2.semesterprojekt: ulighed

Side 1 af 80

Roskilde Universitetscenter SamBas 2. Semester – Hus K 1.1

Ulighed / Inequality

Om fordele og ulemper ved hhv. øget eller reduceret socioøkonomisk lighed

Maj 2012

Gruppe 19:

Andreas Peter Larsen

Dennis Sylvester Pedersen Iben Andersen Revsbech

Jakob Herskind Martin Lauritsen

Vejleder: Jan Kirstein

Side 2 af 80

1.0 Abstract

The following report deals with inequality in society and social relations. The pro-

ject examines how economic theory, sociological functionalist theory and sociolog-

ical conflict theory describes and analyses whether inequality is required for a

healthy society and economy, or is merely restrictive and harmful to these.

The project concludes that an unequal relation between the prestige related to dif-

ferent careers does exist. The same conclusion goes for the study on whether the

Danish educational system reproduces inequality in student performance.

In the matter on how well different, more equal and unequal, countries perform in

surveys on social dysfunctions and competitiveness, we conclude that more equal

societies have less prevalence of such social dysfunctions. This project can also

conclude that a country’s economic competitiveness can be positively influenced

by both a high degree of equality or inequality in a society.

Side 3 af 80

2.0 Resume

Følgende projektrapport er først og fremmest en teoretisk diskussion af hvordan man

skal forstå og forholde sig til spørgsmålet: bør der herske stor eller lille lighed mellem

et samfunds sociale grupper/klasser. Projektrapporten søger at præsentere forskelli-

ge syn og meninger om lighed, på baggrund af både sociologisk og økonomisk teori.

Det diskuteres i projektrapporten, om ligheden er til gavn eller ulempe for samfundet,

på baggrund af diverse statistikker hentet fra bl.a. Richard Wilkinson og Kate Pick-

ett’s bog: ”Lighed” (2011), World Economic Forum: The competitiveness report (fra

2007-2008), OECD, og Ugebrevet A4. Disse statistikker og tal viser hvordan konkrete

samfund klarer sig, afbildet som indekser der fx angiver: antal personer i fængsel,

konkurrenceevne, BNP pr. indbygger eller social mobilitet og uddannelse.

3.0 Indholdsfortegnelse

1.0 Abstract ....................................................................................................................... 2

2.0 Resume ........................................................................................................................ 3

3.0 Indholdsfortegnelse .................................................................................................... 3

4.0 Problemfelt.................................................................................................................. 6

5.0 Afgrænsning ................................................................................................................ 8

6.0 Problemformulering .................................................................................................... 9

7.0 Arbejdsspørgsmål ...................................................................................................... 10

8.0 Teori og metode ........................................................................................................ 10

8.1 overordnet metode ............................................................................................... 10

8.2 Felt ......................................................................................................................... 11

8.2.1 Definition af et samfund. ............................................................................... 12

8.3 Fremgangsmåde .................................................................................................... 12

8.4 Egen vurdering af projektets validitet................................................................... 13

8.5 Sociologiens teoretiske ulighedsforståelser ......................................................... 13

8.5.1 Funktionalistisk sociologisk teori ................................................................... 14

8.5.2 Konfliktteoretisk sociologi .............................................................................. 15

8.5.3 Bourdieu: ”konstruktivistisk strukturalistisk” sociologisk teori ..................... 17

8.5.4 Bourdieus begreber ....................................................................................... 18

8.6 Metoder og forståelser for samfundsmæssige socialgruppeinddelinger ............. 20

Side 4 af 80

8.6.1 Svalastoga: 9 trinsinddelingen ....................................................................... 20

8.6.2 Bourdieu: Ingen objektiv inddeling ............ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

8.7 Empirien bag de samfundsmæssige socialgruppeinddelinger ............................. 21

8.8 Metode og empiri for Wilkinson og Pickett .......................................................... 22

8.8.1 Metoden ......................................................................................................... 23

8.8.2 Empirien ......................................................................................................... 24

8.9 Den økonomiske teori, empiri og metode ............................................................ 25

8.9.1 Økonomisk empiris teoretiske grundlag ........................................................ 25

8.9.2 Økonomisk empiris metodiske grundlag ....................................................... 26

8.9.3 Vurdering af den økonomiske empiris validitet ............................................. 26

8.9.4 Egen metode og fremgangsteknik i den økonomiske analyse. ..................... 26

9.0 Analyse ...................................................................................................................... 27

9.1 Hvordan anses forskellige erhvervsmæssige positioner i samfundet, i forhold til Svalastoga & Wolfs prestigebaserede 9-trinsskala, og sker der en erhvervsmarginalisering? ........................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

9.1.1 Stabilitet i det øverste og nederste lag .......................................................... 28

9.1.2 En ny middelklasse ......................................................................................... 29

9.1.4 Differentiering i den lavere middelklasse – Håndværks og omsorgsfag ....... 30

9.1.5 Et endnu nyere perspektiv ............................................................................. 30

9.2 Eksisterer der en uddannelsesmæssig ulighed og hvilke konsekvenser medfører det? ............................................................................................................................. 32

9.2.1 Hersker der ulighed mellem uddannelserne ................................................. 33

9.2.2 Uligheder i optag, færdiggørelse, karakterer mv. .......................................... 33

9.2.3 Hersker der ulighed på uddannelserne mellem individerne ......................... 34

9.2.4 Uddannelsernes sorteringsmekanismer som overklassens reproduktion .... 35

9.2.5 Delkonklusion ................................................................................................. 37

9.3 Sammenhængen mellem ulighed og sociale dysfunktioner - Wilkinson og Pickett: Lighed .......................................................................................................................... 38

9.3.1 20 % rigeste og 20 % fattigste ........................................................................ 38

9.3.2 Hvorfor er mere ulige samfund dårligere stillet? .......................................... 40

9.3.3 Tilliden er vigtigst ........................................................................................... 42

9.3.4 Den retfærdige ulighed .................................................................................. 43

9.3.5 Delkonklusion ................................................................................................. 44

9.4 Konkurrenceevne og vækst i modsætning til økonomisk lighed .......................... 45

9.5 Konkurrenceevnemæssige fordele ved lighed/høj omfordeling .......................... 47

Side 5 af 80

9.5.1 Tillid og samarbejde ....................................................................................... 47

9.5.2 Uddannelse og innovation ............................................................................. 49

9.5.3 Lov og orden ................................................................................................... 49

9.5.4 Lige velfærds indflydelse på arbejdsmarkedet .............................................. 50

9.5.5 Omfordelingens indflydelse på risikoviljen .................................................... 51

9.5.6 Konkurrenceevnes uafhængighed af ulighed ................................................ 51

9.5.7 Delkonklusion ................................................................................................. 52

10.0 Diskussion ................................................................................................................ 53

10.1 Funktionalistisk hierarki eller konfliktfyldt samfund? ........................................ 53

10.2 Indeterministisk sammenhæng mellem ulighed og social dysfunktion ............. 58

10.2.1 Stokastisk forhold mellem ulighed og social dysfunktion ............................ 60

10.2.2 Kausalitet eller dialektik mellem faktorerne................................................ 61

10.2.3 Delkonklusion på kausalitetsdiskussion ....................................................... 62

10.3 Diskussion af forholdet mellem konkurrenceevne og ulighed. .......................... 62

10.3.1 Delkonklusion på konkurrenceevnen .......................................................... 66

11.0 Konklusion ............................................................................................................... 66

12.0 Perspektivering ....................................................................................................... 68

13.0 Litteraturliste .......................................................................................................... 70

14.0 Appendiks ................................................................................................................ 73

14.1 Appendiks A ........................................................................................................ 73

14.2 Appendiks B ......................................................................................................... 74

15.0 Bilag ......................................................................................................................... 77

Side 6 af 80

4.0 Problemfelt

“Uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet. Vi skal ikke

bruge kræfterne på at bekæmpe rigdom og på at udjævne forskellen mellem de rige-

ste og de fattigste. Lad de rige blive rigere. Jeg ser ikke ulighed som noget problem i

sig selv”, således citeres daværende socialminister fra Venstre, Eva Kjer Hansen, i

en artikel bragt i Jyllands-Posten tilbage fra 2005 (Ritzaus Bureau 20.09.2005).

Den kontroversielle udtalelse skabte debat, idet udtalelsen lagde op til en diskussi-

on af hvordan det danske samfund skal bygges op og fungere. Ifølge OECD’s opgø-

relse over sine medlemslandes grad af lighed, var Danmark i 2000 det mest lige

land målt på GINI-koefficienten (Ågerup 2007:121). Det kan derfor undre nogen,

hvorfor selveste socialministeren pludselig kaldte til opgør med lighedsidealet.

Eva Kjer Hansens holdning afspejler imidlertid, inden for økonomisk teori, den

klassicistiske opfattelse af, at samfundsøkonomien fungerer godt når der eksiste-

rer ulighed. Ifølge økonomen Adam Smith kan samfundet producere mest, når der

indføres en klar arbejdsdeling og specialisering, der gør at alle udnytter deres fulde

kapacitet (Jespersen 2009:206). I denne forbindelse vil uligheden blandt borgerne

fungere som et slags incitament til produktionsforøgelse pga. specialiseringsgevin-

ster (ibid.). Endvidere understøttes dette synspunkt af bl.a. direktøren for CEPOS,

Martin Ågerup, der i tråd med Eva Kjer Hansen kalder til opgør med den presse-

rende lighed, der svækker arbejdsmoralen – både i samfundets sociale top og bund

(Ågerup 2007).

Denne ide om en naturlig arbejdsdeling findes også inden for andre teoriretninger

og – traditioner. Funktionalisme er den sociologiske retning, der i høj grad deler

menneskesyn med bl.a. Adam Smith. Funktionalister mener, at samfundet er et

afgrænset fællesskab hvor borgerne bidrager på forskellig vis, hvilket skaber et

stabilt og harmonisk samfund (Ejrnæs et al 2002:41). Gadefejeren og direktøren

har forskellige arbejdsopgaver, kompetencer og funktioner. Disse arbejdsopgaver

belønnes efter deres funktionelle betydning i samfundet, hvilket samtidig retfær-

diggør, at nogen tjener mere end andre, hvis deres talent er mere efterspurgt. Ni-

Side 7 af 80

veaudeling og hierarki er naturligt og får samfundet til at fungere og hænge sam-

men og virker konfliktdæmpende (Gursky 1994:41).

Så hvad er problemet?

I 2009 udgav de to engelske forskere Richard Wilkinson og Kate Pickett bogen

”The spirit Level” (på dansk: Lighed, 2011) med undertitlen ”Hvorfor alle klarer sig

bedre i mere lige samfund”. Wilkinson og Pickett hævder i bogen, via adskillige

uafhængige undersøgelser og statistikker, at samfund med mindre økonomisk

ulighed blandt borgerne klarer sig bedre på en række parametre, fx sundhed, soci-

al stress, teenage graviditeter, kriminalitet mv. (Wilkinson et al 2011). Bogen stil-

ler indirekte spørgsmålstegn ved, om fordelingen af økonomisk vækst bør tilfalde

de rige, idet bogens empiriske grundlag tilsyneladende påviser, at et ulige samfund

med stor afstand mellem de indkomstmæssigt rigeste 20 % og de fattigste 20 %

har en masse sociale dysfunktioner til følge (ibid.).

Som modpol til funktionalisme og klassisk økonomisk teori om ulighed som væ-

rende naturligt og gavnligt, findes den sociologiske teoriretning: konfliktteori. Karl

Marx er i denne forbindelse en af de ”klassiske” konfliktteoretikere, idet Marx me-

ner, at kapitalismen udnytter og fastholder arbejdere i et uretfærdigt udbyttelses-

forhold. Dem der ejer produktionsmidlerne, overfor dem der arbejder i produkti-

onsmidlet (fabrikken) har modsatrettede interesser, der er basen for en grundlæg-

gende samfundskonflikt (Ransome 2010:74).

Ud over Marx og den ældre konfliktteori findes nyere forskning, der peger på, at

det der skaber ulighed i samfundet er usynlige sociologiske samfundsstrukturer.

Dette har en af samfundsvidenskabens store analytikere, Pierre Bourdieu, under-

søgt og skrevet om i flere værker. Mennesker fastholdes, ifølge Bourdieu, i et soci-

alt net af kapitaler. Disse kapitaler omfatter mere end blot økonomisk kapital, idet

Bourdieu bl.a. fremhæver den symbolske kapital, der tilsyneladende fastholder

individer i en form for socialklassedeling – der dog ikke er funktionalistisk. Bety-

der disse usynlige strukturer noget for samfundet generelt, forstået på denne må-

de: hæmmer samfundets strukturer individerne fra at udnytte deres fulde potenti-

ale.?

Side 8 af 80

Og hvordan forholder det sig egentlig med den danske økonomi? Er samfundet

virkelig tynget af al denne lighedsretorik og -ideologi? Inden for det makroøkono-

miske felt findes der en række teorier, der kan bruges til at måle hvor stærk et

lands økonomi er. I denne forbindelse kan man fx fremhæve konkurrenceevnen, der

er et godt eksempel på et økonomisk begreb, der er et udtryk for en bred vifte af

forskellige variable. Konkurrenceevnen påvirkes af flere faktorer, herunder bl.a. et

lands skattetryk, afgifter, grad af korruption i landet, risiko for konflikter (fx bor-

gerkrig), samarbejdsklima på arbejdspladsen, eller mere abstrakte ting som fx til-

lid (Porter et al 2007). Kan de lige samfund i denne forbindelse klare sig og score

tilfredsstillende på indekset over landes konkurrenceevner? Eller er indkomst-

mæssig ulighed nødvendig for et sundt økonomisk kredsløb?

5.0 Afgrænsning

Eftersom ulighed er et globalt fænomen og indeholder mange facetter, holder vi

vores projekt overvejende på makroplan og ser ikke på global ulighed mellem fat-

tige og rige lande, men holder analysen inden for et snævert afgrænset felt af ilan-

de og i særdeleshed, Danmark. Det betyder også at vi afgrænser os fra fx mikroso-

ciologisk teori, så som symbolsk interaktionisme, men udelukkende holder fokus

på samfundsniveau. Inden for det økonomiske felt betyder det endvidere at vi fra-

vælger mikroøkonomisk teori, da vi i højere grad vil undersøge de makroøkonomi-

ske tendenser, jf. Konkurrenceevne og til dels økonomisk omfordeling.

Da man kan anskue og definere ulighed på mange måder, afgrænser vi os til kun at

fokusere på social og økonomisk ulighed. Det betyder, at vi ikke vil beskæftige os

med bl.a. racemæssig og kønslig ulighed, selvom disse faktorer muligvis kunne

tænkes at påvirke henholdsvis de sociale forhold i Danmark og andre lande. Dette

ændrer dog ikke på, at projektet stadigvæk vil undersøge de generelle samfunds-

mæssige fordele/ulemper ved social og økonomisk lighed.

Da begrebet social arv oprindeligt blev brugt som modbegreb til den biologiske arv

er vi bevidste om, at man også kunne undersøge de biologiske faktorer, så som ge-

netik m.m., der kunne tænkes at påvirke bl.a. den sociale mobilitet. Diskussionen

Side 9 af 80

om arv vs. miljø vil dog ikke indgå som en del af projektet, idet vores ressourcer på

det biologiske område er stærkt begrænsede. I øvrigt skriver vi udelukkende ud fra

et samfundsvidenskabeligt perspektiv og teorifelt.

En af de teoretikere der findes inden for den konfliktteoretiske tradition er neo-

marxisten Erik Olin Wright, som udvider Marx’ økonomiske udbytning med en or-

ganisatorisk og bureaukratisk udbytning. Vi har dog, desværre, valgt at fravælge

denne teori grundet pladsmangel.

Analysen og diskussion vil hovedsagelig have en makroøkonomisk/sociologisk

vinkel. Dermed udelades kombinationsfaget Plan, Rum og Ressourcer også, idet vi

som tidligere nævnt ikke vil undersøge de globale ulighedsforhold eller miljømæs-

sige problemstillinger der måtte være, men i stedet kun undersøger ulighed ud fra

et økonomisk/sociologisk perspektiv.

Det havde været gavnligt at have foretaget en klar begrebsafklaring af vores for-

ståelse af velfærdsmodeller, omfordelingsmekanismer og forskellige socialpoliti-

ker. Når vi afgrænser os fra dette, er det dels grundet dets politologiske karakter

og pladsmangel i rapporten.

I vores beskæftigelse med økonomisk konkurrenceevne, ønsker vi endvidere ikke

at udøve et omfattende fokus på valutakursudvikling, selvom vi er bevidste om

dettes indflydelse, og at det kan betragtes som en fejlkilde at de sammenlignede

lande ikke fører den samme valuta-politik.

6.0 Problemformulering

Hvilke centrale sociale og økonomiske samfundsmæssige fordele og ulemper fore-

findes ved øget eller reduceret social og økonomisk lighed operationaliseret med

udgangspunkt i erhvervsmarginalisering, uddannelsesulighed i Danmark og en

komparativ analyse af relativt mere lige og ulige nationer.

Side 10 af 80

7.0 Arbejdsspørgsmål

1) Hvordan forstår henholdsvis funktionalister og konfliktteoretikere begre-

bet, betydningen og eksistensen af ulighed?

2) Hvordan anses forskellige erhvervsmæssige positioner i samfundet, sker

der en erhvervsmæssig marginalisering og hvilke konsekvenser kan det ha-

ve?

3) Eksisterer der strukturelt funderede uligheder i og omkring uddannelserne,

bl.a. i forhold til Bourdieus teori om uddannelsessystemets selektive karak-

ter?

4) Kan ulighed i et samfund have centrale sociale konsekvenser i form af dys-

funktioner eller manglende trivsel, er det såfremt tilfældet?

5) Har samfundsmæssig socioøkonomisk ulighed centrale konsekvenser for en

nations økonomi, vækst og konkurrenceevnen og i så fald hvilke?

8.0 Teori og metode

Da emnet ’lighed’ er et enormt kontroversielt, universelt og værdipræget felt, er

undersøgelserne, analyserne, diskussionerne og teorierne om lighed også enorme i

deres omfang. Dette indebærer, at den empiri som i forvejen er tilgængelig for

gruppen, er langt bredere i analysefelt og område og langt mere omfattende hvad

angår dataindsamlinger, end hvad gruppen er i stand til selv at frembringe. Derfor

indsamler vi ikke vores egen empiri, men bygger udelukkende projektet på allere-

de eksisterende kvantitative data, såsom spørgeskemaundersøgelser, statistik og

eksperimenter. Gruppens indsamling og benyttelse af empiri er for overskuelighe-

dens skyld opdelt efter fagene.

8.1 Overordnet metode

Af problemformuleringen: ” Hvilke centrale sociale og økonomiske samfundsmæssi-

ge fordele og ulemper forefindes ved øget eller reduceret social og økonomisk lighed

operationaliseret med udgangspunkt i erhvervsmarginalisering, uddannelsesulighed

i Danmark og en komparativ analyse af relativt mere lige og ulige nationer?”, frem-

går det at projektet bygger på en hypotetisk-deduktiv metode, da det forudsættes,

Side 11 af 80

at der findes en sammenhæng mellem hhv. sociale og økonomiske samfundsmæs-

sige fordele og ulemper - og social og økonomisk ulighed. Heri findes ligeså projek-

tets ”problem”; at undersøge, den på forhånd antaget sammenhængshypotese og

afdække dennes karakter. Altså, om der er tale om en kausal relation mellem oven-

stående, eller hvorvidt forholdet er deterministisk eller stokastisk. Projektet er

dermed undersøgende ud fra et hypotetisk-deduktivt perspektiv, og bevæger sig

videnskabsteoretisk diskursivt indenfor kritisk realisme. Ved valget af kritisk rea-

lisme, forudsætter vi at der findes en objektiv sandhed, men at den kun kan beskri-

ves subjektivt og vi kan derfor aldrig være sikre på at perceptionen er korrekt. Så-

dan kommer mange konklusioner også kun til at være af karakteren ”sandsynlige”.

Projektet har dog også sine induktive præg, da der eksempelvis i analysen af kon-

kurrenceevne og lighed ikke på forhånd er særlige generaliseringer der skal be-

kræftes eller ej. Vi påviser her sammenhænge mellem grader af ulighed og konkur-

renceevne og teoretiserer og generalisere derpå. Alligevel har vi på forhånd anta-

get, at der er en sammenhæng mellem grader af ulighed og konkurrenceevne, hvil-

ket giver projektet en abduktiv karakter. Dog vil vi hævde at projektet overordnet

må betegnes som hypotetisk-deduktivt.

8.2 Felt

Projektet bevæger sig, som det fremgår af problemformuleringen, indenfor det

sociologiske og økonomiske felt. Nærmere bestemt makro-sociologien og makro-

økonomien, da projektet tilsigter at undersøge strukturelle tendenser i forskellige

samfund og anskue problematikken fra et strukturelt samfundsniveau, hvilket lig-

ger i overensstemmelse med kritisk realisme. Dog ønsker vi at inddrage empiri der

har karakter af det massepsykologiske felt, som kommer til udtryk i inddragelsen

af psykosocialt stress. Der indgår også få enkeltelementer af politologi i projektet,

dog kun som et redskab til anskueliggørelse og virkeliggørelse af socioøkonomisk

ligheds teoretiske fordele og ulemper, ved en funktionalistisk kontra konfliktteore-

tisk diskussion. Projektet kommer endvidere i overfladisk berøring med omforde-

lingsmekanismer og socialpolitik, hvis opbygning eller administrative karakter kan

betragtes som politologiske. Dog vil disse modeller kun blive brugt som rammer,

hvori det økonomiske og sociologiske aspekt findes.

