2-aarig hf

8
2-årig hf • Faxe • Nykøbing • Næstved www.vucstor.dk

Upload: helle-larsen

Post on 28-Mar-2016

221 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Folder 2-årig hf

TRANSCRIPT

Page 1: 2-aarig hf

2-årig hf

• Faxe• Nykøbing• Næstved

www.vucstor.dk

Page 2: 2-aarig hf

VUC Storstrøm er et voksenuddannelsescenter, og vi dækker kommunerne Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns. Vores overordnede mål er at forbedre unge og voksnes almene kundskaber og give alle muligheden for at få en kompetencegivende uddannelse.

På VUC Storstrøm kan du tage en fuld hf-eksamen på 2 år. Den 2-årige hf er en kompetencegivende ungdomsuddan-nelse, der giver adgang til de videregående uddannelser på linje med f.eks. gymnasiet og HHX. Du har mulighed for at vinkle din hf-eksamen efter interesse og behov gennem dine valgfag og valg af emne i den større skriftlige opgave. Du kan tage den 2-årige hf på vores afdelinger i Faxe, Nykøbing F. og Næstved.

Tager du en 2-årig hf på VUC Storstrøm, bliver du en del af et godt og inspirerende studiemiljø, hvor der er mulighed for at lære og opleve sammen med kursister med forskellige baggrunde og erfaringer. Kursisterne på den 2-årige hf er typisk mellem 18 og 30 år - nogle har været i arbejde - nogle har været begyndt på en ungdomsuddannelse, mens andre ønsker at bygge videre på en erhvervsuddannelse. Denne forskellighed giver undervisningen en ekstra kvalitet.

Undervisningen bygger på gensidig respekt, og vi lægger vægt på, at du arbejder målrettet og helhjertet med din ud-dannelse, dvs. at du deltager aktivt i undervisningen og inddrages i planlægningen af det faglige indhold. Endvidere lægger vi vægt på den enkelte kursists muligheder gennem en tæt kontakt mellem underviser og kursist. Vi glæder os til at byde dig velkommen - god fornøjelse.

Niels HenriksenForstander

Velkommen

2

Page 3: 2-aarig hf

Faxe

3

VUC Storstrøm i Faxe ligger midt i byen, 2 minutter fra busstationen. Vi har gode faglokaler, studieværksted med IT til fri afbenyttelse og en hyggelig kantine med salg af drikkevarer og hjemmelavet mad.

UndervisningVi er et hyggeligt uddannelsessted med et helt specielt studiemiljø, hvor unge og voksne arbejder sammen. Til hver klasse er knyttet et lærer-team og en studievejleder, og hver enkelt kursist har en tutor. Vi lægger vægt på at tage hånd om den enkelte kursist i et miljø med engagerede undervisere og en tryg atmosfære med plads til alle.

Som studerende på VUC i Faxe vil du møde andre unge med vidt forskel-lig baggrund og erfaring. Du vil blive en del af et aktivt og nærværende miljø, som du selv har mulighed for at påvirke og udvikle sammen med vores erfarne undervisere. Hvert år arrangeres der studietur til udlandet.

Hvis du er ordblind, tilbyder vi dig muligheden for at låne en IT-rygsæk, der bl.a. indeholder en bærbar computer med læse- og skrivestøttende programmer samt en læsepen. Derudover kan vi tilbyde orblindeundervisning som en del af din hf-eksamen.

Afdelingen i Faxe har gode tog- og busforbindelser, og der er gode parkeringsmuligheder ved skolen, hvis du er i bil.

Page 4: 2-aarig hf

Nykøbing

4

VUC Storstrøms afdeling i Nykøbing ligger i Bispegade i et roligt område med grønne arealer, som ligger mindre end 5 minutters gang fra stationen. Vi har en rigtig god kan-tine og bor på samme adresse som University College Sjælland (pædagog-, sygeplejer-ske- og socialrådgiveruddannelserne). Vi har et udviklende undervisningsmiljø for unge og voksne, hvor du vil møde medstuderende, der kommer med forskelligartet baggrund. Nogle har erfaringer fra en arbejdsplads eller en anden ungdomsuddannelser, mens an-dre kommer direkte fra 10. klasse. Hos os er der plads til alle.

UndervisningPå den 2-årige hf på VUC Storstrøm i Nykøbing lægger vi bl.a. vægt på at:

• indarbejde gode studievaner, så du bliver i stand til at fortsætte på en videregående uddannelse• undervisningen tager udgangspunkt i de problemstillinger, vi kender fra dagligdagen• der er en sammenhæng mellem fagene bl.a. gennem projektarbejde.

Du vil blive en del af et studiemiljø, der er præget af åbenhed, rummelighed, tolerance og nærvær mellem kursister og vores erfarne lærere. Som kursist får du tilknyttet en kontaktlærer, som du kan drøfte både faglige og mere personlige problemer med. Vi lægger vægt på, at alle føler sig trygge og kommer godt igennem studiet.

Hvis du har problemer med at læse eller skrive eller er ordblind, kan vi tilbyde dig supplerende undervisning.

Hvert år tilstræber vi at arrangere en studietur til udlandet.

Page 5: 2-aarig hf

Næstved

5

VUC Storstrøms afdeling i Næstved ligger i Birkebjergparken, hvor vi bor dør om dør med social- og sundhedsuddannelserne i Næstved, Birkebjergkollegiet samt University College Sjællands sundhedsfaglige uddannelser. VUC Storstrøm har adgang til University College Sjællands kantine.

