151030 blæserne fejrer nielsen programnote web

Download 151030 blæserne fejrer nielsen programnote web

Post on 26-Jul-2016

221 views

Category:

Documents

5 download

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

  • 2015/2016Program

    odensesymfoni.dk

    Carl Nielsen Salen Odense KoncerthusFreDAG 30. oktober 2015 KL. 19.30Koncertintro i Carl Nielsen Salen kl. 18.30

    GallaBlserne fejrer NielsenOdense SymfoniorkesterDirigent: Eva OllikainenSolister: Henrik Skotte, obo; Morten stergaard, fagot

    Sunleif Rasmussen: Traces in Spaces for oboe and orchestra,(f. 1961) Uropfrelse Varighed: ca. 22 min. Anders Koppel: Koncert for fagot og orkester, Uropfrelse(f. 1947) I Larghetto II Allegretto scherzando III Grave IV Allegro con brio

    Varighed: ca. 30 min.

    P A U S E

    Jean Sibelius: Symfoni nr. 2, D-dur, op. 43(1865 - 1957) I Allegretto II Andante; ma rubato III Vivacissimo IV Finale: Allegro moderato Varighed: ca. 43 min.

  • Carl Nielsens blsere

    Odense Symfoniorkester har en tt forbindelse til arven fra Carl Nielsen. Ikke mindst i forbindelse med Carl Nielsen konkurrencerne med solokoncerterne, bl.a. de to blser-koncerter, som centrale omdrejningspunk-ter. Koncerterne for blsere var oprindeligt en del af et strre projekt: I sit arbejde med kvintetten op. 43 og Kbenhavns Blserkvintet fik Carl Nielsen iden om at skrive en solokoncert til hver af musikerne og dermed instrumenterne. Men det lykkedes kun for fljte og klarinet. Det vil Odense Symfoniorkester gerne rde bod p. Musikchef Finn Schumacker fortller: Ved fejringen af Carl Nielsens 150 rs dag ligger det Odense Symfoniorkester p sinde ikke kun at prsentere Nielsen og hans musik i et historisk perspektiv, men ogs vise, hvordan han den dag i dag er relevant for vores musikliv, og 150-rsjubilet s vi som en krkommen lejlighed til at fuldende projektet.

    Ved aftenens koncert er det fagotten og oboen, der har fet tildelt vrker, og solisterne har selv udvalgt kompo-nisterne.

    Temperamenter i dur og mol

    Oboist Henrik Skotte valgte den frske komponist, Sunleif Rasmussen. Om valget af netop den komponist udtaler Skotte: Hvis man holder af natur og udeliv, kan man ikke undg at blive draget af de vindomsuste er. En stille, skyfri

    dag med fuglefljt og rislende lb kan p ingen tid forvandles til voldsom vildskab med skum, blst og mol-sort himmel som snart p ny flnges af en lynskarp solstreg i lysende dur. End ikke Nielsen kunne have komponeret en dag mere omskiftelig og mere udtryksmttet end de frske vejrguder, men tanken har ofte strejfet mig, at Nielsens symfoniske musik kunne vre skrevet af en frsk komponist. Sunleif Rasmussen er helt sin egen. Men med opvkst i et land med den natur, som jeg hrer i Nielsens musik, synes han oplagt til at skrive "den obokoncert, som Nielsen aldrig fik skrevet.

    Titlen, Traces in Spaces, giver et fingerpeg om, at koncerten folder sig ud ogs i rumlig forstand og stter sig spor i rummet. Flere hold af musikere placeres forskellige steder i koncertsalen: En blserkvintet med en koralagtig melodi, som indimellem bde skal synges og spilles p samme tid; et horn og flygelhorn rykker ogs ud af orke-stret, og solisten selv begynder fysisk sin frd gennem vrket langt vk fra orkestret. Sunleif Rasmussen bner derved rummet lydmssigt. Sunleif siger: Det er et gammel trick, som ogs Mahler benyt-tede sig af, og det gr noget ved publikum og bner folks sind, hvilket er befordrende for musikken.

