2.1 · Krebsdyrs ydre

Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

Hos tibenede krebsdyr har kroppen 5 par kropsben/fødder, hvoraf et eller flere par kan være omdannet og bære klosakse. Halen har 5 par halefødder og en svømme- eller halevifte. Halen kan være meget forskellig hos de forskellige grupper af krebsdyr.

2.2 · Krebsdyrs indre

Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

Krebsdyrs indre. I kroppen findes de indre organer, der består af en mave, en slags lever, hjerte og kønsorganer. Halen består af muskler, hvor tarmen går igennem.

2.3 · Bløddyr

Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

Sammenligning mellem A: Snegl, B: musling og C: blæksprutte

2.4 · Blåmuslingens bløddele

Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

2.5 · Muslingeskaller og perledannelser

Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen · Foto: Siz Madsen.

På indersiden af blåmuslingens skal ses perlemorslaget tydeligt.

2.6 · Muslingeskallen

Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

Lukkemusklerne er fæstnede på skallens inderside fortil og bagtil. De kan dels lukke skallerne i og dels holde dem tillukkede i timevis. Der løber to kraftige muskelbundter på tværs mellem skallerne. Disse muskler kaldes lukke-muskler. Skallerne lukkes ved at musklerne trækkes sammen – samtidig med at det elastiske bånd strækkes. Hvis den senere vil åbne sig, behøver den blot at slappe musklerne. Så snart det sker, sørger det elastiske bånd for, at skallerne igen åbner sig. Nogle arter som østers mangler den forreste muskel og hos blåmuslingen er den meget lille.

2.7 · Ånderør

Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

Nedgravet sand- og hjertemusling med forlængede ånde- og kloakrør (sifoner.) Hos sandmuslingen, hvis kloak- og ånderør er sammenvoksede i det ydre, bliver de let 25 cm lange og fylder i tilbagetrukket tilstand så meget, at skallerne aldrig kan lukkes helt. Pilene viser vandstrømmen.

2.9 · Blåmusling

Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

Filtrerende blåmusling med åbne skaller og udkrænget kapperand. Pilene viser vandstrømmene. Vandet trækkes ind langs kapperanden og udstrømningsvandet forlader dyret gennem udstrømningsåbningen.

2.11 · Sneglens indre

Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

2.12 · Sneglehuset lukkes

Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

Konksneglen trækker hoved og fod ind i kappehulen og lukker med skallåget.

2.13 · Sneglens mund

Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

Sneglens raspetunge (radula) består af en række spidse tænder, som bliver skiftet ud, når de er slidt ned.

2.14 · Parring mellem tvekønnede snegle

Kilde: Efter R.D. Beeman.

I de fleste tilfælde sidder kønsåbningen altid på højre side, som regel i kappehulen, mens parringsorganet som regel sidder på højre side af hovedet.

2.15 · En Tiarmet blæksprutte

Kilde: Efter E.E. Rupert & R.D Barnes.

Blæksprutten er skåret op i bugen.