Side 12 af 80

Vi ved der er ambivalenser i projektet, hvor der både indgår mikro- og makro pla-

ner, hvilket vi selvfølgeligt finder kritisabelt, men dog nødvendigt for at opnå en

bred forståelse. Dette finder vi yderligere nyttigt da vi metodologisk hverken vil

lægge os fast på den holistiske- eller individualistiske opfattelse, men vil hævde at

der findes et dialektisk forhold mellem aktør og struktur, hvilket stemmer overens

med den kritiske realisme.

8.2.1 Definition af et samfund.

Ordet samfund er gennem tidens løb anvendt løst og fast, inden for samfundsvi-

denskaben. Derfor er det nødvendigt for os, at definerer hvad et samfund er. Til

dette vil vi anvende Kaare Svalastoga og Preben Wolfs definition af et samfund, da

det er vores overbevisning at denne definering er ”mindst ringe”. De mener, at hvis

et samfund skal kunne fungere, er det nødt til at kunne reproducere sig selv. Dvs. at

der skal være mænd og kvinder som er i en forplantningsdygtig alder. Desuden må

det kunne producere nok med vare og tjenesteydelser for, at samfundets medlem-

mer kan få dækket dets livsfornødenheder. Ifølge Svalastoga & Wolf er et samfund

knyttet til geografisk område dvs. at det bliver knyttet op på nationalstaten

(Svalastoga 1962:11). De påpeger at et samfund skal virke i et miljøs fysiske og

sociale omgivelser, og at der skal være overensstemmelse mellem samfundets

medlemmer. Hvis ikke dette opfyldes, vil det gå til grunde. Dertil skal der være en

funktionel arbejdsdeling for at få dækket alle positionerne i samfundet (Ibid.).

Hvordan denne funktionelle arbejdsdeling virker, kommer vi tilbage til i teoriaf-

snittet.

8.3 Fremgangsmåde

Vi har ikke overordnet benyttet os af noget på forhånd afprøvet metodeskema,

men har arbejdet efter egen intersubjektivitet. Projektet er overordnet en slags

”cost/benifit-analyse”, hvor vi systematisk har søgt at belyse fordele og ulemper

ved øget kontra reduceret ulighed gennem udvalgte punkter i de to dimensioner.

Hermed er den komparative analysemetode central for projektet da der sammen-

lignes data fra forskellige lande, der skal klarlægge disse landes grad af lighed. Og-

Side 13 af 80

så andre undersøgelser fra forskellige perioder vil blive sammenlignet, for at af-

dække den socioøkonomiske uligheds betydning.

8.4 Egen vurdering af projektets validitet

Vi er i projektgruppen overvejende af den personlige opfattelse, at høj ulighed i

bred forstand er skadeligt for et samfund samt for individet, og mener at social

funktionalitet er vigtigere end økonomisk, da vi mener at økonomien er til for

mennesket og mennesket ikke er til for økonomien. Dermed er vi på forhånd mere

positivt indstillet i forhold til den konfliktteoretiske tradition, selvom vi efterstræ-

ber objektivitet. På den anden side kan man hævde at vi i rapporten er præget af

den funktionalistiske tradition da vi fokuserer på socioøkonomiske uligheder og

hierarki når uligheden operationaliseres.

Vi har naturligvis udvalgt empiri, teori og metode subjektivt og selektivt, men vil

alligevel hævde, at vi gennem opgaven lader modstridende argumenter komme til

orde, og forsøger hermed at opnå en ligevægt mellem projektets generelle konklu-

sioner og relevante modargumenter. Yderligere forholder vi os kritisk til visse dele

af empirien løbende og i diskussionen. Kildekritisk bevidsthed har været anledning

til refleksion i gruppen, da vi netop bevæger os i et felt hvor deskriptivt materiale

ofte har normative undersøgelsesmotiver. Eksempelvis er både CEPOS og Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, samt A4 deskriptive i deres undersøgelser, men også

normative og tendentiøse.

Accepteres præmissen for den selektive og subjektivt udvalgte empiri, teori og me-

tode er projektrapporten valid.

8.5 Sociologiens teoretiske ulighedsforståelser

Begrundelsen for valget af funktionalisme og konfliktteori som vores anvendte

sociologiske teorier, er, at de er grundlæggende uenige om at ulighed er et centralt

problem. Denne uenighed vil give anledning til en teoretisk debat omkring vores

problemstilling. Vi vil nu mere indgående beskrive disse to teoretiske udgangs-

punkter og søge svar på hvordan et (u)lighedsbegreb skal forstås og behandles.

Side 14 af 80

8.5.1 Funktionalistisk sociologisk teori

En af sociologiens hovedretninger er funktionalismen. Som det ligger i ordet funk-

tionalisme er man optaget af, at noget fungerer, dvs. at det virker i overensstem-

melse med sit formål. Funktionalisme er præget af en nytte- og formålsorienteret

tænkning. Funktionalistisk analyse har til formål at undersøge delelementets funk-

tion i forhold til helheden (Mortensen 2011:51). Inden for funktionalismen opfat-

tes sociale problemer som tegn på dysfunktioner eller desorganisation dvs. en til-

stand der truer systemets overlevelse eller ligevægtstilstand (Ejrnæs et al.

2002:20).

Funktionalistisk sociologi udsprang af 1700-tallets industrialisering (Andersen

2011:15). Industrialiseringen gjorde, at der kom en større specialisering og ar-

bejdsdeling i samfundets struktur. Den økonomiske vækst i samme periode gjorde

at synet på denne arbejdsdeling blev mere positivt, da man kunne se at dette gav

økonomisk fremgang.

En grundantagelse indenfor funktionalismen er, at det er en funktionel nødvendig-

hed, at der eksister samfundsmæssig ulighed, idet det er en konsekvens af, at de

bedst egnede sidder på de vigtigste poster (Ejrnæs et al. 2002:61). De amerikanske

sociologer, Kingsley Davis & Wilbert E. Moore, er et eksempel på funktionalister

der har denne grundholdning. Ifølge Davis & Moore må ethvert samfund, uanset

om det er simpelt eller komplekst, acceptere at der er forskel på samfundets funk-

tioner, både i forhold til prestige og anseelse. Dette medfører naturligt en vis grad

af institutionaliseret ulighed (Grusky 1994:40). Uligheden opstår som følge af at to

faktorer: den første er, at det ikke er alle funktioner i samfundet har samme betyd-

ning. Hvis en position er nem at udfylde behøves den ikke at belønnes særlig højt,

og omvendt, hvis stillingen derimod er svær at besidde, er en høj belønning nød-

vendig for at sikre at den bliver udfyldt.

Den anden faktor er knapheden af personale og særlige talenter. Noget arbejds-

kraft og disses talenter er simpelthen mere efterspurgt end andres er, og desuden

kan oplæringen i nogle talenter have større omkostninger forbundet med sig. Der-

for skal samfundet sørge for at dem med de bedste og mest sjælene talenter beløn-

Side 15 af 80

nes, i form af en høj grad af prestige, løn og fritid -eller omvendt. Idet Davis og

Moore mener, at samfundet skal prioritere dem med de bedste talenter, får disse

personer de bedste stillinger. Hermed bliver økonomiske belønninger ulige fordelt,

hvilket er samfundets værktøj til at kontrollere adgangen til de funktionelt vigtig-

ste stillinger og de dermed forbundene pligter (ibid.). Dermed bliver forskellen i

funktionel vigtighed begrundet med knaphed af talenter og personale, hvilket er

dét der ifølge Davis & Moore skaber ulighed.

Det videnskabsteoretiske udgangspunkt for funktionalismen er i høj grad inspire-

ret af naturvidenskaben, idet der overføres flere af de lovmæssigheder, der findes i

naturens verden, på den sociale verden (Andersen 2011:20). Funktionalister an-

skuer ofte samfundet igennem analogislutninger fra naturen – fx ligesom hjertets

funktion er at pumpe blodet rundt i kroppen, hvilket opretholder livet. På samme

måde er det ifølge funktionalistisk tradition familiens rolle at socialisere børn så-

ledes at familien opretholdes (Guneriussen 2007:79). Ideen om at man kan overfø-

re lovmæssigheder fra dyresociologiske eller biologiske organismer til samfundet,

spiller ind i forhold til funktionalisternes syn på ulighed.

I funktionalismens tanker overføres rationaler fra biologi og dyresociologi til sam-

fundet, idet Svalastoga & Wolf konkluderer at social ulighed er den pris man må

betale for social effektivitet. Dog mener Svalastoga & Wolf, at det er endnu mere

centralt at en vis grad af ulighed virker konfliktreducerende, når solidariteten i en

gruppe ikke er så stor, som den kunne være. På baggrund af det undrer Svalastoga

& Wolf sig over, hvordan der i store samfund og grupper kan findes ret ekstreme

grader af social ulighed i en atmosfære af relativ social harmoni. Hertil antager de,

at dette skyldes den enorme forskel på hvor meget gruppens medlemmer har med

hinanden at gøre (Svalastoga et al. 1961:21).

8.5.2 Konfliktteoretisk sociologi

Funktionalisterne ser, som nævnt i forrige afsnit, uligheden som gavnligt i forhold

til at sikre, at de mest egnede og talentfulde individer besætter de vigtigste poster i

samfundet, via høje belønninger (Jacobsen et al 2008:174). Konfliktteoretikerne

vægter en relativering af funktionalismens forståelse af en funktions funktionelle

Side 16 af 80

betydning. Eksempelvis er det af stor funktionel betydning for en storbys sociale

system, at nogen påtager sig renovationsopgaven (Jacobsen et. Al. 2008; 174).

Hvor funktionalisterne ser ulighed som garant for funktionalitet, stabilitet og or-

den, ser konfliktteoretikerne ulighed som et udtryk for ubalance, disharmoni og

som base for konflikt. Grundlæggende fordrer uligheden en konfliktbaseret forde-

ling og kontrol over nogle nøgleressourcer. Udelukkelse fra disse ressourcer med-

fører marginalisering i forhold til alle andre goder i et samfund (Jacobsen et. Al.

2008; 173).

Ifølge Karl Marx og Friedrich Engels er samfundet klassemæssigt opdelt mellem

dem der ejer produktionsmidlerne og dem der ikke gør - samt evnen til at rekvire-

re og kontrollere andres arbejdskraft. På baggrund af disse to kriterier opstår der

to klasser: kapitalisterne og proletariatet, der gør at samfundet kan anskues kon-

fliktorienteret. Arbejderne der ikke ejer produktionsmidlerne er tvunget til at sæl-

ge deres arbejdskraft til kapitalisten og arbejde i produktionsmidlerne. På eksem-

pelvis ”fabrikken” genererer arbejdskraften da en værdi, der er højere end arbej-

derens modydelse i lønudbetaling, også når udgifter til råvarer og reinvesteringer

til vedligeholdelse eller udvidelse er trukket fra. Herved får arbejderen ikke del i

merværdien eller den profit produktionen genererer, men i stedet tilfalder mer-

værdien, dem der har ejerskab over produktionsmidlerne (Ransome 2010: 84).

Der findes hermed en objektiv interessemodsætning mellem arbejdsgiver og ar-

bejdstager, når det kommer til fordelingen af det overskud produktionen forud-

sætter. Arbejdstager har en interesse i at overtage kontrollen over produktions-

midlerne, som en fælles klasseinteresse, imens den privilegerede kapitalist eller

borgerskabet har en klasseinteresse i at bibeholde deres privilegier (Ransome

2010: 84).

Ifølge Marx og Engels kan al menneskets historie og udvikling beskrives som ”the

history of all hitherto exististing society is the history of class struggles” (Ransome

2010:40). Man kan ud fra citatet udlede, at Marx mener at normaltilstanden i sam-

fundet er præget af klassekamp og konflikt, og ikke som funktionalisterne, orden

pga. homeostasen. Om end der i marxistisk konfliktteoretisk tankegang er en ide

Side 17 af 80

om, at der altid har været en kamp imellem dem der ejer og de ejendomsløse, er

den dog særligt tilspidset i det moderne samfund, der er præget af kapitalisme. Her

bliver uligheden i økonomisk velstand imellem borgerskabet og proletariatet så

stor, at det bliver til en kløft, der ikke er til at bygge bro over. (Ransome 2010: 84).

8.5.3 Bourdieu: ”konstruktivistisk strukturalistisk” sociologisk teori

For overskuelighedens skyld må det nævnes, at Bourdieu i denne projektrapport

hverken bruges som værende enten konfliktteoretisk eller funktionalistisk, idet

han selv prøver at løsrive sig fra dette udgangspunkt og kalder sig selv ”konstruk-

tiv strukturalist”. Dog mener nogen at det ikke lykkedes for ham, og at han derved

er delt mellem et strukturalistisk og et aktørmæssigt fundament (Järvinen

2007:363).

Som en tilbygning eller udvidelse af Marx’ mere klassedelte end niveauinddelte

samfundsteori, og funktionalisternes strukturforståelser og dennes hierarkisk

nødvendige syn på samfundsinddelingen(ibid.), har gruppen valgt at se på Pierre

Bourdieus forståelser og definitioner. Det er for gruppen interessant at benytte

Bourdieu, da Bourdieus begreber og teorier både har delelementer fra den kon-

fliktteoretiske side af sociologien og den funktionalistiske. Bourdieu er yderligere

interessant for projektets udredning af en ulighedsdefinition og dertilhørende må-

leinstrumenter, fordi hans observationer, målinger og analyser ikke beror på en

be- eller afkræftelse af én social teori eller hypotese. I stedet udspringer af et be-

grebsapparat eller -net, som han tester i sine enorme empiriske undersøgelser

(Järvinen 2007:345).

På den måde får Bourdieu udviklet en forståelse for samfundets sociale processor

og relationer, hvori han mener uligheden mellem menneskerne opstår, og som er

en sammenkobling af kultur, samfund, individ og ressourcer. Interaktioner og in-

og ekskluderinger i socialgrupper er et samlet udtryk for dominans, skabt af sub-

jekternes strukturelle positioner (social kapital), penge (økonomisk kapital), viden

(kulturel kapital), erfaringer og dispositioner (habitus), samt vigtigst, de symbol-

ske værdier der udsendes herved (symbolsk kapital).

Side 18 af 80

Bourdieus undersøgelser peger altså i høj grad på, at det ikke kun, som Marx anta-

ger, er økonomisk, materiel kapital eller ejerskabsforhold, der opretholder de do-

minerende klassers/gruppers eksistenser. Tværtimod er det i højere grad alt hvad

der omfatter anerkendelse, genkendelse eller præstige, der giver symbolsk og so-

cial status. Bourdieus begrebsapparat er beskrevet i det følgende:

8.5.4 Bourdieus begreber

Ad 1) Kapitalbegreberne: Økonomisk-, Kulturel- og social kapital og ”rum” af sociale

positioner

Bourdieu anskuer individerne som værende selvhandlende, men stadig inkorpore-

ret i positioner i sociale samfundsstrukturerer. Disse ”rum af sociale positioner” er

ifølge Bourdieu udgjort af en sammenfattet opdeling af de kapitalmængder indivi-

derne besidder, henholdsvis opdelt i økonomisk og kulturel kapital. Dermed opstår

der så at sige ”rum” af sociale positioner, hvori subjekterne placeres efter ligheder

og forskelle dem imellem. (Järvinen 2007:35)

Den økonomiske kapital beror, som i Marx’ teori, på en ulige fordeling eller om-

fordeling af formue og materielle fornødenheder. Ovenpå pålægger dette Bourdieu

den kulturelle kapital, der udspringer af forskellen på de faktorer der er udgjort af

intellektuelle færdigheder, erhvervet på forskellig vis (eks. opdragelse, dannelse og

uddannelse). Samlet set udgør de altså et givent socialt positioneringsmønster.

(Järvinen 2007:352).

Med denne sociale placering tilegner individerne sig yderligere en række ressour-

cemæssige fordelagtigheder (eller mangel på samme), der er funderet forskelligt,

eller ulige, alt efter positioner, ex arv, magt og netværksforbindelser. Dette beteg-

ner Bourdieu som den sociale kapital, hvilket medfører, at man kan være mere el-

ler fordelagtigt socialt placeret end andre. Overordnet set danner disse tre forhold

altså tilsammen det Bourdieu kalder den symbolske kapital.

Ad 2) Symbolske kapital: Den distinktion der skaber den sociale differentiering

Den symbolske værdi skal forstås som det vi signalerer eller udstråler, i og med at

man har et over- eller underskud af en eller flere af de tre ovennævnte forhold. Da

Side 19 af 80

man som individ, ifølge Bourdieu, finder sammen med ligesindede, betyder det, at

en gruppe har mere magt eller dominans over en anden, hvis gruppemedlemmerne

har mere kapital end andre. Fællesskabet af ensartede kapitalformer danner i

Bourdieus terminologi netværk eller konfigurationer. (Järvinen 2007:359). Her

placerer Bourdieu sig på feltet mellem et fuldkomment aktørsynspunkt eller struk-

tursynspunkt, idet at han udelukkende anser disse strukturelle symbolværdier for

værende bestående af individernes accept (Järvinen 2007:347).

Det er dermed sagt, at kun hvis de grupperende individer i enighed tillægger en

given handling anseelse eller symbolsk værdi, at denne handling opnår symbolsk

værdi eller status. Der er altså tale om et udtryk for smag eller stil, som anses som

henholdsvis gode eller dårlige. (Kaspersen 2011:72) Dermed får teorien et meget

subjektivistisk synspunkt, i og med at god og dårlig smag differentierer mellem

interessegrupperne. Bourdieu ser i denne forbindelse, at de strukturelle begræns-

ninger for individets udstrækning nedbrydes (Ibid.), da der naturligt ikke er be-

grænsninger for tanker, normer eller smag. Samtid med finder han, at der, trods

det at individet er ubegrænset, opretholdes en samfundsstruktur, da agenter ikke

efterstræber det, som ikke efterstræber dem. Der er altså balance i forholdet mel-

lem hvilke muligheder agenterne har til rådighed eller disposition, og de mål der af

agenten betragtes som efterstræbelsesværdige, ønskværdige og realistiske (Järvi-

nen 2007:353).

Ad 3) Reproduktion gennem uddannelsessystemet og symbolsk vold

Bourdieu ser uddannelserne som værende udstyret som en samfundsmæssig sor-

teringsfunktion. Med sorteringsfunktion mener Bourdieu at uddannelserne over-

fører kulturel kapital til studerende, men kun dem der er retmæssige modtagere

heraf. Dermed opretholdes den sociale ulighed gennem generationerne (Järvinen

2007:355). Altså fastholder skoleinstitutionerne forskellen mellem samfundsklas-

serne, gennem fx sprogbrug mv., således at de studerende hhv. integreres eller

ekskluderes såfremt de har enten meget eller lidt kulturel kapital med i bagagen

fra hjemmets opdragelse.

Side 20 af 80

Bourdieu peger ikke på at opretholdelsen af de dominerende klassers magt skyldes

økonomiske incitamenter eller ekskluderinger. Bourdieus undersøgelser påviser

derimod, i forlængelse af teorien om at ensartet habitus mødes, at de studerendes

resultater snarer er et udtryk for overensstemmelse af habitus mellem lærerne og

de studerende (Järvinen 2007:356). Denne eksisterer, kun i kraft af en gensidig

accept, både fra såvel læreren (der meget muligt har nok kulturel kapital til at

kunne forvente en bedre social kapital og samlet social position) og for de stude-

rende der må bukke under for uddannelsessystemets sorteringsmekanisme. Det er

via denne accept, at man ”usynliggør” disse mekanismer så de består (ibid.:357).

Det er uddannelsessystemets skjulte sorteringsmekanismer Bourdieu betegner

som den symbolske vold, der reelt fungerer som en slags symbolsk magt de domi-

nerende samfundsgrupper bruger til at opretholde orden i det sociale hierarki.

(Ibid.)

8.6 Metoder og forståelser for samfundsmæssige socialgruppeindde-linger

I dette afsnit vil vi kortlægge de metoder, hvormed man kan operationalisere be-

grebet ulighed og deraf danne konkrete opmålinger eller samfundsinddelinger,

samt anspore hvilke forhold der er afgørende for, hvor i den sociale rangorden

man placeres.

8.6.1 Svalastoga: 9 trinsinddelingen

Følgende afsnit behandler Kaare Svalastoga og Preben Wolfs inddeling af er-

hvervsprestige i Danmark fra 1950’erne. Deres inddeling er interessant for grup-

pens analyser og udregninger, blandt andet fordi den er forholdsvis gammel og

derfor er brugt og behandlet meget gennem tiden. Svalastoga og Wolf udarbejdede

en hierarkisk og social inddeling (kaldet stratifikation) af den danske befolkning,

der var baseret på en rangorden og intervaldeling af forskellige erhvervsstillinger.

Her skal man huske på, at Svalastoga var funktionalist og derfor er inddelingen

baseret på en funktionalistisk tankegang.

9-trinsskalen er beskrevet i Appendiks A.

Side 21 af 80

Med udgangspunkt i Bourdieus kapitalbegreber, udarbejdede Erik Jørgen Hansen i

1968 -1992 en undersøgelse af en generations livsforløb, med det formål at ind-

kredse den basale årsag til uddannelsesmæssig ulighed (Hansen 2011.103). Det

der gør denne opdeling interessant for gruppen er, at den præsenterer, som noget

nyt, en ny kategori: ”professionsklassen”, til den kulturelle, kunstneriske og/eller

alternative samfundsgruppe, der besidder meget ”kunstskabskapital” (ibid.).

