinngisaraluanik sorpassuarnik misigisaqarfiuvoq. Illersornissaqarfimmi ingerlaqqinniaraanni ingerlaqqinnianngikkaanniluunniit CV-mi ilaatissallugu pitsaasorujussuuvoq, Louis Gram Sakkutuuni Imarsiortuni umiarsuarmi HDMS Hvidbjørnenimi marinekonstabeliusoq oqarpoq.

– Jeg opfordrer alle til at overveje værnepligten. Det er kort tid, men en spændende tid, hvor man får lov at opleve en masse, man ellers ikke ville have mulighed for. Uanset om man fortsætter i Forsvaret eller ej, så er det rigtig godt at have med på sit CV, siger Louis Gram, der er marinekonstabel i Søværnet og ansat ombord på HDMS Hvidbjørnen.

NAM

MIN

EQ P

IGIS

AQ /

PRIV

AT

HVAD ER VÆRNEPLIGT? Værnepligtsuddannelsen er en helt særlig oplevelse – og et møde med en helt anden verden. Du møder nye mennesker og lærer at arbejde under pres, så du bliver klogere på, hvor dine grænser går, og hvordan de kan rykkes. Det er der mange, som synes er spændende og sjovt – for når du bevæger dig ud af dine vante omgivelser og bliver udfordret, flytter du dig som person, og lærer mere om dig selv. Værnepligtsuddannelsen foregår i et af Forsvarets tre værn: Hæren, Søværnet og Flyvevåbenet eller i Beredskabsstyrelsen. Under uddannel-sen lærer du en masse, du kan bruge resten af livet, og får nye oplevelser og gode venner med hjem i bagagen – og så kan uddannelsen være starten på din karriere i Forsvaret. Under værnepligten får du løn (8.082,77 kroner/månedligt, skattepligtig), kostpenge (215 kroner per dag skattefrit). Indkvartering. Fri transport i Danmark. Uniform og udrustning.

30 FORSVARET 2020

MILITÆRPOLITIET Uddannelsen til militærpolitiet er en af Forsvarets specialuddannel-ser. Som militærpoliti skal man både mestre militære færdigheder og håndtere juridiske sager. Den primære opgave er at støtte For-svarets enheder med opretholdelse af lov, orden og disciplin blandt militært personel. Militærpolitiets rolle er altid at undgå, at konflikter eskalerer, og i stedet tale situatio-nen ned. For at gøre dette skal du først og fremmest lære at forstå og kommunikere med dine medmen-nesker. Disse kompetencer opnår du i din uddannelse til politi i Forsvaret. Hvis du mener, at du kan fortsætte, når andre stopper, løbe hurtigere end de hurtigste og ikke mindst bevare roen, hvis situationen spid-ser til, så er en uddannelse i Mili-tærpolitiet måske noget for dig?

OPTAGELSESKRAV TIL VÆRNEPLIGT For at blive optaget skal man have et tilfredsstillende danskni-veau, man skal være vurderet egnet og så skal man være mellem 18-30 år.

HVOR ER DER PLADS? På www.værnepligt.dk kan du følge med i, hvor der er ledige pladser i Forsvaret, og hvor lang tid, der går, før du kan blive tilbudt en plads. Der er mest rift om pladserne til Garde husarregimentets Hesteeska-dron, til Flyvevåbnet og til Søvær-net.

UDDANNELSE I SØVÆRNET: Søværnet uddanner og opstiller enheder til at forsvare Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt. Både inden for Rigsfællesskabet og i internationale operationer. Søværnet bidrager med enheder til: Hævdelse af Danmarks suverænitet i danske farvande og ved Grønland og Færøerne, Overvågning af danske, grønlandske og færøske farvand, Civile opgaver som søredning, havmiljøovervågning, assistance til skibsfarten, minerydning i danske og internationale farvande og internationale maritime operationer

Louis Gramip qulimiguulik umiarsuarmut mikkaangat tingileraangallu naqitarusersornissaa akisussaaffigaa.

Louis Gram har også ansvaret for surring af helikopteren, når den lander og letter fra dækket.

Sakkutuujusussaatitaanermi putsup iluani qatserisartutut ilinniarnissamut periarfissaqarpoq. Uani Louis Gram saamerliuvoq.

Under værnepligten var der mulighed for at gennemføre en uddannelse som røgdykker. Her er det Louis Gram til venstre.

NAM

MIN

EQ P

IGIS

AQ /

PRIV

AT N

AM

MIN

EQ P

IGIS

AQ /

PRIV

AT

FORSVARET 2020 31

Spørgsmål og svar om værnepligt Hvor afholdes der afprøvning til værnepligt i 2020?I år er der ikke afprøvning til værnepligt i Grønland grundet covid19 restriktioner. Forsvaret planlægger at gennemføre afprøvning i første halvår af 2021 i stedet.

Skal man bestille tid til afprøvningen?Vil du gerne afprøves til værnepligt, så er der mulighed for det i Danmark. Dog indkaldes kun et reduceret antal grundet covid19. Hold dig løbende opdateret om ændringer i forhold til værnepligten på Forsvarets Facebookside »vaernepligten«. Du kan også tage fat i din uddannelsesvejleder eller dit lokale Majoriaq.

