17.mai

Sanger

Med

Videolinker

(Koblet sammen av Kjartan Alvestad til 17.mai 2015)

Nasjonalsangen: «Ja, vi elsker»

Tekst: Bjørnstjerne Bjørnson

1. Ja, vi elsker dette landet,

som det stiger frem,

furet, værbitt over vannet,

med de tusen hjem.

Elsker, elsker det og tenker

På vår far og mor

Og den saganatt som senker

drømmer på vår jord.

2. Dette landet Harald berget

med sin kjemperad,

dette landet Håkon verget

medens Øyvind kvad;

Olav på det landet malte

korset med sitt blod,

fra dets høye Sverre talte

Roma midt imot.

3. Bøndene sine økser brynte

hvor en hær dro frem,

Tordenskiold langs kysten lynte,

så det lystes hjem.

Kvinner selv stod opp og strede

som de vare menn;

andre kunne bare grede,

men det kom igjen!

4. Visstnok var vi ikke mange,

men vi strakk dog til,

da vi prøvdes noen gange,

og det stod på spill;

ti vi heller landet brente

enn det kom til fall;

husker bare hva som hendte

ned på Fredrikshald!

5. Hårde tider har vi døyet,

ble til sist forstøtt;

men i verste nød blåøyet

frihet ble oss født.

Det gav faderkraft å bære

hungersnød og krig,

det gav døden selv sin ære -

og det gav forlik.

6. Fienden sitt våpen kastet,

opp visiret for,

vi med undren mot ham hastet,

ti han var vår bror.

Drevne frem på stand av skammen

gikk vi søderpå;

nu vi står tre brødre sammen,

og skal sådan stå!

7. Norske mann i hus og hytte,

takk din store Gud!

Landet ville han beskytte,

skjønt det mørkt så ut.

Alt hva fedrene har kjempet,

mødrene har grett,

har den Herre stille lempet

så vi vant vår rett.

8. Ja, vi elsker dette landet,

som det stiger frem,

furet, værbitt over vannet,

med de tusen hjem.

Og som fedres kamp har hevet

det av nød og seir,

også vi, når det blir krevet,

for dets fred slår leir.

Video link

Norge i rødt, hvitt og blått

Tekst: Finn Bø, Bias Bernhoft og Arild Feldborg

Hvorhen du går i li og fjell, en vinterdag en sommerkveld ved fjord og fossevell

Fra eng og mo med furutrær, fra havets bryn med fiskevær og til de hvite skjær

Møter du landet i trefarvet drakt, svøpt i et gjenskinn av flaggets farveprakt

Se en hvitstammet bjørk oppi heien, rammer stripen av blåklokker inn

mot den rødmalte stuen ved veien, det er flagget som vaier i vind

Ja så hvitt som det hvite er sneen, og det røde har kveldssolen fått,

og det blå ga sin farve til breen, det er Norge i rødt hvitt og blått

En vårdag i en solskinnstund, på benken i studenterlund, der sitter han og hun

To unge nyutsprungne russ, to ganske nylig tente bluss i tyve grader pluss

Hun er som en gryende forsommerdag, som farves av gjenskinnet av det norske flagg

Ja, så hvit som det hvite er kjolen, og så rød som det rø’ hennes kinn,

hennes øyne er blå som fiolen, hun er flagget som vaier i vind.

Han har freidig og hvitlugget panne, og en lue i rødt har han fått.

Med en lyseblå tiltro til landet, står vår ungdom i rødt, hvitt og blått

De kjempet både hun og han, nå lyser seirens baunebrann utover Norges land

Mot himlen stiger flagg ved flagg som tusen gledesbål idag for alle vunne slag

Det knitrer som før over hytte og slott, et flammende merke i rødt og hvitt og blått

Som et regnbuens tegn under skyen, skal det evig i fremtiden stå

Se det glitrer igjen over byen, i det røde og hvite og blå.

La det runge fra gaten og torget over landet som nordmenn har fått.