8.7 Empirien bag de samfundsmæssige socialgruppeinddelinger

Ad 1) Empirien bag Svalastogas teori om ulighed og præstige

Svalastoga og Wolfs mål med undersøgelsen var at få mere pålidelig og gyldig

kendskab om social prestige, social klasse og social mobilitet i Danmark (Svalasto-

ga et al. 1961:32). Måden dette blev gjort på var at lave en rangorden med fem trin

over erhvervsprestige, derefter blev et udvalg af befolkningen (4000 personer), sat

til at indplacere 75 udvalgte erhverv på den rangskala fra 1 til 5, som Svalastoga og

Wolf havde udarbejdet. Personerne som foretog placeringen blev oplyst om er-

hvervs- eller stillingsbetegnelsen, antal underordnede og uddannelse. Her skal

man huske på, at en stillingsbetegnelse i grove træk ikke fortæller noget om stillin-

gens omfang eller nødvendighed.

De udvalgte personer fik udleveret nogle løse kort som skulle sorteres i 5 grupper

på den udarbejdede rangskala, hvor 1 er højeste prestige og 5 er den laveste pre-

stige. De 75 erhverv var f.eks. Arbejdsmand, ambassadør, bibliotekar og direktør

(Ibid:35-36). På baggrund af svarene opbyggede man en hierarkisk rangorden.

Ad 2) Inddeling og størrelsesbestemmelse af lag:

Svalastoga og Wolf mente at den klassiske 3-deling af samfundet i overklasse, mid-

delklasse og arbejderklasse, var for bred og gav et vagt billede af delingen i sam-

fundet. Desuden var de 5 klasser brugt om erhvervsprestigen heller ikke dybdegå-

ende nok. Man blev nødt til at lave flere inddelinger, da der naturligt er en forskel

på folk som har en faguddannelse, og på folk som er erhvervsløse, prostituerede,

kriminelle, løsgængere m.v. (Svalastoga 1961:59).

Side 22 af 80

De kom derfor frem til en inddeling på 9 strata, hvor hver klassedeling har hver 3

under inddelinger for at skabe en mere præcis inddeling.

Ad 3) Den korrekte placering i skalaen:

Der lægges først og fremmest vægt på vedkommendes egne oplysninger om han er

grundejer og i så fald hvor meget. Desuden bliver far, farfar, svigerfar og ægtefælle

også inddraget i bestemmelsen om placering. Faderens erhverv, antal underord-

nede og uddannelsesniveau bliver oplyst, hvor de resterende tre kun oplyser deres

erhverv. Men det der vægter højest er svarpersonen selv. Placeringen på 9- trins

skalaen afgøres ud fra svarpersonens erhverv, hvorfra der gives point ud fra 5-

gruppeskalaen af erhvervsprestige. Man får fra denne skala nogle point som kon-

verteres til 9-trinsskalaen.

Hvis man skulle komme med noget kritik af undersøgelsen, ville det være, at den

ikke er så repræsentativ da det kun var en svarprocent på ca. 83-84%. Men

Svalastoga og Wolf mener ikke, at den lille procentdel der ikke svarede har nogen

nævneværdig betydning for undersøgelsen, da det kun var en lille afvigelse af det

samlede resultat (Svalastoga et al. 1961:34). En anden kritik man kunne komme

med er, at Svalastoga og Wolf ikke tager hensyn til, om hvorvidt en stilling er vigtig

for samfundet, om end nødvendigt.

8.8 Metode og empiri for Wilkinson og Pickett

De engelske forskere Richard Wilkinson og Kate Pickett har ifølge eget udsagn ar-

bejdet med ulighedsspørgsmålet i omkring 50 år (hvis man slår begge forskeres

forskningsperioder sammen), om end det i starten har været indirekte. Det var i

begyndelsen folkesundhedstilstanden de ville kortlægge, men det bragte dem på

sporet af en sammenhæng ingen andre forskere endnu havde undersøgt om eksi-

sterede (Wilkinson et al 2011:7). Nemlig sammenhængen mellem indkomstmæssig

ulighed og et samfunds sociale dysfunktioner.

Man kan undre sig over, hvorfor mennesker i de rigeste og mest veludviklede sam-

fund i verden, stopper med at blive ældre, på trods af at al forskning viser, at jo

større et lands BNP er, jo bedre levevilkår og jo længere levealder kan borgerne

Side 23 af 80

forvente at få. Er denne stagnering af forventet levealder et spørgsmål om ren bio-

logi – således at vi bare ikke kan blive ældre? Nej mener Wilkinson og Pickett, det

er snarer et spørgsmål om at ressourcerne i de rigeste lande bliver fordelt forkert

(Wilkinson et al. 2011). Bogens første figur, figur 1.1 (Wilkinson et al. 2011:21),

viser forventet levealder målt på diverse landes BNP (tallene stammer fra FN’s ud-

viklingsprogram fra 2006). Figuren viser tydeligt, at det ikke altid er BNP’en der

afgør hvor længe folk lever. Costa Rica og Cuba er begge lande med en BNP på un-

der 10.000 USD pr indbygger, hvor fx USA, som det rigeste land med en BNP på

over 40.000 pr indbygger (med forbehold for ændringer), altså er mere end 4 gan-

ge så velhavende som førnævnte Costa Rica og Cuba. Hvad det pudsige imidlertid

er, er at den forventede levealder for de tre lande nogenlunde er den samme, ca. 77

år (Ibid.). Så det må betyde, at der i de rigeste lande er faktorer der gør, at folk ikke

bliver ældre, på trods af at befolkningen lever i tilsyneladende overflod af materiel

velstand.

8.8.1 Metoden

Wilkinson og Pickett mener, at paradokset med levealderen må skyldes den måde

de forskellige samfund er indrettet på. For at undersøge denne hypotese, om at

stor grad af indkomstmæssig ulighed medfører social dårligdom, er det mest rele-

vant at undersøge dette inden for et snævert felt af lande. Wilkinson og Pickett ud-

vælger derfor landende ud fra om de 1) kan klassificeres som værende ilande, og

2) der lever minimum 3.000.000 indbyggere i landet (således at man undgår

”pseudostater” med skattely mv.). Valget af ilande beror bl.a. på, at det i langt de

fleste tilfælde er nemmest at finde empiri og data for verdens mest udviklede lande

(Wilkinson et al. 2011:323).

Undersøgelsen tager udgangspunkt i hvordan de forskellige lande klarer sig på en

række sociale fænomener, der kan beskrive og give et billede af indretningen af

diverse lande/samfund. Disse sociale fænomener er som følger:

1. Graden af tillid

2. Psykiske lidelser (herunder stof- og alkoholmisbrug)

3. Gennemsnitlig levealder og børnedødelighed

Side 24 af 80

4. Fedme

5. Hvordan børn klarer sig i skolen

6. Teenagegraviditet

7. Selvmord

8. Fængselsdomme

9. Social mobilitet

8.8.2 Empirien

Wilkinson og Pickett bruger som udgangspunkt undersøgelser foretaget af andre,

når de sammenligner og analyserer landenes score, angivet på forskellige grafer.

De henviser dog også til artikler og forskning foretaget af dem selv, men hovedpar-

ten af den anvendte data og forskning stammer andre steder fra. På denne måde

argumenterer Wilkinson og Pickett for, at de ikke kan blive beskyldt for at være

selektive omkring valget af empiri – og dermed virke utroværdige – når de ikke

selv har haft ansvaret for undersøgelserne (Wilkinson et al 2011:299). Således op-

træder der undersøgelser og data fra bl.a. FN, OECD, WHO og Verdensbanken, samt

statistikker og tal fra diverse nationale statistikbureauer. Ydermere benytter Wil-

kinson og Pickett også mere specifik forskning inden for bl.a. psykologien, psyki-

atrien og medicinens verden, i form af forskningsartikler udgivet i fx ”British Medi-

cal Journal”, ”Journal of the American Medical Association” eller ”Lancet”, der alle

er velansete internationale tidsskrifter. Derudover angiver de to forskere også teo-

retikere inden for samfundsvidenskaben i deres kildemateriale, i denne forbindel-

se kan fx Pierre Bourdieu og Emile Durkheim nævnes.

Det bør dog noteres, at de undersøgelser Wilkinson og Pickett benytter er foreta-

get på forskellige tidspunkter. Det kan give et misvisende billede, hvis man sam-

menligner to undersøgelser, der er foretaget med måske flere års mellemrum imel-

lem sig. Yderligere må man være opmærksom på, at tingene kan se anderledes ud i

dag, end de gjorde da bogens senest blev redigeret i 2011, jf. BNP kan være vokset

eller svundet ind for diverse lande. Men på trods af disse forbehold, mener Wilkin-

son og Pickett stadig, at deres konklusioner har en vis gyldighed – fordi dét fæno-

men de vil undersøge er tidløs og til dels universalistisk.

Side 25 af 80

8.9 Den økonomiske teori, empiri og metode

Den økonomiske analyse kommer til at omhandle socioøkonomisk uligheds konse-

kvens for et lands økonomiske situation. Til operationalisering af et lands økono-

miske situation, ønsker vi at benytte begrebet konkurrenceevne, da vi finder dette

nyttigt i forhold til det generelle nationalt komparative plan. Netop fordi konkur-

renceevne er et så centralt begreb indenfor makroøkonomien, er det også blevet

gjort til genstand for grundige teoretiske og empiriske analyser. Dog har disse un-

dersøgelser ikke ført til nogen fuldstændig afklaring af, hvilke faktorer der øver

størst indflydelse på erhvervslivets konkurrenceevne (Jespersen 2009:103). Der

synes dog at være enighed om, at de indenlandske omkostningsforhold i bred for-

stand spiller en væsentlig rolle for eksporten, og for indenlandske virksomheders

konkurrenceposition på hjemmemarkedet (Jespersen 2009:104).

8.9.1 Økonomisk empiris teoretiske grundlag

Empirien vil hovedsagligt blive udledt af ”The Global Competitiveness Report 2007-

2008” fra World Economic Forum. Der efter eget udsagn er: ”Committed to im-

proveing the state of the world”. Rapporten vægter at konkurrenceevne er et utro-

ligt komplekst begreb (Porter et al 2007:3), og derfor bliver vores udlægning af

begrebet også langt fra så fyldestgørende som det kunne have været.

Definitionen på konkurrenceevne ifølge ”The Global Competitiveness Report 2007-

2008” lyder: ”We define competitivness as the set of institutions, policies, and factors

that determine the level of productivity of a country.” (Porter et al 2007:3). Teorier-

ne om hvad der bestemmer et givent lands konkurrenceevne er mange. Adam

Smith argumenterede for at specialisering og arbejdsdeling var det mest centrale

for produktiviteten og ”the wealth of nations”, imens neoklassikerne vægtede at

investeringer i fysisk kapital og infrastruktur var det afgørende (Porter et al

2007:3). I deres rapport, såvel som i vores, forsøger vi at inddrage så mange para-

metre som muligt, for at opnå en bred helhedsforståelse af det komplekse fæno-

men.

Side 26 af 80

Selvom fremstillingen og operationaliseringen af begrebet er forbundet med dyb

kompleksitet, bliver de mange komponenter dog kategoriseret i 12 søjler, der

overfladisk gengives i Appendiks B.

De 12 søjlers interne relation må betones som værende i sammenhæng og af-

hængige af hinanden. Når de bliver forklaret adskilt, er dette kun af forklarings-

mæssige årsager. Den 12. søjle, innovation, er for eksempel dybt afhængig af gode

offentlige institutioner (den første søjle), og kan ikke fungere i lande med dårlige

højere uddannelser og oplæringsmuligheder (den femte søjle) osv. (Porter et al

2007:6).

8.9.2 Økonomisk empiris metodiske grundlag

De forskellige søjler bliver operationaliseret og kvantificerede bl.a. i form af hård

data. Dette kunne for eksempel være et lands offentlige gæld, knyttet til den 3. Søj-

le, makroøkonomisk stabilitet (Porter et al 2007:412) . Mere abstrakte ting, så som

”beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder”, bliver også undersøgt gennem

spørgeskemaer, hvor respondenterne fra de pågældende lande giver deres land

karakter på en given skala. Respondenterne er typisk individer i ”partnerorganisa-

tioner”, såsom økonomiske afdelinger i universiteter, uafhængige forskningsinsti-

tutter eller virksomheder (Porter et al 2007:86).

8.9.3 Vurdering af den økonomiske empiris validitet

Vi mener at ”The Global Competitiveness Report 2007-2008” er en valid kilde, da

den i sine omfattende undersøgelser tager højde for de fleste kvantificerbare fak-

torer og er et videnskabeligt anerkendt værk. Empirien er dog forældet, da det er

data fra 2007 til 2008. Dette mener vi dog ikke er problematisk, da vi har at gøre

med en velafgrænset tidsperiode, der naturligvis kan gøres til genstand for analy-

se.

8.9.4 Egen metode og fremgangsteknik i den økonomiske analyse.

I den økonomiske analyse, ønsker vi at benytte os af vores viden om forskellen

mellem hvor ulige lande er, operationaliseret og inspireret af Richard Wilkinson og

Side 27 af 80

Kate Picketts bog ”Lighed”, ved bl.a. at gøre brug af forskellen mellem de ind-

komstmæssigt 20 % rigeste og de 20 % fattigste i et givent land, som måleenhed.

Vi benytter derfor ikke i den økonomiske analyse måleenheder som formue, pre-

stige eller andre mere abstrakte kapitalformer. Graden af ulighed i landende vil vi

så sammenholde med indekser og specifikke undersøgelse fra ”The Global Competi-

tiveness Report 2007-2008”, for at påvise sammenhænge mellem de to fænomener.

9.0 Analyse

Følgende analyse er tredelt, således at der først vil komme en analyse af den ulige

erhvervsmæssige præstige i Danmark, ved hjælp af blandt Kaare Svalastoga & Pre-

ben Wolfs samfundsinddelinger samt Pierre Bourdieus teorier om uddannelsessy-

stemer. Dernæst følger en analyse af Richard Wilkinson og Kate Picketts teorier om

ulighed som nedbrydende for bl.a. folks sundhed. For at nuancere Wilkinson og

Picketts konklusioner inddrages direktør fra CEPOS, Martin Ågerups, syn på lighed

som ødelæggende for samfundsøkonomien. Slutteligt præsenteres en økonomisk

analyse af den danske konkurrenceevne – sammenholdt med andre relevante lan-

de.

9.0 Hvordan anses forskellige erhvervsmæssige positioner i sam-fundet, sker der en erhvervsmæssig marginalisering og hvilke konsekvenser kan det have?

Denne analyse beskæftiger sig med graden af prestige man tillægger erhvervsposi-

tioner, sammenholdt med Bourdieus begrebsapparat. Det er svært at definere en

persons sociale status, og man har derfor gjort brug af Svalastoga og Wolfs er-

hvervsprestigeundersøgelse til at inddele erhvervsstillinger efter en 9-

trinsrangordensskala.

I Undersøgelsen konkluderer Svalastoga & Wolf, at det er forhold som uddannelse,

antal underordnede, stillingsbetegnelse og baggrund, der er med til at udløse, at en

erhvervsposition har mere prestige end en anden og dermed afføder individet en

bedre social position og status, som også Bourdieus teorier bekræfter.

Side 28 af 80

En undersøgelse af den erhvervsmæssige præstige i Danmark, fortaget af ”Analyse

Danmark” for ”Ugebrevet A4” i 2006, viste en tendenssammenhæng mellem

Svalastoga & Wolfs opmålinger fra 1950erne. Midlet til denne undersøgelse var

2.155 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år, som skulle vurdere prestige

for 99 almindelige stillinger i Danmark. Karakterene gik fra 0 til 10, herefter place-

redes erhvervsstillingerne i numerisk rækkefølge (1-99) efter score. Resultatet

dokumenterede, hvordan vi danskere rent erhvervsmæssig, ser og anerkender

hinanden anno 2006. (www.ugebrevetA4.dk: januar 2006) Følgende er en analyse

mellem ”Ugebrevet A4’s” to undersøgelsesresultater og Svalastoga & Wolfs, om

hvorfor- og hvordan den erhvervsmæssige præstige, anseelse og status i Danmark,

har ændret sig de seneste 50 år.

9.1.1 Stabilitet i det øverste og nederste lag

Den generelle holdning blandt danskerne, i 1950’erne såvel som i dagens Dan-

mark, er at det er de erhverv, der enten kræver højest uddannelse eller ekspertise,

der udløser høj løn og giver magt, der er de mest præstigefulde. Pilot, advokat,

praktiserende læge, hospitalslæge og forsker i en privat virksomhed udgør ”Analy-

se Danmarks” top 5 over Danmarks mest præstigefulde erhverv. I analysen må

man holde sig for øje, at kulturelle og teknologiske udviklinger har præget og æn-

dret erhvervsprestigen gennem tiden.

Selvom det er videnskabeligt tvivlsomt at analysere komparativt på to undersøgel-

ser med et halvt århundredes mellemrum, på et felt der konstant er ekstremt på-

virket af nye udviklinger, er der stadig tendenser og generelle træk, der er interes-

sante at belyse. De to analysers tendenser omkring erhvervsprestigen i den øverste

klasse er fx værd at sammenligne, idet tydelige tendenser viser, som skrevet, at det

hovedsageligt er uddannelsens kvalitet, image og længde, der er den afgørende

fællesnævner for det øverste præstigelag. ”8 ud af de 10 fag, der scorer højere end 7

af 10 mulige prestigepoint, har en lang videregående uddannelse.”

(www.ugebrevetA4.dk: januar 2006).

På samme vis er tendenserne for den laveste klasse ens i de to undersøgelser: På

Svalastoga & Wolfs 9. og sidste stratum finder vi, blandt andet den lavere arbejds-

http://www.ugebreveta4.dk/


Side 29 af 80

klasse og folk som er langvarige arbejdsløse. Ligeså finder vi i ”Analyse Danmarks”

opmåling fra 2006, at kontanthjælps- og dagpengemodtageren har hhv. den laveste

og næstlaveste placering på ranglisten over prestige. Det kan hermed udledes, at

det slet ikke er anerkendt at stå uden for arbejdsmarkedet. Altså er der et uligheds-

forhold mellem de som er på arbejdsmarked og de som står udenfor, som margina-

liseres.

9.1.2 En ny middelklasse

”Analyse Danmarks” resultater af prestigeopmålingen på danske erhverv i 2006,

viste imidlertid en ny udvikling for en ny middelklasse. Da Svalastoga & Wolf fore-

tog deres opmålinger i 1950’erne, var lærerfaget på forskellige stadier i undervis-

ningssektoren et yderst prestigefuldt erhverv, der var forbundet med meget kon-

trol over arbejdssituationen. De nye undersøgelser fra 2006, anser dog ikke lærer-

faget, som værende specielt prestigefuldt. Gymnasielærerene indtager en 33. plads,

handelsskolelærer på en 38. plads, mens lærer på de tekniske skoler må nøjes med

en 43. plads.

Medierne har haft en afgørende betydning for udviklingen af hvilke erhverv, der

udløser prestige. Således er det analysens klare tendens at lærernes gode placering

i Svalastoga & Wolfs inddeling, må vie for nye kulturelle faktorer for prestigeud-

løsning. I Analysen fra 2006 scorer skuespillere og fodboldspillere 6,5 point, mo-

dedesigner 6,2 point og journalister, filmfotografer og forfattere 6,1 point.


Analysens resultat viser teknologiens, mediernes og fjernsyntes klare indflydelse

på rangordenen. ”Vi ser et usædvanligt kraftigt aftryk af det mediesamfund, vi lever

i”, siger studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange, i A4 artikel, ”den nye

rangorden” (www.ugebrevetA4.dk: januar 2006). Erik Jørgen Hansens teori om

”kunstskabskapital” kan være en faktor for prestigeforøgelsen for kulturfremstil-

lende eller -skabende erhverv. Det kunne tyde på at de erhverv der ikke er ’inte-

ressante’ at vise i medierne, bliver glemt og derfor marginaliserede. Således skaber

medierne et misbillede af hvad der er egentligt funktionelt for samfundet.



Side 30 af 80

9.1.3 Differentiering i den lavere middelklasse – Håndværks og omsorgsfag

Håndværks- og omsorgsfagene udgør samlet set et bredt og generelt fundament,

som den nye lidt lavere middelklasse/lidt højere underklasse. Håndværkerfagene

der generelt er højere placeret end omsorgsfagene, består af erhverv som snedker,

tømmer, elektriker, murer, smed, automekaniker, vvs-montør, stilladsarbejder og

gardner, og placerer sig jævnt fra en 40. plads ned til 78. pladsen. Endnu værre ser

det ud for omsorgsfagene, der konsekvent scorer mindre prestige end hvad man

umiddelbart ville forvente. Således findes bl.a. pædagoger, hjemmehjælpere, pleje-

hjemsmedarbejdere mv., der bevæger mellem 65. pladen og 83. plad-

sen(www.ugebrevetA4.dk: januar 2006).

Arbejdsmarkedsforsker og professor på Roskilde Universitetscenter, Steen Scheu-

er, vurderer at offentlige fag inden for omsorg eller undervisning er hårdt ramt og

påstår at: ”Vi vurderer helt gennemgående folk, der arbejder med børn og gamle,

urimeligt lavt.” Da den danske stat er en velfærdsstat, betyder den manglende an-

erkendelse af dens medarbejdere ligeså en nedvurdering af nogle af velfærdssta-

tens centrale funktioner. Dette skaber i den grad en marginalisering af erhvervene,

der kan gøre op med en funktionsanerkendelse. Det kan ifølge Bent Greve, der er

professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, have store konsekvenser

for det offentlige velfærdssystem på længere sigt:

”I virkeligheden er det et problem for hele den offentlige sektor, hvis prestigen

er lav for de her kerneområder.(..) hvis der er lav prestige her, så kan det være

vanskeligt at rekruttere den arbejdskraft, der skal bruges i de kommende år”.


Således ses det at den ulige prestige og hermed marginalisering kan have negative

konsekvenser for reproduktionen af samfundets funktionalitet.