UndervisningHos os vil du møde unge med meget forskellige baggrunde: kursister med erfaringer fra andre ungdomsuddannelser eller arbejde, unge der kommer direkte fra 10.klasse, unge voksne med børn osv. Denne forskellighed, mener vi, styrker undervisningen. Vi lægger stor vægt på, at undervisningen hænger sammen med den virkelighed, der omgiver os, og at hf er en studieforberedende uddannelse, der giver adgang til de videregående ud-dannelser.

VUC Storstrøm i Næstved er præget af nærhed og tæt kontakt til underviserne, der har stor erfaring med at undervise unge og voksne. Lærerne arbejder sammen i teams, og

alle kursister får tilknyttet en lærer som tutor. Hvis du er ordblind, kan vi også tilbyde et særligt tilrettelagt forløb, der passer ind i dit ugentlige skema. Få mere at vide hos studievejlederne.

Vi har desuden et aktivt kursistråd, der arrangerer fredagsbar i eget lokale, fester og ikke mindst årets store begivenhed - dimission og sommerfest.

Afdelingen i Næstved har gode parkeringsmuligheder, og der er gode busforbindelser til og fra Næstved centrum.

Page 6: 2-aarig hf

Praktiske oplysninger

Sådan ser opbygningen af den 2-årige hf ud:

I. Obligatoriske fag II. Obligatoriske faggrupper III. Valgfag**

Dansk AEngelsk BMatematik CIdræt CPraktisk/musisk fag (billedkunst, drama, mediefag, musik, eller dans)*

Den naturvidenskabelige faggruppe: biologi C, geografi C og kemi C.

Den kultur- og samfundsfaglige faggruppe: histo-rie B, samfundsfag C og religion C.

2 - 4 valgfag (eks. psykologi, matematik, samfundsfag, sprogfag m.m.)

IV. Større skriftlig opgave

Gennemføres selvstændigt.

*Bemærk at alle praktisk/musiske fag ikke udbydes på alle afdelinger. Kontakt studievejlederen på den enkelte afdeling for yderligere information.

**Valgfag skal i alt udgøre min. 250 timer og omfatte 2-4 valgfag på C-, B- eller A-niveau. Mindstekravet er: 1) to fag på B-niveau, 2) et fag på B- og to fag på C-

niveau, 3) et fag på B-niveau og et fag på C-niveau, hvis kursisten vælger et sprogfag på mindst B-niveau eller fysik på mindst B-niveau, eller 4) et fag på A-niveau

og et fag på C-niveau. Hvis A-niveaufaget er engelsk eller historie, kræves der dog mindst to fag på C-niveau eller et fag på B-niveau. Den enkelte kursist kan efter

godkendelse af kursets leder følge undervisningen i ekstra valgfag.

ØkonomiDet er gratis at tage den 2-årige hf, og du har mulighed for at få SU under uddannelsen. Læs mere på www.su.dk.

StudieværkstedVUC Storstrøm tilbyder dig en række faciliteter i vores studieværkste-der. Her er der mulighed for at anvende computere til at lave lektier, mødes om gruppearbejde, læse dagens avis m.m.

6

Page 7: 2-aarig hf

Praktiske oplysninger

IT på VUC StorstrømAlle vores afdelinger har elektroniske tavler (SMART Boards), der giver undervisere og kursister helt nye muligheder i undervisningen. Desuden bliver du som kursist tilkoblet vores e-læringsplatform Fronter, hvor du bl.a. kan finde nyttige oplysninger om undervisningen. Har du adgang til internet derhjemme, kan du logge på Fronter via vores hjemmeside. Som kursist på VUC Storstrøm har du selvfølgelig altid mulighed for at benytte vores computere og IT-udstyr inden for afdelingernes åbningstider.

Optagelseskrav - hvem kan optages?1. Hvis du kommer direkte fra folkeskole/efterskole: Du skal have 10. klasse for at søge ind. Spørg din skole om de

konkrete krav eller ring til os.2. Hvis du ikke kommer direkte fra folkeskolen: Du skal som hovedregel have 10 års skolegang for at søge ind på den

2-årige hf. Du optages ved en samtale med en studievejleder på den afdeling, hvor du søger ind. Her vurderer vi, om du er egnet ud fra dine eksamenspapirer og dine øvrige kvalifikationer. Der kan evt. blive tale om en optagel-sesprøve.

Sådan gør duDu skal anvende Undervisningsministeriets ansøgningsskema, som du kan få enten i folkeskolen, ved henvendelse til VUC Storstrøm i Faxe, Nykøbing F. eller Næstved eller på: www.optagelse.dk.

Der er ansøgningsfrist 1. marts. Ansøgere efter denne dato kan optages så længe der er plads.

Kontakt studievejledningenVed spørgsmål om ledige pladser efter d. 1. marts, eller ved generelle spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til studievejledningen på VUC Storstrøm i Faxe, Nykøbing F. eller Næstved.

7

Page 8: 2-aarig hf

VUC Storstrøm · FaxePræstøvej 54640 Faxe

Tlf. 54 88 17 90

VUC Storstrøm · NykøbingBispegade 5

4800 Nykøbing F

Tlf. 54 88 17 00

[email protected] - www.vucstor.dk

VUC Storstrøm · NæstvedBirkebjerg Allé 1, 1.

4700 Næstved

Tlf. 55 72 82 94