Du er vårt, du er vårt gamle Norge, vi vil kle deg i rødt, hvitt og blått

Video Link

Tenk at nå er dagen her

Tekst: Ågot Nickelsen

Tenk at nå er dagen her som jeg har lengtet etter. Jeg skal gå i toget, og jeg er så glad. Du kan tro jeg skal nok synge ut av alle krefter, svinge flagget mitt og rope høyt hurra! Ser du flagget mitt, rødt og blått og hvitt, det skal vaie fritt og vise seg. Friskt og vakkert er det som vår kjære gamle Norge. Ja, det landet er vi glad i, du og jeg!

Video Link

Vi ere en nasjon, vi med

Teksten er skrevet av Henrik Wergeland.

Han kalte diktet opprinnelig "Småguttenes nasjonalsang"

Melodien er av André Grétry.

Vi ere en Nation, vi med

1.

Vi ere en Nation vi med,

vi Smaa en Alen lange:

et Fædreland vi frydes ved;

og Vi, Vi ere mange.

Vort Hjerte veed, vort Øje seer,

hvor godt og vakkert Norge er,

vor Tunge kan en Sang blandt fleer

av Norges Æressange.

2.

Meer grønt er Græsset intetsteds,

meer fuldt af Blomster vævet,

end i det Land, hvor jeg tilfreds

hos Far og Mor har levet.

Jeg vil det elske til min Død,

ei bytte det, hvor jeg er fød,

om man et Paradis mig bød,

af Palmer oversvævet.

3.

Hvor er vel Himlen mere blaa?

Hvor springe vel saa glade

de Bække, som i Engen gaa

for Blomsterne at bade?

Selv Vinteren jeg frydes ved,

saa Hvid og klar som strøet med

al Stjernehimlens Herlighed

og hvide Liljeblade.

4.

Jeg ikke vil for fremmed Vaar

min norske Vinter bytte,

og fremmed Slot ei nær forslaar

imot min Faders hytte.

Han siger, han er der saa fri.

Det ei saa nøje fatte Vi;

men noget godt er vist deri,

som værd er at beskytte.

5.

Gid jeg da snart maa blive stor —

- jeg har saa længe biet —

at tappert jeg kan verne for

min Faders dyre Frihed!

Og skulde Nogen vel med Magt

faa Fædrelandet ødelagt?

Hvert Liv, min Fader jo har sagt,

er til dets Frelse viet.

6.

Det leve da, som Gran og Fyr,

de stærke, eviggrønne!

som Stjernene bak sine Sky’r

er altid like skjønne!

Kom Vår og Høst, som altid før,

med Blomster for min Moders Dør,

med gyldent Korn paa Faders Stør,

som vil du dem belønne!

Video Link

Mellom bakkar og berg

Tekst: Ivar Aasen

Melodi: L.M. Lindeman

Mellom bakkar og berg ut med havet

heve nordmannen fenge sin heim,

der han sjølv heve tuftene grave

og sett sjølv sine hus oppå deim.

Han såg ut på dei steinute strender;

der var ingen som der hadde bygd.

«Lat oss rydja og byggja oss grender,

og så eiga me rudningen trygt»

Han såg ut på det bårute havet,

der var ruskut å leggja utpå,

men der leikade fisk nedi kavet,

og den leiken, den ville han sjå.

Fram på vinteren stundom han tenkte:

«Gjev eg var i eit varmare land!»

Men når vårsol i bakkane blenkte,

fekk han hug til si heimlege strand.

Og når liane grønkar som hagar,

når det lavar av blomar på strå,

og når netter er ljose som dagar,

kan han ingen stad venare sjå.

Sud om havet han stundom laut skrida:

Der var rikdom på benkjer og bord,

men ikring såg han trelldomen kvida

og så vende han atter mot nord.

Lat no andre om storleiken kivast,

lat deim bragla med rikdom og høgd,

mellom kaksar eg inkje kan trivast,

mellom jamningar helst er eg nøgd.

Vido Link

Sang til Bergen

Av Johan Nordahl Brun

(Udsigter fra Ulriken)

Jeg tog min nystemte Cithar i Hænde;

Sorgen forgik mig pa Ulrikens Top.