9.1.4 Et endnu nyere perspektiv

Analyseinstituttet ”YouGov” gentog undersøgelsen af den erhvervsmæssige presti-

ge i 2012, for ”Ugebrevet A4”. (www.ugebreveta4.dk: 16.01.2012) Igen var meto-

den internetbaseret og de 2.015 respondenter blev bedt om at rangordne de sam-

me 99 stillinger som tidligere. Resultatet er påfaldende ens, med kun få og ganske




Side 31 af 80

ubetydelige ændringer. De veluddannede (piloten, professoren og forskeren, og

lægerne) er igen de prestigemæssigt mest anerkendte erhverv, mens håndværks-

fagene og omsorgsfagene er markant lavere placeret, og kontanthjælps- og dag-

pengemodtagerne må indse at de igen udgør rangordningens bund.

Om tendensen vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Institut for Statskundskab ved

Aalborg Universitet professor, Flemming Ibsen: ”Det har traditionelt været lidt fine-

re at tage en boglig uddannelse, og det er den samme opfattelse, vi ser afspejlet her.”

(www.ugebreveta4.dk: 16.01.2012). Flemming Iben påpeger yderligere, at han ser

undersøgelsens resultat, som en afspejling af de samfundsstrukturer vi lever i:

”Danmark er et uddannelsessamfund, og vi råber på uddannelse. Det er et mantra.”

(Ibid.). Med denne udtalelse påpeger Ibsen endnu engang at det er uddannelse,

som danskerne vægter mest når de angiver erhvervsprestigen. Det store fokus på

uddannelsesorientering bliver tolket og diskuteret ud fra Bourdieus begreber om

kulturel- og symbolsk kapital, i diskussionsafsnittet i denne rapport.

I begge undersøgelser (2006 og 2012) er der en tydelig tendens til, at det typisk er

de unge respondenter, der ikke har meget anerkendelse til overs for de faglige er-

hverv. Julie Carton, der er fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning, er

overbevist om at det er et udtryk for, at de unge har højere ambitioner om sig selv

og deres uddannelse, end en faglig uddannelse og derfor ’pointmæssigt’ tager af-

stand derfra. ”For mange er det at være snedker, smed eller elektriker bare ikke et

interessant alternativ. Det skal ses i den samfundsmæssig sammenhæng (..)de unge

kan se flere perspektiver i en eller anden form for videregående uddannelse.”

(www.ugebreveta4.dk 16.01.2012). Den påstand bekræfter lektor og ph.d. ved

Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet, Christian

Helms Jørgensen. ”Undersøgelsen afspejler et almindelig kendt billede: De unge ori-

enterer sig i stigende grad mod boglige og akademiske uddannelser” (ibid.)

Det tyder kraftigt på at der for det første sker en marginalisering af de faglige er-

hverv og for det andet, og langt mere alvorligt, tyder det på at tendensen er rodfa-



Side 32 af 80

stet i uddannelserne. Med andre ord peger tendensen på at marginaliseringen fin-

der sted allerede i uddannelserne.

Formanden for foreningen ”Danske Erhvervsskoler” Lars Kunov, påstår, at den

bekymrende udvikling for prestigen i de danske håndværksfag, kan skyldes kon-

kurrencen og hierarkiet i det danske uddannelsessystem:

”Jeg synes det er katastrofalt, at vi stadig har et så sejlivet uddannelseshierarki.

Det er jo grænsende til et kastesamfund, hvor der ikke nødvendigvis er nogen

sammenhæng mellem den status jobbet har og i hvor høj grad man bidrager til

samfundet” (www.ugebreveta4.dk 16.01.2012)

Lars Kunov påstår at dette er en udvikling, der kan være hæmmende for Danmarks

konkurrenceevne. ”Vi kan ikke leve af viden alene, vi er også nødt til at leve af pro-

duktion, der kan omsætte ideer til virkelighed” fastslår han overfor ugebrevet A4.

(ibid.)

Hvorvidt har det sin rigtighed, at der generelt ses skævt på de forskellige uddan-

nelser? Hersker der et ulige forhold mellem såvel de boglige og de faglige uddan-

nelser? Disse spørgsmål søger vi at svare på i den kommende analysedel.

9.2 Eksisterer der en uddannelsesmæssig ulighed og hvilke konse-kvenser medfører det?

I forrige analyse fandt vi frem til, at der på arbejdsmarkedet hersker et uligheds-

forhold mellem prestigen og anseelsen af forskellige erhverv. Tendenserne i og

kommentarerne til undersøgelserne, bekræftede at årsagen i høj grad er, at der

hersker en uddannelsesmæssig ulighed og marginalisering dem imellem. Det er

formålet med denne analyse, at belyse hvordan det skal forstås og om det er kor-

rekt.

Til spørgsmålet om der eksisterer en uddannelsesmæssig ulighed, og hvilke kon-

sekvenser det såfremt medfører, behandler vi betegnelsen uddannelsesmæssig

ulighed som bestående af to dele: 1) Om der, som påstået i forrige analyse, hersker

en ulighed mellem uddannelserne? 2) Om der eksisterer et samfundsstrukturelt

funderet ulighedsforhold mellem individer, som implementeres i uddannelserne?

Side 33 af 80

9.2.1 Hersker der ulighed mellem uddannelserne

I forrige analyse blev det påstået at det ulige forhold i erhvervsmarginaliseringen,

har rødder i uddannelsessektoren. Men har disse påstande og udmeldinger, om et

ulige forhold mellem akademiske- og faglige uddannelser sig rigtighed? Det skal

bemærkes at dette afsnit er viderebehandlingen af konklusioner, elementer og bi-

drag fra forrige analyse. Da dette element i analysen mest af alt beror på en be-

eller afkræftelse af de konklusioner, som vi fandt frem til i forrige analyse, skal det

bemærkes at metoden og fremgangsmåden her er udpræget hypotetisk deduktiv.

Yderligere skal det bemærkes at gruppens syn på det danske uddannelsessystem

er, at det er ungdomsuddannelserne det er interessante i denne kontekst, da det er

der man vælger retning for sin videre uddannelseskarriere. Derfor beror inddra-

gelsen af empiri i følgende analyse hovedsageligt på tal fra ungdomsuddannelser-

ne.

9.2.2 Uligheder i optag, færdiggørelse, karakterer mv.

I denne del af analysen søger vi med empiri fra Undervisningsministeriet at kort-

lægge de fakta, om og hvorfor der hersker en ulighed mellem de to uddannelses-

grupper, de akademiske og de faglige.

I den årlige publikation fra Undervisningsministeriet, ”tal der taler 2007”

(www.uvm.dk: 2007) offentliggøres en lang række talfakta for de danske uddan-

nelsers resultater og bedrifter. Publikationerne giver et overblik over det danske

uddannelsessystems opbygning og udviklingen for de forskellige uddannelsesom-

råder. Der præsentereres en række nøgletal, grafer og diagrammer, der beskriver

den uddannelsesmæssige udvikling i en årrække, og giver et bud på hvad der kan

forventes de kommende efterfølgende år. De talmæssige og statistiske opgørelser

strækker sig over et bredt spektrum af områder, fra optag og frafald, til uddannel-

sesudbud, økonomi og efterfølgende beskæftigelse.

Indledningsvist kan det ses alene på antallet af diverse uddannelsesinstitutioner, at

der eksisterer et ulighedsforhold, idet der er et større udbud af de boglige og aka-

demiske uddannelser end de faglige. I undervisningsministeriet opgørelse over

http://www.uvm.dk/

Side 34 af 80

uddannelsesinstitutionerne, (Undervisningsministeriet 2007:19), viser tallene fra

tabelen, at der i 1996 eksisterede 146 gymnasieinstitutioner og 134 erhvervssko-

ler. Mens vi kan se at antallet af gymnasieinstitutioner er stabilt frem til 2005 og

2006, er tallet for erhvervsskolerne dog mere ustabilt og skræmmende. Samme

opgørelse fra 2009 (tabel 1.2 - Undervisningsministeriet 20010:19) viser at der i

2009 kun eksisterer 109 erhvervsskoler, mens der eksisterer 149 gymnasieinstitu-

tioner. Fra år 2006 til år 2009 er antallet af erhvervsskoler altså mindsket med 21

institutioner, mens der er kommet yderligere én gymnasieinstitution til. (ibid)

Kigger vi på det mest interessante perspektiv i den ulighedsmæssige kontekst, re-

sultatsiden, viser opgørelserne fra Undervisningsministeriet en ringe udvikling for

erhvervsskolerne. Tallene for uddannelsernes fuldførelses og frafald

(www.uvm.dk 2010:71), viser at fuldførelsestallene for STX-uddannelsen steg med

2449 studerende i perioden 2000 til 2008. For erhvervsskolerne er tallene ander-

ledes alvorlige, her er fuldførelsesantallet i samme periode styrtdykket med 9.460

elever. (ibid.)

Det er således åbenlyst, af forholdene for de to uddannelsestyper er vidt forskelli-

ge. Det er tydeligt at udmeldingerne fra forrige analyse om, at de unge ikke er syn-

derligt imponeret over de faglige uddannelser, er en tendensen der har medvirket

til at erhvervsskolerne marginaliseres i det store uddannelsesbillede.

9.2.3 Hersker der ulighed på uddannelserne mellem individerne

Dette kapitel af analysen søger at finde svar på, om der mellem subjekterne i ud-

dannelsessystemet eksisterer en ulighed, hvad den er forsaget af og hvilke konse-

kvenser det medfører. Analysen vil hovedsageligt tage udgangspunkt i Pierre

Bourdieus teorier om at ulighed er et udtryk for et over- eller underskud, på et el-

ler flere af de såkaldte kapitaler. Disse overskudsforhold søges belyst i denne del af

analysen, bl.a. med oversigter over lønindkomster, uddannelser og karaktergen-

nemsnit fordelt i landet. Analysen tager derfor ligeledes udgangspunkt i Bourdieus

teori om et uddannelsessystem med selektionsmekanismer, der fordre at ulighe-

den forbeholdes visse grupper og er et konstant tilbagevendende fænomen mellem

generationer.

http://www.uvm.dk/

Side 35 af 80

Bourdieus teorier peger i høj grad på, at det ikke kun er økonomisk kapital, som i

marxistisk forstand, eller ejerskabsforhold, der opretholder de dominerende klas-

sers/gruppers eksistenser, men i højere grad omfatter alt hvad der er genstand for

anerkendelse, genkendelse eller præstige der giver symbolsk og social status. Der-

for fungerer Bourdieus teori rigtig godt i sammenspil med den forrige analyse, af

erhvervsprestigen i Danmark i 1950’erne og i dag.

Undersøgelserne om erhvervsprestige viste nemlig en meget tydelighed sammen-

hæng mellem hvor anset et erhverv er og hvilke signalværdier der udsendes ved at

besidde erhvervet. Det ses fx i analysen, at bl.a. modeerhverv og kunstneriske fag

har vundet ny anseelse blandt danskerne, en udvikling der kan forklares af Bourdi-

eus teori om, at individerne jagter det som udløser anerkendelse eller prestige.

Slutteligt skal det nævnes, at undersøgelsens resultater også afspejler, at forskelle-

ne i anerkendelsesforholdene ligeledes beror på de øvrige kapitalbegreber. Under-

søgelserne afspejler nemlig tendenser til at såvel økonomiske udsigter, samt ud-

dannelse er altafgørende faktorer for prestigemængden, altså netop at den sym-

bolske kapital er en faktor, der er udløst af hhv. den økonomiske- og den kulturelle

kapital.

Undersøgelsernes resultater påstås som nævnt i delanalysen ovenfor, at være et

udtryk for at der eksisterer samme tendens til ulighed i og omkring uddannelser-

ne, som individerne bærer med videre ind på arbejdsmarked. Men i hvor høj grad

det har sin rigtighed? Eksisterer der, jf. Bourdieus teori om uddannelsernes repro-

duktion, former for ulighed i det danske uddannelsessystem og hvilke konsekven-

ser fører det med sig?

9.2.4 Uddannelsernes sorteringsmekanismer som overklassens reprodukti-on

Analysen tager udgangspunkt i tallene for bopæl og uddannelse, her viser en opgø-

relse fra ”UNI-C Statistik og Analyse” fra 2009, at der er betydelige geografiske for-

skelle, for erhvervet uddannelsesniveau (www.kl.dk 15.09.2009). Alene på antallet

at færdiggjorte ungdomsuddannelse, ses tendensen til en geografisk polarisering

tydelig. I Illustrationen i bilagenes figur 1, kan det aflæses at det er det indre Kø-

http://www.kl.dk/

Side 36 af 80

benhavn, det nordsjællandske, samt det vestjyske, der har de klart højeste gen-

nemførelsesrater, alle på over 90 %. Helt så mange gennemfører dog ikke en ung-

domsuddannelser i alle landsdele. Øsamfund og den københavnske vestegn, har de

laveste gennemførelsesrater, hvor op imod 20-25 % ikke gennemfører en uddan-

nelse. Det er ifølge Torben Pilegaard Jensen, der er forskningsleder ved Anvendt

Kommunal Forskning (AKF), en tendens der ”.. har store økonomiske konsekvenser

for lokalsamfundet og svækker dets udviklingsmuligheder” (ibid.) Således udtaler

Torben Pilegaard Jensen i en artikel fra KL’s blad momentum. Og fortsætter: ”Cirka

40 procent af dem, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 29 år,

er på overførselsindkomst. De fungerer som fast fødekæde til den store gruppe af

danskere på 800.000, som er på varige overførselsindkomster. Og det er et problem,

der bliver endnu større nu, hvor der er lavkonjunktur og stigende ledighed,«. (Ibid.)

Det bekræfter netop Bourdieus teori om en reproducerende funktion i uddannel-

sessystemet, der som sagt skaber den varige ulighed. Region Hovedstaden udar-

bejdede i 2010 en analyse af de unge i regionens uddannelsesvalg og studieadfærd.

I notatet herom ”Uligheder i uddannelsesvalg og studieadfærd i region Hovedsta-

den”(Region H 06.04.2010) kortlægges uddannelsesresultaterne fra samtlige ud-

dannelsesinstitutionerne i regionen, og vi kan så ledes få klarlagt om de gode ten-

denser nord for København, og de ringe tendenser vest for København reproduce-

res.

I notatets figur 1(Region H 2010:4), ses en graf over karaktergennemsnit fra regio-

nens kommuners folkeskoler. Karakterresultaterne i regionen giver det samme

billede, som antaget: I top fem ligger Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Allerød

og Furesø med gennemsnit på mellem 7,0 og 8,0(ibid.). Karaktergennemsnittet for

de gymnasiale uddannelser viser samme tendens: Allerød, Gentofte og Lyngby-

Taarbæk, udgør tre pladser i top fire, med gennemsnit på mellem 7 og 7,5 (Region

H 2009:4). Tendenserne for denne udvikling strækker sig hele vejen igennem Re-

gion H’s analyse, der blandt påviser sammenhængen inden for fuldførelsesprocen-

terne for ungdomsuddannelserne og erhvervsskoler, igangværende uddannelse,

optag på videregående uddannelser og hvor mange af regionens unge der forven-

tes at få en ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.

Side 37 af 80

I notatet sammenlignes de gode Nordsjællandske resultater, med de knap så gode

resultater fra vestegnen, der sammenholdes med tal for hvordan den voksne be-

folkning(40-55 år) er uddannet. Konklusionen ved denne sammenligning er igen

samme mønster: I kommunerne nord for København er befolkningen langt bedre

uddannet, end gennemsnittet, mens borgerne i den Københavnske vestegn er ud-

dannet dårligere end den gennemsnitlige dansker og borger i Region Hovedstaden.

(Region H 2009:21)

9.2.5 Delkonklusion

Det kan således konkluderes, at der må være en form for et geografisk differentie-

ret ulighedsforhold. Personer med et overskud af økonomiske, kulturel og/eller

social kapital, synes at isolere sig på få og mindre geografiske områder.

I sammenligningen af unges og voksnes uddannelsesmønstre, peger alt på, at ulig-

heden i uddannelser og resultater, erhverv, indkomster, anderkendelse mv. er re-

producerende.

Vores, såvel som Region H’s undersøgelser konkluderer, at sociale og kulturelle

faktorer spiller en afgørende rolle for, om unge får en uddannelse eller ej, hvilket

spiller en rolle for de erhvervsmæssige positioner de unge potentielt kan opnå.

(ibid.) Analysen konkluderer ganske enkelt at der hersker ”væsentlige sociale, øko-

nomiske, kulturelle og geografiske forskelle internt i regionen, og der er et stort

spænd mellem dem, der klarer sig godt i uddannelsessystemet, og dem der har svært

ved at gennemføre en uddannelse.” (Region H 2009:20)

Vi kan i analysen af erhvervsprestige udlede klare tilbøjeligheder til en erhvervs-

mæssig marginalisering af især faglige erhvervspositioner og omsorgsfag.

Anden del af analysen viste tydelige tegn på at der som påstået sker en marginali-

sering af de faglige uddannelser til fordel for de boglige og akademiske. Begge dis-

se forhold, samt forholdet om at der i analysen påvises, at der både eksisterer en

geografisk differentieret ulighed og at denne reproduceres. Det er således en gen-

nemgående tydelig tendens, at der i samfundsstrukturerne er inkorporeret ulighe-

Side 38 af 80

der, der konsekvent marginaliserer bestemte geografiske områder og sociale sam-

fundsgrupper.

Det er dermed tydeligt for gruppen, at sådanne former for differentieringer og

uligheder skaber en lange rækker marginaliseringstendenser og diversiteter, både

hvad angår individer, institutioner og sågar visse strukturforhold.

9.3 Sammenhængen mellem ulighed og sociale dysfunktioner - Wilkin-son og Pickett: Lighed

Som nævnt i projektmotivationen, udgav de to engelske forskere Richard Wilkin-

son og Kate Pickett i 2009 en meget opsigtsvækkende bog: ”Lighed” – med dertil-

hørende opsigtsvækkende konklusioner. Wilkinson og Pickett mener nemlig at

kunne se, at der er betydelige sammenhænge mellem graden af lighed bland bor-

gerne i et iland og borgernes velfærd i dette land. Sammenhængen mellem ulighed

og sociale dysfunktioner i de rigeste lande i verden er ifølge Wilkinson og Pickett

så stærk, at den ikke kan afvises som værende tilfældig. Dog må man holde sig for

øje, at det ikke betyder at sammenhængen er et udtryk for et kausalt forhold, og at

man, ud fra konklusionerne om at ulighed fører til flere sociale dårligdomme, kan

udlede hvad der er årsag og hvad der er virkning (Wilkinson et al 2011:207). Men

det afviser stadigvæk ikke konklusionen om, at øget indkomstmæssig lighed blandt

borgerne mindsker en række problemer, så længe man altså ser på målinger fra de

rigeste og mest veludviklede lande i verden.

9.3.1 20 % rigeste og 20 % fattigste

Det kan nu være relevant at se nærmere på nogle af de grafer forfatterne præsen-

terer, for at få et konkret og reelt billede af hvad lighed faktisk betyder for et sam-

fund. Wilkinson og Pickett præsenterer i starten af deres bog de måleenheder og

inddelinger de har brugt for at kunne placere landende i forhold til hinanden på en

skala af ulighed. Der findes i denne forbindelse flere forskellige måder at opgøre

ulighed på, men Wilkinson og Pickett har her valgt at gøre brug af forholdet mel-

lem de indkomstmæssigt rigeste 20 % og de fattigste 20 % for at klarlægge skellet

Side 39 af 80

mellem de to grupper. Det er i øvrigt samme metode som FN bruger i sine opgørel-

ser (Wilkinson et al 2001:30-32). Herved fremkommer en figur, figur 2.1, der viser

hvor meget rigere de rigeste 20 % er i forhold til de fattigste 20 %.(ibid.) I toppen

af indekset ligger Japan som det absolut mest lige land fulgt af Finland som nr. 2,

Norge som nr. 3, Sverige som nr. 4 og Danmark som nr. 5. Omvendt ligger i bunden

af indekset de mere ulige lande, hvor Singapore i denne forbindelse oplever den

største forskel blandt de rigeste og fattigste borgere i samfundet. Faktisk er de ind-

komstmæssigt rigeste 20 % i Singapore næsten 10 gange så rige som de fattigste

20 %, sammenlignet med de rigeste 20 % i Japan der ”blot” er lidt under 4 gange så

rige som de fattigste 20 %. I bunden af indekset findes foruden Singapore: USA,

Portugal, UK og Australien, hvor Australien altså er det mest lige land i forhold til

Singapore. I Australien er de rigeste 20 % omkring 7 gange så rige som de fattigste

20 % (ibid.).

Denne figur, eller dette indeks, er en hjørnesten i de følgende mange grafer i bogen.

Det er ud fra denne inddeling af indkomstulighed, at Wilkinson og Pickett kan pla-

cere landende på relevante grafer, således at de fleste grafer har ”indkomstulig-

hed” ud ad x-aksen, og fx ”UNICEFs indeks over børns trivsel” op ad y-aksen (Wil-

kinson et al 2011:37). Landende placeres sådan som de ’scorer’ i de forskellige re-

levante undersøgelser, og i nogle af graferne dannes der helt tydelige lineære ten-

denser, som umiddelbart underbygger tesen om, at forholdet mellem indkomst-

ulighed og sociale problemer ikke kan afvises. Et godt eksempel er figur 5.1 på side

81 hvor indkomstuligheden måles i forhold til ”procentdel [af befolkningen, red.]

med psykiske lidelser”. Her falder Italien og til dels også Spanien lidt udenfor, men

ellers placerer de andre medtagede lande sig næsten snorlige (Wilkinson et al

2011:81), hvilket er ret bemærkelsesværdigt. Grafen illustrerer, at jo større ind-

komstuligheden i et land er, jo flere mennesker vil i det pågældende land have

problemer med psykiske lidelser. Undersøgelsen af de psykiske lidelser stammer

fra WHO og dennes ”World Mental Health Survey Consortium” fra 1998 (ibid). Man

kan selvfølgelig argumentere for, at undersøgelsen ikke har taget højde for kultu-

relle forskelle, hvilket kan tænkes at påvirke resultatet, men som Wilkinson og

Side 40 af 80

Pickett fremhæver: ”… er det i det mindste de samme spørgsmål, der er blevet brugt

overalt” (ibid.:80).

