1 brandtekniske begreber · bygningsdel klasse (r)ei 60 d-s2,d2 [bd-bygningsdel 60] [klasse b...

Dias 1 / 2011 / Trædage/ Anders Bach Vestergaard, [email protected], Tlf.: 61220663Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Brandtekniske begreber

Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav

Brandtekniske begreber

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 2 / Trædage 2011Anders Bach Vestergaard, [email protected], Tlf.: 61220663

Bygningsreglementets funktionskrav

Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger, som eksempelvis:

Bygningsdel klasse (R)EI 60 D-s2,d2 [BD-bygningsdel 60] [Klasse B materiale] udført med beklædning klasse K2 60 B-s1,d0

Hvad betyder det?


Fra ildebrand til standardbrand


Baggrunden for funktionsskravene

• Reaktion på brand: De enkelte materialer og byggevarers egenskaber under påvirkning af brandF.eks. træ, isolering, gipsplader, glas, mursten osv.

• Brandmodstandsevne: De samlede systemer / konstruktioners evne til at modstå brandpåvirkningF.eks. dør, væg, etageadskillelse osv.

• Brandbeskyttelsesevne: et produkt/systems evne til at beskytte bagved liggende dele af konstruktionen

• Klassifikation af egenskaberne


Reaktion på brand

• Når faste materialer brænder, er følgende forhold interessante:– Effektudvikling = hvor godt materialet som

brændstof – Røgproduktion = ryger brændstoffet meget– Brændende dråber


Antændelighed

• Antændeligheden ar afhængig af overfladen og fugtforhold.


Brand contra materialeprøvning

I faktiske brande indgår normalt mange forskellige materialer, så en brands brandeffekt er vanskelig at bestemme med sikkerhed.

Da prøvning og klassifikation handler om at sammenligne forskellige byggevares brandtekniske egenskaber, når de udsættes for samme testmetode, er der byggevarens brændværdi og forbrændingshastigheden der er afgørende. De øvrige parametre er givet af prøvningsmetoden.

Ved klassifikation inddeles materialerne efter deres figra-værdi, hvilket er et udtryk for hvor meget byggevaren bidrager til en brand over tid.


Røgproduktion

• Hvor meget røg der produceres er meget afhængig af hvilket materiale der brænder og hvor god forbrændingen er.


Brændende dråber

• Når en byggevare brænder kan det afgive brændende dråber. Brændende dråber kan forårsage brandspredning.

Kilde: Rockwool


7 Grundniveauer (klasser)

7 Grundniveauer (klasser): A1A2BCDE

F

Klasse A2 til D kombineres med tillægsklasser for røg (S) og dråber (D)

Gulve betegnes med ”fl”

Tagdækninger betegnes med ”roof”


Definition af materialer og byggevarer

• Eksempel på homogene og ikke-homogen byggevare

PU Sandwich panelPanelet består af stålplader og en kerne af PU isolering


Klassifikation og eksempler

Klassifikation i henhold til det fælles europæiske klassifikationssystem.

Klassifikation i henhold til det hidtidige danske klassifikationssystem

Eksempel på materialer, som beskrevet i Brandteknisk Vejledning 30 (uddrag)

Materiale klasse A2-s1,d0 Ubrændbart materiale AluminiumStålKobberZinkGips Glas

Materiale klasse B-s1,d0 Klasse A materiale TræuldsbetonpladerGennembrandimprægneret træFibergipsplader

Materiale klasse D-s2,d2 Klasse B materiale Træ (brædder mv.) med densitet mindst 400 kg/m3

Krydsfinerplader med densitet mindst 500 kg/m3

Euroklasse A2 B C D EGrænseværdi for hvor meget energi byggevaren udvikler under testen W/s

120 W/s 120 W/s 250 W/s 750 W/s >750 W/s

Udover grænseværdien i skemaet stilles der krav til energiindholdet af materiale i klasse A1 og A2


Eksempel


Konstruktioners brandmodstandsevne


Konstruktioners brandmodstandsevne

Prøvningsmetoder

”EN 1363-1 General requirements”

Standard brandkurve

0

200

400

600

800

1000

1200

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120

Tid (minutter)

Tem

pera

tur (

grad

er C

)


R – Loadbearing capacity (bæreevne)

Prøvelegemet skal kunne opretholde sin bærende funktion.

Kriterier:• Deformation• Deformations-

hastighed• Evnen til at bære lasten


Brandmodstandsevne kravet R

• Bygningsdele der er bærende for andre bygningsdele • Normalt stilles der ingen R-krav til gitterspær i

uudnyttede tagrum – de er beskyttet af loftskonstruktionen

• Der stilles R-krav til spærene i udnyttede tagkonstruktioner og ved synlige spær

• Sømplader og lignende har ingen brandmodstandsevne


Brandmodstandsevne kravet R


E – Integrity (integritet)

Konstruktionens evne til at klare brandpåvirkning fra en side, såbranden ikke trænger igennem til den ueksponerede side.

Kriterier:• Vedvarende flamning (flammer af

mere end 10 sek. varighed)• Antændelse af materiale på

ueksponeret side (bomuldsvat)• Åbninger større end visse

dimensioner (gap gauge)


E – Integrity (integritet)

• Vedvarende flamning(flammer af mere end 10 sek. varighed)

• Antændelse af materiale på ueksponeret side (bomuldsvat)

• Åbninger større end visse dimensioner (gap gauge)


I – Insulation (isolation)

Konstruktionens evne til at klare brandpåvirkning fra en side uden en væsentlig temperaturstigning på den ueksponerede side.

Generelle kriterier:- Gennemsnitlig

temperaturstigning må max. være 140 grader

- Maksimal temperaturstigning må højst være 180 grader.