Er der nogen aldersbegrænsning for, at kunne deltage i afprøvningen?Ja, du skal være mellem 1830 år.

Hvad indebærer afprøvningen?Du skal bestå en intelligenstest og en helbredsundersøgelse. Intelligenstesten indeholder matematik, logisk tænkning, danskforståelse og figursammensætning.

Hvor lang tid tager afprøvningen?Den tager ca. 2 timer. Det kan variere, hvis der er mange ansøgere.

Kan jeg lave en aftale om værnepligt på afprøvningsdagen?Ja, hvis du består intelligenstesten og helbredsundersøgelsen.

Skal jeg kunne tale dansk for at tage værnepligtsuddannelsen?Ja. Du skal kunne forstå, tale og læse dansk på et tilfredsstillende niveau.

Kan jeg selv vælge hvilket tjenestested, hvor jeg bliver værnepligtig?Det er muligt at tage værnepligt i Søværnet, Hæren, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen og du kan vælge mellem de pladser, der er ledige.

Kan jeg bo på kasernen i weekenden?Ja

Hvad får jeg i løn som værnepligtig?Du får 8.082,77 kroner om måneden i løn (skattepligtig, 1. april 2020 takst). Derudover får værnepligtige kostpenge, som er 215 kr. pr. dag (skattefrit).

Får jeg betalt min rejse til og fra Danmark?Ja. Forsvaret dækker din rejse til og fra din værnepligt i Danmark, hvis du har bopæl i Grønland.

Sakkutuujusussaaneq pillugu apeqqutit akissutillu2020mi sumi sakkutuujusussaanermut misilitsittoqassava?Ukioq manna Kalaallit Nunaanni sakkutuujusussaatitaanermik misilitsittoqassanngilaq covid19imut atatillugu killilersuinerit pissutigalugit. Illersornissaqarfik taarsiullugu 2021mi ukiup affaani siullermi misilitsitsinissamut pilersaarusiorpoq.

Misilitsinnermut peqataaniaraanni ukiut killilersorneqarpat?Sakkutujuusussaatitanermut misilitsikkusukkuit Danmarkimi tamatumunnga periarfissaqarpoq. Taamaattorli covid19 pissutigalugu aggersarneqartartut killilimmik amerlassuseqarput. Sakkutuujusussaatitaanermut atatillugit allannguinerit malinnaavigikkit Illersornissaqarfiup Facebookimi quppernerani »vaernepligten«imi. Ilinniarnermi siunnersortit imaluunniit najukkanni Majoriaq aamma saaffigisinnaavatit.

Misilitsinneq qanoq isumaqarpa?Silassorissusermik misilitsinneq aamma peqqissutsimik misissortinneq angusiffigisariaqarpatit. Silassorissusermik misilitsinneq matematikimik, naapertuuttussarsiorluni eqqarsarnermik, danskit oqaasiinik paasisinnaassutsimik aamma ilutsit katitigaanerannut tunngasunik imaqarpoq.

Misilitsinneq qanoq sivisussuseqarpa?Akunnerit marluk missaanni sivisussuseqarpoq. Qinnuteqartut amerlappata nikerarsinnaavoq.

Ullormi misilitsiffiusumi sakkutuujussussaaneq pillugu isumaqatigiissusiorsinnaavunga?Aap, silassorissusermik misilitsinneq aamma peqqissutsimik misissortinneq angusiffigigukkit.

Sakkutuujusussaanermik ilinniagaqarniaruma danskisut oqalussinnaasariaqarpunga?Aap. Naammaginartumik paasinnissinnaasariaqarputit, oqalussinnaasariaqarputit atuarsinnaasariaqarlutillu.

Sumi sakkutuujusussaatitaanissara nammineerlunga toqqarsinnaavara?Sakkutuuni Imarsiortuni, Nunami Sakkutuuni, Sakkutuuni Timmisartortartuni aamma Upalungaarsimanermut Aqutsisoqarfimmi sakkutuujusussaasinnaavutit aammalu sumiiffiit inissaqartut akornanni toqqaasinnaallutit.

Weekendimi sakkutuut inaanniittarsinnaavunga?Aap

Sakkutuujusussatut qanoq aningaasarsiaqassaanga?Qaammammut 8.082,77 koruuninik aningaasarsisassaatit (pinngitsoorani akileraarutinik akiliisussaatitaallutit, akit 1. april 2020 malillugit). Tamatuma saniatigut sakkutuujusussat ullormut nerisanut akiliutissanik 215 kr.nik pisartagaqarput (akileraarutitaqanngitsut).

Danmarkimut utimullu angalaninnut akiliutsissaanga?Aap. Kalaallit Nunaanni najugaqaruit Illersornissaqarfiup Danmarkimut utimullu angalanerit akilissavaa.

Kalaallit Nunaanni tulliani qaqugu

sakkutuujusussaanermut misilitsissinnaanerlutit

atuaruk malinnaallutillu: www. værnepligt.dk

Læs mere og følg med, hvornår du næste gang kan blive afprøvet til

værnepligten i Grønland: www.værnepligt.dk

75 % til dig greenland ruby 75 % ilinnut 100 % neriuffik

Documents