    Komponisten holder af oboen: Den har s mange farver og en dobbelthed i sig. Den kan bde spille virtuost og dolce og kan udtrykke noget vulgrt og ustyrligt i det dybere leje.

    P den mde har koncerten indbygget en dualitet. Jeg har altid vret fascineret af den lethed, hvormed Carl Nielsen veksler mellem dur og mol p samme tid, - et trk Sunleif Rasmussen genkender fra egne vrker. Han har ogs sendt en hilsen til Nielsens femte symfoni i en duo mel-lem lilletromme og solist, ligesom han udforsker forskel-lige temperamenter, hvor solist og orkester kontrasterer hinanden.

    Henrik Skotte fortller: Obokoncerten er en kamp mellem godt og ondt, lys og mrke, solist og orkester - og i solostemmen en opstigen fra et mytologisk vv omkring oboens allerdybeste tone i frstesatsen til et skrende udrbstegn helt, helt i instru-mentets top som afslutning p koncerten () Mit gt er, at hvis Carl Nielsen lyttede med p Sunleifs koncert, ville han nske, at han selv havde vret fring. Og at han om ikke andet - inspireret - ville nske, at han endnu kunne gribe om pennen og skrive en obokoncert.

    Mere end klumpedumpenAnders Koppel har ogs i sin fagotkoncert taget en hilsen med til Nielsens lilletromme, og dur/mol-vekslen er ogs noget af det, der dukker op, men ellers m Anders Koppel indrmme, at fagotkoncerten har frt ham mange andre steder hen. Hvor Nielsen gr fagot-rollen stereotyp som den morsomme eller klumpedumpen, s nsker Anders

  • i stedet at bruge flere sider af instrumentet. Som hos Mozart: Der er ikke nogen, der skriver s smukt for fagot som Mozart i symfonierne, hvor fagotten fr de srligt smukke pas-sager.

    Fagottist Morten stergaard var ikke i tvivl om, hvilken komponist, han nskede til fagotkoncerten: Anders Koppel var min allerfrste tanke, s det var en hurtig beslutning. Jeg har altid kunnet lide hans musik og de rytmiske udfordringer i den. Desuden vidste jeg, at Anders kender fagotten gennem gruppen Bazaar.

    Anders siger selv om det nsten 40 r lange samarbejde med fagottist Peter Bastian: Jeg har selvflgelig et specielt forhold til fagotten og kender dens muligheder.

    Alligevel er det frste gang, Anders Koppel skriver en de-cideret fagotkoncert, hvilket han har gldet sig til lnge: Det er ikke fordi jeg har siddet og tnkt: Hvad kan en fagot? Men det falder naturligt at bruge de forskellige muligheder. Der er den der lyriske Mozart-agtige side, som klinger vidunderligt sangbart i bde mellemregister og i det hje leje. Det udnytter jeg isr i 1. og 3. sats.

    Mens det funky, det percussive og bas-rollen kommer til i de hurtige satser. Anders kender ogs de svage sider: Fa-gotten har de gamle barokgreb. Den revolution som klarinetten og fljten var igennem, som gjorde det nemmere at spille hurtigt, har fagotten aldrig vret ude for, og det gr, at meget kromatisk spil er mere besvrligt. Men nutidens fagottister kan det, og Anders Koppel elsker at udfordre musikere: Det SKAL vre svrt - men ikke utaknemmeligt! Man kan hre tingene falde til ro, nr det ligger godt og er sjovt at spille. For en komponist er der ogs udfordringer ved instrumentet: Fagotten blan-der som en drm med alle instrumenter. Det medfrer desvrre som soloinstrument, at den kan forsvinde som dug for solen!