Dog må man også være opmærksom på, at det ikke er alle grafer, som Wilkinson og

Pickett præsenterer, der har samme grad af kontinuitet og validitet. Fx kan man på

figur 8.1 på side 120 se en graf over ”Gennemsnitlige læsefærdigheder og matema-

tisk kunnen” for de 15-16 årige i forskellige lande (PISA-undersøgelsen, red.). Her

må man bide mærke i, at nogle af de mere ulige lande, som UK og Australien, fak-

tisk præsterer bedre end Norge, Sverige og Danmark (Wilkinson et al 2011:120),

hvilket i denne forbindelse ikke kan begrunde, at de lige lande skulle kunne klare

sig bedre overfor alle sociale dysfunktioner. Forfatterne påpeger dog, at resultatet

blandt andet kan skyldes manglende deltagelse fra elever netop fra UK mv., der

gjorde at det samlede billede præsenterede sig bedre, simpelthen fordi de svage

elever ikke var mødt op (ibid:124). Men der forelægger dog ingen empiri der kan

understøtte dette, hvorfor man ikke kan regne den manglende deltagelse for væ-

rende et validt argument.

Bogens hovedkonklusion, om at ulighed er dårligt for velfærden i samfundet, er der

imidlertid ikke noget nyt eller banebrydende i. Som forfatterne selv skriver i det

indledende kapitel, ”På et intuitivt plan har man altid vidst, at ulighed undergravede

samfundet” (Wilkinson et al 2011:8). Det banebrydende ved Wilkinson og Picketts

undersøgelser og konklusioner er, at de har sammenlignet en masse forskellige

lande, for på den måde at skabe et større og direkte målbart billede af, hvad stor

indkomstmæssig ulighed kan føre til – bygget på eksterne statistikker og tal. På

den måde er det muligt at sammenligne og se de tendenser man måske ikke kunne

få øje på, hvis man kun undersøgte forholdende i ét land alene.

9.3.2 Hvorfor er mere ulige samfund dårligere stillet?

Men hvilke forhold er det så helt konkret Wilkinson og Pickett har kastet lys over:

hvad er årsagen til at de mere ulige samfund tilsyneladende er præget af mere

kriminalitet, flere tilfælde af psykiske og mentale sygdomme, fedme og teenage-

mødre? Ifølge Wilkinson og Pickett skyldes det fx social stress. Når der er stor for-

skel på de rigeste og fattigste i samfundet, vil det ikke være usandsynligt at forskel-

Side 41 af 80

len gør, at de forskellige grupper/klasser i samfundet hverken har interesse - eller

forståelse for - de andres situation. Det kan forklares med Bourdieus teori, om at

individerne søger mod ligesindede, og deraf dannes sociale grupperinger. Det kan i

yderste tilfælde føre til marginalisering og udstødelse af enkelte socialgrupper,

som også påpeget i forrige analyse, hvilket sætter denne socialgruppe i en enorm

stresset og uoverskuelig situation (Wilkinson et al 2011:53).

I undersøgelser om hvad der udløser den største mængde af stresshormoner, vis-

ser resultaterne at respondenterne bliver mest stresset, hvis de bliver udsat for en

social evaluering i forhold andre stressfulde opgaver. I de mere ulige samfund vil

der være en større gruppering og heraf lavere interaktion derimellem. Sagt på en

anden måde stiger den sociale distance, og som konsekvens heraf stiger stigmati-

seringen eller netop ”den sociale evaluering”. Således argumenters der for at der

vil forekomme et højere ”psykosocialt stressniveau” i mere ulige lande (Wilkinson

et al. 2011: 56-57).

Det er disse socialt stressende hverdage, der bl.a. er anledning til en del kriminali-

tet, for nu skal der mindre til før man føler sin ære krænket, og derfor må svare

igen med fx vold for at indgyde respekt (Wilkinson et al 2011:150). For det er net-

op ”æren” (eller ”skam” og ”ydmygelse”), der tillægges allerstørst betydning, når

voldsmænd skal søge at forklare hvorfor de gjorde som de gjorde. Wilkinson og

Pickett bruger psykiater ved Harvard Medical School, James Gilligan, til at under-

bygge dette. Gilligan siger at voldshandlinger er ”et forsøg på at afværge eller over-

vinde følelsen af skam og ydmygelse” og at han ”endnu ikke har set en alvorlig volds-

handling, der ikke er provokeret af oplevelsen af skamfølelse og ydmygelse” (Wilkin-

son et al 2011:150-151).

Det er på samme måde man kan hævde, at unge piger fra specielt de fattigere dele

af samfundet bliver mødre som teenagere. Det handler, ifølge de undersøgelser

Wilkinson og Pickitt opridser, om det konstante stadie af social stress folk på sam-

fundets bund oplever, der gør at de er mere tilbøjelige til at finde tryghed og sik-

kerhed i at stifte familie tidligt (Wilkinson et al 2011:138). I denne forbindelse er

Side 42 af 80

det altså et spørgsmål om, at jo færre mennesker der findes allerlængst nede i hie-

rarkiet, jo færre tilfælde af fx kriminalitet og teenagemødre vil der naturligt være.

Social stress er altså en usynlig faktor, der i større eller mindre grad påvirker alle

individerne i samfundet. Derfor får graden af social stress, og den manglende aner-

kendelse imellem de forskellige socialgrupper, også betydning for samfundets ge-

nerelle sammenhængskraft.

Man kan nu undre sig over, hvorledes øget indkomstmæssig lighed kan gavne hele

samfundet, som bogens undertitel antyder (”Lighed: hvorfor alle klarer sig bedre i

mere lige samfund”), og altså ikke blot de laveste samfundslag. Her forklarer Wil-

kinson og Pickett hvordan man, ved at sammenligne England og USA, kan se udvik-

lingen af forskellige sygdomshyppigheder ved henholdsvis: lavt uddannelsesni-

veau, middel uddannelsesniveau og højt uddannelsesniveau for begge lande. Eng-

land er det mest lige samfund af de to, og det er her helt tydeligt at se, at der er

procentmæssigt færre af alle de nævnte sygdomstilfælde hos netop den engelske

befolkning og hos alle socialklasser (Wilkinson et al 2011:194). Som bogen tidlige-

re har påpeget, er det folk fra de laveste socialklasser og med dårligst uddannelse

der er mest udsatte for at få livsstilsrelaterede sygdomme (ibid.). Dette kommer

tydeligt til udtryk i søjlediagrammet, der viser at tilfælde af bl.a. sukkersyge, lunge-

sygdomme og hjertelidelser falder jo højere et uddannelsesniveau folk har. Det er

altså yderst bemærkelsesværdigt, at hele samfundet ser ud til at klare sig bedre

helbredsmæssigt når ligheden er større. Det bør dog nævnes, at figuren blot frem-

stiller forholdende i England og USA, hvilket derfor gør det svært at drage generel-

le universelle konklusioner.

9.3.3 Tilliden er vigtigst

En anden faktor de to forskere trækker frem og undersøger er graden af tillid i et

samfund. Men hvad betyder det at have tillid, og er tillid ikke blot et underordnet

emne i forhold til den generelle sundhedstilstand, kriminalitetsraten og befolknin-

gens skolefærdigheder? For at illustrere pointen grafisk, kan man på side 64 se en

figur, der viser hvor stor en procentdel af befolkningen i forskellige lande, der kan

erklære sig enige i følgende udsagn ”Man kan stole på andre mennesker” (Wilkin-

Side 43 af 80

son et al 2011:64). Her scorer de skandinaviske lande nogenlunde lige højt, idet ca.

66-67 % kan tilslutte sig udsagnet, hvor det mest ulige land i undersøgelsen, Sin-

gapore, scorer tilsvarende lavt, da ca. kun 16-17 % kan erklære sig enige. USA lig-

ger bedre end en række europæiske lande, men stadig en del under det skandina-

viske niveau, da det i USA er ca. 38 % af befolkningen der mener man kan stole på

andre mennesker (ibid.)

Det der altså igen er på spil er afstanden mellem individerne i et samfund. Hvis

samfundet er meget ulige, stiger graden af fordomme og stigmatisering mellem de

forskellige socialgrupper, hvilket har en gennemgribende ødelæggende effekt på

niveauet af tillid i dette samfund. Wilkinson og Pickett hævder i øvrigt, at social

stress er medårsag til fx overvægt og nervøs spisning hos store dele af befolknin-

gen, samt at social stress i yderste konsekvens kan nedbryde folks mentale sund-

hedstilstand og fremprovokere angsttilfælde eller depression (Wilkinson et al

2011:83). Det er ikke gavnligt for nogen, hverken stat eller andre medborgere, at

der tilsyneladende er et højere niveau af social stress i mere ulige samfund.

9.3.4 Den retfærdige ulighed

Et par år forinden, i 2007, inden Wilkinson og Pickett offentliggør deres undersø-

gelser og konklusioner, udgiver den danske tænketank, CEPOS, en bog med titlen

”Den Retfærdige Ulighed”. Bogens forfatter, Martin Ågerup, hævder, helt modsat

Wilkinson og Pickett, at lighed faktisk er skadeligt for samfundet – især samfunds-

økonomien (Ågerup 2007:142). Det er specielt den universelle velfærdsmodel med

stor omfordeling, Ågerup anklager. Ifølge Ågerup findes der ingen moralske argu-

menter der kan understøtte den niveaudelte skattemodel, der findes til fordel for

netop stor omfordeling. Det forholder sig snarer stik modsat, således at man ifølge

Martin Ågerup, kan anskue skat for en slags tvangsopkrævning, der er alt andet

end retfærdig (Ibid:95).

Selvom denne projektrapport ikke har til formål at diskutere velfærdsmodeller og

statsopbygninger, er Ågerups kritik af hele lighedsspørgsmålet yderst interessant.

Ikke nok med at Ågerup mener samfundsdebatten har taget direkte skade af for

megen snak om lighed (Ågerup 2007), mener han også, at samfundet bliver hæm-

Side 44 af 80

met, hvis der hersker for stor grad af lighed. Det drejer sig blandt andet om, at inci-

tamentet til at arbejde ekstra vil være mindre, når der findes en topskat, der mere

end ’halverer den sidst tjente krone’. Det er et betydeligt problem, idet Ågerup ar-

gumenterer for, at det er de rigeste i samfundet, der bl.a. bringer flest investeringer

hjem, og dermed bidrager mest. Og hvis de rigeste ikke vil arbejde ekstra fordi sta-

ten tager en for stor procentdel af deres penge, vil hele samfundet i virkeligheden

tabe ressourcer og kapital på det. Derfor mener Ågerup, at hele samfundet, og i

særdeleshed de svageste, vil have gavn af mindre lighed (Ibid:135).

På samfundets bund vil folk have et større økonomisk incitament til at finde sig et

arbejde, frem for at leve af kontanthjælp eller anden understøttelse, hvis man ned-

justerer skattesatsen – og indirekte indfører større ulighed. For i den danske mo-

del er understøttelserne så store, at det for nogen bedre kan betale sig at leve på

”passiv forsørgelse” end at arbejde (Ågerup 2007:98). Ågerup mener ikke det er

skatteydernes ansvar at levere en så lukrativ understøttelse. Systemet skal libera-

liseres, og det vil nødvendigvis indebære en forøgelse af uligheden mellem sam-

fundets socialklasser (Ibid:137).

9.3.5 Delkonklusion

Det kan diskuteres hvorvidt man finder ulighed gavnligt eller hæmmende for et

samfund. I vid udstrækning er det et holdningsspørgsmål: har man et ansvar for

resten af samfundet, og stiger dette ansvar i takt med ens indkomst? Men det er

også mere end blot et holdningsspørgsmål, hvis man aktivt forholder sig til den

empiri Wilkinson og Pickett præsenterer. For empirien peger på, at det har en be-

tydning for individerne i et samfund, hvor lige dette samfund er indrettet. Tilliden

svækkes markant jo mere ulige et samfund er (Wilkinson et al. 2011:64). Dette

sker som nævnt med overvejende sandsynlighed fordi de forskellige samfunds-

grupper mister kontakten og forståelsen for hinanden, jo længere de rykker sig fra

hinanden, hvilket medfører stigmatisering og i yderste konsekvens, fjendtlighed.

Fjendtlighed i et samfund gavner ingen, det sparker kun liv i en masse konflikter,

der kunne være undgået hvis der var mindre social stress mellem socialgrupperne.

Side 45 af 80

9.4 Konkurrenceevne og vækst i modsætning til økonomisk lighed

I vor tids globaliseringsorienterede økonomiske tænkning er begreber som kon-

kurrenceevne et at de mest centrale begreber. Transport og kommunikationstek-

nologi har nået nye højder, hvilket har skabt nye vilkår for produktion samt in- og

eksport (Jespersen 2009:99). Virksomheder kan med fordel flytte deres produkti-

on til andre lande, alt efter hvilke behov eller rammer virksomheden efterspørger.

Et af de mest brugte eksempler på outsourcing er Kina, hvis andel af verdens sam-

lede produktion er kraftigt voksende, se figur 2 i bilagene (Zandi 2009:84). Virk-

somheder kan flytte produktionen og opnå betydelige fordele, fordi omkostnin-

gerne forbundet med eksempelvis transporten (varende bliver ofte stadig afsat til

de oprindelige ”vestlige” forbrugere), på ingen måde overstiger besparelser på ud-

gifter til eksempelvis løn eller skat. Fordi Kina har lavere produktionsomkostnin-

ger forbedres deres konkurrenceevne, hvilket hermed betyder, at eksterne samt

interne investorers tilbøjelighed til at investere i landet er større (ibid.:83).

Produktionsomkostningerne er altså en afgørende faktor for et lands konkurren-

ceevne, og investeringerne vil efter denne logik, søge derhen hvor disse er lavest

ud fra en profitmaksimeringsrationalitet. De variable faktorer der kan få produkti-

onsomkostningerne til at stige, er som bekendt beskatning, afgifter, regulering og

høje lønninger, hvilket alle er samfundsmæssige instrumenter til skabelse af øko-

nomisk lighed. Økonomisk lighed er i vore dages respektive økonomiske system

nemlig ensbetydende med omfordeling, der enten kan ske ved progressiv beskat-

ning, regulering der forhindrer udbytning af arbejdskraft eller øgning af lønmodta-

geres løn, sådan at skellet mellem dem der ejer ”produktionsmidlerne” og ansatte

mindskes. Disse tiltag til øget økonomisk lighed er altså, i denne optik, skadelig for

konkurrenceevnen, da de vil forøge produktionsomkostningerne.

I klassisk forstand er en økonomisk fordelingspolitik, der accepterer økonomisk

ulighed, altså rationel, fordi fraværet af omfordeling skaber billig arbejdskraft, og

fordi det økonomiske incitament for initiativ og specialisering vil være relativt hø-

jere. Dette synspunkt understøttes af empirien på den globale konkurrenceevne,

som det fremgår af ”The Global Competitiveness Report 2007-2008” fra World

Side 46 af 80

Economic Forum. USA har førstepladsen i indekset over global konkurrenceevne

(Porter et al 2007:10). Når USA opnår denne placering er det netop grundet en

enorm høj specialisering. Uligheden kan øjensynligt have givet et optimalt incita-

ment for specialisering. USA scorer topkarakter på innovativitet, og har forsknings-

institutter i verdensklasse. Yderligere formår USA at koble deres forskning godt

sammen med den relevante industri (Ibid:12). Landets markeder er endvidere eks-

tremt effektive til at allokere menneskelige og finansielle ressourcer til de mest

rentable formål (Ibid). Altså er samfundet økonomisk funktionelt når uligheden

giver individet incitament for at specialisere og tilpasse sig efter udbud og efter-

spørgsel.

I andre tilfælde viser USA´s lave omfordeling, i form af lavt skattetryk, sig også

overlegent. I forhold til et begreb som ”Brain drain”, altså det fænomen at begave-

de individer forlader deres respektive lande i søgen efter muligheder i andre lande,

er dette ikke et problem for USA. USA er det land i verden, der er bedst til at bibe-

holde sine talenter (Porter et al 2007:464). Dette faktum hænger godt sammen

med den relativt store belønning og anerkendelse, et mere ulige samfund tilbyder

de mest talentfulde individer. Havde der fundet en større grad af omfordeling sted

ville talenterne rationelt søge til andre lande, hvor udbyttet af deres talent ville

være større.

Et andet aspekt, hvor øget lighed kan have markante negative konsekvenser for et

lands konkurrenceevne, er når lønningerne kan blive tvunget op på et niveau, hvor

de ikke svarer til produktiviteten. Dette kunne for eksempel ske i et forsøg på at

bringe arbejdstagere og arbejdsgivere tættere på hinanden. Det ses at nogle af de

ulige lande med lavt fokus på omfordeling er positivt placeret på en skala over

stærkest forhold mellem løn og produktivitet: Singapore på 2. pladsen, Schweitz 6.

plads og USA 11. Plads (Porter et al 2007:462). Disse landes lave fokus på omfor-

deling, og dermed økonomisk ulige befolkning opnår altså en vigtigt fordel i for-

hold til lønnens relation til produktiviteten.

Det fænomen at skatter signifikant kan reducere incitamentet til at arbejde og in-

vestere er i ”Global Competitiveness Report” blevet undersøgt gennem menings-

Side 47 af 80

målinger fra 2006 og 2007. Her indtager ulige lande som Singapore 6. pladsen,

Schweitz 14. og USA 48. plads. Når USA ikke bliver bedre placeret er det naturligvis

grundet, at mange udviklingslande, eller blot fattigere lande, også bliver talt med

(Porter et al 2007:439) Til sammenligning lægger mere lige ilande som Sverige på

en global 126. plads og Danmark på en 110. plads (ibid.). Disse placeringer påviser

med al tydelighed det problematiske med en høj grad af lighed og omfordeling.

Et lavt skattetryk viser også sin fordelagtighed, fx ved Schweiz’ konkurrenceevne.

Schweiz har andenpladsen i indekset over global konkurrenceevne (Porter et al

2007:10). Det skyldes til dels, at landet har opnået en høj grad af specialisering,

men også fordi landet lægger nummer 7 på opgørelsen over lande med mindst

problematiske skattetryk (i totale opgørelser) (Porter et al 2007:440).

Betragtes BNP per indbygger opgjort i løbende priser, ligger Schweiz på en global

6. plads, imens Singapore er nr. 23. Samtidigt er, som nævnt ovenfor, deres totale

skatteprocent henholdsvist angivet som en 7. plads for Schweiz, og en 16. plads for

Singapore (på en skala over lave skattetryk) (Porter et al 2007:440). Dette under-

bygger endnu engang sammenhængen mellem ulighed/lav omfordeling, og en god

konkurrenceevne samt en sund økonomi.

9.5 Konkurrenceevnemæssige fordele ved lighed/høj omfordeling

Skulle overstående afsnit om konkurrenceevne være hele sandheden, ville det væ-

re selvindlysende at USA ville have en uovertruffen konkurrencefordel i forhold til

Danmark, Sverige og Norge som antageligt ville være blandt de værst stillede øko-

nomier. Sådan forholder det sig dog ikke i virkeligheden, da en høj grad af omfor-

deling og større socioøkonomisk lighed også har sine klare økonomiske og konkur-

rencemæssige fordele.

9.5.1 Tillid og samarbejde

Samarbejdsklima på arbejdsmarkedet er et centralt konkurrencemæssigt parame-

ter, fordi et godt og stabilt samarbejdsklima mellem arbejdsmarkedets parter giver

mindre konflikt og større sikkerhed for investeringer (Jespersen 2009:103). Inve-

Side 48 af 80

storernes risiko ved investering reduceres da den ikke er truet af fx uforudsete

strejker. En høj grad af socioøkonomisk lighed og omfordeling mindsker her kon-

fliktpotentialet mellem lønmodtager organisationer og arbejdsgivere. Danmark

lægger nummer 1 i det parameter der måler samarbejdsklima mellem arbejdsgi-

ver-arbejdstager relationen (Porter et al 2007:456).

I forlængelse heraf kan tillidsperspektivet inddrages. Det fremgik i projektrappor-

tens forrige analyse om lighed og sociale dysfunktioner, at der findes en højere

grad af tillid mellem individerne i et mere lige samfund. Dette kan også meget vel

være en del af forklaringen på det gode samarbejdsklima. Yderligere kan det være

en konkurrencemæssig fordel at uddelegere ansvarsområder og autoritet i en virk-

somhed, et fænomen der igen bygger på tillid, som forstærkes af lighed. I opgørel-

sen over forskellige landes virksomheders villighed til at delegere autoritet til la-

vere administrative planer, indtager Sverige førstepladsen, efterfulgt af Danmark

og Norge (Porter et al 2007:502).