Tænkte paa Bauner, om de skulde Brænde,

og byde Mandskab mot Fienden op;

følede Freden, blev glad i min Aand,

og greb til min Cithar med legende Haand.

Værdige , gamle, graaskallede Bierge,

I, som omgierde min Fædrene-Bye,

I, som saa mangen en Torden afværge,

og sønderbryde electriske Skye!

Yndig er dalen, I hegne mig ind,

og Foraar og Dalen oplive mit Sind.

Herfra fortryllende Syner jeg skuer,

Lungegaards Vandet, den Slette saa blaa,

Nyegaards Alleens løvkronede Buer,

derunder prydede Skiønne at gaae,

deromkring Markens dens festlige Dragt,

det Guld i det Grønne den blomstrende Pragt!

Tæt ved mig Alrikstads dobbelte Slette,

Kongeborg fordum og brugbar til Strid,

skiøn af Naturen, om Fortrin vil trette

med selve Nyegaard, som prunker med Flid,

der løb fra Svartedig skummende Aae,

der saae jeg Møllehiul flittig at gaae.

Bedre frem, Bergen, det Handelens Sæde,

strækkende Arme om seilbare Vaag.

Derhen høifarmede Jægter med Glæde

rustes hver Sommer til dobbelte Tog;

derfra gaae Skibe saa vide om Land;

der kiøber, der sælger, der handler hver Mand.

Der seer jeg Skoven af Masterne høie,

handlende Stuers bredvaiende Flag;

Vippebom seer jeg sig flittig at bøie,

flittig at hæve. – Tagenternes Slag

paa dette Handels-Claveer gav Musik,

og Vare af Skuderne dandsende gik.

Nu tog jeg Vand af den springende Kilde.

herudaf Oldtidens Kiempeslægt drak.

Naar de lykønske sit Fædreland vilde,

Sverdet af Skeden tillige de trak.

Vee! den, saa sang de, saa synger jeg og,

den Nidding, som Sverd imot Fødeland drog.

Freden, o! Bergen! din Rede beskierme,

Sommeren krone hver Ager med Brød!

Ilden og Sverdet dig aldrig fornærme,

Havet dig aapne sit frugtbare Skiød!

Da mellem Biergene syv skal du staae,

naar nybaget Kiøbstad i Luften maa gaae.

Jeg drak den Skaal, som mig Ulriken skienkte,

drikker den samme, I, som have Viin!

Hver, som oprigtig mod Fødeby tænkte;

Lod denne Munterheds Skaal være sin.

Held for vort Bergen, for Fødeland Held!

Gid alting maa blomstre fra Fiere til Field!

Video Link

Kongesangen

Tekst: Gustav Jensen

Gud sign vår konge god!

Sign han med kraft og mot,

sign hjem og slott!

Lys for ham ved din Ånd,

knytt med din sterke hånd

hellige troskapsbånd

om folk og drott!

Høyt sverger Norges mann,

hver i sitt kall, sin stand,

troskap sin drott.

Troskap i liv og død,

tapper i krig og nød,

alltid vårt Norge lød

Gud og sin drott.

Video Link

Sønner av Norge

Tekst: Henrik Anker Bjerregaard

Dette er Norges offisielle nasjonalsang, men den er ikke på langt nær

så kjent som «Ja, vi elsker».

Sønner af Norges det ældgamle Rige,

Sjunger til Harpens den festlige Klang!

Mandigt og højtidsfuldt Tonen lad stige,

Fædrenelandet indvies vor Sang.

Fædreneminder herligt oprinder,

Hvergang vi nævne vor Fædrenestavn.

Svulmende Hierter og glødende Kinder

Hylde det elskte, det hellige Navn.

Flyver vor Aand til de hensvundne Tider,

herligt den skuer vort Fædrelands Glands;

Kæmpere gange om Dovrefjelds Sider,

Vandre til Ledingefærd som til Dands.

Mandige Skarer Bølgen befarer,

Norriges Ros bær til fjerneste Kyst;

Hjemme er Kæmpere nok som forsvarer

Arvede Frihed med modige Bryst.