    Derfor har Koppel tyndet ud i orkesterbestningen, s so-listen fr plads, samtidig med at orkestret klinger. At An-ders Koppel ikke er fulgt i hlene p Carl Nielsen passer givetvis en del fagottister udmrket: Nielsens hndtering af instrumentet var ikke srlig venlig set med musiker-jne. Og mske ville det heller ikke vre i Nielsens nd at skrive en koncert la Nielsen. Man skal finde sin egen vej som komponist. Ligesom Nielsen selv.

    National stolthed med en duft af Italien

    Selvom markeringen af 150-ret for Carl Nielsen har fyldt i dansk musikliv, s er han ikke den eneste jubilar i r: Ogs Sibelius 150-rsjubilum fejres verden over. Koncertens anden del er helliget Sibelius 2. symfoni. Den er ofte blevet sat ind i en finsk national kontekst og kaldt uafhngighedssymfonien, da den blev til i en periode under russisk censur af finsk sprog og kultur. Men det er mske ogs vrd at bemrke, at flere af skitserne til den 2. symfoni blev til p en rejse sydp: favoritstedet Italien, hvor han opholdt sig i februar-april 1901. De frste ider pegede i retning af tonedigte med emner som Don Juan og Dantes Guddommelige komedie. Allerede i Italien l det frste tema fra den 2. symfoni klar. Men det var frst, da Sibelius kom tilbage til Finland, at tanken om tone-digte blev forkastet til fordel for den symfoniske form.

    Programnote af Rie Koch

    Et af Jean Sibelius' mest kendte vrker er tonedigtet Finlandia. Det blev sidst opfrt af OS og chefdirigent Alexander Vedernikov den 27. oktober 2011

  • Medvirkende

    Dirigent

    Eva Ollikainen er oprindelig fra Finland men bor til daglig i hjertet af Odense.Eva Ollikainen er en hyppig gstedirigent ved talrige nordiske orkestre. Hun har arbejdet med orkestre som Royal Stockholm Philharmonic, Copenhagen Phil og Island Symfoniorkester. Hendes seneste hjdepunkter inkluderer koncerter med Tokyo Metropolitan Symfoniorkester, Bruxelles og Pannon Filharmoniske orkestre samt estiske og litauiske statssymfoniorkestre. I 2010 debuterede hun p Philharmonie Berlin med Deutsches Symphonie-Orchester Berlin.Denne sson vender Ollikainen vil vende tilbage til Semperoper Dresden og Royal Stockholm Opera, og gstdirigerer blandt andet her i Odense og Tampere Philharmonic samt fortstte sin Beethoven-cyklus med Jnkping Sinfonietta.Ollikainen har en mastergrad fra Sibelius Akademiet, hvor hun studerede under professor Leif Segerstam og professor Jorma Panula. Hun har ogs en kandidatgrad i fra samme akademi.

    Solister

    Henrik Skotte, obo Uddannet p Det Kgl. Danske musikkonservatorium hos Ole-Henrik Dahl og Bjrn Carl Nielsen med videre studier hos Gordon Hunt i London samt Jacques Tys i Paris. Vandt i 2000 stillingen i Det Kgl. Kapel som soloengelskhornist, og i 2005 vandt han sin nuvrende stilling som solooboist i Odense Symfoniorkester.

    Morten stergaard, fagotUddannet hos Erik Carstensen p Det Fynske Musikkon-servatorium og siden ved Kungliga Musikhgskolan i Stockholm hos Knut Snstevold. Har virket som alterne-rende solofagottist i Sveriges Radios Symfoni-orkester og som solofagottist ved Malm Operaen. Solofagottist i Odense Symfoniorkester siden 1998.

  • Odense Symfoniorkester

    Claus Bergs Gade 9 5000 Odense C odensesymfoni.dk

    1. violinEugen TichindeleanuBjarne HansenSigne MadsenKazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov)Marina Skuratovskaia *Kjetil Ravnan Qvamme *Esther Mielewczyk *Gitana Aks

Recommended

View more >