Tillid mellem et samfunds aktører, gør det endvidere nemmere at foretage transak-

tioner og helt generelt at handle med hinanden. Det er en stor besparelse på trans-

aktionsomkostningerne ikke at skulle bruge unødvendige ressourcer på omfatten-

de kontrakter, juridisk bistand i form af advokater, eller omfattende kontrol af

medarbejdere (www.Systime.dk: 2010). I Danmark er det i sommerperioden ikke

udsædvanligt at møde grøntsags- og frugtboder, hvor varerne ligger frit tilgængeli-

ge og sælges via selvbetjening. Således står pengekassen ligeså frit tilgængelig for

potentielle tyve, og det forventes at kunden selv lægger det korrekte beløb. Allige-

vel bliver disse boder som oftest ikke udsat for røveri eller snyd, og bondens tillid

til dette er forudsætningen for selve handlen (ibid.). I ”Lighed” fremhæves det

yderligere, at cafeerne i Norge (vi kan bekræfte at dette også finder sted i Dan-

mark) lægger tæpper frem til deres udendørssiddende kunder (Wilkinson et al

2011:68). Også her er tillid til sine medmennesker forudsætningen for denne eks-

tra service, der øger varens værdi og kan give flere kunder.

Man kan i denne optik hævde at Danmark i kraft af sin lighed – og dermed tillid,

har opnået en form for "usynlig samarbejdskapital"(www.systime.dk: 2010).

http://www.systime.dk/

http://www.systime.dk/

Side 49 af 80

9.5.2 Uddannelse og innovation

Veluddannet arbejdskraft kan lige såvel være et parameter for international kon-

kurrenceevne, da der udbydes mere kvalificeret og omstillingsvenligt arbejdskraft.

Et højt uddannelsesniveau, er ikke nødvendigvis en funktion af socioøkonomisk

lighed. Alligevel mener vi at der må findes en sammenhæng mellem lande der ud-

byder formelt gratis uddannelse, ved lavere sideomkostninger til befolkningen, og

bedre udnyttelse af befolkningens innovations potentiale.

I opgørelsen over landes innovationskapacitet opnår de mest lige lande flotte pla-

ceringer: Sverige en 2. plads, Japan en 3. plads, Finland en 5. og Danmark en 6.

plads (Porter et al 2007:506). Innovationskapacitet skal her forstås som det fæ-

nomen, at et lands virksomheder integrerer ny teknologi gennem formel forskning

og er pionerer indenfor egne nye produkter og processer (ibid.).

9.5.3 Lov og orden

Et lavt niveau af korruption kan yderligere være en kilde til bedre konkurrenceev-

ne (Porter et al 2007:5). Socioøkonomisk lighed kan ikke umiddelbart tilskrives et

lavt niveau af korruption. Dog kan man i de førnævnte undersøgelser af Wilkinson

og Pickett se, at de mere lige lande har en lavere forekomst af antal indsatte pr

100.000 indbygger, grundet den lavere stigmatisering og det dermed mindre ”de-

sperate” behov for social anerkendelse, der afholder folk fra at begå kriminalitet

(Wilkinson et al 2011:165). Det må dog nævnes, at man ikke direkte kan måle gra-

den af kriminalitet i et samfund udelukkende på baggrund af antal dømte og ind-

satte forbrydere, idet forskellige lande kan have forskellige retspraksisser. Betrag-

tes ”The Global Competitiveness Report 2007-2008”’s opgørelse over diversion af

offentlige midler (altså forekomsten af offentlige midler til individer, virksomheder

eller grupper grundet korruption i et land), ses det at Danmark indtager første-

pladsen som det mindst korrupte land i verden, hvorimod USA kun opnår en global

28. Plads (Porter et al 2007:378). I en tilhørende undersøgelse over virksomheders

omkostninger forbundet med korruption, altså hvorvidt bestikkelse influerer en

given regerings politik, lov eller regulering, sådan at det påfører virksomheder

Side 50 af 80

omkostninger eller anden negativ indvirkning, findes de mere lige skandinaviske

lande inden for en positiv top 7.

Som nævnt ovenfor sås korruption i forlængelse af kriminalitet. Betragtes mere

”konventionel” kriminalitet, så som organiseret kriminalitet forstået som mafia-

orienteret gangstervirksomhed og pengeafpresning, fremkommer et lignende bil-

lede. Danmark, Finland og Norge ligger alle indenfor de top 4. lande i verden hvor

organiseret kriminalitet udgør den mindste omkostning for virksomheder - til

sammenligning indtager det mere ulige USA en global 75. Plads (Porter et al

2007:388).

9.5.4 Lige velfærds indflydelse på arbejdsmarkedet

Et fleksibelt arbejdsmarked er også et parameter for konkurrenceevne (Porter et

al 2007:5). Det forhold at virksomheder kan fyre og ansætte medarbejdere relativt

ubureaukratisk, er et punkt hvor en høj grad af omfordeling til eksempelvis et kol-

lektivt sundhedssystem eller understøttelse kan være en fordel, da virksomheder-

ne ikke er forpligtede til at hæfte herfor. I mange lande er fyre- og ansættelses-

praktikken besværliggjort af netop dette, i et forsøg på at sikre arbejdstageres so-

ciale sikkerhed i forholds til eksempelvis sundhedsforsikring.

Dette resulterer desværre i besværliggørelse af virksomhedernes nødvendige ned-

skæringer i kriseperioder, eller frygt for at ansætte nye medarbejdere i gode tider.

Danmark indtager en 3. plads over de mest fleksible arbejdsmarkeder på dette

punkt (ibid:460). Dette er naturligvis ikke et produkt af lighed i sig selv, men et

resultat af den fri og lige adgang til forskellige velfærdsydelser der genererer øget

lighed i sig selv. Foruden en stabil flex-security model, hvor afskedigelse og ansæt-

telsesforhold er ubureaukratiske og derfor lettere.

Det er på den anden side selvindlysende, at det også er muligt at have fine fyrings-

og ansættelsesforhold uden fri og lige velfærd, eksempelvis i form af universel

sundhedsforsikring. Dette kræver blot at virksomhederne ikke pålægges dette an-

svarsområde, hvilket dog medfører risikoen for at mange vil stå uden eksempelvis

sundhedsforsikring.

Side 51 af 80

9.5.5 Omfordelingens indflydelse på risikoviljen

I forrige analyse hævdede direktøren for CEPOS, Martin Ågerup, at de mere lige

lande med høj omfordeling gennem beskatning er placeret dårligt i forhold til inci-

tamenter for at arbejde og investere. Det hænger sammen med teorien om, at rela-

tivt højere belønninger i ulige samfund øger incitamentet for specialisering og ini-

tiativ. Der er ingen tvivl om at specialiseringen i de mere lige lande er høj (porter

et al. 2007:432), men hvad med initiativlysten til eksempelvis nye private virk-

somheder?

Det er klart at et relativt effektivt socialt sikkerhedsnet er en af forudsætningerne

for et mere lige samfund. Det, at der eksempelvis bliver udbetalt bistand i tilfælde

af arbejdsløshed, er med til at sikre lighed, således at de færreste ender på sam-

fundets bund uden en indtægt. Dette sikkerhedsnet bevirker på den anden side

også til at mindske risikoen ved privat initiativ. På den måde kan initiativlysten

omvendt stimuleres ved at reducere risikoen for eksempelvis at ende i en ivasibel

personlig konkurs. Til at undersøge om de mere lige samfunds befolkning har en

sund initiativlyst, kan undersøgelser over intensiteten af konkurrence på de lokale

markeder inddrages. Her opnår Sverige en 5. plads, Norge en 22. plads og Danmark

en global 26. Plads (Porter 2007:436). Disse placeringer er på en verdensrangliste

måske ikke de absolut bedste, men de er dog langt over det niveau man skulle tro,

når man konsulterer opgørelsen over skattetryks teoretiske reducering af incita-

mentet for arbejde og investering. De sidstnævnte placeringer kan også forklares

med at Danmark, Sverige og Norge er blandt de lande med bedste og mest effektive

anti-monopoliserings politiker (ibid:438). Yderligere er de samme lande også ver-

dens top 7 over de lande hvor det er nemmest at opnå et banklån uden anden sik-

kerhed end en god virksomhedsplan (ibid:470). Dette sidstnævnte kan måske ikke

relateres direkte til lighed, men kan dog godt relateres til den generelle grad af

tillid og er dermed som havende en indirekte i relation til lighed.

9.5.6 Konkurrenceevnes uafhængighed af ulighed

Efter at have opstillet to modsatrettede analyser op mod uligheds indflydelse på et

lands konkurrenceevne, ønsker vi nu at opstille et diagram hvor vi sammenholder

Side 52 af 80

henholdsvis konkurrenceevne og ulighed. Diagrammet er at finde i bilagenes figur

3. Ud af diagrammet burde der altså tegne sig en tendens der enten peger imod

ulighed eller lighed som fordelagtigt i forhold til konkurrenceevne.

Vores diagram over konkurrenceevne sammenholdt med ulighed, viser at der

umiddelbart ikke er nogen sammenhæng mellem konkurrenceevne og uligheden i

et land. Det ses af diagrammet, at både ulige og lige lande kan have en god konkur-

renceevne. Som nævnt i denne rapports kapitel 9.4 og 9.5, findes der fordele og

ulemper ved begge, men der er ingen kausal sammenhæng mellem lighed/ulighed

og konkurrenceevne. Dermed er udsagnet om at øget ulighed nødvendigvis fører til

en forbedret konkurrenceevne også falske, da Danmark og Sverige så umuligt kun-

ne lægge i den bedste ende med USA og Schweiz.

Ses der et øjeblik bort fra USA og Singapore, kunne man tilnærmelsesvis anskue

klyngen af landepunkter som skråt hældende mod højre, altså den tendens at kon-

kurrenceevnen falder i takt med uligheden internt i landet stiger (se bilagenes fi-

gur 4). Vi mener dog ikke at det er videnskabeligt forsvarligt at antage en sådan

sammenhæng, da der unægtelig er en stor spredning af landepunkterne, og det

faktum at eksempelvis USA og Singapore afviger så kraftigt fra tendensen.

9.5.7 Delkonklusion

Vores analyse peger altså ikke på noget entydigt svar på hvorvidt øget socioøko-

nomisk ulighed/lighed skaber bedre rammer for konkurrenceevnen og dermed

landets generelle økonomiske situation. Det er kostbart at fastslå at begrebet er så

komplekst, at begge retninger ville være en forsimpling, og at de bør ses i sam-

menhæng med hinanden. I indekset over den totale konkurrenceevne lå det meget

ulige USA på en førsteplads, det moderat ulige Schweiz på en andenplads og det

mere lige Danmark på en tredjeplads (Porter et al 2007:14). Dette faktum under-

støtter udsagnet om at konkurrenceevne og ulighed ingenting har med hinanden at

gøre og er totalt uafhængige.

Dette er imidlertid også en forenkling. Konkurrenceevnen bliver indirekte forbed-

ret af lighed, med hensyn til tillid, lav korruption og kriminalitet samt et mere flek-

Side 53 af 80

sibelt arbejdsmarked. Tillid kan generere en ”samarbejdskapital” der gør det mu-

ligt at uddelegere ansvar til lavere administrative planer og dermed smidiggøre en

virksomheds organisatoriske tilstand. Tillid kan reducere transaktionsomkostnin-

ger i forhold til kontrol, samt være grundlag for handel og ekstra services. Lav kor-

ruption og kriminalitet kan forbedre virksomheders rammevilkår og sænke deres

omkostninger. Et fleksibelt arbejdsmarked giver virksomheder bedre vilkår for at

fyrre og ansætte medarbejdere, og herigennem forbedre deres tilpasningsmulig-

heder.

Konkurrenceevnen kan også forbedres ved høj socioøkonomisk ulighed, da dette

muliggør relativt større belønninger i et samfund, hvilket giver incitament for spe-

cialisering og initiativ. Lav omfordeling kan give lave produktionsomkostninger,

hvilket kan øge profitten og dermed investorers tilbøjelighed til at investere i det

pågældende land. Vi kan heraf konkludere, at en god konkurrenceevne både kan

opnås gennem udpræget socioøkonomisk- lighed og ulighed.

10.0 Diskussion

10.1 Funktionalistisk hierarki eller konfliktfyldt samfund?

Som påvist i første del af den sociologiske analyse, viser opmålinger og samfunds-

inddelinger fra hhv. Kaare Svalstoga & Preben Wolf samt ”Ugebrevet A4”, at den

prestigemæssige anseelse af forskellige erhverv har tendens til marginalisering.

De pointbaserede rangordninger der fremkom af analyserne, markerer en tydelig

afspejling af de funktionalistiske træk indenfor sociologien. De fremkommende

rangordninger af hierarkisk karakter, har til formål at funktionsbestemme og ind-

dele samfundet efter erhvervsmæssige lag af funktioner.

De tre analysers resultater viser utvetydigt, at det er erhvervets løn og den dertil-

hørende uddannelseslængde- og anseelse, der er altafgørende for et erhvervs pre-

stigemæssige placering i analysens ragorden. Det vil en funktionalist anse som væ-

rende selvfølgeligt, eftersom de ser at visse samfundsmæssige funktioner er svære

Side 54 af 80

udførlige og derfor kræver længere tids oplæring, hvilket dermed også udløser

ekstra belønning.

Imidlertid viser analysens resultat et andet billede: en tendens funktionalisterne

har svært ved at forklare. Samfundets og teknologiens udvikling har tilsyneladende

bevirket, at kreativitet, kultur, alternativitet og ånd, samt erhvervets ”bliv-kendt-

potentiale”, er en ny og ganske afgørende faktor for prestigeudløsning i nutidens

Danmark. Det har betydet, at de tidligere anerkendte lærerfag er røget længere

ned af prestigerangordenen, ligeledes er faglige håndværksfag og de offentlige om-

sorgsfag. Altså peger tendenserne på at erhvervsanerkendelse og -prestige i da-

gens Danmark, snarer er udløst af om erhvervet kan fremvises, genkendes og sæl-

ges, end om de egentlig udgør en nødvendig samfundsmæssig funktion.

Undersøgelsen viste at skuespillere, fodboldspillere m.fl. blev rangeret højt hvortil

man kan spørge: er disse funktioner egentligt nødvendige for et samfunds overle-

velse og reproduktion. Altså hvordan kan det være at folk i omsorgsfagene bliver

rangeret lavt, da de ifølge funktionalisterne burde være blevet rangeret højere, i

kraft af deres funktions nødvendighed? Denne udvikling er for de formålsrationelle

funktionalister svær at forklare, da det først og fremmest kan være svært at opmå-

le og definere et erhvervs funktionelle vigtighed (Svalastoga et al. 1962:50).

Denne udfordring bliver i Svalastoga & Wolfs prestigeinddeling forsøgt imøde-

kommet af, at inddrage forhold som antal af underordnede, erhvervsmæssig aktivi-

tet, indflydelse, uddannelse, specielle evner eller træning, der ifølge Svalastoga &

Wolf skulle give et indtryk af erhvervsstillingens funktionelle nødvendighed.

Dette forhold bekræftes dog ikke af ”Ugebrevet A4’s” undersøgelser fra hhv. 2006

og 2012. Undersøgelserne viser nemlig, at der er tendenser til, at de fleste nødven-

dige samfundsmæssige funktioner såsom omsorgsfag, håndværkerfag m.fl. ikke

udløser tilstrækkelig erhvervsmæssig prestige i forhold til funktionernes nødven-

dighed. I stedet peger analysen på, at det hos respondenterne udløser anerkendel-

se, at være beskæftiget i de gloværdige, men måske knap så uundværlige, erhverv i

mediebranchen, modebranchen og i de kulturelle erhverv. Hertil mener funktiona-

listerne, at erhverv der ikke kræver specielle færdigheder, uddannelser mv., ikke

Side 55 af 80

bør udløse store mængder belønninger eller prestige, da de er lettere at besidde

end de øvrige.

Til denne undersøgelses konklusion må medregnes det forhold, at respondenterne

blev bedt om at klassificere eller karaktergive ud fra forhold som løn, uddannelse,

funktioner mv., men hverken ud fra en samfundsmæssig eller individuel nødven-

dighed. Således må det antages, at en respondents prestigeangivelse til ex ældre-

plejen ville stige i takt med alderen eller at prestigen for at være skraldemand ville

øges, i tilfælde af ex en strejke. Det er derfor nærliggende at forestille sig, at er-

hvervsprestigen vil stige i takt med at funktionen benyttes af den enkelte eller op-

hører. Prestigeudviklingen for medieerhverv, kunst- og kreative fag kan dermed

forklares ved deres synlighed. Omsorgs- og håndværksfagene kan ofte forekomme

mere ’usynlige’.

Konfliktteoretikerne vil midlertidig tolke og behandle den ovenstående tese ander-

ledes. Hertil mener Bourdieu som sagt, at uligheden er et samlet undertryknings-

forhold for hans kapitalformer. Udover den uddannelsesmæssige dominerende

faktor, er faktorer som økonomi og magt/indflydelse ligeledes fællesnævnere for

prestigeudløsning blandt de tre undersøgelser. Det er i Bourdieus terminologi et

udtryk for, at det såvel er økonomisk kapital, kulturel kapital samt social kapital,

der i et samlet forhold er prestigegivende. Det er derfor i Bourdieus teori en selv-

følge, at håndværks og omsorgserhvervene udløser mindre prestige, da de er for-

bundet med mindre økonomisk- og kulturel kapital. Dermed opnås en tilsvarende

symbolsk kapital, som undersøgelsernes resultater også påpeger. Erik Jørgen Han-

sen udvider Bourdieus spektrum af kapitaler med endnu et, ”kunstskabskapitalen”.

Dog tyder analysernes resultater ikke på, at denne nye ”kunstskabskapital” kom-

mer de faglige erhverv til gode, på trods af at de besidder færdighederne udløses

anerkendelsen ikke. Således er det hverken de kraftfulde nævner på byggepladsen

eller de varme hænder i omsorgssektoren der værdsættes, ”hvilket er et brud med

hele den danske samfundsfunktion”, sådan udtaler Steen Scheuers arbejdsmarkeds-

forsker og professor ved Roskilde Universitet.

Generelt for de to undersøgelsesresultater er, at respondenterne generelt er meget

enige om, hvilke erhvervselementer der er prestigeudløselige. Det betyder at der

Side 56 af 80

blandt danskerne hersker en almen opfattelse af, hvad der anses som hhv. gode og

dårlige elementer ved en arbejdsplads. Det er en tendens eller alminelighed der i

den grad er med til at marginalisere de erhvervsstillinger som indeholder få pre-

stigegivne elementer. Det skaber ifølge Torben Pilegaard Jensen, en samfunds-

mæssig lagdeling eller en strukturel funderet ulighed. Hertil mener konfliktteore-

tikere at denne marginalisering også hersker imellem samfundet socialklasser, og

er genstand for en konflikt. En konflikt som funktionalisterne mener man kan for-

hindre med en funktionsbestemt hakke- eller rangorden.

De fremkommende resultater af analysen om erhvervsprestige og den deraf føl-

gende marginalisering, tager vi med videre i den anden del af den sociologiske ana-

lyse, der søger at svare på, om der hersker en ulighed mellem uddannelsestyperne.

Ligeledes om der eksisterer et samfundsstrukturelt funderet ulighedsforhold mel-

lem individer, som implementeres i uddannelserne.

Analyseresultatet pegede i høj grad på en tendens til, at uddannelserne også mar-

ginaliseres, på baggrund af bl.a. uddannelsesudbud, elevoptag, frafald mv. I Bour-

dieus teori om den symbolske kapital, kan der findes svar på denne udvikling. Be-

grebet rummer, ifølge Bourdieu, alt hvad der er genstand for anerkendelse. Således

er også kulturel kapital genstand for anerkendelse eller prestige, hvilket kan for-

klare de unges valg af boglige uddannelser og fravalg af de faglige. Da individerne,

ifølge Bourdieu jagter denne anerkendelse – også ind i uddannelserne. Ser vi på

uddannelsernes resultatside, er tendenserne tilsvarende ringe for de faglige ud-

dannelser.

Et andet perspektiv på analysen er ulighed mellem samfundsklasserne. Undersø-

gelsen søgte at belyse om, og hvorfor, nogle unge har bedre forudsætninger i ud-

dannelsessektoren end andre. I analysens inddragede opgørelse over uddannelses-

institutionerne i region Hovedstaden, viser alle opgørelsens inddragede parametre

(karaktergennemsnit, fuldførelsesprocenter, den voksne befolknings uddannelse

mv.), at der hersker et differentieret forhold i uddannelsesforudsætningerne for

børn fra hhv. Nordsjælland og Københavns vestegn. En af de helt klare og essenti-

elle funktionalistiske holdepunkter er, at individet er frit handlende og selvdispo-

nerende og dermed har råderum til at foretage sig hvad det vil. Hertil ligger den

Side 57 af 80

funktionalistiske tese om, at individet kan opnå alt der er ønskværdigt for indivi-

det, hvis det bare er stræbsomt, sparsomt og flittig nok.

Analysens resultat viser imidlertid noget andet. Alt tyder nemlig på at individet

ikke er frit handlende og dermed ikke kan blive, hvad det selv ønsker, sådan som

funktionalisterne (og tildeles Bourdieu) ser det. Opgørelsen viser netop, som kon-

fliktteoretikerne siger, at der er strukturelle uligheder, som skaber strukturelle

barrierer for individets selvudfoldelse. Individet kan dermed ikke handle frit eller

opnå en ønsket position, med mindre det bryder disse strukturelle barrierer. I det-

te element opstår konflikten i konfliktteoretikernes tanker.

Om analysens mulige afkræftelse af de funktionalistiske tanker, vil funktionalister-

ne blot selv hævde at såfremt et individ ikke besidder nok ’kulturel kapital’ eller er

tilpas stræbsom og flittig, til at erhverve sig en akademisk uddannelse, er den på-

gældende uddannelse og karrieremulighederne herfor ikke det pågældende indi-

vids såkaldte ’rette hylde’. Med andre ord, individet har og må have en anden funk-

tion. Det er således blevet op til uddannelserne, jf. Bourdieus teori om uddannel-

sernes selektive mekanismer, at udvælge de elever der er hhv. egnede og uegnede.