Medens de Staalklædte prøve sin Styrke,

Medens de stande i kæmpende Rad,

Skjalde og Sagamænd Kunsterne dyrke,

Riste i Runer de herligste Qvad.

Konninger bolde Scepteret holde,

Røgte med Viisdom det hellige Kald;

Gennem Aarhundreders Nat deres Skjolde

Genstraale klart i Erindringens Hal.

Oldtid! du svandt; men din hellige Flamme

Blusser i Nordmandens Hjerte endnu:

End er af Æt og af Kraft han den Samme,

End staaer til Frihed og Ære hans Hu;

Og naar han kvæder Norriges Hæder,

Svulmer hans Hjerte af Stolthed og Lyst;

Ham er selv Sydens de yndigste Steder

Intet mod Norriges sneedækte Kyst.

Frihedens Tempel i Nordmandens Dale

Stander saa herligt i Lye af hans Fjeld;

Frit tør han tænke, og frit tør han tale,

Frit tør han virke til Norriges Held.

Fuglen i Skove, Nordhavets Vove

Friere er ej end Norriges Mand;

Villig dog lyder han selvgivne Love,

Trofast mod Konning og Fædreneland.

Elskede Land med de skyhøje Bjerge,

Frugtbare Dale og fiskrige Kyst!

Troskap og Kjærlighed fro vi dig sverge;

Kalder du, bløde vi for dig med Lyst.

Evig du stande, elskte blandt Lande!

Frit som den Storm der omsuser dit Fjeld!

Og medens Bølgen omsnoer dine Strande,

Stedse du voxe i Hæder og Held!

Video Link

Gud signe vårt dyre fedreland

Tekst: Elias Blix

Gud signe vaart dyre Fedraland

Og lat det som Hagen bløma!

Lat lysa din Fred fraa Fjell til Strand

Og Vetter fyr Vaarsol røma!

Lat Folket som Brøder saman bu,

Som Kristne det kann seg søma!

Vaart Heimland i Myrker lenge laag,

Og Vankunna Ljoset gjøymde.

Men Gud, du i Naade til oss saag,

Din Kjærleik oss ikkje gløymde:

Du sende ditt Ord til Norigs Fjell,

Og Ljos yver Landet strøymde.

Og Norig det ligg vel langt i Nord,

Og Vetteren varer lenge;

Men Ljoset og Livet i ditt Ord

Det ingen kann setja Stenge.

Um Fjellet er høgt og Dalen trong,

Ditt Ord heve daa sitt Gjenge.

So blømde vaart Land i Ljos og Fred,

Det grødde so grønt i Lider,

Men atter seig Natt paa Landet ned

Med Trældom og tunge Tider.

Og Folket det sukkad etter Ljos,

Og du lyste upp umsider.

Og Morgonen rann, og Myrkret kvarv,

Som lenge vaar Lukka skygde,

Du atter oss gav vaar Fridoms Arv

Og honom i Trengsla trygde.

Du vernad vaart Folk og gav oss Fred,

Og Landet med Log me bygde.

Vil Gud ikkje vera Bygningsmann,

Me faafengt paa Huset byggja.

Vil Gud ikkje verja By og Land,

Kann Vaktmann oss ikkje tryggja.

So vakta oss, Gud, so me kann bu

I Heimen med Fred og Hyggja!

No er det i Norig atter Dag

Med Vaarsol og Song i Skogen.

Um Sædet enn gror paa ymist Lag,

Det brydder daa etter Plogen.

So signe daa Gud det gode Saad,

Til Groren ein Gong er mogen!