I – Insulation (isolation) for døre

Middeltemperaturstigning på dørplade: max. 140°Max. Temperaturstigning på dørplade: Max 180°

I1: • Temperaturstigning på

dørplade indtil 25 mm fra kant

• Temperaturstigning påkarm: max. 180°

I2:• Temperaturstigning på

dørplade indtil 100 mm fra kant

• Temperaturstigning påkarm: max 360°


S – Smoke Control (Røgtæthed)

Relevant for døre

To niveauer

Sa: tæthed overfor kold røg

Sm: tæthed overfor varm røg


K – Fire protection ability(brandbeskyttelsesevne)

Beklædninger – hvad er det? og hvorfor?

En beklædning skal give beskyttelsetil det bagvedliggende materialesamt beskytte mod brand ieventuelle hulrum.• Indvendige og udvendige overflader• Træbygninger / trapper / altaner• 10, 30 eller 60 minutter• Krav til materialeegenskaber


Brandbeskyttelsesevne

Kriterier:- Gennemsnitlig temperaturstigning:

max. 250°- Maksimal temperaturstigning: max

270°.- Efter prøvning må der ikke være

beskadigelse af bagvedliggende materiale

• Prøvningen bliver derfor afhængig af det bagved liggende materiale!


To systemer gældende i dag

• Nationale systemer og fælles europæisk system• Kun fælles europæisk system på prøvnings- og

klassifikationsniveau – ikke fælles bygningsreglement !

• Klassifikation efter det danske system vil fortsat være gyldig i en periode indtil overgangsperioden i den relevante produktstandard eller europæiske tekniske godkendelse er udløbet

Klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]Fælles europæisk Det hidtidige danske system


Europæisk klassifikation EN 13501-2

• R load bearing capacity• E Integrity• I Insulation• W Radiation• M Mechanical action

• C Self-closing• S Smoke leakage• P/PHContinuity of power

and/or signal supply• G Soot fire resistance• K Fire protection ability


Kombineret klassifikation

I Danmark findes konstruktioner med krav om kombineret klassifikation, dvs. der stilles både krav til de enkelte delelementers egenskaber og til det samlede produkt.

F.eks.:Brandsektionsvægge: REI 60 A2-s1,d0Beklædninger: K110 B-s1,d0 eller K110 D-s2,d2

K260 A2-s1,d0 Branddøre: EI2 60 A2-s1, d0


Fra træ til beklædning klasse K1 10 D-s2,d2

MaterialeprøvningKan træet leve op til

materialekravet D-s2,d2

KonstruktionsprøvningKan træet i den ønske tykkelse, profil og montering leve op til beklædningskravet K1 10

Klassifikation af de brandmæssige

egenskaberK1 10 D-s2,d2

Mærkning og certificering

Salg


Beklædninger, overflader m.m.

Beklædninger:• Klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] og • Klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]Brandbeskyttelsessystemer:• Klasse K2 30 B-s1,d0 [30 minutters brandbeskyttelsessystem]• Klasse K2 60 B-s1,d0 [60 minutters brandbeskyttelsessystem]Tag og gulv:• Tagdækninger: Klasse BROOF(t2)• Gulvbelægninger: Klasse Dfl-s1


Der stilles forskellige brandkrav til bygningsdele – men til hvad

• Eksempelvis:– Krav til bygningsdelens bærende egenskaber– Krav til bygningsdelens adskillende egenskaber– Krav til hvilke materialer der må indgå i

bygningsdelen

– Krav de bygningsdeles overflader, hvilket betyder at der stilles krav til bygningsdeles yderste lag

– Krav til den isolering der indgår i bygningsdelen• Alle ovenstående kan skal imødekommes af samme

bygningsdel


EtageadskillelseKrav til gulvoverfladen

Dfl-s1 [Klasse G]

Krav til loftsoverfladenK1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]

Bærende kravR 60ogAdskillende kravEI 60ellerBD-bygningsdel 60

Brandkravene imødekommes som vist:

Eksempel fra TRÆ 38


Etageadskillelse i en skoleKrav til gulvoverfladen

Dfl-s1 [Klasse G]

Krav til loftsoverfladen:K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]ellerK1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]

Bærende kravR 60ogAdskillende kravEI 60ellerBD-bygningsdel 60




Loftskonstruktion mod uudnyttet loftKrav til gulvoverfladen:Ingen krav

Krav til loftsoverfladen:K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]ellerK1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]

Bærende krav:0ogAdskillende krav:EI 30ellerBD-bygningsdel 30




Brandbeskyttelses system

Opgradering af bærende trækonstruktioner

Fra brandbar til ubrændbar


Bærende konstruktioner af træ i op til 4 etager

• Brandbeskyttelsessystemer – perfekt for præfabrikerede bygninger


Bygningsdel klasse (R)EI 60 D-s2,d2 [BD-bygningsdel 60] [Klasse B materiale] udført med beklædning klasse K2 60 B-s1,d0


Væg med 60 minutters brandbeskyttelsessystem


Brandtekniske krav til bygningsdele og til indvendige væg- og loftsoverflader i træbygning med 4 etager og kælder

1: Sprinklet bygning 2: Bærende trækonstruktionermed brandbeskyttelsessystem


Etageadskillelse med 60 minutters brandbeskyttelsessystem


Branddøre – eksempelFælles europæisk klassifikation

Hidtidig danske system Eksempel

EI2 30 - C BD-dør 30

EI2 60 – C A2-s1,d0

BS-dør 60

E 60 - C F-dør 60

1 brandtekniske begreber · bygningsdel klasse (r)ei 60 d-s2,d2 [bd-bygningsdel 60] [klasse b...

Documents