Da der, som Bourdieu antog, er ulighed i alt hvad der er genstand for anerkendelse,

må analysens resultat bekræfte, at der i høj grad er prestige eller anerkendelse i

bopælens geografiske beliggenhed. Eftersom bedømmelseskriterierne i det danske

uddannelsessystem er ens over hele landet, får analysens resultat og ovenstående

udvikling enorme konsekvenser for de udsatte landsdele. Det er en udvikling der

tyder på, at individerne i de udsatte egne er fastlåst i de geografiske/demografiske

strukturer, hvilket kan betyde at de udsatte landdele, for det første vil få færre

akademiske uddannede og for det andet vil de akademisk anlagte individer flytte

derfra. Denne udvikling er reproducerende og derfor fortsættende, hvilket tyder

på at det ikke er til at bremse for de udsatte distrikter.

Dermed sagt forstærkes tendensen til- og konsekvenserne af denne sorteringsme-

kanisme og den deraf følgende ulighed i befolkningen. Som nævnt viser undersø-

gelsen at op imod 20 % af de unge fra de udsatte egne ikke gennemfører en ung-

domsuddannelse. I analysen nævnes at 40 % af de 29-årige, som ikke har fået en

erhvervsuddannelse er på overførselsindkomst, altså med al sandsynlighed uden-

Side 58 af 80

for arbejdsmarkedet. Det skaber en enorm stor restgruppe for de udsatte egne,

som i den konfliktteoretiske teori er et spild af den menneskelige ressource.

10.2 Indeterministisk sammenhæng mellem ulighed og social dysfunk-tion

Som berørt i analysen, er der tilsyneladende en sammenhæng mellem graden af

lighed i et økonomisk rigt samfund, og dette samfunds sociale dysfunktioner. Op-

havsmændene til disse konklusioner mener dog selv, at sammenhængen ikke kan

være fuldstændig deterministisk eller kausal. Det kommer sig blandt af at de for-

skellige ilande, Wilkinson og Pickett bruger i deres grafer, scorer forskelligt og in-

dividuelt for hver gang. Gode eksempler på tydelige afvigelser, foruden grafen

præsenteret i analysen over 15-16 åriges læsefærdigheder, er blandt andet figur

10.2 på side 153, der viser ”Årlig mordhyppighed per million indbygger”. Her sco-

rer Finland, der som bekendt er undersøgelsens 2. mest lige land, temmelig dårligt.

Faktisk finder der gennemsnitligt ca. 28 mord (pr. million indbygger) sted hvert år

i Finland, hvor det tal for Singapore, undersøgelsens mest ulige land, er på ca. 17.

Også andre mere ulige lande, som Australien og UK, ligger under Finlands mordra-

te, og placerer sig nogenlunde ens med Singapore. Undersøgelsen er udarbejdet af

FN (Surveys on Crime Trends and the Operations of Criminal Justice Systems), og

viser gennemsnittet af mord over en periode på 10 år, fra 1990 til 2000 (Wilkinson

et al 2011:153).

Det er grafer som denne, der afholder Wilkinson og Pickett fra at kalde undersø-

gelsen og graferne for deterministiske eller kausale. Det forholder sig altså ikke

altid som hypotesen om øget lighed foreskriver, og det kan muligvis vise sig at bli-

ve et problem i forhold til at kunne konkludere universelt.

I øvrigt er bogen ”Lighed” blevet kritiseret for at drage forhastede konklusioner,

foruden at forvrænge billedet af hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.

Man kunne hævde at det udelukkende er et spørgsmål om kultur, der afgør hvor-

dan de forskellige lande scorer i de forskellige undersøgelser. Således skriver jour-

nalisten John Kay (som en kritik af bogen ”Lighed”): the causal relationships invol-

ved are complex. Many factors differentiate the US, Sweden and Japan […] These dif-

Side 59 af 80

ferences feed into both observed inequality and social indicators” (Financial Times:

the benefits of equality, 21.03.2009). Med dette mener Kay, at undersøgelserne i

“Lighed” er en forsimpling at landendes kulturelle baggrunde, der gør at en sam-

menligning og måling med graden af lighed i et samfund er mangelfuld hvis ikke

direkte forkert. Selvom Kay ikke selv skriver det direkte, kan man alligevel påstå,

at Kay anser Wilkinson og Picketts konklusion for at være hypotetisk deduktiv – og

dermed en tvungen og langtfra objektiv sandhed.

Ud over John Kays kritik, kan man ydermere påpege, at der er stor forskel på land-

endes størrelser generelt. Om dette har en direkte indvirkning på resultaterne og

graferne er uvist, og ville kræve en dybdegående analyse af samtlige medtagede

landes kulturelle historie, for at kunne kortlægge en eventuel betydning.

Kay skriver om problemet med at foretage komparative sammenligninger, når det

kan diskuteres, om man overhovedet kan sammenligne lande på de samme para-

metre: ”An obvious conclusion is that there are many societies which perform well in

terms of their own criteria. America, Sweden and Japan are just different from each

other - their achievements are not really commensurable” (Financial Times: the ben-

efits of equality, 21.03.2009). Altså må man også medregne, at de kulturelle for-

skelle landene imellem kan tænkes at give forskellige scoringer på diverse grafer.

Det er straks en sværere sag at afgøre, om der findes en sammenhæng mellem so-

ciale problemer og landes kultur. Kultur er som bekendt et individuelt fænomen,

der kan adskille sig og komme til udtryk forskelligt inden for det selv samme land.

Sådan forholder det sig blandt andet i Danmark, hvor folk fra forskellige regioner i

landet opfatter hinanden forskelligt, fordi nogen er vokset op omgivet af ”den jyske

muld”, mens andre fx kommer fra et liv på ”stenbroen”. Så selv dét at skulle define-

re hvad det er, der gør at en kultur er særligt dansk, kan være en lettere komplice-

ret opgave. Måske er det derfor Wilkinson og Pickett ikke beskæftiger sig med

spørgsmålet om kultur, men blot hævder, at de grafer de præsenterer er kraftige

indikatorer, der viser, at det må have noget med lighed at gøre (Wilkinson et al

2011).

Side 60 af 80

Men for at blive ved spørgsmålet om kultur, kunne man i øvrigt også hævde, at det

netop er den ”skandinaviske kultur”, der er afgørende for, at disse lande klarer sig

nogenlunde lige godt på de fleste grafer – simpelthen fordi den skandinaviske kul-

tur fordrer et større socialt ansvar? Hvem kan enten bevise eller afvise dette åbne

spørgsmål? For at illustrere diskussionen om kultur, kan man udvælge en helt til-

fældig graf at analysere på, fx figur 9.2 på side 139, der viser ”Fødsler pr 1000

kvinde i alderen 15-19”. De skandinaviske lande (Danmark, Norge, Sverige og Fin-

land) placerer sig nogenlunde ens i bunden af skalaen, og har altså ikke specielt

mange teenagemødre. Omvendt ligger USA i den helt anden ende og har det høje-

ste antal teenagemødre blandt de medtagede lande (Wilkinson et al. 2011:139).

Man kan for det første hurtigt konkludere, at der er større forskel på USA og de

skandinaviske lande, end der er internt mellem de skandinaviske lande. Ud fra

denne konklusion er det ikke svært at udlede, at forskellen i antallet af teenage-

mødre altså er et spørgsmål om kultur, den skandinaviske kultur i modsætning til

den amerikanske kultur. Det er ikke forkert at drage sådanne konklusioner – fak-

tisk kunne det tænkes, at det i virkeligheden udelukkende er kulturen, der be-

stemmer hvordan landende klarer sig på det samlede indeks over sociale dysfunk-

tioner og -problemer. Kulturen kan da ses som den usynlige faktor, der bestemmer

udfaldet af en undersøgelse, ligegyldigt om landet har stor eller lille grad af ind-

komstmæssig lighed. Går man alle grafer systematisk igennem, vil samme mønster

med høj sandsynlighed kunne gentage sig, således at alt kan affærdiges med: det er

et spørgsmål om kultur!

10.2.1 Stokastisk forhold mellem ulighed og social dysfunktion

Men kan man så slet ikke bruge Wilkinson og Picketts undersøgelser, hvis man

antager at alt er et spørgsmål om de kulturelle forskelle? Det er her Wilkinson og

Pickett forsvarer deres grafer, både i forhold til at de bygger på eksterne data, så

de ikke kan beskyldes for at være selektive, men også det faktum at der er en vis

gennemgående sammenhæng, der er for markant til at være helt tilfældig eller blot

et spørgsmål om kultur. Sammenhængen er som tidligere nævnt ikke determini-

stisk eller direkte kausal, men den er med stor sandsynlighed stokastisk. Når det

stort set altid er de samme lande der klarer sig godt i undersøgelserne, og de sam-

Side 61 af 80

me lande der placeres mindre heldigt, kan man hævde at det er et udtryk for en

stokastisk sammenhæng, altså at sammenhængen er overvejende sandsynlig og

kontinuerlig – men ikke universel eller uden afvigelser.

Hvis man vedkender sig, at undersøgelserne og graferne i Wilkinson og Picketts

bog med overvejende sandsynlighed er stokastiske, er det også starten på diskus-

sionen af hvilken vej denne sammenhæng så går. Dvs., er det først ligheden blandt

borgerne i samfundet der har afhjulpet de sociale problemer, eller er det mindskel-

sen af de sociale problemer der skaber lighed? Med andre ord handler det om kau-

saliteten, hvad er årsag og hvad er virkning?

10.2.2 Kausalitet eller dialektik mellem faktorerne

Det kunne også tænkes, at sammenhængen mellem graden af tillid i et samfund og

graden af lighed, var i et omvendt mekanisk forhold. Altså det fænomen at det ikke

er ligheden der genererer tillid mellem et samfunds aktører, men at tilliden gene-

rerer lighed. I bogen ”Lighed” forklares sammenhængen sådan, at den store sociale

distance mellem samfundsgrupperne i et ulige samfund bevirker at stigmatiserin-

gen stiger og menneskerne bliver fremmedgjorte overfor hinanden hvilket reduce-

re tilliden (Wilkinson et al 2011:64). Øges ligheden reduceres den sociale distance,

og gennem større interaktion opnås lavere stigmatisering hvilket øger tilliden.

Det kunne dog også tænkes at forholdet var omvendt, så det var den høje grad af

tillid til sine medborgere i et samfund, der bevirkede den øgede lighed. Eksempel-

vis kunne man hævde, at en høj grad af tillid til at ens medborgere er forudsætnin-

gen for bistandshjælpssystemet, idet man stoler på, at modtagerne ikke misbruger

den bistandshjælp de modtager ved arbejdsløshed. Tilliden til at ens medborgere

konstruktivt benytter den hjælp de modtager gennem det sociale sikkerhedsnet, er

dets eksistensgrundlag, hvilket da genererer lighed. Tilliden kan kun betragtes som

afhængig af kulturen, hvilket igen leder til den ovenstående kritik.

Vi mener dog ikke at den ene teori udelukker den anden, men blot at der må være

et dialektisk forhold mellem socioøkonomisk lighed og den aktuelle kultur i et gi-

vent land. Stiger den socioøkonomiske lighed i et land, stiger også tilliden, den

øgede tillid skaber da eksistensgrundlag for endnu en forøgelse af ligheden osv.

Side 62 af 80

Dette kan logisk også gå den modsatte vej: reduceres den socioøkonomiske lighed

stiger stigmatiseringen og tilliden falder, og dermed øges også potentialet til større

socioøkonomisk ulighed. I denne optik må forholdet mellem uligheden i et land og

dets ”kulturelle tillid” være af dialektisk karakter, og hermed også forbundet med

en selvforstærkende effekt.

Det forekommer også intuitivt korrekt at antage, at en given kultur vil have indfly-

delse på hvorvidt et samfund bliver formet i en lighedsorienteret retning, imens

lighedens konkrete sociale konsekvenser naturligvis har indflydelse på den kultu-

relle udvikling.

10.2.3 Delkonklusion på kausalitetsdiskussion

Det vurderes at forholdet mellem sociale dysfunktioner og ulighed i rige samfund

ikke er af kausal eller deterministisk karakter. Afvigelserne fra tendensen ”reduce-

ret social funktionalitet i sammenhæng med stigende indkomst ulighed”, er for

mange og for store til at der kan sættes et universelt lighedstegn imellem. Et land

kan være meget ulige og stadig opnå gode resultater inden for de enkelte undersø-

gelser, ligesom et mere lige land kan klare sig mindre hæderligt i forhold til ulige

lande i specifikke undersøgelser. Vi vil hævde der findes mange fejlkilder forbun-

det med sådanne undersøgelser grundet fænomenets kompleksitet. Vi mener yder-

ligere, at selvom forholdet ikke er universelt, kausalt eller deterministisk findes

der med sandsynlighed en stokastisk sammenhæng. På trods af afvigelserne tegner

der sig en tendens som beskrevet ovenfor i anførselstegn. Vi mener ikke at tenden-

serne kan bortforklares med forskellige kulturer, da tendensen netop viser sig at

gå på tværs af kulturer (Wilkinson et al. 2011:302). Yderligere mener vi at dette

ikke blot kan være kulturen i et givent samfund der har skabt henholdsvis ulighed

og graden af sociale dysfunktioner, da vi mener at kulturen og ligheden i et sam-

fund ikke kan adskilles men er i et dialektisk forhold.

10.3 Diskussion af forholdet mellem konkurrenceevne og ulighed.

I vores analyse af konkurrenceevnen blev det påvist at både mere socioøkonomisk

lige og ulige lande kan opnå en god konkurrenceevne. Det er en kendt doktrin at

økonomisk ulighed kan være fordelagtigt for en økonomi (jf. Afnittet med CEPOS),

Side 63 af 80

men det faktum, at mere lige lande også kan opnå en fordelagtig placering, er den

optik umiddelbart en logisk umulighed. Dette må da lede til en umiddelbar for-

kastning af ovenstående doktrin eller teori, og en erkendelse af at graden af hen-

holdsvis ulighed eller lighed i et samfund ikke har indflydelse på konkurrenceev-

nen. Dette kan dog alligevel ikke være sandt, da vi i analysen ligeså påviste at der

også var sammenhæng mellem graden af ulighed i et samfund og dets konkurren-

ceevne.

I den første del af den økonomiske analyse fandt vi, at ulighed og hermed lav om-

fordeling i et samfund var fordelagtigt for et samfund. Der virker stimulerende for

erhvervslivet og virksomhedsaktiviteten, at der er så få hindringer som muligt for

at skabe profit, og dermed at der er en høj grad af omfordeling i modsætning til

vækst og god konkurrenceevne. Virksomhederne søger derhen hvor de kan opnå

den største profit, og i den forbindelse kan høje skatter være med til at skræmme

virksomheder og investeringer væk (porter et al. 2007:12).

Samtidigt skaber uligheden incitament for specialisering hvilket hæver produktivi-

teten og dermed konkurrenceevnen for et land. En høj belønning ved specialisering

må vurderes i logisk modstrid med lighed, da en høj grad af lighed vil reducere den

relative forskel mellem store og små belønninger. Empirien var relativt klar på det

område, idet de mere lige lande opnår et lavere incitament for at arbejde og inve-

stere (Porter et al. 2007:439). Disse sammenhænge betragter vi som sande eller

som elementer af sandheden om, hvad der kan skabe en god konkurrenceevne, da

de er logiske og har et empirisk grundlag.

Der er på den anden side, som påvist i analysen, også nogle konkurrencemæssige

fordele ved en høj grad af lighed og omfordeling. Den store ulighed i mange sam-

fund synes at undergrave tilliden mellem samfundets aktører og øger dermed

transaktionsomkostningerne. Til sammenligning opnår de mere lige lande en høje-

re grad af tillid, hvilket både skaber basis for handel og uddelegering af ansvar til

lavere administrative planer i en virksomhed (Porter et al. 2007:502). I forhold til

specialisering set som innovationskapacitet, opnår de mere lige lande gode place-

Side 64 af 80

ringer, hvilket kunne forklares ved det formelt gratis udbud af uddannelse og en

teoretisk større udnyttelse af en befolknings intelligenspotentiale.

Det ses yderlige, at de mere lige samfund ikke har lige så stor forekomst af krimi-

nalitet og korruption. Dette forklares ved den relative mindre stigmatisering, der

finder sted i et mere lige samfund, hvilket også er med til at forbedre konkurrence-

evnen.

Det sociale sikkerhedsnet, der er en væsentlig faktor for at opnå et mere lige sam-

fund, kan kompensere for det relativt mindre økonomiske incitament for iværk-

sættere og investorer, da det reducerer risikoen for at ende i en ivasibel personlig

konkurs. Det sociale sikkerhedsnet kan også være fordelagtigt, da det letter virk-

somhederne for dette ansvarsområde, hvilket dermed øger fleksibiliteten på ar-

bejdsmarkedet. På denne måde kan høj grad af lighed, og den omfordeling den for-

udsætter, influere konkurrenceevnen i et land på positive måder. Disse konkurren-

cemæssige fordele er mange, og vi betragter dem som sande, selvom de områder

de influerer, er så komplekse at der kun kan påvises en stokastisk sammenhæng.

Det at sammenhængen er stokastisk gør dem i imidlertid ikke mindre valide end

sammenhængende i denne rapports afsnit 10.2.1, der også må siges at være stoka-

stiske – et socioøkonomisk ulige samfund har ikke nødvendigvis en god konkur-

renceevne.

Ud fra de to ovenstående afsnit mener vi, at det kan konkluderes, at graden af hen-

holdsvis lighed eller ulighed i et samfund, har indflydelse på dets konkurrenceev-

ne. Ved denne konklusion opstår dog paradokset, at både socioøkonomisk mere

lige og mere ulige samfund kan opnå en god konkurrenceevne baseret på netop

fordelende ved de to modsætninger. Vi er dermed ikke i stand til at vurdere hvil-

ken samfundsmodel der er økonomisk fordelagtig for en nation.

Intuitivt kunne man antage, at en middelvej var den ideelle løsning, altså at mode-

rat ulighed var optimalt. Dette er der dog, ud fra vores forhåndenværende empiri,

ikke så meget der tyder på er det bedste. Teoretisk kunne man antage, at en mode-

ration ville være ødelæggende for konkurrenceevnen, da der hverken ville være de

mest fordelagtige produktionsomkostninger, eller, på den anden side, de mest op-

Side 65 af 80

timale transaktionsomkostninger, tillidsforhold eller fleksibilitet. Alligevel kunne

det hævdes at en moderat grad af ulighed i et samfund måske kunne indeholde en

smule fordele og ulemper fra begge modeller, hvilket ville gøre landet attraktivt for

begge former for ”virksomhedspræferencer”. Dertil kan indvendes, at specialise-

ringen i dag er for specialiseret til middelvejen, og et land derfor må lægge sig fast

på en af de to modsætninger. Dette forhold er vi dog ikke i stand til at give en reali-

stisk vurdering af.

Når vi benytter os af så relativt og vage begreber som socioøkonomisk mere ulige,

mere lige eller moderat ulige, er det naturligvis grundet diskussionens teoretiske

karakter. Et teoretisk begreb vi dog ikke har benyttes os af, er et fuldkommen so-

cioøkonomisk lige samfund. Dette er fordi ingen af de samfund vi benytter os af,

eller kan benytte os af, kan siges at være totalt lige. Når vi snakker om eksempelvis

Danmark eller Sverige som lige lande, er det vigtigt at huske, at ingen af disse lande

kan siges at være helt fuldkommen lige - kun relativt mere lige end andre.

Man kan hævde, at et socialt lige samfund aldrig har eksisteret, og ikke kan eksiste-

re, da der altid vil være nogle individer der fx er ”smukkere” eller ”klogere” end

andre, og samtidig med at samfundets funktionalitet forudsætter at nogle besidder

mere specialiserede funktioner. Man kunne dog, rent teoretisk, forestille sig et

økonomisk lige samfund, hvilket da ville influere det sociale. Vi kan empirisk ikke

vurdere om et økonomisk lige samfund ville være produktivt, men det kunne teo-

retisk hævdes, at der i et sådant tilfælde ikke ville være økonomisk incitament til at

specialisere sig. Incitamentet for at specialisere sig ville da kun være af social an-

erkendelses og af selvrealiseringskarakter. Empirien, fra eksempelvis Danmark og

Sverige som mere lige lande, tyder dog ikke på at den højere grad af lighed og om-

fordeling har reduceret specialiseringen, da arbejdsstyrken er blandt de bedst ud-

dannede og produktive i verden.(Porter et al. 2007:432f)

Funktionalistisk sociologisk tænkning ville nok hævde at det reducerede sociale

hierarki ville skabe kaos og uorden (Svalastoga et al. 1962:20f), men vores empiri

på det område viser dog netop at kriminalitet og konflikt falder i takt med reduce-

ret ulighed. Man kunne dog også forstille sig, at socioøkonomisk ligheds positive

Side 66 af 80

effekt for konkurrenceevne har en grænseværdi. Altså kunne der være et punkt

hvor øget lighed kun ville være til skade for økonomien. At fastslå et sådan punkt

ville dog først være muligt i fremtiden, og dét forudsat af at en sådan udvikling fin-

der sted.

10.3.1 Delkonklusion på konkurrenceevnen

Vi kan altså vurdere, at selvom det logisk set er umuligt, kan både øget lighed og

øget ulighed forbedre et samfunds konkurrenceevne. På hver deres måder inde-

bærer det mere socioøkonomiske ulige og lige samfund hver deres ulemper og for-

dele, hvilket gør, at vi ikke er i stand til at vurdere hvilken der er den bedste model

for konkurrenceevnen. Om der er en grænseværdi eller et punkt hvor forøget lig-

hed vil være ensidigt skadeligt for konkurrenceevnen forbliver i det uvisse, da det

endnu ikke er afprøvet.