Video Link

Blant alle lande

Tekst: Ole Vig

Blant alle lande i øst og vest, er fedrelandet mitt hjerte nest

Det gamle Norge med klippeborge, meg huger best

Fra Vesterhavet til kjølens rand, fra Nordishavet til Kristiansand,

der har jeg hjemme og kan istemme: Mitt fedreland

Jeg elsker eder I gamle fjell, med høye tinder og dype vell

Med skog om barmen og jern i armen til tidens kveld

Jeg elsker bølgen hvor frihet bor, og dype daler hvor freden bor,

de lier fagre, og gylne akre, på odelsjord

Jeg elsker alt som er ekte norsk, fra folkelivet til sild og torsk,

som fremad skrider, om enn det glider, en smule dorsk

Jeg elsker høylig mitt modersmål, det klinger kraftig som herdet stål

Fra hjertets grunne, i folkemunne hos Per og Pål

Dog mest jeg elsker det folkeferd som har sitt hjem mellom fjell og skjær

Hvor unge hedre de gamle fedre som bygde her

Video Link

Søttende Mai er Jeg så gla' i Tekst: Margrethe Munthe

Søttende mai er jeg så glad i,

moro det er fra morgen til kveld

Da er det så du om vi er små du,

er vi med likevel.

Jeg roper hurra dagen så lang,

synger for Norge mangen en sang.

Og jeg, jeg kan du elske mitt land du,

det skal du se en gang.

Video Link

Fagert er landet Tekst: Anders Hovden

1.

Fagert er landet du oss gav,

Herre, vår Gud og vår Fader!

Fagert det stig av blåe hav,

soli ho sprett og ho glader,

signar vårt land i nord og sud;

soleis di åsyn lyser, Gud,

over vårt Noreg i nåde.

2.

Tidi ho renn som elv mot os,

fort skifter sumar med vetter.

Fader, ver alltid Noregs los

radt til dei seinaste ætter!

Herre, vår Gud, vårt Noregs Gud,

varda vårt land frå fjell til flud,

lær oss å gå dine vegar!

3.

Signa då Gud vårt folk og land,

signa vårt strev og vår møde,

signa kvar ærlig arbeidshand,

signa vår åker med grøde!

Gud utan deg den vesle urt,

veiknar og visnar, bleiknar bort,

ver du oss ljoset og livet!

Video Link

Kom, mai, du skjønne milde Tekst: D.Jæger

Mel: W.A.Mozart

Kom, mai, du skjønne milde,

gjør skogen atter grønn,

og la ved bekk og kilde

fiolen blomstre skjønn!

Hvor ville jeg dog gjerne

at jeg igjen deg så!

Akk, kjære mai, hvor gjerne

gad jeg i marken gå!

Video Link

Den Norske Sjømann Tekst: Bjørnstjerne Bjørnson

Den norske sjømann er

et gjennombarket folkeferd;

/ : - hvor fartøy flyte kan,

der er han førstemann, : /

På tokt og hjemme her,

ved sund og skjær og fiskevær

/ : han har sin Gud i sinn

og setter livet inn : /

Her er et folk i krig

for livet uavlatelig -

/ : med dyre mannefall

i kampe uten tall. : /

Det som er dagligdags,

det nevnes ikke nettopp straks,

/ : og titt er ingen med

som bringe kan beskjed : /

Hurra for dem i dag

som farer under norske flagg!

/ : Hurra for losen som

dem først i møte kom! : /

Hurra for dem som ror

sin fiskebåt på hav og fjord!

/ : Hurra for alles lyst:

vår skjær-omkranste kyst! : /

Video Link

Det går et festtog gjennom landet!

Tekst: Grethe Myhre Skottene

Mel./Arr.: Carl-Andreas Næss

1. Det går et festtog gjennom landet!

I by og dal, ved fjell og fjord.

Vi svinger flagget stolt for Norge,

med hurrarop ifra syd og til nord.

Ref.

Hurra! Vi marsjerer og vi synger

sanger i rødt, hvitt og blått.

Kjenner frihetens rytme i kroppen.

Fylt av glede for landet vårt.

2. Den store dagen vil vi feire.

Nå lyder takkens melodi

som stiger taktfast opp fra folket.

Fra oss som ønsker et demokrati.

3. Syttende mai. Nå jubler våren!

Nasjonen pynter seg til fest.

Gå sammen, elske fram verdier

så alle trives. Da har vi det best.

4. Det går et festtog gjennom tiden

der slekter har satt dype spor.

Med sine valg gav de oss framtid.

Se, våre røtter de spirer og gror.

Video Link

Gratulerer med dagen!

Hilsen

Kjartan Alvestad