11.0 Konklusion

Det kan ud fra undersøgelserne om erhvervsprestige i Danmark, konkluderes at

der hersker en marginalisering af centrale og funktionelt nødvendige fag. Margina-

liseringen kan hermed undergrave samfundets funktionelle reproduktion, og virke

hæmmende på konkurrenceevnen i et økonomisk øjemed, imens marginaliserin-

gen i sig selv er negativ i et socialt sammenhæng.

Marginaliseringen forstærkes af den uddannelsesmæssige ulighed, der ligeså

skævvrider rekrutteringen til den funktionelle reproduktion af samfundet. Sorte-

ringsmekanismen ekskluderer grupperinger med ringe kulturel kapital, hvilket

medfører en kontinuerlig reproduktion af uligheden i samfundet. Samtidigt dannes

grupperinger med lignende kapitalmængder, og skaber en rummelig eller geogra-

fisk ulighed i Danmark.

I vores undersøgelse af ulighed i den sociale dimension, fandt vi, at der er en stoka-

stisk sammenhæng mellem graden af socioøkonomisk ulighed i et samfund og om-

fanget af sociale dysfunktioner. Vi fandt, i vores læsning af ”Lighed” at, i takt med

den økonomiske ulighed steg, steg også den sociale distance, hvilket øgede stigma-

tiseringen og det psykosociale stressniveau i samfundet. Jo relativt større det soci-

Side 67 af 80

ale skel i de rige lande blev, jo større og mere desperat blev også de dårligst stille-

des behov for at udvise materiel rigdom, hvilket eksempelvis kan resultere i krimi-

nalitet eller anden asocial adfærd. Det kan indvendes, at disse fænomener blot er

en funktion af den pågældende nations kultur, og ikke er et produkt af lighed. Her-

til vil vi erklære os enige i, at kulturen influerer disse fænomener, men vi vil til

gengæld nægte en adskillelse af graden af socioøkonomisk ulighed og kulturen, da

vi vil hævde at disse er i et dialektisk forhold. Altså mener vi at øget socioøkono-

misk lighed stokastisk er klart fordelagtig i forhold til den sociale dimension.

I forhold til den økonomiske analyse fandt at både socioøkonomisk mere ulige og

mere lige samfund kunne opnå en god konkurrenceevne. Begge ”samfundsmodel-

ler” havde sine fordele og ulemper i forhold til konkurrenceevnen.

Det mere ulige samfund opnåede en god konkurrenceevne på grund af lav omfor-

deling og lave produktionsomkostninger, både i forhold til lav beskatning og løn-

udbetaling. Yderligere var belønninger for specialisering relativt højere og stimule-

rede på den måde produktiviteten.

De socioøkonomisk mere lige lande havde til gengæld, som nævnt i den sociale

dimension, en højere grad af tillid til hinanden, og dermed et bedre handelsgrund-

lag, der reducerede transaktionsomkostningerne, og kunne være basis for specielle

ydelser. Yderligere er tilliden et grundlag for uddelegering af ansvar og autoritet til

lavere administrative planer i en virksomhed. De mere lige samfund opnåede lige-

så en lavere grad af korruption samt kriminalitet, mv. Overordnet vil vi hævde, at

de mere socioøkonomisk lige samfund stokastisk opnår en abstrakt ”samarbejdets

kapital”, hvilket kan udløse en positiv effekt på konkurrenceevnen. Vi er dog ikke i

stand til at vurdere hvilken model, der er den anden konkurrencemæssigt overle-

gen.

Hermed kan man slutteligt populært sagt sige, at det står 1-0 til øget socioøkono-

misk lighed. I den sociale dimension har de mere socioøkonomisk ulige samfund

vist sig underlegne, og i den økonomiske analyse må vi erkende at resultatet er

uafgjort.

Side 68 af 80

12.0 Perspektivering

Skulle projektet have haft en anden vinkel, ville vi gerne have arbejdet mere induk-

tivt, og indsamlet vores egen data på området. Vi kunne for eksempel have arbej-

det på en økonomisk kvantificerbar operationalisering af begrebet ”samarbejdets

kapital”, og opnået en dybere forståelse af dennes relations til lighed og betydning

for konkurrenceevnen.

Det kunne yderligere have været gavnligt at have benyttet kvalitativ metode og

diskursanalyse af historiske tekster, for at afdække dialektikken mellem socioøko-

nomisk lighed og kultur. Herved kunne vi have påvist udviklingen imod et mere

ulige eller lige samfund, og afdækket eventuel stiafhængighed.

Det kunne også have været fordelagtigt at fortage interviews med fremtrædende

økonomer, eller repræsentanter for internationale ratingsbureauer, for at under-

søge deres holdning til socioøkonomisk lighed, og hvilken rolle denne spiller i de-

res egne undersøgelser og vurderinger.

Vi ville gerne have udarbejdet egen kvantificerbar operationalisering der kunne

påvise hvor meget de sociale dysfunktioner i et ulige land koster samfundet i det

hele, sådan at man kunne afgøre om omfordeling og lighed som præventivt middel,

ville være økonomisk billigere for et samfund. Dette kunne være sket ved at sam-

menligne landes udgifter til eksempelvis fængselsvæsen i procent af BNP og sam-

menholdt dette med graden af lighed.

I den sociale dimension ville vi gerne have interviewet socialforskere for at under-

søge om de kunne bidrage til nye vinkler og teoretiseringer over den brugte empi-

ri.

Hvis vi havde haft mere tid ville vi have anvendt begrebet chanceulighed. Herfor

kunne vi undersøge om chanceuligheden i uddannelse igennem det sidste århund-

rede er faldet, steget eller stagneret. Såfremt uligheden stagnerer stemmer det fint

overens med Bourdieus teori om uddannelsessystemet som sorteringsmekanisme.

Såfremt chanceuligheden falder, kan Bourdieu ikke forklare tendensen og det kun-

Side 69 af 80

ne dermed blive nemmere for de ufaglærte at få en uddannelse. Dette perspektiv

ville åbne op for alternativ sociologisk teori.

Overordnet ville vi gerne have brugt mere empiri, og kunne da for eksempel se på

konkurrenceevnens udvikling over tid, sammenholdt med den respektive uligheds

udvikling i de forskellige lande. Det samme kunne vi i højere grad have gjort i for-

hold til de sociale dysfunktioner målt over tid og sammenholdt med udviklingen i

uligheden. En sådan undersøgelse kunne i den grad have afprøvet hypoteserne og

givet indsigt i eventuelle forsinkede eller selvforstærkende processer.

Side 70 af 80

13.0 Litteraturliste

Bøger:

Andersen, John & Larsen, Jørgen Elm 2011: Velfærdstatens sociologi, i Ander-

sen, Heine: Sociologi, en grundbog til et fag, Hans Reitzels Forlag, København

Ejnæs, Morten : Sociale problemer. Ejnæs, Morten et al.: I: Sociologi og socialt

arbejde. 2. udg. Danmarks Forvaltningshøjskole forlag, 2002. side 11-30. (Afsnit i

bog) Frederiksberg

Davis, Kingsley & Moore, Wilbert E. 1994: Some Principals of Stratification, I

Grusky, David B.: Social Stratification, Westview Press, USA

Guneriussen, Willy 2007: Emile Durkheim, i Andersen, Heine og Lars bo Kasper-

sen: Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reizels forlag

Hansen, Erik Jørgen 2011: Sociale klasser og social ulighed, i Andersen, Heine:

Sociologi, en grundbog til et fag, Hans Reitzels Forlag, København

Järvinen, Margaretha 2007: Pierre Bourdieu, i Andersen, Heine et al: Klassisk og

moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, København

Jespersen, Jesper 2009: Introduktion til Makroøkonomi, Jurist- og Økonomfor-

bundet, København Ø

Kruse, Filip: sociale klasser og sociale grupper. Ejrnæs, Morten et. al.: I: Sociologi

og socialt arbejde. 2. udg. Danmarks Forvaltningshøjskole forlag, 2002. side 51-70.

(Afsnit i bog) Frederiksberg

Guldager, Jens: Helhedssyn på socialt arbejde. Ejnæs, Morten m.fl.: I: Sociologi

og socialt arbejde. 2. udg. Forvaltningshøjskole forlag, 2002. side 31-50. (Afsnit i

bog)

Laursen, Erik: Menneskers Identitet: båndet imellem Struktur og aktør. Jacob-

sen, Benny et al.: I: Sociologi og modernitet. 2. udg. Coumbus, 2008. side 151-183.

(Afsnit i bog) København Ø

Mortensen, Nils 2011: Interaktionisme, fænomenologi og social sammenhæng, i

Andersen, Heine: Sociologi, en grundbog til et fag, Hans Reitzels Forlag, København

Porter, Michael E. et al 2007: The Global Competitiveness Report 2007-2008,

World Economic Forum, Geneve Schweiz

Side 71 af 80

Ransome, Paul 2010: Social theory for beginners, The Policy Press, University of

Bristol, Bristol UK

Svalastoga, Kaare et al 1962: Social rang og mobilitet, Gyldendals Forlag, Køben-

havn

Wilkinson, Richard & Pickett, Kate 2011: Lighed, hvorfor alle klarer sig bedre i

mere lige samfund, Informations Forlag, København K

Zandi, Mark 2009: Financial Shock, Financial Times Press, Upper Saddle River,

New Jersey USA

Ågerup, Martin 2007: Den retfærdig ulighed, Center for Politiske Studier, Køben-

havn

Analyser:

Dansk Metal, 14.12.2009: Hele sandheden om Danmarks konkurrenceevne bør

frem

Region Hovedstaden, 6. april 2009: Uligheder i uddannelsesvalg og studieadfærd

i Region Hovedstaden -

Artikler og Internethjemmesider:

Financial Times, 21.03.2009: The benefits of equality

Ritzaus Bureau, 20.09.2005: Fogh sætter socialministeren på plads

www.Systime.dk - http://ioa2.systime.dk/index.php?id=229 aflæst den:

28.03.2012 forfatter: Kureer, Henrik og redaction oprettet 2010

www.ugebreveta4.dk/2006/36/Baggrundoganalyse/Danskernesnyerangorden.

aspx Aflæst den: 29.05.2012 - forfatter: Tanja Nyrup Madsen oprettet Januar 2006

http://www.ugebreveta4.dk/2006/21/baggrundoganalyse/velfaerdsjobtaber-prestige.aspx Aflæst den: 29.05.2012 - Forfatter: Tanja Nyrup Madsen – Oprettet Januar 2006

http://www.ugebreveta4.dk/2012/201203/Mandag/faglaert_arbejde_taber_prestige.aspx Aflæst den: 29.05.2012 - Forfatter: Anna Glent Overgaard – Oprettet 16.01.2012

http://ioa2.systime.dk/index.php?id=229

http://www.ugebreveta4.dk/2006/36/Baggrundoganalyse/Danskernesnyerangorden.aspx

http://www.ugebreveta4.dk/2006/36/Baggrundoganalyse/Danskernesnyerangorden.aspx

http://www.ugebreveta4.dk/2006/21/baggrundoganalyse/velfaerdsjobtaber-prestige.aspx

http://www.ugebreveta4.dk/2006/21/baggrundoganalyse/velfaerdsjobtaber-prestige.aspx

http://www.ugebreveta4.dk/2012/201203/Mandag/faglaert_arbejde_taber_prestige.aspx

http://www.ugebreveta4.dk/2012/201203/Mandag/faglaert_arbejde_taber_prestige.aspx

Side 72 af 80

http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Tvaergaaende-statistik/~/media/UVM/Filer-/Stat/Tvaergaaende/PDF10/100624_tal_der_taler2009_ny.ashx Aflæst den: 27.05.2012 - Forfatter: Undervisningsministeriet – Oprettet Juni 2012

http://www.kl.dk/Momentum/Eksamensbeviser-lander-geografisk-skavt-id63421/ Aflæst den: 27.05.2012 – Forfatter: Jens Jørgensen – oprettet 15.15.2009

http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Tvaergaaende-statistik/~/media/UVM/Filer-/Stat/Tvaergaaende/PDF10/100624_tal_der_taler2009_ny.ashx



http://www.kl.dk/Momentum/Eksamensbeviser-lander-geografisk-skavt-id63421/


Side 73 af 80

14.0 Appendiks

14.1 Appendiks A Stratum 1. Højere overklasse. Dette stratum er højere end de 75 erhverv der blev

brugt i undersøgelsen, således at fx kongehuset har en plads i dette stratum. Stra-

tum 1 omfatter næppe mere end 100 personer. Svalastoga og Wolf udspurgte ikke

selv nogen personer fra dette lag, hvorfor de blot antager at det forholder sig så-

dan.

Stratum 2. Mellemste overklasse. Det er det højeste man ifølge Svalastoga og Wolf

kan komme op af egen bedrift. Dette Stratum omfatter ambassadører, biskopper,

statsminister og departementschefer. Denne gruppe omfatter ikke mere end 1000

personer.

Stratum 3. Lavere overklasse. Dette Stratum hører funktionærer og tjenestemænd

med høj uddannelse og fx doktorgrad til, som kan være professorer ved universite-

ter og andre højere læreanstalter. Svalastoga og Wolf antager, at omkring 7000

personer hører til i dette stratum. Dette stratum det største lag i overklassen. Til

sammen udgør overklassen ca. 8000 personer.

Stratum 4. Højere middelklasse. Selvstændige erhvervsdrivende med 25 til 100

underordnede. Er man ansat som funktionær eller tjenestemand hører man også til

i dette lag.

Stratum 5. Selvstændige erhvervsdrivende med ledelse af 5 til 25 underordnede,

samt funktionærer der har ansvaret for 10 til 50 underordnede, eller har et job der

kræver studentereksamen.

Stratum 6. lavere middelklasse. Her placeres selvstændig næringsdrivende der be-

skæftiger 1 til 5 fremmede personer i det daglige, samt funktionærer med 9 til 10

års skolegang eller ansvaret for 1 til 10 underordnede.

Stratum 7. Højere arbejderklasse. Selvstændige med folkeskoleuddannelse der ar-

bejder alene eller med hjælp fra familien. Dog regnes disse for at have en faglig

eller lignende specialuddannelse.

Side 74 af 80

Stratum 8. Mellemste arbejderklasse. Omfatter ufaglærte og for de meste beskedne

selvstændige erhvervsdrivende, i Svalastogas og Wolfs eksempler fx skopudser

eller gadesælgere.

Stratum 9. Lavere arbejderklasse. Folk som er langvarigt arbejdsløse. Prostituere-

de, kronisk kriminelle, vagabonder der er frarøvet deres personlige frihed i stør-

re/mindre grad, så de ikke kan udføre almindeligt manuelt arbejde. Dette er et af

de lag der udvides fra 5-gruppeskalaen over erhvervsprestige. (Svalastoga 1962:

64-67)

14.2 Appendiks B

1. Søjle: Institutionel effektivitet, det er afgørende for konkurrenceevnen, idet

der sikres juridisk sikkerhed, fx i forhold til ejendomsrettigheder – både in-

tellektuelle og fysiske. Bureaukratiets omfang, reguleringens omfang, kor-

ruption, overholdelse af offentlige aftaler, gennemsigtighed samt tillid i den

politiske og administrative udvikling er her væsentlige.

2. Søjle: Infrastruktur, en infrastruktur af høj kvalitet reducerer effekten af af-

stande mellem aktører, med det resultat at integrationen i det nationale

marked forbedres, samt forbindes til andre lande og regioner. Helt generelt

forbedrer mobiliteten den økonomiske homogenitet, muliggør specialise-

ring samt sikre vares og penges cirkulation. Endelig forudsætter vitale in-

formationer også en ordentligt tele- og kommunikations infrastruktur hur-

tige og gode beslutningsprocesser.

3. Søjle: Makroøkonomi, det er klart at en stabil makroøkonomisk situation

ikke er ensbetydende med vækst i produktivitet, men firmaer kan ikke age-

re optimalt med en eskalerende inflation. Den finansielle sektor kan ikke

fungere med massiv offentligt underskud, og staten kan ikke langsigtet be-

tale for de servicer der er nødvendige hvis det tynges af massive renter fra

tidligere lån.

4. Søjle: Sundhed og primær uddannelse. En sund arbejdsstyrke er vigtig for et

lands konkurrenceevne og produktivitet. Det er indlysende at investeringer

Side 75 af 80

i sundhedsservices er kritisk vigtige for både økonomiske såvel som moral-

ske årsager. En god primær uddannelse er ligeså af stigende vigtighed for

økonomien. Dårligt eller uudannet arbejdskraft kan kun udføre basale ma-

nuelle opgaver, og finder det svært at tilpasse sig til mere sofistikerede pro-

duktionsprocesser.

5. Søjle: Højere uddannelse og oplæring. En høj kvalitet af både højere uddan-

nelse og oplæring genererer en arbejdsstyrke der til stædighed er i stand til

at tilpasse sig nye og komplicerede processer. Højere uddannelse er til gen-

gæld i mange tilfælde ikke tilstrækkelige, hvis disse ikke bliver fulgt op af

god oplæring på arbejdspladsen, hvilket ajourfører arbejdstagernes færdig-

heder så de svarer til udviklingen i produktionsprocesserne.

6. Søjle: Varemarkedets effektivitet. Et land med et effektivt vare-marked er

mere tilbøjeligt til at opnå den ”rigtige” produktion af produkter og services

svarende til udbud og efterspørgsel. En ”sund” markedskonkurrence, både

ind- og udenlandsk, er vigtig for at fremdrive effektiviteten og dermed virk-

somhedernes produktivitet. For at sikre det bedst mulige handelsmiljø for

udveksling af goder, må der være minimal hindring for virksomhedsaktivi-

teten gennem offentlig intervention. Dette findes fx i form af høje skatter el-

ler restriktive og diskriminerende regler for udenlandsk ejerskab/ direkte

investering. Markedseffektiviteten kan også ødelægges af efterspørgsels-

forhold, så som ringe forbrugerbevidsthed.

7. Søjle: arbejdsmarkedseffektivitet. Et effektivt og fleksibelt arbejdsmarked

er centralt, når den optimale allokering af arbejdskraft til den mest effektive

placering i en økonomi, skal opnås. En fleksibilitet der sikrer at arbejdskraft

kan flyttes fra én aktivitet til en anden i økonomien uden stører social for-

styrrelse.

8. Søjle: Det finansielle markeds effektivitet. En god finansiel sektor kendeteg-

nes ved effektivt at allokere ressourcer opsparet af nationens borgere, der

hvor disse genererer mest produktivitet. En god finansiel sektor formår

yderligere at frembringe kapital til små iværksættere eller investorer, så in-

novative gode ideer kan implementeres.

Side 76 af 80

9. Søjle: Teknologisk integration. Et lands evne til at optage nye teknologier,

der kan forbedre produktiviteten er ligeså en vigtig faktor. Dette ses især i

forskellen i produktivitet mellem de lande der har optaget den nyeste in-

formations- og kommunikationsteknologi.

10. Søjle: Markedsstørrelse. Størrelsen af et marked kan være afgørende for en

virksomhed, da adgang til et stort marked muliggør en mere alsidig efter-

spørgsel. Det er dog svært at operationalisere dette begreb, da eksempelvis

det danske hjemmemarked gennem EU bliver blandet sammen med det eu-

ropæiske fællesmarked. Derfor bliver markedsstørrelse afgjort ved både at

inkludere hjemme og international markedsstørrelse.

11. Søjle: Virksomheders sofistikering. Sofistikerede virksomheder er ofte mere

effektive, mere produktive og er i stand til at markedsføre, brande og pro-

ducere unikke og komplekse produkter.

12. Søjle: Innovation, den sidste søjle af konkurrenceevne bliver afgjort af den

teknologiske innovation. Innovation er specielt vigtig for de lande der er

udviklede og som nærmer sig de nuværende grænser for viden of informa-

tion. For at opnå gode rammer for innovation må både staten og private

virksomheder invester i forskning og sørge for effektive intellektuelle ejen-

domsrettigheder.

(Porter et al. 2007:6)

Side 77 af 80

15.0 Bilag

Figur 1

Landgeografisk oversigt over gennemførelsesrater på ungdomsuddannelser, fordelt på kommuner. Hentet fra:



Side 78 af 80

Figur 2

Figur 1 diagram over Kinas andel af verdensproduktionen (Zandi 2009: 84)

Side 79 af 80

Figur 3

Figur 3: Diagrammet's x-akse er ulighed målt på hvor meget indkomstmæssigt rigere de rigeste 20% er imod de 20% fattigste i hvert land(Wilkinson & Pickett). Y aksen er det globale konkurrenceevne index 2007-2008(Overall index) (Porter et avi, 2007 s 14). De figurerende lande er de I-lande der fremgår af ”Lighed”, eksklusiv Spanien, Portugal, Italien og Grækenland.

Figur 4: Samme diagram blot med tendenslinje (ikke regression)

USA

Jappan

Schwietz

Sverige Tyskland

Finland Singapor UK Holland

Canada Østrig

Norge Israel Frankrig

Australien Belgien

Irland

New Zealand

Danmark

4,9

5

5,1

5,2

5,3

5,4

5,5

5,6

5,7

5,8

0 2 4 6 8 10 12

Konkurrenceevne

Ulighed 1 = lav, 10 =høj

Konkurrenceevne sammenholdt med ulighed

Side 80 af 80

USA

Jappan

Schwietz

Sverige Tyskland

Finland Singapor

UK Holland

Canada Østrig

Norge Israel Frankrig

Australien Belgien

Irland

New Zealand

Danmark

4,9

5

5,1

5,2

5,3

5,4

5,5

5,6

5,7

5,8

0 2 4 6 8 10 12

Konkurrenceevne

Ulighed 1 = lav, 10 =høj

Konkurrenceevne sammenholdt med ulighed

2.semesterprojekt: ulighed

Education